Staalbaandet - 1955 - Nr. 2

Page 5

1787, på et tidspunkt, da general Classen opholdt sig i København, sendte Frederiksværks daværende inspektør, P. Falster, ham en indberetning, hvori det hedder: „Den Morroccanske Envoye Hr. Simbel, enten han er Jøde eller Tyrck ved jeg icke, var ved Skydningen og er nu kommen her til Værket for formodentlig at see sig om, men endnu har han icke meldet sig, han logerer hos Schiøths og bliver der til Hans Afrejse." Dengang lå der et artillerikorps i byen, og på torvet var der et marketenderi for artilleristerne, som bestyredes af en madam Schiøtt. Det var der, gesandten boede. Marketenderiet eller kroen, som madammen bestyrede eller ejede, blev afløst af hotel Frederiksværk, som byggedes ca. 1804. Madam Schiøtt flyttede ned i Strandgade,

hvor hun drev en høkerbutik, som i årenes løb gav store penge. Rebecca Schiøtt, som hun hed, var enke efter en købmand, der hed Bertel Schiøtt. Hun døde i 1821, og ægteparrets datter, Johanne Marie, overtog butikken i Strandgade sammen med sin mand, Lauritz Krog Thodberg, der var begyndt som krambodsvend i forretningen. Han endte forøvrigt som bogholder på „Værket" med titel af kancelliassessor. Deres datter, Laurentze Marie Thodberg, den senere så meget omtalte „Madam Larssen på Arresødal", blev i 1818 — nitten år gammel — gift med købmand Knud Arnt Larssen, en af byens store mænd, efter at Classen var ude af sagaen. General Classen blev sent gift. Dermed være ikke sagt, at der ikke tidligere havde været kvinder g i hans liv. 5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.