PHONO13 Festival Magazine

12–14 SEPTEMBER

DJ SPINN & DJ RASHAD Hæsblæsende footwork fra Chicago

FELIX KUBIN Ærkefuturist vender genrerne på vrangen

KARENN Industrielt totalangreb fra hårdtslående technoduo

CUT HANDS Støjlegende skærer stammemusik i stumper og stykker

LÆS OGSÅ OM Age Coin / DMX Krew / Emptyset / Günter Schickert & Pharoah Chromium / Hieroglyphic Being / Gelbart Konditoque / Lumisokea / My Panda Shall Fly / Karenn / Sleep, You Restless Heart / Space Dimension Controller The Durian Brothers / Stargate / The Destroyaz / Tim Exile / Yosi Horikawa / Zombie Zombie

- INSIGHT -

SPRÆNGTE RAMMER Under Detroit-legenden Robert Hoods mildest talt rystende

Siden sidste år er det dog i stigende grad blevet klart, at

optræden ved sidste års PHONO Festival begyndte loftspudset

hallerne i den røde murstenskolos på hjørnet af Rugårdsvej

i de gamle slagtehaller for alvor at kaste sig i døden, rettet

og Store Glasvej ikke længere kan huse tre dages øre- og

mere eller mindre stålsat mod Hoods pumpende instrumentpark

benvridende festivaloplevelser. Loftspudset var et symptom

på scenen.

på den alderdom og udbrændthed, der desværre har sat sig i de tidligere slagtehaller. PHONO har med andre ord måtte se sig om

Da en lettere anspændt PHONO-ansvarlig efter koncerten gik

efter et nyt hjem, som vi i skrivende stund endnu ikke er flyttet

om bag scenen for at undskylde på festivalens vegne, lød svaret

ind i. Betyder det, at årets festival bliver ringere end sidste års?

fra den rutinerede techno-mogul: Tværtimod. Musikprogrammet er, i al beskedenhed, det bedste, - That’s why we in it, som om det nedstyrtende puds var hele

vi nogensinde har haft. Og de nye omgivelser har tvunget os til at

årsagen til, at Hood havde sat sig ind i flyet mod slagtehallerne

revurdere, ransage og forbedre de dele af festivalen, som kunne

i første omgang.

nyde godt af det. Der er med andre ord som altid gjort alt, der er menneskeligt muligt for at sikre, at årets PHONO Festival bliver

For en stor del af folkene bag PHONO var Robert Hoods optræden

mindst lige så selvoverskridende, øredøvende, tankevækkende,

et absolut højdepunkt blandt mange toppe. Ikke kun på grund

tankedæmpende, radikal og grundlæggende vild en festival som

af det musikalske – samspillet og dynamikken mellem musik,

de tidligere.

sted og mennesker var så tæt på en sublim oplevelse, som man kommer i sammenstødet med den elektroniske musik i sin mest primale, tilbensgående form.

That’s why we in it.

- INDHOLD -

INTRODUKTION TIL ÅRETS PROGRAM Velkommen til PHONO13.

6/7

8–11 FELIX KUBIN

En. To. Tre. Og på PHONO lørdag kl. 22 bliver det til fjerde gang, at tyske Felix Kubin gæster PHONO.

23–25

PROGRAM Spilleplan for aften- og dagsprogrammet.

28/29

CUT HANDS

Pas på med at løfte hænderne for højt mod loftet, når det tidligere Whitehouse-medlem, William Bennett, gæster PHONO med soloprojektet Cut Hands.

35

RBMA PRÆSENTERER LYDEN AF CHICAGO

HIEROGLYPHIC BEING

Red Bull Music Academy præsenterer i år to navne på PHONO.

Chicagos kosmiske house-discipel, Jamal Moss, er en af den elektroniske musiks allermest unikke, særprægede og konsekvente kunstnere.

- 4 -

31

- INDHOLD -

12–15 DJ SPINN & DJ RASHAD

Hvis du nogensinde har spændt ben for dig selv på et dansegulv, så har du allerede en ret god idé om, hvad den højspændte dansestil Footwork ligner.

FOLKETS PHONO ANBEFALINGER Læs fire menneskers anbefalinger af, hvad du skal høre på årets PHONO Festival.

18–21

39–41

LYDEN AF ODENSE Jannik Juhl Christensen fortæller

36–38

historien om den elektroniske musik i Odense.

KARENN EMPTYSET AGE COIN THE DURIAN BROTHERS

42–49 BANDOMTALER

DMX Krew Günter Schickert & Pharoah Chromium Gelbart Konditoque Lumisokea My Panda Shall Fly The Durian Brothers

KOLOFON: PHONO FESTIVAL MAGASIN 2013 | OPLAG 1000 REDAKTION: Lotte List, Andreas Korsgaard Rasmussen, Kasper Stougaard Andersen, Kristian Corfixen og Alexander Hecklen KONTAKT: hello@phonofestival.dk GRAFIK: Maris Pagasts | marispagasts.com

Sleep, You Restless Heart Space Dimension Controller Felix Kubin Stargate The Destroyaz Tim Exile Yosi Horikawa Zombie Zombie

FORSIDEBILLEDE: Greg Holm PHONO-FOTOGRAFER: Aske Günther Andersen, Birk Kromann, Jonas Preben Jørgensen og Hans Kristian Hannibal-Bach

- 5 -

PHONOFESTIVAL.DK

- BEHIND THE SCENES -

INTRODUKTION TIL ÅRETS PROGRAM

Programmet er i år udvidet betragteligt. For første gang er der

præsenterer det polske pladeselskab Mik Musik de mystiske

et decideret dagsprogram, der finder sted på et andet venue end

RSS B0YS, der spiller dubbet techno med udgangspunkt i

aftenfestivalen. Her er dog på ingen måde tale om et andenrangs-

afrikansk musik – et udgangspunkt, der deles af den langt mere

program, eller for den sags skyld en del af programmet,

erfarne støjmusiker William Bennett, hvis projekt under navnet

der entydigt er mere eksperimentelt eller udfordrende end

Cut Hands er beskrevet nærmere på side 23.

aftenprogrammet. Det er først og fremmest en mulighed for at præsentere endnu flere fremragende koncertoplevelser, som vi

Som man vil fornemme gennem magasinet, er der i interviews

ikke havde plads til i det gamle festivalformat. Dagsprogrammets

og artikler lagt fokus på sted – det lokale og det globale sat

kunstnere er lige så forskellige som aftenprogrammets, og

i en musikalsk kontekst. Det er naturligvis foranlediget af, at

fællestræk, ligheder og strategiske eller tematiske sammenfald

PHONO igen i år har rykket teltpælene op og har måttet finde

kan findes på tværs af hele programmet. For eksempel

nye lokaler. Men det skyldes også, at det er en væsentlig del

- 6 -

- BEHIND THE SCENES -

af PHONOs eksistens og identitet, at den foregår i Odense. Det

fascination af hjemmebyggede maskiner og gamle synthesizere,

fejrer vi blandt andet ved her at bringe Jannik Juhls personlige

der driver værket – men dystopien, den dystre fremtidsudsigt,

beretning om den elektroniske musiks historie i byen – de gamle

er i lige så høj grad en del af den elektroniske musik. Et godt sted

fester, klubber og scener, som de tager sig ud gennem øjnene

at finde dette mørkere syn på tingene har altid været i industrial

på en mand, der var med helt fra starten. Vi fejrer det også ved

og industrialtechno, der med ofte støjende og maskinelt

endnu engang at booke en af vores absolutte favoritkunstnere,

klingende lyduniverser har simuleret den post-industrielle

den tyske altmuligmand Felix Kubin, hvis løsslupne electro-

verden som rytmiske og klanglige konstruktioner. Det er en

kabaret har en særlig plads i hjertet hos mange odenseanere.

tilgang og en tanke, der gennemgår en enorm revitalisering på

Han uddyber sit forhold til PHONO på side 8.

alle fronter for tiden, og PHONO13 har således også flere og meget forskelligartede bud på genren på programmet: Danske

Men det lokale er først og fremmest interessant som en måde

Age Coin præsenterer genren, når den er allermest monokrom,

at fortolke musikken på. Den elektroniske musik har et enormt

trykkende og dyster. De spiller mørk og desperat ambient

højt stofskifte og udvikler sig altid med en rivende fart, hvor

over et rungende, hult technoskelet – et technoskelet, der

genrer muterer til nye undergenrer, og scener går i opløsning

hos britiske Karenn er vokset til monumental tyngde, og som

og udkrystalliseres til nye subscener lige så hurtigt igen.

her er drivkraften i noget af det mest hårdtslående techno i

Den elektroniske musik er måske den mest globaliserede af

verden. Hos Emptyset og Lumisokea får de millimeterpræcist

alle genrer – men samtidig er den også en af de mest lokalt

forvrængede klange følgeskab af live-visuals som en integreret

forankrede. Få genrer har et lige så nært forhold til de steder,

del af en komplet audio/visuel oplevelse.

hvor vigtige scener og udtryk opstod. Tænk blot på Detroit, der på sidste års festival var repræsenteret ved Robert Hood og

Som festival er det en fænomenal fornemmelse, at det er

Dopplereffekts Gerald Donald. To definerende skikkelser, der er

lykkedes at få så mange yndlingskunstnere på programmet.

uløseligt knyttede til deres geografiske udgangspunkt og den

Der er mange, mange gode navne, som der knapt er plads til

musik, de lavede der.

at nævne i denne korte indledning. Vi har villet brede den musikalske profil endnu videre ud for at omfavne så mange

I år er turen kommer til Chicago, der naturligvis er bedst kendt

hjørner og afkroge af den elektroniske musik som muligt, og det

som housens absolutte epicenter. De sidste ti år har byen set

synes vi, i al beskedenhed, er lykkedes ganske godt. Magasinet,

fødslen af endnu en revolutionerende genre kaldet footwork.

du sidder med i hånden, byder foruden interviews og artikler

En dansemusik lavet til battles i byens ghettoer og på PHONO13

på uddybende beskrivelser af alle programmets kunstnere,

repræsenteret ved to af scenens vigtigste skikkelser, DJ Spinn

anbefalinger fra danske musiknørder og fra kunstnerne selv.

& DJ Rashad. Man kan på side 12 læse en introduktion til

Forhåbentlig kan det tjene som en god introduktion til en masse

footwork og dens rødder i blandt andet ghetto house og Miami

musik, du ikke vidste, du elskede.

bass. Den originale Chicago house har ganske vist ikke været et oplagt sted at finde nye, originale landvindinger i mange år, men Hieroglyphic Being er en undtagelse fra reglen: Hans dybt personlige bud på rå, improviseret house blander nogle af genrens mest rå og rykkende idéer med inspiration fra freejazz, industrial og new age. Hos Hieroglyphic Being kan man næsten snakke om det lokale ophævet til et kosmisk princip.

Det kosmiske er et element, der går igen hos flere navne, om

God fornøjelse!

end i meget forskellig form. Hos Günter Schickert & Pharoah Chromium er det et psykedelisk og hypnotiserende krauttrip via echoguitar og droner, imens det hos Space Dimension Controller, Zombie Zombie og Gelbart er science-fiction i mange udgaver, der løber som en rød tråd igennem deres virke.

Hos dem er det sci-fi-fortællingen og den retro-futuristiske

- 7 -

PHONOFESTIVAL.DK

- INTERVIEW -

FELIX KUBIN

- 9 -

PHONOFESTIVAL.DK

- INTERVIEW -

FELIX KUBIN: EN FANGE AF PHONO LØRDAG

/

22:00

/

SCENE 1

En. To. Tre. Og lørdag aften bliver det til fjerde gang, at tyske Felix Kubin gæster PHONO. Men hvorfor kommer han tilbage? Felix Kubin mener, at festivalen er et fængsel, han er nødt til at komme tilbage til.

Felix Kubin forsøger at resonere sig frem til, hvordan han bedst muligt kan forklare sit forhold til PHONO. Han synes, han har et afhængighedsforhold, men den præcise betegnelse har gemt sig et sted nede i tankekludderet.

Sidste gang Felix Kubin gæstede festivalen var i 2009, og i år er det fjerde gang, den Hamborg-importerede musiker sætter strøm til en PHONO-fest.

PR ÆSENTERET AF:

- 10 -

- INTERVIEW -

”Jeg tror, jeg kommer tilbage, fordi PHONO er en fantastisk festival, der ligger skjult på en ø, ligesom et fængsel. Jeg kan godt

ELEKTRONISCHE FUßFESSEL

lide at være i fængsel, for det giver mig regler og begrænsninger,

Felix Kubin omtales ofte som en Hamborg-kunstner, men han

så det bliver muligt at få en eller anden unaturlig begrænsning af

føler han sig ikke lokalt bundet til nogen by i verden. Heller ikke

mine impulser”, fortæller Felix Kubin og forsætter:

Hamborg.

”Phono er en blanding af den glade og den omvendte utopi af

”Lokalitet er for mig meget lidt forbundet med et geografisk spot.

fængslet Alcatraz. Og hvad er det omvendte egentlig? Det er et

Det har mere noget at gøre med et sted, hvor jeg virkelig kan

sted, hvor man imod sin vilje bliver sat fri”.

arbejde”, fortæller han.

Det er næsten umuligt at fastforankre Felix Kubin til én genre.

Når Felix Kubin føler sig lokal, så er det i hans studie, der er

Så snart han starter et nyt musikalsk projekt, skaber han en

uafhængigt af et Hamborg-klingende postnummer. Herinde kan

ny stil, der er konceptuelt bundet til én stemning. Og det er

han lade ting på gulvet flyde sammen med ideer, og antallet af

uafhængigt af, om han komponerer sit udtryk som elektronisk

små notesedler på væggene pejler ham som regel imod, hvornår

knasende eller klassisk masende. Selv betegner han sin musik

en musikalsk ide snart udklækkes som et projekt.

som lavet af et nervøst og hybridt barn. ”Og så har lokalitet for mig også noget at gøre med det sociale.

På dette års Phono Festival skal Felix Kubin spille et live-set,

Jeg har jo venner over hele verden, som jeg har et personligt

som han kalder et ”club music pop electro gig.” Et efterfølgende

forhold til. Så jeg føler mig ikke forankret til noget lokalt”,

”what ever” hentyder dog til, at Felix Kubin selv har opgivet at

tilføjer Felix Kubin og afbryder sit talestrømstandhjul med en

klæbe en genreetiket på hans kommende PHONO-koncert.

eftertænksom stopklodspause.

EN FORTABT Ø Felix Kubin har ikke tal på, hvor mange festivaler han i gennemsnit gæster hvert år. Dog stikker PHONO op af hans hukommelses referencehav. ”Festivalen er fantastisk. Specielt fordi den bliver afholdt i Odense, som er så lille, men som alligevel formår at få virkelig interessante mennesker til at komme. Jeg har set nogle utroligt overraskende koncerter og artister på PHONO, hvilket ikke altid

Felix Kubin er kommet i tanke om det beskrivelse, der bedst

er tilfældet, når jeg spiller på så mange festivaler, som jeg gør”,

kan forklare hans forhold til PHONO, men som han tidligere

fortæller Felix Kubin.

ikke kunne huske. Han sammenligner sig selv med en moderne fængselsfange, der gerne må tage væk fra sit fængsel, men som

Han mener, det er en fordel, at PHONO ikke bliver afholdt

har en elektronisk fodlænke på.

i eksempelvis København, som er en central storby. Fra scenekanten kan Felix Kubin nemlig mærke, at PHONO-

”Med en fodlænke er der en slags kontrol, der sikrer, at man

publikummet er ekstraordinært engagerede og entusiastiske.

ofte kommer tilbage og viser, at man villig til at samarbejde”,

Det tror han blandt andet skyldes, at festivalen er lokal.

fortæller Felix Kubin og fortsætter:

”I for eksempel Berlin er der altid en vedvarende storm af

”Og det er derfor, jeg kommer tilbage. Fordi jeg har en PHONO-

events, så for folk i det område er det ikke så overraskende eller

fodlænke, og jeg godt lide at være i fængsel. Jeg er en fange af

spændende, når der sker noget specielt. PHONO bærer præg af

PHONO.”

at blive afholdt på en fortabt ø”, fortæller han.

THE DURIAN FELIX KUBIN BROTHERS Florian: Han er en helt særlig person – ikke bare er han en god sangskriver, vittig, listig og alt muligt, han ANBEFALER: producerer også radiospil og driver sit eget selskab og så videre og så videre.

På scenen er han den fødte opmærksomheds …

Stefan: Jeg hørte om Felix Kubin første gang i Portugal, hvor jeg så en af hans udgivelser i en vens hus. Han fortalte mig, at det var indspilninger Kubin havde lavet som 12-14 årig. Jeg var overvældet! Første gang jeg mødte ham var til en fest i hans hus, hvor han dj’ede og dansede til Captain Beefheart. Næste gang lånte jeg ham en MS20 synthesizer, så han kunne spille sin koncert på Salon des Amateurs. En koncert som jeg desværre gik glip af.

- 11 -

PHONOFESTIVAL.DK

- FEATURE -

DJ SPINN & DJ RASHAD

- 13 -

PHONOFESTIVAL.DK

- FEATURE -

DJ SPINN & DJ RASHAD (US) TORSDAG

/

00:45

/

SCENE 1

Hvis du nogensinde har spændt ben for dig selv på et dansegulv, så har du allerede en ret god idé om, hvad den højspændte dansestil Footwork ligner. Medmindre du har fået den tilsyneladende umulige dans pumpet ind i fødderne i de kolde parkeringskældre i Chicago, hvor dansen og dens tilhørende musik stammer fra.

PHONO13 kan i år præsentere en genre, der aldrig før har fundet

bliver til genren Miami Bass, der senere står helt centralt i

vej til festivalen. Det drejer sig om de to elektroniske musikere

udviklingen af Footwork som selvstændig genre – men aldrig for

DJ Spinn og DJ Rashad, der leverer en uden tvivl hæsblæsende

alvor slår igennem til det brede publikum.

lektion i genren Footwork. De to stammer ligesom både musik og dans fra Chicago, USA’s tredjestørste by og sammen med

Pludselig, i 1997, stepper en lokal helt ud fra Chicagos

Detroit en af de vigtigste knudepunkter i den elektroniske

betonomringede, flyttekassedækkede dansescene og ind på

musiks historie.

klubbernes pladespillere. RP Boo, der rent faktisk var så tæt på en dansestjerne i Chicagos undergrund, som nogen nogensinde har

Footwork er nyt for de fleste, men gammelt for de få. Genrens

været, skaber med singlen ”Baby Come On” et nyt og anderledes

lydunivers trækker sine forholdsvis ukomplicerede rødder fra

bud på en rå og medrivende samtidslyd. Garneret med et sample

den hårdtpumpende Ghetto House, der sneg sig frem af Chicagos

af den svovlende gangsterrapper Ol’ Dirty Bastard skruer han

allerede veletablerede housescene i begyndelsen af 1990’erne.

tempoet gevaldigt i vejret på de vildtvoksende, rundtossede

Ledsaget af ofte provokerende og mere eller mindre direkte

synkoper og spørger på den vis verden, hvordan den har tænkt

seksuelle vokalsamples kørte Ghetto House’ens insisterende,

sig at danse til det?

analoge minimalisme derudaf som et erigeret lem rettet stift Først 16 år senere udkommer RP Boos egentlige debut-album.

mod samtidens lokale dansegulve.

Pladen med det sigende navn ”Legacy” kom på gaden tidligere Frem mod midten af 1990’erne stod især det elektroniske

i år og er en forvirrende kalejdoskopisk hyldest til alle de

pladeselskab

vigtigste

elementer, der udgør Footwork og genrens fundament. Hvad

eksponenter for den nådesløse og nådesløst hurtige ghettolyd,

Boo næppe var klar over, da hans første single brød op fra den

der nu som dengang undertiden lød navnet Booty House. Navnet

amerikanske undergrund, var, at han dermed havde skabt et helt

giver nærmest sig selv; her skal work’es og ikke mindst twerk’es

nyt lydbillede, en helt ny klassifikation i rækken af mere eller

som om morgendagen kun byder på nedrivningskugler og

mindre ustabile og dækkende genrebetegnelser, der præger den

cementstøv. Kunstnere som DJ Funk, der senere skulle overtage

moderne elektroniske musik.

Dance

Mania

som

nogle

af

de

selskabet, producerer på tidspunktet hits, der taler til de mest basalt menneskelige drifter – ikke uden en vis skæven til bilbyen

Chicago Juke er navnet på den særligt opkørte variant af Ghetto

Detroits mere spartanske techno.

House, der ved begyndelsen af det nye årtusinde i stigende grad sætter sit viltre præg på især dansescenen i Chicago. Og det

Sideløbende med den bagdelsfikserede udvikling i Chicago

er også her, at Footwork som selvstændig musikalsk genre får

spirer der lignende tendenser frem i solrige Florida. Her er det

sit endelige frembrud – blandt andet hjulpet på vej af netop RP

først og fremmest op gennem 1980’erne og 90’erne hiphop’en,

Boo, der får en nærmest gudfaderlig position i byens musikalske

der driver værket. Med ligeså seksuelt udfordrende tekster som

undergrund fra 2000 og frem.

i Ghetto/Booty House udforsker den musikalske undergrund i pensionistparadiset Miami grænserne for, hvor langt man kan

Ligesom Juke er Footwork drevet af udforskningen af menneskets

strække instrumentfirmaet Rolands maskinpark af 808’ere

evne til selvoverskridende, rytmiske bevægelser. Men Footwork

og 909’ere. Kombinationen af de nedstemte maskiners

indeholder en endnu større rytmisk variation og en klangmæssig

underlivsklange og den beskidte, gryende Southern Hip Hop

legesyghed, der til tider driver dens ofte overvældende excesser

- 14 -

- FEATURE -

ud i et næsten provokerende og sanseoprivende udtryk. Det sker ikke mindst gennem brugen af samples: Med en sølvsnor strakt ned gennem footworkens musikalske, åndelige ophav, vrider genren sig i sin samplebrug nærmest barnagtigt kontrært mod alle traditionelle konventioner. Hidsige og barberbladsopskårne vokalsamples er med andre ord ofte lige så grundlæggende rytmiske elementer som trommer og bas – men ikke nødvendigvis i takt med de andre medspillere.

Bevidstheden

om

det

dansable,

hvor

tilsyneladende

utænkeligt det end måtte synes for udenforstående, er dog konstant til stede inde bag det mere eller mindre maksimerede tæppebombardement af synkoperede stortrommer, rivende, øreflående klap og lilletrommer, stammende vokalbidder, frenetiske tammer og mavegulvsgyngende kropsbas holdt sammen af en ofte grynet og lo-fi produktion.

DJ Spinn & DJ Rashad er sammen med kunstnere som Traxman og legenden RP Boo nogle af Footworkens vigtigste foregangsmænd lige nu. Genren har de seneste par år haft sit indtog på de europæiske spillesteder, men er stadig i en nogenlunde ung og uskyldsren form. Blandt andet derfor er vi hos PHONO13 så meget desto mere stolte over at kunne præsentere dem på årets festival. Det bliver umuligt at danse til, men netop derfor kan man danse lige så tosset, som man vil.

PR ÆSENTERET AF:

- 15 -

PHONOFESTIVAL.DK

- VOX POP -

FOLKETS PHONO - ANBEFALINGER Emma Blake bliver hypnotiseret, når The Durian Brothers spiller percussion på pladespillere. Og Simon Littauer beskriver Stargate som en morgenfest, man ikke vil hjem fra. Læs fire menneskers anbefalinger af, hvad du skal høre på årets PHONO Festival.

Simon Littauer - producer og musiker

Hvorfor vil du anbefale Stargate?

Det er sejt, fordi han er kompromisløs og unik i sin lyd. Og så laver han nogle seje bomberjakker med sit kunstneralias Stargate skrevet på ryggen. Der eksisterer kun 8 af dem i verden, men han er i gang med at lave 10 mere.

Hvordan lyder Stargate?

Stargate lyder som 90’er-trance i halvt tempo, drømmende, melankolsk og med et glimt af evighed. Som en morgenfest man ikke vil hjem fra. Han har kun udgivet EP’en Hexplore Superfluidity med tre numre, og hver gang jeg sætter den på, så hører jeg den flere gange i træk. Jeg vil bare have mere af italieneren Lorenzo Sennis indtagende univers.

- 18 -

- VOX POP -

Emma Blake - redaktør på Dunkel Radio

Hvad med The Durian Brothers? Hvorfor synes du, at folk skal

Hvorfor vil du anbefale DMX Krew?

tage ind og se dem?

Jeg har længe været fan af DMX Krew, og jeg elsker den opfunkede analoge lyd, som man kan finde i alle hans produktioner.

Det var først for nylig, at jeg stødte på The Durian Brothers,

Hans musik er let at danse til, ikke altid alt for seriøs, og

men jeg er blevet totalt hypnotiseret af de tre EP’er, de indtil

normalt balancerer han også sin lyd med nogle mørkere og mere

videre har udgivet. Det er fantastisk, at PHONO Festival har

atmosfæriske tracks.

booket dem. Specielt når man tænker på den måde, som PHONO via en festival formår at få flere eksperimentelle kunstnere til

Jeg har set ham være DJ et par gange før, og han er en fan-

Danmark på.

tastisk kurator, der med elegance og ubesvær evner at blande genrer som disco, electro og acid med ghettotech og gammel

The Durian Brothers er larmende, rytmisk, hypnotisk musik. Jeg

britisk rave.

kan forestille mig et liveshow, hvor de for alvor fanger publikum og tvinger dem til at blive påvirket af musikken – det er powerful

Jeg ville tage ud og høre ham DJ’e til hver en tid, men jeg er

stuff. Deres live-setup bliver sikkert også interessant. The

spændt på endelig at skulle høre ham spille live. Jeg har hørt,

Durian Brothers bruger pladespillere som en slags percussion-

at hans livesets kan være ret varierede. Specielt når man tænker

instrumenter, og uden at bruge rigtige vinyler skaber de en lyd,

på, hvor mange genrer, der influerer hans musik. Optimalt set

der er unik for deres udtryk. Jeg har kun set én anden person,

håber jeg på noget dansevenligt, men jeg håber også, han spiller

som bruger pladespillere på den måde, som de gør, og alle gange

noget, der ligger i den snuskede ende.

har jeg været ret imponeret.

- 19 -

PHONOFESTIVAL.DK

- VOX POP -

Klaus B - DJ og journalist

Hvad er specielt ved lige præcis de to navne?

Jamal Moss, også kendt som Hieroglyphic Being, etablerede

To The Fourth Class, Composing The 28 Days Of February Spent

sig ret tidligt på Chicagos house-scene og lavede under navnet

In Hearing The Narrations Of Madame Desgranges, Interspersed

”Liquid Sex” fester så tidligt som i 1989. Han skabte senere

Amongst Which Are The Scandalous Doings At The Château

kontakt til Steve Poindexter og Adonis, der hjalp ham til hans

During That Month”.

videre kunstneriske avancement. Udover at have produceret mange anderledes og skøre house-tracks, så har Jamal Moss

Cut Hands blander det eksperimenterende med faste rytmiske

også haft sit eget radioshow i Chicago. Han har i store dele af

strukturer. På den måde forenes moderne techno-musik med

sit liv levet en ganske anderledes tilværelse som vagabond

avantgarden og de perkussive elementer fra afrikansk musik i et

på gader og stræder. Jeg bliver nødt til at understrege

fremadrettet og fængende mix.

selvfølgeligheden af, at alt med egyptiske referencer per definition er for fedt. Det har legender som Egyptian Lover og

Hvad kan man forvente, hvis man tager ind og hører dem live?

Sun Ra allerede til fulde bevist!

Hieroglyphic Being er en kosmisk sky af fragmentariske Cut Hands er det seneste alias for noise-legenden William

tankeprocesser indkapslet i en defekt mixerpult. Cut Hands kan

Bennett, som bedst er kendt fra Whitehouse-projektet.

bedst beskrives som lyden af nådesløst tæsket støvlelæder i

Bennett har også arbejdet sammen med Daniel Miller, som er

takt til en nordkoreansk strækmarch.

grundlægger af Mute Records. Han har også arbejdet sammen med J.G. Thirlwell fra Foetus og naturligvis Nurse With Woundbagmanden Steven Stapleton under det ganske imponerende dæknavn “The 150 Murderous Passions, Or Those Belonging

- 20 -

- VOX POP -

Anders Borum - programmør, grafiker og musiker

Hvorfor er Zombie Zombie fede at høre live?

De fleste af mine liveoplevelser er via musikere som den svenske Robert Leiner - altså i hvert fald inden for den rent elektroniske genre. Zombie Zombie bygger også på elektronisk musik, men den velkendte forudsigelighed fragmenteres med menneskelig improvisation

på

ualmindelige

instrumenter.

Eksempelvis

saxofon, den sjældne theremin og analoge trommer.

Hvordan lyder Zombie Zombie live?

Jeg kendte ikke til bandet før Distortion i år, og vi var en gruppe, der tilfældigt kom forbi teltet, hvor de spillede. Jeg blev ramt på følelserne, for lyden var en blanding af tunge technorytmer og svævende improvisationer fra blandt andet Etienne Jaumet på saxofon. Og så var der synthesizere – det var svært at modstå!

Jeg har altid været en stor fan af ambient- og dronemusik, der kan beskrives som et tungt baggrundstæppe med langsomme, svævende temaer øverst i spektret. Det er perfekt musik til, når jeg arbejder, og Zombie Zombie bruger samme opbygning, men gør det mere analogt og improviserende. Efter Distortion har jeg researchet på Zombie Zombie, og efter min mening opleves deres musik bedst live. De er et frisk pust og har nærmest defineret deres egen genre!

- 21 -

PHONOFESTIVAL.DK

- INTERVIEW -

CUT HANDS (UK) LØRDAG

/

19:00

/

SCENE 2

Pas på med at løfte hænderne for højt mod loftet, når det tidligere Whitehouse-medlem, William Bennett, gæster Phono med soloprojektet Cut Hands. Som en anden Dr. Livingstone er han på en opdagelsesrejse ind i det mere mørke hjørne af afrikansk musik – dog uden fortidens kolonialisme.

Den britiske musiker, William Bennett, har i de sidste 30 år afsøgt

I hjertet af Afrika fandt William Bennett et uudtømmeligt

grænser og defineret genrer med et øresønderrivende katalog

reservoir af mørke, bevidsthedsudvidende rytmer, som han

af provokerende sange sammen med bandet Whitehouse. Men

siden 2007 rundhåndet har delt ud af under navnet Cut Hands.

for få år siden påbegyndte den erfarne noise-kunstner en modig enmandsekspedition op af Congoflodens kringlede kroge og

– Selve instrumenteringen er fascinerende på grund af den

mudderplumrede vand. Det syn, som den afrobesatte tropejæger

kraftfulde kinæstetiske gennemslagskraft, der kan være i at slå

i vilde feberdrømme kunne skimte ved flodens udspring, var

et instrument an – og de ufattelige følelsesmæssige reaktioner,

intet mindre end en sand guldåre af kulturelle aflejringer fra det

det kan give. Jeg har ingen interesse i at dekonstruere

glemte kontinent.

musikalske udtryk – selv hvis det var muligt, hvilket det næsten med sikkerhed ikke er. Mange musikologer har prøvet og fejlet.

– Det har været en lang opdagelsesrejse, som begyndte for

Under alle omstændigheder ville det være et meningsløst

mange år siden, hvor jeg blev interesseret i, hvordan method

projekt, for de musikalske idiomer, vi er mere vant til, kan ganske

acting og teater kunne anvendes i koncertsammenhænge og på

enkelt ikke anvendes på afrikansk musik.

indspilninger. Jeg blev især fascineret af Maya Derens film og tekster om Haiti. Derfra bragte min odyssé mig ganske logisk videre til Congo-regionens kunst, musik og sprog.

- 23 -

PHONOFESTIVAL.DK

- INTERVIEW -

PROVOKERENDE IMAGE HÆNGER VED I Whitehouse blev William Bennett først og fremmest kendt for at overskride grænser. Især de eksplicitte tekster med provokerende billedsprog var med til at gøre bandet berygtet.

Men selv om Cut Hands udelukkende disker op med rytmetunge, instrumentale tracks, er dele af det provokerende og noisede islæt fra Whitehouse stadig at spore i hans musik. Interessen for de afrikanske stammerytmer begyndte faktisk allerede dengang, han endnu var aktiv i den eksperimenterende power electronics-gruppe.

– Et af mine oprindelige mål – inspireret som jeg var af nogle fantastiske haitianske voodoomusikere, jeg for første gang oplevede for 15 år siden – var at forsøge at opnå noget af den ufattelige, bevidsthedsændrende intensitet, som kunstnerne opnåede og udstrålede. Først igennem sproget og lyden i Whitehouse; siden igennem den rene percussion og de støjelementer, der findes i Cut Hands. Så på den måde er intentionen med de to projekter meget ens. Der er formentlig flere fællesnævnere, end folk umiddelbart tror.

Fortiden som provokatør i Whitehouse binder sig derfor i den grad stadig til William Bennetts musik. Hans ry som kompromisløs kunstner har haft en så stærk virkning, at han med Cut Hands er

Reaktionerne på William Bennetts musikalske kursskifte har

blevet mistænkt for at have tvetydige og fordækte motiver, når

– med undtagelse af kolonialismeforskrækkede kritikere – ­

han anvender de afrikanske takter. Kritikere har endda beskyldt

været positive. Netop fordi han har formået at fastholde de

den britiske musiker for at have en djævelsk intention om at ville

umiddelbare og impulsive elementer i musikken, går publikum

overtage og kolonisere de dunkle rytmer.

frimodigt ombord i Cut Hands’ congolesiske floddamper, inden afro noise-kunstneren resolut kapper alle fortøjninger og

– Jeg ved ikke, hvor idéen om det tvetydige kommer fra, da det

sætter strøm til de dunkle, pulserende rytmer.

for mit vedkommende ganske enkelt er en uudtømmelig kilde af kunstnerisk inspiration og kærlighed især til det vestlige,

– Whitehouse ændrede sig meget over sine 30 år, så overgangen

centrale Afrika. Jeg er for eksempel meget uenig med The

var ikke så hård som forventet. Jeg var overhovedet ikke sikker

Wire-skribenten Chris Bohns påstand om, at der er en form for

på, hvordan folk ville tage imod Cut Hands, jeg var faktisk ganske

kulturel imperialisme på spil. Min intention er på ingen måde

ængstelig for det. Så det er altid fantastisk glædeligt, når folk

at dekonstruere, overtage eller misbruge traditionel afrikansk

kan lide det – og især når man selv kan høre og mærke det til

musik, som jeg har stor, stor respekt for. Der er en kæmpe

en koncert. Moderne publikummer virker langt mere åbne over

forskel på inspiration og imitation.

for nye ting, for ikke at nævne at de ved langt mere om mange forskellige typer musik. I hvert fald i langt højere grad end jeg

KUNST SKAL PROVOKERE

selv husker det fra dengang, jeg begyndte at gå til koncerter.

Det er fantastisk.

Med sine forskårne hænder afsøger William Bennett stadig nye grænser i musikken. Men modsat årene med power electronics-

MODERNE STAMMEDANS I BASTUNGT MØRKE

pionererne i Whitehouse er provokationen nu mere subtilt begravet i rytmerne.

Når Cut Hands træder op på scenen, bliver hænder hugget af i nuet. De fantomsmertende fingre fumler indædt for at finde

– Det er helt sikkert mindre åbenlyst provokerende grundet

den mest kompromisløse lyd – for når de afhuggede hænder

fraværet af tekster, selv om andre gennemskuelige indrømmelser

spiller, handler det helt grundlæggende om at undgå monotoni

kompenserer for det. Personligt synes jeg altid, at kunst skal

og kedelige gentagelser. Det har betydning for variationerne i

provokere mig. Min musik skal fremprovokere en kraftfuld,

de mørke rytmer – men i lige så høj grad for den brede vifte af

bevægende, mørk og emotionel respons dybt indeni. Det skal

visuals, som den britiske musiker selv styrer fra scenekanten.

være noget, man aldrig glemmer, og som man altid med glæde kan huske tilbage på. Det skal føles meningsfuldt og som det

– Alt afspilles elektronisk – især efter jeg tog beslutningen om at

bedste, der nogensinde er sket. Det er de øjeblikke, hvor man

have live-visuals til koncerterne, som er et element, jeg bruger

føler, det er værd at leve.

meget arbejde på at lave. Selv om elektronikken reproducerer

- 24 -

- INTERVIEW -

mine numre ret præcist, ændrer koncertsituationen ­ – med

pladen. Kunsten ligger i de umiddelbare overraskelser – og i

publikum og live-visuals – den musikalske oplevelse dramatisk.

nye, rytmiske krumspring.

Alene den høje volumen i sig selv kan fremprovokere helt utroligt forskellige lytteoplevelser for folk. Eller på et fantastisk sted

– Jeg må hellere undlade at sige for meget, andet end at

som Sub Club i Glasgow, hvor subwoofere under dansegulvet

den er meget ekstatisk og tilgængelig. På trods af nogle

giver folk massive basorgasmer på stedet. Jeg ville også gerne

indledningsvise beskyldninger om blot at være ’batucada (en

inkorporere akustiske elementer og har kontakt med fantastiske

undergenre af samba, red.) for små piger’, så er den blevet

musikere. Men der er ingen tvivl om, at kompleksiteten i mine

enormt vel modtaget til koncerter. Dens stil repræsenterer ret

polymetriske rytmer er meget udfordrende at genskabe live.

godt den nye retning, jeg arbejder på at føre mit materiale i.

Med en funklende plade på vej byder Cut Hands op til moderne stammedans i PHONOs bastunge mørke. Afro noise-mageren vil dog ikke afsløre alt for meget om Mad Woman, som han kalder

THE DURIAN CUT HANDS BROTHERS Florian: Det er sjældent at man støder på en kunstner der er lykkedes med at genopfinde sig selv, uden at miste ANBEFALER: tråden fra tidligere succeser. Et eksempel er Gioachino Antonio Rossini, der på højden af sin musikalske karriere fuldstændig skiftede genre, for at lave og opfinde gourmetretter – hvoraf nogen stadig den dag i dag er opkaldt efter ham! Det er også lykkedes for William Bennett at skifte genre (eller er han overhovedet skiftet? I hvert fald er det den generelle opfattelse). Han opfandt én, og nu transcenderer han en anden. Desuden udvikler han helt unikke teknikker og strategier, igen og igen. Jeg elsker det. Vi håber virkelig at hans plade, ”Black Mamba” er lige så kendt om 200 år som Tournedos Rossini er i dag … blandt connoisseurs!

- 25 -

PHONOFESTIVAL.DK

PHONO13 FLOWCHART NÅ, MEN HVAD HAR DU SÅ LAVET SIDEN SIDSTE PHONO?

JEG KAN IKKE LIDE ELEKTRONISK MUSIK

VI ER ALLE FEDE

THE WIRE. IGEN.

COOL. NOGET GODT? PRIMÆRT GAMLE SCI-FI FILM

JEG OPDAGEDE DET IKKE, MEN I ÅR SKAL DET VÆRE!

HVORFOR?

DU ER FOR FED

HYPET LORTET SOM EN CRAZY PERSON

SET EN FANDENS MASSE FJERNSYN

JEG VAR IKKE PÅ PHONO SIDSTE ÅR

NEJ, I ER FOR FEDE!

SÅ ER DER FANDME MEGET GODT PÅ ÅRETS PROGRAM!

HVAD GLÆDER DU DIG MEST TIL?

OVERHOVEDET?

ØHH. FEDT? DET BREDE UDVALG AF SPÆNDINGSMUSIK

NEJ

JA. HVAD HAR DU SET STAR WARS ELLER SOLARIS? DER ER MASSER AF KONCEPTUEL MUSIK PÅ PROGRAMMET!

ØHM..

SPACE BALLS

JEG HAR REDET DE GYLDNE SOLVINDE, OG DYKKET DYBT I GLITRENDE KVÆSARER HVORLEDES SKAL DIT VERDENSSYN UDVIDES?

AWESOME

CHICAGO? RESPECT RON HARDY!

HOUSE ALT ANDET ER REN LORT

JEG ER IKKE PURIST

DET BEHØVER IKKE VÆRE KONCEPTUELT, BARE DET RYKKER MINE SOKKER!

HVAD VIRKER FOR DIG?

AFRO-, BOOTY- ELLER INDUSTRIALTECHNO?

ALT USÆDVANLIGT!

ET VILDT GÆT: DU SYNES AT “RIGTIG MUSIK” SKAL LAVES PÅ “RIGTIGE INSTRUMENTER”?

DET, ELLER LYDEN AF DEM

TECHNO

HVAD HVIS DET BARE ER SAMPLES?

ELSKER FUCKING SAMPLES INTERSTELLAR BOLLEFUNK ELLER NUTTET BASMUSIK?

(;_;) USÆDVANLIGT OG UFORUDSIGELIGT?

OK, DU MÅ VÆLGE ÉT INSTRUMENT

HVAD ER DET MÆRKELIGSTE I HAR?

SPADE. HANDS DOWN.

TROMMER. TØSER ELSKER TROMMER. JO MINDRE JEG VED, JO BEDRE

SEX ME UP, SCOTTIE!

ØH. VI HAR EN TYSKER DER SPILLER FESTLIG SCHLAGER-RAVE OG LAVER COVER-NUMRE AF LIONEL RICHIE, NÅR HAN IKKE LIGE LAVER RADIOSPIL OG TEATER? HJEMMEBYG? DU FÅR SGU IKKE KUN TROMMER. HVAD KUNNE DU ELLERS TÆNKE DIG?

JEG HAR LÆRT EN DEL OM AFRIKANSK MAD OG RYTMIK PÅ ET AFTENSKOLEKURSUS MED WARP SPEED!

HIT ME, PROVIDER!

HCA + 303!

INGEN SPOILERS! HJEMMEBYG, BEATLES-COVERS, JEG GIDER KUN HÅNDSNEDKEREREDE BIZARRO-POP, JEG ER FRISK! BØLGEFORMER

SYNTHS OG SOUNDTRACKS!

Sleep, You Restless Heart

Zombie Zombie

Felix Kubin

- 26 -

Konditoque

Gelbart

MIK Musik Showcase

- ESSENTIALS -

MEN HVAD VAR FEDEST? STØJMUSIK I STORE HALLER

DJ Spinn & DJ Rashad ALLE MINE HOMIES PIMPER MIN GIPS!

FULD SMADDER TIL BASARMEN!

BARE DET ER BANGIN’!

BRAINDANCE?

4/4? 1 1 2 3 5 8 WHATEVER

BENBRUD ELLER BREAK-BEAT?

KAN JEG FÅ RITALIN I MIN REDBULL?

Tim Exile

CAND.AFX. JA! JA! JA! JA!

DMX Krew UTIDIG TECHNO?

KAN DU TILFÆLDIGVIS LIDE HOUSE?

JA!

The Destroyaz

JA!

Karenn

KOSMISK HOUSE?!! HAR DU NOGET MERE TRIPPET? *MIND BLOWN* MAKE THAT BOOTY CLAP!

APRES NOUS, LE DÉLUGE

HVAD SOM HELST. SERIOUSLY.

KOLDKRIGSNOIA ELLER UNDERGANGSRAVE?

AF FIELD RECORDINGS, FANS ELLER BARE DET FUNKY SHIT? TING DER TABES PÅ JORDEN I ET SHINTO-TEMPEL

Age Coin

POPSKRALD GOES GHETTO

INKL. AUDIO/VISUELT BOMBARDEMENT? A/V =VG+

SÅ LÆNGE DET LYDER SOM EN FABRIK...

UNG ANGST

SÅ LÆNGE DET RUNGER

ALGORITMER ELLER ELEKTRO-AKUSTIK?

( ( ( ( (((( + )))) ) ) ) )

{TECHNO} VED LYDEN AF ET TRÆ, DER FALDER I SKOVEN, NÅR INGEN HØRER DET

Lumisokea Emptyset

JEG HAR ALTID GERNE VILLET VIDE, HVORDAN AKUSTIKKEN ER PÅ BARSEBÄCK 90’ER TRANCE!

MASSER! BATIK ELLER BØLLEHAT?

Stargate

KRAUTHYPNOSE!

FLUFFY DYREUNGER!

Günther Schickert & Pharoah Chromium LYDEN AF PLADESPILLERE, SAT TIL MED SKRAMMEL JOHN CAGE STYLEE

Hieroglyphic Being Space Dimension Controller ... ELLER NOGET DER KRADSER LIDT MERE I ØREGANGENE?

Yosi Horikawa

Cut Hands

The Durian Brothers

My Panda Shall Fly

- 27 -

PHONOFESTIVAL.DK

- ESSENTIALS -

DAGSPROGRAM TORSDAG

14:00

FREDAG

LØRDAG

Wojciech Kucharczyk

Toke Tietze / Konditoque

BRANDTS / 14:00 / S.48

BRANDTS / 14:00 / S.43

15:00

Wilhelm Bras

BRANDTS / 15:00 / S.48

Günther Schikert

BRANDTS / 15.00 / S.45

16:00

Agecoin

RSS Boys

Pharaoh Chromium

BRANDTS / 16.00 / S.37

17:00 17:15

Sleep your restless heart

Lumisokea

BRANDTS / 17.15 / S.44

BRANDTS / 16:00 / S.48

Yosi Horikawa

BRANDTS / 17:15 / S.49

- 28 -

BRANDTS / 15:00 / S.42

BRANDTS / 16:00 / S.42

Pharoah Chromium & Günter Schickert BRANDTS / 17:00 / S.42

- ESSENTIALS -

AFTENPROGRAM TORSDAG

19:00

Stargate

FREDAG Gelbart

SCENE 2 / 19:00 / S.46

SCENE 2 / 19:00 / S.43

My Panda Shall Fly

Hieroglyphic Being

LØRDAG Cut hands

SCENE 2 / 19:00 / S.23

19:30 20:00 20:15

SCENE 2 / 20:15 / S.45

20:30

SCENE 2 20:15 / S.35

The Durian Brothers

SCENE 2 / 20:30 / S.38

21:00 21:30

Zombie Zombie

SCENE 1 / 21:30 / S.49

Emptyset

SCENE 1 / 21:30 / S.37

Felix Kubin

22:00

SCENE 1 / 22:00 / S.8

22:30 23:00

DMX Krew

SCENE 1 / 23:00 / S.42

Tim Exile

SCENE 1 / 23:00 / S.44

Space Dimension Controller

23:30

SCENE 1 / 23:30 / S.46

00:00 00:30 00:45 01:00

DJ Spinn & DJ Rashad

Karenn

SCENE 1 00:45 / S.12

SCENE 1 00:45 / S.36

- 29 -

The Destroyaz

SCENE 1 / 01:00 / S.47

PHONOFESTIVAL.DK

- FEATURE -

RBMA PRÆSENTERER LYDEN AF CHICAGO Red Bull Music Academy præsenterer i år to navne på PHONO. Denne gang er det rendyrket house fra Chicago og den dansable genre footwork, der er akademiets bidrag til festivalprogrammet.

PHONO Festival samarbejder igen i år med Red Bull Music

Hieroglyphic Being. Bag navnet gemmer sig en af Chicagos mest

Academy (RBMA), som tidligere har arrangeret musikalske

kosmiske house-disciple, Jamal Moss, som fredag leverer et

workshops på prominente festivaler som Melt! og Sónar. RBMA

vaskeægte Chicago house-set med en boblende bismag af så

har i år valgt at præsentere to navne på PHONO, der begge har

forskellige genrer som new age, acid, industrial og freejazz.

rod i den vindblæste by Chicago.

Ud over støtten til PHONO Festival er RBMA hvert år arrangør DJ Spinn & DJ Rashad vil sørge for, at publikum får mulighed

af nyskabende workshops, der samler nogle af tidens bedste

for at spænde godt og grundigt ben for sig selv på dansegulvet.

musikere til to uger med indspilningssessioner, foredrag og

Torsdag aften lukker de nemlig op for akkompagnementsmusik

koncerter. Siden 1998 har akademiet trukket opkommende

til den halsbrækkende Chicago-dans, footwork, der de seneste

kunstnere til storbyer verden over.

år er opstået rundt om i storbyens ghettoer.

På listen over stolte bysbørn fra midtvestens hovedstad findes også en anden kunstner - med det mere enigmatiske navn

- 31 -

PHONOFESTIVAL.DK

- BANDOMTALER -

HIEROGLYPHIC BEING (US) Chicagos kosmiske house-discipel, Jamal Moss, er en af den elektroniske musiks allermest unikke, særprægede og konsekvente kunstnere.

FREDAG

/

20:15

/

SCENE 2

Under et væld af aliasser og med en ufattelig udgivelsesrate

Han henter inspiration i alt fra ambient new age og acid til industrial

har han lagt navn til en enorm mængde plader, ep’er og singler

og freejazz og står i dyb gæld til udknaldede jazzprofeter som

på vinyl, cd-r, kassettebånd og hvad der ellers har været

Sun Ra. Det spirituelle løber som en pulserende tråd igennem

tilgængeligt for ham. Han driver ligeledes Mathematics og +++,

hans lange, rå og improviserede numre, der er ligeså grænseløse

to af de absolut bedste og mest interessante selskaber derude.

som hans berømte maraton-sets, hvor han ignorerer traditionel

Herigennem har han de sidste år udvidet og videreudviklet sin

dj’ing

singulære vision, både med egne udgivelser og med udgivelser

genrevirvar uden skelen til konventioner af nogen art - og live er

fra andre, ligesindede kunstnere.

han om muligt endnu mere uforudsigelig.

Moss blev som ganske ung introduceret til Chicago house, som

Hans

den blev spillet af folk som Ron Hardy på det legendariske

associationer. Det er en besjælet avantgardisme med rødder i

spillested Muzic Box. Moss’ musik er på mange måder en

lige dele afrofuturisme og klubkultur, hvis lige ganske enkelt

fortsættelse af denne oprindelige house, men tager sit

ikke findes. Ægte outsidermusik med transcendente overtoner.

udgangspunkt i genren dengang den endnu var vigtig og vital:

En af årets helt uomgængelige koncertoplevelser!

til

fordel

musik

for

et

frembringer

omskifteligt,

et

eksperimenterende

mangefacetteret

væld

af

Som i et tankeeksperiment, der afsøger alle de veje, genren kunne være gået, hvis den ikke var stagneret i et formularisk, kreativt brakvand, vrider Moss housen igennem sin egen spektrale, kosmisk-matematiske maskine.

PR ÆSENTERET AF:

THE DURIAN HIEROGLYPHIC BEING aka. JAMAL MOSS BROTHERS Marc: Nogle af Jamal Moss’ plader blev spillet jævnligt på Salon des Amateurs i Düsseldorf af indehaveren Aron, ANBEFALER: der ellers mest hørte freejazz og avantgarde-musik på det tidspunkt. Og så opdagede han Jamal Moss. Jeg husker et nummer fra hans plade ”My Life As A Skinny Puppy”, (under navnet IBM, med Steve Pointdexter ) blive spillet til en af salonens klubaftener, og folk der gik fuldstændig amok. Jeg har altid godt kunne lide hans rå lyd og hypnotiserende tilgang, og da jeg så Hiergolyphic Being live i Köln, var det en eksplosion af rå, industriel electro-trance. Jeg så ham igen, hvor det var fuldstændig anderledes, en blanding af trommemaskiner og disco. Det faldt ikke så meget i min smag, men sådan er det med kunstnerisk frihed!

Foto: Bryan Lear

- 35 -

PHONOFESTIVAL.DK

T - BANDOMTALER -

KARENN (UK) FREDAG

/

00:45

/

SCENE 1

Hårdtslående technoduo iværksætter totalangreb på PHONO.

Fandme så! Et af de mest omtalte navne på technoscenen

Enhver der oplevede Robert Hood på PHONO12 vil vide, at

spiller et af deres sjældne livesets på årets PHONO. Karenn

han har lagt et betragteligt pres på hvem end der skulle spille

er samarbejdet mellem Blawan og Pariah, der begge har

dette års sidste fredagskoncert – men hvis der er nogen, der er

været en uomgængelig del af den britiske industrialtechnos

i stand til at levere en ligeså sindssyg, tonstung og ekstatisk

igangværende genkomst. Selvom de begge har rødder i tung

oplevelse, er det lige præcis Karenn. De er hundrede procent

garage og basmusik, har de over de seneste år hentet inspiration

live og kampklare, med fingre på aftrækkerne, og selvom de

hos navne som Surgeon, Regis og James Ruskin. Blawan lavede

bestemt har en skidt karakter, er der også urimeligt meget

endda for nylig en udgivelse med netop Surgeon under navnet

smæk på deres musik. Med en boreplatforms subtile facon og

Trade. Ligesom forbillederne spiller Karenn en støjende,

en løbsk damptromles ustoppelige momentum, laver Karenn

metallisk techno, men erstatter noget af det kliniske mørke

musik fra technoens dybeste og mest beskidte afgrunde, i al

med en konfronterende, flabet attitude og en improviseret

dens gemene herlighed. Forbered jer på det værste.

livefornemmelse. Med en sammenbidt, indædt energi dropper Karenn tonstunge, hule kicks over snavset brutalistiske lydlandskaber og raslende, klirrende percussion. Deres lyd er barsk som rustne bajonetter, fuld af rungende torden og urovækkende, øresønderrivende kvasen.

- 36 -

PR ÆSENTERET AF:

EMPTYSET (UK) FREDAG

/

21:30

/

SCENE 1

Technoduo lader algoritmer møde arkitektur i tonstunge lydudladninger.

Emptysets musik er på alle måder fysisk. I den forstand at den

Deres strategi er lige så konceptuel som den er grundig. Alle

bevæger dig, omslutter dig, gennemtrænger dine porer og sætter

elementer, om det så er en enlig, stigende basfrekvens som

kroppens membraner i svingninger – men også i den forstand

den, der indleder albummet ”Demiurge”, får plads og rum til

at den er fysik. Videnskabelig, algoritmisk teori, oversat til

først at ekspandere til intimiderende styrke, og siden henfalde

lyd igennem manipulationen af elektriske signaler. Emptyset

knitrende ud i stilheden, endeløst ud af z-aksen. Deres musik

laver musik, der på den ene side lyder som rå naturkraft, og på

er minimalistisk, og dyrkelsen af lydenes rene, fysiske karakter

den anden som kollapsende bølgefunktioner og accelererende

er skræmmende intens – og som det er tilfældet med al god

partikler, som klangen af selve det omgivende rum.

minimalisme, er effekten overvældende. Højfrekvente gnister gløder lysende ud i toppen af spektret, imens nådesløse

James Ginzburg og Paul Purgas udgør tilsammen et af de absolut

klangflader, med en insisterende, gletsjeragtig uafvendelighed,

bedste navne på den del af den elektroniske scene, hvor noise,

bevæger sig kvasende over en rytmisk bund af afgrundsdyb,

lydinstallation og techno støder sammen med uforudsigelige

taktfast techno.

frakturer og brudflader til følge. Deres lyd nedstammer i høj grad fra det finske selskab Sähkö, hvorfra blandt andre Mika

Emptyset formidler en dialog imellem elektricitet, stål og

Vainio og Pan Sonic har udsendt deres kliniske, stålgrå toner

beton - imellem lydbølger og fysisk, arkitektonisk masse. En

siden de tidlige 90’ere. Emptysets musik er dog netop ikke

monolitisk og suverænt behersket eksperimentalmusik, lyden

klinisk: Den tager sit udgangspunkt i det arkitektoniske rum,

af oscilloskoper der danser forrykt. Dette bliver uden tvivl en

og lyden af elektrisk genererede impulser der farves, vrides

af årets mest fysisk uafrystelige koncerter.

og forvrænges, når de kastes rundt i blandt andet katedraler og atomkraftværker, for blot at nævne et par af de steder hvor duoen har optaget deres materiale.

AGE COIN (DK) TORSDAG

/

16:00

/

BRANDTS

Københavns fremmeste udforskere af dystopisk industrialtechno.

Den danske duo Age Coin laver et af landets bedste bud på

technoidt skelet til en langstrakt, klaustrofobisk og dystert

den blanding af støjende industrial, post-punk-æstetik og

rungende musik, der ikke er så fjern fra den man finder hos Regis

sortrandet techno, der er opblomstret med selskaber som

eller Vatican Shadow.

Downwards, Hospital Productions og altså også københavnske Posh Isolation, hvor Age Coin udgives. Kristian Emdal og Simon

Age Coins ildevarslende ambiente lyd er præget af rungende

Formann, der ligeledes er medlemmer af grupperne Lower og

bas, tromlende, monotone beats og lyden af klagende stålporte,

Vår, trækker i denne konstellation helt åbenlyst på britiske

der smækker, og rustne kæder, der falder klirrende mod iskolde

industrial-navne som Throbbing Gristle og Cabaret Voltaire.

betongulve. Det er mørk og forstyrrende nedturstechno, utilpas maskinmusik til et askegråt rave i atomvinterens favn.

Men hos Age Coin svøbes de insisterende støjflader og dæmpede skrig fra maskiner uskønt omkring et insisterende og gråtonet

- 37 -

PHONOFESTIVAL.DK

- BANDOMTALER -

THE DURIAN BROTHERS (DE) LØRDAG / 20:30 / SCENE 1 Polyrytmisk concrète-techno på præparerede pladespillere.

The Durian Brothers præsenterer en form for turntablism der er

på ingen måde som tørre, intellektuelle øvelser, men i stedet

ganske ulig nogen anden. I modsætning til for eksempel Birdy

som et yderst intelligent bud på eksperimenterende beatdreven

Nam Nam eller C2C og andre navne, hvis livesets er båret af

musik. John Cage for dj-kulturen.

en ekvilibristisk jongleren med lydbidder fra et væld af gamle plader, bruger Durian Brothers nemlig slet ikke vinyler. I stedet

Live er det endnu mere fascinerende oplevelse, med egne øjne

anvender de selve pladespillerne som instrumenter, præpareret

at betragte, hvordan de hverdagslige lyde fra helt ordinære

med elastikker, ridsede cder, papirlapper og tape, påklistret og

objekter forvandles til en tæt strøm af hakkende, kompleks

udspændt på pladespillerne. Lydene fra pladespillere mixes,

concrète-techno.

manipuleres, klippes op og lægges i lag til et hæsblæsende og Ud over at være nysgerrige musikere, er The Durian Brothers

rykkende polyrytmisk væv.

også nysgerrige musiknørder, der nævner flere af festivalens Tilgangen er ganske vist både avantgardistisk og eksperimen-

andre kunstnere som inspirationskilder. Vi har derfor bedt dem

terende, men resultatet er dansabelt og fyldt af referencer til

om at skrive et par ord om hvorfor disse kunstnere er så gode, og

alverdens rytmisk musik, fra techno til afrikansk stammedans. I

hvorfor man ikke bør snyde sig selv for at opleve dem live. Disse

hænderne på The Durian Brothers bliver denne konceptuelle til-

anbefalinger af blandt andre Hieroglyphic Being og Cut Hands

gang til langt mere end blot en gimmick – gruppens musik lyder

kan læses rundt omkring i bladet.

PR ÆSENTERET AF:

- 38 -

- ESSAY -

L Y D E N A F O D E N S E Jannik Juhl Christensen fortæller historien om den elektroniske musik i Odense.

Af Jannik Juhl Christensen

Elektronisk musik i Odense har selvfølgelig en historie, og også

slutfirserne, men det miljø, som i starthalvfemserne begyndte

en langt mere omfattende historie end den, jeg vil fortælle

at definere deres musik som techno, havde tydelige rødder i EBM

her. Det odenseanske musikmiljø har altid afspejlet skiftende

og synth pop, og en af de første odenseanske techno-foreninger,

globale trends, og går man tilbage i tiden kan man uden tvivl finde

Tec-Net, definerede således i et læserbrev musikkens rødder

eksempler på alt fra ungdommelig synthpop til elektrofonisk

som Kraftwerk, Can, DAF, Front 242 og Depeche Mode. Denne

avantgarde, hvis det er dét man vil. Det er dog ikke idéen her;

indgangsvinkel er også tydelig i den tidligste musik, der kom

frem for en altomfattende historisk gennemgang, som prøver at

ud af dette techno-miljø: Den var primært en form for EBM

opregne alle de gange, man har kunnet høre en eller anden form

(Electronic Body Music), om end ofte med en lettere ”opdateret”

for elektronisk musik i det odenseanske, vil jeg i stedet se på

lyd, præget af rave-technoens dynamik og rytmik frem for

det tidsrum, hvor der - med svingende intensitet - har været et

80’er-gotisk tyngde. Ingen af de odenseanske navne blev helt

egentligt elektronisk musikmiljø i Odense - dvs. ca. 20 år, fra

så kendte som de største danske EBM-eksportvarer (Leæther

start-90’erne og frem.

Strip, Overlords, Sloppy Wrenchbody), men alt andet lige var der i en kort periode et specifikt odenseansk bidrag til genren i kraft

Den elektroniske scene i Odense udviklede sig stort set på

af navne som In Absentia, Trash Taxi og Max M. Sidstnævnte er

samme måde som i Danmark generelt, og dette afspejlede

særlig interessant, fordi han faktisk gjorde sig bemærket som en

så yderligere den måde scenen udviklede sig i Tyskland. Den

repræsentant for cyberpunk, som mange danske medier brugte

udløsende faktor var mødet mellem slut-80’ernes acid house

en del spalteplads på i de år. Uden at kunne huske hvor jeg læste

og den etablerede lokale industrial/EBM/electro-kultur, et

det, så husker jeg tydeligt, da jeg dengang læste, at ”Danmarks

møde, som i første omgang mere var en strid end en egentlig

eneste erklærede cyberpunker hedder Max M og bor i Odense”.

vekselvirkning. I Odense blev der godt nok holdt acid-fester i

Så var Odense lige pludselig lidt sejere.

- 39 -

PHONOFESTIVAL.DK

- ESSAY -

I sidste ende blev den EBM-dominerede scene overtaget af de

eksperimenterende fraktion var spredt over en række mindre

mere danseorienterede rave-former. Hvordan transformationen

aktører, ofte med fokus på live-electronica og ambient. Et af

mere præcist foregik i Odense er uklart, men i 1993 syntes

de mest succesfulde eksempler var Hørbar-arrangementerne,

den fuldbyrdet med Turbo-Rave 2000, den første af en lang

drevet af Perter Lundgreen, hvis baggrund gik helt tilbage

række arrangementer fra Tekno-Club F.Y.N., som blev drevet

til EBM-dagene, men mere symptomatisk var nok Cutoff, hvis

af brødrene Henning og Jørgen Gudbjart Rasmussen. De stod

bagmænd – postrock-gruppen Limp – syntes at afspejle, at

samtidig bag radioprogrammet Rave Channel på lokalradioen

den elektroniske undergrund i disse år mere og mere smeltede

Radio Mageløs, som i ca. tre år var en samlende institution i det

sammen med indie-scenen. Samtidig har Limps mange sideskud

odenseanske technomiljø, og selv om et element af nostalgi

inden for ambient og indietronica (Manual, Syntaks og Aerosol)

selvfølgelig gør sig gældende, så er det svært ikke at tænke på

nok været Odenses største elektroniske eksportsucces til dato,

denne periode - mere eller mindre fra og med ’93 til og med ’96

men der er dog ikke opstået en ”odenseansk lyd” omkring dem

- som Odenses techno-guldalder. Der var noget umiskendeligt

af den grund.

provinsielt over Henning og Jørgens glade og åbne Ravers Clubarrangementer, såvel som den entusiasme og begejstring de

Ørentvist, den forening som PHONO i sidste ende voksede ud

lagde for dagen i Rave Channel, men det var alt sammen med

af, startede som endnu et skud på denne undergrundsstamme,

til at give den odenseanske techno-scene en karakter, som

om end med en mere støjende profil: I de første år stod den

var markant sin egen. Modsat hvad jeg oplevede i København i

på alt fra noise, breakcore og sågar free jazz, til de første

perioden, hvor det gerne drejede sig om at være cool og kunne

eksempler på dubstep i Odense. Netop dubsteppen blev på

mixe de sidste nye dræbende kedelige minimal-plader så de

mange måder startskuddet til den elektroniske scene, som

blev endnu mere kedelige, var stemningen i Odense langt mere

Odense har i dag, hvor en ny generation ikke synes at skelne

skæv og inkluderende - og simpelt hen sjov. Nogle vil måske

mellem den undergrund, som er vokset frem i kølvandet på

påstå, at byen blot ikke var kommet ud over det tidlige, fjollede

dubsteppen, og så de mere populære former, der er opstået

rave-stadie, og det kan der måske være noget om. Odense er

med samme udgangspunkt. Her opfattes elektronisk musik

simpelt hen for lille til, at det helt kan lade sig gøre at være

ikke som en isoleret enklave, og det kan være grunden til, at

selvhøjtideligt cool – og godt det samme.

der ikke længere er en række faste elektroniske arrangementer i byen - det virker måske ikke nødvendigt, fordi elektroniske

Den uhøjtidelige og ofte humoristiske stemning gik igen i de

genrer efterhånden kan spilles og høres i et utal af forskellige

fleste andre af periodens arrangementer, som f.eks. dem fra

sammenhænge. Det kan så også være grunden til, at selv om

foreningen Gabber Forze, hvor jeg for første gang selv blev en

der er et talentfuldt elektronisk miljø i Odense, og selv om

aktiv del af miljøet: Vores Gabbattack!-raves på Rytmeposten

PHONO er blevet et oplagt samlingspunkt, så er der ikke heraf

var et bevidst forsøg på at trække musikken i en hårdere,

opstået en særlig odenseansk lyd. At skabe en sådan kræver,

hurtigere og vildere retning, som alternativ til den populære

at musikerne arbejder intenst med deres egne idéer frem for at

hard-trance, som netop Tekno-Club F.Y.N. var begyndt at

følge tidsåndens krav om at skyde med stilistiske spredehagl,

fokusere på, såvel som til den mere ”smagfulde” minimal-techno

samt ikke mindst, at de holder gang i en kultur omkring disse

hos f.eks. Hypnotic Basement og Rocket Club. I en periode fra

idéer, hvor man inspirerer hinanden lokalt, frem for at afspejle

‘95 til ’96 var der faktisk så megen aktivitet inden for hardcore-

skiftende globale trends.

acid og gabber i Odense, at byen nærmest fik ry som Danmarks hardcore-hovedstad. Det varede selvfølgelig ikke ved, og det,

Det var noget i denne retning jeg forsøgte, da jeg i 2010 udgav

der dengang lignede skarpt optrukne fraktioner, virker den dag

opsamlingspladen SKROT - The New Machine Sound of Odense,

i dag som en overflod og mangfoldighed af elektroniske tilbud.

primært med kunstnere fra det tidlige ørentvist-miljø. Projektet havde dog uundgåeligt et glimt i øjet, for selv om de optrædende

I sidste halvdel af 90’erne begyndte scenen at ændre sig, først

kunstnere på mange måder havde en beslægtet tilgang til

og fremmest ved en opsplitning i en stadig mere populistisk,

musikken, så var vi også for få, og for stilistisk spredte, til at

festorienteret trance-scene, og så en undergrund, som

en egentlig odenseansk lyd kunne bundfælde sig og få eget

fokuserede

”lytteorienterede”

liv. Måske er det bare sådan i Odense? Måske er byen for lille,

former. Den populære afdeling blev i en årrække drevet af

og tidsånden for usammenhængende, til en unik odenseansk

Club Climaxx og Trance Network – som sjovt nok havde rødder

lyd? Jeg håber at blive modbevist af de nye generationer, som

i henholdsvis Gabber Forze og Tekno-Club F.Y.N. – imens den

PHONO har lokket til.

på

eksperimenterende

og

- 40 -

- ESSAY -

- 41 -

- BANDOMTALER -

DMX Krew

UK

TORSDAG / 23:00 / SCENE 1

Rutineret brite medbringer elastisk electro-funk. DMX Krew, også kendt som EDMX, er en af de mere rutinerede kræfter på årets PHONO og i den elektroniske musik i det hele taget. Ed Upton har siden midten af 90’erne produceret musik i et hav af forskellige genrer, men oftest i omegnen af organisk analog og

det let brudte, men rykkende beat og en varm, overvældende

vintage-klingende electro og electronica – gerne med kraftig

melodiøsitet, der kendetegner DMX Krews musik. Hans tilgang

inspiration fra hip-hop og den IDM, som Aphex Twin lavede på

kan måske minde om hollandske Legowelt og dennes fascination

det legendariske Rephlex-selskab, der da også har været hjem

af gammelt grej, computerspilsmelodier, nørdede koncepter

for DMX Krew i store dele af karrieren.

og bedagede genrer, men DMX Krews udgangspunkt er ikke så meget Amiga og b-film, som det er b-boying og røvrystende

DMX Krew anvender og genbruger et hav af old-school-

breaks fra før, verden gik af lave. Det er funky som bare pokker,

referencer i sin elastisk hoppende electro-funk. Med nik til især

gennemført venligsindet og tilpas knækket til at blæse både

Kraftwerk, Drexciya og netop AFX er det først og fremmest

hoved og bentøj grundigt igennem. Tid til at lave robotten!

Günter Schickert & Pharoah Chromium

DE

LØRDAG / 15:00, 16:00, 17:00 / BRANDTS

Bevidsthedsudvidende møde mellem to generationer af

ret og ære, og sidstnævnte er for nylig blevet genudgivet på

eksperimenterende musikere. Festivallens nye dagsprogram

det fremragende Bureau B-selskab. Det er en fantastisk plade,

lægger hårdt ud med et møde mellem to generationer af

kosmisk, bevidsthedsudvidende og evigt ekspanderende.

eksperimenterende

Siden da har han blandt andet spillet med Klaus Schultze, og

musikere,

der

begge

befinder

sig

i

krydsfeltet mellem drone, impro og krautrock.

sammen har de netop udgivet The Schulze-Schickert Session, der vellykket blander Schickerts signaturlyd med Schultzes

Günter Schickert var en del af den kreative eksplosion i

interstellare synthezisere.

60’erne og 70’ernes Tyskland, der bredt går under betegnelsen krautrock. Han var oprindelig trompetist, men skiftede til guitar

Pharoah Chromium er alias for Ghazi Barakat, en musiker der

og begyndte at spille i free jazz-miljøet, hvor han udviklede sin

arbejder i udkanten af eksperimenterende og elektronisk musik.

særlige spillestil, der benytter sig af gentagede toner med tykke

Han blander en art repetitiv post-krautrock med stillestående

lag af effekter. En stil der senere blev døbt ”echo guitar”.

droner og ekkoer af nordafrikansk folkemusik til golde, ildevarslende lydlandskaber, der vrider og muterer uventet.

Han stod i baggrunden i de tidlige år af krautrockens udvikling,

Hans koncerter er teatralske og fremmedartede og indebærer

og hans musik er derfor, desværre og ufortjent, i det store og

Barakat, der manipulerer lyden af sin såkaldte punji-fløjte, iført

hele forblevet ukendt. Selv om den har mange fællestræk med

en gylden maske.

andre krautrock-legender som Achim Reichel, der udviklede en lignende teknik, og Manuel Göttsching fra Ash Ra Tempel,

Schickert og Barakat vil spille en række koncerter, både solo

fungerer den perfekt på sine egne vilkår. Hans to første og bedst

og fælles, som en del af det nye dagsprogram. Vi kan ikke

kendte plader, Samtvogel og Überfällig, er gode eksempler på

sige præcis, hvad man kan forvente, andet end et hypnotisk,

den type obskure klassikere, som få har hørt, men mange har

psykedelisk trip til en ukendt destination.

hørt om. Heldigvis har internettet ladet disse plader komme til

- 42 -

PR ÆSENTERET AF:

- BANDOMTALER -

Gelbart

IL

FREDAG / 19:00 / SCENE 2

Skæv synthpop med skramlet maskinpark. Adi Gelbart, der

Måske på grund af den gennemført naivistiske og grænsesøgende

ikke overraskende har udgivet sin seneste ep, ”Tekno”, på

tilgang, har man med Gelbart fornemmelsen af en mand der

Felix Kubins selskab, Gagarin Records (eller rettere, på det

jonglerer ubesværet med (pop)musikhistorien, og ikke er

endnu bedre navngivne underselskab, Apolkalypso), er en

bange for at tabe bolden fra tid til anden. Han laver snublende

evindeligt undersøgende nørd, der excellerer i storsmilende

elektroniske vignetter, hjerteblødende synthpop og endda en

synthesizermusik, med halvbagte, filmiske sci-fi referencer og

komplet coverudgade af den første Beatles-plade. Gelbarts

en opklippet, kuldsejlet hjemmegjorthed over sig.

musik er ikke så meget en dekonstruktion af pop, som det er en rekonstruktion af den, som den burde lyde, hvis alle musikere

Det er blændende melodisk, komplet skramlet og på besynderlig

var lige så nysgerrige, nørdede og skæve i hovederne som ham.

vis ikke så fjernt fra tidlig, rudimentær 60’er-pop – men på den

Han er konstant eventyrlysten, kompromisløst underholdende

anden side er det heller ikke fjernt fra utopiske avantgarde-

og garant for det altid uventede.

eksperimenter med hjemmebyggede maskiner og underlige anordninger.

Konditoque

DK

LØRDAG / 14:00 / BRANDTS

Grænsesøgende trommeslager mm. opfører unikt overraskel-

techno – som den, der i det hele taget karakteriserer scenen

sesshow. Toke Tietze Mortensen er en vigtig og yderst pro-

omkring spillestederne Mayhem og Henning Young: komplet

duktiv del af den danske undergrund. Både som medstifter af

frihed og endeløs kærlighed til eksperimentet og det uventede.

musik- og kunstkollektivet Yoyooyoy og som medlem af et utal af grupper, hvis konstellationer lader til at være lige så evigt

Vi ved derfor heller ikke, præcis hvad han spiller på årets

omskiftelige som manden selv. Han har således spillet gentagne

festival. Under sit elektroniske alias, Konditoque, opfører han

gange i Odense og på PHONO med blandt andre Yoke & Yohs og

et til lejligheden sammensat show, hvor han måske medbringer

Slütspürt.

sine hjemmebyggede, automatiserede harper, måske spiller technoid skrammel-electronica og måske ikke gør nogen af

Tietze Mortensen har den samme grænseløse tilgang til musik

delene. Men han har lovet at det bliver fedt, og det er mere end

– et sted mellem impro, minimalisme, freejazz, rock, noise og

godt nok for os.

- 43 -

PHONOFESTIVAL.DK

- BANDOMTALER -

Lumisokea

IT/BE

TORSDAG / 17:15 / BRANDTS

Industrielt møde mellem elektro-akustisk techno og moderne

Det er musikkens trancefremkaldende, taktile kvaliteter, der

klassisk. Den belgisk-italienske duo Lumisokea, der består af

interesserer Lumisokea, som turnerer med et audio-visuelt

Koenraad Ecker og Andrea Taeggi, befinder sig i et krydsfelt

liveshow, hvor geometriske lysprojektioner i røg og mørke

mellem techno, noise og moderne klassisk musik. Deres

aftegner rum omkring lytteren, imens lyden gør det samme, men

konsekvent

på en helt anden måde.

eksperimenterende

kompositioner

ligger

ikke

langt fra Mika Vainio eller Emptysets industrielt informerede støjtechno, men Lumisokea tilføjer en anderledes akustisk

En melankolsk, forfaldsromantisk undertone forenet med

dimension til deres skarpslebne, klinisk-maskinelle klange og

brutale krampetrækninger af støj skaber en fantastisk rig

hakkende, rustne beats.

klangverden, der er lige så fysisk og rumlig, som den er urovækkende og associationsfremkaldende. Lumisokea er, hvis

Klagende cello harmoniserer skingert med ringmodulatorer,

vi selv skal sige det, et perfekt navn til dagsprogrammet, hvor

imens drypvise, medtagne klavertoner falder arytmisk og

deres improviserede, men præcist afmålte elektro-akustiske

forvrænget på en bund af metallisk klirrende percussion.

techno kan få den opmærksomhed, den fortjener.

Skælvende melodier tindrer over afgrundsdybe basfrekvenser eller henfalder til industrielt forvitret støj.

UK

Tim Exile FREDAG / 23:00 / SCENE 1

Fræsende

højhastighedspop

for

viderekommende.

Tim

De fleste af hans udgivelser er centreret omkring en form for

Exile aka. Tim Shaw er, med et noget tyndslidt udtryk, den

drum’n’bass, der konstant dissekeres og sættes sammen igen

elektroniske musiks svar på en gal videnskabsmand: sampling-

på besynderlige og overrumplende måder ved hjælp af manisk

geni, utilpasset drum’n’bass dekonstruktivist og ekstraordinær

sampling, hakken og klippen i stykker. Denne basale idé har han

underholder. Han er efterhånden en erfaren herre med en

udfordret på et væld af måder, hvad enten det er i form af barsk,

karriere, der har ført ham rundt om alt fra klassisk violin over

konfrontatorisk dadaisme på Tim Exile’s Nuisance Gabbaret

musique concrète til nedsmeltet, bevidsthedsudvidende IDM.

Lounge eller vokalbåren synthpop på Listening Tree, der blander den dystre alvor fra Depeche Mode og tidlig New Order med

Hans karriere har også tidligere ført ham forbi PHONO, hvor han

rendyrket musical-grandeur.

i 2009 spillede en kaotisk triumf af en koncert, der kulminerede med, at publikum bar ham rundt på udstrakte hænder, imens han

Lige meget hvilken besynderlig og misdannet undergenre han

kontrollerede sine maskiner med et gammelt joystick og ganske

skærer i småstykker, bliver det alt sammen på magisk vis til no-

enkelt bankede stedet grundigt igennem med sin frenetiske og

get sært fantastisk. Tim Exile laver fræsende højhastighedspop

humoristisk aggressive breakbeat-techno.

for viderekomne, der først og fremmest garanterer et fænomenalt liveshow; et godartet totalangreb på fødder, krop og hjerne.

- 44 -

- BANDOMTALER -

UK

My Panda Shall Fly TORSDAG / 20:15 / SCENE 2

Farverig og melodisk basmusik med rå kanter. My Panda Shall Fly aka. Suren Seneviratne er en britisk-srilankansk producer, hvis musik stensikkert vil appellere til fans af Pattens drømmende, forvitrede og småmelankolske electronica. I endnu højere grad vækker hans udgivelser dog mindelser om den neonlysende, bastunge og sukkerovertrukne eklekticisme, man kan finde hos kunstnere som blandt andre Hudson Mohawke og Rustie.

Den idiosynkratiske og vidtfavnende producers musik er aldrig puristisk, men altid underholdende, venligsindet, excentrisk og mildt psykedelisk.

Med udgangspunkt i hiphop, electropop, klassisk house og UKgarage væver Seneviratne tråde af analoge melodier igennem sine numre, der bæres af simple, men effektive trommespor og skrammede, medtagne klange og afgiver en nærmest organisk glød. En farverig, omsluttende flimren der bør gøre hans koncert på PHONO til en af de mest interessante og medrivende eksempler på alternativ melodisk basmusik, man kan opleve.

DK

Sleep, You Restless Heart TORSDAG / 15:00 / BRANDTS

Odenseanske acid-fans medbringer maskinerne. Sleep, You Restless Heart er et live elektronisk band inspireret af 90’ernes Chicago-house. De tre medlemmer har alle stærkt fodfæste i den odenseanske undergrund (Gorgon Strike & Dorias Baracca).

Med en kæmpe kærlighed for ”rigtige” maskiner frem for computere, spiller de Acid House med en livenerve og en energi man normalt ellers kun ser i rockbands. Bandet gjorde sig bemærket ved dette års Effector Festival, hvor de spillede et brag af en debutkoncert som sidste live act for en pakket sal.

- 45 -

PHONOFESTIVAL.DK

- BANDOMTALER -

Space Dimension Controller

UK

LØRDAG / 23:30 / SCENE 1

Intergalaktisk funk og beskidt, melodisk house. Space

sådan her. Elastisk stjernetågedisco blandet med melankolske

Dimension Controller spiller den form for lummer, futuristisk

suk fra elskende fortabt imellem stjernerne, fuld af smygende

funk, der kører på anlægget i lurvede stripklubber på den

melodier, hede og tilduggede, som en rumskibskabine efter sex

fjerne side af Mælkevejen. Hans plade fra 2012, Welcome

i zero-g. Space Dimension Controller laver musik der afbøjer

To Microsector-50, er en episk science fiction-fortælling, en

lys og sætter mellemgulvet i pulserende svingninger. Hans

interstellar rejse til lyden af beskidt, synthpræget house og

livesets er lige dele krop og kosmos, lige dele fest og fiktion.

hiphop. Halvt knaldroman og halvt storslået drama. Albummet

Let psykedelisk og fuldstændig medrivende.

fortæller endnu et kapitel i historien om Mr. 8040, aka. Max Tiraquon, og hans eventyr i det dybe rum, hvortil menneskeheden

Space Dimension Controller er den svorne forsvarer af den

har måttet emigrere, efter at have tabt den galaktiske krig mod

Evige Kosmiske Boogie og æresmedlem af den interplanetariske

pulsovianerne.

festelite. Set phasers to dance!

Hvis Hudson Mohawke, Prince og Deltron 3030 røg sig grundigt skæve med Arthur C. Clarke, ville det formentlig lyde nogenlunde

IT

Stargate TORSDAG / 19:00 / SCENE 2

Italiensk trancenostalgiker sætter tiden på pause. Lorenzo

ud og som et Moebius-bånd gentages til øjeblikket vokser ud i

Senni har efterhånden opbygget en trofast fanskare i den

verdensrummet. Det er trance som nostalgisk minimalisme, det

danske undergrund, med udgivelser på selskabet Hundebiss og

er hypnagogisk medtagne stumper af lykke, der blafrer bort med

koncerter på festivaler rundt omkring i landet. Hans musik under

vinden.

aliaset Stargate er atmosfærisk, repetitiv og forvitret, som fortabte ekkoer af for længst overståede fester, af blegnende

Stargate er et pulserende trip ind i fremtiden via neon-farvede

ekstatiske momenter. Forvildede loops dukker utydeligt frem,

simulationer af en fortid, der aldrig har eksisteret. Han klipper

som et sløret foto af ravefestens mest melankolske hjørne. Det

og klistrer tråde af hukommelse sammen til spraglede collager

lyder som en støvet optagelse af trance-numre, hvor det alt for

og bygger sørgmodige samples op om minimale, skeletlignende

korte øjeblik umiddelbart inden ekstasen er trukket uendeligt

melodier, med maksimal, hypnotiserende effekt.

- 46 -

- BANDOMTALER -

Felix Kubin

DE

LØRDAG / 22:00 / SCENE 1

Unik, tysk electro-entertainer spiller sin fjerde koncert

Den ekstremt produktive Kubin driver pladeselskabet Gagarin

på PHONO. Hvis PHONO fik sat pistolen for panden, og blev

Records, og har foruden sine egne udgivelser lavet både film,

tvunget til at vælge en yndlingskunstner her i verden, er der

teatermusik og radiospil, om alt fra Nikola Teslas drømme til

gode chancer for at valget ville falde på Felix Kubin. 2013 er

parapsykologi og skønheden ved instruktionsmanualer. Selvom

den fjerde festival hvor Kubin er på programmet, og det er der

man kan sige, at det obskure altid har været Kubins foretrukne

naturligvis god grund til.

habitat, er hans musik som oftest både ubestrideligt dansabel og melodisk. Sindssygt underholdende, og altid iblandet en

Hamborg-baserede Kubin er en af den elektroniske musiks

bizar, psykedelisk og nogle gange urovækkende humor – for

særeste og mest idiosynkratiske skikkelser. En singulær,

eksempel i hans skizoide coverudgave af Lionel Richies ”Hello”.

situationistisk electro-auteur og tilbageskuende ærkefuturist,

Excentrisk er blot et fattigt ord.

der på besynderlig vis gør en dyd ud af at være på én gang forud for og håbløst bagefter sin egen tid. Siden han som teenager fik

Kubins koncerter er dog hvor han går fra det fremragende

sin første Korg MS20 synthesizer, har den selvproklamerede

til det sublime. Det er som at se et late night show i Tristan

dadaist udsendt sin usandsynlige blanding af skinger, skramlet

Tzaras hovede, som at opleve 50’ernes utopiske kommunisme

Neue Deutsche Welle, retro-futuristiske lydeksperimenter og

vakt til live i skikkelse af et væsen fra det ydre rum, der spiller

Weimar-cabaret.

schlager-rave. Det er DAF, Kraftwerk og Holger Hiller der møder Stockhausen, Pierre Schaefer og Louis og Bebe Berron.

Det er Verfremdung durch technik, og det er garanteret den mest ubeskrivelige og underholdende koncert du får at se i år.

Hit Me, Provider!

The Destroyaz

USA/SCO

LØRDAG / 01:00 / SCENE 1

Technolegender lukker PHONO13 med utæmmeligt liveset.

løbebaner altid været mere eller mindre filtret sammen. Med The

The Destroyaz afslutter årets PHONO med en komplet uregerlig

Destroyaz har de lavet et samarbejde der leverer rå, ufortyndet

opvisning i opkørt kampvognstechno. Neil Landstrumm og

techno med fuldt tryk på liveelementet og publikumskontakten.

Bill Youngman, der gemmer sig bag det sigende, om end ikke just subtile, alias, er på ingen måde nytilkomne i den

Det er svært at sige, præcis hvad The Destroyaz spiller, da de

hårdkogte techno. Siden Landstrumm i midten af 90’erne udgav

for det første intet har udgivet endnu og for det andet lader

Brown By August, der for manges står som en af de bedste

stemningen styre deres sets i retninger, de heller ikke selv kan

eksperimenterende techno-udgivelser fra perioden, har han

forudse. Der er tætte barrager af beats, der kommer omkring

konsekvent udgravet sin egen niche af hidsig, hydraulisk

alt fra electro og hip-hop til acid og techno, der er raserende

pumpende ravemusik. Hans karriere har haft enorm indflydelse

synth-tsunamier og tonsende opbygninger - tilsat beat-boxing

på industrialtechnoens triumferende genopstandelse, som

og freestyle rap som glasur på toppen. Som årets sidste indslag

den lyder hos fx Karenn, men han har også ydet et væsentligt

har The Destroyaz løbepas til at skabe den mest tossede og

bidrag i udviklingen af den klassiske, tunge berliner-lyd, qua

gennemsvedte fest på festivalen. Det er vi slet ikke i tvivl om,

sine udgivelser på det toneangivende Tresor-selskab. Her

at de vil gøre.

har Bill Youngman også udgivet, og i det hele taget har deres

- 47 -

PHONOFESTIVAL.DK

- BANDOMTALER -

MIK MUSIK SHOWCASE (PL) FREDAG

/

14:00,15:00,16:00

/

BRANDTS

Showcase fra det fantasmagoriske, polske pladeselskab Mik Musik.

Pladeselskabet Mik Musik drives af den erfarne og hyperaktive

De to medlemmer af RSS B0YS mødte hinanden på en rejse

multiinstrumentalist, producer og billedkunstner med mere,

i Afrika. De spiller pløjende afrotechno i halvt tempo, med

Wojciech Kucharczyk, fra den lille by Skoczów i den sydlige

eroderede loops, udtværet subbas og grynet synth. Kokset,

udkant af Polen. Som en del af årets dagsprogram, præsenterer

etno-industriel kværnen opsluges i elliptiske malstrømme af

han et lille udpluk fra selskabets fold af kuntsnere, der alle

degenererede rytmer. En storslået, omtumlet melodi dukker

befinder sig i den yderste periferi af den elektroniske musik - og

frem af de hypnagogiske efterladenskaber. Bas, beat, Benin og

nogle noget længere ude end det.

Berlin mødes i et småpsykedelisk, solskoldet øjebliksbillede og vendes flagrende på vrangen.

Kucharczyks tilgang til både sit pladeselskab og sin musik, minder på mange måder om outsiderlegender som Felix Kubin

Det tredje og sidste navn er den audio-visuelle kunstner Wilhelm

eller V/VM: De er alle kunstnere hvis virke er præget af en

Bras, aka Paweł Kulczyński. Han er selskabets lysergiske

rastløs udgivelsesrate, en kompromisløs selvgjortheds-etik og

elektroingeniør, en opdagelsesrejsende på hjemmebyggede

en bizar, dadaistisk sans for humor. Kort sagt, en grænseløst

synthesizere. Bras kreerer neurale cirkelslutninger og gnistrende

eksperimenterende tilgang, der kan resultere i snart sagt hvad

modulære kollisioner. Blippen, susen og knitren, kollapsende

som helst. Kucharczyk selv spiller en forunderligt lettilgængelig

konstruktioner af mikrosignaler og fortabte impulser. Bras er

blanding af haltende pop og avant-electro, præget af minimale

den selvlysende højspændingsmusiks hofalkymist, der lader

trommespor, momentvis muskuløs EBM og en heftig brug af

kredsløbene synge ordløse sange.

vocoder og vokalsamples. Utilpasset synthpop for viderekomne.

- 48 -

- BANDOMTALER -

Yosi Horikawa

JP

FREDAG / 17:15 / BRANDTS

Japansk vidunderbarn laver electro af reallyde. Yosi Horikawa er en japansk producer, der, siden han var teenager, har stykket melodisk collagemusik sammen af sine egne stemmesamples, lydene af køkkengrej og andre objekter og feltoptagelser fra den japanske natur. Det kommer der en original, spændstig og vitalistisk elektronisk musik ud af – en sært kakofonisk soul, bygget af fuglefløjt, trommende fingre og motorstøj på en bund af knasende hip-hop og electrobeats.

Man kan ikke undgå at opfatte Horikawas musik som udpræget japansk. Den virker inspireret af både Boredoms primale percussion-udladninger

og

shinto-religionens

besjælede

naturforståelse, men også af europæisk electronica og amerikansk splintrende,

storbymusik. farverigt

Alt

filter

sammen af

fundne

kørt

igennem

lyde,

et

knitrende

fraktal-rytmik og et skarpt og ubesværet øre for duvende og minimalistiske melodier

FR

Zombie Zombie TORSDAG / 21:30 / SCENE 1

Synthbesatte franskmænd spiller storslået power-electro.

Det er således først og fremmest længslen efter den

Soundtracket som genre står centralt i Zombie Zombies musik.

grænseløse, utopiske ambition i fordums elektroniske musik,

Den evigt aktuelle John Carpenter og hans fornemmelse for

der driver gruppen: Zombie Zombie tegner en direkte linje fra

spændingskurver går igen i gruppens syntetiske syremusik,

70’ernes storslået konceptuelle progrock og kosmiske synth-

og de har endda udgivet en plade med covers af Carpenters

ekskursioner til 80’ernes dystert glittede neon-klange.

mest berømmede filmmusik. Men det cinematiske løber som en dramatisk nerve igennem samtlige af deres udgivelser, der alle

Live udgør to trommeslagere den hypnotiserende rygrad under

kunne tjene som lydspor til ikke-eksisterende, psykedeliske

Jaumets pulserende synth- og saxofonimprovisationer. Med

b-film fra 70’erne.

krautrockens evigt udstrakte rytmik evindeligt rumsterende et sted i repetitionerne, lader Zombie Zombie en form for kosmisk

Det lyder måske momentvis som den rene retrodyrkelse, men

ur-disco stråle ud over scenekanten - en mægtig, psykedelisk

i virkeligheden forsøger Étienne Jaumet og Cosmic Néman

strømførende energiudladning i direkte forbindelse med de

nærmere at genvinde en smule af den blåøjede uskyldighed og

glitrende og mangefarvede stjernesfærer.

oprigtige fascination af sci-fi, der er som indbygget i lyden af deres analoge instrumenter. Ud over et arsenal af synthesizere anvender de den ikoniske theremin, der måske mere end noget andet instrument kendetegner lyden af fremtiden, som den engang tog sig ud.

- 49 -

PHONOFESTIVAL.DK

- ESSENTIALS -

HVAD Fremtidens musik fra hele verden

HVOR Dagsprogram: BRANDTS / auditoriet - Brandts Torv 1 Aftenprogram: følg med på phonofestival.dk PHONO info & video salon: følg med på phonofestival.dk

TID 12–14 september Dagsprogram: 14:00–18:00 Aftenprogram: 18:00–02:00

BILLETTER Køb din billet her: billetto.dk/phono13 1 dag forsalg i døren 85,- DKK 3 dage i forsalg 150,- DKK 3 dage i døren 185,- DKK KØB EN “Support your local culture provider” 3-dags billet til 199,- DKK - og få en større og endnu bedre PHONO i fremtiden.

1-dags og 3-dags og “Support your local culture provider” billetter gælder til både dags- og aftenprogram.

Der er et begrænset antal pladser til dagsprogrammet!

SENESTE NYT For seneste nyt, flere historier og musik fra kunstnerne: phonofestival.dk facebook.com/phonofestival twitter.com/phonofestival instagram.com/phonofestival

PHONOFESTIVAL.DK