CITAT_13 by Magasinet CITAT

KOLOFON OMSL AG

REDAK TION

Foto af Lasse Bak Mejlvang TRYK

Seedorff Publishing

Andreas Thorsen Larsen (ansv.)

Katrine Jo Andersen

Malte Kristiansen (foto)

OPLAG

Camilla Rønde (foto)

1500 WEB

www.magasinetcitat.dk FINANSIERING

Citat er finansieret af annoncer Anne Gry Skriver

SKRIBENTER

Babak Arvanaghi

Asger Ladefoged (foto)

KONTAK T

Lars Just (foto)

Magasinet Citat Journalisthøjskolen Olof Palmes Allé 11 8200 Aarhus N citatred@mail.djh.dk

FOTOGRAFER

Signe Lene Christiansen Sisse Dupont Heidi Rømer Carolina Luisa Harkort Lise Benthin Præstgaard Simon Bruun Fals Rikke Gjøl Mansø Mie Brinkmann Mathias Aleksander Olsen Malte Kristiansen Natalie Stratigos Ditte Lysgaard Holm Claus Bøge Jensen Lasse Bak Mejlvang Kathrine Højte Lynggaard Frederik Korfix Schultz Sarah Schannong !"#$#%$&&'&()*+,-'./0!"#$#%$&&'&()++12345311++15647++8"9)+1

Citat er produceret af studerende fra Danmarks Journalisthøjskole.

!"#$%$&'(&)'*+,-. :&$87$2'.6/)2%'+6#)28$2 ;'0)&8'3&118 <2'2"'=2%$&8>?$/8$'418$& @ $//$&'?>&'%$2A

,/$'012% 3/"4$2%$'5#6768#69 !"#$%"&$'()&*$+,*$-',#. /,#$,&0"&#,$1&,22,0)*)3 '&"0$'-4,&$',#,&52*$2-#, 60$4-+,&,7$89+"')'-2:; 2:&-+*$0)&$2:&-+*;$<-==,+, 0)&$<-==,+,7 !"#$%&'()

>,#$0)&*&-#=-'$=-==,$<&?'2<)'; 2:&,4,*$-$,*$@?#+&,*$21&)'$)' =-',$*-=$"*$2=A$)1$-7$>$ 8,*,&$B)2,;$ /"#2:$C)@@?#-:"*-)#20)&,#-#' **#$%&'()

B1)'3=?/8)2?'C6/D B=81E)/8E$'96&7&F77$& @ 3676?&)G$&'6?' (6&7F//12?$&')(' +)2'5$&8862 D"#$8,&22)#$%"&$0)*)'&"3 0,&,*$"==,$+,$2*)&,$-#+,# 0)&$("EE$)'$&)F:7$!,&$,& %"#2$%-2*)&-,$G @,+$+, <,+2*,$<-==,+,&7$ H+:)@@,&$I7$"1&-=7 *"#$%&'()

5/=8M

H&$78'5&$88$(676' IJKJLKK

J==,$KLM$0)*)2$0&"$ A&,*2$?+2*-==-#'7$ +*#$%&'()

NNNO(6&/)?$7)P6=&O%E KJQ'&)R)7'4$%'R$871//12?'9S'46&$8'#P$DD$81%$O

Vil du med udenfor og lege? Eller du er måske holdt udenfor?

LEDER

Ordet udenfor har mange betydninger. Man kan være udenfor som i jord forneden og himmel foroven. Man kan være det, når man bryder med normen. Eller når man er udenfor mod sin vilje – uden for døren, uden for en gruppe eller udenfor i et samfund. Man kan være ude af sig selv, uden for rækkevidde eller bare langt ude.

Udenfor. Begrebets dobbelthed fascinerer, og derfor bevæger denne udgave sig udenfor.

Som gadebarn eller arbejder i Indiens største slumkvarter, er man holdt udenfor velstanden. Når man er heks, brygger eliksirer mod tømmermænd og har kranier på boghylderne, er man uden for normen, selvom man har et kørekort og en pædagogisk uddannelse. Livø er næsten øde, når den er uden for sæson. Så bor her kun syv mennesker, ude midt i Limfjorden, langt fra fastlandet. Tag magasinet med udenfor og læs. God fornøjelse. Redaktionen

INDHOLD 04 12

KALD MIG HEKS

Kost, kat og kranier i Rold Skov

TWINDOG

Velformet, siamesisk fastfood

ANDEN I MIT LIV

HERRNHUTTERNE I CHRISTIANSFELD

DHARAVI

38 44

For donaldister er Anders And en livsstil

04 21

Herrnhutterne har klonet deres byer over hele verden Fotoserie fra Indiens største slumkvarter

TAG MIG MED TIL DIT DRØMMELAND

Lucide drømme og dæmoner

ØEN UDEN FOR SÆSON Der bor syv mennesker på Livø

WEB PROFESSOR POKÉMON

Tredobbelt danmarksmester i det japanske animeunivers

28 45

KALD MIG HEKS Hekse flyver på koste, danser i fuldmånens skær og brygger eliksirer med bevortede næser. Eller gør de? Dannie Druehyld har kørekort, læser politiske bøger i glødelampens skær og bager boller. Hun er lidt som alle os andre. Og dog.

Af Lise Benthin PrĂŚstgaard (tekst) og Sisse Dupont (foto)

Udenfor flagrer de spraglede, tibetanske bedeflag i takt med de pastelfarvede karklude. Den røde kat, ikke sorte, sidder højt oppe på fuglekassen og skuer ud mod den sneklædte gårdsplads. Langt ude i Rold Skov, dér hvor

mærke, at det ikke er et helt almindeligt hjem med Hr. og Fru Danmark og deres Ikea interiør. En hund på størrelse med en lille hest tager imod, efterfulgt af dens ejer – Dannie Druehyld, som viser sig at være endnu mere

vejen ender, bor Dannie Druehyld, Danmarks eneste folkeregistrerede heks. Her bor hun

hekset end ved første øjekast. Hendes store hænder bærer præg af et

sammen med sine dyr, de tæmmede og de vilde, de synlige og de usynlige. For hekse er der nemlig mere mellem himmel og jord, end hvad øjet kan se. De tror på skovens væsner som elvere, spøgelser og nisser. Allerede efter at have banket på kan man

langt liv, og et fast håndtryk og blikket i de markerede øjne efterlader ingen tvivl. Sammen men den store næse, guldtanden og hatten over det lange, stålgrå hår får man indtrykket af at stå ansigt til ansigt med en arketypisk heks. Det er ikke svært at forestille sig, hvordan

hendes fødder har danset rundt til heksedans om bålet, og hvordan de grove hænder har ledt længe i skoven for at samle magiske urter. ”Da jeg startede med at være heks, var alle automatisk bange for mig, fordi jeg var an-

og stearinlysene kaster skygger på stuens indretning, som er langt fra den musselmalede sirlighed. Reoler med kranier og ukendte ting i syltetøjsglas, indiske figurer, udstoppede dyr og ja, selvfølgelig – koste.

derledes. For hvis man kigger på mig, så er jeg jo en arketypisk heks,” siger Dannie Druehyld

Efter at have diskuteret Bin Laden-familien, som hun er ved at læse en bog om, Gadaffis

selv.

jomfruelige livvagter og landbrugspolitikken udbryder hun; ”Nå, hvad vil du gerne vide?” og sætter sig godt til rette. Spørgsmålene står i kø til kvinden, som har danset heksedans, lavet flyvesalve, boet i Indien og bagt kærligheds-kager

KRANIER OG MUSSELMALET PORCELÆN Efter en skovtur i heksens rette element står den på urtethe, kanelstang og frisk frugt serveret på musselmalet kaffestel. Ilden fra pejsen

med menstruationsblod. Men hvad er en heks egentlig - og kan man overhovedet være det i dag, hvor alt skal videnskabeligt bevises? ”For det første har hekse aldrig eksisteret og eksisterer ikke ud fra den forestilling, der er. For hekse er mennesker. Min tese er, at der, hvor du har dine rødder, har du altid ideer, der arves. Og selvom det er 9.000 år siden, så bliver du ved med at have disse ideer.” Derfor bygger hun sine traditioner på ældgammel folketro om naturens magi, der er gået i arv fra kvinderne i hendes familie. Ordet heks stammer fra ”hagadisse”, som betyder skovens ånd. ”Ved at kalde mig heks gør jeg mig selv ufarlig. Før troede de, at jeg skjulte noget. Hvis man tror, at alle er mod én, så tror man også, at alle er farlige. Hvis man ændrer den bevidsthed, så ændres hele ens udstråling.” Dannie Druehyld begyndte at kalde sig heks for 40 år siden sammen med en gruppe kvinder i et feministisk oprør. De kaldte sig også Gudinde-bevægelsen og Øko-feministerne. ”Vi ville lave en ny vej og en ny viden. Vi mente, at den dekadente kultur var på vej ned. Man kunne ikke leve på den måde, man gjorde, man ødelagde Moder Jord. Vi ville have en mulighed for at stoppe det, fordi vi mente, at vi var særligt udvalgte, os hekse. Sat her på Jorden til at bringe opmærksomhed på det,

”Danske hekse kunne ikke flyve. De red på mandfolk. De tog en god mand og red ham til”

både magisk og ved at forbinde os med jorden og gudinderne. På de 40 år har vi mistet alt, vi kæmpede for. Det står slemt til med skovene, og der er næsten ikke nogen blomster tilbage. Det var vores motivation, at vi levede for Moder Jord i denne her inkarnation. Punktum. Prut.” GRØNSTRØMPET FEMINISME Dannie Druehyld har nu sat sig på hug i stolen og gestikulerer ivrigt, da snakken falder på klimapolitik. Hendes grønne strømper titter frem, nærmest symbolsk for den kamp hun har byttet ud med rødstrømpernes. Ligestil-

det, andet end at forskrække mandlige journalister, som var bange for, at heksene ville influere deres koner. I dag er tiden en anden, og selvom hun stadig kæmper for sine mærkesager, prøver hun også at affinde sig med naturens og samfundets forandringer. ”Nu har jeg frigjort mig, jeg skal også dø, og der er kun én planet Jorden. Næste gang må jeg lade mig genføde på Venus.” ”VI ELSKER DANNIE DRUEHYLD” Det er tydeligt, at en moderne heks anno 2011 ikke kun bruger tid på magiske urter og røg-

lingskampen optager hende dog stadig. ”Der er tre store religioner, der dominerer

else. I dag er det en politisk engageret heks, som

verden; mand, mand og mand. Vi ville have vores liv og død tilbage, det var formålet med vores gruppe. Vi gik nøgne ned til stranden, tog tang på, gik op og dansede, og så erklærede vi, at vi var de nye hekse.” Hun mener dog ikke, at de fik noget ud af

levende fortæller om, hvordan vi ødelægger naturen, og hvor hurtigt hun kan mærke det. Hun mærker det, når hun går barfodet rundt udenfor, bader i sneen eller henter vand ved den lokale brønd. ”Naturen er i den grad syg og i ubalance.

Mennesket er natur, og Moder Jord vinder altid. Det er mangel på respekt for naturens kræfter. Jeg mener, at landbrugspolitikken i dag er idiotisk – det er katastrofalt! Jeg er ved at blive idiot af, at naturen er oplevelsesorienteret. For eksempel når du er nødt til at have høretelefoner på for ikke at blive forstyrret af naturen, det vilde skidt.” Udenfor er der sort som en ravn, og rummet bliver kun oplyst af et stearinlys, som kaster lange skygger i rummet. Hun har boet her i mange år og er glad for det, men i starten var det ikke let at være så anderledes. ”Dengang jeg startede med at kalde mig

bare kunne klæde mig ordentligt.” Siden da synes hun, der har været et kæmpe fremskridt med nutidens generations-skift, og at folk er mere åbne over for hendes alternative måde at leve på. Men folk har altid haft en holdning til hende. ”For eksempel da min datter, stakkels datter, kom hjem fra skole og sagde “Nu kan du gå på vandet”, for det havde hun hørt. Nej, det kan jeg ikke, men jeg kender vejen over. Jeg vil ikke sige, jeg gør det tørskoet, for jeg går med bare tæer, men jeg ved, hvordan jeg bevæger mig i de miljøer. Der opstod mystik om mig.” En mystik, der lever videre, både lokalt og nationalt, for eksempel i form af hendes Facebook-fanside ”Vi elsker Dannie Druehyld”. Den har 289 medlemmer, der hylder hende for hendes hekserier. LANGT FRA FAMILIEN DANMARK

heks, gik jeg ikke åbent frem, for i begyndelsen var der fantastisk meget modstand. Folk var

Selvom Danmarks officielle heks er populær blandt mange for sin alternative livsstil og op-

virkelig bange for hekse.” Da hun flyttede hertil for 30 år siden, fik hun et chok. Hun kunne ikke få arbejde som pædagog. ”Man kunne ikke byde de nordjyske børn at have en rollemodel som mig. De mente, jeg

skrifter på alt fra flyvesalve til drageblodsolie, mener hun ikke, det er en livsstil for andre. ”Folk synes, det er spændende, men de kunne ikke leve sådan. Det kunne ikke engang min egen familie. Det er noget tidløst, der vil forsvinde”

Og til spørgsmålet om hvordan hendes hverdag skiller sig ud fra Familien Danmark, lyder det hurtigt og rungende; ”Alt! Fuldstændig. Hr. og fru Danmark får fuldkommen neurotiske anfald, når de kommer ind.” Katten smyger sig om benene, og blæsten får kun lov til at true med sin tilstedeværelse mod vinduerne. Hvis tiden var til det, spåede Dannie Druehyld gerne om skæbnen i kort. Eller æggehvider, men det er mest for sjov. Inden det bliver alt for sent, og grusvejene for tilfygede, kommer hun dog lige med en opsang til journalistikken. ”Journalister skal tage mere ansvar. Det er meget spændende, for alt hvad jeg troede var noget værd: visdom, ånd, bøger, klassisk musik, hjerne frem for hvad skuespillerne har på af undertøj, og hvem der boller med hvem. Hvor er det blevet af?” siger hun efterfulgt af et fløjt og en mimik, der ikke er til at tage fejl af. ”Jeg tror ikke, det er virkeligheden, jeg tror

bare, det er et mediebillede. Men der er ikke mange, der ved ret meget om politik eller interesserer sig for det.” HEKS MED MENINGER, MJØDURT OG MANDETÆMNING At være heks anno 2011 er ikke kun at have en kur mod alt og danse om bålet til Sankt Hans, men også at holde sig opdateret. Hekse har altid været anset som kvinder med en særlig viden og orientering til omgivelserne, farlig eller ej. Og Dannie viser sig også at være en bestemt kvinde med holdninger. Alt fra blomsternes tilbagegang til velstandens fremgang. ”Jeg har altid anset det her land som enormt pissebesværligt. Jeg kan ikke forstå den her velstand, og rend mig i røven, jeg kender ikke nogen, der er lykkelige for det. Jeg er pissetræt af det.” Noget hun aldrig bliver træt af, er urternes magiske kræfter. Tonen får en gladere klang, og hun springer op, da hun bliver bedt om dét,

alle kan have brug for en gang imellem: en kur mod tømmermænd. Du skal bruge mjødurt, malurt og pebermynte. Tag mjødurten når den er hvid om sommeren, der må ikke være gøgespyt i. Den bitre malurt tager kvalmen, mens pebermynten stimulerer og får maven til at falde til ro. Mjødurt tager hovedpine og utilpashed. ”Den virker altså!” siger hun på vej mod køkkenet.” Ellers kan man tage den her snaps, det smager skidegodt med pilebark.” Den uklare snaps serveres på en spiseske og smager sødt og lidt krydret. Selv tager hun en slurk af flasken. Snapsen er også god mod gigt. Gigten har hun ikke fået af kosteflyvning, for selvom hun bruger sine koste meget, er der ikke tradition for at flyve på dem. ”Danske hekse kunne ikke flyve. De red på mandfolk. De tog en god mand og red ham til.” Sådan er der så mange myter, der kan afkræftes. Men der er ingen tvivl. Flyvende eller ej – hekse findes!

Kom i praktik på JydskeVestkysten • • • • • • • •

Hos os får du kilometer i benene Vi lærer dig nyhedsjournalistik Hos os kan du skrive features Vi har et af landets hurtigst voksende websites Hos os kan du prøve kræfter med radio Vi sender dig ud i verden Hos os vægter vi praktikanternes sociale liv højt Vi giver dig plads til at lave den store baggrund

Hos JydskeVestkysten bliver du journalist, så du kan sætte dagsordenen både om køkkenbordet og på Christiansborg. Læs mere på jv.dk/praktik Syddanske Medier er et dynamisk og lokalt forankret mediehus, der består af Danmarks største regionale dagblad JydskeVestkysten, nyhedsportalen jv.dk, JVshop.dk, Danmarks største kommercielle regionale radiostation skala.fm og Vejen Avis. Mediehuset har 300 medarbejdere fordelt over hele Syd- og Sønderjylland. Hver dag leverer vi nyheder, informationer, viden, oplevelser og debat til de cirka 350.000 mennesker, der læser vores aviser, lytter til vores radio og besøger vores internetportaler. Vi er dér, hvor livet leves og tingene sker – nationalt, regionalt og lokalt.

VELFORMET SIAMESISK

FASTFOOD

INDOG

Af Rikke Gjøl Mansø (tekst) og Mie Brinkmann (foto)

Jens Hansen havde luret, at der var et marked for en siamesisk fransk hotdog. Og han var ikke bange for at få dej på fingrene. Derfor kastede han sig ud i at lave verdens første twindog – med egne hænder.

“Det er en hård verden, fastfood-verdenen. Så for at vores lille firma skal komme ind på markedet, bliver vi nødt til at skille os ud. Egentlig er det jo bare et brød med to huller, men med to chilidog-pølser og en blanding

Det er midt om natten på en fabrik i byen Poznan i Polen. Fem mænd har i flere timer æltet, formet og bagt den dej, der gerne skulle ende med at blive en fransk hotdog med to huller - med plads til en pølse i hvert hul. Det, verden vil komme til at kende som en Twindog. Omgivet af store, topmoderne produktionsmaskiner og industriovne forsøger de fem at skabe den perfekte Twindog. Det første forsøg ender med, at hullerne falder sammen. I det næste sidder de for langt fra hinanden. De første mange hundrede prototyper er ubrugelige. De skal helt ud på de tidlige morgentimer, før de fem personer endelig står med tre velproportionerede twindogs. IT’S A TOUGH BUSINESS Jens Hansen, hans makker og tre polske fabriksarbejdere kæmper denne nat for at lave den perfekte Twindog. Jens Hansen er 26 år og idémanden bag projektet, der skal skaffe hans firma, Daily Food, adgang til fastfoodmarkedet.

af sennep-ketchup i det ene hul og ketchupfransk i det andet er den perfekt,” siger Jens Hansen. Jens Hansen og hans makker pakker tre Twindogs ned i en plastikpose og placerer dem i bagagerummet i deres blå Peugeot Partner. Der venter dem en otte timer lang tur til Tulips kontor i Randers. Bilradioen holder de trætte mænd vågne med en uendelig række af popnumre. Samtalen kredser om mødet, hvor de skal præsentere de tre Twindogs. Hvis folkene fra Tulip kan lide det, de ser, bliver Twindogen til virkelighed. “Det var bare tonsvis af energidrik og så af sted. Det er svært at forklare, men jeg vidste godt, et eller andet sted i maven, at det her blev rigtig godt,“ siger Jens Hansen. FRA UNDERDOG TIL TWINDOG Ved 11.30-tiden ankommer de til Tulips kontor i Randers. Med de tre Twindogs i hånden, bliver Jens kaldt ind til møde bag en stor glasfacade. Han har været vågen hele natten, men med kroppen fuld af nervøsitet og Red Bull holder han lidt endnu. “Mine læber sov, og jeg kunne simpelthen ikke fokusere. Jeg tænkte bare, køb nu det lort!“ siger Jens Hansen. Folkene fra Tulip mærker på brødet, bider i

det og triller krummerne mellem fingrene. Og så godkender de det, imponerede over Jens’ arbejde. “Det føltes fantastisk. Det var helt ubeskriveligt. Jeg kunne jo sagtens være startet med at lave almindelige franske hotdogs, men så ville vores firma jo bare ligne alle de andre. Kampen for at gå mod strømmen har været hård – og så meget desto sødere er sejren.“ FEST PÅ POLSK Forløsningen er stor, og Jens fejrer succesen med de andre fra firmaet, som de plejer; på polsk manér. Med vodka, Sprite og isterninger. Allerede en måned efter hænger der store Twindog-bannere på alle landets Shell-stationer. Jens tager selv hen på Brønderslev Shell i Nordjylland ved midnat, den dag hans Twindog har Danmarkspremiere. Men han må skuffet konstatere, at salget først starter ud på dagen. Så han vender tilbage ved 14-tiden. Der står fem kunder i kø for at købe en Twindog. Jens tager en cola fra køledisken og står bare og kigger på folk, der køber Twindogs.

“Jeg tænkte bare: ‘Det bliver stort det her!’” Og Jens får ret. To dage efter den store Danmarkspremiere er der allerede oprettet fire Twindog-fangrupper på Facebook. Siden er der kommet tre mere til. En af dem har endda en video af, hvordan man splitter twindog’en og på den måde får to billige franske hotdogs. Og det er ikke kun på Facebook, Jens’ opfindelse har fået stor opmærksomhed. “Min søn på tre år synes jo, at den er fed. Han praler lidt af mig ovre i børnehaven. Jeg lærte ham allerede at sige Twindog, da han var to et halvt – jeg sagde bare Twindog, Twindog, Twindog til ham, indtil han selv kunne sige det.“ NEXT STOP: CAMELDOG Selv har Jens kun spist to Twindogs i sit liv, sådan rigtigt. Han smager på alle sine vareprøver fra fabrikken i Polen, men så holder han sig

ellers fra fastfood efter arbejdstid. Ikke desto mindre er der en speciel plads i hans hjerte til Twindog’en. “Den har givet mig mere selvtillid og gå-påmod – og lyst til at gå mod strømmen,“ siger Jens. Han er nu i gang med at sælge Twindog’en til resten af verden. Og så er han ved at lave dens lillebror, Cameldog’en, der er lavet efter samme princip – bare med to almindelige hotdogs. Den slags med ristede løg, rå løg, agurkesalat og hvad der ellers hører til.

Make your choice... Til pressebilleder i still og video

Goecker A/S Hejrevej 37 Jyllandsafd.: 2400 KĂ¸benhavn NV Sindalsvej 37 tlf.: 35 82 11 00 8240 Risskov www.goecker.dk

!""#$%&'(#&$#&$#)()"*$+,+(*

Nyhed

ANDEN

I MIT LIV Af Mathias Aleksander Olsen og Natalie Stratigos (tekst) og Carolina Luisa Harkort (foto)

De fleste af os vil med glæde kunne tænke tilbage på en af barndommens døsige sommerdage, tilbragt i skyggen med en iskold cola og et Anders And blad i hånden. For de fleste er Anders And netop et barndomsminde, men for nogle er forholdet til Andeby og dens indbyggere blevet til livslang kærlighed. En af dem er 31-årige Anders Christian Sivebæk. Han er donaldist.

Der er mange ting i stuen. Broderier pryder de lyserøde vægge, der står et ældre, brunt orgel og på spisebordet står en gul badeand. Men det, der først og fremmest fanger blikket, er stakkene af Anders And udgivelser, der ligger fremme på gulvet i sirlige rækker. Anders Christian Sivebæk bor midlertidigt hos sin mor i en lille by tæt ved Herning. ”Når jeg skal præsentere mig, er jeg som regel donaldist, før jeg er noget andet.” Han har over 12.000 bøger og blade med Anders And og anslår værdien af sin samling til at være over 200.000 kroner. Han åbner en dør og afslører flere stakke af blade, kanter sig forbi nogle af dem, samler

førsteudgaven af Anders And fra 1949 op og kigger kærligt på det. Han har den komplette samling af Anders And blade. ”Jeg begyndte at læse bladet i 1986. Anders And har jo længe været ugebladet. Der har ikke været andre blade for mig,” siger han, bladrer hurtigt bladet igennem og stiller det tilbage på sin plads. Han læser Anders And for de gode historier. GNIEREN OG DETEKTIVEN Anders Christian Sivebæk er en helt almindelig mand. Han har briller og kort hår. Ligner

egentlig enhver anden. Men hans sweatshirt skiller sig ud. Fra printet på maven står Anders og Joakim og kigger. Den gamle gnier er favo ritten. Anders Christian Sivebæk påpeger, at Onkel Joakim har et hjerte af guld og er blevet mildere med årene. ”Jeg har sammenlignet ham lidt med mig selv, ikke fordi jeg er stinkende rig, men fordi jeg kan huske mange af mine blade og udgivelser. På lidt samme måde kan Joakim huske hver eneste mønt han har i sin pengetank - de er souvenirs fra hans liv. “ I soveværelset hænger nogle guldbrocher med Andeby-figurer. På reolen står flere blade, og dynen er betrukket med Mickey Mouse. Det

“De tror på Andeby som et parallelt univers til vores, og på, at Andeby findes på en planet, der ligner vores meget”

Norge, Sverige, Finland og Tyskland. Den tyske forening af donaldister, D.O.N.A.L.D (Deutsche Organisation nichtkommerzieller Anhänger des lauteren Donaldismus), er ifølge Anders Christian Sivebæk temmelig fanatiske. ”De tyske donaldisters læresætning er ”the ducks are for real”. De tror på Andeby som et parallelt univers til vores, og på, at Andeby findes på en planet, der ligner vores meget, og hedder Stella Anatium. Man kan nærmest blive smidt ud for at sige, at Andeby ikke findes. Det er meget seriøs snak.”

er hele Andeby, der fascinerer donaldisten. Men Anders Christian Sivebæk synes egentlig, at musen er uinteressant; “I 30’erne var han en ret spændende fyr, der jagtede skurkene, og i en af striberne overvejer han at begå selvmord, fordi han ikke tror, at Minnie elsker ham mere. Senere hen bliver han en kedelig detektiv, der altid løser mysterierne,” siger Anders Christian Sivebæk og stikker fødderne i et par blå Anders And badetøfler. Officielt merchandise. RAP Anders Christian Sivebæk – eller Siveand blandt venner - er ikke en hvilken som helst donaldist. Han er medstifter af Dansk Donaldist Forening (RAP) og har siden 2008 været formand. Foreningens erklærede mål er at udbrede viden om Andeby-universet og skabe et samlingssted for andeelskere. Lige nu er der cirka 150 medlemmer af foreningen. Donaldisterne mødes til to årlige generalforsamlinger, hvor der plejer at være quiz, auktion og salg af gamle blade, merchandise og andre anderelaterede ting. Anders Christian Sivebæk bladrer i auktionsoversigten i et rødt ringbind. ”Jeg kunne ikke drømme om at sælge noget af min samling.” Anders Christian Sivebæk forsvinder ud i gangen. ”Det var dér, den lå,” mumler han inde fra stablerne af blade. Han kommer tilbage med en bog, hvor Onkel Joakim figurerer på forsiden. Bogen har titlen ”Her er dit liv”. Han viser, at den er signeret af Don Rosa, en af de mest kendte tegnere. Han er berømt for sin brug af detaljer. ”Det her er mit kæreste eje. Den er af min yndlingstegner,” siger han og bladrer omhyggeligt i bogen. ”Selvom jeg har læst den en milliard gange, kan jeg stadig finde nye detaljer i den.” THE DUCKS ARE FOR REAL Donaldisme er imidlertid ikke blot et dansk fænomen. Det spreder sig over lande som

SEX, DRUGS AND ANDEBY I Anders And-bladet fra et par uger tilbage blev Anders og Andersine næsten gift. Det viste sig at være en “and”. Anders Christian Sivebæk mener, at det ville ødelægge universet, hvis de blev gift. ”Det er ligesom med Rip, Rap og Rups forældre. De har været væk siden 1937. Hvor har de været henne? Hvad skulle det gøre godt, hvis de pludselig dukkede op? De er enten døde eller på stoffer.” Donaldisterne har dog lidt af et problem; ”Det, der adskiller en almindelig fan fra en donaldist er, at vi kigger efter detaljer og data, mens en almindelig fan bare kan koncentrere sig om at nyde historien.” På trods af det, er det en livslang kærlighed. En kærlighed for Anders And, der ligesom for mange andre, startede i barndommen. Når man ser på de imponerende samlinger af blade, bøger, skitser, Jumbobøger og legetøj, mærker man passionen bag. Men alene mængden af andelitteratur kan virke uoverskuelig. ”Der er så mange historier, der er så mange blade, at du aldrig ville kunne nå at læse dem på et liv. Selv, hvis du havde to liv, ville det være umuligt.”

!"#$%&'()*%+,-,.$/01/*12-'$34$(1-*,+)$5-(6+/+%+,-,$

!"#$$%&'%&(%)(*+,&%,%-.//&0.'/1( !"##"$%&''"(#)*+"$",$*"#$+*""%%"$,"*(-./$0&,$*+12$*",$3.,$/,)1$0&,$.#$-)44"$ &5#.1"$%6-,"$&1$07%*+1"$%7*&5#.1"%(",$&1$1"41+8"$*"'$+$39:$-8.%+#"#;$<=>??$$ %+11",$5",0"-#$+$3@4*"4$&1$*"4$.)#&'.#+(-"$&5#.1"%("2$*",$(#.,#",$8"*$"#$$ /"(#"'#$%7*4+8".)2$(9,1",$0&,$.#$*)$+--"$1@,$1%+5$.0$4&1"#$8+1#+1#;$

)(; 5 ' 7 %

A":%;$)*(.%1(5,+($-,;$B;CDD$+4-%;$'&'(

="$'

","

E;& E E $5@$

HERRNHUTTERNE I CHRISTIANSFELD

Af Signe Lene Christiansen (tekst) og Malte Kristiansen (foto)

Brødremenighedens adventsstjerner stammer fra 1700-tallet og bliver ved juletid hængt op på to store juletræer i kirken.

Lammet og malteserkorset pryder dugen på bordet i det spartanske kirkerum.

Et stykke kulturarv og Danmarkshistorie gemmer sig i den sønderjyske by Christiansfeld. Her lever herrnhutternes tanker om et enkelt liv og et stærkt fællesskab videre i Brødremenigheden og ikke mindst i de gamle bygninger.

Gravstenene er flade og sorte og ligger på lange lige rækker. Fra lågen og ned til enden af kirkegården løber en lige sti, der i døden deler menigheden. Mændene til venstre. Kvinderne til højre. Det eneste pynt er de nedfaldne brune blade og grene, der ligger strøet ud over Brødremenighedens kirkegård i Christiansfeld. ”Dér ligger min far,” siger Käte Thomsen og peger på en af de simple gravsten. ”Og dér ligger min onkel.” Hun peger skråt bagud på en gravsten af samme udseende. Her på kirkegården ligger familierne ikke begravet sammen, for man bliver begravet i den rækkefølge, man dør i. Det er også her, at det

er lettest at se og forstå, hvorfor Christiansfeld ikke er helt som andre danske byer. Men for at forstå hvorfor kirkegården ikke ligner en almindelig kirkegård, må vi 600 år tilbage, hvor en mand blev brændt på bålet. HERRNHUTTERNES VEJ TIL CHRISTIANSFELD Herrnhutternes historie begynder i år 1415. Her blev den tjekkiske teolog, Jan Hus brændt på bålet, fordi han i den katolske kirkes øjne var kætter. Hans tanker om, at kirkens materialisme stod i vejen for åndeligheden, var imidlertid blevet så populære, at hans tilhængerskare voksede. Det blev for meget for

den katolske kirke, der begyndte at forfølge dem. En lille gruppe søgte derfor asyl hos grev Zinzendorf i Tyskland, og i 1727 dannede de den fornyede Brødremenighed i den tyske by Herrnhut. På trods af at Brødremenigheden et par år efter udførte missionsarbejde i Danmark, skulle der gå mange år, før de også fik en by her i landet. Det var først efter Kong Christian den VII’s rejse til en Brødremenighedsby i Holland, at ideen om en lignende by i Danmark spirede. Kongen var især optaget af byens industri og håndværk, og i år 1771 indgik Kong Christian den VII og Brødremenigheden i Herrnhut en aftale om, at Brødremenigheden kunne få en by i Danmark. To år senere, i år 1773, blev de første sten til Christiansfeld lagt, og dermed opstod herrnhutternes eneste danske center. FÆLLESSKAB OG ENKELTHED Nogle hundrede år senere står Brødremenighedens nuværende præst Jørgen Bøytler på kirkegården i Christiansfeld og siger: ”I døden er vi alle lige.” Det er altså derfor, at gravstenene er ens og placering af de døde kronologisk. Han fortæller, at kirkegårdens indretning viser Brødremenighedens grundtanke. ”Menighedens fællesskab er det vigtigste fællesskab,” siger han og fremhæver enkeltheden, som går igen i byens arkitektur, men også i

Præstekjolen hænger klar i Ældsterådets mødelokale, der støder op til kirkerummet.

23 menighedens livsstil. Fællesskabet og enkeltheden er omdrejningspunkterne hos Brødremenigheden. Også formanden for menighedens Ældsteråd, Käte Thomsen, fremhæver disse. ”Vi har et fællesskab, og vi bekymrer os om hinanden. Vi lever ikke spartansk, men vi smider heller ikke om os med penge.” Hun er født og opvokset som medlem af Brødremenigheden og er i dag 69 år. Ældsterådets opgaver minder om et almindeligt menighedsråd, men en af deres vigtigste opgaver er at sørge for vedligeholdelse af de gamle bygninger, som herrnhutterne byggede tilbage i 1700-tallet. En vigtig opgave fordi byens indretning er helt speciel. Christiansfeld er for eksempel bygget som en kopi af den første Brødremenighedsby Herrnhut, og over hele verden finder man Brødremenighedsbyer, der er bygget efter samme princip. Selv i Afrika kan man finde en by, der ligner Christiansfeld. EN SMUK BY OG ET STORT ANSVAR En lille plads med et springvand er indrammet af vinterkolde lindetræer, den hvide kirke og de gamle menighedshuse. Vandet i springvandet gemmer sig for kulden, og pladsens brosten skutter sig i det grå frostvejr. Alligevel fornemmer man roen og historien i bygningerne, der tilsammen danner en åndelig kerne, hvor

resten af byen er bygget omkring. Bygningerne betyder meget for menigheden, forklarer Jørgen Bøytler og fortæller stolt, at Christiansfeld er indstillet til at komme på UNESCO’s verdensarvliste. ”Menigheden arbejder hele tiden på at holde byen ved lige. Man føler ansvar over for bygningerne og murstenene. Et godt fællesskab er jo et arbejdsfællesskab, så opgaven styrker fællesskabet,” siger han. Byplanen for Christiansfeld blev oprindelig udviklet over den samme periode, hvor man udviklede Brødremenighedens identitet. Derfor afspejler byen i dag den struktur, menigheden havde i 1700-tallet. Dengang var menigheden blandt andet opdelt i forskellige kor, for eksempel søster- og brødrekorene, som var for de ugifte i menigheden. Det koncept bruger de ikke længere, men bygningerne og byens indretning har stadig nogle vigtige æstetiske kvaliteter, der hænger sammen med menighedens tænkning, mener Jørgen Bøytler. ”Livet er godt og har kvalitet. Forholdet mellem mennesker kan være smukt. Det oplever man måske bedre i en smuk by. Jeg finder en sammenhæng mellem menigheden og byen. Dels at man som menneske lader sig inspirere af de flotte bygninger i byen, dels at menigheden føler et ansvar for, at det er et godt sted at være. Det, at menigheden lever i en kulturarv, det giver menigheden ansvar og bevidsthed om, at her er noget, der har værdi for, ja nærmest hele Danmark.” EN ANDERLEDES NADVER Træbænkene står på lange rækker i kirkerummet. Der er intet alter og ingen prædikestol. I stedet står et bord med en grøn dug, det såkaldte liturgibord, svagt hævet midt for rækkerne af stole. Hvor præstens plads i folkekirken er i bunden af et aflangt rum, er hans plads i Brødremeninghedens kirke i midten af rummet, men på den lange led. Altså er siddepladserne drejet 90 grader, og der er dermed ingen, der sidder langt væk fra præsten. Der er ingen vægmalerier i kirken. Kun et par lysekroner og gardiner. Ellers er det hvidt og lyst. ”Det er enkelt, men smukt. Vi skal ikke leve overdrevet,” siger Jørgen Bøytler og forklarer,

at præsten ikke er hævet over menigheden, derfor er hans plads ved liturgibordet heller ikke hævet synderligt, som en prædikestol i kirken er det. Nadveren er også anderledes end folkekirkens, for her kommer Jørgen Bøytler rundt med brød og vin til menigheden, som bliver siddende. ”Det er ikke sikkert, at vores måde at gøre det på er rigtig. Vi tror ikke, den er forkert, men vi tror, der er mange måder at være en kirke på. For os er folkekirken fin, men vi er optaget af, at evangeliet skal forkyndes til mennesker.” Jørgen Bøytler understreger, at Brødremenigheden ikke er en eksklusiv klub, men at

gudstjenesterne er åbne for både medlemmer og ikke-medlemmer. Spørger man nogle af byens 2.900 borgere, er de enige i, at Brødremenigheden ikke er et lukket samfund. Tværtimod lever de i fredelig sameksistens, for Brødremenigheden er en stor del af byens identitet. FÆLLESSKAB I HELE VERDEN ”Vi synes, at vi har noget specielt i byen,” siger Käte Thomsen. ”Det er vigtigt for os, at vi ikke adskiller os fra andre. Og det synes jeg heller ikke, vi gør. Vi skal jo alle have et tilhørsforhold,” siger hun

og fremhæver, at kristendommen selvfølgelig har stor betydning for deres fællesskab. En anden vigtig faktor for fællesskabet er, at Brødremenigheden i Christiansfeld er en del af den verdensomspændende Brødrekirke, der har menigheder på fire kontinenter og cirka 900.000 medlemmer. I Danmark er der omkring 400 medlemmer, hvoraf cirka 150 lever i

Jørgen Bøytler mener også, at det internationale aspekt af menigheden har betydning for identiteten. ”Vi har en meget klar bevidsthed om, at vi er danskere og bor i Danmark, men at vi også er en del af en meget større sammenhæng. Fællesskabet er meget vigtigt, for der er mennesker, der identificerer sig med menigheden,”

Christiansfeld. ”Vi finder fællesskab i hele verden og med de andre Brødremenigheder,” siger Käte Thomsen, som også spiller i basunkoret, der hvert andet år i pinsen mødes til blæsertræf med flere basunkor fra andre Brødremenigheder.

siger han og vender tilbage til byens kulturarv. ”Det er vigtigt, at den tradition og måde at være menighed på lever videre i Danmark. Vi ved godt, at den danske kirke ville overleve uden Brødremenigheden. Vi er blot en lille nuance.”

DHARAVI Af Lasse Bak Mejlvang (tekst og foto)

INDIENS

Dharavi er et af de stĂ¸rste slumkvarterer i verden. Med sin beliggenhed i midten af Indiens kommercielle hovedstad, Mumbai, spiller slummen en vigtig rolle for hele det indiske land. Ă&#x2DC;konomien vokser eksplosivt, og det siges, at uden Dharavis alsidige virksomheder og vĂŚrksteder ville Mumbai, og resten af Indien, ikke kunne fungere.

STØRSTE SLUMKVARTER

Muslimer, hinduer og kristne lever tæt side om side i slummen. Det giver en ellers uset respekt for hinandens religioner.

Genbrug er en stor indtjeningskilde i Dharavi. På denne fabrik bliver plastic sorteret efter størrelse og form. I fadet ligger små tandhjul fra gamle kassettebånd.

Dharavi blev verdenskendt, da området i 2008 lagde kulisser til filmen ‘Slumdog Millionaire’. Filmens hovedperson får uventet muigheden for et nyt liv uden for slummen, men det er langt fra realiteten for indbyggerne i Dharavi, hvor hovedparten tilhører den laveste kaste i Indien.

Dharavi spreder sine bliktage over et område på lidt over to kvadratkilometer. Optællinger tyder på, at mellem en og halvanden million mennesker bor i slummen. Der findes dog ingen præcise tal for, hvor mange der lever i Dharavi. Det siges, at befolkningstætheden skulle være elleve gange så stor som i resten af Mumbai.

Set udefra ligner Dharavi et af de fattigste steder i verden, og mange mennesker lever på sultegrænsen. Alligevel har en stor del af dem både fjernsyn og parabol i deres blikhus.

Genbrug af pap og papir er udbredt i Dharavi. Faderen til disse drenge lever af at samle brugte papkasser. Drengene har fået lov til at lege med nogle af dem.

Uddannelsessystemet fungerer fint i Dharavi, og der er mulighed for skolegang til de fleste. Alligevel driver en del af bĂ¸rnene rundt i de smĂĽ slumgader og bruger tiden pĂĽ at lege i stedet.

Alle former for traditionel indisk mad kan findes i Dharavi. I denne drengs butik bliver der blandt andet produceret dej til samosaer.

Der har været planer fra regeringens side om at genopbygge området siden 1997. Planer, der møder modstand fra indbyggerne i slummen. Regeringen truer med at lukke alle forurenende virksomheder, hvilket vil fjerne eksistensgrundlaget for mange af de familier, der lever i slummen i dag.

En stor del af beboerne har små værksteder i deres hjem. Herfra bliver der blandt andet farvet tøj, drejet krukker, forarbejdet læder og syet massevis af skjorter til det indiske marked.

TAK FOR EN FANTASTISK GENERALFORSAMLING Der blev både sat rekord i antallet af deltagere og tomme fustager. Her er jeres nye bestyrelse pr. 26. februar 2011 FORMAND Asbjørn Andersen 3. semester aandersen@mail.djh.dk +45 31 10 10 93

NÆSTFORMAND Nikolaj Søndergaard 6. semester (Berlingske Tidende) nsondergaard@mail.djh.dk +45 29 84 81 04

KASSERER Christian Skov 3. semester christians@mail.djh.dk

BESTYRELSESMEDLEMMER Svend-Vilhelm F. R. Mikkelsen 8. semester svfrmikkelsen@mail.djh.dk Mette Schmidt Rasmussen 4. semester (Dansk Metal) mrasmussen@mail.djh.dk Mathias Hagemann-Nielsen 5. semester (3F) Mathiash@mail.djh.dk Sofie Skamris Pedersen 7. semster (DR Nyheder) sspedersen@mail.djh.dk Lærke Cramon 2. semester lcmadsen@mail.djh.dk

SUPPLEANTER TIL BESTYRELSEN (prioriteret rækkefølge) Eva Westergaard 3. semester ebwestergaard@mail.djh.dk Marendine Ladegaard 2. semester mkladegaard@mail.djh.dk David Wedege Petersen 7. semester dwpetersen@mail.djh.dk +45 25 39 72 32 Signe Mareta Lauesen 1. semester smlauesen@mail.djh.dk

01 37

Christian Slot 3. semester cslot@mail.djh.dk Claus Nordahl 1. semester cnordahl@mail.djh.dk Mathilde Graversen 2. semester mgraversen@mail.djh.dk

KAJ TAKKER FOR DEN GODE OPBAKNING TIL KRAVLING ‘11

STØTTEANSØGNINGER OG REFUSIONSBILAG SENDES TIL Christian Skov Rosensgade 18A, 1. th 8000 Aarhus C

TA´ MIG MED TIL DIT

DRØMMEL AND Af Heidi Rømer (tekst) og Frederik Korfix Schultz (foto)

Lucide drømme er et ukendt fænomen i Danmark. De kan hjælpe os med at forstå vores mareridt, men de kan også give os en behagelig flyvetur over Atlanten.

”Det var virkelig smukt. Jeg lå på en robåd på et dejligt, varmt hav. Det var nat. Jeg lå bare der, og så sank båden pludselig. Så kom jeg ned under vandet, og det kom ind over mig. Der panikkede jeg. Jeg tænkte: ‘nu dør jeg, jeg bliver kvalt.’ Og så vågnede jeg op.” Sebastian Gundel fortæller om sin første skræmmende lucide drøm. HVAD ER LUCIDE DRØMME? Du drømmer lucidt, når du ved, du drømmer. Du er altså bevidst om, at du drømmer. Sebastian Gundel har arbejdet med lucide drømme i mange år. ”Forestil dig, at du sidder og ser en spillefilm. I stedet for bare at følge med kan du pludselig ændre handlingen,” siger Sebastian Gundel. Du bliver bevidst om, at reglerne er anderledes i en lucid drøm, men det er stadig en drøm. Herefter kan man have forskellige grader af kontrol over drømmen. Alt fra at kunne styre lidt rundt i drømmebilledet til at kunne kæmpe mod magiske væsener. Grænserne eksisterer ikke i lucide drømme – alt er muligt. Det er et spørgsmål om at finde ud af, hvordan man gør det. At flyve i sine drømme er en af de ting, mange nybegynder af lucide drømme finder interessant. Men udover det er det også muligt at tage et smut til Paris og se Eiffeltårnet eller date Harry Potter. Vi har mulighed for at drømme lucidt, hver gang vi sover. En afgørende faktor, der er med til at gøre vores

lucide drømme klarere, er, at vi er afklaret, inden vi lægger os til at sove. Det kræver noget af den enkelte at drømme lucidt, det kommer ikke bare af sig selv. DRØMME ER VORES SPEJLBILLEDE Det er den samme bevidsthed, vi har med at gøre, både når vi er vågne, og når vi sover. Vi har bare en tendens til at tro, at det er to adskilte dele. Det er netop derfor, at vi kan vågne op og have tårer ned af kinderne, hvis vi har drømt, at vi har grædt. Oplevelser, vi har i vores hverdag, har også en stor betydning for vores drømme. Vi kan ikke løbe fra vores problemer, selvom vi drømmer. Sebastian Gundel taler af erfaring, når han siger: ”Hvis der er masser af drama kørende i min underbevidsthed, som jeg ikke har taget hånd om, så vil det have indflydelse på mine drømme.” Det var det, der fangede Sebastian Gundels interesse, da han startede med at arbejde med drømme. Han så en mulighed for at blive klar over, hvad han drømte og bruge det konstruktivt. Drømmene fortalte ham, hvor han var i sit liv, og da han blev dygtig til at drømme lucidt, fik han muligheden for at arbejde med sine drømme. Igennem lucide drømme er det også muligt at forberede sig på noget, der kommer til at ske i fremtiden. ”Jeg skulle til et møde, som ikke var specielt rart. Her valgte jeg at gå ind i min drøm og opleve mødet. Jeg var nervøs, så jeg ville gerne forberede mig på at møde personen, inden jeg

skulle møde ham i virkeligheden. Det virkede. Jeg var i total kontrol til mødet. Jeg havde fjernet de spændinger, der var mellem os.”

i dine drømme. Dit engagement afhænger af den betydning, du tillægger dine drømme, og det er forskelligt fra person til person.

BLIV MARERIDTET KVIT Når vi lider af mareridt, er det oftest fordi, vi har nogle ting i vores underbevidsthed, som skal bearbejdes. Problemet ligger ikke i selve mareridtet. Det ligger i nogle psykologiske faktorer, som man er nødt til at gå ind og se på. Hvis du lærer at mestre lucide drømme, kan du udnytte den evne til at slås med de dæmoner, der er i dine drømme. I virkeligheden vil du opleve, at det bare er en kamp med dig selv, du kæmper, og slet ikke en dæmon. "Jeg har styr på mine drømme, men alligevel er der nogle gange kommet en eller anden frygtelig ting. Jeg har anskaffet mig et sværd, det sværd huggede jeg dæmonen ned med. Den faldt til jorden, og så forvandlede den sig. Jeg lå selv der på jorden og kiggede på mig selv slået ihjel. Det var en side af mig selv, jeg havde dræbt, og jeg kunne ikke live den op igen.” Uanset hvor underholdende det måtte være

finde ud af, hvorfra dæmonen overhovedet kommer. Den gode måde at arbejde med sine mareridt på kunne være at bruge sine lucide evner til at opnå ny viden i sine drømme. "For eksempel denne her dæmon som jeg slog ihjel. Her kunne jeg være stoppet op og have spurgt, hvem han var, og hvorfor han var her.” Herefter kan man så begynde en samtale med de dæmoner, der opstår i ens drømme og på den måde blive klogere på, hvad det er, der foregår i ens liv. Drømme kan have profetisk karakter, som ikke rummer noget, du skal arbejde med, men noget, der kan komme til at ske. Det afhænger af drømmeren, hvor meget betydning man tillægger disse drømme. ”Hvis du ved, at der sker et eller andet, og du ikke gør noget ved det, så er det jo lige meget, at du vidste det. Men hvis du formår at navigere, efter de tegn du får, så betyder det noget,” siger Sebastian Gundel. Det er ligesom mange andre ting i vores liv. Hvis vi tillægger det meget betydning, så bety-

at slås med dæmoner, så er det vigtigt, at man også arbejder med sine drømme, så man kan

der det meget for os. Set i forhold til drømme handler det om, hvor meget du engagerer dig

siger Sebastian Gundel. Hvis man mestrer lucide drømme, har man mulighed for at hjælpe dem, der lider af mareridt. Det kan gøres ved at gå ind i deres drømme og fjerne det uhyggelige.

AT DRØMME SAMMEN MED ANDRE Når man drømmer lucidt, kan man drømme sammen med andre. I de fleste tilfælde er du bevidst om, hvem du drømmer med, men du kan også opleve, at der dukker andre drømmere op, som du ikke ved, hvem er. Sebastian Gundel har mange erfaringer med at drømme sammen med andre, og det var også igennem en drøm sammen med andre, at hans interesse for lucide drømme steg. Det mest magiske ved at drømme sammen med andre er, at man kan drømme sammen med nogen, som ikke sover. Den tid, vi har i den virkelige verden, er ikke den samme, som den tid vi har i drømme. Derfor er det muligt, at to personer er i den samme drøm, men drømmer den på forskellige tidspunkter. ”Det passer ikke ind i virkelighedsbilledet, at man kan drømme på forskellige tidspunkter og alligevel opleve noget sammen,”

LÆR AT DRØMME LUCID Hvis man er interesseret i at arbejde med sine drømme, vil den mest simple tilgang til det være at starte med at købe en notesbog og skrive sine drømme ned. Hvis man har en diktafon, kan man også indtale sine drømme, som det første om morgenen. Det handler om at give drømmene opmærksomhed. Når man når et skridt videre, kan man sætte sit vækkeur til et tidspunkt om natten og skrive sine drømme ned. Når man går i seng, skal man være opmærksom på, at man skal til at drømme nu. Der er flere andre teknikker, men det vigtigste er, at man har viljen til at ville arbejde med sine drømme.

‘Det mest magiske ved at drømme sammen med andre er, at man kan drømme sammen med nogen, som ikke sover’

-PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQ TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNN FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNN PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE O àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTI TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQF JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH W PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMF NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTV QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH

.BOHMFS EV FO

)+&..&4*%&

UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EV UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBO XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ E UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJW POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJF BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF " 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH W PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMF NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTV QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NB UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EV UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBO XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ E UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJW POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVNLP JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH B UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJF BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF " 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH W PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMF NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *UIBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTV QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTTBHFT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EVNNZ UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NB UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBOHFE *U XBT QPQVMBSJTFE JO UIF T XJUI UIF SFMFBTF PG -FUSBTFU TIFFUT DPOUBJOJOH -PSFN *QTVN QBTT BOE NPSF SFDFOUMZ XJUI EFTLUPQ QVCMJTIJOH TPGUXBSF MJLF "MEVT 1BHF.BLFS JODMVEJOH WFSTJPOT PG -PSFN *QTVN -PSFN *QTVN JT TJNQMZ EVNNZ UFYU PG UIF QSJOUJOH BOE UZQFTFUUJOH JOEVTUSZ -PSFN *QTVN IBT CFFO UIF JOEVTUSZhT TUBOEBSE EV UFYU FWFS TJODF UIF T XIFO BO VOLOPXO QSJOUFS UPPL B HBMMFZ PG UZQF BOE TDSBNCMFE JU UP NBLF B UZQF TQFDJNFO CPPL *U IBT TVSWJWFE OPU POMZ àWF DFOUVSJFT CVU BMTP UIF MFBQ JOUP FMFDUSPOJD UZQFTFUUJOH SFNBJOJOH FTTFOUJBMMZ VODIBO

UJM EJO QSBLUJLQMBETT HOJOH

,PN NFE OPHFU UFLTU PH OPHMF CJMMFEFS TÌ LMBSFS KFH SFTUFO +FH FS TFMW TUVEFSFOEF PH LBO EFSGPS UJMCZEF FO VOJL QSJT

7JM EV J LPOUBLU

Årets Pressefoto 2010

Tillykke til Journalisthøjskolens vindere

Sara Galbiati, 1. pris Sport, reportage

Asbjørn Sand, 1. pris Åben Klasse

Mette Frandsen, 2. pris Åben Klasse

Sofie Amalie Klougart, 1. pris Reportage, Danmark

Jeppe Bøje Nielsen, 2. pris Sport, reportage

Peter Helles Eriksen, 2. pris Reportage, Danmark

!!!"#$%&'()*+,-$#+.$)/'"0.

Sommer&Meller, Journalisthøjskolen

3VECFSHT (SBmTL 5MG .BJM T!SVECFSHT EL 8FC XXX SVECFSHT EL

ØEN UDEN FOR SÆSON

en asfalterede vej strækker sig et par hundrede meter frem. Langs vejkanten vokser vilde buske, og mårfælder er sat op i det brune græs. Om sommeren føles vejen fra havnen uendeligt lang for de mange forventningsfulde børn, der skal holde sommerferie her, men om vinteren ligger Livø stort set livløs hen. Den fredede ø ligger i Limfjorden og strækker sig over omkring 320 hektar. Her er ingen biler, men det er heller ikke nødvendigt, for afstandene er så korte, at de kan tilbagelægges til fods. Om sommeren drager flere hundrede mennesker mod den lille ø for at komme væk fra fastlandets hverdag, men når sæsonen slutter i oktober, bliver øen igen stille, og en ensomhed strækker sig fra øens sydlige pynt ‘Liv Tap’ til Krumhøkerens hus i nord. Ved svinget for enden af Skippervejen kan man ane et par store, hvide bygninger, der toner frem som store klodser i et fladt og råt landskab. Et levn fra tiden, hvor professor Keller omdannede øen til en åndssvageanstalt og modtog de, der ikke passede ind i det normale samfund. Småkriminelle og skæve eksistenser blev gemt væk. Nu er der kun stole og stablede bænke tilbage i de forladte huse, der om sommeren er feriekolonier. Sommeren er pakket væk i nummer 14. Det generer dog ikke de syv mennesker, der har valgt at bosætte sig på øen. Landmandsfamilien, skovløberen fra Naturstyrelsen og skipperen og hans kone.

Af Kathrine Højte Lynggaard og Sarah Schannong (tekst) og Ditte Lysgaard Holm (foto)

acob Knudsen er færgemand på Livø. Gennem hans vindue kan man se de gennemfrosne græsmarker, der er ved at blive tøet op af de første martsstråler, og skimte Limfjordens sorte vand. Jacob og konen Eva har boet her siden 2005. Hans tidligere job ødelagde humøret, og når man til sidst ikke drejer fra motorvejen, der hvor man skal af, så skal man sgu blive væk, som Jacob siger. Han var sur og tvær og ikke sjov at være sammen med. Til sidst gad Eva ikke høre på ham længere. Så en dag lå jobopslaget om skippertjansen plantet på køkkenbordet, da Jacob kom hjem, og der skulle ikke mange overvejelser til, før de flyttede fra huset i Roskilde. Desuden er Jacob født med havet i årerne. Jacobs far arbejdede som maskinmester og sejlede verden rundt. Det samme gjorde hans bedstefar. Og oldefaderen før det. Han selv fik sin første jolle som 7-årig og har siden besøgt mange steder i verden. Afrika, Ibiza, Taiwan og Grønland. Og nu er han her. På Livø. Midt i Limfjorden.

Han slutter fortællingen et øjeblik og tænder en cigaret. Nakken drejer han næsten af led for at nå ind under emhætten, der er skruet op på fuld udsugning. Eva vil helst ikke have, der ryges indenfor. Han suger ind og lukker røgen ud i et langt suk. ”Det er jo ikke, fordi jeg arbejder mindre. Men som skovfogeden sagde: ‘Det er jo ikke åndens arbejde, Jacob. Det er håndens.’” Og hvis hovedet alligevel har brug for at blive luftet igennem, så står naturen klar til hjælp. ”Jeg går ud og kigger i den, jeg går i den og hygger mig i den og spiser min madpakke i den og drikker min kaffe i den,” smiler Jacob. ”Pulsen er faldet. Hvad er det, man siger? Det er så moderne at sige… jeg har fundet ro. Jeg skal ikke bevise noget for nogen.” Langs Skippervej, øens eneste asfalterede vej, ligger de hvidkalkede huse øde hen. Indenfor står køjesengene presset tæt sammen i de små soverum, hvor luften er blevet tung af gamle madrasser og uåbnede vinduer. Trin giver genlyd i de tomme gange, og selvom forårslyset falder ind gennem ruderne, emmer husene stadig af vinter. De ligger, som venter de på at blive vakt til live.

Jacob Knudsen

er er stille. Det eneste, man kan høre, er køerne og en lavmælt brummen fra øens pulserende livsnerve, elværket, som giver varme og elektricitet. Og som gør det muligt for beboerne at leve et liv langt væk fra det stressende og hektiske fastland. I gårdens stuehus sidder Karsten Kjærgaard med sin middagskaffe og venter på, at børnene kommer hjem fra fastlandet. På dørkarmen er børnenes højde markeret med datoer og navne. Emilie, Katrine, Kamma og Kaare. De to ældste er på efterskole og bor ikke længere på øen, men Kamma og Kaare tager hver morgen de fire kilometer over vandet for at komme i skole. Og selvom fastlandet ser smukt ud, som det kan skimtes fra gavlvinduet, så var det også roen og isolationen, der tiltalte landmandsfamilien, da de besluttede at flytte herover for fem havrehøste siden, som Karsten fortæller. ”Der var nok en lille bette drøm om at flytte ud på en øde ø. Og efterlade problemerne.”

Karsten Kjærgaard

Men nye problemer opstår alle steder. De fire børns trivsel var den største bekymring for Karsten og hans kone Bente, da de besluttede at forfølge drømmen og flytte ud på øen. ”De skal også på en eller anden måde modnes til at kunne klare sig i det øvrige samfund. Men det går nu meget godt,” smiler Karsten. Og skønt de ældste ikke jublede ved udsigten til enogtyve minutters færgesejlads til fastlandet, så har ølivet sine fordele. ”Det er noget helt andet at vågne op til solen, der står op over Limfjorden, end at den

står op over en gylletank. Det er en helt anden livsværdi.” Og selvom øen, der har huset både kellerske åndssvage og glade sommerferiegæster, ikke har ændret sig nævneværdigt de sidste hundrede år, så håber Bente, at de med tiden kan gøre noget for stedet. ”Vi går jo rundt i en historie hver dag. Fra Kellertiden. Vi vil gerne være med til at sætte vores præg og få øen ud af Tornerosesøvnen.”

de på den brostensbelagte gårdsplads ligger en kat dovent og slikker eftermiddagssolens sidste stråler. Og selvom byen i dag ligger forladt hen, er det er ikke svært at forestille sig en sommerdag på Livø med legende børn og voksne, der sætter sig med en øl på bænkene foran øens købmand. Og den tid nyder de syv beboere. Men efter en sommer med gæster, intuitiv bueskydning, snapsebrygning og kurser i at tale med træer, så glæder de sig til, at roen igen sænker sig. Som Jacob udtrykker det med et smil på læben: ”Vi glæder os til, at turisterne kommer – men når vi når til september, så tænker vi også: ‘Nu må de kraftedeme godt tage hjem igen.’”

Bente Kjærgaard

Kaare Kjærgaard

Kamma Kjærgaard