FLYING FOR LIFE 4, 2021

Page 1

NR 4 | 2021

FLYING FOR LIFE MISSION AVIATION FELLOWSHIP DANMARK

Side 3 Når MAF-flyet lander i Malaumanda giver det trængsel på landingsbanen. For flyet betyder, at der endelig er en læge i den afsides landsby. CMYK COLOURS C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40 C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

Side 10

Side 11

MAF modtager stor bevilling fra Færøerne til flyvninger med coronavacciner.

Lærer til Papua Ny Guinea søges!


Leder:

TIL GAVN I AL EVIGHED ”Jeg beder for Onesimos, mit barn, som jeg har fået i mit fangenskab, ham, som ikke tidligere var til gavn for dig, men som nu er til gavn både for dig og for mig; ham sender jeg tilbage til dig, og dermed mit eget hjerte.” Paulus’ brev til Filemon, vers 10-12. I brevet til Filemon beder Paulus Filemon om at tilgive Onesimos, hans bortløbne slave, og kalde ham bror. Paulus lægger endda op til, at grunden til, at Onesimos løb bort, var, at han skulle blive frelst, og derved tjene Paulus og Filemon - som bror, i evighed. Og sådan være dem til gavn, ikke bare nu og her, men i al evighed. Til gavn i al evighed. Dette er hjertet i MAF! MAF’s eksistens er at være til gavn i al evighed. At forandre liv og være til gavn; for barnet der mangler medicin, for manden der lige har brækket sit lårben, for isolerede missionærer og deres børn der spændte modtager julegaver fra sine kære og for lægen der juleaften rykker ud til en stamme midt i junglen for at hjælpe en fødende kvinde. MAF er en Onesimos, en nyttig slave, en nyttig tjener, der er placeret midt i Guds plan her på jorden. Du som læser dette, hvordan kan du i 2022 være med i MAF’s arbejde? Lad os stå sammen i Guds almægtige plan.

Med venlig hilsen Símun Hansen Frivillig leder, MAF Færøerne

MAF’S SUNDHEDSPATRULJER I PAPUA NY GUINEA MAF har siden 2018 fløjet sundhedspatruljer bestående af en læge, sygeplejersker, tandlæge og en præst for Kompiam Hospital. Kompiam Hospitalet drives af Baptistkirken i Papua Ny Guinea. Udover Kompiam Hospitalet flyver MAF også for tre andre hospitaler i forskellige provinser og rækker på nuværende tidspunkt ud til 34 lokalsamfund. MAF i Papua Ny Guinea har dedikeret to fly til at flyve sundhedspatruljer og arbejder på at kunne nå ud til 72 lokalsamfund i 2023. Der har dog været en pause i sundhedspatruljerne, mens Papua Ny Guinea var i nedlukning en del af 2020 pga. coronapandemien.

2


Læge Rebecca Williams har åbnet klinikken i landsbyen Malaumanda. To gange om året flyver hun sammen med sygeplejersker, en tandlæge og en præst til landsbyen for at holde åben konsultation i byens primitive klinik.

KUN MED FLY KOMMER LÆGEN FREM Et samarbejde mellem MAF og hospitaler i Papua Ny Guineas højland forsøger at komme den store mangel på læger i landet til livs. Skrevet af Astrid Reuss Rahbek Fotos af Annelie Edsmyr I årevis havde lægerne fra Kompiam Hospitalet, der ligger i Papua Ny Guineas højland, brugt flere dage om måneden på at gå. De gik, fordi det var den eneste mulighed, de havde for at komme ud til lokalsamfundene i hospitalets distrikt, tilse patienter og vaccinere. De ville ikke komme langt med en bil i bjergene med tæt jungle og uden veje. − Vi kunne gå ud til omkring ti forskellige landsbyer eller lokalsamfund. Men det tog to-tre dage at gå både frem og tilbage, så vi kunne kun tage tid ud til at besøge hvert lokalsamfund en gang om året, fortæller ledende læge på Kompiam Hospitalet, David Mills. Kompiam Hospitalet har kun to læger ansat og er samtidig sundhedsvæsen for 65.000 mennesker spredt ud over den bjergrige Enga-provins. Hver gang en læge tager med på en sundhedspatrulje, betyder det, at der kun er én læge tilbage på hospitalet til de akutte patienter. − Det var hele tiden en svær afvejning, om vi kunne lade en læge forlade de akut syge patienter på hospitalet for at gå ud og lave mere forebyggende sundhedsarbejde, siger den anden læge på Kompiam Hospitalet, Rebecca Williams, som har arbejdet på Kompiam i seks år.

Mangel på læger uden for byerne Kompiam Hospitalets udfordring med at nå ud til hele deres distrikt dækker også over en større udfordring. Der findes kun én læge pr. 10.000 indbyggere i Papua Ny Guinea, og 80 procent af befolkningen bor helt uden for sundhedsvæsnets rækkevidde. De få læger klumper sig nemlig sammen i de større byer, og det er ikke dér, størstedelen af befolkningen bor. Siden 2017 har MAF opsøgt adskillige hospitaler i Papua Ny Guinea for at at undersøge, hvordan MAF’s fly kan hjælpe dem med at nå ud til de mennesker, som bor isoleret fra omverdenen. 3


I et par år har MAF regelmæssigt fløjet lægehold fra Kompiam til lokalsamfund overalt i hospitalets distrikt. Det betyder ikke blot, at Kompiam Hospitalet kan spare værdifuld tid, når de flyver i stedet for at gå i 2-3 dage, men også at de kommer ud til landsbyer, hvor der ikke kom læger før. − Det har været en kæmpe forandring for os i forhold til at kunne nå ud til mange flere steder, siger Rebecca Williams.

Oplæring af lokale En af de landsbyer, lægerne nu kommer ud til, er Malaumanda. Læge David Mills husker, at der var et missionærpar førhen, der udførte sundhedsarbejde i landsbyen. På et tidspunkt forlod de området, og det er uvist, hvor længe landsbyen har været uden mulighed for sundhedsfaglig hjælp. Malaumanda har ikke anden forbindelse til omverdenen end en upålidelig HF radio. Der er intet mobilsignal og ingen telefonmast – man må vandre i fire timer for at fange et signal.

Med MAF’s hjælp kan lægeholdet fra Kompiam nå ud til Malaumanda to gange om året. Det er stadig overhovedet ikke optimalt, siger David Mills, men bedre end slet ikke at komme. Når der er en læge i Maluamanda, bruger hun også tid på at oplære de frivillige sundhedsarbejdere i byen, så de i højere grad selv kan rådgive og behandle landsbybeboerne. Nogle landsbyer går lægeholdet stadig ud til. Det er de lokalsamfund, som de kan nå på en dags vandring. − At vandre ud til nogle landsbyer har stadig den fordel, at når vi har studerende eller andre mennesker med, så får de en ægte fornemmelse af, hvor svært det er for vores befolkning at nå sundhedsvæsnet, siger Rebecca Williams.

IKKE ALLE LIDELSER KAN BEHANDLES MED MEDICIN Når MAF’s sundhedspatruljer i Papua Ny Guinea flyver ud, har de normalt altid en præst med. Når lægeholdet fra Kompiam Hospitalet tager ud til landsbyer, har de som regel en læge, et par sygeplejersker, en tandlæge og en tandlægeassistent samt en præst med. Præsten holder prædikener for lokalbefolkningen – typisk om aftenen, når konsultationerne og vaccinationerne er overstået. Præsten er mindst en lige så vigtig del af sundhedspatruljen som de sundhedsprofessionelle, fortæller læge Rebecca Williams. − Læger kan diagnosticere og behandle sygdomme. Men ikke alt kan behandles med medicin eller klares ved at blive tilset af en læge, siger hun. − Med de her sundhedspatruljer ønsker vi at se det hele menneske, og derfor har vi en præst med, som kan tale og bede med mennesker. Udover konsultation og vaccinationer holder sundhedspatruljen også oplæg om hygiejne, prævention og ernæring samt giver uddannelsesvejledning i den lokale skole.

”Siden vi er begyndt at flyve regelmæssigt ud til flere forskellige lokalsamfund, ser vi langt færre dødelige epidemier. Det gør en forskel, at vi har fået bedre mulighed for at komme ud og tilse patienter og vaccinere børn.” - Rebecca Williams, læge på Kompiam Hospitalet

4


LJE U R T A P S D E H D N U S N E Å KOM MED P TIL MALAUMANDA

læger og to rsdag med to ti r de n la t s landingsba MAF-flye Malaumanda , på ed er m sk r er ge ej sygepl der to læ ordinært er am ra pi st om ek K t el på H g ne. besø lsk læge er på fordi en enge Hospitalet.

byens primitive kliLægeholdet åbner straks . De mest almindeter ien pat d nik og tager imo ger ne er leddegigt lige lidelser blandt indbyg også malaria og n og svampeinfektioner me tuberkulose.

g fra morOnsdag er sygeplejerskerne i gan mod mæslingenstunden. De vaccinerer børn s. ger, tuberkulose og hepatiti

anne giver udd s m a li il becca W L æ ge R e le skole. den loka i g lednin

lsesvej-

bejde er også dspatr uljens ar En del af sundhe avide. e landsbyens gr at tilse og rådgiv

t lægeholTorsdag morgen henter MAF-flye skal med der l, erie mat det. Flyet pakkes med t. itale tilbage til hosp

5


KATASTROFEN RAMMER HAITI IGEN I august ramte et jordskælv Haiti og forårsagede store ødelæggelser i et i forvejen sønderrevet land. Skrevet Astrid Reuss Rahbek Foto af Haiti Bible Mission

Haiti er stadig i gang med genbygningen efter det store jordskælv for 11 år siden, hvor det skønnes, at over 200.000 mennesker mistede livet. Millioner blev dengang hjemløse, og nogle af dem bor stadig i teltlejre. Dele af hovedstaden Port-au-Prince ligger endnu i ruiner. Men naturkatastrofer tager ikke højde for den slags, og i august i år oplevede Haiti endnu et jordskælv. Denne gang ramte jordskælvet den vestlige del af Haiti tæt ved byen Les Cayes.

6

Indtil videre regner man med 2200 dræbte som følge af jordskælvet, og over 50.000 hjem er blevet ødelagt af rystelserne. − Jordskælvets epicenter lå lige i vores baghave. Omkring halvdelen af kirkebygningerne i vores område styrtede sammen foruden mange af vores præsters hjem. I samarbejde med blandt andre MAF har vi uddelt nødhjælp til omkring 4000 familier, fortæller


”Når du bor på landet her, har du ingen sko, der er kun bjergstier, og hvis du har brækket dit ben – hvad gør du så?”

Doug Anderson, der leder World Relief Haiti, en missionsorganisation, der har base i området, hvor jordskælvet ramte. Efter jordskælvet har MAF hjulpet med at flyve læger, sygeplejersker og medicin ind i de berørte områder.

Hovedfærdselsåre kontrolleret af bander Jordskælvet ramte Haiti i en tid med stor politisk uro, efter at Haitis præsident blev myrdet i juli. Desuden har bander stor magt på øen, hvor de kidnapper mennesker for at kræve løsesum og på den måde tjene penge.

− Hovedvejen til den sydvestlige halvø, hvor jordskælvet ramte, har været kontrolleret af bander i de seneste måneder. Flyvninger har derfor været vigtige for overhovedet at kunne levere forsyninger og mennesker til at hjælpe, siger MAF’s regionsleder i Latinamerika, David McCleery. Udover at flyve MAF Haitis eget fly har MAF-piloter også hjulpet med at flyve Samaritan’s Purse’ fly. Haiti regnes for det fattigste land i hele Syd- og Nordamerika.

INGEN HJÆLP I NI DAGE

ÅRTIERS KATASTROFER I HAITI

MAF-pilot Eric Fagerland var en del af indsatsen i august; han fortæller her om en uventet ambulanceflyvning ni dage efter jordskælvet:

Haiti har de sidste årtier været ramt af voldsomme orkaner og jordskælv, hvor MAF har ydet katastrofehjælp:

”Jeg skulle aflevere omkring 1000 kg nødhjælp og to passagerer i Jeremie (en af de hårdest ramte byer under jordskælvet red.). I lufthavnen sad adskillige sårede mennesker og ventede på et fly til hospitalet. Deres skader var en brækket ryg, brækkede ben og arme og hovedfrakturer.

• 2008: Orkanerne Ike og Gustav 793 døde

Det her var ni dage efter jordskælvet, og for nogle var det den tid, det havde taget for dem at komme fra deres hjem til et sted, hvor de håbede at kunne få hjælp. Når du bor på landet her, har du ingen sko, der er kun bjergstier, og hvis du har brækket dit ben – hvad gør du så? Jeg havde mulighed for at tage fire af de tilskadekomne med til hospitalet i hovedstaden. ”

• 2010: Jordskælv: 7,0 på Richterskalaen. 230.000 døde • 2016: Orkanen Matthew 800 døde • 2021: Jordskælv 7,2 på Richterskalaen. 2200 døde

7


FRED OG FORSONING I ET LAND BYGGET PÅ BITTERHED Hvordan får man fred i et land, som i flere årtier har været plaget af krig, og hvor hævn er en del af selve opdragelsen? MAF i Sydsudan forsøger gennem konferencer at få forsoning til at sprede sig blandt forbitrede mennesker. Skrevet Astrid Reuss Rahbek Fotos af Jenny Davies − Der findes et ord for tilgivelse i vores sprog. Men det er langsomt ved at uddø.

Et drab bliver gengældt med et væbnet angreb på de skyldiges landsby.

Forsoning må sprede sig som ringe i vandet Sådan sagde biskop Elijah Matueny Awet til en af de freds- og forsoningskonferencer, som MAF sammen med kirker i Sydsudan holder for forskellige etniske grupper, der lever side om side i dyb uforsonelighed på grund af flere års stridigheder.

MAF’s konferencer om fred og forsoning forsøger at bryde hævnens mønster. Ud fra et kristent menneskesyn giver underviserne redskaber til at forsone sig med sine egne traumer og indre smerte og lære at tilgive andre, som har gjort ondt mod én.

Her ramte han noget helt centralt i, hvorfor verdens yngste land, Sydsudan, har så svært ved at etablere varig fred i landet. Han uddybede:

Deltagerne på konferencerne kommer fra forskellige grupper i lokalsamfundet, og det er deres opgave at formidle det, de har lært om tilgivelse og forsoning, til deres egne. På den måde kan forsoningen forhåbentligt brede sig som ringe i vandet i lokalsamfundene.

− Det begynder, helt fra vi er små. Hvis et barn bliver slået af sin bror eller søster og søger trøst hos sin mor, får han at vide: ”Lad være med at græde, slå tilbage!” Hvis man ikke slår tilbage i det her land, bliver man betragtet som en kujon. Børn vokser op, bliver voksne og bruger hævnen, når der sker dem noget uretfærdigt. Tyveri af kvæg bliver hævnet med nedbrænding af tyvenes hus.

8

Fredskonferencerne slutter ofte af med ”Kongens taffel”. En fest hvor repræsentanterne fra de forskellige grupper sætter en krone på hinanden for at fejre en ny form for sammenhold på tværs af forskelligheder.

− Der er også andre kirker og organisationer, som arrangerer denne slags konferencer, men MAF har bare meget bedre mulighed for at komme ud til de mere fjerntliggende samfund, hvor der slet ikke er andre følelsesmæssige eller åndelige tilbud, siger Corina De Waal fra MAF Sydsudan, der leder konferencerne.

Corina De Waal fra MAF Sydsudan leder fredskonferencerne. Her i en øvelse til en konference i juni i Kajo Keji.


KONCEPTET BAG FREDSKONFERENCERNE MAF’s konferencer om fred og forsoning bygger på et koncept fra Rwanda kaldet ”Healing the Wounds of Ethnic Conflict” (Hele sårene fra en etnisk konflikt). Indsatsen bygger på kristne principper og blev opfundet efter folkemordet i Rwanda i 1994. Konceptet er indtil videre blevet brugt i DR Congo, Elfenbenskysten, Sydafrika, Sri Lanka og Sydsudan. Konferencen bliver holdt over 3 dage og består af: • • •

Første dag om forholdet mellem Gud og mennesket: Guds natur, konsekvenserne af syndefaldet, smerte, lidelse samt Guds tilgivelse. Anden dag handler om konkrete værktøjer til at bære følelsesmæssig smerte. Tredje dag fokuserer på forsoning i lokalsamfundet ved at anerkende skyld og bede om tilgivelse.

Fredskonferencen i Malakal i september var støttet af det danske Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde.

DANSK STØTTE TIL FRED OG FORSONING I 2021 har Center for Kirkeligt Udviklingsarbejde (CKU) støttet fem af MAF’s freds- og forsoningskonferencer i Sydsudan. CKU uddeler den danske udviklingsbistand, som går til udviklingsarbejde gennem kirkenetværk. En af konferencerne foregik i september i byen Malakal i det nordlige Sydsydan. Malakal blev stort set jævnet med jorden i 2017 under hårde kampe i landets borgerkrig, der ofte blusser op igen. Indbyggerne er begyndt at flytte tilbage til byen, men der er stadig lang vej til, at byen er opbygget igen.

42 mennesker fra de tre stammer Nuer, Shilluk og Dinka deltog i workshoppen. − I begyndelsen var folk meget tilbageholdende, men efterhånden åbnede flere og flere op for at deltage i samtalerne. En af deltagerne delte med os andre, at han for første gang kunne søge tilgivelse hos Gud for, at han havde slået en anden mand ihjel, fortæller Corina De Waal, som står for konferencerne på vegne af MAF.

9


FLERE UNGE SKAL MED PÅ REJSEN Skrevet af Simon Kronborg Langvad, studentermedarbejder og MAF CO-PILOT leder MAF har et ønske om at gøre MAF’s arbejde mere relevant overfor unge mennesker og øge kendskabet til organisationen. Derfor har vi dette efterår lanceret MAF CO-PILOT.

Har du lyst til at høre mere om MAF CO-PILOT, er du velkommen til at følge med på Facebook (facebookside: MAF CO-PILOT), hjemmesiden (maf.dk/copilot) eller ved skrive til Simon på skl@maf.dk.

At være en CO-PILOT vil sige, at man sammen med kaptajnen har et ansvar for styre flyet. På samme måde håber vi i MAF at kunne skabe et netværk af unge, der tager et medansvar i at række ud og tjene verdens fattigste og mest isolerede mennesker. Det kan både være gennem forbøn, økonomisk støtte, ved at fortælle om MAF’s arbejde eller ved selv at rejse ud. Vi håber allerede i 2022 at kunne arrangere den første missionsrejse til et af de lande, hvor MAF flyver, hvor unge i en mindre gruppe vil få mulighed for at opleve MAF’s arbejde.

MAF MODTAGER HISTORISK STOR BEVILLING FRA FÆRØERNE Det færøske landstyre har bevilliget 800.000 kroner til MAF. Dette er den hidtil største offentlige bevilling i MAF Danmark og MAF Færøernes historie. De 800.000 kroner skal gå til at flyve vacciner ud til lokalbefolkningen i de lande, hvor myndighederne har bedt om MAF’s assistance til sikker transport. Flyvningerne vil være med coronavacciner, ofte transporteret sammen med vacciner, der indgår i de respektive landes vaccinationsprogrammer.

Færøerne vil være med i indsatsen Bevillingen er kommet i stand på initiativ af MAF Færøernes frivillige ledere, Símun Hansen og Jakup Heinesen, der har søgt det færøske udenrigsministeriums nødhjælpspulje. − I løbet af det seneste år er det blevet meget tydeligt, hvor vigtige vacciner er. Vi fra Færøerne vil gerne gøre vores til, at vacciner bliver udbredt de steder, som er svært tilgængelige, siger Símun Hansen. Verdenssundhedsorganisationen WHO, UNICEF og lokale myndigheder vælger MAF til at fragte vacciner, da transport over længere afstande ved forkerte temperaturer kan ødelægge vaccinerne, der ofte skal holdes på køleskabstemperatur.

MAF fragter vacciner i alle 27 lande, MAF er i. Det seneste halve år har der været coronavacciner med på flyvninger i Indonesien, Madagaskar, Østtimor, Lesotho og som her i Liberia. Foto: Dave Forney. 10


VI SØGER EN LÆRER TIL PAPUA NY GUINEA MAF søger en lærer, der er klar på at rejse til Papua Ny Guinea og blive en del af Numonohi Christian Academy. Det er en vigtig del af MAF’s arbejde, at vi kan tilbyde en god og tryg skolegang for børnene i de familier, der rejser ud til opgaver for MAF. Særligt i Papua Ny Guinea ser vi lige nu et behov for flere erfarne lærere på skolen Numonohi Christian Academy, som MAF er tilknyttet.

Der er akut brug for lærere i indskolingen og på gymnasieniveau, men vi vil gerne opfordre alle læreruddannede, der kan se sig selv undervise på en kristen skole i Papua Ny Guinea, til at søge. Du vil blive udsendt af MAF Danmark, og MAF Danmark hjælper med udsendelsen og med at fundraise til løn under opholdet.

Lærer i et internationalt miljø Numonohi Christian Academy er en international kristen skole med nationaliteter fra hele verden. Fælles for dem er, at deres forældre arbejder med udviklingsog missionsarbejde i Papua Ny Guinea. Der er børn fra MAF-familier, men også elever fra en lang række andre organisationer.

Interesseret i at høre mere? Læs mere og søg stillingen her: www. maf.dk/laerer-til-papua-ny-guinea/

NUMONOHI CHRISTIAN ACADEMY • Den internationale kristne skole ligger i byen Goroka, der er en del af Papua Ny Guineas højland. • Skolen har 150 elever fra 0. til og med gymnasieniveau. • Skolen har en kostafdeling, men giver også støtte til hjemmeskoling i fjerne regioner af Papua Ny Guinea. • Numonohi Christian Academy er anerkendt af Schools Commission of the Western Association of Schools and Colleges. • Læs mere om skolen på www.ncapng.org.

HUSK: MAF Danmark holder årsmøde med generalforsamling lørdag 23. april 2022

i Aarhus Valgmenighed, Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj. Program følger. 11


JORDSKÆLV ØDELÆGGER HAITI PÅ NY Vil du støtte MAF, så tilskadekomne kan flyves og nødhjælp uddeles?

Netbank

CMYK COLOURS

MAF 1272

Betalingskort:

Kontonummer:

MP-nummer:

maf.dk/giv

1551 – 9581162

84744

C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40

Giv 150 kr. SMS: “MAF” til

*

1217

C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

* Skriv dit fulde navn og cpr-nummer i beskedfeltet, hvis du vil have fradrag for din gave.

FLYING FOR LIFE ISSN: 2596-6634 Udkommer 4 gange om året. Oplag: 5.300 stk. Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 27 ulande med flytransport. C O M PA S S C R E AT I V E S T U D I O I N C

title:

201-3228 south service rd

client:

b u r l i n gt o n , o n L 7 N 3 H 8

date:

www. c o m p a s s c r e a t i v e . c a

d e s i g n e r (s):

MAF LOGO 2012 - CMYK M is s io n Av ia t io n F e l l o w s hip June 2012 Ja s o n B o uw m a n

MAF Danmarks landskontor Skt. Pauls Gade 11A DK-8000 Aarhus C Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Generalsekretær: Peter Hedelund Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr. Medlem, par: 300 kr. Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162

Hjemmeside: www.maf.dk Redaktion: Astrid Reuss Rahbek Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Leif Damkier Dorthe Braüner Lind Layout: Jakob Roer Askholm

Tryk: Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 Forsidebillede: MAF-flyet på landingsbanen ved landsbyen Malaumanda i Papua Ny Guineas bjerge. Foto: Annelie Edsmyr.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.