N SØSTER til Carl Gustav Sponholtz,
altså en datter af „gamle Sponholtz", hed Kathrine Henriette. Hun var født i 1805 og blev 1825 iflg. kgl. bevilling viet hjemme i huset til farver Ole Bøggild fra København. Deres datter, Emma Rosalie Bøggild, giftede sig i 1852 ind i den kendte Hornemann-familie, idet hun holdt bryllup med en københavnsk guldsmedemester Carl Peter Emilius Hornemann, der forøvrigt stammede fra Nordsjælland. Guldsmed Hornemann var søn af farver Gerhard Martin Hornemann i Helsinge (født 1784, død 1831), der atter var søn af skoleholder Johan Wilhelm Hornemann i Maarum (født 1732, død 1799). Med Emma Rosalie Bøggild, som altså var datter af „gamle Sponholtz", holdt alle Sponholtzernes og Hornhavernes fornavne deres indtog i den hornemannske familie - Gustav Adolf, Henriette, Johan o. s. v. Emma Rosalie Bøggild og guldsmed Hornemanns førstefødte søn var landsarkivar, cand. mag. Gerhard Martin Hornemann, København, der var født i 1852, og som døde i 1932.
16
Disse Hornemanner var af samme slægt som slotsgartner Peder Hornemann på Frederiksborg, hvis søn, Johan Frederik Hornemann (student fra Frederiksborg 1712) i 1723 blev sognepræst i Kerteminde. Der giftede han sig i 1730, og allerede 1731 døde han. Hans kone og hendes elsker myrdede ham. Det er over denne begivenhed, at en jydsk præst, Sigurd Thranæs, skrev et skuespil, „Anna Helene", som han i 1945 indleverede til Det kgl. Teater. I samme forfatters hørespil, „Hvad Slægter led", som radioen udsendte, også i 1945, er handlingen ligeledes bygget over den hornemannske familie-tragedie. En anden af „gamle Sponholtz" døtre hed Helene Augustine Eleonora. Hun var født i 1808 og blev 1842 gift med hjulmagersvend Niels Johansen Borup, der var født i Store Lyngby 1814. Helene Sponholtz døde af kolera i 1853. Hendes broder, Johan Frederik Sponholtz, smed ligesom faderen og broderen, var født i 1811. I begyndelsen af 1843 eller deromkring blev han gift med Sophie Amalie Werdelin, hvis slægt hørte hjemme i Frederiks-