Staalbaandet - 1958 - Nr. 2 by Preben Jørgensen

INDHOLD: Bestyrelsens beretning for 1957..................

Chicago - New York – Frederiksværk.......

Der bo'de en mand ved vejen ....................

Laboratoriebygning ....................................

Fra sikkerhedsfronten ................................

Fra laboratoriets aarsrapport 1957.............

Fra afdelingerne .........................................

Bedriftslægens beretning ...........................

Pladesaksene...............................................

Langs Roskilde Fjord.................................

Personalenyt ...............................................

Til lykke......................................................

FORSIDE :

VICT OR BROCKD ORF F F OR SI D E BI L L ED ET

Redaktionel medarbejder: K. Melchiors Foto: Poul Hansen Tryk: Kay Hansens bogtrykkeri

er en gengivelse af et stort maleri hængende paa værkets bestyrelsesværelse. De fleste af Stålbåndets læsere vil sikkert trods den manglende signatur, som desværre maatte undlades ved reproduktionen, i stregen genkende den fortræffelige kunstmaler V IC TOR B R OC KDORFF , som saa ofte har leveret værdifulde kunstneriske bidrag til Stålbåndet. Motivet er fra pladevalseværket. DDS H JÆL PEF ON DS

Direktør Østergaard har efter værkets generalforsamling paa bestyrelsens vegne overdraget arbejdernes hjælpefond og funktionærernes hjælpefond henholdsvis kr. 65.000,00 og kr. 13.000,00. Ambus og K. Nielsen takkede paa de 2 hjælpefonds vegne.

BEST YREL SENS BERET NING F OR AARET 1957 Ved Det Danske Staahalseværks aarlige generalforsamling d. 23. april aflagde formanden for værkets bestyrelsen, direktør H. P. Christensen, Helsingør Skibsværft nedenstaaende beretning :

paa ca. 224.000 tons staalblokke i 1957 - en forøgelse paa ca. 10 % i forhold til 1956 har værkets anlæg været udnyttet til sin maksimale kapacitet for at imødekomme den stærke efterspørgsel efter staal, som gjorde sig gældende til henimod aarets udgang. Afsætningen er sket til fordelagtige salgspriser, og aarets resultater maa betegnes som tilfredsstillende. Paa side 5 findes sammenlignende opstillinger for de sidste 7 aar over produktion, omsætning, beskæftigelse og udbetalte lønninger. Som supplement til værkets egen produktion er der udefra købt ca. 6900 t staalblokke. Fremskaffelsen af skrot og andre raavarer samt ildfaste materialer og kokiller m. v. har ikke voldt større vanskeligheder, men indkøbspriserne har overvejende været en del højere end tidligere, saaledes at produktionsprisen for staalet er blevet noget forøget. - Salgspriserne for værkets proED EN PRODUKTION

dukter har imidlertid ogsaa været højere og har i forbindelse med den større solgte tonnage resulteret i en omsætningsforøgelse paa ca. 30 mill. kr., uden at denne forøgelse dog har givet større fortjeneste. Dette skyldes bl. a., at der for at forsyne valseværkerne med det størst mulige kvantur staalblokke er anvendt forholdsvis mere af de relativt dyre raajern end atidligere med det formaal at forøge værkets produktion af plader og profiler og afhjælpe de vanskeligheder ved fremskaffelsen af materialer udefra, der gjorde sig gældende i den første del af aaret. I de sidste 10 aar er verdensproduktionen af staal steget fra ca. 155 mill. tons til ca. 283 mill. tons, d.v.s. ca. 80 % stigning. Denne udvikling for staalindustrien kulminerede i 1956 og første halvdel af 1957 i en udpræget højkonjunktur, men den er i de sidste maaneder slaaet over i en lige saa udpræget nedgangsperiode med svigtende afsætning og store prisreduktioner, der endog i visse tilfælde har karakter af dumping. For vort vedkommende har udviklingen medført, at vi har maattet foretage nedsættelse af salgspriserne fra nytaar 1958 særligt for handelsjern, og at vi som følge deraf maa regne med et formindsket overskud i det kommende aar. I foraaret ramtes pladeværket af et meget alvorligt uheld, der truede med at standse pladeproduktionen i 4—5 maaneder, hvilket ville have ført til en delvis standsning af skibsværfternes ny bygningsarbejder. Der skete brud paa den ene af pladeværkets svære valsestandere, men det lykkedes ved en meget omfattende anvendelse af elektrisk svejsning at faa standeren repareret. Produktionen blev derved genoptaget efter 3 ugers forløb og fortsattes med den reparerede stander aaret ud. Produktionstabet ved havariet blev saaledes ret begrænset. Der bestiltes straks efter uheldet en reserve-

stander, og denne blev indsat i værket, efter at et nyt tilsvarende uheld var indtruffet i februar 1958. Herefter skulle vi igen kunne regne med en stabil produktion i pladeværket. I aarets løb er fuldført enkelte udvidelsesarbejder. Det drejer sig særligt om de 3 store pladesakse med tilhørende rullebaner, som blev omtalt i sidste aars beretning. Værket raader nu over et fuldt moderne udstyr til klipning af plader i svære dimensioner. Investeringen i disse sakse har andraget ca. 4 mill. kr. Om de store igangværende byggearbejder, der ligeledes omtaltes i sidste aars beretning, kan det oplyses, at de forløber nogenlunde efter programmet, men at vinteren har forsinket arbejderne en hel del. Havneudvidelsen er praktisk taget afsluttet, dog vil det nye krananlæg ved kajen først kunne tages i brug i sommeren 1958. Laboratorier, tegnestuer og elværksted er flyttet ind i den nye laboratoriebygning. Mellempladeværket er under montage og ventes klar til drift i juli maaned. Bygningerne til det nye blokværk er under tag. Planlægningen og konstruktionsarbejdet til det nye pladeværk er i det væsentlige tilendebragt, og ordrer paa maskinerne og den elektriske udrustning er placeret. Disse mange udvidelsesarbejder virker ret generende for den daglige drift, men ved en dygtig og energisk indsats af vore funktionærer og arbejdere er det trods vanskelighederne lykkedes at naa den stigning i produktionen, som vi havde sat som maal. Til nyanlæg er der brugt ca. 25 mill. kr., heraf de ca. 15,6 mill. kr. som kontraktlige forudbetalinger. Der er saaledes stillet store krav til værkets likviditet, men det blev dog ikke nødvendigt at realisere fondsbeholdningen. Vi vil derved kunne drage fordel af den stedfundne temmelig kraftige opgang i obligationskurserne.

Regnskab. Aarets omsætning har andraget ca. 154 mill. kr. mod ca. 123 mill. kr. i 1956. Afskrivninger paa anlæg er i aar betydeligt større end forrige aar, idet de nye afskrivningsregler ifølge loven af 6. juli 1957 har givet muligheder for større ordinære afskrivninger, og disse muligheder er fuldt udnyttet, hvilket ogsaa er nødvendigt for at reservere fornødne finansielle ressourcer til den planlagte og igangværende udbygning af dette for dansk produktion saa vigtige værk. Efter afholdelse af skatter for 1956 paa kr. 7.246.801,96 og afskrivninger paa anlæg med ialt kr. 12.679.117,68 samt henlæggelse i investeringsfond af kr. 1.690.000,00 fremkommer et overskud paa kr. 3.215.378,55, der i forbindelse med overførsel fra forrige aar, kr. 385.175,93, giver til disposition kr. 3.600.554,48. Heraf foreslaas henlagt til ekstra reservefond kr. 1.500.000,00 og udbetalt 7½ % udbytte af aktiekapitalen samt 7½ % rente af statens indskudskapital i henhold til vedtægternes § 18, hvortil medgaar ialt kr. 1.652.366,67. Restbeløbet, kr. 448.187,81, foreslaas overført til næste aar. Der er ligesom i de foregaaende aar ikke foretaget hensættelser til skatter. Forudsat uændrede skattelove vil de andrage ca. 3,1 mill. kr., der belastes driftsregnskabet i 1958. Varebeholdninger og i ordre værende varer er nedskrevet med fuld udnyttelse af reglerne i skattedepartementets cirkulære af 12. april 1957. Fondsbeholdningen bestaar af 5 % statsobligationer S 1977, der er optaget til kurs 84⅔. Ifølge den bestaaende ordning er der som tilskud til arbejdernes hjælpefond ydet kr. 65.000,00 og til funktionærernes hjælpefond kr. 13.000,00.

P RO D UKT IO N AF S T AAL BLOK KE

P RO D UKT IO N AF FÆRDIGJERN

O MS ÆT NI NG BESKÆFT IGELSE OG LØN TONS

1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957

103.900 108.700 99.600 127.700 146.100 160.200 172.200

BELØB

72.000.000 93.400.000 78.500.000 86.300.000 100.300.000 122.600.000 153.600.000

KR. » » » » » »

ANTAL ARBEJDERE OG FUNKTIONÆRER

960 1100 1150 1190 1280 1315 1368

UDBETALTE LØNNINGER

9.300.000 KR. 11.400.000 » 12.400.000 » 13.700.000 » 15.300.000 » 17.100.000 » 19.300.000 »

Chefen for laboratoriet, civiling. Caprani Winkel, har, som det ogsaa fremgaar af laboratoriets aarsrapport (se side 19), været i USA for paa DDS vegne at deltage i en kongres m. m. Nedenstaaende muntre redegørelse fra rejsen skal dog ikke opfattes som den officielle rapport (en saadan foreligger ogsaa) men som dækkende »m. m.«.

maa enhver vælge efter eget skøn; om det er muligt ved disse tre byer at opstille en rækkefølge tilfredsstillende for alle. At New York som hyggelig og fornøjelig by er at foretrække for Chicago er formodentlig hævet over enhver diskussion, men hvor i rækkefølgen skal Frederiksværk anbringes: Først i midten eller sidst — for man vil da ikke være saa kontrær at hævde, at sammenligning er umulig. Ganske vist skydes der ikke gangstere i barbersalonerne i Frederiksværk — forhaabentlig har man slet ikke gangstere her i Frederiksværk - men selv i New York hører den slags begivenheder ikke til dagens orden, og naar det hænder, at en tidligere gangsterkonge skydes ned i hotellet ved siden af, lægger man saamænd knap mærke til det. For der er saa mange andre ting at lægge mærke til. Man kan jo for eksempel gaa i biografen og se „Jorden rundt i 80 dage" paa et kæmpelærred strækkende sig næsten fra den ene ende af salen til den anden. At man saa af bare fedtethed har taget de billigste pladser helt forrest, hvor man maa vride halsen af led ÆKKEFØLGEN

for at kunne følge med i handlingen, adskiller selvfølgelig forestillingen fra vor egen biograf, men det er ikke det eneste punkt, hvor livet leves mindre farligt i Frederiksværk. Tænk bare paa en stormvej rsdag i New York eller Chicago. Det er slet ikke morsomt at tænke paa løse tagsten saadan en dag - dertil sidder de for forbandet højt oppe. At opremse fordele og mangler ved de tre byer vil blive en omfattende sag, saa kunne man for eksempel heller ikke komme udenom bilerne med de fire forlygter. I to af de tre nævnte byer har nemlig enhver bil med respekt for sig selv fire forlygter, foruden at enhver person med respekt for sig selv selvfølgelig har en lidt ældre bil til at køre paa arbejde i, medens den nye kun bruges om aftenen og om søndagen. At den gamle bil saa er noget i retning af en Buick 56 skal kun lige nævnes til orientering. Næh, der er mange forskelle mellem de tre byer. Tag saaledes beværtningerne. Udenfor reklamerer i Chicago en særlig klasse med ordene „no cover" - om det hentyder til de optrædende piger eller til

niere jordbundne økonomiske forpligtelser i forbindelse med bordafgift blev vi aldrig klare over - vi turde nemlig ikke gaa ind, dels af hensyn til tegnebogen (der er udgifter, det altid er svært at finde plads til paa en rejseafregning) og dels selvfølgelig ogsaa af den grund, at vor mest optimistiske udtydning af ordene „no cover" kunne være forkert - pigerne kunne jo være tækkeligt paaklædt, og saa havde vi klattet vore penge væk forgæves. At man skal være meget forsigtig med fremmede sprog specielt paa dette punkt fremgaar i hvert fald paa det tydeligste af følgende meget moralske historie, hvor den ene af hovedpersonerne desværre ikke er læserne ubekendt:

Den første aften i New York kom vi paa Broadway (den lokale Nørregade) forbi et Burlesque. Ifølge billederne optraadte her en række særdeles nydelige unge damer, og da et burlesque teater er et sted, hvor kostumerne i hvert fald under en del af forestillingen indskrænker sig til et absolut og af den lokale regering afhængigt minimum - ja, saa gik vi altsaa derind. Vi regnede jo med, at alle hjemme ville tro, at vi gik slige steder, og saa kunne vi jo lige saa godt gøre det. Og hvor blev vi saa bitterligt snydt!!! Trætte var vi selvfølgelig efter rejsen, saa det kan maaske forklare, at vi havde overset de tre smaa ord: „on the screen" - alle disse gorgeous girls optraadte

desværre kun paa det hvide lærred, og det var hverken wide screen eller 3-D . . . Se den slags ting kan ikke ske i Frederiksværk, d.v.s. der skete altsaa heller ikke noget i New York lige saa lidt som i Chicago, hvor et par smaa danskere havnede i en drugstore med et stort stykke valnøddepie og en orangejuice efter en bevæget men forgæves jagt paa byens natteliv. Og efter dette moralske afsnit om umoral videre til en saa vigtig ting som det amerikanske „nærings"-liv, hvor en sammenligning desværre for New York og Chicago maa falde ud til fordel for Frederiksværk. Det er med national stolthed det maa frem, men for os verdensmænd, der har været til festbanket paa Waldorf Astoria, kan der ikke være tvivl. Maden er bedre paa hotel Frederiksværk, selvom gæsterne ikke kan staa maal med standarden fra Waldorf. Ikke enhver kan jo prale af at have været til frokost med Liz (den sidstnævnte hører ikke til den førstnævnte kategori af damer, men er identisk med en kendt turist fra England), men da jeg sad pokkers langt fra damen, der sammen med borgmester Wagner opholdt sig et par borde og et par sale og et par rækker FBI og Scotland Yard betjente borte fra vor triste tørre kalkun med is, var det trods stedet ikke nogen opbyggelig fest. Eneste trøst var indgangen til Waldorf, hvor lidt af den elizabethianske straaleglans blev os dødelige til del, fordi kun FBI og ikke det gemene New York samlet langs Fifth Avenue kunne se forskel paa millionærer, sirs og metallurger. Uærligt vundne fjer pynter ogsaa, men medens jeg altsaa næsten har været til frokost med Liz og Phil, lykkedes det ikke for mig at blive fotograferet bag rattet af General Motors Firebird i Detroit. Firebird er en af disse drømmevogne, de store firmaer bygger for at lodde publikums reaktion. Altsaa ikke nogen folkevogn - tværtimod - Frederiksværk-Hillerød radarstyret

paa fem minutter. Som en teknisk detaille for motorinteresserede skal nævnes, at gasturbinens omdrejningstæller kunne vise op til 40.000 omdrejninger pr. min. - og da vi prøvede en anden gasturbinebil, lød det som mindst 80.000. Tilbage til den triste mad paa Waldorf, d.v.s. kun tilbage for at forlade den - den var ikke bedre værd og desværre indledning til en række af lige saa triste maaltider kulminerende med en afskedsmiddag i Chicago, hvor vi fik tre sildelignende fisk + is, til trods for at vi havde bestik til et mindre taffel. Altsaa nok om mad, for de amerikanske officielle spisninger har den fordel, at alle talerne er henlagt til efter isen, saa man med en passende undskyldning altid kan liste ud af festsalen og gaa paa opdagelse paa egen haand, uden at gaa glip af gratis maaltider. Ja, for jeg ser jo til min forfærdelse, at jeg hidtil kun har skrevet om mad, piger og biler, og det kan da ikke gaa an. Hvad vil man ikke tro, at vi pæne danskere har foretaget os i Amerika, naar man ganger disse reelle, ubeskaarne facts med to, fem eller ti? Altsaa vi tog selvfølgelig ogsaa hensyn til kulturen og de aandelige værdier, og i denne forbindelse kan jeg nævne for eventuelle amatørzoologer, at egerne i Central Park er sølvgraa og ikke brune, som de er det paa Frydsvej. Og fra dyrene i Central Park videre til det fantastiske zoologiske museum „American Museum of Natural History", hvor der er samlet det mest storslaaede udvalg af skeletter af forhistoriske uddøde dyr. Dinosaurer og Tyranosaurer i uhyggelig vælde foruden alle de berømte skeletdele af nære og fjerne forfædre sammen med de fantastiske næsten levende opstillinger af baade nulevende og uddøde dyr. Efter et saadant besøg fortryder man, at man ikke har fulgt bedre med i skolen, og for at raade bod herpaa studeredes saa kæmpeøgler og

pekingmænd paa vejen hjem over atlanten. Men det er ikke det eneste ved Central Park. I den modsatte ende af anlægget ligger det store Metropolitan Museum . . . ogsaa storslaaet, men dødsens trættende at løbe rundt i. En sammenligning med vort eget museum falder i hvert fald paa et punkt ud til fordel for Frederiksværk her er lidt mere overskueligt - trætte fødder og kultur staar ikke godt sammen. Spøg til side, aldrig har jeg set saa storslaaede etruskiske samlinger, medens vort eget Glyptotek i hvert fald hvad angaar de ægyptiske samlinger kan staa maal med New York. Dog bortset fra et enkelt punkt, jeg havde altid troet, at ægypterne ikke i nævneværdig grad brugte guldsmykker. Formodentlig er de alle havnede i Amerika, ligesom bankernes guldreserver, for hvad var her ikke af guld — og kustoder med revolvere i bælterne.

De assyriske samlinger var lukkede, og da de skulle være særdeles spændende fyldt med helt utrolige skatte ligesom de etruskiske, har jeg altsaa her en undskyldning for et senere besøg. Bortset herfra var det alle tiders raritetskammer og egentligt skuffende ligesom det museum i Chicago, hvor man havde gemt Danmark hen i en støvet krog med en afdanket lur hængende ned fra en søjle. Som bekendt er alt stort i Amerika. Paa

Museum of Science and Industry i Chicago kan man finde en rigtig, udstoppet tysk undervandsbaad, U 505 erobret i Sydatlanten i slutningen af krigen med alle hemmelige tyske koder intakte og paa den maade af uvurderlig betydning for amerikanernes krigsførelse. Eller tag i det samme museum den gamle gade, "The main street of yesterday", hvor bybilledet fra for 50 aar siden er genskabt med biler og forretninger, og hvor man for et par cent kan komme i en rigtig biograf og se Edisons sidste sensation: „Det store togrøveri". Hamburgers i en maaned er lidt ensformigt og trivielt, men lyspunkter kan ogsaa findes paa andre maader. I Chicago var jeg saaledes i The Lyric Opera, hvor alt dog var efter den gamle recept med den undtagelse, at operaen laa i en skyskraber. I Chicago ligger nu alt i en skyskraber — selv kirkerne. Kirke forneden - saa kontorer og øverst et reglementeret taarn. Bortset herfra var alt dog herligt gammeldags med støvede kulisser og Napolis skønneste kvinde vejende over 300 pund. Saa var Metropolitan operaen helt anderledes. At det kostede 8 $ at se Barberen i Sevilla, lad os forbigaa det i tavshed. Det var pengene værd, selvom mit haab om at faa Maria Callas at høre blev beskæmmet. Faktisk havde det været et af hovedformaalene med min rejse, men for en rigtig HiFiFan er det jo ogsaa muligt i Frederiksværk, hvor man saa maa trøste sig med, at man ikke løber den risiko, at hovedpersonen bliver sur i første akt. Det var igen lidt om kulturen, og efter at have været to gange i Metropolitan operaen, kan man med sindsro gaa i biografen - det er trods alt billigere. Egentlig er biografen ogsaa en storslaaet opfindelse til megen trøst for udenlandsrejsende. Naar det nu er koldt med taage, sne og slud udenfor, og ens bedre jeg har faaet en til at foretrække US Steel for Niagara, saa er

det meget lettere og bekvemmere at se alverdens vidundere i en Cinerama biograf. Her kommer via tre forevisningsapparater, sterofonisk lyd og superkæmpelærred: "The Seven Wonders of The World" eller "Search for Paradise" som den helt rigtige erstatning for hverdagen og Niagara. Eller hvad med i fire timer uafbrudt at se Moses tæve ægyptere i filmen om de ti bud. I tilgift var der saa prædikener og lovens tavler skaaret ud med skærebrænder af Sinaibjerget smukt garneret med dejlige døtre af en ørkensheik - det hele er nemlig saa praktisk arrangeret, at de ti bud først optræder til sidst i filmen, saa hovedpersonerne ikke generedes af skrupler i forbindelse med eventuelle overtrædelser i den første og længste del. Forøvrigt var det en storslaaet film, hvor man saa obelisker blive rejst med bistand af tusinder af statister, medens hele det gamle ægyptens pragt foldede sig ud for en.

Og huer biografen ikke en, kan man jo trøste sig med den hjemlige paa hotelværelset. For selv om jeg ikke boede paa saa fine værelser, at der var farvefjernsyn, saa havde jeg dog de fleste steder almindeligt 21" fjernsyn, og er man ikke en meget stærk karakter, er amerikansk fjernsyn alle tiders plage. Naar jeg kunne fortælle, at herhjemme havde vi kun 1 times biograf hver aften, ja saa maabede man og var maaske ogsaa en smule misundelig. Her kørte

4-5 kanaler uafbrudt fra tidlig morgen til aftenprædiken over midnat. Og sikke noget møg de sendte, og sikke en idiot, man var, at man ikke kunne lukke. Gamle film og disse frygtelige reklamer for de mærkeligste ting, men selvfølgelig ogsaa lyspunkter: bokse- og brydekampe, hvor man anede dødsklokkerne efter hver kamp og saa 64000 $ konkurrencerne. Hvor man følte med den negerstudent, der ville tjene til studierne og løb af med 16000 $ paa bibelspørgsmaal. Selvfølgelig kan en amerikansk neger ikke optræde i denne serie, og det blev da ogsaa pointeret, at han var søn af en afrikansk negerhøvding, der ikke havde raad til at understøtte alle sine sønner. Naar man nu har hundrede koner . . . Forøvrigt, enhver der har været i Amerika mindst to dage har sin bestemte mening om negerproblemet. Men lad os springe det over. Naar man i Chicago kan prale af at have verdens værste slumkvarter, bliver det en helt anden side af Amerika, som man ikke mindes med glæde. De kvarterer i Chicago og Detroit, jeg mere eller mindre tilfældigt er kommet igennem, svarer i hvert fald ikke til det „Catfish Row" jeg har haft med hjem paa plade. Blot et enkelt træk. I Chicago var vi et sted, hvor man paa vej til højbanen fra natarbejde maatte have en maskinpistolbevæbnet vagtmand med . . . Tilbage til det saglige. Som bekendt er der rejst nogen kritik af vor nye laboratoriebygning. Jeg maa med skam melde, at jeg paa Illinois Institute of Technology blev stillet overfor nogle stærkt kritiserede bygninger med ordene: „Dansk byggestil". Jeg synes nu ikke, at de lignede vor bygning saa meget, og vil langt hellere holde mig til den arkitekt, der i United Nations skyskraber har kaldt et loft fyldt med rør og installationer for „functional architecture". Og endnu mere over til det saglige. Det skulle jo gerne være lidt af en teknisk be-

retning, om hvad jeg har set og oplevet, saa lad os begynde fra en ende af. I Pittsburgh har jeg saaledes set verdens mest storstilede korrosionsforsøg, hvor US Steel har bygget en kæmpeskyskraber beklædt med rustfast staal lige overfor ALCOA's lige saa store skyskraber beklædt med aluminium. Hvilken af disse bygninger holder længst? Ligeledes har jeg i Chicago set en trækprøve af 8½" rundjern trukket over ved 1600 t last, ligesom jeg selvfølgelig ogsaa har besøgt store staalværker og højovnsanlæg. Her maa specielt nævnes det imponerende anlæg i Honey Creek ved Hopewell Vil lage, hvor man, da produktionen var paa sit højeste for godt 100 aar siden, kunne producere 3 tons trækulsraajern pr. dag, og hvor vandhjulet endnu trak de gode gamle pumper fra 1770. Altsaa et hyggeligt lille jernværksmuseum. Og fra den videnskabelige front kan nævnes, at jeg har mødt en rigtig videnskabsmand, der var saa videnskabelig, at han ikke havde bil.

Forøvrigt - hvorfor har jeg været i New York og Chicago og de mange andre steder. Simpelthen: jeg har deltaget i den anden verdensmetallurgkongres i Chicago. P.S.: Maa jeg for en ordens skyld gøre

opmærksom paa, at jeg i modsætning til alle andre rejseberetninger fra Amerika fra efteraaret 1957 hverken har nævnt Sputnik I eller Sputnik II eller „the little doggie in the Sputnik". Der er dog grænser. CIV

— hjemme igen.

. . . og solgte „Hot-dogs" (varme pølser og brød). Han . . . . havde ingen radio. Han havde daarlige øjne, saa han holdt ingen aviser. Men han solgte gode Hot-dogs. Han rejste et skilt paa hovedvejen, der fortalte, hvor gode de var.

Han stod i sit skur ved vejsiden og raabte: „Køb en pølse, herr!" Og folk købte. Han fordoblede sine ordrer paa kød og brød, og han købte en virksomhed, der kunne fremstille varerne. Han fik sin søn hjem fra universitetet for at hjælpe sig med forretningen. - Men saa skete der noget. Sønnen sagde: „Far, har du ikke hørt radio? Der er en stor depression paa vej. Den internationale situation er forfærdelig, og de lokale forhold er meget værre." Dette fik faderen til at tænke: „Well, min søn er uddannet paa universitetet. Han følger radioen og læser aviserne, saa han maa da vide besked." Hvorefter faderen indskrænkede sine vareindkøb, strøg annonceringen og tog sine skilte ned, og han mente ikke, det var ulejligheden værd stadig at staa ved vejen og sælge sine Hot-dogs. I løbet af faa dage gik omsætningen mægtig ned. „Du havde ret, min søn," sagde faderen til drengen. „Vi er virkelig midt i en stor depression." (Oversat fra en amerikansk annonce fra Quaker State Metals Col.)

Endelig er den nye laboratoriebygning færdig og taget i brug fuldt ud. Ganske vist rummer bygningen en del mere end laboratorier i almindelig forstand, men tager man den latinske glose laboratorium i sin oprindelige betydning, passer navnet meget godt - den betyder nemlig slet og ret arbejdsplads. Umiddelbart kan bygningen synes lidt indviklet, men af vedstaaende planer vil man se, at stueetagen rummer kontor for havnemester, mekanisk laboratorium med værksted for bearbejdning af materialerne før prøverne, instrumentafdelingen, hvor værkets talrige maalere og andre instrumenter bliver efterset og repareret. Tillige findes i stueetagen el- og kranafdelingen med kontorer, tegnestuer, værksted og reservedelslager. Paa 1. sal har vi kemisk laboratorium og kontor for afdelingslederen i profilværket samt værkstedstegnestue for samme afdeling. 2. sal er forbeholdt værkets driftstegnestue med arkiv og fotoafdeling. KN

2. SAL 1 Driftsingeniør 2-3 Driftstegnestuer 4 Disponibel 5-6-7-8-9 Tegningsarkiv. Lyskopiering. Fotografisk afd. 10 Toilet 11 Garderobe 1. SAL 12 Laboratoriechef 13 Kvælstof laboratorium 14 Opholdsrum for laboranter 15 Speciallaboratorium 16 Kontor 17 Fotometerrum 18 Kemisk laboratorium 19 Vægtrum 20 Prøvetilberedning 21 Inspektørkontor 22 Sliberum 23 Mørkekammer 24 Lager 25 Valseværksingeniør, profilværk 26 Assisterende ingeniør, profilværk 27 Værkstedstegnestue, profilværk 28-29 Disponibel 30 Planeringskontor, profilværk 31 Toiletter, garderobe 32-33 Reservedelslager og magasin, el-afd. STUEN 34 Elektrikermester 35 Tegnestue, el- afd. 36 Mesterkontor 37 Magasin, el-afd. 38-39 El-værksted og kranreparation 40 Stationsrum for transformatorer 41 Plads- og havnemester 42 Havneformand 43 Disponibel 44 Tolder 45 Instrumentmester 46 Justeringsrum for instrumenter 47 Instrumentværksted 48 Toiletter 49 Prøvemester og kontor for mek. laboratorium 50 Mekanisk laboratorium 51 Værksted for mek. laboratorium

2. sal

1. sal

Indgang Stue

AF SIKKEEHEDSINGENIØR

Oversigt over personskader i 1957 93 ulykkestilfælde, som kan henføres under de forudsætninger, der danner grundlag for udregning af ulykkesfrekvensen: ER ER FOREKOMMET

a. Ulykker, der har medført mere end 3 sygedage. b. Ulykker, der ikke har kunnet godkendes af ulykkesforsikringen er ikke medtaget. Til sammenligning med tidligere aar er i tabel 1 anført antallet af ulykkestilfælde udregnet paa ovenanførte grundlag, og endvidere ulykkesfrekvensen, der angiver det antal ulykkestilfælde, der er forekommet for hver 100 aarsarbejdere. Antallet af aarsarbejdere findes af aarets Tabel 1 .

C. E. L A N G

totale antal arbejdstimer, idet en aarsarbejder regnes at præstere 300 dage å 8 timer = 2400 timer. I forhold til de foregaaende aar maa den konstaterede nedgang i ulykkesantallet betragtes som særdeles tilfredsstillende. Tabte arbejdsdage i 1957 som følge af de her angivne 93 ulykkestilfælde andrager 2.367 dage, hvortil kommer 713 dage fra ulykker før 1. 1. 1957, hvor raskmeldinger først har fundet sted engang i 1957. Ialt 3.080 dage, hvilket svarer til, at 10,3 af de 1.076,1 aarsbejdere har været fraværende hele aaret, eller at hver aarsarbejder har været fraværende 2,8 dage paa grund af ulykkestilfælde. Hvilken legemsdel, der er mest udsat, fremgaar af tabel 2, idet der samtidig er anført, hvor mange sygedage disse ulykkestilfælde har medført samt middeltal af sygedage, og endelig hvorledes den procentvise fordeling af de 93 ulykker forekommer.

1950

1951

1952

1953

1954

1955

Ulykkestilfælde ......................

143

175

173

179

169

150

140

Ulykkesfrekvens .......................

21,4

23,4

19,4

20,2

18,0

14,7

13,7

8,6

1956 1957

Antal u. 6 2 9 7 5 23 15 16 10 93

Tabel 2. 1) Hoved ..................... 2) Øjne ....................... 3) Krop .................... 4) Arme ...................... 5) Hænder ................ 6) Fingre .................... 7) Ben ........................ 8) Fødder ................... 9) Tæer .....................

Hvorledes ulykkestilfældene fordeler sig over de respektive afdelinger fremgaar af tabel 3. Samtidig er anført, hvor mange ulykkestilfælde der er forekommet pr. 100 aarsarbejdere (d.v.s. ulykkesfrekvensen) i disse

Tabel 3. 1. Staalværk ................ 2. Profil værk ................ 3. Pladeværk ................ 4. Plads og havn + reservehold*) 5. Bygningsafd. . . . 6. Rep.afd. + rep.afd. pl.værk. . 7. El-afd ........................ 8. Prøveanst. + instrumentværkst.

Hov.

Øjn.

2 2

1 1

Krp. Arm.

Sygedage 55 23 99 176 207 617 516 302 372 2.367

Middeltal af syged. 9,2 11,5 11,0 25,1 41,5 26,8 34,4 18,9 37,2

% af ulykker 6,4 2,1 9,7 7,5 5,4 24,7 16,2 17,2 10,8 100,0

afdelinger, idet det vil være fejlagtigt at foretage en bedømmelse uden at tage hensyn til aarspræstationen i timer og dermed antallet af beskæftigede arbejdere, som varierer stærkt fra afdeling til afdeling.

Hæn.

Fin.

Ben.

Fød. Tæer

1 6 3

9 1 2

9 4 1

1 4 1

3 2

1 1

1 2 1

1 3

1 1

6 1

U. pr. Summa 100 u. aarsarb . 8,0 27

22 9

11,1 6,6

12 6

12,1 16,7

1 1

11 3

5,6 5,5

3 93

17,6

*) omfatter kun den del af reserveholdet, der har været beskæftiget under plads og havn, medens reserveholdsarbejdere i afdelingerne er medtaget med deres aarspræstation i timer i de respektive afdelinger. En sammenligning med statistikken for 1956 giver følgende resultat: Ulykkestilfældene er dalet fra 140 til 93, en nedgang paa 33,5 %. Ulykkesfrekvensen er ændret fra 13,7 til

8,6, hvilket klart angiver, at vi er paa rette vej. Tabte arbejdsdage er formindsket fra 3.195 til 2.367 = 828 dage eller en nedgang paa 26 %.

Der er anledning til at være tilfreds med aarets resultat, naar det ses under den synsvinkel, at det kun er et skridt paa rette vej mod maalet - et endnu lavere ulykkestal og en endnu lavere ulykkesfrekvens. Intet er saa farligt som at slaa sig til ro med, at nu er det gaaet meget godt, og saa kommer resten nok af sig selv.

Vi maa gøre os klart, at det vil være svært at holde det nu opnaaede resultat, og at det vil blive endnu vanskeligere at følge denne vej mod stadig lavere ulykkestal. Dette maal kræver, at alle hver paa sin plads, ansvarsbevidst og med omtanke fortsat yder en indsats i kampen mod ulykkerne.

Ved alle faste slibestene forefindes opslag og holdere med briller. Bortset fra ganske enkelte har alle vist forstaaelse og anvender brillerne. Desværre fjernes brillerne fra en del holdere og anvendes til andet formaal. Som et eksempel kan nævnes slibestenen paa ovnplatformen ! Hvorfor ikke lade brillerne blive i holderen og i stedet faa et par udleveret ved henvendelse til formanden?

mellem faste arbejdere og reserveholdsarbejdere: F = 75,6 %, R = 24,4 %. Ulykkeshyppigheden fordeler sig saaledes mellem F. og R.: 1 pr. 33 ansatte og 1 pr. 18 ansatte. Disse tal er baseret paa det gennemsnitlige arbejderantal i kvartalet, hvor R. udgør 16 % af den samlede styrke. Større omtanke og hensyn til sikkerheden giver færre tilskadekomster!

Ulykker forekommet i januar kvartal 1958 Oversigten omfatter alle indgaaede rapporter med undtagelse af tilfælde, der omhandler ituslaaede briller eller ødelagte proteser, hvor iøvrigt ingen personskade er sket. Procentvis fordeler ulykkerne sig saaledes

Let.......................... Middel ................. Svær ..................... Død ......................

Januar F. R.

5 4 1

9 2 1

2 1

4 2

3 2

6 3

18 8 2

Februar

11 F = faste medarbejdere.

Marts

Total

R — reserveholdsarbejdere.

CEL

har der ikke været væsentlige ændringer blandt laboratoriets personale, og det samlede antal ansatte er ikke forandret. AARETS LØB

Udført arbejde. Kemisk laboratorium: 13.437 bestemmelser vedr. kulstof » 5.166 silicium » 10.713 mangan » 5.897 fosfor » 10.734 svovl » 81 nikkel » 32 molybdæn » 645 aluminium » 4.930 jernilte » 173 crom » 60 kobber » 227 kvælstof » 4.917 bacitet » 138 div. oxyder 57.150 bestemmelser ialt

Civilingeniør Caprani Winkel

Prøveanstalten: 10.367 trækprøver paa plader 4.178 » profiler 1.876 » armeringsjern 4.885 slagprøver 104.304 bøjeprøver Der er udstedt 18.681 certifikater med 107.176 tons.

Anskaffelser. Prøveanstalten har faaet en mindre truck til transport af prøver og skrot mellem pladeværk og prøveanstalt. Vognen har arbejdet tilfredsstillende ogsaa ved vintertid. Tillige har prøveanstaltens værksted faaet en FIOMA koldsav og endnu en fræsemaskine af den sædvanlige DISA type. I forbindelse med den lille Losenhausen prøvemaskine har vi faaet en Amsler Minitrac anordning. Derved er det muligt at trække selv de mindste trækprøver, og vi behøver ikke længere at laane læreanstaltens Hounsfield tensometer. Apparatet er endnu ikke kommet til at virke helt tilfredsstillende. Kemisk laboratorium har faaet en ny Mettler vægt, som er meget hurtig at arbejde med. Ligeledes har kemisk laboratorium faaet et komplet Strohlein apperatur til nitrogenbestemmelse. Efter forskellige forbedringer virker ogsaa dette apparatur tilfredsstillende. Til den metallografiske afdeling er der indkøbt et brugt Struers vaadslibeapperatur, og vi har selv bygget en diamantpolermaskine. Begge dele har vi haft megen glæde af, ligesom vi ogsaa har været meget tilfredse med et Reichert binokulart mikroskop beregnet til makroskopiske undersøgelser. Vi har ogsaa faaet et specielt Jonbytningsdestillationsanlæg og en gasfyret Heraeus smelteovn. Disse to ting er imidlertid endnu ikke kommet i drift, og det er derfor for tidligt at sige noget om deres egnethed for vore forhold. Derimod egnede det engelske ultralydprøveapparat sig ikke til vore forhold. Det var ikke robust nok, og vi har derfor solgt det. Forsøgsvirksomhed. I forbindelse med IIW's underkommission Barr har vi fremstillet og prøvet fire

plader beregnet paa sammenligning mellem slagprøver, van der Veen-prøver, Robertsonprøver og Pellini-prøver. Pladerne var af typen højt Mn/lavt C, og de blev dels valset henholdsvis meget varmt og meget koldt. Pladerne er ogsaa prøvet i normaliseret tilstand. Sammen med Laboratoriet for Metallære har vi deltaget i et eksamensarbejde. Udskillelseshærdning af epsilon-karbid er undersøgt. (Vandafkøling fra 640° C og henlægning eller kunstig ældning ved 250° C). Prøvning med Charpy V-notch prøve og elektronmikroskop. Efter at forsøgene er afsluttet paa læreanstalten, gaar vi nu videre med dem. Sammen med Laboratoriet for Bygningsstatik har vi maalt spændingerne i pladeværket under valsning. Ligeledes sammen med Laboratoriet for Bygningsstatik har vi foretaget undersøgelse af vor normale kamstaalskvalitets udsvingsstyrke, som ønsket af Dansk Standard. Forsøgene gav tilfredsstillende resultat. I forbindelse med sikkerhedsafdelingen har vi haft meget arbejde med udviklingen af de nye sikkerhedstræsko. For at prøve dem har vi maattet bygge et specielt faldværk. Kemisk laboratorium har arbejdet med nye analysemetoder til bestemmelse af oxygen og AIN i staal. For den sidste bestem-

melses vedkommende er problemerne løst, ligesom vi ogsaa har udviklet vore fotometriske bestemmelser i det hele taget, og nu f. eks. kan bestemme Si i slagge og sten. Byggeriet. Prøveanstalten var den første del af laboratorierne, der flyttede, idet værksted og prøvemaskiner allerede i paasken i april flyttede over til den nye bygning, til trods for at denne i hvert fald ikke var mere end kvart færdig. Juli flyttede prøveanstaltens kontor ogsaa over til den nye bygning, idet de midlertidige lokaliteter i det gamle kemiske laboratorium var blevet uudholdelige paa grund af rambukkenes rystelser. De egentlige installationer var først klare i august, og først i december var prøveanstalten saadan, at man kunne være bekendt at vise den frem.

Kemisk laboratorium flyttede i midten af september, efter at det var blevet umuligt at blive i de gamle lokaler. Rystelserne og besværlighederne havde været meget generende, og mange af vore instrumenter havde lidt betydelig skade. Kemisk laboratorium flyttede over i et kun halvt færdigt laboratorium, idet nitrogenrum og speciallaboratorium først blev færdige i november. De gamle lokaler er nu helt rømmet bortset fra den gamle prøveanstalt, hvor vi endnu har ovnrummet til opmagasinering af ultralydprøveudstyr. Diverse. I aarets løb har CW deltaget dels i IIWs julimøde i Essen og dels i ASM's verdensmetallurgkongres i Chicago i oktober/ november. CW

STAALVÆ RKET Martiningeniør Carlo Poulsen.

PROFILVÆ RKET Valseværksingeniør P. W. Mortensen.

I januar kvartal har S. M. ovnene 2, 3 og 4 skiftevis været afstillet for reparation. Disse afstillinger fandt sted ca. 1 maaned tidligere end oprindeligt planlagt, hvorved man fandt beskæftigelse ved ovnreparationer til de folk, der blev ledige i pladevalseværket, da et af valsestativerne knækkede. Slaggekamrenes tømning blev for første gang udført med en traxcavator, og forsøget maa siges at være faldet heldigt ud. Det er utroligt, hvad saadan en maskine kan udføre overfor vore temmelig uhaandterlige slaggekager o. 1., for ikke at tale om tempoet, der medfører, at en ovn under reparation meget hurtigere bliver en taalelig arbejdsplads. løvrigt har kvartalets produktion været 58.673 tons, hvilket er ca. 3.300 tons mere end sidste aars januar-kvartal-resultat.

Grovværket. Grovværket har gaaet godt i første kvartal, saaledes at det planerede program er blevet overholdt. En stigning i produktionen har fundet sted i forhold til 1. kvartal 1957. Bygningen af det nye blokværk gaar fremad til gene for grovværket, men endnu gaar det uden at genere selve produktionen, og forhaabentlig sker det ikke. Sommerferien i grovværket er fastlagt til 20. juli — 3. august, og de resterende dage holdes efter aftale med hver enkelt mand.

Finværket. Produktionen har været god trods mange maskinstop, hvoraf det værste stop var afbrænding af eltankeromformeren i finværket.

Den nye saks for af klipning af første og sidste ende i finværket har gaaet upaaklageligt godt. Sommerferien i finværket er planeret i tiden 20. juli — 3. aug., og de resterende dage holdes efter aftale med hver enkelt mand. Produktionen: Grovværk .......................

Knipler : 1957: 1958: 17.565 18.219

Grovværk .......................... Finværk ...........................

Færdigjern: 1957: 1958: 8.617 9.340 14.100 15.847

Ialt færdigjern .................

22.717

25.187

PLADEVÆ RKET Valseværksingeniør J. Skov.

Den 21. februar opdagedes en revne i valsestolens sydstander igen. Revnen var bogstaveligt talt symmetrisk med den første revne fra maj forrige aar, altsaa denne gang i standerens østben. Reservestanderen, der havde ligget udenfor siden september, transporteredes ind i V. 4, medens den havarerede blev demonteret. Reservestanderen var færdigmonteret og alting klart igen til valsning den 5. marts. Da standeren i maj 1957 blev repareret ved svejsning, satte man sig ikke større maal, end at den i det mindste skulle holde til reservestanderens ankomst. Det blev drøftet at udskifte den gamle med den nye ved juletid, men man udsatte det til sommerferien, da der kun var faa dage at tjene derved, og muligheden for at den holdt yderligere ½ aar mentes at være stor. Men den var altsaa bare ikke stor nok. Pladeproduktionen i aarets første kvartal er 20.750 tons mod 22.630 tons. Pladeværkets ferie er fra 29. juni til 13. juli. Desuden stod pladeværket paaskelørdag og staar lørdag den 3. maj og pinselørdag. Disse 3 dage er holdt som feriedage.

Bedriftslægens beretning

I januar kvartal er 205 personer undersøgt. Ved TB-undersøgelsen paa D.D.S. den 17. og 18. marts blev 1.286 personer røntgenfotograferet. Desværre udeblev ca. 90 personer fra undersøgelsen, men der vil blive foranstaltet en ekstra undersøgelse paa Frederiksværk Sygehus først i maj, og hver enkelt af de udeblevne vil faa nærmere besked herom. Jeg henstiller indtrængende til hver enkelt at møde op, saaledes at alle paa D.D.S. kan være tuberkuloseundersøgt. E. Steenberger.

Honoraret skal De ikke tænke paa hr. Jensen — det ordner Deres livsforsikring.

Ovnen til mellempladevĂŚrket ankommer. 13. marts.

Va lsehal 6

Va lsestol under montage. 12. april.

Fra mellempladevĂŚrket. 22

Jernkonstruktion monteres. 4. februar.

Taget lĂŚgges. 10. marts. Hallen er snart fĂŚrdigrejst. 25. marts.

30 t kran ankommer. 28. marts.

Fra blokvalsevĂŚrket.

og talte om nye emner til „Stålbåndet" og blev enige om, at der nok tiltrængtes lidt mere underholdende stof, maaske lidt i retning af kryds- og tværsopgaver. Imidlertid findes der som bekendt i forvejen et utal af kryds- og tværs'er i dag- og ugeblade, og det er jo ikke meningen, at „Stålbåndet" skal konkurrere med disse i underholdning. Men lidt hjernegymnastik er ikke af vejen, og kan den saa samtidig befordre et dybere kendskab til virksomheden, ja, saa har man samtidig forenet det nyttige med - om ikke det behagelige - saa dog det interessante. Som underholdende stof valgte vi en beskrivelse af de nye sakse i pladeværket, hvilket umiddelbart kan synes en særdeles skør idé. Den forudsætter naturligvis en vis interesse for tekniske problemer. Men findes den, er netop saksenes opbygning og virkemaade særdeles interessant og dertil aktuel, idet den rummer noget i retning af automatik. Men det gælder her som saa mange andre omraader, at virkelig glæde af at læse artiklen faar man kun ved personligt at gaa virkelig ind i sagen. Vi begynder med det lettere, nemlig med en almindelig beskrivelse. Der findes ialt 3 sakse, hvoraf de 2 har en klippelængde paa 4 meter, medens den tredie „kun" har 3,5 meter lange knive. De er alle beregnet til at klippe staalplader i tykkelser op til 40 mm og er iøvrigt ens i princippet. Klipningen foregaar ved, at overkniven føres ned og op, medens underkniven ligger fast. Trykket eller klippekraften, der skal til for at føre overkniven gennem en given pladetykkelse er afhængig af knivens form. I SAD EN DAG

Hvis over- og underknivene er parallelle, vil pladen blive gennemskaaret paa samme tid paa hele længden, men det siger sig selv, at der skal et mægtigt tryk til, saaledes paa een gang at udføre et 4 meter langt snit i en 40 mm tyk plade. For at formindske klippetrykket og dermed faa en lettere konstruktion af saksen, lader man overkniven danne en vis vinkel med underkniven - jo større denne vinkel er, jo mindre klippekraft -. Imidlertid medfører en forøgelse af skærevinklen, at overknivens slaglængde maa forøges tilsvarende, samt at den afklippede strimmel bliver mere eller mindre deformeret. Vore sakse har en relativ lille skærevinkel, nemlig 3½°. Saksenes opbygning. (Se fig. 1.). Hver saks har 2 sidestandere sammensvejst af svære staalplader. De er paa saksens frontside forbundet med saksbordet, som er boltet til stativerne med meget svære bolte. Tillige er stativerne foroven forbundet til hinanden ved to kasseformede traverser. Endestanderne er forsynet med kulissestyr for den bevægelige øverste knivbjælke og tjener iøvrigt tillige med traverserne til anbringelse af det nødvendige maskineri. Underkniven er boltet fast paa bagkanten af saksbordet. Mellem knivens sideflade og bordet er anbragt en lang slank kile, som giver mulighed for at indstille kniven saaledes, at der bliver et til pladetykkelsen passende spillerum mellem over- og underskæret, hvilket iøvrigt har betydning for klippekraften. For at holde pladen fast mod saksbordet under klipningen er der i den forreste travers indbygget et vist antal hydrauliske cylindre, fra hvis stempler der er ført lange trykstænger ned mod saksbordet - de saakaldte tilholdere -. Enden af stængerne er normalt hævet saa højt over bordet, at en plade bekvemt kan føres ind under disse

og saksskæret for klipning, men inden klipningen paabegyndes, presses stængerne ved hydraulisk tryk med stor kraft mod pladen. Saksens drivmaskineri er anskueliggjort skematisk i fig. 2. Det bestaar af en 135 HK motor løbende 720 omdrejninger pr. minut, som gennem en elastisk kobling er forbundet med svinghjulsakslen forsynet med et ca. 3.000 kg svinghjul. Gennem en manøvrebar friktionskobling og en tandhjulsudveksling anbragt i den ene stander overføres kraften til den gennemgaaende forlagsaksel, som i hver ende udenfor stativerne er forsynet med tandhjulsdrev, som er i indgreb med store tandhjul siddende paa hver sin krumtapaksel, hvoraf der findes 1 stk. i hvert stativ. Gennem plejlstænger bevæger krumtappene den øverste knivbjælke ned og op. For at aflaste maskineriet

for egenvægten af denne bjælke er denne delvis afbalanceret ved 2 luftcylindre. Det nævnte forholdsvis store svinghjul bevirker, at elmotoren kan vælges en del mindre end tilfældet ellers ville være, idet en del af den i hjulet opsummerede energi hjælper motoren med at presse kniven gennem pladen i den forholdsvis korte tid, snittet varer. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Motor Leje Svinghjul Lamelkobling Lamelbremse Luftcylinder Forlagsaksel Krumtap Plejlstang Tandhjul Tilholdercylinder Tilholderstang Knivbjælke

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Overkniv Underkniv Kile Fortravers Bagtravers Bord Sidestander Afbalanceringscylinder Platform Lejder Gelænder Bolte Kulissestyr

Automationen. Det vil forstaas, at der ved hvert klip skal udøves et vist antal funktioner - tilholderne skal presses mod pladen, friktionskoblingen skal indkobles, tilholderne skal løftes, og koblingen skal igen udkobles, saaledes at overkniven stopper i sin øverste stilling. Tillige er det indlysende, at disse funktioner automatisk skal komme i en bestemt rækkefølge. Hertil findes et arrangement, som vist skematisk i fig. 3. Betjeningen skal blot trykke paa en knap, naar der skal klippes, og resten sker „af sig selv" paa følgende maade: I centralbeholderen 6 er indbygget en kontraventil 10, som i almindelighed holdes aaben ved lufttryk paa et mindre stempel 9 a. Beholderen staar gennem kontraventilen i rørforbindelse med tilholdercylindrene 7. Tillige er rummet under kontraventilen forbundet med en saakaldt trykforøger 16. Beholderen er delvis fyldt med olie, som ogsaa fylder rørforbindelserne og rummene over stemplerne i tilholdercylindrene og trykforøgeren. I det øjeblik man ønsker at klippe, trykkes paa den elektriske kontakt

A, hvorved den magnetstyrede skifteglider 2 tillader luften fra trykluftbeholderen I at strømme ind i toppen af centralbeholderen. Det i beholderen opstaaede tryk overføres gennem olien til rummet over tilholderstemplerne, som herved fører trykstængerne ned mod pladen, der skal klippes. Naar stængerne støder mod pladen, kan de ikke komme længere, og trykket i systemet vil vokse, saa det bliver lige saa stort som i trykluftbeholderen I. Man siger, at tilholderne i denne tilstand staar under fortryk. Det opnaaede tryk (ca. 7 atm.) i systemet bevirker imidlertid, at kontraventilen 10 lukker. Denne blev som nævnt holdt aaben ved lufttrykket over det mindre stempel 9 a, men nu staar der et tilsvarende tryk under det større stempel 9 b, som altsaa vil føre kontraventilen opefter. Samtidig har det øgede tryk i systemet bevirket, at det fjederbelastede stempel i olietrykkontakten 11 føres opefter og slutter den elektriske strøm til magnetskifteventilen 12, hvis glider herved flyttes og giver adgang for trykluften til trykforøgercylinderen 16.

Den øjeblikkelige tilstand i systemet er nu følgende: Tilholderne staar med fortryk ned paa pladen, rummene over stemplerne i tilholdercylindrene er fyldt med olie tillige med rørene op til kontraventilen, rummet over trykomsætteren er fyldt med olie, og endelig er kontraventilen lukket. Det, der nu skal ske, er at faa presset tilholderne ned mod pladen med endnu større kraft, end fortrykket giver, og denne sag klarer trykforøgeren, idet som nævnt trykluften netop nu er paa vej ind under trykforøgerens store stempel. Det samlede tryk paa dette overføres gennem trykforøgerens lille stempel til den indespærrede olie, og derigennem til tilholdernes stempler. Lufttrykket under det store stempel er ca. 3,5 atm. (luften kommer ganske vist fra den tidligere omtalte trykluftbeholder I, men har passeret en reduktionsventil paa vejen til trykomsætteren), og da stemplet har en diameter paa 24 cm eller et areal paa 452 cm2, vil det sige, at det samlede tryk paa stemplet er 452 X 3 = 1.356 kg. Det samme tryk staar over det lille stempel, som kun er 6 cm i diameter og har et areal paa 28 cm2, hvilket giver et tryk pr. cm2 paa 1.356 : 28 = 48,5. Det er altsaa dette tryk, olien trykker med paa tilholderstemp-

lerne, og da disse er 20 cm i diameter, hvilket svarer til et areal paa 314 cm2, vil det sige, at det samlede tryk paa hvert tilholderstempel er 314 X 48,5 = 15.200, altsaa ca. 15 tons. Naar olietrykket i systemet er steget til omkring de anførte 48,5 kg pr. cm2, træder olietrykkontakten 19 i virksomhed og paavirker elkontakten C, hvorved den elektriske strøm sluttes til den magnetstyrede skifteglider 21, som herefter tillader trykluften fra trykluftbeholderen at strømme ind over stemplet i en trykluftcylinder 23, hvorved friktionskoblingen mellem motor og tandhjulsudvekslingerne indkobles, og saksen begynder at klippe. Naar overknivbjælken har slaaet et slag, foranlediger 2 knastskiver Z og Y, som sidder paa krumtapakslerne og drejer med disse, at den elektriske strøm til skiftegliderne 2-12 og 21 afbrydes, hvorved gliderne falder tilbage til deres udgangsstillinger. Herved skifter trykkene i de forskellige cylindre fra stemplernes ene side til den anden - friktionskoblingen udkobler, hvorved overkniven standser sit slag, og tilholderne gaar op i topstillingen, hvorved pladen, som er klippet, bliver fri og kan føres bort. Saksen er klar til et nyt slag. KN

ER L AN D G RI BSØ

OM DET VIL HUSKES,

har egns- og personalhistorikeren, redaktør Erland Gribsø, Frederiksværk, fra 1953 til 1957 skrevet en række artikler („Af vor Egns Historie") her i „Stålbåndet". Med udgangspunkt i den forsvundne landsby Kulerup ved Bjørnehoved — hvor nu Det Danske Staalvalseværk ligger — har vi i de forløbne fem aar sammen med forfatteren været turen rundt om Arresø. Men Frederiksværk er ikke alene byen ved søen, den er ogsaa fjordby, og „Stålbåndet" vil i den kommende tid bringe en serie artikler, der omhandler egnen omkring fjorden, saavel i fortid som i nutid. Der „lægges ud" i selve Roskilde, og derefter føres læserne lidt efter lidt mod nord til Halsnæs og Hundested, idet begge fjordens bredder vil blive omtalt.

ROSKILDE Adam af Bremen, den berømte tyske historieskriver, som døde ca. 1185, havde her i Danmark en „korrespondent", hvis navn blev mindst lige saa kendt som Adams eget. Det var nemlig Svend Estridsen, den danske konge! Fra 1066 var Adam kannik ved domkirken i Bremen og lærer ved byens domskole. Omkring aarene 1072-75 skrev han de hamburg-bremiske ærkebiskoppers historie, den vigtigste kilde, man har til nordens historie før Adams dage, ja, altsaa før Adam af Bremens egen tid. Og her er det, Svend Estridsen træder ind i billedet som „medarbejder", idet han forsynede Adam af Bremen med en række oplysninger om forholdene i Danmark i ældre tid. Blandt de meddelelser, der kom fra Svend Estridsen, er ogsaa en del om det gamle Roskilde. Men ogsaa annalerne fra klostrene i Ry og i Esrum omtaler Roskilde - eller rettere stedet, hvor byen kom til at ligge. I oldtiden skal der paa et sted, der kaldtes Høgebjerg, havde ligget en by. Den hed Høgekøbing. Kong Ro fandt, at byen laa for langt fra stranden, og lod den flytte ud til Isefjorden ved en kilde - og den nybyggede stad fik navnet Roskilde. Hvor meget af dette, der har rod i virkeligheden, og hvad der er sagn, lader sig ikke opklare, men det er værd at lægge mærke til, at Høgekøbing omtales som købstad saa sent som i „Kong Valdemars Jordebog" (Valdemar Sejr, død 1241). Kong Ro synes virkelig at have eksisteret - han omtales i det engelske Beovulf-kvad, skrevet i det 7. aarhundrede, som danekonge. Derimod er der næppe hold i beretningen om, at Roskildes navn skyldes en kilde, som kaldtes rosenkilden - skønt det kunne være fristende at sige, at „noget maa der være om det", naar man ser Roskildes middelalderlige byvaaben, der baade har en rovfugl (ørn eller høg), en kilde (muret brønd)

og tre roser, som flyder i vandoverfladen. Gammel, meget gammel, ogsaa som købstad, er Roskilde i hvert fald. Hvor domkirken nu ligger, byggedes allerede paa Harald Blaatands tid - han døde i aaret 985 - byens første kirke. Den var af træ og viet til den hellige trefoldighed. Tæt ved kirken laa kongsgaarden. Paa Knud den Stores tid, omkring 1022, blev Roskilde bispesæde, og kirken ophøjedes til domkirke. Harald Kesia, Erik Ejegods berygtede søn, som myrdedes i 1135, byggede Haraldsborg paa en bakke nord for Roskilde tæt ved fjordbredden. Borgen var udgangspunkt for Harald Kesias røvertogter, indtil Erik Emune, Haralds broder, lagde den i grus. Senere hen i middelalderen blev Haraldsborg dog genopbygget, men borgen forsvandt paany i det 16. aarhundrede saa fuldstændigt, at saa at sige ethvert spor af den er væk. Omkring aar 1150 blev Roskilde befæstet. Det var Svend Grathe (Erik Emunes søn), som anlagde volde omkring byen, det saakaldte „Borgedige", der forlængst er jævnet med jorden. Der var to byporte i fæstningsværket, Sct. Budolfi kirkeport mod vest og røde port mod øst. Vendernes sørøvertogter var paa den tid en plage for de danske kystegne, og tilmed døjede landet under borgerkrigen mellem Svend og Knud. I Roskilde dannede borgerne under søkrigeren Vethemans ledelse

et kaperselskab, „Roskildebrødrene", som med held holdt sørøverne borte fra den hjemlige kyst. Det hændte ogsaa, at borgerne i byen selv udrustede kaperskibe. Hos Vetheman fik ejeren af skibet, der indrulleredes i lavet, en ottendedel af kapertogtets udbytte, hvorimod borgerne, som var med i deres eget kaperlav, fik halvdelen af byttet. I disse togter regnedes alle deltagere for ligestillede. Rorkarle og styrmænd fik samme belønning eller andel i byttet. Der gik meget ry af „Roskildebrødrene"s bedrifter. Ialt erobrede de med deres flaade paa 22 skibe 82 vendiske sørøverskuder, og eksemplet smittede, saa der ogsaa andre steder paa Sjælland, ikke mindst blandt bønderne, dannedes kaperselskaber, som holdt venderne i ave. Næsten paa samme tid skete der en begivenhed i Roskilde, som satte varige spor i Danmarkshistorien. Det var „blodgildet" i 1157, hvor Svend i kongsgaarden overfaldt sine medkonger Knud (Magnus Nielsens søn) og Valdemar (Knud Lavards søn). Knud blev dræbt, og Valdemar, som und-

slap, slog kort efter Svend i slaget paa Grathe hede. Valdemar, der senere fik tilnavnet „den Store", blev enekonge, og i Roskilde salvedes han af ærkebiskop Eskil fra Lund. Med Valdemar, som var den første danske konge, der blev kronet, indledtes en storhedstid for Danmark - og Roskilde fik ogsaa sin glansperiode. (Fortsættes).

Bende Marcussen, udlært som kontorassistent 31. marts 1958.

Hans Kais Hansen, udlært som kontorassistent 31. marts 1958.

Poul Erik Jørgensen, udlært som maskinarbejder 31. oktober 1957.

Bent Jensen, udlært som maskinarbejder 31. marts 1958.

Ole Andersen, udlært som maskinarbejder 31. marts 1958.

Per Christensen, udi. som elektromekaniker 31. maj 1958.

Lars Larsen, 70 aar, 21. juni, reservehold.

Albert Jensen, 60 aar, 10. juli, lager- og eksped.

Karlo Jensen, 50 aar, 17. maj, staalværk.

Aksel Andersen, 50 aar, 6. juni, lager- og eksped.

Folmer Andersen, 50 aar, 10. maj, staalv. Anker Nielsen, 50 aar, 27. juli, staalværk. Harald Larsen, 60 aar, 17. juni, reservehold.

Richardt Andersen, 50 aar, 5. maj, pladeværk.

Arbejdet søger den dygtige mand som jernspaaner magneten. Dette gælder ikke mindst en dygtig praktiserende læge. Arbejdets omfang kan imidlertid blive saa stort, at det overmander sin mand, hvis han ikke redder sig i tide ved at springe fra. Dr. Steenberger havde i Odense en af de helt store praksis og valgte, da anstrengelserne blev truende, at søge en anden livsform. Det skal der karakter til, thi guld og æren drager ogsaa en læge. Men heller ikke i sin tilbagetrukkenhed fik dr. Steenberger lov at være i fred, og han har nu i snart 6 aar været knyttet til vor virksomhed som bedriftslæge, et job hvor man i almindelighed selv kan bestemme farten. Men ogsaa her han hans evner og virketrang presset paa, og dr. Steenberger gaar med ildhu op i sin gerning, ikke alene med i almindelighed at overvaage sundhedstilstanden paa virksomheden, men ogsaa ved at søge dybt i problemerne. Han er da ogsaa i de forholdsvis faa aar, han har virket som bedriftslæge, blevet anerkendt som en kapacitet paa omraadet saavel herhjemme som i andre lande. Som den gudbenaadede skribent og fortæller han er, har vi tidligere ofte haft glæde af dr. Steenberger som medarbejder ved „Stålbåndet", og vi haaber snart igen at faa hans altid interessante bidrag. Dr. Steenberger er ikke hjemme på sin fødselsdag, men i Norge for at holde foredrag for kolleger om arbejdsskiftenes indflydelse på helbredet samt om støv i arbejdslokaler. — På dr. Steenberger selv vil der ikke foreløbigt blive lejlighed til at samle sig støv ! Hjertelig til lykke ! K. N.

Jacob Damgaard Olsen, 50 aar, 18. juli, staalværk.

Christian Andersen, 50 aar. 17. juni, pladeværk.