5
Sundhed&Helbred
709614 392758
Økologisk nedtur. Salget af økologisk mælk er faldet i Danmark de seneste tre år. Ifølge bladet Mejeri skyldes nedgangen, at krisen har fået børnefamilier til at vælge billigere alternativer.
533 922
00049
Kristeligt Dagblad Fredag 6. december 2013
Denne side er redigeret af Michael Sørensen
Fryser du også om fingrene? Mennesker med sygdommen Raynauds syndrom fryser let på hænder og fødder og må ofte finde vintertøjet frem før de fleste andre. Kun i sjældne tilfælde kan Raynauds syndrom hænge sammen med gigtsygdom, siger ekspert Af Jannie Iwankow Søgaard sundhed@k.dk
Frostvejr og kolde dage har meldt deres ankomst i Danmark, og mens det for landets bilister atter er nødvendigt at afsætte tid til at afise bilen om morgenen, inden man kan drage på arbejde, må cyklister og fodgængere finde handsker og huer frem, hvis ikke cykel- eller gåturen skal blive en alt for frysende affære. Mens de fleste mennesker skal hen sidst på efteråret eller først på vinteren, inden de finder handskerne frem fra gemmerne, er der dog en særlig befolkningsgruppe, som kan være nødt til at iføre sig varme gevandter noget tidligere. For nogles vedkommende allerede i slutningen af august, hvis det er en kold sensommer. Det er mennesker, der lider af sygdommen Raynauds syndrom – en sygdom, der først og fremmest er kendetegnet ved, at fingrene skifter farve – først til hvid og så til blå – når de udsættes for kulde. Farveskiftet sker, fordi blodårerne ved mødet med kulden trækker sig ekstra meget sammen, så blodtilførslen til fingrene bliver dårlig. Det er helt normalt, at blodårerne i fingrene trækker sig sammen, når det bliver koldt, men for mennesker med Raynauds syndrom er det ekstra slemt og forbundet med ubehagelige smerter, når det sker. En af de danskere, der lider af sygdommen, er dyrlæge og medlem af Det Etiske Råd Lene Kattrup. Hun har først som voksen fået konstateret sygdommen, men har minder om forfrosne fingre og fødder mange år tilbage. ”Jeg kan huske tilbage i min barndom, at jeg og mine søskende stod på skøjter på Gentofte Sø, og at jeg næsten altid stod ved kanten og græd af kulde og bare gerne ville hjem. Også når hænder og tæer atter blev tøet op, græd
0 Så er det atter blevet koldt, og for en særlig befolkningsgruppe er de lave temperaturer en stor udfordring. – Foto: Scanpix.
jeg, fordi det gjorde voldsomt ondt. Men dengang fik jeg bare at vide, at jeg nok var hysterisk, selvom jeg ellers på de fleste andre punkter var rask, sej og kunne klare meget,” fortæller hun. Først da Lene Kattrup blev uddannet som dyrlæge, fandt hun ud af, at hun ikke blot var almindelig kuldskær, og at hendes beklagelser over at fryse ikke skyldtes hysteri, men derimod at hun led af Raynauds syndrom. ”Oprindeligt var det min drøm at få en landpraksis, men det måtte jeg opgive. Selvom staldene er opvarmede, blev det simpelthen for koldt for mig, og jeg kunne blandt andet ikke holde på blodprøver fra dyrene, fordi jeg rystede af kulde på hænderne,” fortæller hun.
I stedet kom Lene Kattrup til at arbejde med mindre husdyr, hvilket var i bedre overensstemmelse med hendes sygdom. Sygdommen har dog betydet, at hun i dag i sit hverdagsliv må tage visse forbehold. For eksempel børster
hun tænder i varmt vand og skyller ikke hænderne under en kold vandhane, og noget af det værste, hun ved, er at komme i svømmehallen, fordi det er lig med klaprende tænder og iskolde, smertende hænder. Hun har også i dag affundet sig med, at hun i vinterhalvåret er nødt til at iklæde sig varme overtræksbukser, hvis hun skal udenfor og for eksempel bare lige ned at handle. Det har ikke altid været så sjovt. ”Som kvinde vil man jo gerne være feminin, så da jeg var yngre, var det da ikke lige sagen, at jeg var nødt til hoppe i de her skibukser, når jeg skulle ud. Men i dag har jeg et afslappet forhold til det. Det skyldes ikke mindst mit møde med den Rudolf Steiner-børnehave, som mine børn gik i. Af dem lærte jeg en masse om naturlighed, og at der selvfølgelig ikke er noget galt i at iføre sig skibukser, hvis man fryser,” siger Lene Kattrup, der godt kan forestille sig, at det for mange unge kvinder er et problem
med den megen påklædning. For det er oftest kvinder, der får gener af Raynauds syndrom – i befolkningen regner man med, at 20 procent lider af sygdommen i en eller anden grad. Langt de fleste har milde symptomer, som skyldes kulde og koldt vejr. I nogle tilfælde, omend sjældent, kan sygdommen være forbundet med gigtsygdomme, for eksempel sklerodermi. Det fortæller Merete Lund Hetland, klinisk professor i reumatologi ved Københavns Universitet. ”Mange gigtsygdomme rammer fortrinsvis kvinder, uden at vi præcist ved hvorfor. Men er man i tvivl om, hvorvidt man samtidig med Raynauds syndrom har en gigtsygdom, så skal man naturligvis gå til sin læge,” siger hun og gør opmærksom på de forbehold, man kan tage i forhold til sygdommen. ”Man skal sørge for at holde sig varm og bruge handsker. Desuden forværres symptomerne, hvis man ryger og/eller har et dårligt kredsløb. Derfor vil et godt
råd også være at lade være med at ryge,” siger Merete Lund Hetland og forklarer, at Raynauds syndrom skyldes, at blodkarrene anfaldsvis trækker sig sammen. ”Hvis man er meget generet, kan man drøfte med sin læge, om det kan være en idé at forsøge behandling med salve eller tabletter, som modvirker kramperne i blodkarrene,” siger hun.
For mennesker, der ikke lider af Raynauds syndrom, kan
mødet med en råkold vinterdag også resultere i både kolde tæer og fingre, ja sågar ører og næse kan blive godt nedkølede, hvis kulden rigtigt sætter ind. Og følgevirkningerne heraf kan være en omgang forkølelse – det fortæller Allan Randrup Thomsen, professor ved Institut for international sundhed, immunologi og mikrobiologi på Københavns Universitet. ”Selvom det er et lidt kontroversielt emne, så tyder flere undersøgelser på, at bliver man perifert afkølet – det vil sige på fødder, hænder, næse og ører – så kan det påvirke blodkredsløbet i næseslimhinden på en måde, så man lettere bliver forkølet,” fortæller han. Men kulde gør det dog ikke alene. For at blive forkølet er det en forudsætning, at man i forvejen har noget virus i kroppen. Virus, man umiddelbart forinden har været udsat for, men som endnu ikke rigtigt har fået fat. Her kan ændringer i slimhinden være kritiske i forbindelse med at afgøre, om en egentlig infektion etableres eller nedkæmpes, allerede inden man får symptomer. ”Hvis man befinder sig et sted på indlandsisen helt alene og fryser, så vil man altså ikke blive forkølet, for så er der netop ikke noget virus, som man kan blive smittet med,” siger Allan Randrup Thomsen.
Derfor bliver hænder og fødder kolde 33Når man befinder sig i en situation, hvor man fryser, er der en naturlig fysiologisk forklaring på, at det netop er hænder, fødder, næse og ører, som først bliver kolde. Menneskets temperaturregulering er nemlig indrettet således, at den først og fremmest skåner de indre organer. Det betyder, at når vi fryser, så begrænses blodgennemstrømningen i de perifere lemmer, som godt kan tåle at blive kølet ned, mens den øges i de indre organer, såsom hjernen, der ikke tåler nedkøling. Kilde: Allan Randrup Thomsen
Jeg kommer ofte alt for sent i seng
5 Hvad er det gode liv for dig? 3 Det er et liv, hvor jeg kan gøre en forskel og være med til at skabe resultater, som forandrer. Jeg bryder mig ikke om at være en passiv tilskuer, der tager del i livet som forbrugerzombie. Et menneskeliv er ganske kort, så man skal tænke sig om, hvis man vil udrette noget i livet, inden det er for sent. Tænk at sidde som 80-årig og se tilbage på sit liv og tænke, at man skulle have gjort no-
5 Hvornår har du det bedst med dig selv? 3 Når jeg er i fuld gang med mit arbejde i Stop Spild Af Mad. Det er gået utrolig stærkt, siden jeg startede bevægelsen for fem år siden. Det er for eksempel en glæde, når jeg kan være med til at formidle god overskudsmad til hjemløse og socialt udsatte. Maden går ikke til spilde,
men kommer mennesker til gavn. 5 Hvad gør du for at holde kroppen i gang? 3 Jeg løber og har gjort det, siden jeg var 14 år. Jeg løber 21 kilometer om ugen fordelt på to eller tre ture. Det giver mig en masse energi til mit arbejde. Jeg har gennemført Copenhagen Marathon to gange, og det er min plan at stille op igen i 2014. 5 Hvad er der altid i dit køleskab? 3 Rester, så jeg kan lave gode, nye retter med restemad. Jeg samler for eksempel alle skrællerne fra løg, kartofler,
gulerødder og hvidløg sammen, og en gang om ugen koger jeg det ind til en fond, som kan give retterne lidt mere smag. Af hensyn til klimaet og mit velbefindende har jeg valgt at være vegetar. Eller rettere pescovegetar. Jeg er ret vild med blæksprutte, hvilket indtil videre har afholdt mig fra at være klassisk vegetar. 5 Hvad er din største last? 3 Det er uden tvivl, at jeg arbejde alt for meget. Jeg er flittig og samtidig detaljerytter. Men når man er stifter af en forbrugerbevægelse, er der super mange ting, man skal gøre i løbet af dagen, så jeg
✁
Af Else Marie Nygaard nygaard@k.dk
get og handlet, mens man var ung og frisk. Jeg tror på, at man skal kaste sig ud i at igangsætte bevægelser – eller bare prøve at opnå sine drømme, selvom der måtte være sten på vejen. Så har man i det mindste prøvet.
Fin en v des og s de ersion å i min for dste .
Fortællekoncerten findes nu på CD CD kan købes i pladebutikkerne eller via Gateway Music
kommer tit alt for sent i seng. I nat var klokken vist tre. Det er nok også en last. 5 Hvad er det bedste sundhedsråd, du har fået? 3 Ved mindre madspild kan man få råd til at købe mad af bedre kvalitet – måske sågar god, økologisk mad. Det er en ren vind-vind-situation: Jeg fodrer ikke min skraldespand, køber økologisk, og både klimaet og min økonomi vinder.
Af Terje Nordberg sundhed@k.dk
Flæskesteg, and, kalkun, gås, ribbensteg og medisterpølse – eller en kombination af en, to eller tre af delene? Større er valget næppe hjemme hos de fleste danskere, når julemenuen om lidt skal være lagt fast. Den mad, vi spiser juleaften, er så solidt forankret i vores nedarvede traditioner, at overraskelser sjældent bliver positivt modtaget. Vover du at traktere med kalkun, er der mad til mange og kun fem procent fedt i forhold til for eksempel flæskesteg af nakkekam, der indeholder 22 procent fedt, eller and, der indeholder hele 39 procent fedt. Ligesom kødet skal være velkendt, vil de fleste af os gerne have brun sauce, brunede og hvide kartofler og varm rødkål. ”Rør blot ikke ved min gamle jul”, som vi synger i ”Sikken voldsom trængsel og alarm”! Selv i sundhedens navn skal vi vare os for ændringer, også selvom en klassisk julemiddag kræver sine omgange om træet bagefter. En tallerken med det hele svarer således til, at du skal løbe 4000 gange rundt om juletræet bagefter. Er desserten traditionen tro en portion risalamande med kirsebærsauce, kan du forbrænde den ved at danse om juletræet i endnu 1 time og 25 minutter.
Skal du til adventshygge på søndag og sætter tænderne i tre æbleskiver med syltetøj og flormelis (425 kalorier), er det godt, hvis du mangler at juleshoppe, for først efter 2 timer og 40 minutter gennem butikker og køer er formentlig både du og kalorierne udbrændt. Du kan nøjes med 1 time og 10 minutter, hvis du vælger en rask løbetur. Er du heldig, at du kan nøjes med at tage hjem og sidde i sofaen med
avisen, skal du bare holde munden lukket i tre en halv time. Af hensyn til julefreden vil jeg ikke anbefale, at juleaften vælges til at motionere de ekstra kalorier væk. Til gengæld kan nogle af os måske have godt af at tænke over at spise lidt mindre af julesulet og tilføre farve og friskhed på det veldækkede bord, så det slet ikke er en forsagelse at spare på sulet, men et skønt tilvalg af smagfuldt tilbehør, som også efterfølgende får det hele lidt mere på gled i fordøjelseskanalen. Juledagenes fuldfede og kaloriemættede mad betyder nemlig, at mange danskere lider af sure opstød i julen, og den 23. december er den dag i året, hvor flest står i kø på apoteket efter mavesyremedicin mod sure opstød, fordi vi ved, at vi spiser alt for salt, sødt, fedt og blødt og meget og måske heller ikke skyller det ned med lutter postevand.
Hos os er julemiddagen delvist lagt fast. Jeg har været så heldig at få en julegave allerede – en dyreryg. Jeg synes, at dyreryg smager godt med rødkålssalat med strimler af pastinak og både af pink grape, små tern rødløg, ribssaft rørt med lidt sennep og æble- eller kirsebæreddike og ristede valnødder på toppen og yderligere en smuk salat af grønkål og de fine røde, glasagtige granatæblekerner og halve æbler med ribsgelé. Og masser af brunede kartofler og rødvinssovs. Desserten er heller ikke overraskende … Ud over fem voksne er vi så heldige at have to julenisser på 8 og 12 år, som garanterer, at vi ikke sidder stille for længe og i hvert fald får brændt sovsen af med både banjomus og bjældeklang, roser, der skyder, kimende klokker og englelyd. Vi når næppe 4000 gange rundt om juletræet, for vi skal jo også nå kaffe og konfekt … Men nu er det jo heldigvis ikke det, vi spiser i december, men alt det meget, vi har mulighed for at spise resten af året, der tæller.
Børn skal beskyttes mod røg Børn har ret til at vokse op i et hjem, hvor de ikke bliver udsat for tobaksrøg. Det mener over halvdelen af danskerne ifølge en ny undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen og Lunge-
3 Selina Juul flyttede til Danmark fra Rusland som 13-årig og blev chokeret over, hvor meget mad danskerne smider ud. – Foto: Scanpix.
SØNDAG 8. DEC. KL 14
9. FEBRUAR - 8 MARTS 4 uger med musik og sang, litteratur, film, museer, koncerter, kunst og opera. Kursusledere er Annemarie Morris og Aksel Krogslund Olesen.
Gratis for børn Reserver plads på vores hjemmeside
Denne gang flyver han rundt i Danmark og han er båret af sang og musik og selvfølgelig den levende fortælling. Velegnet som familiearrangement, i kirke eller sognehus.
Booking:
DK-1362 KØBENHAVN K
foreningen står bag. Særligt udtalt er holdningen blandt voksne med børn op til 10 år, hvor cirka 60 procent svarer positivt på spørgsmålet. Blandt rygere er billedet dog anderledes. Men selv blandt daglige rygere mener hver tredje, at et røgfrit hjem skal være børns ret.
4 ugers kursus i februar
JULETRÆSFEST
RØMERSGADE 22
33Klummen skrives på skift af Anne W. Ravn, forfatter, foredragsholder og diætist på Aarhus Universitetshospital, Morten Skovsted, sognepræst og triatlet, Lotte Hvas, praktiserende læge i Præstø, medlem af Det Etiske Råd og ansat på Forskningsenheden for Almen Praksis på Københavns Universitet, samt Terje Nordberg, forfatter til flere motionsbøger. 33Har du spørgsmål om kost og motion eller sundhed generelt, så send dem til sundhed@k.dk.
Kort nyt
Nisserne spiller op til dans om juletræet
www.torbenwahlstrom.com tlf. 2963 8025
krop&sjæl
krop&sjæl
Selina Juul, 33 år, har vundet Nordisk Råds Natur- og miljøpris 2013 for sit arbejde med bevægelsen Stop Spild Af Mad
det gode liv
Traditionsrig december med strejf af sundhed
WWW.ARBEJDERMUSEET.DK
6240 Løgumkloster - tlf. 74 74 40 40 www.lkhojskole.dk - info@lkhojskole.dk