ringsbassinet på værkets grund, hvorfra det igen fordeles til en brønd i vandtårnet og en brønd ved maskincentralen. I vandtårnet
Fig. 1.
Vandforsyningen. Et stålvalseværk er storforbruger af vand til køleformål, hvilket på udenlandske værker kan give anledning til store besværligheder, idet man ofte har en lille snavset flod t i l rådighed for vandforsyningen. Man må sådanne steder i stor udstrækning cirkulere vandet, hvilket kræver kostbare anlæg for rensning og nedkøling. Her er Det Danske Staalvalseværk forholdsvis heldig stillet, idet vi har vand nok i nærheden, ikke mindst er adgang til anvendelse af arresøvand af betydning, idet det er ferskvand. Allerede ved planlægningen af Værket blev der ved bestemmelse af dets beliggenhed taget hensyn til kølevandsproblemet, og det viste sig den gang, at der faktisk kun var få steder i landet, der kunne være tale om, når der i forbindelse med vandproblemet også skulle tages hensyn til transportproblemet m. m.
1 2 3 4 5
Arresøkanal. Klaringsbassin. Pumpebrønd, vandtårn. Pumpebrønd, maskincentral. Returrør for cirkulationsvand.
findes en pumpestation, som pumper vandet fra brønden op i selve vandbeholderen, hvorfra vandet løber til henholdsvis profilværket og pladeværket. I maskincentralen findes ligeledes en pumpestation, som pumper vandet op i højdebeholderne på stålværkets
Arrangement. Vi bru ger ved fu ld drift ca. 800 tons vand pr. time, hvoraf ca. 500 tons tages fra Arrcsø, de resterende 300 tons cirkuleres fra forbrugssteder, hvor vandet ikke bliver forurenet f.eks. fra karme og døre i SM-ovnene. Værkets indtag fra arresøvand findcs i åen ved Classens bro. Herfra føres et rør 500 mm i diam. og ca 1 km langt, vandet til kla-
Vandindtaget ved Classens bro.
9