FLYING FOR LIFE 2, 2021

Page 1

NR 2 | 2021

FLYING FOR LIFE MISSION AVIATION FELLOWSHIP DANMARK

Side 3 MAF forventer at blive et afgørende bindeled, når verdens fattige skal vaccineres mod corona. CMYK COLOURS C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40 C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

Side 7

Side 11

MAF fløj de første coronavacciner i det bjergrige Lesotho.

Nye medlemmer i MAF Danmarks bestyrelse.


Leder:

MOTIVERET AF PASSION

2

Jesus’ passion, som indeholder hans nadver, død og opstandelse, er en historie om den yderste lidelse og dennes overvindelse. Passion kan både betyde lidelse og lidenskab, så det er et ord, som udtrykker store følelser og drama. Det er måske grunden til, at ordet ikke bruges ret meget, for selvom vi lige nu taler meget om krise, risiko og død, så viger vi ofte tilbage for de store og ægte følelser. Det tænker jeg ikke, at vi kan være tjent med. En har sagt det på den her måde: ”Kærlighed uden passion eksisterer ikke”.

Coronapandemien er stadig en realitet i vores verden, og den betyder, at mennesker lider endnu mere, fordi nedlukningen i fattige lande gør mennesker endnu fattigere. Derfor er det mit håb, at vi ikke glemmer vores medmennesker derude, når coronavaccinerne skal fordeles globalt. At vi sammen i kærlighed fortsat bringer håb til dem, som lever i verdens afkroge. Og at vi motiveres af passion – eller sagt med andre ord: at lidelsen derude gør, at lidenskaben herhjemme hos os må handle.

Det, som motiverer os i MAF, er lidelsen rundt omkring i verden og de mennesker, som har brug for, at vi gør, hvad vi kan for at hjælpe. Jeg har selv mødt disse dyrebare mennesker på mine rejser, og det gør et varigt indtryk!

Med venlig hilsen

Peter Hedelund Generalsekretær, MAF Danmark


FLYVNING

SIKRER AT VACCINER IKKE GÅR TIL SPILDE Coronavaccinerne begynder at finde vej til verdens fattigste lande, og MAF forbereder sig på en stor efterspørgsel på sikker og effektiv transport af vaccinerne. En af de helt store udfordringer bliver at holde vacciner frosne under transporten.

Skrevet af Astrid Reuss Rahbek

Massevaccinationerne mod corona er godt i gang i Danmark, og indtil videre er der vacciner nok til, at alle danskere har modtaget deres stik i august. Vaccinerne står på køl eller ligger på frost hos Statens Serum Institut, der sørger for, at de bliver opbevaret ved korrekte temperaturer, indtil de skal i brug. Helt anderledes ser det ud, hvor MAF arbejder. − I de afsidesliggende egne, vi flyver til, står ingen frysere eller køleskabe klar til at holde vaccinerne kolde, siger Vaughan Woodward, som er international katastrofekoordinator i MAF og koordinerer MAF’s flyvninger med coronavacciner.

MAF har mere end 60 års erfaring med at bringe vacciner ud. Her er der gang i vaccinationer i Lesirwai i Tanzania, hvor MAF månedligt flyver vacciner til forskellige områder. Foto: Kelly Hewes.

Når coronavaccinerne skal distribueres rundt i fattige lande, hvor transport fra hovedstaden og ud i provinsområder er meget besværlig eller umulig, forventer MAF at få travlt. 21 ud af de 27 lande, MAF flyver i, står til at modtage vacciner fra det såkaldte COVAX-program, som køber coronavacciner på vegne af lavindkomstlande.

3


Mennesker skal stå klar til vaccination − MAF har en ideel position i mange lande til at fragte coronavacciner fra by til provins. Udover at flyve vacciner, nåle, sprøjter, fortyndingsvæske til vaccinerne og sundhedspersonale, som er kvalificeret til at give injektionerne, har MAF også et stort netværk i de lande, vi flyver i, siger Vaughan Woodward. − MAF har mange lokale kontakter, så mennesker kan blive samlet tæt på landingsbanen og være klar til at modtage deres stik, inden den virksomme vaccine bliver ødelagt i varmen. Vacciner er levende materiale, som på samme måde som fødevarer går i fordærv, hvis de ikke opbevares ved den korrekte temperatur. Derfor bliver MAF’s fly brugt i mange lande til at sikre en hurtig levering, så vacciner ikke når at fordærve i transporten. En af dem, som ofte har været med til at levere vacciner, er Kenneth Pedersen, som var MAF Danmarks udsendte pilot i Madagaskar fra 2018-2020. MAF i Madagaskar flyver op til 375.000 vaccinedoser hver måned til forskellige destinationer, først og fremmest mod mæslinger, men

Danske Kenneth Pedersen har flere gange fløjet vacciner i Madagaskar. Her er 11.000 vacciner mod mæslinger og hepatitis i lastrummet. Foto: Kenneth Pedersen. 4

også gul feber og hepatitis. Ud over vaccinerne fylder alt tilbehøret også godt op, fortæller Kenneth Pedersen. Nåle, sprøjter, fortyndingsvæske, plaster, vat. − Tilbehøret til vaccinerne bliver selvfølgelig ikke fordærvet under transporten, men det er vigtigt at vaccine og tilbehør ankommer samtidig. Mit klare indtryk var, at når vi afleverede vaccinerne, blev de kørt direkte til klinikken, og folk stod klar for at modtage deres stik, siger Kenneth Pedersen.

Kølekæder på minus 70 grader En af de store udfordringer bliver, at nogle af coronavaccinerne kræver, at de bliver opbevaret ved mellem minus 20 grader og minus 70 grader for ikke at fordærve. Det stiller store krav til den såkaldte kølekæde, som betyder, at vacciner bliver opbevaret ved kontrollerede temperaturer fra det øjeblik, de bliver produceret, frem til vaccinen sprøjtes ind i patienten. Tøris i små mængder er ofte brugt til at holde letfordærveligt gods koldt under flytransport. Det er også tøris, som holder vaccinerne køleskabskolde under flyvninger i Madagaskar.


I de afsidesliggende egne, vi flyver til, står ingen frysere eller køleskabe klar til at holde vaccinerne kolde − Vaccinerne blev leveret i vores hangar i flamingobokse med tøris dagen inden flyvning. De kunne holde sig kolde i fire døgn i boksene, og det gav tid nok til både transport og levering til den lokale klinik, siger Kenneth Pedersen. Men tøris i de mængder, som det vil kræve at holde en vaccine nedkølet på minus 70 grader, kan være farligt at have med i lastrummet. Tøris er frossen kuldioxid, og går direkte til gasform, når det ”smelter”. Derfor risikerer lastrummet at fyldes med kuldioxid. − I værste tilfælde kan piloten besvime under flyvningen på grund af for højt indhold af kuldixoid og for lidt ilt, siger Vaughan Woodward.

Derfor har MAF også opsat en række procedurer globalt, når det kommer til at håndtere store mængder tøris. For eksempel skal alle fly have kuldixoidmålere, iltmasker skal være tilgængelige, kasser med tøris skal lastes i et aflukket rum, hvis det er muligt. Desuden anbefaler MAF, at det kun er piloten, som er med under flyvningen, og at flyet bliver grundigt luftet ud mellem hver flyvestrækning.

Køleskabskolde vacciner er bedst Selv om MAF forbereder sig på at kunne holde coronavacciner dybfrosne under transport, håber Vaughan Woodward stadig på, at langt størstedelen af de vacciner, MAF skal fragte, bliver AstraZeneca-vaccinen, som holder sig frisk ved køleskabstemperaturer.

CORONAVACCINERNES TEMPERATUR Pfizer-BioNTech skal opbevares ved minus 70 grader. COVAX har indkøbt 40 millioner doser af denne vaccine, men Vaughan Woodward, MAF’s internationale katastrofekoordinator vurderer, at COVAX sandsynligvis vil købe flere af denne type af rige lande, da disse lande har bestilt et større lager, end de har brug for. Moderna skal opbevares ved minus 20 grader. COVAX har netop indgået en aftale om køb af 500 millioner doser vaccine. Dog bliver de først leveret i 2022. AstraZeneca holder sig frisk ved 2-8 grader. Langt størstedelen af de vacciner, som er indkøbt af COVAX til lavindkomstlande er AstraZenecas vaccine. Denne vaccine blev trukket ud af det danske vaccinationsprogram, på grund af sjældne alvorlige bivirkninger, men bliver stadig brugt i stor skala både i rige lande og lavindkomstlande. COVAX har desuden lavet købsaftaler med Johnson&Johnson, Novavax, SII-Covishield, SII-Covovax, Sanofi/GSK.

COVAX COVAX er et samarbejde etableret ud fra tanken om, at en global pandemi kun kan bekæmpes, hvis alle lande får adgang til vacciner. Derfor skal COVAX sikre, at også indbyggere i fattige dele af verden får mulighed for at blive vaccineret. Det sker ved at COVAX laver særlige købsaftaler med medicinalfirmaerne på vegne af 92 lavindkomstlande. Med i COVAX-samarbejdet er WHO, UNICEF, vaccinealliancen Gavi og Koalitionen for epidemiberedskab CEPI. 5


Faktisk er det alt tilbehøret til vacciner, som fylder godt op i lastrummet. Her fra en flyvning for UNICEF i Madagaskar. Vaccinerne er her i de hvide flamingokasser, mens sprøjter, nåle, plastre og fortyndingsvæske er i de andre kasser. Foto: Rob Barber.

− Det bliver ekstremt svært og ressourcekrævende at distribuere dybfrosne vacciner rundt i lande, hvor det er varmt. Tøris vil ikke nødvendigvis være til at opdrive i de mængder, det kræves, og på mange sundhedsklinikker har de simpelthen ikke frysere til at opbevare så kolde vacciner, siger Vaughan Woodward. Indtil videre har MAF fløjet coronavacciner i Indonesien og Lesotho, som er en stat, der ligger midt inde i Sydafrika. I begge tilfælde har det været AstraZeneca-vaccinen, som har kunnet holde temperaturen under de ½-1 time lange flyvninger i en specialdesignet køletaske.

Verdens fattige står bagerst i køen MAF begynder at få meldinger fra DR Congo, Papua Ny Guinea, Surinam og Østtimor, om at de får brug for transport af coronavacciner, men lige nu er det

6

forsvindende få lavindkomstlande, som har modtaget nok vacciner til at planlægge en egentlig vaccineudrulning. Hos den globale vaccinekøbmand står verdens fattige lande desværre bagerst i køen. COVAX-samarbejdet har indtil videre købt 49 millioner doser coronavaccine, men det svarer faktisk kun til, at 0,3 procent af de samlede antal vacciner på verdensplan er gået til de 92 lavindkomstlande, som er med i COVAX. Desværre for epidemisituationen kan der gå lang tid, før coronavaccinen i vid udstrækning er tilgængelig for befolkningen i de lande, hvor MAF flyver. − Det giver os dog tiden til at planlægge en sikker og effektiv transport til udsatte områder i samarbejde med sundhedsmyndighederne i de enkelte lande, siger Vaughan Woodward.


MAF LEVEREDE DE FØRSTE VACCINER I BJERGENE De første stik, MAF muliggjorde i Lesotho, blev givet til sundhedspersonale.

Skrevet af Astrid Reuss Rahbek

Sundhedsklinikken i området Kuebunyane ligger det mest utrolige sted på en stejl bjergryg omgivet af grønne bjerge, så langt øjet rækker. Området har 62.000 indbyggere i forskellige bjerglandsbyer, men det tager fire timer herfra at gå til den nærmeste anlagte vej. Herfra er der en fire timers køretur for at komme til et hospital i Qachas Nek. Derfor var det oplagt, at Lesothos sundhedsmyndigheder valgte MAF til at flyve de første vacciner mod coronavirus. Torsdag den 23. marts afleverede pilot Grant Strugnell vacciner fra AstraZeneca og tre sygeplejersker til at give injektionerne i klinikken, som ligger 2293 meter over havets overflade.

Ved at flyve i en halv time i stedet for en rejse på otte timer både til fods og i bil har vaccinerne den rette temperatur.

Sundhedsarbejdere fra omkringliggende bjerglandsbyer kom gående til Kuebunyane for at modtage deres stik. Foto: Grant Strugnell.

− Samarbejdet mellem MAF og de lokale sundhedsmyndigheder betyder, at de klinikker, som er svære at komme ud til, også kan modtage vacciner. Ved at flyve i en halv time i stedet for en rejse på otte timer både til fods og i bil har vaccinerne den rigtige temperatur, når de ankommer, siger Grant Strugnell. En stor del af de 60 sundhedsarbejdere, som blev vaccineret i Kuebunyane, kom gående fra andre bjerglandsbyer. Her fungerer de som en lokal rådgiver med viden inden for basal sundhed. Udover Kuebunyane fløj MAF også coronavacciner til områderne Matsaile og Lebakeng i marts måned.

AstraZeneca-vaccinen, som bruges i Lesotho, kan holdes køleskabskold i en køletaske med almindelig is. Foto: Grant Strugnell. 7


SUNDHEDSARBEJDERE PÅ JORDEN OG I LUFTEN GIVER DEN BEDSTE BEHANDLING Et nystartet samarbejde mellem MAF og to andre organisationer sørger for sammenhængende sygdomsopsporing og behandling i Kenyas yderområder.

Skrevet af Jenny Davies Redigeret og oversat af Astrid Reuss Rahbek Klokken er 7 om morgenen. Ni mennesker fra tre organisationer inklusiv MAF er samlet i venteområdet i MAF’s lufthavn i Nairobi. De ni mennesker udgør en mobil klinik, som er på vej til Bura – et fjerntliggende lokalsamfund i Kenya. De tre organisationer med hver deres speciale har startet et samarbejde for at hjælpe udsatte kenyanere med en ikke-diagnosticeret lidelse. De har fundet ud af, at sammen kan de yde en langt bedre indsats. Organisationen CURE tager ud med mobile klinikker fra deres hospital i Kijabe. De er specialister inden for

ortopædkirurgi og kan diagnosticere forskellige bevægelseslidelser og henvise til operationer på deres hospital. Men de kender ikke lokalsamfundene særlig godt, og deres mobile klinik er typisk kun åben en enkelt dag. Specialisterne har altså ingen mulighed for at forberede de lokale kenyanere eller følge op på de diagnoser, de har stillet. Det kan Missions of Hope International (MOHI). De har lokale sundhedsarbejdere i forskellige lokalsamfund, som arbejder med opsøgende og opfølgende sundhedsarbejde. Men de er ikke specialister, der kan stille diagnoser eller henvise til operationer. Her har de

Udover tilfælde af cerebral parese møder ortopædkirurgerne også børn, hvor en fod eller arm har været brækket og vokset skævt sammen. Der har simpelthen ikke været nogle til stede, som kunne behandle bruddet. Foto: Acadius Akungwi. 8


brug for CURE’s eksperter. MAF sørger for, at de to indsatsområder forenes ved at fragte CURE’s ortopædkirurger til de lokalsamfund, hvor MOHI arbejder.

En mobil klinik kræver forberedelse Forud for at en mobil klinik lander i et lokalsamfund, gør MOHI’s lokale medarbejder et stort benarbejde. Sundhedsarbejderen går fra hus til hus for at finde frem til mennesker, som kunne have brug for at blive tilset af en specialist. Han skriver dem op til konsultationer, får deres telefonnumre og informerer om klinikkens ankomst. − Den lokale sundhedsmedarbejder er forbindelsen mellem indbyggerne i lokalsamfundet og den mobile klinik. Faktisk kalder de lokale ham for lægen, selv om det egentlig ikke er ham, som behandler dem, fortæller Bennard Osinde, den centrale sundhedskoordinator for MOHI. I Bura arbejder den lokale sundhedsmedarbejder Julius. Han er et genkendeligt ansigt, og relationen til ham gør patienterne trygge ved at opsøge den mobile klinik. − Det er et meget skrøbeligt samfund. Du må bruge tid på at arbejde dig ind på menneskerne her. Når du bruger tid sammen med mennesker, finder du ud af, hvordan du bedst kan hjælpe dem. Du kan bygge relationer, hjælpe og rådgive, siger Julius.

En mobil klinik kræver opfølgning Julius’ opsøgende arbejde har båret frugt, og da CURE’s mobile klinik åbner i to klasselokaler på den lokale skole, står mange allerede i kø for at få en konsultation. Patienterne er for det meste børn. De klamrer sig til deres mødre, mens CURE’s ortopædkirurger forsøger at forklare, hvad barnet fejler. For mange af mødrene er det første gang, at deres barns lidelse får et navn.

− Nogle af børnene med cerebral parese kan godt gå, men med besvær. Vi arbejder med at løsne knuderne i bindevævet, så det bliver nemmere for dem at gå, siger ortopædkirurgen Adnan. Foto: Jenny Davies. Adnan, en af ortopædspecialisterne fra CURE, ser i dag mange tilfælde af cerebral parese (tidligere kendt som spastisk lammelse). − I størstedelen af tilfældene er det en medfødt lidelse. Cerebral parese opstår som en hjerneskade, når babyen mangler ilt under fødslen. Her på landet kan kvinderne ikke få fødselshjælp, hvis der opstår komplikationer under fødslen. Derfor er cerebral parese desværre udbredt, siger han. − Cerebral parese kræver, at man holder musklerne i gang. Vi underviser dem i øvelser og træning, så de kan forebygge muskelspændinger, fortæller Adnan. Da CURE samme dag forlader Bura efter have set 33 patienter og henvist seks til operationer på deres hospital i Kargi, efterlader de en bunke plakater, hvor der står, hvornår de igen er i området. Nu begynder den anden store opgave for den lokale MOHI-repræsentant Julius: At følge op på de stillede diagnoser, holde øje med patienternes fremskridt og uddanne dem i at tage vare på deres nu navngivne lidelse.

SAMARBEJDET MELLEM MAF, CURE OG MOHI CURE er en lægefaglig organisation, som driver hospitaler med speciale i ortopædkirurgi i syv afrikanske lande. I Kenya åbnede CURE Afrikas første ortopædkirurgiske børnehospital i Kijabe. Missions of Hope International (MOHI) er en missionsorganisation, som ud fra et holistisk syn arbejder på at forbedre levevilkår og dele det kristne evangelium med udsatte kenyanere. De driver skoler og jobtræning samt forebyggende sundhedsarbejde i syv udkantsområder i Kenya. I begyndelsen af 2020 begyndte CURE sammen med MAF at flyve ud med mobile klinikker til de udkantsområder, hvor MOHI er til stede. 9


SKÆRM OG RADIO ERSTATTER ANSIGT-TIL-ANSIGT MØDET I løbet af det seneste år har de fleste stiftet bekendtskab med online møder, online undervisning og online gudstjenester. Også MAF har fundet nye måder at kommunikere på i perioder, hvor det har været umuligt at flyve på grund af risikoen for at sprede coronavirus. Her er tre eksempler.

Skrevet af Astrid Reuss Rahbek

HELTEREJSEN GIK I ÆTEREN Da corona i foråret sidste år begyndte at sprede sig, havde organisationen Tutapona netop begyndt traumebehandling for børn i flygtningelejren Adjumani i Uganda. ”Helterejser” hed projektet, der gennem øvelser og rollespil skal hjælpe flygtningebørn til at føle sig selvsikre som helte. Men da Tutaponas medarbejdere ikke længere kunne rejse til flygtningelejren, fandt de på, at de kunne sende ”Helterejser” over radioen. MAF fløj til flygtningelejren med de nødvendige rekvisitter – tavler, modellervoks, trædukker og radioer. Så kunne børnene sidde klar torsdag aften ved deres radio og lytte til ”Helterejser”, som Tutapona fik lov til at sende over en lokal radiokanal. Fotoet er fra en af de første og eneste ansigt-til-ansigt ”Helterejser”, som blev holdt i februar sidste år.

SIMULATORTRÆNING VIA SKÆRMEN MAF’s piloter skal hele tiden holde deres flyvekompetencer opdateret ved at træne i en flysimulator. Normalt rejser MAF’s flyinstruktører rundt fra land til land, og derfor måtte piloterne i Papua Ny Guinea være kreative, da de skulle i flysimulator sidste år. Instruktør Volkher Jacobson var i karantæne på et hotel i Australien, og William Nicol sad i sit hjem i New Zealand, mens de gav online undervisning til tre piloter, hvor de skulle øve at håndtere forskellige nødsituationer.

UDEN RADIO VILLE LANDSBYER INTET VIDE OM SMITTERISIKO I Papua Ny Guinea bor en stor del af befolkningen steder, hvor der ikke er internet, så de er helt afhængige af, at mennesker rejser ud og oplyser dem. Derfor søsatte MAF en række oplysningskampagner via HF radio, hvor repræsentanter fra de nationale sundhedsmyndigheder fortalte om symptomer på COVID-19 og de gældende restriktioner. MAF har HF radioer installeret i 580 landsbyer rundt omkring i Papua Ny Guinea. Lige nu stiger smitten i landet, og MAF er i gang med at installere radioer i flere afsidesliggende samfund, så de kan følge med i de seneste udmeldinger fra sundhedsmyndighederne. 10


NYE KRÆFTER I BESTYRELSEN BRÆNDER FOR MISSION OG UNGE Ved generalforsamlingen i april fik MAF Danmarks bestyrelse tre nye medlemmer. Priscilla Lassen, Torsten Conrad og Kirstine Marie Skak Bandawa.

og ledelsesforsker på Aalborg Universitet. Torsten Conrad er nevø af Allan Conrad, der i en årrække var udsendt af MAF Danmark til Dodoma i Tanzania.

Priscilla Lassen er 41 år og arbejder til daglig som karrierekonsulent i KRIFA og som projektleder i et lokalt flygtningefællesskab i Hvidovre, hvor hun bor. Hun har selv tidligere været udsendt til hjælpearbejde i Cambodia, Thailand og Kenya.

Kirstine Marie Skak Bandawa er 29 år og bor i Odder. Hun studerer jura på Aarhus Universitet og leder en ungdomsgruppe af unge på 17-20 år i Odder Frimenighed. Tidligere har hun været ansat i børne-og ungdomsarbejdet i en kirke i London.

48-årige Torsten Conrad er vokset op i Tanzania og kender til MAF’s arbejde derfra, hvor MAF fløj forsyninger til det lokale hospital og flere gange har fløjet med hans familie. I dag bor Torsten i Assentoft ved Randers og er konsulent i rådgivningsfirmaet LEAD

Bestyrelsen består nu af Martin Gräs Lind (formand), Torben Munkholm (næstformand), Søren Filbert, Lars Stoltenberg Grove, Peter Bøje, Priscilla Lassen samt Torsten Conrad og Kirstine Marie Skak Bandawa som suppleanter.

”Mine bedsteforældre var missionærer i flere lande i Afrika i 42 år, og min mor er født og opvokset på kontinentet. Mission er en del af mit DNA. Især glæder jeg mig til at arbejde med, at unge mennesker får øjnene op for mission gennem MAF.” Priscilla Lassen, 41 år, karrierekonsulent, Hvidovre

”Jeg har selv oplevet, hvilken forskel det gjorde, at MAF landede i området, da jeg voksede op som missionærbarn i Singida-regionen. Jeg vil arbejde for, at vi i Danmark får en tættere relation til det arbejde, der kan føles langt væk fra vores hverdag.” Torsten Conrad, 48 år, ledelseskonsulent og forsker, Assentoft

”MAF sætter et stort aftryk på verden ved både at hjælpe mennesker helt konkret i deres nødstedte situation og bringe håbet om frihed og frelse i Jesus. Jeg tror, at dette har en stor appel til unge mennesker, fordi vi gerne vil være en del af noget, som er større end os selv.” Kirstine Marie Skak Bandawa, 29 år, jurastuderende, Odder

11


RADIO SKABER FORBINDELSE, NÅR PANDEMIEN FORHINDRER MENNESKER I AT REJSE UD TIL ISOLEREDE OMRÅDER Vil du støtte MAF, så rådgivning og forkyndelse kan komme frem via radio?

Netbank

CMYK COLOURS

MAF 1272

Betalingskort:

Kontonummer:

MP-nummer:

maf.dk/giv

1551 – 9581162

84744

C: 100 M: 57 Y: 0 K: 40

Giv 150 kr. SMS: “MAF” til

*

1217

C: 5 M: 100 Y: 71 K: 22 C: 0 M: 1 Y: 0 K: 51

* Skriv dit fulde navn og cpr-nummer i beskedfeltet, hvis du vil have fradrag for din gave.

FLYING FOR LIFE ISSN: 2596-6634 Udkommer 4 gange om året. Oplag: 5.300 stk. Mission Aviation Fellowship er en international, fælleskirkelig missionsorganisation, som hjælper lokale kirker, missionsselskaber og nødhjælpsorganisationer i 27 ulande med flytransport. C O M PA S S C R E AT I V E S T U D I O I N C

title:

201-3228 south service rd

client:

b u r l i n gt o n , o n L 7 N 3 H 8

date:

www. c o m p a s s c r e a t i v e . c a

d e s i g n e r (s):

MAF LOGO 2012 - CMYK M is s io n Av ia t io n F e l l o w s hip June 2012 Ja s o n B o uw m a n

MAF Danmarks landskontor Skt. Pauls Gade 11A DK-8000 Aarhus C Tlf. 3042 9658 maf@maf.dk CVR Nr. 30026144

Generalsekretær: Peter Hedelund Kontingent pr. år: Medlem, enkelt: 200 kr. Medlem, par: 300 kr. Netbank: Danske Bank Reg.nr. 1551 Konto nr. 9581162

Hjemmeside: www.maf.dk Redaktion: Astrid Reuss Rahbek Niels Kr. Sørensen Arne Puggaard Leif Damkier Dorthe Braüner Lind Layout: Jakob Roer Askholm

Tryk: Trykkeriet Friheden Tlf. 9798 1641 Forsidebillede: MAF flyver ofte med vacciner − her er billedet fra vaccinationer mod mæslinger i Sydsudan, hvor MAF fløj for Medair. Foto: Diana Gorter/ Medair.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.