Staalbaandet - 1952 - Nr. 3 by Preben Jørgensen

REDAKTIONELT De sidste sider af bladet er som bekendt forbeholdt personalia, og det er meningen her at omtale mærkedage for personer og foreninger tilknyttet vor virksomhed. Imidlertid opdager vi nu, at vor skarpsindighed har svigtet, og at flere runde fødselsdage har unddraget sig vor opmærksomhed, hvilket vi herved i allerhøjeste grad beklager. For at undgå lignende fejltagelser i fremtiden er listerne over personalets mærkedage blevet revideret, og så skulle den sag være i orden. Men for at undgå misforståelser skal anføres, at kun personer, der har været ansat på virksomheden mindst 1 år, kan forvente at blive omtalt. Som mærkedage regnes runde fødselsdage: 50, 60, 65, 70 år o.s.v., som jubilæumsdage regnes kun 25 år og derover. Angående sølvbryllupper og andre mere familiære mærkedage omtaler Stålbåndet meget gerne sådanne, men kun, når redaktionen udefra bliver gjort opmærksom på disse og kun med tilladelse fra den sagen angår. Næste nr. udkommer 15. oktober 1952. Redaktionen sluttes 1. oktober 1952.

VÆRELSE SØGES Som et led i udvekslingen af unge studerende landene imellem har vi i de sidste år haft nogle praktikanter til uddannelse i virksomheden i et par sommermåneder. I år kommer der syv unge meimesker, nemlig een østriger, een franskmand, een belgier, to tyskere, een englænder og een hollænder. Da det er naturligt at søge at få disse unge indkvarteret privat, og da der her byder sig en enestående lejlighed til at få indblik i forholdene i fremmede lande samt til at få opfrisket sine sprogkundskaber, opfordres Stålbåndets læsere til at modtage en af praktikanterne som logerende. De taler alle tysk og/eller engelsk. Kosten skal der ikke tænkes på, idet praktikanterne kan spise i marketenderiet, og angående sengelinned vil Værket eventuelt kunne træde hjælpendc til med udlån. Der betales selvfølgeligt for logi. Interesserede bedes venligst snarest henvende sig til kontorchefen eller til et af redaktionens medlemmer.

NR. 3

JULI KVARTAL 1952

1. ÅRGANG

INDHOLD:

Side

Bestyrelsens beretning for året 1951.......... Stålets fremstilling ........................................... Hvad bestiller vi? (Lønningskontoret) ........... Skrotmanglen .................................................... Industrivelfærd .................................................. Hvorfor er vi så tit forkølede? ..................... Nyt fra kunderne ............................................ Fra Samarbejdsudvalget ................................ Fra produktionsafdelingerne.......................... Melodien, der blev væk ................................. Siden sidst ...................................................... Fra smededreng til valsemester .................... Boligproblemet .................................................. Sporten ............................................................... Runde tal ........................................................... Personalenyt......................................................

3 5 8 10 13 15 16 11 18 19 20 22 24 21 30 32

Fotos: Poul Hansen.

FORSIDEBILLEDE

Der burde have været roser eller i hvert fald et billede af forår og sommer. Men der har faktisk været så lidt af det, at selv et øjebliksbillede ville have taget for lang tid. Vi holder os derfor til det tekniske, og billedet viser en del at vestkajen med sving-kranerne. DDS har ialt ca. 250 meter kajplads med en vanddybde på mellem 5 og 6 meter. Havnen blev i 1951 besøgt af 689 skibe, og den samlede godsmængde, der blev transporteret over havnen, udgjorde ca. 171.000 tons. Havnen betjenes af 3 stk. 5 tons svingkraner.

Personaleblad udgivet af

DET DANSKE STAALVALSEVÆRK A/S FREDERIKSVÆRK Ansvarshavende overfor presseloven: KNUD NIELSEN

BESTYRELSENS BERETNING FOR ÅRET 1951 Ved Det Danske Stålvalseværks årlige generalforsamling d. 16. april aflagde formanden for Værkets bestyrelse, direktør H. P. Christensen, følgende beretning: Direktør H. P. Christensen.

ÅRET 1951 — Værkets 10. driftsår — er bemærkelsesværdigt ved den store produktion og ved den fremgang i Værkets økonomi, som er opnået. Produktionen er stadig gået op, og den nåede i det forløbne driftsår op på ca. 106.000 ts. færdigvalset stål, svarende til udvalsning af 132.000 ts. stålblokke, hvoraf 123.000 ts. fremstilledes i Værkets egne stålovne, medens 9.000 ts. leveredes udefra. Denne betydelige produktion har haft stor national betydning på et tidspunkt, hvor vi ikke fra udlandet kunne få leveret det for dansk industri nødvendige SiemensMartin stål. Om de driftsmæssige forhold kan oplyses, at trådvalseværket nu er fuldført og sat i drift, og at fremstillingen af valsetråd forløber tilfredsstillende, både hvad kvalitet og mængde angår. Der er i årets løb ikke foretaget yderligere større udvidelser af anlægget, men der gennemføres stadig vigtige forbedringer på det bestående anlæg for at fremme og billiggøre stålfremstillingen og valsningen af stålet. Det kan bl. a. nævnes, at kapaciteten af hver af de 2 stk. 75 ts. Siemens-Martin smelteovne er blevet forøget t i l 110 ts. Flydende stål pr. charge, og at blokovnen i grovvalseværket er blevet om

bygget og moderniseret; endvidere er de tekniske hjælpeanlæg udvidede og forbedrede. Som følge af den højere produktion er arbejder- og funktionærstaben øget en del, og den dygtighed og interesse, der er udvist fra alle vore medarbejderes side, og det gode samarbejde inden for virksomheden har bidraget væsentligt til det opnåede gode produktionsresultat. — Stabiliteten i arbejdsstyrken bedres stadig, men boligsituationen er her endnu en hindring, idet opførelsen af nye boliger ikke helt har kunnet holde trit med tilgangen af beskæftigede. Der bygges dog en del mindre huse, og boligselskabet »Lejerbo påbegynder i foråret 1952 opførelsen af ca. 50 lejligheder i Værkets nærhed, ligesom Værket har planlagt udstykning af arealer t i l 25 enfamilieshuse. Produktionen i 1951 har været: Stålblokke ca. 128.000 ts. mod ca. 98.000 ts. i 1950 Plader ca. 51.100 ts. mod ca. 28.600 ts. i 1950 Grovjern ca. 23.400 ts. mod ea. 14.400 ts. i 1950 Finjern ca. 31.000 ts. mod ea. 33.600 ts. i 1950 Tråd ca. 500 ts. I ovennævnet produktion er inkluderet

lønvalsning af ca. 6.400 ts. plader og profiljern for udenlandsk regning af blokke, leveret af de pågældende kunder. I Værkets havn lossede 480 skibe mod 463 i 1950, og der lastede 405 skibe mod 259 i 1950; den samlede varemængde udgjorde ca. 171.000 ts. — heraf for fremmed regning ca. 9.100 ts. — mod ca. 120.000 ts. i forrige år. Ved årets udgang beskæftigedes 998 arbejdere og funktionærer 875 året forud, og der udbetaltes i 1951 i lønninger til arbejdere og funktionærer ca. 9,3 mill. kroner mod ca. 7,6 mil. kr. i 1950. Ved årsskiftet ligger Værket inde med betydelige ordrer, der sikrer profilværkets beskæftigelse i ca. 1 år og udnyttelse af pladeværkets kapacitet i over 2 år frem i tiden. Medens ordrerne på profiljernet er fordelt jævnt over hele industrien og håndværket, hidrører ordrerne på plader overvejende fra skibsværfterne, der som følge af den stadig reducerede import af skibsplader nu får deres væsentligste behov dækket gennem Værkets produktion. Det har under de nuværende forhold med knaphed på stå l været a f stor betydning, at Værket udelukkende fremstiller SiemensMartin stål, som er bedre og har en større styrke end det Thomas stål, vi normalt får leveret fra kontinentet, idet man til alle konstruktioner, hvor styrke og sikkerhed er afgørende, ved brug af Siemens-Martin stål kan anvende noget mindre dimensioner og derved spare materiale. Anvendelse af kamstål FKF 42 — det specielle betonstål, der på grund af dets større styrke og dets særlige profil muliggør en vægtbesparelse på op til ca. 40 % — vinder stadigt frem i stærkt stigende tempo, og kamstål foreskrives nu i udstrakt grad ved udførelsen af de betydeligste jernbetonkonstruktioner. Fremstillingen af platiner til dynamoplader har i årets lob været ret omfattende og har været af stor betydning for opretholdelse af produktionen i den elektrotekniske industri; endvidere skaffes der ved den påbegyndte trådvalsning udgangsmateriale til fremstilling af søm, skruer og svejseelektroder. Herudover er fremstillet flere specielle stålkvaliteter, som under de nuværende forhold ikke kunne skaffes udefra. På mange områder viser det sig således, hvilken stor betydning det har for væsentlige dele af dansk erhvervsliv, at der her i

Landet findes et stålvalseværk, som arbejder på skrotbasis. På grund af det stigende forbrug af skrot på andre industrielle områder har tilgangen ikke været tilstrækkelig t i l fuld udnyttelse af stålovnenes kapacitet, og bestræbelserne for a t ø ge indsa mlingen a f ga mmelt jern er derfor blevet stærkt intensiveret. Industrirådet, jernindustriens og arbejdernes organisationer har rettet en indtrængende henvendelse til alle, der ligger med gammelt jern, om at realisere dette. Endvidere har industrirådets skrotudvalg overdraget Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse — L. A. B. — at gennemføre en kampagne, omfattende indsamlinger i alle landets byer og sogne, og der ventes ad denne vej indsamlet over 10.000 ts. skrot ekstra. I forbindelse med L. A. B.-kampagnen har der været en betydelig presse- og radioomtale, der har fremkaldt mærkbar forøget interesse for nyttiggørelse af det gamle jern, og der er her anledning t i l at rette en tak til alle, der på forskellig måde har bidraget til opretholdelse af den størst mulige produktion af stål til gavn for alle vore jernforbrugende virksomheder, opretholdelse af beskæftigelsen for mange mennesker og landets økonomiske situation som helhed. Industriens livsvigtige forsyning med plader i Siemens-Martin kvalitet, som det kun i stærkt begrænset omfang og t i l meget høje priser har været muligt at skaffe udefra, nødvendiggør, at produktionen i første række lægges an på pladefremstilling, hvorved der opstår knaphed på stålblokke til profilværket. For at udnytte profilværkets fulde valsekapacitet er der sluttet en del kontrakter med skibsværfter og andre industrier i Sverige og Norge om udvalsning af blokke, som de pågældende virksomheder selv fremskaffer. Det har været Værkets bestræbelse at producere materialer af høj kvalitet, at give kunderne den bedst mulige service og at føre en rimelig prispolitik under hensyntagen til Værkets behov for konsolidering øg økonomisk styrke. Resultatet har været, at kvaliteten af Værkets Siemens-Martin stål overalt er anerkendt som værende fuldt på højde med det bedste, og priserne for Værkets produkter har i årets løb ligget lavere end de priser, hvortil tilsvarende materialer kunne indføres fra udlandet, der efterhånden mere og m ere er gå et over til de for Danmark så trykkende dobbeltprissystemer.

STÅLETS FREMSTILLING Carlo Poulsen.

Der er flere måder, på hvilke man kan fremstille stål. Den metode vi anvender, er den såkaldte Siemens-Martin proces, opkaldt efter opfinderne, en tysker og en franskmand, som hver især opfandt metoder til smeltning og raffinering af råjern og skrot. Senere blev deres metoder kombinerede og opkaldt efter dem. Metoden er velegnet for danske forhold, idet den går ud på at omda nne skrot t i l godt stål ved hjælp af ca. 15-20 % råjern, der sikrer et hensigtsmæssigt indsmeltningsforhold. Da vi anvender dansk stål i stor udstrækning, kommer dette også den danske industri til gode. Af andre råstoffer, der anvendes til fremstilling af den ønskede kvalitet kan nævnes: Mangan, silicium, aluminium, fosfor, svovl, kul og spejljern. Alle disse stoffer må indføres. Endvidere stenkalk og brændt kalk, der er slaggedannende og formidler ved fjernelse af urenheder i det smeltede stålbad. Martinovnen består i store træk af overovn,

underovn, kanaler med skiftespjæld, spildegaskedel og skorsten (se vedstående tegning). Overovnen er opbygget af herdrummet og 2 brænderhoveder, der bliver sammenholdt ved hjælp af en jernkonstruktion. Herdrummet består af herden, formet som et fladt trug af ildfaste sten og stampemasse samt hvælvingen, der virker som et »låg« af ildfaste sten. I brænderhovederne fører lodrette kanaler ned til underovnens slaggekamre. Endvidere er oliebrænderne ført igennem brænderhovedernes gavle. I overovnens forside findes 3 døre, som hæves og sænkes ved hjælp af elektriske spil, og i ovnens bagside findes et taphul, som under nedsmeltninger er lukket ved en ildfast prop, samt taprende, der ligeledes er udforet med ildfast materiale. Taprenden fører til de i støbegruben placerede støbeskeer. Underovnen består af gitterkamre, hvoraf findes 2 i hver ende og slaggekamre, i hvilke medrevet støv og slagge opfanges.

Rette ls e : 2. st k. . 5. l i n i e : stå l. ]æs : råj ern .

Underovnen holdes ligeledes sammen af en jernkonstruktion. Gitterkamre er nødvendige for at opnå den høje temperatur (ca. 1600-1700 C°) til smeltningen. De er et system a f ildfaste sten, der tillader røgen at passere, hvorved de ophedes til 1200-1300 C°. Hver halve time skiftes, og igennem de ophedede sten ledes forbrændingluften, der derved får en forvarmning. Forbrændingsluften ledes gennem brænderhovedets lodrette skakt og stryger forbi den indstukne brænder og blandes med den indsprøjtede olie, der derved forbrænder. Forstøvningen af olien fremmes ved hjælp af damp, og ved at regulere damp og luft kan man få netop den flammeføring man ønsker. Fra gitterkamrene til spildegaskedel og skorsten fører et kanalsystem, og ved spjæld kan man i den ene ende lede luften fra en blæser gennem gitterkamrene og i den anden ende lede røgen fra gitterkamrene til spildega skedlen og skorsten. Som før nævnt skiftes hver halve time, og ved temperaturmålinger i kamrene sikrer man, at disse ikke overhedes og derved ødelægges. Det overskud af varme, der nødvendigvis må opstå, udnyttes i spildegaskedlen, hvori udvikles damp, der anvendes til forstøvning af olie samt til vor dampmaskine og turbine, der driver en dynamo til fremstilling af elektricitet, der går ind på nettet. Værket har fire ovne, to store 110 tons ovne og to mindre 40 tons ovne. Vægten henviser til den produktion, som hver smeltning (charge) normalt når. Martinprocessen kan deles i fire trin: Chargering, nedsmeltng, raffinering samt færdiggørelsen. Chargeringen (påsætningen) sker gennem ovnens døre ved hjælp af specielle kraner og foregår med en bestemt teknik, der sikrer den største udnyttelse af indsatsen. Under chargering og nedsmeltning føres max.

varme, idet flammen føres med en skærende karakter for at få skrottet hurtigt nedsmeltet. Indsatsen består af 73 % indkøbt skrot, ca. 18 % eget valseaffald og ca. 18 % råjern. Afbrændingen i ovnen er ca. 8 %. Hertil kommer kulstof og kalk. Kulstoffet tjener til at sikre en passende kulstofprocent ved smeltningen, og kalken er slaggedannende Slaggen, som dækker stålbadet, har bl. a. ti l formål under raffineringen (forædlingen) at fjerne uønskede stoffer, såsom svovl og fosfor, der, når de er til stede i for store mængder, gør stålet skørt og uegnet til de fleste formål. Der findes dog specielle stålsorter såsom automatstål, hvor man ønsker et vist indhold af disse stoffer. Når alt er smeltet, tager raffineringen sin begyndelse, og under denne gælder det om at få stålbadet til en sund tilstand, d. v. s. at urenhederne i størst mulig udstrækning er fjernet. Under raffineringen tages stålprøver, de såkaldte karbometerprøver, der i et særligt apparat på et par minutter viser kulstofprocenten. I laboratoriet foretages derpå kemiske analyser for mangan og svovl og som kontrol kulstof. Der tilføres badet jernmalm, hvorved der opstår et kog. Koget sætter badet i bevægelse, og dette begunstiger fjernelsen af urenhederne og varmeoverføringen. Kogningen opstår ved, at der ved malmningen opstår en kemisk reaktion mellem badets kulstof og malmens ilt, hvorved kulstoffet bortbrænder. Efter en passende raffineringstid, ca. 1½ time, har man nået den tilstand hvor man har det ønskede kulstofindhold og støbevarme. Ved færdiggørelsen tilsætter man de stoffer, der er nødvendige for udfra den opgivne foranalyse at opnå den ønskede færdiganalyse. Temperaturen i badet kontrolleres dels ved bedømmelse med øjet ved prøvetagning og dels ved en såkaldt dyppemåler, som stikkes ned i badet. Tapningen foregår ved

at fjerne den ildfaste prop i taphullet og gennem døren i forsiden støde med en stålstang gennem dette. Tilsætningsstofferne tilsættes i ovnen og i støbeskeen under chargens udløb. Indsatsen er således afpasset, at skeen dækkes af et lag slagge, og den overskydende slagge løber ned i en slaggekokille. Slaggelaget på stålet i skeen tjener som isolerende dække. Nu kan støbningen tage sin begyndelse. Støbeskeen dirigeres med kranen til støbepladsen og efter at en sikringsprop fra skeens udløbshul er fjernet, dirigeres den over en støbetragt. Skeens udløbshul er indefra lukket med en propstang af ildfast materiale. Når denne løftes, løber det flydende stål ned gennem støbetragten, som er et rør og fordeler sig ad nogle kanaler i ildfaste sten, placeret i støbebordet og op i enkelte kokiller (støbejernsforme). Stålet stiger da til den højde man ønsker, hvorefter man lukker ved at sænke propstangen og kører til det næste støbebord. Umiddelbart efter støbningens afslutning fjernes kokillerne med kran, og tilbage står de rødglødende blokke. Blokkene til fremstilling af plader køres direkte ind til dybovnen (oliefyret varmeovn) i pladeværket, idet støbningen foregår på vogne. Pladeværkets kran, som er specielt beregnet t i l formålet, tager blokkene og sætter dem i dybovnen eller på lager. Blokkene til profilværket bliver støbt på støbeborde, der står på gulvet, og her tager en kran bordet, der kippes, og blokkene stables på vogne, der køres ind i mellemhallen til profilværket, hvor de lagres for valsning efter profilværkets valseprogram. Dette er i store træk gangen i vor stålfremstilling. Vi skal nu betragte nogle a f de faktorer, som kan have større eller mindre indflydelse på produktion og kvalitet. At fremstille prima stål enten som plade eller profil er et arbejde, som kræver minu-

tiøse forberedelser, årvågenhed og tilpasning af alle de faktorer, som skal føre til et godt resultat. Stålet er i flydende tilstand yderst ømfindtlig overfor påvirkning udefra, hvorfor alt, hvad det flydende stål berører, må være sobert. Dette gælder ovn, rende, støbeske og støbeborde, hvor alle reparationer og nedmuringer må være vel udført, alt løst ildfast materiale fjernet, og defekte sten kasseret. Alt ildfast materiale må ved støbningen være fast og tørt. Kokiller og støbeborde må være rensede. Kokillerne må være glatte, og tjæren tør. Enhver mand må på sin post være opmærksom på alle detaljer, som hører ind under hans område. En tilsyneladende uvæsentlig ting kan have indflydelse på kvaliteten under ugunstige forhold. Foruden de ovennævnte faktorer er der mange andre ting som spiller ind, men det vil føre for vidt at komme ind på dem alle her i denne artikel. Blokkene er emner til valsning af færdigstål, og her er man naturligvis interesseret i at få så stort udbytte som muligt. I pladeværket bliver de færdige plader synet, og en dagrapport derfra tilgår stålværket. På denne står opført, hvor mange tons der er valset fejlfrit, med materialefejl og med valsefejl, idet man har bestemt, at plader med en bestemt karakter er materialefejl. Overhedning af blokke (forbrændinger) i dybovnen kan under ugunstige forhold have samme karakter som materialefejl. I sådanne tilfælde får stålværket en meddelelse, for at der ikke skal skabes forvirring om fejlens art og opståen. Hvad enten det gælder selve stålfremstillingen eller færdiggørelsen ved valsning, er det fælles, at intet arbejde er af ringe betydning. Derfor må enhver »langs den røde tråd« være med til at værne om produktionen, til den har forladt vor virksomhed med prædikatet: Prima dansk stål.

det nuværende profilværkskontor efterhånden blevet halvfærdigt, og i begyndelsen af 1942 flyttede vi derover. Begge steder var udstyret ret beskedent og interimistisk. Vi måtte således klare os med en t i l tider rygende brændeovn, og det kneb sommetider med at holde kulden fra døren.

Ja, det er altså nutiden det drejer sig om, dog først lidt om, hvordan det begyndte. Da monteringen a f Værk et i 1941 tog sin begyndelse, var undertegnede tillige med en ingeniør og en mester insta lleret i et ca. 2½ x 4 m træskur på byggepladsen. Efter nogle måneder i dette kontor var

I august 1942, da driften begyndte, flyttedes det lønmæssige arbejde t i l det dertil indrettede kontor i hovedbygningen, hvilket senere ændredes. I 1949 blev det nuværende kontor i tilbygningen taget i brug. ___ Det vigtigste grundlag for lønningsregnskabet er ca. 5500 dagsedler, som i løbet af en uge fremkommer for de 900-950 arbejdere og ca. 300 enkelt- og fællesakkorder samt bonusopgørelser for ca. 450 arbejdere.

Når disse ting er registreret, udregnet, kontrolleret og opsummeret på en ugeliste udfærdiges en lønstrimmel for hver arbejder med specifikation af lønnen og de forskellige fradrag. Efter afstemning pr. afdeling afleveres strimler og poser til kassererkontoret, som lægger det på strimlen angivne nettobeløb i posen, ligesom også strimlen lægges i posen. Af forekomne fradrag kan nævnes: Sygekassekontingent til arbejdernes sygekasse, hjælpefond, forskud, skatterestancer etc, husleje, varmebidrag, indskud, brændsel, salg af diverse varer og hensættelse af overtid til afspadsering. Når det nødvendige arbejde er overstået for udbetaling af lønningerne, foretages der udregning af de enkelte timetal på dagsed1erne af hensyn til fordeling af lønnen på de anførte kontonumre. Fradrag af skat, husleje, varmebidrag og indskud in. v. registreres, og der udfærdiges beskæftigelsesog produktionsstatistik. For hver arbejder føres en kvartalsliste, og lønstrimlerne er blevet til ved gennemskrivning herfra, ligesom der også samtidig gennemskrives en strimmel, hvorpå kvittering for lønnen afgives. Pr. kvartal sammentælles og afstemmes de enkelte arbejderes udbetalte løn og overføres ved gennemskrivning til årskort, og der udfærdiges lønstatistik indenfor de forskellige grupper af arbejdere. Totalbeløbet for alle arbejdere afstemmes med bogholderiet. På grundlag af de kvartalsvise sammentællinger foretages på årskortet årlig opgørelse af skattepligtig indkomst og opgørelse af ferieløn. Til brug ved den årlige opgørelse af ferieløn foretages iøvrigt hver uge beregning af ferieberettiget sygetid efter særlige regler. På grundlag af tilgangssedler fra pågældende afdelinger udfærdiges adresseplader og nødvendige blanketter. Ved afgang modtages afgangsseddel fra pågældende afdeling, og der

gøres notat om afgangen på resp. blanketter. Ved flytning fra een afdeling til en anden tildeles der arbejderen et nyt nummer senest 3 måneder efter, hvilket noteres på resp. blanketter og adresseplader ompræges. Ændringen af ulykkesforsikringsloven, hvorefter tilskadekomne har adgang til dagpenge fra ulykkesforsikringen fra og med den 7. dag efter ulykkestilfældet, har medført forøget arbejde, og i denne forbindelse understreges betydningen af, at de interne rapporter fremsendes hurtigt, så anmeldelse til ulykkesforsikringen via behandlende læge eller sygehus kan ske så betids, at udbetaling af dagpenge kan ske rettidig. Det er i e n del tilfæl de ik k e til a t se på grundlag af den interne rapport, om tilfældene har en sådan karakter, at anmeldelse til ulykkesforsikringen skal foretages, og ligeledes kan der mangle oplysning om sygekasse, arbejdsløshedskasse og indtægt hos andre firmaer. Det er derfor formålstjenligt, at tilskadekomne selv eller en pårørende personlig, pr. brev eller telefon, sætter sig i forbindelse med lønningskontoret snarest belejligt efter ulykkestilfældet. Hermed er nævnt de vigtigste funktioner, hvortil kommer en del småting, hvoraf skal nævnes: beregning af anciennitetstillæg, udskrivning af månedlige lister til afdelingerne over afspadseringspligtig overtid, månedlig indberetning til statistisk departement, beregning af renter af indskud i lejligheder m. m. De mange forskelligartede lønformer og overvejende skifteholdsarbejde samt mange forekommende unormale arbejdstider giver naturligvis anledning til en del tvivlsspørgsmål, som skal behandles og afgøres på linie med tidligere lignende tilfælde. Vort arbejde kræver stor agtpågivenhed for at forekommende fejl på dagsedler m.v. kan blive rettet, så der i mindst mulig udstrækning forekommer fejl i de udbetalte lønninger.

»Hvorfor skal vi dog samle på hver stump gammelt jern ? Der må da være nok af det.« »Hvorfor har vi skrotkampagne? Hvis vi ikke har skrot nok, kan vi da blot købe fra udlandet, tænk dog på hvad krigen har givet!« Disse og lignende bemærkninger forekommer daglig mand og mand imellem, og bunder ofte i ukendskab t i l den virkelige situation. Det er ikke blot Danmark, som mangler skrot. U. S. A. mangler, hele verden mangler det efterstræbte gamle jern. Som underafdelinger a f ECE i Geneve og OEEC i Paris er der nedsat stålkomiteer, der foruden at tage sig af stålindustriens planering og sanering, søger at løse skrotsituationen og dermed skrotfordelingen for samtlige lande. Da det skrot, som fremkommer dels på åbent marked, dels på lukket, d. v. s. i lande hvor der opretholdes eksportforbud, notorisk er for lidt t i l at dække verdensbehovet, forsøger hvert land i øjeblikket at gøre sin befolkning »skrotminded« for at få de skjulte skrotreserver frem i dagslyset. Det at få den enkelte til at samle endsige at afgive ubrugelige, gamle, rustne, upåagtede jerndele, har ikke været nogen let sag; man ser da også, at der i udlandet er iværksat reklamekampagner, der ikke står tilbage for selv de største fremstod for nye varer. Disse kampagner er dels blevet iværksat af staten og dels af komitéer fra stålindustrien; den enkelte virksomhed har også opnået store resultater.

Engelsk propaganda.

I England har The British Iron and Steel Federation taget initiativet til en omfattende skrotindsamling, som føres under mottoet »Speed the scrap — speed the steel«. Som symbol har man valgt en figur ved navn Jack Scrap, opbygget af gamle jerndele; denne mandsling optræder på plakater, i annoncer, i films, i brochurer, hvor han gemt de utroligste steder opfordrer folk t i l at finde, opsamle og aflevere ham. Kampagnen er egentlig opdelt i 3 dele, en som henvender sig til industrien, en til landbruget og en til hjemmene. Dette har givet strålende resultater, for hvad forstår husmødre sig på dampkedler og værkførere sig på grydelåg. Foruden det rent humoristiske islæt gives baggrunden for hele indsamlingen. I korte

sentenser forklares om stålmanglen støttet på de nyeste statistikker og indextal, man fortæller, hvordan skrottet oparbejdes, og hvad det bliver til. Samtidig opfordres der iøvrigt t i l sparsommelighed i brugen af stål. U. S . A. er ligeledes inde i en stor skrotkampagne, men her angribes problemet hovedsagelig af den enkelte virksomhed. Dette er tildels nødtvunget, idet materialetildelingen både er afhængig af tidligere gennemsnitlige forbrug, og af hvor meget skrot der kan afleveres. Kampagnen tilrettelægges overalt efter det sa mme mø nster. Ma n begynder med at lægge små sedler i lønningsposen, som henviser til en bestemt dag. Nar denne dag oprinder, er virksomheden overalt beklædt med plakater og slogans, der uddeles folders og radioerne udsender causerier, alt omhandlende den nu indvarslede indsamling. Denne gælder alt og alle; haller og læskure, olietanke og smørekilder, lokomotiver og håndvogne. Det pointeres meget kraftigt, at det ikke er det daglige jernaffald, man ønsker - men alle de gemte og glemte ting. Det oprettede skrotudvalg tager afgørelsen om en ting skal skrottes eller ej. Skrottet opdeles gerne i 3 kategorier: Tysk propaganda.

Amerikansk propaganda.

Det som umiddelbart skal skrottes, det som kan skrottes efter at demontageomkostningerne er kalkuleret og det som muligvis kan skrottes, d. v. s. maskineri, som stadig kan benyttes som reserve. Når afgørelsen er truffet, går firmaets egne folk igang med at opskære til muldestørrelse. Gennem kalkulationer og erfaringer har det vist sig, at dette bedst kan betale sig, især når der er tale om at genvinde bygningsstål, enkelte gode maskindele og metaller. Der spilles ofte pa konkurrencemomentet de enkelte afdelinger imellem. Har en afdeling meldt »Alt skrottet« kommer de andre afdelinger på recognosering, og findes der da stadig noget, som kan skrottes, uddeles der præmier til den heldige. Selv om kampagnen løses internt, bevirker den dog, at aviserne får fat i stoffet, hvorved resultater opnås også i befolkningen som helhed. Skrotmanglen er altså ikke nogen speciel dansk foreteelse, men hvert land verden over er i sa mme situation, som vi er, og selv om vi til daglig hører om den danske kampagne, er det sikkert ikke alle, der ken-

der det store arbejde, som ligger bagved denne. Det af Industrirådet nedsatte skrotudvalg er Danmarks officielle komite, der tager sig af samtlige problemer vedr. skrotsituationen. Udadtil repræsenterer det Danmark på 1110derne i Geneve. Her har iøvrigt den måde, hvorpå Danmark har tilrettelagt sin skrotkampagne, vakt stor interesse og anerkendelse hos samtlige repræsentanter og er blevet til forbillede i andre lande. Indadtil blev skrotkampagnen påbegyndt i foråret 1951, idet skrotudvalget indledte forhandlinger med LAB for at få gennemført en landsindsamling af gammelt jern. LAB fremsatte et forslag til en sådan kampagne og samtidig blev der gennem enkelte lokale LAB-afdelinger i forbindelse med skoler, idrætsforeninger og andre interesserede foretaget prøveindsamlinger. Da disse faldt tilfredsstillende ud, anmodede Industrirådet i juni 1951 LA13 0111 at gennemføre en landskampagne. Skrotindsamlingen er dels tilrettelagt gennem LAB's lokalafdelinger, som findes landet over, dels gennem oprettede lokale skrot-

komitéer. For at give indsamlingen et autoritativt præg udsendtes der en skrivelse ti l samtlige sogneråd, idet man ønskede at sikre sig sognerådets medvirken t i l at finde de rigtige folk til at tage sig a f sagen og for at få sognerådets godkendelse af de formål, man ville bruge pengene til. Kampagnens grundide var at appellere til sognets beboere om uden vederlag at aflevere — t i l støtte for lokale formål — det gamle jern, som hidtil har ligget upåagtet hen enten af glemsomhed eller fordi man ikke regnede med det lille beløb, som opkøberen ville betale for jernet. Der er af de ca. 1400 lokalkomiteer udvist stort initiativ og opfindsomhed for at få det gamle jern frem. Samtidig med kampagnens igangsættelse i et amt har man i stor udstrækning henvendt sig til de pågældende aviser med oplysende artikler og billeder, og man har her modtaget stor stotte fra pressens side. For at give LAB og det dertil tilknyttede personale de bedst mulige forudsætninger for skrotbedømmelsen, er der blevet afholdt instruktionskursus og besøg på (fortsættes side 26)

INDUSTRI-VELFÆRD I slutningen af artiklen i Stålbåndets nr. 2 havde der indsneget sig en kedelig trykfejl. Der stod noget andet, men der skulle have stået: Men trods alle disse ydre foranstaltninger har ma n dog ingen garanti for, at der er skabt en virkelig tilfredshed i virksomheden. Mangler ånden, nytter farver og former kun lidet. De bør ikke undervurderes, men de er ikk e nok til a t ska be glæden ved arbejdet. Det er atmosfæren, eller om De vil den gode ånd i foretagendet, der er det vigtigste. Hvorledes nu skabe en god atmosfære på arbejdspladsen? Vi har talt om rent ydre foranstaltninger, altså om ting der kan fremskaffes, hvis ellers pengene og viljen er til stede. Med atmosfæren er det noget helt andet, her nytter penge intet eller — ihukommende det gamle ord »Når krybben er tom, bides hestene« — i hvert fald kun lidt. En given sa g er det, at medens der for at skabe en smuk ramme om arbejdet i det væsentlige kun kræves en passende indsats fra virksomhedens ledelse, er ånden i foretagendet ikke mindst afhængig af den gode vilje hos arbejderen og funktionæren, og de ydre foranstaltninger foretages da også i håb om at lede den gode vilje på vej. Praktisk taget er der vel ingen anden start for den gode ånd end ydre foranstaltninger. Jeg kan ikke gå hen og sige til en mand: »Jeg synes godt om dig, skal vi være venner«, han vil tro, jeg ikke er rigtig klog, men jeg kan ved små tjenester, venlighed i ord o. s. v. — altså ved rent ydre foranstaltninger — vise ham, at jeg gerne vil være gode venner med ha m el l er i h v e rt fa l d stå på g o d fo d med ham. På samme måde inden for virksomh eden. Vi k a n ik k e stå op og sige: »Nu vil vi være gode venner allesammen«. Det kan vi naturligvis godt, men vi bliver leet ud. Nej, vi må i gerninger vise vor

gode vilje ved ærlighed i arbejde og venlighed i omga ng, og så er der for mig ingen tvivl om, at den gode ånd i foretagendet kommer af sig selv. George Washingtons ord: »Jeg er sikker på, at alle vil det rigtige, og jeg tror også, at de altid gør det rigtige, når blot de kan nå til at forstå, hvorfor og hvorledes«, må vi tro på, hvis vi i det hele taget tror på nogen god vilje hos mennesket. For at skabe en god and i foretagendet er et oplysningsarbejde derfor nødvendigt, thi skal ærlighed i arbejdet være til stede, har man krav på at vide noget om det arbejde, man er beskæftiget med — hvorledes det indgår i det samlede hele — og venligheden kommer lettest, når man mærker samhørigheden. En svensk forfatter, docent Folke Kristensen, taler om fire faktorer for opnåelse af en god atmosfære, nemlig: Venlighedsfaktoren, tryghedsfaktoren, den sociale faktor og informationsfaktoren. Selv mener jeg, at den første faktor er afhængig af de 3 sidste.

Tryghedsfaktoren. Skal man befinde sig godt på sin arbejdsplads, må der være en vis tryghed til stede. Gør jeg selv mit bedste, må jeg kunne forvente at bevare mit arbejde, bliver jeg syg, bør jeg kunne regne mcd, at arbejdspladsen står mig åben o. s. v. Men ikke mindst er den interne tryghed af betydning: Tryghed mod vilkårligheder i bedømmelse af indsats og ydelse og dermed i lønansættelse, tryghed mod vilkårligt at blive skubbet til side af kolleger med måske kraftigere albuer. Docent Folke Kristensen skriver om en anden art af tryghed, som man i de senere år har vist en del opmærksomhed i U. S. A.

og også diskuteret i den svenske fagpresse, nemlig tryghed mod personlig isolering på eller uden for arbejdspladsen. Denne sag er sikkert meget betydningsfuld og bar tages i betragtning ved virksomhedens udformning af de sociale og informative foranstaltninger. Endelig har de to herrer Fred G. Clark og Richard Stanton Rumanoczy opsat følgende 5 punkter om arbejdstryghed: I. Lad os engang tage begrebet arbejdstryghed op til en grundig undersøgelse og prøve at finde ud af, hvad det egentlig er, og hvordan ma n opnår det. Først må man gøre sig klart hvad arbejde er. Et arbejde består i, at man er beskæftiget med at fremstille noget, som en andcn (kunden) både kan og vil købe. Uden kunder — intet arbejde. Kunderne er med a ndre ord forudsætningen for arbejdstryghed. II. Det er let at bevise, blot ma n ser på , hvor pengene til arbejdslønnen kommer fra. Fabrikantens indtægter stammer fra de grossister, der køber hans varer. Grossisten får til gengæld sine penge fra detailhandlerne, som han videresælger varerne til. Detailhandleren er det sidste led i kæden — og han er direkte afhængig af kunderne; de mennesker, der køber hans varer. III. Så snart kunden holder op med at købe, begynder arbejdsløsheden at gro frem hele kæden igennem, fordi alle pengene kommer fra ham — hver en øre, som detailhandlerens ekspedienter, grossistens lagermedhjælpere og fabrikantens arbejdere skal have i løn. Kunden er kort sagt den virkelige arbejdsgiver. Det er nok »chefen«, der bestemmer, hvem der skal have arbejde, men ikke hvor mange, og heller ikke hvor meget de skal have i løn. IV. Men hvad skal lønmodtagerne så gøre for at opnå arbejdstryghed?

De får den ikke fra deres arbejdsgiver, med mindre han har kunder til at fylde sin pengekasse. De kan i virkeligheden kun opnå arbejdstryghed ved at hjælpe arbejdsgiveren ti l at opnå »kundetryghed«. Og kundetryghed opnår man kun, når varerne har netop den kvalitet, det udseende og den pris, der gør folk villige til og i stand til at købe dem. Forretningsmanden må overbevise folk om, at netop hans vare er den bedste, og lønmodtagerens sikreste værn ligger i at hjælpe ham med at få kunderne til at indse det. V. Selv om arbejdsgiveren måske udelukkende tænkte på sig selv - på sin fortjeneste - så ville samarbejdet alligevel være tvingende nødvendigt, fordi fortjenesten kommer sammesteds fra som arbejdet; nemlig fra kunderne. Og det betyder, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne er i samme båd. De klarer skærene sammen — eller de går ned sammen.

De sociale faktorer. De sociale faktorer omhandler dels foranstaltninger af fælles interesse som udformning af arbejdspladsen, indretning af marketenderi, bade etc, dels foranstaltninger for den enkelte arbejder eller funktionær, f. eks. interessekontor, endelig kan de berøre foreningslivet og fritidsbeskæftigelse, men punkterne skal ikke uddybes nærmere her, idet f. eks. interessekontor er så stort et emne, at det ved lejlighed kan tages op til selvstændig behandling.

Informationsfaktoren. Informationsfaktoren er af største betydning ikke mindst for en god start af en nyansat. Den nyansatte skal selvfølgelig først og fremmest på grundig måde sættes ind i det arbejde, han skal beskæftiges med, ofte ved en oplæring gennem et tidsrum, men

FRA „SHELL SPEJLET"

Professor, dr. med. Poul Bonnevie, beskæftiger sig på Hygiejnisk Institut i København bl. a. også med den luftbårne smitte. Professoren udtaler sig bl. a. herom, at selv om man har overstået en forkølelse, kan man de næste 14 dage smitte sine omgivelser gennem de baciller - ikke større end partiklerne af tobaksrøg - som ligger i tøjet og hvirvles op, blot man så meget som bevæger en arm! Når man nyser, udspredes en fin tåge bestående af millioner af små lette slimdråber. Dråberne er ca. 1 /100 milimeter store, og de tørrer ind næsten med det samme, de fineste holder sig kun 1 / 1 0 sekund - og tilbage bliver kun en dråbekerne, d. v. s. en mikroskopisk slimklat, der indeholder bakterier på 1/1000 millimeters størrelse. Og disse bakterier falder efterhånden nedad og lægger sig på gulvet, i møblerne og på tøjet, men de hvirvles til stadighed op igen, fordi luften i vor stue eller på vor arbejdsplads altid er i bevægelse. Bakterier i tøj udryddes bedst på den gode gammeldags manér — ved bankning og ophængning i solen. Det er lysets ultraviolette stråler, der dræber bakterierne, og det gør de, selv om de må gennem et lukket vindue, og selv om de

han skal også oplyses om de fordele, han kan nyde af virksomhedens evt. sociale foranstaltninger; findes der interessekontor, må han oplyses om dettes arbejdsområde, og ikke mindst må ha n, hvis ha n er ny på stedet, ha ve oplysning om mulighederne for bolig. En del af disse oplysninger kan gives i form af et instruktionshefte. Endelig må informationstjenesten omfatte oplysninger om virksomheden som helhed og om detailler indenfor denne. Forestående nyanskaffelser bør beskrives og motiveres

ikke når ret langt ind i stuen. Da luften stadig cirkulerer rundt, kommer solen til at virke som et filter, de mange små partikler må igennem. Vil vi gerne bekæmpe smitte gennem luften, er det af største vigtighed, at vi vasker os rene, børster og banker vort tøj, støvsuger tæpper og møbler og sørger for god ventilation og meget sollys i stuerne.

40-60 % af forsømmelser i skoler og på arbejdspladser verden over skyldes sygdomme, som påføres gennem den luftbårne smitte. Et stort C-vitamindepot er et godt værn i de tidlige forpostfægtninger mod en forkølelse i anmarch. Har man forsømt at give en forebyggende behandling, kan man i stedet forsøge at kupere forkølelsen med store doser ascorbinsyre (1 g eller 20 Ido-C tabletter), så snart de første symptomer melder sig. Adskillige medicinske forskere melder om gode resultater af denne behandlingsmetode, som afkorter sygdommen og mildner dens forløb. Er snuen ikke forbi efter 3-4 timers forløb, tilrådes det at give et halvt gram ascorbinsyre ekstra (= 10 tabletter). Er man så uheldig, at forkølelsen trods alt vedvarer næste dag, gentages kuren. Der tages igen 1 g ascorbinsyre o. s. v.

ligesom specialmaskinernes og specialarrangementers virkemåde bør beskrives i store træk. Alt dette gøres bedst i et periodisk tidsskrift og med foredrag og films. Informationstjenestens opgave er at få den enkelte interesseret i virksomheden, således at han ikke alene betragter denne som et sted, han tjener de nødvendige penge til livets opretholdelse, men som det sted, hvor han befinder sig godt, fordi han føler, at han er medarbejder i et foretagende, der virker til hans eget og til samfundets gavn. KN

I efteråret 1877 modtog den da kun 25 år gamle, fynske landsbysmed Anders Jacobsen fra Overholluf i Fraugde sogn en kraftig opfordring til at lave en lige så god plov som den amerikanske, han netop stod bøjet over, ivrigt optaget af at undersøge. Næste forår var hans 2 første plove efter amerikansk forbillede, færdige. Det var den 17. maj. I de følgende år udviklede Anders Jacobsen sine plove, deltog ivrigt i konkurrencer og udstillinger, og kunne efterhånden notere den ene sejr efter den anden - men naturligvis ikke lutter sejre. I 1886 flyttede Jacobsen til Fraugde by, det var nødvendigt at skaffe større forhold af hensyn til den stigende efterspørgsel, og i 1900 flyttede han ind i en ny, stor fabrik med egen elektrisk kraftstation. Samme år blev Fraugde-ploven tilkendt sølvmedalje på verdensudstillingen i Paris, og nu var det ubetinget slået fast, at Fraugde-ploven var den bedste plov, der var at få til de danske forhold.

Således er i korthed begyndelsen til det, der i dag er Danmarks ældste og største plovfabrik. Dømmer man ud fra årstallet i første linie, er en mærkedag gået stille hen, men spørger man om grunden, siger de derovre, at festligheden er berammet til den 17. maj 1953, 75-årsdagen for det første resultat, thi hos Fraugde har det altid været resultaterne man regnede med. Fraugde-ploven er i årenes løb blevet et kendt og skattet navn, og navnet dækker mange forskellige typer til forskelligt brug. Den del af en plov, der er udsat for det største slid, er plovskæret. Gennem årene er der gjort meget for at gøre denne del så fuldkommen som muligt. I dag fremstilles Fraugde Patentskær af dansk stål, ligesom langt den største part af plovens øvrige bestanddele bliver fremstillet af stål fra Det Danske Stålvalseværk. At Fraugde-ploven er kendt og agtet også i andre europæiske lande, er ganske naturligt, men også under fjernere himmelstrøg går de fynske plove deres

sejrsgang. For kort tid siden blev der i Delhi afholdt en maskindemonstration for embedsmænd fra det indiske landbrugsministerium, også her vakte Fraugdeploven smigrende opmærksomhed. »Vi skal lave danske plove til Danmarks jord«, var Anders Jacobsens ord, havde han levet længe nok, ville han have kunnet tilføje: »Af dansk stål«.

hed om, hvorfra røggasplagen stammer, lovede fællestillidsmanden at fremskaffe konkrete oplysninger vedrørende røgens virkning og evt. årsag fra kranførerne. Emblemer: Disse vil blive indført, så snart

Værkets område er blevet effektivt indhegnet.

Brønden i folkebygningen vil blive desinficeret med kloramin, da oprensningen ikke har givet det ønskede resultat. 2. Regnskabsoversigten: Formanden gennemgik regnskab og beretning og begrundede Onsdag d. 11. juni afholdtes samarbejdsudvalgsmøde. I stedet for E. Ambus, Henning

de økonomiske dispositioner, der er foretaget samt skitserede den økonomiske linie, ledel-

Nielsen og K. Nielsen mødte henholdsvis

sen har til hensigt at arbejde efter i det

Peter Bak Andersen, Frederik Nielsen og

kommende regnskabsår.

Svend Pedersen. Desuden deltog Robert Petersen i drøftelsen af spørgsmålet ved-

3. T.B.-undersøgelsen: Det oprindelige resultat

rørende lønudbetaling, punkt H.

var 959 undersøgte. En senere konferering af kartotekskortene med lønningslisterne vi-

Gennemgang af referat fra forrige møde: 1.

Bedriftslægeordningen:

Formanden

ser imidlertid, at 100-150 af vore egne

rede-

folk ikke har været til undersøgelse. Efter

gjorde for de stedfundne forhandlinger, der

sommerferien vil der blive arrangeret en

har været ført for at få tilladelse til at an-

ekstraundersøgelse, til hvilken de pågældende

sætte overlæge Gram som bedriftslæge. Amts-

vil blive indkaldt individuelt.

rådet har imidlertid givet afslag, og Værket har i stedet ansat læge Stenberger, Liseleje. Interessekontor: Sagen blev påny drøftet, og det fremgik, at den væsentligt drejede

sig om en ordning, hvor Værket tilbageholder en ugentlig sum for forudindbetaling af skat. Formanden foreslog, at tillidsmændene foranstaltede en undersøgelse for at få opgj ort, hvor mange der er i nt er esser et i en sådan ordning.

Studierejse for arbejdere: Fællestillidsmanden

4. Ventilation i pladeværket: Det drejer sig oni forholdene på kølebeddingen i valsehal 5. Spørgsmålet vil blive undersøgt. 5. Afskærmning af sikkerhedskobling i pladeværket: Tegning er udført og skærmen vil

blive sat i arbejde. 6. Fast lejder ved olietank 4 vil blive installeret, og tanken vil blive forsynet med svømmerarrangement.

meddelte, at sagen var forelagt de samvirkende fagforbund for at få spørgsmålet vedrørende arbejdstilladelse i udlandet samt lig-

7. Omklædningsrum i stålværket. Arbejdet er

nende principielle problemer klaret. Ledelsen

kunne sættes i gang efter sommerferien og

stillede sig meget positivt til tanken og vil

efter de oprindelige retningslinier.

endnu ikke påbegyndt, men vil sandsynligvis

støtte sagen, når formaliteterne er i orden. Røgplagen: Røggasplagen i de forskellige

haller drøftedes atter. Da der er nogen uenig-

8. Lønudbetaling i uger med indskudte helligdage. Spørgsmålet blev drøftet og henvistes til (fortsættes side 26)

STÅLVÆRKET Martiningeniør Carlo Poulsen.

PROFILVÆRKET Valseværksingeniør P. W. Mortensen.

Ovn 3 blev efter den i forrige nummer af Stålbåndet omtalte hovedreparation og delvise ombygning indsat i produktionen den 5. maj og har i den forløbne tid arbejdet efter forventningerne. Den 13. maj blev ovn 4 sat ud af drift for en tilsvarende ombygning, og ovnen blev genindsat i driften den 27. juni. Ved ombygningen af ovn 4 er der gjort en bemærkelsesværdig indsats, og arbejdet blev da også fuldført 2 uger hurtigere end for ovn 3 . I øjeblikket arbejdes der med et projekt på ombygning a f ovn 2, hvorefter denne ovns kapacitet skulle forøges til 110 tons i lighed med ovn 3 og 4. Det i sidste nummer omtalte køb af en ny 110 tons støbekran er nu i orden, den nye kran kan forventes leveret til næste sommer, men i mellemtiden forestår der store arbejder med forstærkning af søjler og kranbaner. Produktionen i april kvartal udgjorde ca. 31.000 tons. 1 første halvår af 1952 er der produceret 66.000 tons stål eller ca. 4.700 tons mere end for sa mme tidsrum i fjor.

2. kvartal har særligt været optaget af pladebulb, som anvendes til skibsbygning. Dette profil er nyt på programmet, og valsningen voldte til at begynde med nogen vanskelighed, idet det er et i høj grad usymetrisk profil, men efterhånden fik vi taget på det, og valsningen forløb på bedste måde, dog nå ede vi i a pril kvarta l kna pt op på den tilsvarende produktion som i januar kvartal, hvilket også skyldes de mange helligdage og fortsatte vanskeligheder med vippebord 1 F. Varmsaven arbejder efter hovedreparationen upåklageligt. På Hannovermessen så vi varmsavklinger forsynet med tænder af en særlig form, som skulle bevirke en langt større standtid af tænderne end den nuværende form. Vi har bestilt nogle af disse klinger, som dog først kommer om ca. 1 år. Konstruktionen af den nye overdel til vippebord 1 F er tilendebragt og delene sat i arbejde. Hvis sagen forløber programmæssigt, vil den nye overdel være installeret til efter Sommerferien.

I finværket er der valset rundjern, lidt tråd, FKF (kamstål) samt fladjern, og kvartalet sluttede med 1 uges trådvalsning. Produktionen må betegnes som god, og der har været sat en rekord, som sikkert vil blive vanskelig at slå, idet hold B under ledelse af formand Dam Pedersen valsede 103,4 tons 25 mm rundjern på eet skift. Rotersaksen virker nu tilfredsstillende. Ialt er der i grov- og finværket fremstillet ca. 14.700 tons færdigjern i april kvartal eller ca. 17 % mere end samme tid i fjor. PLADEVÆRKET Valseværksingeniør J. Skov.

Værket har gået godt i det forløbne kvartal, udover et par havarier, der ialt kostede 3 døgns stop for reparation. I Sommerferien 13.-27. juli vil der blive foretaget et eftersyn af værket og hjælpemaskinerne: vestgavlen i dybovn 3 skal fornyes, fundamentboltene for valsestolen skal udskiftes, og ligeledes udskiftes gearhjulene for de 3 forreste ruller i vippebordene, senere vil disse gearhjul blive erstattet af kædetræk. Sidesaksen vil blive underkastet et grundigt eftersyn. Delene til det i forrige nummer af Stålbåndet omtalte svingkranarrangement ved sidesaksen er ankommet, og montagen påbegyndes inden sommerferien. Produktionen i april kvartal er ca. 14.800 ts. eller ca. 14 % mere end i tilsvarende kvartal sidste år.

Sommerferien er ansat således: Stålværket .................... ingen samlet ferie. Grovvalseværket . . . 3. august— 17. august. Finvalseværket . . . . 29. juni— 13. juli. Pladevalseværket. . . 13. juli— 27. juli.

I forløberen for dette blad efterlyste jeg i sin tid musikinteresserede hvilket resulterede i, at vi fik dannet en kvartet bestå ende a f klaver og 3 violiner, og vi har i vinteren, der gik, ha ft megen glæde a f v o r u g e n t l i g e m u s i k a ft e n . D e t e r jo imidlertid ikke den bedste instrumentsammensætning, idet vi ofte var udsat for, når vi havde anskaffet noderne til et eller andet musikstykke, at melodistemmen lå i et af de instrumenter, vi ikke havde med. Det er selvfølgelig en beklagelig mangel ved et musik stykke, at melodien er væk, og vi talte tit om muligheden for at u dvide orkestret i dcn kommende sæson. Jeg henvender mig derfor til samtlige på DDS ansatte: »Kunne De tænke Dem at være med i vort (forhåbentlig store) koncertorkester til vinter«? Det er ikke nødvendigt at være professionel musiker med en fin musikuddannelse, men blot man behersker et eller andet instru ment og så nogenlu nde kan spille fra bladet, så er betingelserne i orden. Lad mig med det samme fastslå, at det ikke er meningen at danne et fornemt udseende orkester med fine uniformer, men blot at finde frem t i l dem, som vil være med til at udvide vort bestående orkester, så vi kan få nogle hyggelige timer sammen i den kommende vinter. Det behøver ikke at blive dyrt for os, idet Schwennesen på profillagerkontoret (tidligere regimentsmusiker og leder af sangkor og orkester) er v i l l i g til uden vederlag at tage sig af den musikalske ledelse. Udgifterne til leje af klaver og anskaffelse af noder må vi selvfølgelig dele, men det er overkommeligt, og jo flere vi bliver, desto billigere bliver det pr. deltager. Altså, har De lyst til at være med, så henvend Dem snarest til undertegnede (på hovedkontoret) eller til Schwennesen. J. Godiksen.

Der er blevet filmet på kraft i det forløbne

Udvidelsen af reparationsværkstedet er nu færdig. Værkstedet cr herved blevet næsten dobbelt så stort, og kunne reparationerne så gå ned t i l det halve, må sagen siges at være i orden. Iøvrigt skal »Atomsmedien« i finværket flyttes tillige med annexet for jernkonstruktioner i færdiglagerbygningen til en bygning, som skal rejses i forlængelse af reparationsværkstedet.

F or

nylig gik rygter om, a t man var ved at indrette en markedsplads på DDS. Der skulle være luftgynger, dansetelt og andet gøgl. Så galt var det ikke. Nok kan vi t i l tider være i gyngen, og lidt gø gl er os heller ikke helt fremmed, men en markedsplads skal vi dog ikke have. Årsagen t i l rygterne var en prøveopstilling af et telt med en ambulant udstilling til anskueliggørelse af DDS's produktion. Udstillingen skal opstilles på dyrskuer rundt om i landet.

kvartal. I samarbejde med Politikens Filmjournal lader Værket for tiden fremstille en kortfilm. Det er hensigten, at filmen, når den i løbet af august måned bliver færdig, skal vises som forfilm i alle landets biografer. At der er interesse for en film om vor virksomhed viser den kendsgerning, at den gamle film, som blev optaget i 1940—41 endnu kører den dag i da g. Den nye fi l m får en længde af 300 meter, hvilket vil sige en spilletid på 11 minutter. Det vil nok forbavse at høre, at der for at ende med et resultat på 300 meter bliver optaget over 2000 m, der så klippes ned til den foreskrevne længde. Det kan lyde som en ødselhed, men det er nødvendigt for at kunne vælge akkurat de mest interessante episoder. Det er et overordentligt righoldigt stof, der arbejdes med, og naturligvis kan ikke alle detailler komme med. Derfor er det meningen, at der af de mange meter, der ikke kommer i betragtning ved biograffilmen, skal fremstilles en 16 mm tonesmalfilm, der særligt er beregnet for fagfolk og andre interesserede, der ikke lader sig nøje med kortfilmens »Sight-seeing«. Smalfilmen får en spilletid på 30 minutter.

Vi indvinder

stadigt nyt land. På det indpumpede sand ved Fjordbyen skal bygges et magasin for ildfaste sten. Magasinet skal være 78 x 55 meter, så lidt lille bliver det ikke. På det nyligt indpumpede sandareal ved transformatorstationen skal anbringes en olietank for 3000 m3 brændselsolie, så vi i vintermånederne er sikret mod oliemangel, hvis fjorden fryser til, og hvis isbryderhjælp ikke er lige for hånden. Tanken bliver opstillet inden nytår.

Vi bruger over 100 tons brændselsolie pr. døgn, men skulle dog med den nye tank i forbindelse med den gamle, som rummer ca. 700 tons være nogenlunde sikret mod stop på grund af oliemangel. Endeligt foreligger muligheden at få noget olie transporteret pr. jernbane og med tankbiler.

Det

er bekendt, at forårsrengøringen i almindelighed kan give sig mærkværdige udslag — men at man i stedet for at pudse vinduerne, slår dem ud, kan synes topmålet af magelighed. Vindueknuseriet rundt omkring i virksomheden, som det har fundet sted i dette forår, har dog sin naturlige forklaring. Under krigen kostede mørklægningen os store anstrengelser, og visse steder var det nødvendigt at male ruderne sorte. Da det ville koste mere i arbejdsløn at få farven af igen end indsætning af nye ruder, valgte man altså det sidste. Men lad ikke knuseriet danne skole for ruder i almindelighed.

D et var ret imponerende at se transporten af pladeværkets gear-hjul. Hjulene skulle ind til B & W for at blive afdrejet på aks1erne, så de er parate til at lægge ned i hovedgearet for påkommende tilfælde (lad det aldrig komme). Hvert hjul vejer over 30 tons, og da de rager godt i vejret, måtte transportfirmaet have hjælp fra

både politi, vej- og belysningsvæsenet i de forskellige kommuner transporten nødvendigvis måtte passere.

Den

4. april havde vi tuberkuloseundersøgelse, og resultatet — tja, det burde have været bedre, men 85 % eller 850 personer, af de ca. 1000 vi er, var til undersøgelse, og resten vil blive undersøgt sidst på sommeren. Bortset fra nogen trængsel om eftermiddagen forløb arrangementet tilfredsstillende. Vi er kunstnerklubbens medlemmer taknemlige for deres værdifulde bidrag til agitationen.

Fra smededreng til valsemester I vort sidste kvartalsblad var det en typisk arbejderfamilie, der fortalte, hvorledes livet formede sig for dem, hvorfor vi denne gang har fundet et andet »offer«, nemlig den over hele Værket kendte Mester Christensen, der hører til pionererne inden for DDS, idet han allerede var med i det omfattende arbejde med bygningen af Det Danske Staalvalseværk, der så senere viste sig, at skulle blive den virksomhed, hvor han antagelig slutter sin omfattende karriere. Efter forgæves a t få en sa mta le i ga ng i Christensens kontor ved pladeværket, hvor vi faktisk ikke kunne få ro et minut, ikke for den enorme støj's skyld, men mere fordi, der ustandselig kom folk for at konsultere ham om driften, flyttede vi residensen til Christensens hyggelige hjem på Skovbakken, hvor alt både ude og inde vidner om orden og akkuratesse. Når man kender Mester Christensen, der som bekendt ikke lider af talemelankoli, var det en nem opgave at komme ind på livet a f ha m, og hvis det ikke var for pladsens skyld, kunne vi godt

have fyldt dette nummer af interessante oplevelser fra hans rejseliv, dels som privatmand og dels for Helsingør Skibsværft og Det Danske Staalvalseværk. For at gå lige til sagen, hvor har du lært smedehåndværket og hvor har du virket indtil du havnede her i Frederiksværk? »Mit håndværk har jeg lært i Kgs. Lyngby hos gamle smedemester Malmgren, hvor jeg blev udlært i 1919. Derefter arbejdede jeg et stykke tid i et centralvarmefirma i København, men da dette arbejde ikke gav mig den rette tilfredsstillelse, tog jeg et svip til England, hvor jeg dog ikke groede fast, men atter vendte næsen hjem t i l gamle Danmark for at slå mig ned i Hamlets by ved det dejlige Øresund, hvor jeg f i k ansættelse på Helsingør Skibsværft. Her havde jeg 10-12 dejlige år, hvor den tid, jeg rejste som montør og mester, ubetinget var den bedste og mest interessante, idet man ved dette arbejde fi k udvidet sin horisont ved de mange forskellige, ti l tider komplicerede opbygningsarbejder«. Er der nogle af disse rejser du især har hæftet dig ved? Uden at betænke sig svarer Mester Christensen: »Opførelsen af et stort kraftværk på Island og monteringen af Kyndbyværkets store kæmpekedler hører til de job, som jeg stadig mindes, vel nok fordi vanskelighederne disse steder var så store, hvilket i høj grad sætter interessen i vejret, når man ser dem lidt efter lidt blive overvundet. Forøvrigt havde jeg min familie med i Kyndby, der dengang var noget af en udørken, men trods alt et herligt sted, hvor vi levede som en slags nybyggere i et amerikansk klondyke. Grundet på mine efterhånden ret store erfaringer på montagearbejde blev jeg så, da Det Danske Staalvalseværk skulle opføres, udlånt af Helsingør Skibsværft t il firmaet Kampsax, der stod som hovedentreprenør af byggeriet. Senere, da værket var færdigbygget, fik jeg fast tilknytning t il det, idet jeg blev fast ansat d. 1. august 1942 som

valsemester i grov- og finværket sammen med den svenske mester, Lövgren, der forlængst er rejst tilbage til broderlandet. Trods startens vanskeligheder havde jeg her nogle interessante år, hvor tilfredsstillelsen med den stadig stigende produktion var en drivende faktor«. Efter at du var vendt hjem fra din 5 må neders rejse i Amerika i 1947, havde jeg en længere samtale med dig, hvor du fortalte løst og fast om de store forhold i U. S. A. Så udførligt kan vi ikke komme ind på det her, men du slipper ikke for at fortælle lidt om dit indtryk af det store land, som det kun er få europæere beskåret at komme til. Dette var som at gyde olie på bålet og med et smil åbner Mester Christensen atter for sin rivende ordstrøm, så man får indtryk af, at intet har undgået hans skarpe falkeblik, der forøvrigt i et enkelt tilfælde var lige ved at komme i »klemme«. »Det var, fortsætter Christensen, ved et besøg på et af de mange store valseværker, hvor der arbejdede op mod 10.000 mand. Jeg har altid været meget nysgerrig og min tilfredsstillelse blev aldrig stillet før jeg fik undersøgt de forskellige maskindeles funktioner meget nøje, hvorfor jeg måtte i nær kontakt med dem, hvilket jeg var vant til herhjemme fra. Dette blev observeret af ledelsen, der kaldte mig ind på kontoret og foreholdt mig, at det var en gylden regel i Amerika, hvor alle sikkerhedsforanstaltninger er taget i betragtning, at holde sig på afstand fra værkerne. Vi vil, sagde direktøren, gerne have Dem hel hjem til Danmark«. Når talen er om Amerika, hører man altid om det kolossale tempo, der er derovre. Er det pral eller er der noget om det? »Om der er tempo, svarer Mester Christensen med sit lune glimt i øjet, ja det er der i høj grad. Jeg mindes en dag, da jeg skulle med undergrundsbanen i New York. Jeg styrtede ned ad trappen og ser toget holde ved perronen, men inden jeg fik

tænk t mig om og sku lle til a t stige ind, er toget kørt, og jeg opdagede til min store forskrækkelse, at det var det næste tog, jeg kom ind i. Det kalder jeg for tempo«. Kunde du tænke dig at komme til Amerika igen? »Ja, det er ikke nogen hemmelighed, at dette er et meget stort ø nske, som bå de min kone og jeg har. Vi har en datter, der er gift og bosiddende derovre, så det ville selvfølgelig for os begge være en oplevelse. Bortset fra dette ville jeg i dag ved besøg på et af de store værker have betydelig større forudsætning for at få udbytte af amerikanernes valseteknik«. Man hører så tit i vore dage, at mennesker går på arbejde, fordi det er en tvingende nødvendighed for at opretholde livet for sig og sin familie. Har du det på samme måde? »Hvis man skal være ganske ærlig, har man ikke lov at sige, at man elsker sit arbejde, det er et for prekært udtryk, men jeg har fundet en tilfredsstillelse i min gerning, ikke alene for at se de store værdier man fremstiller, men også rent menneskeligt, sammen med gode arbejdere og kammerater«. Hvordan klarer man sig i dag økonomisk i forhold til de såkaldte gode »gamle dage«? »Jeg hører ikke til dem, der ønsker mig tilbage i årene, selv om det var en god tid, da man endnu havde ungdommens ildhu i sig«. Her indskyder fru Christensen, der under hele samtalen har passet sit sytøj, at ungdommen og i det hele taget menneskeheden før i tiden var mere rodfæstet og tilfredse med livet, som det bød sig. I dag skal der ikke meget slinger i valsen, før mukkeriet begynder i krogene. »En af vor tids største, økonomiske svøber, fortsætter Christensen, er de enorme skatter, man bliver pålignet. Men trods dyrtid skal vi være tilfredse, for vi lever i et velordnet samfund, hvor hver har lov, at tænke, tale og skrive hvad han vil«. Anker Andersen.

indbyggerantal for de sidste godt 25 år: 1924 — 2002 indb. 1929 — 1984 1934 — 2137 1939 — 2224 1944 — 3054 1948 — 3539 1952 — 4049 -

Som

supplement til hr. Jessens artikel i Stålbåndet for januar 1952 er det min opfattelse, at en nærmere redegørelse for boligproblemet i Frederiksværk gennem de sidste 10—12 år har sin berettigelse, idet alt for mange boligsøgende mange gange står uforstående overfor den ofte lange ventetid, før de er så heldige at få en selvstændig lejlighed. Den lille idylliske industriby Frederiksværk har gennem tiderne været en by, der procentvis meget langsomt øgede sit indbyggerantal, hvilket bedst ses af nedenstående

Disse tal viser tydeligt, at årene 1939—52 er perioden, hvor den store ændring i befolkningstilvæksten sker, og hvad er så årsagen til denne voldsomme stigning? Simpelthen den omstændighed, at der i 1939 er truffet beslutning om at placere DDS i den sydvestlige del af byen. En sådan storvirksomhed fordrer naturligvis såvel under opførelse som under drift betydeligt mere arbejdskraft end byen selv normalt råder over. Dettc medforer, at der fra andre egne af landet med mindre god beskæftigelse sker en invasion, som skaber mange problemer for byen i forbindelse med den stærke stigning i befolkningstallet. Blandt disse mange problemer er bolig-

manglen — som så mange andre steder i landet — et der har voldt store vanskeligheder at overvinde, idet vi må huske på, at verdenskrig nr. 2 var brudt ud, og det resulterede ret hurtigt i en følelig mangel på såvel byggematerialer som arbejdskraft indenfor bygningsindustrien. Fra byens side var man fuldt ud klar over vanskelighederne, og der blev derfor gjort forberedelser t i l at starte et socialt boligbyggeri i byen. De første forsøg mislykkedes, men den 18. oktober 1940 blev »Boligselskabet af 1940 i Frederiksværk« startet som en selvstændig og selvejende institution med en bestyrelse på 6 medlemmer, valgt af byrådet. Det blev dette selskabs opgave at få gang i boligbyggeriet, så der kunne skaffes husly til den mindrebemidlede del af befolkningen, som var i boligtra ng. Med støtte fra stat og kommune søgtes derfor gennemført et byggeri med mindre lejligheder, og selskabets virksomhed på byggeriets område resulterede gennem årene i følgende bebyggelser på Skovbakken : I 1941 opførtes 19 huse med 38 l ejl i g h eder, i 1942 opførtes 10 rækkehuse med 88 lejligheder, i 1943 opførtes 1 ejendom med 16 lejligheder og i 1948 opførtes 2 ejendomme med 48 lejligheder. Selskabet råder i dag over 23 ejendomme med 191 lejligheder t i l en samlet værdi af ca. 3,5 mill. kr. Af disse er 85 udlejet t i l arbejdere og funktionærer på DDS, hvilket svarer til 45 % af samtlige lejligheder, og over 20 % af byens befolkning bor i dag på Skovbakken. Det fremtidige byggeri ved Frederiksværk,

der har mange saneringsmodne lejligheder bliver foreløbig præget af boligselskabet "Lejerbo«, som har projekteret og påbegyndt et byggeri, bestående af 4 blokke med i a l t 52 lejligheder og 4 butikker på Strandvejen i umiddelbar nærhed af Stålværket. Der bliver 16 stk. 2-værelses, 32 stk. 2-værelses med 1 kammer og 4 stk. 3-værelses lejligheder. Af dette byggeri forventes 2 blokke klar t i l indflytning i januar 1953. Byggeriet er præget af en helt ny byggeform, der giver muligheder for udlejning af enkelte værelser, uden at den logerende på nogen måde behøver at have forbindelse med den egentlige lejlighed, idet toiletforholdene bl. a. er ordnet således, at 4 udlejningsværelser bliver fælles om et toilet. Denne ordning vil betyde en stor forbedring for logerende, der tidligere i mange tilfælde har måttet bo under højst uheldige forhold. Selvom »Lejerbo«s byggeri i nogen grad vil afhjælpe boligmanglen i Frederiksværk, er behovet langt fra dækket, men det bliver et spørgsmål om Frederiksværk kommune kan fortsætte garantien for »storbyggeri« på de gældende vilkår, idet lejlighederne efterhånden er blevet så dyre, at mange boligsøgende ikke er i stand til at betale huslejen.

fremover kan det måske knibe med at skaffe aftagere, og dette kan eventuelt være ensbetydende med, at der må komme et »krak«. Kommunegarantien for statslån ligger i dag helt op til skorstensregionerne, og i givet fald må man være forberedt på et enormt tab den dag byggeriet skal nedskrives. Hvis udlejningen svigter, så må ejendommen nedskrives, for driften er nu engang betinget af, at der bliver betalt husleje. Ovenstående artikel viser os klart, at med en ny industriel storvirksomhed følger boligmangel, der vil kunne slå over til bolignød, såfremt byggeriet ikke er i kontakt med befolkningstilvæksten. Det private erhverv har under den sidste, som under den forrige krig, været tilbageholdende med at bygge under krigens usikre forhold. Nogen bebrejdelse vil det ikke være let at rette mod det private erhvervs udøvere af den grund, men man kan kræve, at så må samfundsorga nerne — stat og kommune — træde til for at regulere boligforholdene, og det skal være mit inderligste håb, at befolkningen indenfor overskuelig tid kan komme til at bo under sunde og betryggende forhold. SKROTMANGEL (fortsat fra side 12) Det Danske Staalvalseværk i Frederiksværk. Resultaterne i de enkelte kommuner har som helhed været særdeles tilfredsstillende og til stor glæde for alle parter, og det skønnes, at kampagnen — direkte og indirekte — har tilført den skrotbrugende industri over 10.000 tons skrot. Det er ikke alene de private husstande, som hjemsøges, men Industrirådets skrotudvalg, som består af producenter og forbrugere af stål, henvender sig også direkte til hele den danske industri samt til stats- og kommunalmyndighederne. Endvidere opretholder Danmark som de fleste andre lande eksportforbud på skrot for her igennem at sikre landets forbrug af stål.

Som man forstår, er den akutte skrotmangel et problem, der omfatter hele verden. Mens de nedsatte komitéer i Geneve og Paris sø g er a t for d el e d et sk ro t, so m fin d e s på verdensmarkedet, står det til de enkelte nationer at hente de »skjulte reserver« frem. Danmarks løsning af det sidste problem kan stå som et mønster for andre lande og har i høj grad bidraget til at holde det danske produktionsliv oppe. SAMAKBEJDS-UDVALGET (forsat fra s. 17) forhandling mellem fællestillidsmanden og lønningsbogholderen. Ligeledes undersøges det, hvordan spørgsmålet er lost i andre firmaer med lignende forhold som vore. Resultatet forelægges i næste samarbejdsudvalgsmøde. 9. Det nye kranreglement er udarbejdet og vil blive udsendt til medlemmerne, og reglementet vil derefter blive drøftet på et særskilt møde. 10. Fremmed handel i marketenderiet. Fællestillidsmanden og ingeniør K. Nielsen udarbejder en liste over de mærker, der må forhandles i marketenderiet og hovedbygningen. Det fastslås, at ingeniør K. Nielsen er den eneste myndighed, der giver tilladelse til mærkesælgere at komme ind på Værket. 11. Spørgsmålet tomme flasker i Værket drøftedes.

Det blev vedtaget at henstille t i l marketenderen at træffe en ordning som sikrer, at flaskerne kommer tilbage til marketenderiet. Samarbejdsudvalgets medlemmer er efter ændringerne i dette forår:

A.-repræsentanter.

B.-repræsentanter.

A. Østergaard. U. Christiansen. K. Nielsen. B. Jensen. J. Skov. P. W. Mortensen.

E. Ambus. Robert Andersen. Johannes Christiansen. Henning Nielsen. Jens Pedersen. Børge Pedersen.

G. Boysen.

Det traditionelle idrætssamarbejde med DFJ er i år blevet udvidet med en pokalkamp, som omfatter 5 holdkonkurrencer. I de næste år vil denne blive udvidet med endnu flere idrætsgrene. Vort første store fællesarrangement blev afviklet den 21.juni i overværelse af ca. 300 tilskuere. Vi havde håbet at se mange flere arbejdskammerater som tilskuere. Vore lærlinge mødte med »Hornorkester« og prøvede at få stemningen, der var mat, til at gå i vejret. Efter at direktør Bach fra DFJ havde erklæret stævnet for åbnet, gik man i gang H. C. Rasmussen klarer 1,55 i højdespring.

Med det store program. DFJ's atletikhold overraskede os. Vi tabte efter de første øvelser så mange points, at vi anså slaget for tabt. I 1000 m løbet fik vi 437 points mere end DFJ og lå nu foran med 125 points. Stafetløbet bekræftede vor holdsejr, hvilket skyldes mere DFJ-holdets uheld end vore resultater. Mere spændende kunne atletikkampen ikke være.

G. Boysen vinder 1000 meter løbet.

Vore formodninger om kampenes udfald — atletik, een fodboldkamp og tennis til os — blev gjort til skamme. At vore seniores ikke kan vinde over DFJ trods de gode navne, har jo været en kendsgerning i mange år. DFJ fik i hvert fald eet heldigt mål i begyndelsen og med 2—1 forlod de sejge DFJdrenge banen. Direktør Østergaard overrakte vinderen en lille holdpokal. Den næste kamp imellem de »gamle drenge« viste, at man endnu forstod at behandle en fodbold. Medens Lund var på skovtur, var DFJ ikke

kamp blev ikke spillet, var lørdagens kampe afsluttet med 8 points til hver. Mere jævnbyrdig og mere spændende kunne det ikke være. Trods alt følte vi os som den sikre vinder af pokalen, fordi Sehermer var storfavorit mod Jeppesen i den manglende tenniskamp. Denne kamp spilledes mandag aften på DFJ's bane, og en del tilskuere fulgte afDirektør Østergaard overrækker holdpokalen. gørelsen med interesse 2 spillere skulle afgøre ca. 40 idrætsfolks indsats om lørdagen. længe om a t finde målet. En DDS'er stod Med 6—0 og 6—3 vandt Sehermer en i målet, hans hoved var dog for kort. Også overbevisende sejr. her fik DFJ sejren 1—0. Håndboldkampen Pokalkampens sportslige del har været en havde DFJ som favorit, og den store flotte succes, og afviklingen søges forbedret i de pokal var håndgribelig nær ved DFJ. Vore næste år. Lad os håbe, at dette har vakt in7 håndboldspillere greb ikke alene bolden, teresse hos flere sportsinteresserede DDS'ere, men også pokalen. De lå hele tiden foran, så de får lyst til at delta ge i vort næste og hele holdet spillede godt og målsøgende. stævne mod B & W om et par måneder. Det første mål kom overraskende, da ThorBegge firmaer har støttet sagen på en ning fiskede et udkast fra DFJ-målmanden glimrende måde, bl. a. som giver af den lige foran målet. Otto Sørensen viste sig som værdifulde pokal. en skarpskytte med hurtige opløb og velplacerede skud. Hele holdet, Kjeld Rasmussen, V. Sommer, B. Petersen, Chr. Sørensen, J. Thorning, B. Petersen og Otto Sørensen, spillede glimrende håndbold, og vi får vel næppe bedre hold. Med 18 mål mod 10 var DDS en sikker og overraskende vinder. Tenniskampene satte arrangørerne grå hår i hovedet, banerne var ikke spilleklare før sent på eftermiddagen. Kampene gik som ventet: J. Skov—E. Gjerlev, DDS vandt med 6—1, 6—0 over Vadstrup—Kofoed, DFJ, og i single tabte P. Jensen, DDS 6—2, 6—2 til E. Larsen, DFJ. Med 2 vundne og een tabt kamp til hver side og uafgjort i tennis, den sidste single

100 m løb: 1. Dam Johansen 2. Otto Sørensen 3. H. C. Rasmussen 4. Kirketerp Kuglestød: 1. J. Jeppesen 2. Kaj Hansen Dam Johansen V. Sommer

DFJ DDS 12,2 sek. 13,0 13,1 13,2 9,45 8,22 8,22 8,22

m -

556 414 399 383 939 402 308 308 1649

Længdespring: 1. Kirketerp 2. H.C. Rasmussen 3. J. Jeppesen 4. K. Andersen

5,38 5,14 4,95 4,77

m -

813

308 1429

420 379 333 298 2402

2106

Højdespring: 1. H. C. Rasmussen 2. J. Jeppesen 3. W. Møllcr 4. K. Andersen

1,53 1,50 1,45 1,40

m -

1000 m løb: 1. G. Boysen 2. I. Roloff 3. E. Andersen 4. H. Henriksen 4x100 m stafet:

3,09 min 3,25 3,32 opgav

1. DDS 2. DFJ

55,5 sek. 57,0 -

492 462 414 368 3278 2976 391 269 223 3501 3626 605 547 4048 4231

HALM STAD JÄRNVERK-DDS

1-1

Lørdag den 14. juni spilledes returmatch i fodbold i Halmstad mellem Halmstad Järnverk og DDS. Sidste år var svenskerne vore gæster, og da vandt de med 2—1, så vi skulle se at få revanche. Det lykkedes dog

ikke, idet kampen i Halmstad endte uafgjort 1 — 1. Holdet ankom t i l Halmstad kl. 16, og kl. 17 spilledes kampen, så vore spillere var lidt stive i benene efter den lange tur med bussen. 1. halvleg var jævnbyrdig, begge hold havde gode chancer for at score, men halvlegen endte uden mål. I 2. halvleg havde vi langt det meste af spillet, og det va r fortjent, a t vi k om fora n 1 —0 ved Otto Sørensen. 10 minutter for time udlignede svenskerne ved centreforward, og med resultatet 1 — 1 sluttede kampen. Efter kampen var svenskerne værter ved en middag, og derefter blev spillerne indkvarteret. Søndag var vi på udflugt i byens omegn, bl. a. var vi ude i Järnverkets weekend hytte, hvortil værkets arbejdere og funktionærer har fri benyttelsesret. Efter at Joseph Nielsen havde takket vore værter for deres store gæstfrihed, korte vi atter hjem til Frederiksværk.

DDS seniorhold 1952.

Arbejdernes 50 år

Formand Kaj Pedersen, 26.-8., plads og havn, ansat 20.-1. 43.

Tømrer Henry J. Larsen, 12.-2., rep. afd., ansat 15.-1.-42. Arbmd. Kresten M. Pedersen, 12.-1., elværkst., ans. 3.-1.-49 Lokomotivf. H. L. Hansen, 17.2., stålværket, ansat 3.-8.-49. Arbmd. Aksel Nicolajsen, 5.-3., rep. afd., ansat 9.-6.-49. Arbmd. K. Aa. Pedersen, 20.-3., finværket, ansat 20.-4—45. Arbmd. Erik Johs. Christoffersen, 30.-5.,pl.oghavn,ans. 13.-8.-47. Arbmd. Peter Andreasen, 22.-9., stålværket, ansat 26.-9.-50. 65 ÅR

Arbmd. Fr. Chr.Jensen, 28.-1., stålværket. ansat 7.-7.-48.

sygekasse, som i dag er obligatorisk for alle arbejdere på DDS, ka n den 1. september 1952 mark ere 10 års dagen for sin eksistens under nuværende navn. På et tidligt tidspunkt under montagearbejdet på Værket, havde arbejderne på frivillig basis oprettet en hjælpekasse, som under sygdomsperioder ydede medlemmerne en beskeden dagpengehjælp. Denne hjælpekasse blev i 1942 ændret til en obligatorisk syge- og begravelseskasse, som nu efter 10 års forløb står økonomisk velrustet, idet den i kraft af medlemmernes forståelse gennem årene efterhånden har oparbejdet en formue omkring de 100.000 kr. Her skal som randbemærkning lige nævnes, at der i sygekassens første love angående formueforhold stod følgende i § 10: Hvis formuen overstiger 5000 kr. eller formindskes til 3000 kr. har bestyrelsen ret til at nedsætte eller hæve kontingentet. Disse grænsetal viste sig hurtigt uholdbare og er i tidens løb ændret til henholdsvis 100.000 og 50.000kr. Til sammenligning aftrykkes her tallene fra sygekassens første regnskabsår, der viste en indtægt på 14.644 kr., medens udgifterne androg 14.329 kr. De samme tal fra regnskabsåret 1950—51 viser en indtægt på 80.430 kr. og en u dgift på 69 .270 k r. Begravelseskassen, der hviler i sig selv, har for tiden en formue på ca. 25.000 kr., et beløb der med årene sikkert bør forhøjes en del fra sygekassens midler, såfremt disse tillader det. Sygekassen er en institution der normalt ikke fester, men ifølge medlemmernes ønske vil der under beskedne former blive afholdt en fest på restaurant Skovlyst engang i september måned, men herom vil der senere fremkomme nærmere program.

Sygekassens bestyrelse: Edvard Ambus. I b Meu lengracht. Carl Rasmussen. Erik Jensen. Frode Jacobsen.

FORFREMMELSER:

O. Serup, Forvalter på profillageret fra 1.-7.-52. NYE FORMÆND PÅ PROFILLAGER FRA 1.-7.-52:

Klub 1' s bestyrelse: Jørgen Sørensen. Evald Jensen. Børge Nielsen. Børge Pedersen. Arne Hemmingsen.

Klub 1 kan i september 1952 f ejre 10 års stiftelses dag. Den nøj agti ge dato for kl ubbens start er desværre i kke noteret i klubbens nuværende forhandlingsbog, den første forhandlingsbog l ed som bekendt en kr ank skæbne, idet vore »venner« tog sig af den i de »mørke« år, og den kom aldrig tilbage trods ihærdig eftersøgning. Jubilæet fejres ved fest på »Skovlyst« søndag den 7. september.

Niels Jørgensen.

Klubben — den største på værket — tæller i dag ca. 200 medlemmer og er sikkert den klub, der har haft de største problemer at tumle med gennem årene. Mange forhold vedrørende stålværksdrift, som var ukendt for danske arbejdere, har flere gange været kilden til pludselig »aktivitet« blandt medlemmerne, som altid har vist et enestående sam menhold i situationer, hvor man har ment sig uretfærdigt behandlet. Selv om det enkelte gange har kostet penge for begge parter, kan man vist roligt sige, at problemerne er blevet løst på en tilfredsstillende måde.

Viggo Andersen.

Den største indsats fra medlemmernes side blev nok gjort, da man gik ind for kontinuerlig drift i de vans keli ge år , hvor alt, hvad der hed råprodukter, brændsel m.m. var vanskeligt at fremskaffe. Dette tilsagn var ensbetydende med næsten 100 % udnyttelse af de sparsomme brændselstildelinger, bedre udnyttelse af de ildfaste materialer o. s. v. Det forstod arbej derne og gjor de her ved en i nds ats f or at holde det værk i gang, som nu en gang var en arbejdspl ads, hvor mange mennesker skulle have deres udkomme. Stålbåndet ønsker til lykke og håber samtidig, at klubbens ledelse m å vær e i st and til fr emover at l øs e de opgaver, der måtte komme, på tilfredsstillende måde i begge parters Erik Jensen. interesse.

Hagbard Olsen.

Ing. Jørgen Andersen 1. april, tegnestuen

Ing. H. Møller Nielsen 1. april, tegnestuen

Diploming. Kurt Schermer 1. april, stålværket

Ass- Bent Simonsen 1. april, revisionsafd.

Elev frk. Hanne Andersen 15. april, lønningskontor

Ass. frk Gunna Rasmussen 15. april, profillagerkontor

Dr. Chem. Fru Gisela Schermer, 15. april laboratoriet

Ass. fru Helga Jørgensen 18. april, lønningskontor

Ass. Frk. Inger Olsen 21. april, lønningskontor

Ass. Bent Vinther 1. maj, pladeværkskontor

Ass. Erland Thingholm 1. juni, pladeværkskontor

Ass. Fru Anni Skriver 3 juni, lønningskontor

FAR V EL OG TAK : 10. april, ass. Jørgen E. Hansen, pladeværkskontor, 1. juni, ass frk. Annavidda Sørensen, lønningskontor 30. juni, Arne Pedersen, pladeværkskontor.

KEN DT AN SI GT P Å E N N Y P LA DS: Ass. Knud Hjerrild, fra salgsafdelingen til sekretær for direktøren.

Ass. Ejvind Frederiksen 15. juni, pladeværkskontor

NYE F OR M ÆN D I STÅLVÆRKET Poul Pfeifer

Helge Madsen

Peter Hansen