Staalbaandet - 1952 - Nr. 2

Page 8

M

/S „MAJLITH" Foto: Jensen & Søn, Marstal.

Læser man de handelsstatistiske meddelelser 42 bind 12. hæfte side 708 får man at vide, at der i 1951 her til landet blev importeret 19047 tons stålplader t i l skibsbygning. Med vor egen produktion i pladevalseværket på omkring 51000 tons in mente,— heraf over halvdelen skibsplader, — ser man, at over halvdelen af de danske værfters forbrug sidste år blev dækket af den danske produktion. Vi bringer i dette nummer billedet af en tilfældig båd, — hverken den første eller den hidtil største, — men en typisk repræsentant for de kvalitetsskibe, der bygges ved de danske værfter af vore plader. M/S »Majlith« er bygge-nr. 51 hos A/S H.C.Christiansens Staalskibsværft i Marstal, bygget som sejlskib med hjælpemotor for kaptajn J. C. Jespergaard, Ærøskøbing, til Bureau Veritas højeste klasse og den danske lovs fordringer. Skibet er konstrueret og tegnet af skibsingeniør Martin A. Nielsen I København. Skibet laster ca. 200 ts. Længden er 33,23 m, største bredde 6,48 m, dybden til hoveddækket er 2,95 m og største dybgang 2,69 m. Hovedmotoren er en 3 cylindret, firtakts Vølund dieselmotor, som ve d 3 45 o/min. yder 195 hk. Motoren er forsynet med rever-

10

segear og skrue med faste blade. Såvel omstyring som regulering af omdrejningstallet sker fra styrehuset. Farten er 9 knob lastet. Hjælpemotoren er en 12 hk. Bukh dieselmotor, type EV 100, der gennem remtræk driver startluftkompressoren, balastpumpen, og den 24 volts, 0,9 KW dynamo. Der er et stort lastrum og en stor luge på 12,9 gange 4,1 m. De to motordrevne lossespil fra Søby motorfabrik har en løfteevne på 1,5 tons. Kaptajn Jespergaard har bode radiotelefon og decca-navigator om bord. Ud fra erkendelsen af, a t opholdsrummene om bord er de menneskers hjem, der sejler med skibet, har man gjort alt for at indrette kamre og saloner så hyggelige som muligt. De to stk. to-mandskamre forude er holdt i lyse og venlige farver, møblerne er lyslakerede og sofaerne betrukket med kunstlæder. I poopen agter har kaptajn Jespergaard salon og soverum, ligesom der er indret tet kammer for styrmanden. For en ordens skyld skal blot nævnes, at der naturligvis er w. c. og elektrisk lys om bord, ligesom kabyssen er meget moderne indrettet med flaskegas-komfur. Fra dagspressen ved vi, at kapajn Jespergaard på hollandsk vis har sin familie med sig om bord. »Stålbåndet« ønsker familien held og lykke på rejsen. Får »Majlith« en dag ærinde her til havnen, skal vi vide at tage vel imod.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.