»Hvorfor skal vi dog samle på hver stump gammelt jern ? Der må da være nok af det.« »Hvorfor har vi skrotkampagne? Hvis vi ikke har skrot nok, kan vi da blot købe fra udlandet, tænk dog på hvad krigen har givet!« Disse og lignende bemærkninger forekommer daglig mand og mand imellem, og bunder ofte i ukendskab t i l den virkelige situation. Det er ikke blot Danmark, som mangler skrot. U. S. A. mangler, hele verden mangler det efterstræbte gamle jern. Som underafdelinger a f ECE i Geneve og OEEC i Paris er der nedsat stålkomiteer, der foruden at tage sig af stålindustriens planering og sanering, søger at løse skrotsituationen og dermed skrotfordelingen for samtlige lande. Da det skrot, som fremkommer dels på åbent marked, dels på lukket, d. v. s. i lande hvor der opretholdes eksportforbud, notorisk er for lidt t i l at dække verdensbehovet, forsøger hvert land i øjeblikket at gøre sin befolkning »skrotminded« for at få de skjulte skrotreserver frem i dagslyset. Det at få den enkelte til at samle endsige at afgive ubrugelige, gamle, rustne, upåagtede jerndele, har ikke været nogen let sag; man ser da også, at der i udlandet er iværksat reklamekampagner, der ikke står tilbage for selv de største fremstod for nye varer. Disse kampagner er dels blevet iværksat af staten og dels af komitéer fra stålindustrien; den enkelte virksomhed har også opnået store resultater.
10
Engelsk propaganda.
I England har The British Iron and Steel Federation taget initiativet til en omfattende skrotindsamling, som føres under mottoet »Speed the scrap — speed the steel«. Som symbol har man valgt en figur ved navn Jack Scrap, opbygget af gamle jerndele; denne mandsling optræder på plakater, i annoncer, i films, i brochurer, hvor han gemt de utroligste steder opfordrer folk t i l at finde, opsamle og aflevere ham. Kampagnen er egentlig opdelt i 3 dele, en som henvender sig til industrien, en til landbruget og en til hjemmene. Dette har givet strålende resultater, for hvad forstår husmødre sig på dampkedler og værkførere sig på grydelåg. Foruden det rent humoristiske islæt gives baggrunden for hele indsamlingen. I korte