Staalbaandet - 1952 - Nr. 1

Page 16

PRODUKTIONEN I 1951

Stålværket Produktionen af blokke i stålværket har i den forløbne del af året svinget mellem 9.500 og 12.500 tons pr. måned, men er iøvrigt forløbet ret jævnt. Det samlede resultat for 1951 synes da også at komme til at ligge nær den planlagte produktion på 130.000 tons. Gennem nogle måneder var skrotlageret stærkt reduceret, hvilket i nogen grad virkede hæmmende på produktionen, idet transportlængden af skrot fra plads til ovne herved blev forøget; i årets sidste del er lageret af skrot vokset noget, sikkert foranlediget af den landsomfattende skrotkampagne som begyndte i efteråret. SM-ovnene nr. 3 og 4 er i årets løb ombygget fra 70 tons til 110 tons kapacitet, og er hermed Skandinaviens største. Valseværkerne.

Af kurverne fremgår at produktionen af færdigjern har været jævn gennem årets første 6 måneder, medens den i juli og august ligger en del under gennemsnittet. Fra september stiger produktionen betydeligt, således at årsproduktionen når over de planlagte 100.000 tons. Nedgangen i juli og august skyldtes bl. a. arbejdet med ombygningen af blokovnen i grovværket, som iøvrigt blev foretaget på rekordtid, og arbejdet med forbedring af valsestolen i pladeværket;* produktionstegningen i årets sidste måneder kan for en stor del henføres til disse forbedringer. *) Rettelse, læs: produktionsstigningen.

16


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.