PHONO14 Magazine by PHONO Festival

Annonce

EN EKSPLOSION I ODENSE Fem dages rave, fest og eksperimenter. PHONO er Odenses prisvindende festival for international elektronisk musik. Siden 2006 har vi bragt legender og opkomlinge fra hele verden til Fyn og præsenteret fremtidens musik i fortidens skramlede rammer. I år vender vi tilbage større end nogensinde før. Tre venues og to dages ekstra musik har gjort det muligt at hente endnu flere kunstnere til festivalen og for at sætte sig på endnu mere af Odense. Kort sagt: meget mere PHONO.

Over fem dage sender vi soniske chokbølger gennem bykernen. Fra hovedscenen i den smukt forfaldne FAF-silo på Odense Havn, over Musikhuset Posten til kunstmuseet Brandts. PHONO er både frontalangreb og musikalsk omfavnelse. Et sted at gå i byen, og et sted at gå på opdagelse. En årlig eksplosion i Odense.

INDHOLD

Introduktion til årets program PHONOs bookere fortæller, hvordan de har sammensat årets line-up.

8 –11

Pantha Du Prince & The Bell Laboratory Det største og tungeste, PHONO nogensinde har set.

17–19

12–15

Holly Herndon

Fremtidens musik bobler i Polen

Akademiker forener nørder og uindviede gennem kompleks, digital kormusik.

En polsk musikpioner har sendt fire af landets bedste navne til PHONO.

2 4 –25

Åbningskoncert Du kan spille med til åbningskoncerten, når vi tænder FAF-tårnet onsdag aften.

26 –27

Hvad skal du høre på PHONO14?

Brug for et sted at sove? Køb din PHONO-billet med overnatning.

Tre musikmennesker giver deres anbefalinger til årets program.

PHONOFESTIVAL.DK

INDHOLD

30 – 33

Program Spilleplan for aften- og dagsprogrammet.

36 – 39

Røg og støj på spole Båndselskabet Opal Tapes’ succes er steget op af skorstenene i den søvnige industriby Middlesbrough.

43–45

RP Boo, The Field, Fuck Buttons

50 – 51

4 6 – 49 Electro

Vi giver en historisk gennemgang af en genre i konstant udvikling.

Biograf og udstilling Tag en pause fra musikken i PHONO-biografen eller gå på opdagelse blandt de vigtigste maskiner i musikhistorien.

53 – 65 Bandomtaler PHONO FESTIVAL MAGASIN 2014 | OPLAG: 3000 REDAKTION: Malte Vuorela, Andreas Korsgaard Rasmussen, Kasper Stougaard Andersen PHONO-FOTOGRAF: Hans Kristian Hannibal-Bach KONTAKT: malte@phonofestival.dk GRAFIK: Maris Pagasts / Christoffer Bjørnsen

Asmus Tietchens, Bass Clef, Some Truths , Container, Acid Symhony Orchestra, Ekoplekz, Charles Cohen & Morphosis, Jahiliyya Fields, Elektro Guzzi, Torn Hawk, James Holden, To\To, NHK’Koyxen, Roly Porter, TR\\ER, Stellar OM Source

BEHIND THE SCENES

Grænsen mellem hjerte og hjerne En lille gruppe folk vælger ud og vælger fra, når PHONOs program skal sættes sammen. Hør hvad de har at sige til deres forsvar.

Man skal ikke læse længe i årets magasin, før det går op for en, at ordene ”maskiner” og ”hardware” går igen i rigtig mange af teksterne. Har man været til PHONO før, vil man vide at det altid har været tilfældet: Live-elementet og evnen til på virtuos vis at mestre sit grej har altid været en af de vigtigste kvaliteter, når programmet sammensættes. Det er forsøget på at bevise, at den elektroniske musik bestemt ikke lever op til den efterhånden tyndslidte kliché, der går på, at den er automatiseret, at det blot er et spørgsmål om at trykke på en knap, og så kører det. Den elektroniske musik kræver ikke mindre af kunstneren end andre genrer – nogle gange tværtimod. Den elektroniske musik kan heller ikke reduceres til DJ’en, den måske mest populære kulturelle karakter i disse tider. Programmet på PHONO har altid villet vise, at der er en overflod af fantastiske elektroniske kunstnere derude, som eksperimenterer vildt og voldsomt med deres udstyr, med musikhistorien, med muligheden for at generere hidtil uhørte lyde og med distinktionen mellem det dansable og det musikalsk udfordrende.

Det er grænsen mellem hjerte og hjerne, der konstant er i spil spændingen mellem den taktfaste rytmik og den overrumplende, pludselige afstikker. Selvom PHONO altid har bestræbt sig på at grave efter kunstnere, der netop er i stand til at opløse grænserne mellem det eksperimenterende og det lettilgængelige, mellem det rytmisk uimodståelige og det intellektuelt forbavsende, er det som om, at flere og flere kunstnere i disse år er trådt ned af netop disse stier. Maskinerne er at finde alle vegne, og DIY-mentalitet, improvisation og grænseoverskridende eksperimenter har i vores øjne bragt den elektroniske musik ind i en ny gylden alder, hvor der udkommer mere god musik, end nogen med rimelighed kan forventes at følge med i. Det er heri vores arbejde består – at udvælge det bedste, mest overrumplende, mest interessante og mest ekstatiske af al denne musik. At træde ud i den strøm af eksponentielt genreudvidende udgivelser, der kommer med en hastighed som data i et fiberkabel, og præsentere kunstnere som mange måske ikke har hørt om, men som vi mener, at alle bør høre.

PHONOFESTIVAL.DK

BEHIND THE SCENES

Nyt på PHONO14

Ny hovedscene

Gratis åbningseksplosion

2 ekstra dage med musik

Efter de seneste års succeser i Odense Offentlige Slagtehuse og i det nedlagte diskotekskompleks Arkaden er festivalen i år flyttet til større rammer. Den smukke og tårnhøje FAF-silo på Odense Havn kommer lægge vægge til aftenprogrammet, og tårnet såvel som hallen, der knytter sig til, giver helt nye muligheder for at arbejde med lys og rum. Igen i år er der koncerter i dagtimerne på kunstmuseet Brandts i centrum af Odense.

Der er åbent for alle, når vi skyder PHONO14 i gang under åben himmel onsdag den 10. september. Her sørger vi for, at FAF-tårnet lyser sensommerhimlen op over Odense ved et storslået og gratis åbningsarrangement. Den amerikanske dubfusionist CHLLNGR giver koncert, og lydkunstneren Søren Lyngsø opfører et spektakulært værk komponeret i samarbejde med PHONOs publikum.

For at endnu flere skal kunne tage del i PHONO, udvider vi i år med to ekstra festivaldage. Åbningsdagen er gratis, og søndag den 14. september rykker vi ind på spillestedet Posten for at kunne favne Pantha Du Prince & The Bell Laboratorys enorme setup med blandt andet tre tons kirkeklokker, chimes og vibrafoner. For at nævne en smule. Læs mere på side 8.

Læs mere på side 24 og 25. Læs mere på side 20-23.

Billig overnatning

PHONO udvider med udstilling og biograf

For at imødekomme det stigende antal publikummer, der kommer langvejs fra, tilbyder vi i år billige overnatningsmuligheder på Hotel Cabinn ved Odense Banegård. For bare 599 kr. får du adgang til hele festivalen og mulighed for overnatning mellem torsdag og søndag.

‘Elektronisk musik’ er en ligeså luftig genrebetegnelse som ‘guitarmusik’. Derfor har vi sammensat udstillingen ‘Machines that shaped modern music’ på Musikbiblioteket. Her forklarer vi, hvordan blandt andre Minimoog, Korg MS-20 og Rolands 303’er har præget lydbilledet i årtier, og hvordan maskinerne har formet flere af de kunstnere, der optræder på årets festival.

Læs mere på side 29.

Jason Forrest, der i 2010 piskede PHONO-publikummet til skum under navnet DJ Donna Summer, er gået nye veje og står nu bag tv-selskabet Network Awesome. Specielt til festivalen har han udvalgt en række inspirerende, gakkede, informative og forstyrrende film, der kan opleves gratis på Studenterhuset alle festivalens dage. Læs mere på side 50 og 51.

v INTERVIEW

PHONOFESTIVAL.DK

INTERVIEW

Pantha du Prince & The Bell Laboratory 9

INTERVIEW

Pantha du Prince & The Bell Laboratory En technoproducer, tre tons kirkeklokker og en hær af klassiske musikere udgør fundamentet, når Pantha Du Prince & The Bell Laboratory lukker PHONO14 med det technosymfoniske mesterværk ‘Elements of Light’.

Der er få instrumenter, der er ligeså rige på historie og associationer som klokken. Gennem århundreder har den lydt i utallige udgaver over hele kloden; fra bombastiske og frygtindgydende alarmklokker, der ringer, når fjenden står for døren, til de æterisk og mere spinkelt vævende, som i kirkernes klanglige forkyndelser. - Klokken er et symbol på en dybere forståelse. Det behøver ikke nødvendigvis at være en religiøs forståelse, men klokken fører dig tilbage til dig selv. Klokken er lyden af fred. Fyldt med energi, siger den tyske house- og technoproducer Hendrik Weber. I mere end et årti har han turneret over det meste af verden som soloartist under navnet Pantha Du Prince, og i al den tid har han været fascineret af klokken, der med sin tætte og komprimerede lyd er i stand til at tilbagelægge store afstande. - Det er en af de eneste lyde, der har lydt offentligt i umindelige tider, som stadig forbinder folk. Den er et varsel, men samtidig et musikinstrument. Det er den forbindelse, jeg er interesseret i; dens rituelle funktion, hvordan den strukturerer dagen, og at den samtidig er et musikalsk redskab, fortæller han. - Og så har klokken en klar forbindelse til technomusik, fordi det er musik med en taktfast puls. Det er grundlæggende rituel musik, der bestemmer dine bevægelser.

Fra maskiner til mennesker For tre år siden gav han sig selv sin karrieres hidtil sværeste opgave; han ville forene sine elektroniske produktioner med klassisk kompositionsmusik. Han ville skabe det, han kalder en “techno-symfoni” – med klokken som det altoverskyggende omdrejningspunkt. Sammen med en gruppe klassiske musikere fra Norge skabte han projektet Pantha Du Prince & The Bell Laboratory, hvor grundpillen er den tre tons tunge carillon – et kirkeklokkespil bestående af 50 bronzeklokker i forskellig størrelse. Derudover består gruppen af fire percussionister, der spiller på alt fra vibrafoner til gong-gonger til chimes og rasleæg. Men for en mand som Hendrik Weber, der er vant til udelukkende at kommandere med sine maskiner, blev det pludselig en prøvelse at få den rette lyd ud af ægte, levende mennesker. - Med musikere er det anderledes. Det er komplekst på det kommunikative plan, for i bund og grund er musikerne bare et interface for mig. Men nu skulle jeg pludselig kommunikere mine ideer gennem ord, øjne og hænder. Jeg var nødt til at udvikle evnen til at kommunikere med mennesker, siger han. En cyborg på scenen Sidste år udsendte gruppen albummet ‘Element of Light’ med en optagelse af ”techno-symfonien” til stor begejstring

PHONOFESTIVAL.DK

INTERVIEW

for musikanmelderne. Men i udgangspunktet var ideen med samarbejdet udelukkende at fremføre værket live, for efter Hendrik Webers opfattelse vil en optagelse aldrig kunne give det samme udbytte. - Det er ligesom med optagelser af klassiske koncerter; du kan lytte til dem, men du vil aldrig få den samme oplevelse, som når du oplever dem live. Det er det samme med den her optagelse – den er god, men det er stadig et produceret album, siger Hendrik Weber. Samarbejdet med The Bell Laboratory adskiller sig også fra hans traditionelle liveoptrædender på det helt åbenlyse plan, at du kan se, hvad der foregår. Og når Weber står på scenen alene, har du med hans egne ord ikke disse ræsonnerende organismer, der spiller sammen med rummet såvel som med publikum. - Kombinationen af det akustiske og det elektroniske skaber en slags cyborg, der afslører noget om det at være menneske. Det er menneskets frigørelse gennem en maskine. Det er det, der er interessant ved vores liveoptræden, du vil aldrig fange den følelse ved bare at lytte til albummet. Pantha Du Prince & The Bell Laboratory spiller søndag d. 14. september kl. 21:00 på Musikhuset Posten.

FAKTA: PANTHA DU PRINCE Navn: Hendrik Weber Født i 1975 i Tyskland Har udgivet tre soloalbums: ‘Diamond Daze’ (2004) ‘The Bliss’ (2007) ‘Black Noise’ (2010) Sidste år udgav han ‘Elements of Light’ med The Bell Laboratory. Arbejder i øjeblikket på sit næste soloalbum.

INTERVIEW

PHONOFESTIVAL.DK

INTERVIEW

Holly Herndon

INTERVIEW

Holly Herndon Hun er formet af Berlins klubscene og har en ph.d. i computermusik. Amerikanske Holly Herndon er blevet rost for sin evne til at bygge bro mellem nørder og de uindviede med sin komplekse, digitale kormusik, imens hun udforsker forholdet mellem menneske og computer. Selv er hun stærkt knyttet til sin laptop, men hun føler ikke længere, at hun kan stole på den.

Der er ingen idé i kun at prædike for de omvendte. Med sine digitalt bearbejdede kor-sekvenser forsøger Holly Herndon gennem sin stemme at skabe et nærvær og en genkendelighed, der kan virke appellerende for folk, der ikke umiddelbart ville opsøge den eksperimenterende musik. - Jeg vil gerne kommunikere med folk, der måske ikke har den samme smalle baggrund som mig. Så jeg tror, at der er ting, du kan gøre, for at musikken bliver mere tilgængelig for folk. Der er for meget kunst, der er så abstrakt og utilnærmeligt, at det aldrig rigtig når folk, og det er det stik modsatte, jeg er ude på, fortæller hun. Det er da også netop det, hendes debutalbum, ‘Movement’, fra 2012 har høstet bred anerkendelse for. For eksempel skrev musiksitet Pitchfork, at ”Herndons evne til at styre musik, der er kompleks og imødekommende på samme tid, er forbløffende” samtidig med, at ”det er en plade med en sjælden evne til at omvende de kynikere, der måske vrænger ad ideen om laptops som intime instrumenter”. Skylder Berlin meget Hendes musikalske opvækst bestod mestendels i at synge i forskellige kor i en mindre by i staten Tennessee. Som 16årig tog hun på et udvekslingsophold i Berlin, og det var i den tyske millionby, hun første gang stiftede bekendtskab med den elektroniske musik. Dér, hun efter eget udsagn blev voksen, og hvor hun for alvor formede sig til den musiker, hun er i dag.

- Jeg skylder Berlin meget i forhold til min udvikling. Det er et godt miljø at udvikle sig i, for man kan prøve ting af, og der er i det hele taget en meget eksperimenterende stemning. Du kan genopfinde dig selv, og prøve ting af på en måde, som jeg ofte synes er svært at finde plads til i amerikanske byer.

I årerne efter rejste hun jævnligt frem og tilbage mellem klubmiljøet i Berlin og det berømte Mills College i Californien, hvor hun tog en mastergrad i elektronisk musik. Forholdet til laptoppen blev i stigende grad omdrejningspunkt for både hendes liv og hendes musik, og i de senere år har hun så kastet sig over en ph.d i computermusik på Stanford University, hvor hun også underviser. - Der er mange mennesker, der ikke betragter laptoppen som et musikinstrument, hvilket er fuldstændig vanvittigt efter min mening, siger hun. - Så jeg har været en stor fortaler for laptoppen som instrument og fokuseret meget på, hvor intimt et forhold, vi rent faktisk har til den.

Den svigefulde laptop I skrivende stund er hun ved at færdiggøre sit kommende album (i Berlin), og her er den grundlæggende tematik netop forholdet mellem menneske og computer. Ikke kun, hvordan vi bruger teknologien musikalsk, men i højere grad, hvordan vi udleverer helt private forhold omkring os selv via computeren.

PHONOFESTIVAL.DK

INTERVIEW

- Jeg er nået det her meget mærkelige punkt, hvor jeg lever en stor del af mit emotionelle liv gennem min computer, men jeg kan ikke nødvendigvis stole på den, siger hun med henvisning til de mange afsløringer, der har været omkring den amerikanske stats systematiske overvågning af datastrømmen.

Men data skal naturligvis bearbejdes, så ved hjælp af en særlig software kaldet ”internet concrète,” har Holly Herndon overvåget og opsamlet al sin onlineaktivitet i en periode; Skype-samtaler, e-mailkorrespondancer, facebookbeskeder, flybookinger – det hele – og kogt det sammen til en slags musique concrète, siger hun. Resultatet kan høres på nummeret ‘Chorus’ fra januar i år, og teknikken spiller en afgørende rolle på det kommende album.

- Jeg vil ikke afsløre for meget, men emner som overvågning er indlejret dybt og tungt i de ting, jeg arbejder på lige nu. Det bliver ikke til at overse, for det er ikke på sådan en abstrakt facon à la ”åh, den vibe, der er på det her club-nummer peger i retning af de mørke sider af blablabla”. Nej, det kommer til at ramme dig lige i fjæset!

Holly Herndon spiller torsdag d. 11. september kl. 20:15 i FAF-siloen.

FAKTA: HOLLY HERNDON Født i Tennessee Har en mastergrad i elektronisk musik fra Mills College Ph.d.-studerende i computermusik på Stanford Universitet Har udgivet LP’en ‘Movement’ i 2012 og EP’en ‘Chorus’ i 2014 Arbejder i øjeblikket på at færdiggøre sit kommende album

FASTE LAVE PRISER åRET RUNDT

VÆRELSER FRA

495,DKK

8 hOTELLER, 5 BYER, 1 KONCEPT Vil du hellere bruge dine penge på nye oplevelser i stedet for på et hotelværelse?

AALBORG

Så book et ophold på CABINN næste gang, du besøger en af de store danske byer. AARhUS

CITY SCANDINAVIA

EXPRESS

ESB JERG

METRO ODENSE

TYSKLAND

BOOk NU på www.caBiNN.cOm

KØBENhAVN

Vores koncept er enkelt: Central beliggenhed, gode værelser, fast lav pris.

SVERIGE

F E AT U R E

Fremtidens musik bobler i Polen Mens traditionerne er stærke i den polske populærmusik, er den elektroniske musikscene i hastig udvikling netop nu. Vi har bedt en polsk pioner om at sende fire interessante navne til PHONO14.

Verden tog sig til hovedet, da Polen sendte en gruppe storbarmede malkepiger med flettet hår og folkedragter til det internationale Melodi Grand Prix i år. Og det er da heller ikke fordi, man skal forvente noget lignende på PHONO, men det er meget sigende for, hvad den elektroniske musik har været oppe imod i Polen hidtil. - Generelt er den polske mentalitet meget traditionsbundet. Vi har set tilbage på historien i stedet for at kigge ind i fremtiden. I Tyskland kom Kraftwerk i 70’erne, og den indflydelse kan man stadig mærke i musikken i dag. Det skete aldrig i Polen, fortæller Wojciech Kucharczyk, der er indehaver af pladeselskabet Mik Musik.

gruppe tapre folk”, der har turdet gå nye veje uden at have en musikalsk mastodont som Kraftwerk at stå på skuldrene af. Altså indtil nu. For det er som om, at en stadig større del af de knap 40 millioner polakker er begyndt at se mere i retning af fremtiden, siger Kucharczyk. - Der skete noget sidste år. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det var – men det skete. Sidste år følte jeg for første gang, at jeg ikke var alene om det her, fortæller han.

I 20 år har han været en aktiv del af den elektroniske musikscene i Polen. En scene som ifølge ham primært har bestået af en ”lille

F E AT U R E

Har nået den kritiske masse Han har derfor samlet fire af tidens mest interessante polske musikere og sendt dem til PHONO. En af dem er 25-årige Zamilska, der på få måneder har skubbet traditionerne i baggrunden og indfanget en stor del af mainstream-publikummet med sit hårdtpumpede debutalbum ‘Untune’. - Pludselig interesserer folk sig fra helt andre scener og miljøer sig for underlig technomusik. Jeg er hverken antropolog eller sociolog, men det er som om den generelle mentalitet er i udvikling. Da Unsound, Polens store festival for elektronisk musik, satte sine tusindvis af billetter til salg i juni, blev de revet væk på bare tre timer. Ifølge Wojciech Kucharczyk skyldes det i høj grad, at festivalen sidste år begyndte at tage de lokale musikere mere seriøst, så polakkerne kunne få øjnene op for, at de lokale

Zamilska

kunstnere i flere tilfælde var bedre end ”stjernerne fra det såkaldte Vesten”. Det var med til at sætte miljøet i svingninger.

TORSDAG / TBA / TBA Techno / Electro / Noise

- Vi omtaler stadig scenen som undergrund, selvom jeg egentlig ved, at det ikke dækker længere. Der er store magasiner, der skriver om musikken, og folk herfra rejser til fjerne lande for at spille. Det er en usædvanlig situation for os, men vi nåede nok bare den kritiske masse, og så eksploderede det hele. Fremtidens musik fra Polen, kurateret af Wojciech Kucharczyk: Zamilska, Piotr Kurek, Czarny Latawiec og Bartek Kujawski.

En technoid hyldest til støj, ekstase, tonstung bas og generelt oprør. Zamilskas elektroniske univers er en aggressiv udfordring af stereotyper, en technoid hyldest til støj, ekstase, tonstung bas og generelt oprør – mod rigide kønsroller, mod politisk undertrykkelse, mod ulighed af enhver art. Zamilska har netop udgivet sin debutplade, Untune. En samling højenergiske electro-rockere bygget på hidsige fundamenter af støj og ildevarslende, rystende bas. Dystert og subversivt, oprørsk og smadret, men også engagerende og kraftfuldt. Glitchede, højfrekvente lyde forskyder musikkens balance som paramilitære grupper – en musik der fører en form for auditiv guerillakrig mod publikums forventninger, og ender i det uomgængelige, endelige oprør. Technomarxisme parret med queerteori og en dyb glæde ved smadder og tonstunge beats. Zamilska laver techno forstået som en kollektivt engagerende kraft, med industrialens konfronterende undergravning af magtrelationer som ramme. Insisterende, udfordrende og konstant under angreb fra gentagne stormløb af støj.

PHONOFESTIVAL.DK

F E AT U R E

Bartek Kujawski

Piotr Kurek

TORSDAG / 14:30 / BRANDTS Collage / Ambient

FREDAG / 15:00 / BRANDTS Minimalism / Synth

Polsk electro-musiker leverer mavepustere til hjernen.

Polsk retrofuturist med minimalistiske new-age tendenser.

Under aliaset 8rolek har Bartek Kujawski udgivet skæv, dansabel musik med dybt dirrende lavfrekvenser og electro-energi i metermål. Et sted imellem techno, hip-hop og skweee, med skævt opklippede beats, naivistiske melodier spillet på plastic-klingende synths, og en overstadig, retningsløs rave-fornemmelse.

Polske Piotr Kurek er en entusiastisk samler af instrumenter og vintage studieudstyr. Han har fortrinsvist lavet musik til teater- og danseforestillinger, men også udgivet fire plader med sin minimalistiske elektroniske musik. Kureks seneste plade, Edena, er et fantastisk farverigt sammensurium af selvlysende analoge synthog orgelsekvenser, i stil med Terry Rileys flimrende repetitioner med blikket løftet mod nirvana. Vrimlende toner der finder sammen i muterende, organiske mønstre af retro-ramt, 60’er-eksperimentalistisk fremtidsmusik, flettet sammen med samples og fragmenter af pastoral folk.

Han har netop udgivet sin første plade under eget navn - en betragteligt mere eksperimenterende affære, der lyder mere som en collage af kontemporær klassisk musik, spektrale klange, soundtracks til obskure blockbusters, freejazz og rituel musik. En på overfladen groft og næsten tilfældigt sammensat musik, der dog viser sig at være metodisk og virtuost gennemarbejdet – i en stil, der ikke ligger så fjernt fra collage-kunstnere som fx Jar Moff eller Valerio Tricoli fra PAN, men som ikke deler deres dystre, maskinelle og konfronterende blik på verden. Hans musik er i stedet ustadigt sitrende, gennemlyst af en flimrende farvepalet og varmt menneskelig.

Czarny Latawiec FREDAG / 16:00 / BRANDTS Drone / Techno Uforudsigelig kurator af obskur musik udfører technoide eksperimenter. Czarny Latawiec er en kritisk kurator, en plyndrende lyd-imperialist, der som DJ mixer bizarre, traditionelle europæiske musikafarter med afrikanske r ytmer og elektronisk genererede lyde. Som musiker er han mindst lige så ubestemmeligt mangefacetteret, og lige så konsek vent – hede, skingre droner, ulmende støj og minimal percussion mødes repetitiv, hypnotisk tunneltechno, der vækker mindelser om Rroses mørkt spirallerende nedturs-ditto. En uforudsigelig opdagelsesrejsende, der frit kontrasterer traditioner eksplosivt med hinanden, og vender vrangen komplet ud på technoens klassiske troper.

BEHIND THE SCENES

Kapacitet: 650 publikummer

Udenlandske navne: 61 % Danske navne: 39 %

Kapacitet: 350 publikummer Udenlandske navne: 33,33 % Danske navne: 66,66 %

Nero (UK)

Danske navne: 87,5 % Udenlandske navne: 12,5 % Europussy (DK) optræder

2010

ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE

2009

ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE

2008

SKIBSMEDEN

2007

SKIBSMEDEN

2006

THRIGE-HALLERNE 20

PHONOFESTIVAL.DK

BEHIND THE SCENES

Kapacitet: 1200 publikummer

Robert Hood (US)

Kapacitet: 650 publikummer DJ Spinn & DJ Rashad (US) Første år med dagsprogram på kunstmuseet Brandts

Birdy Nam Nam (FR)

2014

FAF- SILOEN

2013

ARKADEN

2012

ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE

2011

ODENSE OFFENTLIGE SLAGTEHUSE

BEHIND THE SCENES

PHONO14 Main venue: FAF-siloen Kapacitet: 1200 mennesker Andre venues: Kunstmuseet Brandts og Musikhuset Posten 34 koncerter Danske navne: 3 % Udenlandske navne: 97 % Optrædende fra Danmark, England, Finland, Japan, Libanon, Norge, Polen, Sverige, Tyskland, USA og Østrig.

PHONOFESTIVAL.DK

BEHIND THE SCENES

ESSENTIALS

Hør! Du giver genlyd i tårnet Interaktivt: Upload lyd til phonofestival.dk og bliv en aktiv del af den gratis åbningskoncert på PHONO14.

FAF-siloen ulmer på Odense Havn. I ugen op til PHONO14 vil tårnet suge alt fra mågernes skrig og færgernes tuden til sig, bearbejde lydene og samle det hele til et værk i konstant udvikling. Det transmitteres direkte fra både tårnet og fra phonofestival.dk, så du kan følge med, mens tonerne tager til, og musikken vokser i styrke. Altimens vil lyssætningen på tårnet forandre sig i takt med lydenes udvikling, som en konstant påmindelse til forbipasserende om, at noget stort er under opsejling. Bag den dynamiske komposition står lydkunstneren Søren Lyngsø, og han fortæller, at en stor del af værket også består af folks egne bidrag.

- Jeg bruger dele af lydene på skift, så det bliver en generativ ting, der tager udgangspunkt i de ting, folk har uploadet. Men det bliver ikke den rene lyd, jeg har bygget det op over bestemte toner. Hvis folk for eksempel taler på en af lydbidderne, vil tonerne opleves som en lydflade. Som vi nærmer os festivalen, og flere lyde kommer til, vil værket stige i intensitet, og på åbningsdagen for Phono Festival vil det kulminere i en eksplosion af lys og lyd under åben himmel, når vi for alvor sætter strøm til FAF-bygningen. Her vil Søren Lyngsø omdanne den samlede datastrøm til et rytmisk hele og opføre vores fælles komposition, imens tårnet gnistrer i takt i sensommermørket. PHONO åbningskoncert onsdag den 10. september. Gratis adgang.

- Man kan selv uploade lyde fra PHONOs hjemmeside, så de kommer til at indgå i værket. Tårnet kommer til at stå der på havnen og ulme, mens lydene bliver flere og flere. Kulminerer i eksplosion Det bliver dog ikke til en tilfældig gang misk-mask af klirrende køkkenudstyr og folk, der synger drikkeviser. Lydene bearbejdes til bestemte toner, så værket stadig fremstår som en sfærisk og fuldkommen komposition, når det sendes ud i cyberspace, fortæller Søren Lyngsø.

FAKTA: PHONO14 ÅBNINGSKONCERT - Der er fri adgang for alle, når vi skyder årets Phono Festival i gang den 10. september med en spektakulær opvisning i lys og lyd under åben himmel. - Søren Lyngsø skaber i fællesskab med PHONO-publikummet en dynamisk komposition i ugen op til festivalen. Onsdag aften opfører han det på Odense havn. - Inden vi tænder tårnet spiller amerikanske CHLLNGR. Læs mere på næste side.

PHONOFESTIVAL.DK

ESSENTIALS

CHLLNGR ONSDAG / 19:00 / FAF Experimental / Dubstep / R’n’B

Danskboende amerikaner udforsker dub-musikkens DNA Den herboende amerikaner Steven Jess Borth II aka CHLLNGR er en alsidig musiker, sanger og producer – en original og eklektisk elektronisk kunstner, der blander dub og dubstep med elementer af jazz og r’n’b. Hans musik er heftigt præget af hans erfaring som producer - især hans evne til at forene den støvede studiemagi, der gjorde de klassiske og genredefinerende dubproduktioner til inspirationskilder for så megen elektronisk musik, med hypermoderne post-dubstep og glittet, melodisk vellyd, er kendetegnende. Hans debutplade Haven fra 2011 blev rost som en intelligent og afvekslende tour-de-force i moderne dubformer.

En plade der emmer af natlige storbylandskaber og trækker veksler på den britiske dubsteps mere poetiske og rytmisk afmonterede afarter – såsom Burial – fyldt af løsrevne kvindevokaler, hult klikkende percussion og grynede, svævende synthflader. CHLLNGR er kort sagt en af de mest fuldformede producere, vi har herhjemme. En kunstner der formår at bruge studiet som sit instrument og balancere melodibårne sange med en grundig og metodisk udforskning af dubben og dubsteppens lyduniverser, af genrernes arvemasse og deres mulige mutationer.

VOXPOP

Hvad skal du høre på PHONO14? Phono Festival er mere alsidig end nogensinde før. Vi har derfor bedt tre forskellige musikmennesker om at give deres anbefalinger til PHONO14.

Najaaraq Vestbirk Musikskribent, producer og DJ Anbefaler Bass Clef og RP Boo

Hvorfor anbefaler du Bass Clef? Jeg har hørt rigtig meget godt om hans liveshows. Han spiller på en trækbasun med en masse rumklang på, og det ser sindssygt fedt ud. Flere folk jeg kender, som har hørt ham, siger, at det er et af de fedeste liveshows de har set med én mand. Han er ret mærkelig og original, og er virkelig en kunstner, man skal sørge for at tjekke ud. Det bliver måske ikke helt vildt dansabelt, men kommer nok til at fungere rigtig godt som en feststarter. Det kræver lidt mere af én at lytte til det, for musikken har meget dybde og mange lag. Han bevæger sig i et univers af skæv house og acid, og man kommer til at høre noget, der er markant anderledes resten af programmet.

Hvorfor skal man høre RP Boo på PHONO? For det første er det ret vildt, at det er ophavsmanden til footwork, som spiller på PHONO, og så er jeg selv ret vild med de meget hurtige ting – 160 bpm er fedt at danse til. Første gang, jeg hørte noget til RP Boo, var i et interview med Resident Advisor. Han blev interviewet på en festival, og selvom var dårlig lyd på optagelsen, fremstod han virkelig som en cool dude. Fra det øjeblik blev jeg vild med ham, og hele ‘Legacy’ er en rigtig vild plade. Det fede ved den her Chicago-kultur er, at det handler om at danse, virkelig danse. Og jeg håber folk er med på den på PHONO.

PHONOFESTIVAL.DK

VOXPOP

Anders Balle Poulsen DJ og koncertbooker

Eva Laksø Redaktør for musikbloggen Regnsky

Anbefaler AUX 88 og Egyptian Lover

Anbefaler James Holden og Pantha Du Prince & The Bell Laboratory

AUX 88 Det er meget oppe i tiden med den gamle electro, og de er jo en slags frontløbere i den genre. De har udgivet i Michigan, som er technoens og electroens højborg, og det er ikke noget man får lov til at høre så tit herhjemme. Det er heller ikke noget, der kommer til Europa hver dag.

James Holden James Holden er en lidt sjov type, som jeg lærte at kende gennem hans remixes for nogle år siden. Selvom det var remixes, der var min indgangsvinkel, blev jeg hurtigt klar over, at han rummer en meget speciel lyd – både i sin egen musik, men også blandt de kunstnere, han udgiver på sit label Border Community.

Jeg kan godt lide, at de har et meget råt udtryk lydmæssigt, samtidig med at de har et mega fedt groove. Det er egentlig to modstridende elementer, men de fanger dem meget godt.

Selvom det er elektronisk musik med maskiner og forskellige effekter, har det en meget organisk lyd, der virker meget improviseret. På hans seneste album er der eksempelvis både jazztrommer og saxofon med, og det er befriende med improvisationer indenfor en genre, som ellers kan være meget skematisk bygget op. Han skaber en energi i musikken og opbygger et flow, der er i konstant udvikling – ikke i retning mod ét bestemt klimaks, men han undersøger hele tiden musikkens muligheder.

Hvis man skal være lidt filosofisk omkring det, kan man sige, at de beskriver deres univers fint med titlen på deres album ‘Is It Man Or Machine’ fra 1996 – det menneskelige overfor det robotagtige. Det er meget sigende i forhold til lyden. Det er meget hårdt, men samtidig er det dansabelt. Det er jeg sikker på også kommer til udtryk, når de spiller på PHONO. Egyptian Lover Han er en legende indenfor både hip hop, electro og den tidlige, elektroniske dansemusik. Hvad enten man har interesseret sig for east- eller west coast hip hop, electro eller dancemusik, så er man stødt på ham, hvis man har gravet bare lidt under overfladen. Egyptian Lover er en sjov figur, fordi han synger og rapper samtidig henover de her electro-agtige numre. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det har været bevidst, men han kastede sig over de her forskellige genrer dengang i 80’erne, hvor musikken ellers ikke var så genrespecifik, og han har været meget definerende i sin tidlige musik. Han er old school på den fede måde.

Jeg hørte ham på Roskilde Festival i år, og det var en konstant rundtur i alle afkroge af hans musik. Med James Holdens koncerter er det ikke destinationen, der er spændende, men selve rejsen derhen. Pantha Du Prince & The Bell Laboratory Altså, vi har at gøre med en artist, der kommer med en masse enorme klokker, men jeg har umiddelbart svært ved at forestille mig, hvordan det bliver. Pladen ‘Elements of Light’ er fantastisk, og hvor tit er det lige, at man får muligheden for at høre nogen, der optræder med et stort kirkeklokkespil? Det er en sensation, at de kommer til PHONO, synes jeg. Det er det uforudsigelige i det her act, der gør det interessant – også hvis man ser det i forhold til eksempelvis rock og beatmusik. Her er der nogle kæmpe klokker med! For mig er livemusik interessant, når det ikke kan genskabes, og sådan forventer jeg, at koncerten med Pantha Du Prince & The Bell Laboratory bliver. Det er et enormt scoop endelig at få ham til Danmark med det her setup.

ESSENTIALS

Brug for et sted at sove under PHONO? For at imødekomme de stigende antal gæster, der kommer langvejs fra, tilbyder vi som noget nyt i år billig overnatning under Phono Festival.

For bare 599 kr. får du adgang til alle festivalens koncerter samt mulighed for overnatning med morgenmad på Hotel Cabinn i Odense fra torsdag til søndag. Du bliver du indkvarteret på et 2- eller 3-personers værelse sammen med andre PHONO-gæster. Er I flere, der ønsker at sove på samme værelse, kan det klares, når I checker ind. Der er begrænset antal billetter med overnatning. Hotel Cabinn ligger på Østre Stationsvej 7 – i umiddelbar forlængelse af Odense Banegård. Det tager bare fem minutter at gå til FAF-siloen.

4-dagsbillet inklusiv overnatning: 599 kr. på billetto.dk/phono14

ESSENTIALS

Aftenprogram ONSDAG

TORSDAG

FREDAG

18:30 18:45 19:00 19:15

CHLLNGR

FAF / 19:00 / S.25

Acid Symphony Orchestra FAF / 19:00 / S.56

Jahiliyya Fields

FAF / 19:00 / S.58

19:30 19:45 20:00 20:15

Holly Herndon

20:30 20:45 21:00 21:15 21:30 21:45

FAF / 20:15 / S.62

Roly Porter Performs Life Cycle Of A Massive FAF / 20:00 / S.62

Vectral / Tårnet tændes FAF / 20:30 / S.24

Bass Clef NHK’Koyxen

FAF / 21:15/ S.55

FAF / 21:30 / S.61

22:00 22:15 22:30 22:45

Stellar Om Source

James Holden

RP Boo

Elektro Guzzi

FAF / 22:30 / S.65

FAF / 22:30 / S.59

23:00 23:15 23:30 23:45 00:00

FAF / 23:45 / S.43

FAF / 23:45 / S.58

00:15 00:30 00:45 01:00 01:15

Egyptian Lover

FAF / 01:00 / S.49

Container

FAF / 01:00 / S.56

01:30 01:45 02:00

PHONOFESTIVAL.DK

ESSENTIALS

LØRDAG 18:30

To\To + Hoiness & Pallisgård

18:45

FAF / 18:30 / S.61

19:00 19:15 19:30

SØNDAG

Morphosis Torn Hawk

FAF / 19:00 / S.59

Posten / 19:00 / S.57

Charles Cohen

19:45

Posten / 19:30 / S.57

20:00

Morphosis + Charles Cohen Posten / 20:00 / S.58

20:15 20:30 20:45

The Field

FAF / 20:30 / S.44

21:00

Pantha Du Prince & The Bell Laboratory

21:15

Posten / 21:00 / S.48

21:30 21:45 22:00 22:15

Fuck Buttons

FAF / 22:00 / S.45

22:30 22:45 23:00 23:15 23:30 23:45

AUX 88

FAF / 23:30 / S.49

00:00 00:15 00:30 00:45 01:00 01:15

TR//ER

FAF / 01:00 / S.64

00:30 01:45 02:00

ESSENTIALS

Dagsprogram

TORSDAG 14:00 14:15

FREDAG

LĂ&#x2DC;RDAG

Bartek Kujawski

Asmus Tietschens

Basic House

NHK

Piotr Kurek

Wanda Group

Brandts / 15:00 / S.61

Brandts / 15:00 / S.19

Brandts / 15:00 / S.39

Some Truths

Czarny Latawiec

Karen Gwyer

Zamilska

Ekoplekz

1991

Brandts / 14:00 / S.19

Brandts / 14:00 / S.55

Brandts / 14:00 / S.38

14:30 14:45 15:00 15:15 15:30 15:45 16:00 16:15

Brandts / 16:00 / S.55

Brandts / 16:00 / S.19

Brandts / 16:00 / S.39

16:30 16:45 17:00 17:15

Brandts / 17:00 / S.18

Brandts / 17:00 / S.57

Brandts / 17:00 / S.35

17:30 17:45 19:00

PHONOFESTIVAL.DK

ESSENTIALS

Havnegade

1 Odense Havn

ay dk

lan

Fin

o nd

hwa

gad

s che Ler

Næ

lds

ld To

Buc

ad ng

gade

kovs

Ejls

rig

Odense Hovedbanegård

Kongens Have

Nør

reg

Øs

ade

1. FAF-siloen, Finlandskaj, Odense Havn 2. Musikhuset Posten, Østre Stationsvej 35 3. Odense Musikbibliotek, Østre Stationsvej 33 2 4. Studenterhuset, Amfipladsen 6 ej sv n tio Sa 5. Kunstmuseet Brandts, Brandts Torv 1 tre Rugårdsvej

Klo j ve

r ste

e ing

n Ko

tre

s Ve

n tio

Vindegade

e ad

in Od

n rø

s ndt e

sag

ade

g ons

Pas

the

Pan

Bra

Odense Bymidte

PHONOFESTIVAL.DK

ESSENTIALS

HVAD Fremtidens musik fra hele verden

HVOR Aftenprogram: FAF-siloen, Finlandskaj, Odense Havn Dagsprogram: Museet Brandts, Brandts Torv 1 Andre venues: Musikhuset Posten, Studenterhuset, Odense Musikbibliotek

TID 10.–14. september Dagsprogram: 14:00–18:00 Aftenprogram: 18:00–02:00

BILLETTER Køb billet: billetto.dk/phono14 1-dagsbillet: 99,- DKK 3-dags early bird billet: 145,- DKK 3-dagsbillet: 199,- DKK 4-dags superbillet: 299,- DKK 4-dags billet inl. overnatning: 599,- DKK

SENESTE NYT For seneste nyt, flere historier og musik fra kunstnerne: phonofestival.dk facebook.com/phonofestival twitter.com/phonofestival instagram.com/phonofestival

F E AT U R E

Røg og støj på spole Med deres båndudgivelser har selskabet Opal Tapes inden for de sidste par år udstukket en ny kurs inden for den dystre og eksperimenterende techno. Og selv om de udgiver kunstnere fra hele Europa og USA, kan lyden alligevel spores tilbage til røgen fra skorstenene i den søvnige engelske industriby Middlesbrough.

Der er noget sært foruroligende over Stephen Bishops musik. Under navnet Basic House fabrikerer han en mekanisk og repeterende, dyster snurren. Som et sagte uvejr i dit indre tilsat hydrauliske støn fra store maskiner i det fjerne. - Jeg tror, at omgivelserne du vokser op i, siger virkelig meget om dit forhold til æstetik. De dig giver en dybere forståelse af din egen karakter, fortæller Stephen Bishop. Han er manden bag musikselskabet Opal Tapes, der udgiver musik på kassettebånd, og på kort tid har fundet en vigtig plads i indenfor den dystre og eksperimenterende techno. På Phono Festival præsenterer han sin egen musik og tre af de mest interessante navne, som selskabet udgiver. Opal Tapes har kun eksisteret i et par år, men for Stephen Bishop rækker hans lyd meget længere tilbage.

Han kom til verden et lille samfund udenfor Middlesbrough i Nordvestengland. Med et petrokemisk anlæg til den ene side, et stålværk til den anden og Nordsøen indenfor rækkevidde. Når byens mænd fik fri fra arbejde, satsede de ugelønnen på væddeløbsbanen, der lå lige udenfor vinduet på Bishops drengeværelse. Men når mørket faldt på, blev det anderledes. - I al sin tomhed fungerede væddeløbsbanen som en magnet på lyd. Den sugede ligesom alt til sig. Så om natten samlede alle lydene fra den omkringliggende industri sig der, mens jeg lå i min seng og ikke rigtig kunne forstå, hvad det var, jeg hørte. Bare en konstant summen og brummen, der kørte i ring.

PHONOFESTIVAL.DK

F E AT U R E

En andens skelet Det var i op gennem 80’erne og 90’erne, dengang industrien sikrede indbyggerne i Middlesbrough en indkomst. Mens Stephen Bishop voksede op faldt fabrikkerne og pengene med tiden i hænderne på konglomerater udefra, siger han. - Vi har stadig alle skorstenene og ovnene, røgen og dampen, men ingen af gevinsterne. Altså økonomisk set. Min by er blevet et skelet, der skal tjene en anden. Den er sørgelig og smuk på samme tid, siger han. - For det er også en kystby, og det med at have en fast horisont har virkelig påvirket mig. Når du tager ud til kysten, har du kun havet og luften. Det har lært mig at sætte pris på tomheden og minimalismen. Tomheden flytter med For få måneder siden flyttede han til Newcastle, men tomheden og fornemmelsen for ubestemmelig støj har han bragt med sig. Ikke bare i form af Basic House, for efter at have stået ægte uden job i en længere periode, begyndte han for to år siden også at udgive nogle venners musik på kassettebånd. Det blev begyndelsen på båndselskabet Opal Tapes, og i dag udgiver selskabet kunstnere fra hele Europa og USA, men inspirationen bag er stadig til dels funderet i disen i Middlesbrough. - Det er ikke fordi, musikken nødvendigvis skal være vred, men den må gerne rumme en smule smerte eller vise nogle af de grimme sider af dig selv. Noget du måske skammer dig over. Hvis du lytter til udgivelserne på Opal Tapes, vil du opleve, at den stor del af musikken rummer en masse mørke. Jeg kan godt lide, når det lyder som om, folk giver slip på det negative. Opal Tapes showcase: Basic House, WANDA GROUP, Karen Gwyer og 1991.

Basic House (UK) LØRDAG / 17:15 / BRANDTS Techno / Noise Stephen Bishop er manden bag er af de seneste års allerbedste og mest stilsættende pladeselskaber, Opal Tapes. Hans musik under navnet Basic House ligger på mange måder i direkte forlængelse af hans selskabets modus operandi - begge er præget af opløsningen af technoens sædvanlige konventioner, via forstyrrende støjkilder, opløste strukturer og en stålsat DIY-mentalitet. Basic House tager industrialog punkkulturens strategier og anvender dem på klubmusikken, og tvinger en dyster og dekonstrueret, men også overrumplende og usædvanlig, form for lo-fi-techno ud af fragmenterne: 4/4-beats der på mærkværdig vis vender vrangen ud på sig selv, mudrede og uforståelige stemmesamples, uforløste melodier der svæver løsrevent rundt i et hav af båndstøj, og en urovækkende grundstemning som af uvejr i horisonten.

PHONOFESTIVAL.DK

F E AT U R E

WANDA GROUP (UK)

Karen Gwyer (US)

1991 (SE)

LØRDAG / 15:00 / BRANDTS Ambient / Drone / Collage

LØRDAG / 16:00 / BRANDTS Synth / House / Psychedelic

LØRDAG / 17:00 / BRANDTS Techno / Noise

Louis Johnstones musik er svær at få hold på. Som WANDA GROUP har han udgivet et veritabelt bombardement af ituslået ambient på selskaber som NNA Tapes, Vlek og ikke mindst Opal Tapes.

Karen Gwyers tilhørsforhold til den ny-psykedeliske synthmusik der fik en genkomst for et par år siden fornægter sig ikke – men hendes musikalske rum er først og fremmest et indre rum. Hendesmusik er præget af tågede og varmt organiske klange, der fortættes til smukt svævende melodier over omfavnende basfrekvenser og kosmiske sequencer-forløb. Tindrende melodier anet gennem dis og dumpe basfrekvenser som mekaniske hjerteslag flyder sammen med hviskede vokaler til en intim og blidt omfavnende organisk masse.

Svenske Axel Backman, der spiller som 1991 (også kendt som MCMXCI) har udgivet en række fremragende plader på Opal Tapes. De har svinget fra trippet og knasende kosmiske synthsekvenser, til en brutalistisk afart af støjende og medtagen techno, der nogle gange leder tankerne hen på Drexciya, Unit Moebius eller Jamal Moss’ allerhidsigste udladninger, og andre gange ganske enkelt på lyden af den post-industrielle verden, der rives fra hinanden af dens egne mekaniske frembringelser.

WANDA GROUP rejser støjende og melankolske monumenter af fundne og manipulerede lyde, optagelser af Johnstones hverdag, mågernes evindelige skrigen, kontaktmikrofoner under tøjet. Det er en psykotropisk og sært nostalgisk collagemusik, der stolt fremviser flossede kanter hvor fragmenterne er revet ud, og som lyder både fremmedartet og underligt bekendt, som halvt huskede drømme. Det er i disse collagers sprækker og huller at verden og det levede liv siver ind, og oplyser kompositionerne med en dæmpet, organisk glød.

Karen Gwyer er meget langt fra den sammenbidte, splintrede og rå lyd, som mange af kunstnerne på Opal Tapes ellers dyrker. Hos hende bruges båndstøjen og de mange susende, knitrende frekvenser nærmere til at beskrive og frembringe noget menneskeligt, noget fysisk håndgribeligt, noget virkeligt. Noget kropsligt og biologisk komplekst, noget på én gang nostalgisk, personligt og universelt.

Helt i tråd med selskabets generelle intentioner og ageren, er genrepurismen hos 1991 sat totalt til side, til fordel for et dyb blik kastet ned i maskinernes gnistrende indre. Med en punket attitude og en hårdhændet men fantastisk funky fingerspidsfornemmelse, er Backmans musik kontant og skrammet som en modernistisk betonbygning, men også perfekt afmålt i al sin hedonistiske undergangs-fascination.

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

RP Boo (US) TORSDAG / 23:45 / FAF Footwork

Kevain Wayne Space aka Record Player Boo aka RP Boo er bredt anerkendt som faderen af footwork - Chicago-genren, der i slutningen af 90’erne muterede frem i byens ghettoer som soundtracket til dance-battles i forladte parkeringshuse og for længst tomme restauranter. Det var her, at den alt for tidligt afdøde DJ Rashad grundlagde det dominerende footwork-crew, Teklife - men inden da havde RP Boo allerede afsat standarderne for genrens form. Footwork, der altså også var repræsenteret på sidste års festival med DJ Spinn & DJ Rashad, voksede frem af den rå og ubehøvlede juke og ghetto house, som man kunne finde hos fx det legendariske pladeselskab Dance Mania. RP Boo tog de allerede hektiske beats og brutalt opklippede samples fra disse genrer og gjorde dem endnu mere hyperaktive og knækkede, øgede tempoet til hæsblæsende hastigheder og stoppede i det hele taget sine numre til med så megen rytmisk information, at de næsten kollapsede under vægten. Disse umulige skæringer, der først blev udgivet ti år senere på pladen Legacy, var lavet på billigt grej og var skræddersyede til at udfordre Chicagos

dansere med et overmættet og vildtvoksende, synkoperet virvar af samples og rytmer, der blev grundstenen for en af de største og mest overrumplende innovationer i elektronisk musik i det nye årtusinde. RP Boos brug af samples er et studie værd i sig selv: der gås på strandhugst i snart sagt hele det popkulturelle spekter, og alt fra samurai-film til Justin Timberlake, Tarzan og Phil Collins køres igennem Boo’s blender. Små, løsrevne fragmenter sættes sammen i uoverskuelige mønstre over den umiskendelige footwork-bas, der som en pneumatisk pumpe kværner uafvendeligt og tyktflydende derudaf og levner kun plads i toppen af lyden til de grotesk synkoperede og poly-rytmiske programmeringer. Det er nærved ufatteligt, at musik kan være så langt ude på abstraktionens overdrev og samtidig så uimodståelig dansabel. Men RP Boos musik er ikke desto mindre rykkende ud over alle grænser - den er et overvældende kropsligt kampråb, en frenetisk gnistrende puls, der kortslutter hjernen og ørerne og ikke mindst fødderne.

B A N D O M TA L E R

The Field (SE) LØRDAG / 20:30 / FAF Minimal / Techno / Pop

Sublim, melodisk minimalisme Inden minimal-technoen stagnerede komplet i pseudo-eksotisk og stillestående apati engang i de sene 00’ere, var den en af de væsentligste drivkræfter for udviklingen af den elektroniske musik. Især pladeselskabet Kompakt står - på godt og ondt - for den mest definitive lyd af denne afart af technoen, præget som den er af endeløse repetitioner, æteriske synths og cykliske loops med et minimum af variation og udvikling. At genren ubenægteligt vækker associationer til den mest tarvelige form for tøjbutiks-techno, bør dog på ingen måde overskygge det faktum, at den også affødte en masse vidunderlig musik, der tog udgangspunkt i dels den klassiske minimalisme, som den blev lavet af fx Steve Reich, Terry Riley og Philip Glass, og dels i den skrabede og skeletale maskinmusik, der kom ud af Detroit i starten af halvfemserne. Svenske Axel Willner har som The Field videreført de bedste aspekter af minimal-technoen, og sat sit helt personlige præg på genrens loopende, organiske strukturer. Hos The Field blandes de kølige skabeloner med varmt flimrende samples af popmusik og ordløse vokaler, til et svimmelt, melodisk og trancefremkaldende hele, med referencer til alt fra Wolfgang Voigts udgivelser under navnet Gas, til shoegaze, Kate Bush og de sublimt glimtende og faseforskydende stykker musik, som den klassiske minimalisme skabte.

Det virker således ikke tilfældigt at Willners første plade som The Field netop var betitlet ‘From Here We Go Sublime’. En plade der modtog stort set universel hyldest, blev årets højest scorende på Metacritic, og optræder på så godt som samtlige lister over årtiets bedste og væsentligste elektroniske udgivelser. Ligesom resten af Willners udgivelser, er den præget af en næsten overvældende ligefremhed, et melodisk og kompositorisk overskud iblandet varme, organiske lydbidder i kalejdoskopiske mønstre, og en afvæbnende lettilgængelighed, der for garvede musiknørder ville vække mistro, hvis ikke det var så formidabelt sammensat og så helt igennem berusende. The Fields musik lever i de talrige associationer, den uafvendeligt vækker. Sløvt glimtende neonlys forvandles umærkeligt til flimrende forårssol, vinden driver dovent igennem klorofylgrønne blade, plastisk, artificielle former afslører ved nærmere eftersyn et myldrende liv, der vælder frem i sprækkerne mellem gentagelserne. Det er en teknologisk fremmanet naturmetaforik, kredsløb der muterer til biologiske, fremmedartede organismer. Musik for androider der drømmer om græsklædte landskaber og drivende lammeskyer. Kort sagt, fremtidspop.

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

Fuck Buttons (UK) LØRDAG / 22:00 / FAF Noise / Rock / Techno

Støjende technohymner af episke proportioner. Andrew Hung og Benjamin Power har som Fuck Buttons været leveringsdygtige i storslåede og gennemsvedte anthems, hvis lige sjældent er hørt, siden den britiske big beat i halvfemserne havde sin storhedstid med grupper som Underworld og Chemical Brothers. Fuck Buttons laver steroidepumpet, koloristisk techno med rå noiserødder, episke energiudladninger af beskidte synthriffs, himmelstræbende melodier og tromlende beats, opført på billige skrammelmaskiner og bunkevis af gnistrende kabler. Siden debutpladen ”Stree Horrrsing” har duoen, der eksplicit nævner blandt andet Aphex Twin og Mogwai som inspirationskilder, vundet gradvist stigende anerkendelse – i en sådan grad at deres musik blev spillet som en del af åbningsceremonien til de olympiske lege i London i 2012. Deres

anden plade blev produceret af den britiske elektroniske musiks grand old man, Andrew Weatherall, der ligeledes stod bag pulten på Primal Screams legendariske acid house-gennembrud, ”Screamadelica”. Det er musik med en tilsyneladende næsten universel gennemslagskraft – som nok er sølet ind i talløse lag af skidt og støj, men som gemmer på nogle af de mest opløftende og uimodståelige melodier i moderne elektronisk musik. Fuck Buttons hårdslående blanding af techno og melodisk noiserock er med andre ord et monstrøst medrivende og næsten uhelligt vanedannende fysisk trip – af nogenlunde samme proportioner som et fyldt VM-stadion og med momentum som et løbsk godstog ladet med trotyl.

F E AT U R E

Funky, tør og perfekt perverteret Med Egyptian Lover og AUX 88 præsenterer vi to skoler inden for den klassiske electro - en genre, der har har været i konstant udvikling siden de sene halvfjersere. Emma Blake, redaktør på Dunkel Radio, giver en historisk gennemgang af electroens forvandling. Som med langt de fleste genreklassifikationer, har betegnelsen ‘electro’ været til heftig debat i hele dens levetid. I den elektroniske musiks sammenhæng er betegnelsen ældgammel. Helt i starten blev ‘electro’ brugt til at at betegne al musik, der var blot delvist elektronisk produceret, såsom den musik, Yellow Magic Orchestra og Kraftwerk lavede i de sene 70’ere og tidlige 80’ere. Senere kom den perfekt perverse kombination af denne elektroniske lyd, der endnu var i sin spæde vorden, med nogle klart genkendelige elementer af funk, over store, sprøde og stramme hip-hop beats lavet på Rolands TR-808. Med Afrika Bambaataas undergrunds-hit med Soul Sonic Force, ‘Planet Rock’ fra 1982, som det uden sammenligning væsentligste eksempel fra den æra af electroen. Skamløst liderlig Lover Omtrendt samtidig fik Egyptian Lover sit gennembrud på scenen i Los Angeles med sit skamløst liderlige bud på samme stil. Dels som suveræn DJ, dels som producer. Hans debutalbum ‘On The Nile’fra 1983 har stadig, på trods af dets simple, næsten primitive form, klassikerstatus hos de indviede. Det trækker heftigt på hip-hop og breakbeatelementer – tæt pakket med genredefinerende genistreger på 808’eren og fyldt af fantastiske, knastørt leverede rim, der eksplicit og med komplet selvtillid beskriver hans evner på pladespillerne og i soveværelset. De seneste år har han samarbejdet med nutidige kunstnere som Jamie Jones og Rye Rye (sidstnævnte på et projekt, der også inkluderer M.I.A.) og på majestætisk vis bibeholdt den distinkte electro-lyd, som han er bedst kendt for.

PHONOFESTIVAL.DK

F E AT U R E

Rumrejser og science fiktion I 90’erne og de tidlige 00’ere blev genren gradvist mere seriøs, og rumrejse- og science fiction-tematikker blev fremherskende. Inspirationen fra tidlig hip-hop var endnu til stede, og funkaspektet stadig genkendeligt (et relevant, omend efterhånden kliche-præget udtryk kunne være maskin-funk), men numrene var blevet betragteligt hurtigere. Electro-lyden fra denne periode kan bedst karakteriseres ved kombinationen af spacey synth-klange og komplekse, urovækkende basgange, der begyndte at dukke op, da genren blev mere og mere filtret sammen med den techno, der blev produceret i Detroit. De to genrer påvirkede hinanden, som det kan høres i Juan Atkins og Model 500s tidlige udgivelser. AUX 88, der spiller på dette års Phono Festival, er legender inden for Detroit-techno. Parret Tommy Hamilton og Keith Tucker (der samarbejdede med Juan Atkins på sin første EP i 1990) udgav i 1993 projektets første plade, ‘Bass Magnetic’. Den fanger på perfekt vis den futuristiske æstetik, der blev så betegnende for genren. Efter en pause fra 1998 til de tidlige 00’ere, vendte AUX 88 tilbage med en selvbetitlet udgivelse, som (sammen med et par sporadiske og mystikomspundne udgivelser fra Dopplereffekt) satte nyt fokus på genren, og inspirerede en hel ny bølge af electro-producere og DJs til at løfte arven på ny.

PHONOFESTIVAL.DK

F E AT U R E

AUX 88 (US) Egyptian Lover (US) TORSDAG / 01:00 / FAF Electro / Hip-hop / Breakbeat Greg Broussard er bedre kendt som The Egyptian Lover, den almægtige farao af tør electro-funk og første-generations hiphop-pioner. Hans musik er både uanstændigt skarpskåren og køligt futuristisk – en usandsynlig blanding af L.A og Miamis neonfarvede natteliv og oldtidens Egypten kørt gennem et filter af lumre breat-beats. The Egyptian Lover startede karrieren som DJ i de tidlige 80’ere, hvor kunstnere som Afrika Bambaataa var ved at afstikke en ny musikalsk kurs, via fritflydende rap, breakdance og Kraftwerks knastørre rytmik og syntetiske synth-melodier. En kurs som også Egyptian Lover var sat ud på, omend med fokus rettet mindre mod politik og gade-attitude og mere mod et opdigtet, mytologisk Egypten, hvor faraonerne nok herskede, men hvor en DJ stadig intet er værd, hvis ikke han kan scratche. Egyptian Lovers betydning for hip-hoppen er stor, men hans betydning for electro er svær at overvurdere. Især i disse år, hvor kunstnere i stigende grad finder de gamle analoge maskiner frem fra gemmerne igen, er hans særegne blanding af rå 808-rytmik, opgejlet vestkyst-hiphop og kolde synthflader for alvor kommet til ret og ære. Egyptian Lover er kort sagt lidt af en levende legende – en mand med en gennemført og konsekvent vision, der frit og ufortrødent blandede amerikanske og europæiske indflydelser til et af de mest funky, fremmedartede og feststemte udtryk, der findes.

LØRDAG / 23:30 / FAF Electro / Detroit / Techno Legendealarm! Siden de blev dannet i 1993, har AUX88 insisteret hårdnakket på at videreføre Detroits stolte tradition for futuristisk electro og techno med rødder i science-fiction, militant borgerrettighedsbevægelse og analoge trommemaskiner – med komplet foragt for den kommercielle pladebranche. Tommy Hamilton og Keith “K-1” Tuckers var som så mange andre ligesindede dybt fascinerede af Kraftwerk og Cybotrons syntetiske maskinmusik og spekulative, futuristiske narrativer. AUX88 indtager en plads i den elektroniske musiks historie på lige fod med Underground Resistance, Drexciya og Juan Atkins, og er måske de bedste og mest eksemplariske eksponenter overhovedet for lyden af Detroits køligt syntetiske, rå og knastørre electro. AUX88s musik er en elastisk, hårdt rykkende og stram festmusik, men med paranoiaen ulmende lige under overfladen. Helt i tråd med hjembyens techno-tradition lurer dystopien altid som en ansigtsløs undertrykker bag de glatte og fremmedartet kølige synth-melodier. Rytmikken er dybt dansabel, men også uafvendelig og gennemført maskinel – det er festmusik for et gennem-teknologiseret samfund, med alt hvad der dertil hører af pseudovidenskabelige koncepter, sci-fi-klichéer, og umenneskeligt præcise beats. Med tykke membraner af bas spændt ud under sig, som en tyngdebrønd, der kan afbøje selve lyset.

ESSENTIALS

PHONO-biograf på Studenterhuset Online-kanalen Network Awesome giver dig alt det tv, du ikke vidste, du gerne ville se. Det er på Studenterhuset hele festivalen igennem. I 2010 piskede Jason Forrest PHONO-publikummet til skum som den vanvittige party cheerleader DJ Donna Summer. I år vender han tilbage som ”medie-evangelist” med tv-kanalen Network Awesome – en platform, der skal være et troværdigt alternativ til mainstream-medierne, når det kommer til formidling af musik, kunst, animation og meget andet. - Vi startede Network Awesome i stil med det meget tidlige MTV. Som en kanal, du tænder for hver dag bare for at se, hvad der sker, siger Jason Forrest. Sammen med et hold kuratorer fra hele verden har han sat sig for at støvsuge internettet for alt interessant videoindhold og sætte det sammen til daglige programflader på nettet. Til PHONO14 har de sammensat 20 udsendelser, der kører på Studenterhuset alle festivalens dage.

Her vil de blandt andet præsentere dokumentarfilm om elektronisk musik, kunst- og animationsfilm og musikvideoer, der er på forkant med udviklingen. Noget af materialet vil have direkte relation til de optrædende på festivalen, mens en hel del vil pege i alle mulige andre retninger. Men det er sikkert, at det bliver både gakket og tankevækkende, inspirerende og underholdende, siger Jason Forrest. - Vi prøver at være bevidste om alt det, der ikke er mainstream. Der findes alt det her materiale derude, der ikke er relevant for mainstream-kanalerne, så en af vores udsendelser kan for eksempel tage udgangspunkt i alt, der omhandler heavy metal, alt der omhandler elektronisk musik, kunstfilm eller dokumentarfilm om spændende mennesker. Network Awesome på Studenterhus Odense. Onsdag til søndag. Fri entré.

PHONOFESTIVAL.DK

ESSENTIALS

Machines that shaped modern music Få en grundig indføring i den elektroniske musiks grundpiller med PHONOs udstilling på Musikbiblioteket.

Man har ikke levet, før man har hørt en Roland Bassline TB303, der skriger i bogstaveligt talt ustyrligt skingert resonansoverload. Et ødelagt og elendigt instrument, i virkeligheden, men samtidig en klassiker, et af den elektroniske musiks ikoner, der sammen med blandt andre Minimoog, Korg M1 og Yamaha CS-80 har formet den elektroniske musik gennem årtier.

På Odense Musikbibliotek har vi sammensat udstillingen ‘Machines that shaped modern music’, hvor du kan gå på opdagelse blandt musikhistoriens vigtigste maskiner og høre, hvordan flere af PHONO14’s kunstnere bruger dem. ‘Machines that shaped modern music’ på Musikbiblioteket, Østre Stationsvej 33, fra den 15. august. Fri entré.

â&#x20AC;&#x201C; det perfekte mix

B A N D O M TA L E R

Bass Clef / Some Truths (UK) FREDAG / 19:00 / FAF House / Synth / Experimental

TORSDAG / 15:45 / BRANDTS Acid / Experimental / Bass

Boblende acid-melodier og dekonstrueret basmusik. Ralph Cumbers, bedre kendt som Bass Clef, er et perfekt eksempel på den eksperimenterende retning, som mange britiske, bas-fetichistiske musikere har gennemgået de sidste par år. På PHONO14 spiller han to koncerter, der fremviser forskellige aspekter af hans særegne lyd - én på aftenprogrammet, under sit oftest anvendte alias, og én på dagsprogrammet under navnet Some Truths.

mragende berlinske pladeselskab PAN. Det siger meget om Cumbers udvikling, at det netop er dette label der har udgivet hans seneste ekskurtioner – PAN repræsenterer om nogen de seneste års sammensmeltning af dansegulvsorienteret festmusik og eksperimentel avant-garde.

Fra en opvækst i dubsteps dybeste undergrund, begravet til halsen i ultralave frekvenser og farverig, feststemt rave, har Cumbers udviklet et mere og mere grænsesøgende og personligt bud på en basmusik, der er gennemsyret af modulære synths og acid-melodier der vrider sig ukontrollabelt rundt i lydbilledet.

re og skabe sig ekstra momentum, har Cumbers brugt dubstep og UK garage til at slynge sig selv langt ud i basmusikkens fjerneste regioner, hvor skæve indfald, boblende melodier og tykke, dybe bas-linier udfolder sig i blinkende konstellationer. Man bør ikke snyde sig selv for hverken Some Truths rendyrkede afsøgninger af modul-synthesizernes klange, eller Bass Clefs mere festlige afsøgninger af hvad britisk basmusik også kan (og måske bør) være.

2014 har været Cumbers’ hidtil mest produktive år. Det er blandt andet blevet til en ny plade med Some Truths, foruden (indtil videre) to EPer som Bass Clef, af hvilke den ene er udgivet på det fre-

Asmus Tietchens (DE)

Som en rumsonde, der bruger et himmellegemes tyngdefelt til at kurskorrige-

FREDAG / 14:00 / BRANDTS Concréte / Electro-Acoustic

Legendarisk pionér blotlægger den elektroniske musiks mange facetter. Siden 1965 har Asmus Tietchens fulgt sin helt egen bane i periferien af den elektroniske musik. Fra hans tidlige eksperimenter med båndmanipulation og lydgeneratorer har han beskæftiget sig med alt fra komplekse kompositioner for Minimoog, over elektro-akustisk avantgarde, til industrielle lydcollager og endda synth-dreven electropop. Tietchens er født i 1947 i Hamborg, og opvokset med de banebrydende elektroniske transmissioner fra kunstnere som Karl-Heinz Stockhausen og Gottfried Michael Koenig. Med inspiration fra de tidlige,

atonale kraut-pionerer som Cluster, Conrad Schnitzler og Faust, begyndte han et livslangt partnerskab med Okko Bekker, der har produceret størstedelen af Tietchens’ udgivelser. Fra overraskende lettilgængelige synth-poppede udgivelser i 80’erne til concréte-klingende collager og abstrakt ambient har Tietchens vævet sig ind og ud af musikhistorien og angrebet den elektroniske musiks muligheder fra snart sagt alle sider i et utrætteligt forsøg på at lade maskinerne - elektronikken selv - komme til orde.

B A N D O M TA L E R

TR\\ER (UK) LØRDAG / 01:00 / FAF Techno / Acid

Hårdhændet techno med industrielle rødder. Brødreparret Tom and Edward Russell er bedst kendt under deres respektive aliaser, Truss og Tessela. De rumsterer begge som en del af den hårde kerne af undergrundstechno-producere, og tilsammen har de en betragtelig bunke mere eller mindre barske udgivelser på samvittigheden. Som Truss har Tom Russell blandt andet smidt en stribe 12’’ere ud på selskabet Perc Tracks. Som de indviede vil vide, er netop dette label så godt som ensbetydende med en tænderskærende savtakket og rusten industrial-techno, der henter sin æstetik i et forfaldende London og optegner et brutalt, modernistisk mareridtsscenarie, hvor fremtiden er langt fra så lys som vi blev lovet.

lang og stolt britisk tradition for hardcore-rave og drum’n’bass. Samplede diva-vokaler, hektisk percussion og dybe basdyk i ægte UK-stil er udgangspunktet for Tesselas tungt ekstatiske produktioner, som de- og rekonstruerer genrens klassiske dyder. Som TR\\ER blander de rå, forvrænget acid med bastunge break-beats til en afsindigt hårdtslående og massiv omgang primal ur-techno, influeret af Berlins allestedsnærværende betonlyd og opført på en kæmpe opsætning af analoge maskiner, presset til deres overstyrede grænser. TR\\ER er med andre ord omtrent så fucking techno som det bliver, og et mere end oplagt valg til at afslutte lørdagens program med manér.

Edward Russells udgivelser er også tilsodede og flossede i kanten. Men hvor Truss brænder alt ned til rygende murbrokker, bygger Tessela videre på en

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

Elektro Guzzi (A)

FREDAG / 23:00 / FAF Techno / Noiserock / Post-Punk

Højoktan, håndspillet techno for rockbesætning.

To\To (DK)

Allerinderst i sin konceptuelle kerne er den elektroniske musik en afsøgning af grænserne mellem mennesket og maskinen. Siden Kraftwerk i sin tid besluttede sig for at ophøre med at være blot mennesker til fordel for noget andet og teknologisk mere, har dette forhold været afsøgt på et utal af måder. Bernhard Hammer, Jakob Schneidewind og Bernhard Breuer, der tilsammen udgør Elektro Guzzi, har skåret maskinen fuldstændig ud af ligningen, og benytter sig i stedet af noget så traditionelt som guitar, bas og trommer.

træk i en rent analog og håndspillet form, hvor virtuositeten og de gennemkomponerede stykker raverock udspiller sig med et umådeligt energiniveau. Elektro Guzzi er med egne ord et “techno-tanzband”. Men mere end det er de et sjældent eksempel på et band, der er forvandlet til en velsmurt maskine, en højoktan forbrændingsmotor, som med militant disciplin og millimeter-præcise rytmiske markeringer kvaser alle tilløb til løse, ufokuserede jams til pulver i sine nådesløst bankende stempler.

Elektro Guzzis musik burde således kunne kaldes rockmusik - men den er ikke desto mindre ubestrideligt techno: Den er ultrastram, som var den genereret af klik-tællende hardware. Den gentager technoens lineært fremadstormende, ekstatiske bølgebevægelser imellem opbygning og udløsning. Den har indoptaget alle technoens strukturelle

Hos Elektro Guzzi overskrider instrumental-musikken grænserne til maskinernes domæne. Det er kredsløb af blod og kabler af nerver, en pulmonal puls der replikerer maskinernes metronomiske hjerteslag.

LØRDAG / 18:30 / FAF Tribal / Electronic

Udvidet dansk trommeduo laver trancefremkaldende rytmiske udladninger. To\To er en fabulerende afsøgning af repetitiv rytmik, et teatralsk tromme-setup af usædvanlig hårdnakket tilsnit. En rytmisk udfordret og udfordrende urmusik med trommesættet som grundsubstansen i langsomt faseforskydende og sofistikeret primale energiudladninger. Toke Tietze Mortensen og Tobias Kirstein er mændene bag duoen – de er begge uomgængelige skikkelser på den danske eksperimentalscene, især centreret omkring spillestedet Mayhem og pladeselskabet og kunstnerkollektivet Yoyooyoy. Listen over grupper og projekter, som de to har medvirket i, er alenlang, og den udvides tilsyneladende kun eksponentielt med tiden. Det fine pladeselskab, Cejero, udgav tidligere i år gruppens første plade,

masteret af Rashad Becker i Berlin. A-siden var det rene eksempel på den nærmest zen-lignende med buldrende trommetrance som duoen producerer, og B-siden var en form for remix, en heftigt effektbelagt og langt mere elektronisk baseret udgave af samme. På PHONO14 er duoen udvidet med Oliver Hoiness (Skammens Vogn, Joy L m.fl.) og Andreas Pallisgaard (Choir of Young Believers, Pinkunoizu) på guitar og elektroniske effekter. To\ Tos koncerter er heftige, næsten exorcistiske udladninger af ren, sitrende elektricitet og tromlende, changerende rytmik – trommer og svedende kroppe i total forening - en technoid naturkraft, der skaber søsygt duvende hulemandsraves med mere og voldsommere gennemslagskraft end de fleste andre kan mønstre.

B A N D O M TA L E R

Stellar OM Source (US) TORSDAG / 22:30 / FAF House / Techno / Experimental

Organiske house- og technoeksperimenter med blikket på dansegulvet. Christelle Gualdi er klassisk trænet musiker, kontrabassist og uddannet i musikteori fra Université Paris VIII. Det var også i Paris at hun færdiggjorde sine studier i electro-akustisk komposition. Denne baggrund omsatte hun i et væld af selvudgivelser, blandt andet sammen med Bill Kouligas, der driver det berlinske pladeselskab PAN – men det var som en væsentlig del af de sene 00’eres DIY synth-bølge, der også talte kunstnere som Oneohtrix Point Never, Emeralds og James Ferraro, at hendes musik fandt sin første, faste form. Præget af polyfonisk eskapisme, dykkede disse kunstnere dybt ned i 70’ernes kosmiske synthesizermusik, støvede den af, og satte den sammen igen i nye, kalejdoskopiske former. I 2010 ændrede købet af en spritny Roland TR-303 radikalt på hendes lyd, der gradvist via intens touraktivetet, udvidelse af maskinparken og improviserende eksperimenter, blev mere inspireret af Detroit end Düsseldorf. Denne live-baserede musik, baseret på fri-form og maskinmanipulation, var stadig flydende og, som Gualdi så

det, uforløst, da hun besluttede sig for at overdrage råmaterialet til Gunnar Wendel, bedre kendt som Kassem Mosse. Wendels melodiske, medtagne hardware-house har på mange måder tjent som blueprint for de sidste års mest interessante og nysgerrige bud på genren, og hans produktion på Joy One Mile bringer alle Gualdis bedste ideer frem og giver dem en færdig og fuld form. Live er Stellar Om Sources analoge techno-eskapader stadig bundet op på lige dele improvisation og organisk feststemning, med afstikkere til både house- og technotraditionen, men stadig informeret af hendes baggrund i den eksperimenterende kunstmusik. Et eksemplarisk bevis på, at ellers etablerede elektroniske genrer stadig indeholder et kæmpe potentiale for dedikeret udforskning, at grænserne stadig kan skubbes.

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

NHK’Koyxen (JPN)

TORSDAG / 21:30 / FAF Techno / Hip-hop / Experimental

Japansk multikunstner laver elastisk eksperimentalmusik. Kouhei Matsunaga aka NHK’Koyxen aka NHK aka NHKyx aka NHKwifi er uddannet arkitekt, tegner, og frembringer af forvreden og farverig bastung elektronisk lyd. Han har en baggrund i eksperimenterende computermusik, hardcore techno og improbaseret hiphop (blandt andet sammen med rapperen Sensational fra Jungle Brothers og High Priest fra Anti Pop Consorium) og har desuden samarbejdet med kunstnere som Merzbow, Sean Booth fra Autechre, Mika Vainio, Conrad Schnitzler, Asmus Tietchens og mange flere. Kouhei Matsunagas frenetiske arbejdshastighed og kunstneriske bredde taget i betragtning, var måden hvorpå man kunne præsentere en bare tilnærmelsesvist udtømmende mængde af Matsunagas vidtfavnende kunstneriske virke på PHONO14 ligetil: at booke ham to gange. Han spiller således en koncert på dagsprogrammet på Brandts (under et endnu ikke

Holly Herndon (US)

afsløret alias), og en på aftenprogrammet i FAF-siloen som sin mest anvendte musikalske persona, NHK’Koyxen. Som NHK’Koyxen er det den dansable techno og electro, der udgør det letopløselige grundlag for hans fritflydende fortolkninger af ravemusik. Det er under dette alias, at han har udgivet hidtil tre plader på PAN i sin egen serie kaldet Dance Classics – en titel, der måske nok kunne tolkes ironisk, men som alligevel ikke er fuldstændig ved siden af. Det er musik, der absolut er dansabel - men som alligevel er dybt besynderlig, dekonstrueret og konstant benspændende. En rytmisk og genremæssigt elastisk lyd, der er en form for sum af alle de genrer, han ellers gør sig i.

TORSDAG / 20:15 / FAF Vocal / Electronica

Transhuman kormusik tappet direkte fra datastrømmen. Hos Holly Herndon bliver den elektroniske musiks mest grundlæggende tematik – forholdet mellem mennesket og maskinen – til en konceptuel og samtidig meget konkret udfoldelse af stemmens klang, elektronisk behandlet og sat sammen i fraktale, digitalt genererede mønstre. Hun anvender sang, samplede stemmer og lyden af åndedrættet som grundstenene i en musik, der behandler stemmebåndenes udtryksfulde fysik som databidder, som de- og rekonstruerede strømme af information. Holly Herndon, der oprindeligt er fra Tennessee, har en mastergrad i elektronisk komposition fra det berømte Mills College. Men lige så vigtigt er hun opfostret i Berlins techno- og klubmiljøer, og hendes musik udspiller sig som en konstant forhandling mellem

disse to tilsyneladende uforenelige musikalske tankesæt. Eller rettere, hendes musik benægter at der skulle findes en sådan uoverstigelig afstand – vel er den abstrakt og intellektuel, men den er også samtidig sensuel, udadvendt rytmisk og fyldt af melodiske pop-elementer. En perfekt balanceret afvejning af eksperiment og tilgængelighed. Herndons musik lader stemmen harmonisere frit med sig selv og med de fremmedartede klange af elektronisk genererede lydbølger og giver maskinerne en egen stemme. Det er transhuman kormusik tappet direkte fra datastrømmen – digitale salmer dedikeret til mennesket og dets grænseløse opfindsomhed.

B A N D O M TA L E R

Pantha Du Prince & The Bell Laboratory (DE/NO) SØNDAG / 21:00 / POSTEN Minimal / Classical / Experimental

En musikalsk og logistisk magtdemonstration - og en værdig afslutning på PHONO14 Årets absolut mest spektakulære koncert er et usædvanligt sammenstød imellem en eksperimentel techno-producer og klassiske musikere, imellem elektroniske kredsløb og fysiske instrumenter af overvældende størrelse. Nærmere betegnet et tre-tons kirkeklokkespil, på fransk kaldet et carillon, som udgør rygraden i Pantha Du Prince og norske The Bell Laboratorys elektronisk-klassiske kompositioner. Hendrik Weber aka Pantha du Prince har længe arbejdet i grænselandet mellem techno og en form for moderne kompositionsmusik. Han har stået bag et væld af remixes for blandt andre Animal Collective, Trentemøller, Philip Glass, Depeche Mode og Bloc Party, og har med minimalismen som den store fællesnævner forsøgt på én gang at overskride den elektroniske musiks grænser og at (gen)forene den med en lang klassisk tradition, hvor technoens klange, teksturer og rytmik møder

sakrale harmonier, field recordings og nye kompositions-strategier. Pantha Du Princes musik har altid været præget af klirrende, ringlende synths, der tegner intrikate spind af toner henover svulmende basgange og præcist dansable beatstrukturer. Sammen med The Bell Laboratory forfølger Weber sin fascination af klokkens musikalske potentiale som både melodisk og rytmisk instrument til et ultra-ambitiøst højdepunkt, inspireret af alt fra post-rock til klassiske komponister som Terry Riley, Phillip Glass og minimalisten over dem alle: Steve Reich. Få instrumenter kan vække så mange og rige associationer som klokken - få instrumenter er så gennemsyret af historie og har en tilsvarende musikalsk og emotionel spændvidde: fra bombastiske og frygtindgydende alarmklokker, der ringer, når fjenden står for døren, til æterisk og mere spinkelt vævende,

som i kirkernes klanglige forkyndelser. Klokkespillet er et instrument, der gør bronzens fysiske soliditet til et medium for religiøs og romantisk transcendens. Hos Pantha du Prince & The Bell Laboratory indgår klokkerne sammen med vibrafoner, en overflod af percussion og elektronisk genererede beats og klangflader med en virtuos lethed, der står i skarp kontrast til instrumenternes tyngde. Pantha du Prince & The Bell Laboratorys koncert søndag aften på Posten er en unik mulighed for at opleve den elektroniske musik i en helt ny og overvældende sammenhæng. En musikalsk og logistisk magtdemonstration og en værdig afslutning på PHONO14.

B A N D O M TA L E R

Foto: Tobias Nicolai

Charles Cohen / Morphosis (US/LB) SØNDAG / 19:00 / POSTEN Experimental / Modular / Synth

To generationer af grænsesprængende elektroniske musikere mødes. At det var Rabih Beaini aka Morphosis der skulle bringe Charles Cohen ud af obskuriteten og give ham den eksponering som hans kunst så åbenlyst har fortjent, er én af disse fantastiske musikhistoriske kortslutninger, som internettets totale tilgængeliggørelse af al musik har affødt så mange af. Hvis man ikke vidste bedre skulle man tro at Cohen havde haft en stor indflydelse på Morphosis’ analogt organiske house- og technoeksperimenter: ligesom Cohens henter den inspiration i (mellem)østlige musiktraditioner og en jazzet spiritualitet, motorisk-maskinelle beats og en dyb, næsten primitivistisk rytmeforståelse. Men ikke desto mindre er det blot to år siden af Beaini stiftede bekendtskab med Cohens musik, som indtil da primært havde vundet udbredelse i hjembyen Philadelphias eksperimenterende danseog teaterscene. Beaini insisterede på at udgive alt hvad Cohen ejede og havde af gamle og nyere optagelser – og disse optagelser blev til fire vinyler, der indeholder noget af

det bedste og smukkeste synthesizermusik, som internet-æraen har gravet frem af glemslen. Det er på det nærmeste ufatteligt hvor ny og frisk Cohen musik lyder. Der er ekkoer af kosmisk elektronisk kraut såsom Cluster, og melodiske repetitioner der minder om den balinesiske gamelantradition – men Cohens særlige, sprødt skeletale kompositioner minder vitterligt ikke om meget andet. Hans instrument er den semi-modulære Buchla Music Easel (en synthesizer omtrent på størrelse med en kuffert), som er lidt af en teknologisk kuriositet: Charles Cohen er en virtuos behersker af alle dens aspekter, og formår at vride de mest vidunderlige lyde ud af dens slidte kredsløb. Runde, elastiske bobler af blød klang stiger op fra klirrende, frostsprød percussion – droner forvandles til mikrotonale melodier og concrète-klingende lyde, som af trafikuheld, der panorerer på tværs af lydbilledet blot for at opløses til underspillet og nærmest poppet melodiøsitet.

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

Ekoplekz (UK)

FREDAG / 17:00 / BRANDTS Noise / Electronica

Oldschool fremtidsmusik fra egensindig outsider. Nick Edwards er en af den elektroniske musiks mest notoriske outsidere. Med et hav af aliaser og udgivelser bag sig og samarbejder med blandt andre Mordant Music og Bass Clef, har Edwards altid bevæget sig i periferien af den elektroniske musik, hvad end han har kastet sig over dubstep, noise, collagemusik eller noget helt fjerde og mere bizart. Det obskure er Edwards hjemmebane – når han er bedst, skaber han uhørte og komplet vidunderlige besynderligheder, medtagne af mudret lyd, sløve rytmesekvenser og klagende filtereffekter. Hans seneste (og måske bedste) plade, Unfidelity, der er udkommet på Mike Paradinas’ Planet Mu, er på mange måder en tilbagevenden til en tid hvor electronicaen stadig havde en aura af fremtid omkring sig – paradoksalt nok, idet pladen er lavet på antikveret udstyr

Container (US)

og optaget med mildest talt tvivlsom lydkvalitet på 4-sporsoptager. Ikke desto mindre er den en aldeles fremragende og samtidig temmelig ituslået affære - en omtåget, retrofuturistisk og mere end en smule tjaldet analog udforskning af blippende science-fiction, hiphop-influerede beats og underspillet, halvkvalt melodisk materiale. Ekoplekz er på den måde lidt af en anomali, der undflyr de fleste musikhistoriske fortællinger, og eksisterer i sit eget utilpassede univers, hvor der stadig kan vrides nye lyde ud af gammelt grej – og hvor drømmen om en fremtid befolket af musikalske robotter står dugfrisk i erindringen, selvom musikken selv er hemmelighedsfuldt dagdrømmende og dens ærinde på overfladen uklart.

FREDAG / 01:00 / FAF Techno / Noise / Psychedelic

Støjende funk og brandfarlig techno. I de sidste par år har technoen fået en løbende brændstofindsprøjtning fra de regulære horder af gamle noisemusikere, der har opdaget glæden ved et brutalt 4/4-beat. Ren Schofield aka Container er et af de bedste eksempler på en sådan udveksling imellem de to genrer, med en stribe udgivelser af mildest talt eksplosiv karakter, hvor rustne støjflader møder henfaldne men hårdt rykkende rytmer. Med støjende sideprojekter som Form A Log og Japanese Karaoke Afterlife Experiment har Schofield primært gjort sig i punket og hårdnakket amerikansk noisemusik. Som Container har han dog på ganske kort tid udgivet sin skingre undergangsfunk på prominente undergrundsselskaber som Liberation Technologies, Spectrum Spools og Morphine, og kombineret det med

hyppige koncerter, hvor brutalt opklippede bølger af nedbrudt, hakkende techno udgydes i overvældende barrager af fysisk og psykedelisk larm. Hvis betegnelsen ”noise-techno” er blevet lidt af en kliché, er det kun fordi kunstnere som Container sætter barren så højt – det er en musik der på overfladen er ligetil at replikere, men svær at forløse. Schofield er en mester i tilsølede synth-flader, der er som valset ud i hedt stål, og knudrede beats, der skjuler en egentlig ganske sofistikeret og udpræget funky fornemmelse bag et overstyret og sammenstyrtende lydbillede. Holdt sammen af et elastisk og ulmende rytmisk skelet, er Containers nærmest selvantændelige musik det perfekte soundtrack til fredag nats efterhånden traditionelle nedsmeltning af en technokoncert.

B A N D O M TA L E R

James Holden (UK) FREDAG / 22:30 / FAF Experimental / Modular

Perfektionistisk electronicakunstner frembringer rituelle rytmer på modulære synths. James Holdens nye plade, The Inheritors, er et monstrøst, 80 minutter langt storværk, der fuldt udfolder hans fascination af primitiv, modular trance, krautrockens motoriske gentagelser og psykedelisk solstrejfede synthfigurer, freejazz og hedenske ritualer. Den understreger på hårdnakket og konsekvent vis, at Holden er svær at indfange og endnu sværere at fastholde. En alsidig, nysgerrig og egensindig kunstner, der formår at kombinere en perfektionistisk sans for detaljen med en improviserende og dybt intuitiv onetake tilgang. Som mange andre elektroniske kunstnere i disse år, har Holden erstattet laptoppen med modulære synthesizere. Det er en langt mere fysisk, fejlbarlig og håndgribeligt måde at lave musik, hvor patchkabler og knobs står i stedet for algoritmer og museknapper. Denne form for hardware yder en helt anden modstand, hvor tilfældigheder og maskinernes idiosynkrasier gør dem til en musikalsk medspiller, til entiteter der taler med, har personlighed, kan kontrolleres eller

sættes fri. Der er således ikke mindre virtuositet forbundet med at mestre modulerne end andre instrumenter, og Holden er om noget virtuos. Hans klare vision og suveræne kontrol over sit udstyr resulterer i en luftig, flydende masse af elektronisk information, transmitteret som lydbølger, der svæver frit rundt i æteren som et viltert tonemylder af modulære lydbidder - for så at fortættes og udkrystalliseres til genkendelige rytmiske og melodiske strukturer – og sprænges ud i sine elementære bestanddele igen i mødet med skingrende saxofoner og skurrende støj. En technoid ur-suppe af elektronisk genereret musik, der på en eller anden måde lykkes med at lyde som noget primitivt og oprindeligt og ramme noget dybereliggende og basalt menneskeligt, en i-rygsøjlen-indlejret rytmisk substans.

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

Jahiliyya Fields (US)

FREDAG / 19:00 / FAF House / Synth / Experimental

Ny-psykedelisk indre rejse henover sjælens glimtende himmelhvælv.

Torn Hawk (US)

Det amerikanske pladeselskab L.I.E.S. (Long Island Electrical Systems) har med titler som ”Music For Shut-Ins” selv været med til at sætte ord på den introverte udgave af eksperimenterende house og techno, som de fleste af selskabets kunstnere gør det i. Knækket, hardwarebaseret, temmelig psykedelisk og i det hele taget ikke orienteret nær så meget mod dansegulvet, som mod et publikum af freaks med forkærlighed for støjende lofi-eskapader afspillet i hovedtelefoner på et mørkt kælderværelse.

indre rejser henover sjælens glimtende himmelhvælv til sig. Morandi bevæger sig nogle gange i de samme ydre regioner som Jamal Moss’ afro-futuristiske house, og nogle gange i et østligt klingende tonehav, der nærmest vækker mindelser om den ellers så udskældte new age.

Den enigmatiske Jahiliyya Fields, også kendt som Matt Morandi, er åbenlyst blandt ligesindede på selskabet. Men han er samtidig rundet af den ny-psykedeliske bølge af kunstnere, der har taget langstrakte sequencer-forløb og udkogte

ørehængere klinge ud over repetitiv rytmik, der vrides og klippes kaotisk fra hinanden til mærkelige mutationer. Musik for indelukkede enspændere på mentale interstellare udflugter.

Med forskruede house-beats som det ustabile fundament for boblende, skurrende synthflader, skruer Jahilliya Fields op for de kosmiske klanges selvlysende farvespektrum og lader sine mærkeligt melodiske og fremmedartede

LØRDAG / 19:00 / FAF Chillwave / Synth

Amerikansk retrofanatiker genanvender glemte lydlandskaber. Den Brooklyn-baserede audio-visuelle kunstner Luke Wyatt aka Torn Hawk har - ligesom Jahilliya Fields, der også er at finde på årets program - udgivet på det toneangivende pladeselskab L.I.E.S. (Long Island Electrical Systems). Det siger en del om selskabets musikalske udsyn og bredde, at Wyatt sender sine guitarprægede lo-fi-collager ud herfra – men det siger naturligvis også meget om Wyatts musik, at netop L.I.E.S. har valgt at udgive den.

fra nabolejligheden udgør grundstammen i en musik der svæver æterisk og knækker uventet, med lag af guitarstøj, cheesy syntharbejde, melankolske melodier og en generelt tilbageskuende anvendelse af obskure og underlødige lydbilleder. Hans sfæriske og særegne blanding af effektbelagt, ekkoende guitarfigurer og medtagne, pixelerede beats udfoldes som en fragmenteret krydsklipning mellem halvt udviskede minder og referencer som nostalgi i grynet lavopløsning.

Hvis alle ikke allerede havde glemt betegnelsen chillwave, så kunne Torn Hawks nedslidt nostalgiske bearbejdninger af 80’er- og 90’erklingende VHS-lyd med tyk inspiration fra filmmediet godt henregnes til et eksempel på genren når den er bedst. Trommemaskiner der lyder som om de kom

B A N D O M TA L E R

Acid Symphony Orchestra (FIN) TORSDAG / 19:00 / FAF Acid

Acid Symphony Orchestra er et af de mere ekstravagante indslag på årets program. Orkestret er dannet af den finske producer og DJ Jori Hulkkonen, som en våd drøm for alle hardware- og acidfetischister. Hele 10 mand på hver deres Roland TB-303 Bassline Synthesizer den måske mest ikoniske musikmaskine i verden, som har nogenlunde samme betydning for den elektroniske musik som elguitaren har for rocken – dirigeret af Hulkkonen på enten TR-707 eller 808. TR-303’eren er ganske enkelt lyden af acid. Maskinen, der kom i 1982, var egentlig tiltænkt singer-songwriters, der kunne bruge den som akkompagnement i studiet eller øvelokalet. Den havde dog det store problem, at den på ingen måde lød som en bas. Enkelte rockbands brugte den faktisk, fx Orange Juice på deres hitsingle ”Rip It Up”, men i det store og hele var den en fiasko, indtil elektroniske kunstnere i midten af 80’erne opdagede maskinens muligheder for at lave bevidsthedsudvidende og komplet forvrængede filtereffekter, og dermed fødte genren acid house.

Acid Symphony Orchestra bygger videre på denne arv, men i et yderst usædvanligt set-up bestående af hele 10 maskiner – én til hvert medlem af gruppen – der bruges til at skabe lange, improviserede og stort anlagte ”acid-symfonier” under dirigentens kyndige vejledning. Det er med andre ord et ekstraordinært og teatralsk bud på en traditionsrig genre, der åbner FAF på PHONO14. Det totale, smoking-klædte acid-angreb. Dirigent: Jori Hulkkonen Medlemmer: Jesper Dahlbäck, Aku Raski, Kalle Karvanen, Kimmo Oksanen, Jussi-Pekka Parikka, Tatu Peltonen, Janne Puurunen, Petri Salonen, Tuomas Toivonen, Johannes Auvinen, Juha Matinmäki, Jani Lehto, Tuomas Salmela, Klas Lindblad, Timo Ahlqvist and Valtteri Mäki

PHONOFESTIVAL.DK

B A N D O M TA L E R

Roly Porter performs Life Cycle of a Massive Star (UK) FREDAG / 20:00 / FAF Experimental / Noise / Symphonic

Tidligere dubstep-pionér opfører monumentalt værk om et himmellegemes fødsel og død. Britiske Roly Porter startede karrieren som den ene halvdel af Vex’d, der var en af de mest stilsættende dubstepgrupper, da genren endnu var i sin spæde vorden. Siden da har Porter bevæget sig ud i helt andre og langt mere avantgardistiske farvande med en dyster og dronebaseret musik, der trækker lige så store veksler på ambient, noise, klassisk og højkonceptuel prog, som den gør på dubsteppens aggressive basangreb. I 2013 udgav Porter ‘Life Cycle of a Massive Star’. En 35 minutter lang konceptplade, der byggede et enormt lydunivers op omkring et kosmisk stjernelegemes liv og død. Pladen blander vulkansk ulmende klangflader, der slår ind over lytteren som kosmisk stråling, med et storslået narrativ, hvor menneskets uendeligt korte tilværelse og eksistentielle kvaler sættes over for det den uafvendelige kosmiske cyklus af tilblivelse og destruktion. Porter arbejder stadig med en tektonisk massiv og lavfrekvent lyd, men i langstrakte

og filmisk glidende sekvenser, hvor sitrende droner gradvist ekspanderer til majestætisk glitrende spiralarme af brusende støj. Som en astrofysisk pendant til de videnskabelige udforskninger af den elektroniske lyds grundlæggende bestanddele, der udføres af beslægtede grupper som fx Emptyset, er Porters musik præcis og afmålt - men nærmest Wagnersk i sin ambition og konceptuelle skala. Strygere, herrekor og lineære kompositioner der bygger evigt op mod en uafvendelig konklusion, er ikke fænomener der er nemme at finde i eksperimenterende, elektronisk musik. Men Roly Porters genremæssige udblik lader til at være lige så ekspansivt som hans musik, og med ‘Life Cycle of a Massive Star’, der på papiret kunne være gået komplet under i prætentiøs, patetisk navlepilleri, er det lykkedes ham at skabe et mørkt, ekstatisk og lydmæssigt ufattelig dynamisk værk, som han opfører i sin helhed på PHONO14.

corabelle.dk

dj set & rage moodymann nina kraviz alo wala tropkillaz + many more august 23, 2014

CORABELLE Roskilde Festivalâ&#x20AC;&#x2122;s electronic little sister - just 30 minutes from Copenhagen

#PHONO14 facebook.com/phonofestival Twitter: @phonofestival Instagram: @phonofestival phonofestival.tumblr.com

PHONOFESTIVAL.DK