C I TAT
NO 48
Marius Renner Christensen ANSVARSHAVENDE
Frederikke Albrechtsen
Magnus Hove
Katrine Roved Høj TEKST
TEKST
Katrine Noer FOTO
Marie Møller Mønksgaard
Anna Kongsgaard
TEKST
TEKST
Emilie Lærke Henriksen FOTO
Søren Vendelbo
FOTO
Tilde Døssing Tornbjerg FOTO
FOTO
Anders Jensen TEKST
SKRIBENTER Charlotte Kowal Kjærås, Signe Fosgrau, Anna Fritsche, Marie Estrup FOTOGRAFER Iben Gad, Mathias Eis Schultz, Anna Fritsche ILLUSTRATIONER Redaktionen FORSIDE & BAGSIDE Iben Gad OPLAG 1500 WEB www.magasinetcitat.dk FINANSIERING Magasinet CITAT er finansieret af annoncer TRYK Hørdum & Engelbrecht DISTRIBUTION Freecard PRODUCERET af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk SKAL DIN ANNONCE I CITAT? Skriv til redaktion@magasinetcitat.dk
02 • CITAT N°48
C I TAT
NO 48
Kære læser, Hjerternes fest. For mange er det en tid fuld af bekymringer. Det er bevidsthedens tid. Og det kan være svært ikke at måle og veje sig selv. Året passerer. Fik du det hele med? Når alt lægges på vægtskålen, har trivialiteten det med at føles som bly. I denne udgave af CITAT er bevidstheden i fokus. Selvbevidstheden, der peaker, når man er 21 og ikke helt tilfreds med livet. Bevidstheden omkring sit eget forbrug. Enten fordi man lever i en kultur, hvor rigdom skal vises frem, eller fordi man lever med en samvittighed, der ikke kan bære, at mennesker vægter rigdom over natur. Nogle mennesker slår bevidst bevidstheden fra. Naturister mødes i et nøgent frirum uden filter og forventninger om glatte ben. Underbevidstheder mødes om natten og bliver vævet sammen i hinandens drømme. Husk at drømme, men husk også at lade være. Kig lidt mindre op i himlen og ned i jorden. Kig på dine venner. Husk deres øjenfarver. Og fortæl dem, at du holder af dem. God jul, godt nytår og god læselyst. Redaktionen, december 2019
Foto: Oliver Meisner Thrane
DOKUMENTARFOTOGRAFI - KUNSTFOTOGRAFI - 22 UGER - START 13/01/20
TREKRONERGADE 126F 2500 VALBY +45 3325 0595 INFO@KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK WWW.KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK
At være nøgen er noget, de fleste forbinder
med noget privat, der ofte kun finder sted indenfor hjemmets fire vægge. Fra barnsben er vi frie. Men i takt med kroppens udvikling bliver vi selvbevidste, og samfundets forventninger til påklædning påvirker os. På stranden gemmer vi os bag håndklæder og badetøj, og kun vores elsker får lov at se vores fulde nøgenhed. Men rundt omkring i Danmark bliver der afholdt arrangementer, hvor nøgenheden skaber fællesskab og ligeværd. Naturisterne, uanset årstid, skaber rum for en frihedsfølelse, hvor udseende ingen rolle spiller. Under mødet med naturisterne opdager man, hvordan nøgenheden skaber et frirum for opbygning af sociale relationer. Det interessante er ikke, hvilken stilling man har, eller hvor i landet man bor. Nøgenheden fjerner vores filter og forudintagethed om andre mennesker. Naturisterne kæmper samtidig for nedbrydelsen af kropsforskrækkelse for i stedet at appellere til naturligheden ved at være nøgen.
af Mathias Eis Schultz
06 • CITAT N°48
07 • CITAT N°48
09 • CITAT N°48
10 • CITAT N°48
11 • CITAT N°48
12 • CITAT N°48
13 • CITAT N°48
14 • CITAT N°48
15 • CITAT N°48
16 • CITAT N°48
17 • CITAT N°48
18 • CITAT N°48
19 • CITAT N°48
KURSUS TIL STUDERENDE
Regler for DANSK GRAMMATIK og brug af tegnsætning Kan du IKKE reglerne for... Grammatik: • Korte og lange tillægsformer (–et/-ede og -ene/-ende) • R-problemer i navneord, udsagnsord og tillægsord • Forvekslingsord (af/ad, ligge/lægge) • Biords -t Grammatisk komma: • Bestemmelse af hoved- og bisætning • Indskudte sætninger • Opremsninger • Præciseringer
...så få styr på dem.
FOF Aarhus tilbyder GRATIS undervisning med løbende optag på aften- og weekendhold Henvendelse til Supattra Sang-ngam på supattra@fof-aarhus.dk eller 86 12 29 55
www.fof-aarhus.dk
Glat Sæbens glathed på kroppens morgenflader Barberbladets sølvvandren ned og op ad den våde hud Tynde snit ridser i knæets hase Det lyse blod i en linjes krusning Mod lårets blødhed Videre til de furer finder det vej Den døde hud med det beskidte afstødes En sand krig at blive så afvæbnende glat Lyset er hvidgult udefra larmer børnestemmer tidligt op
Duppes tør Indhyller det lange hår I en krone af hvid balsamisk blomst Et hvilende blik I spejlets uudgrundelige flade et trælbundent smil Den metaltrætte villighed Et udhulet legeme Et suk
af Marie Estrup
Bryllupper til en
million
Fyrværkeri, diamantkjoler og weddingplanners er en del af den libanesiske bryllupskultur. Det er vigtigt at vise sig frem, og det gør man især gennem ekstravagante bryllupper med høje budgetter. Men ikke alle har råd til et millionbryllup. Tekst af Signe Fosgrau og Charlotte Kowal Foto af bryllupsbureau Patrick Sawaya Photography Lyde fra arabisk sækkepibe og bragende trommer vælter ind på Beirut Skybar og får en ældre herre iført jakkesæt og slips til at holde sig for ørene. Omkring ham bliver der danset og flittigt dokumenteret på Snapchat. Omringet af trommeslagere, venner og klappende gæster træder gommen ned af en trappe og ind i midten af de dansende gæster. Den traditionelle musik erstattes af dramatiske toner, og bruden træder frem på den modsatte trappe med sin far under armen. Det er vigtigt for bruden, at alle gæster ser hende for første gang på samme tid. Hun kysser sin far farvel og bliver overdraget til gommen, som fører hende op til salens scene. Det er ikke kun gæsterne, der dokumenterer bruden og gommens entré. Brudeparret har sørget for, at tolv filmfolk fotograferer og filmer alle aftenens begivenheder. Det inkluderer kamerakran og en drone, der svæver over festen. Det hele handler om budgettet Der er mange penge i den libanesiske bryllupsindustri, som tiltrækker både
libanesiske og udenlandske brudepar. Luksuriøse hoteller og bryllupsvenues på stranden eller i bjergene er fuldt booket i bryllupssæsonen, der varer fra maj til august. Dekoratører, designere og cateringfirmaer betyder meget, hvis man vil have det perfekte bryllup. Brudeparret, Diana og Khaldoun, har fået hjælp af weddingplanneren Avo Sofian, som planlægger brylluppet. I år har han planlagt 20 bryllupper og bliver betalt 100.000 kr. for forberedelserne til denne ene aften. Ifølge ham er det vigtigste, hvor mange penge der bliver brugt på brylluppet: “Det hele handler om budgettet. Det betyder ikke noget, hvor mange gæster der er, men hvor mange penge der er brugt på dekoration, mad og lokation,” forklarer han. Ifølge Avo Sofian koster luksusbryllupper som Diana og Khaldouns mellem en og to millioner kroner. Mens flere libanesere kæmper for at have råd til overhovedet at holde en bryllupsfest, holder
28 • CITAT N°48
en lille økonomisk elite endnu større bryllupper, der varer en hel uge og har flere tusinde gæster. Libanons økonomiske ulighed er høj, så der er forskel på, hvor stort et budget brudepar kan prale af. Den rigeste procent af befolkningen ejer en fjerdedel af hele landets formue, og mange af landets rigeste er politikere eller politikeres familiemedlemmer, som ejer store virksomheder i landet. Guldstole, glimmer og lysende sommerfugle På Beirut Skybar, hvor Dianas og Khaldouns bryllup bliver holdt, er der dækket op til 300 personer. Stolene er spraymalet guld, og glasbordene er dækket af glimmer og blomsterdekorationer med store sommerfugle og lyskæder. I midten af alle bordene står scenen, der er hævet en meter fra gulvet og oplyst af store projektører. Over scenen hænger store, lysende sommerfugle. Efter brudeparrets entre åbner buffeten for gæsterne, men brudeparret har ikke tid
til at besøge den. Mens gæsterne spiser, går de rundt ved bordene og hilser på alle. Så snart de kommer til et nyt bord, pifter og klapper gæsterne af det nygifte par, mens de tager telefonerne frem for at få et billede med dem. De kvindelige gæster ligner til forveksling noget fra et awardshow i Hollywood med store, farverige og glitrende kjoler, og hår og make-up ordnet af professionelle. I baren sidder gommens venner og får sig en drink, som de mange tjenere sørger for at tilbyde, så snart de ser et tomt glas. Forloveren er ikke i tvivl om, hvorfor bryllupsfesten betyder så meget for mange libanesere: “Vi kan godt lide at vise os frem og stå ud af mængden med et unikt bryllup. For omdømmets skyld, selvfølgelig. Det gælder alting, ikke kun bryllupper,” fortæller han. De, der ikke har råd Men der er stor forskel på, hvad den libanesiske befolkning kan vise frem.
29 • CITAT N°48
37 procent af landets befolkning lever for mindre end fire dollars om dagen, og middelklassen er blevet mindre og fattigere. Gennem de seneste år er det blevet dyrere at bo og leve i Libanon, men lønningerne er ikke fulgt med, og arbejdsløsheden er steget til 25 procent. Derfor er det ikke alle, der har råd til at holde et bryllup i Libanon og især ikke ét med hundrede gæster og stor buffet på en natklub. Men det betyder stadig meget for libaneserne at vise sig frem og imponere ved et bryllup, og derfor tager mange par lån i banken eller hos forældrene for at have råd til lokaler, middag og dekorationer. Andre par står på venteliste til massevielser og fællesfester, hvor op til hundrede par bliver gift på samme tid og holder en stor fest sammen, der bliver sponsoreret af politiske partier eller non-profit organisationer. Det er for mange libanesere den eneste mulighed for at holde et bryllup. Grøn laser og bryllupskage En performanceviolinist spiller til et elektronisk backing track, mens gæsterne danser. Der er tilkoblet sensorer på violin-
30 • CITAT N°48
strengene, som sørger for, at grønt laserlys sendes ud i rummet. Efter soloforestillingen gør brudeparret violinisten selskab på scenen, hvor de danser deres første rigtige brudevals. Flere og flere gæster gør parret selskab på scenen. Livebandet spiller op, og forsangeren synger blandt de dansende gæster, som synger med på mange af sangene. Lige inden midnat bliver der sendt fyrværkeri op i luften, som eksploderer ud over Beiruts havn. Bagefter skal kagen skæres. Kagen, der bliver båret af fire tjenere, er over en meter høj og bliver skåret for af parret, som sammen holder om en sabel. Og så fortsætter røgmaskinerne, ildfontainerne og den arabiske musik, mens brudeparret og gæsterne danser videre •
Kom med til festen
Også i nat Noget stagnerer Isner Mister førlighed Forkramper Som gletsjeren i sin hårdhed med mindet om en bevægelig form Stivnet i sin ensomhed Altimens det bløde består Som vi i samme minde heri
Også i nat er du vævet ind i et andet menneskes drøm
af Marie Estrup
Every day my heart breaks several times. I get sad and angry and I don’t understand the inhumanity of this planet. The worst is, I contribute to it, with and without knowing how and why. by Anna Fritsche
36 • CITAT N°48
An immediate feeling of calmness spreads through my whole body when I walk into a forest. My feet are sinking into the soft ground, I smell wood and I hear the life of nature. When I look around I see trees and plants. When I look up I see the vastness of the sky. It ́s overcast with clouds right now, but it ́s not always this way.
I feel how my shoulders sink down in relief and relax. I realise that they are always tense without me even noticing it any more. Kind of like a protecting shield I ́m carrying around the whole day, prepared for the next thing to happen that throws me off balance.
I need to open my apartment door, walk down four floors and open the front door, just to get outside and feel the fresh air touching my skin. I ́m standing on a busy road and as far as my eyes can see there is no piece of land bigger than a square meter without asphalt. It covers life underneath it, it suffocates the earth.
There is not a day where my feet don’t touch this harsh, unnatural ground. I want to open my door and immediately feel the nature under my bare feet. Here in the city, I so often feel displaced. There is no escape nearby from the manmade world to be alone with nature, but I also feel the pressure to live a lifestyle that modern society imposes on us.
37 • CITAT N°48
38 • CITAT N°48
Even though climate change is being talked about more than ever, looking at the bigger picture, I can t́ see how we can right our wrongs. I feel trapped by a system that is designed to be wasteful, linear, and destructive. Just living amongst it, makes it inevitable that I contribute to the destruction.
No matter how hard I try to avoid it, the challenge seems enormous. A challenge I ́m mindful of, each day. It ́s almost impossible for me not to get disheartened by how we mistreat nature, animals and even our own species. And there is nothing I can do about it, not in the big picture. By existing in this system, I feel like I am living a paradox.
I feel stuck with the decision of which route is best to handle both my obligation of care to the earth and humanity, as well as my own mental health. My conscience tells me to be optimistic for change, while the weight of reality sends me back into despair. I could numb the depression by playing ignorant. They say ‘ignorance is bliss‘, but it will never reconcile with my conscience.
The deeper I go into these thoughts, the more it feels like a vicious circle without any escape or solution. Maybe other people choose not to think about it at all. Or maybe other people find it too overwhelming to think about it and shut off.
39 • CITAT N°48
The anger and frustration from being hit with it day by day slows me down. Others get driven from it and can transform it into something good. I can’t. I haven’t quite figured out where I ́m heading, but I need to find a different surrounding for myself. The problem is, you will always do something wrong. Every route has its consequence and in the end I have to learn to cope with this. If I want to live a content life, I need to find a level of acceptance for both sides. So it ́s not exactly only about choosing. This won’t make me believe that there is much hope for the big picture, but I have to compromise. I can choose to create a fitting environment for me and thereby make my small picture worth not resigning. At the very least, if we can make small changes, we can enhance small things. Because there is hope for the small picture •
40 • CITAT N°48
41 • CITAT N°38
21 AF IBEN GAD
44 • CITAT N°48
45 • CITAT N°48
48 • CITAT N°48
50 • CITAT N°48
52 • CITAT N°48
53 • CITAT N°48
54 • CITAT N°48
55 • CITAT N°48