Nuancer #6 by Heart Talk Kommunikation

skæve

NUANCER

alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1 #6 - december 2013

’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk

ISSN 2246-2112

Foto: Flemming Holm. Hvor der er hjerterum. Alexandrakollegiet 2013

SkĂŚve NUANCER #6: Leder: Hvem pukler kamelerne for?...............4 Ditte, datter og jul............................6 Unges brug af sociale medier...................18 I trygge hĂŚnder................................26 43 minutter om julens vrangsider...............36 Kaffeklubben...................................45

Fremtrædende nuancer - leder:

Hvem pukler Kamelerne for? Det er så fristende og det ligger lige til højrebenet. At påtage sige flere opgaver med samme familie, forældre eller unge. Og i nogle tilfælde er det også både gavnligt, rimeligt og forståeligt.

generelt fint. Vi skal jo alle sammen samme vej. Det sker dog, at opgaven kan blive problemfyldt, når samarbejdspartnere har forskellige idéer til mit arbejde. Det er dog sjældent og sanktionens påbudte netværksmøder kan bruges til at kigge på ønskerne i fællesskab. Og så løser det sig altid. Jeg har sagt det ofte: Ungdomssanktionen er en fantastisk mulighed og koordinatorrollen er umådelig meningsfyldt.

I min dagligdag som koordinator i ungdomssanktioner, må der komme forskellige kasketter, for sådan er opgaven defineret. Jeg er hyret af kommunen og skal tilse, at handleplanen bliver fulgt (i samarbejde med sagsbehandleren), jeg skal arbejde med det private netværk og, ikke mindst, være den unges mand. Den han eller hun får tillid til. I det daglige er det ikke et stort problem og de forskellige elementer fungerer

Det er straks værre, hvis den samme person påtager sig flere forskellige opgaver i den samme familie. Kunne man forestille sig, at en jurist kunne være både dommer og forsvarer i den 4

samme retssag? Forhåbentligvis ikke i Danmark.

Det sker, at forældre finder tillid til en samværskonsulent og ønsker vedkommende som støtteperson. Og det er da fristende. Tillid og relation er til stede, så hvorfor ikke tjene pengene?

På samme måde virker det indlysende, at en socialarbejder ikke kan være både samværskonsulent og støtteperson. En samværskonsulent skal grundlæggende set beskytte børnene. Der kan være tilknyttet andre funktioner, men det vil altid være børnene, der er fokusområdet.

Såre simpelt! Når man er samværskonsulent er man børnenes støtteperson. Altid! Også når man taler med forældrene. Også selvom man forsøger at nuancere situationen. Også selvom man har en god relation.

Som støtteperson (§54) har man forælderen som fokusområde. Det er forælderen, der definerer omgaven og det er forælderen, der kan fortælle eller undlade at fortælle. Støttepersonen skal støtte på det grundlag, som forældrene ønsker.

Forældrene har krav på en uvildig støtteperson. Det får de ikke, når man også har andre funktioner i familien.

Ditte, datter og jul

Julen er familiernes fest. Men der findes unge kvinder, der har stiftet familie i en tidlig alder og pludselig stilles der store krav. Ikke bare til julen, men ogs책 til andre ting i livet Af Flemming Nim holm

problemer ind i mellem. Så Dittes forældre kunne ikke hjælpe. På samme måde viste sig, at Amys far heller ikke kunne. ”Siden hun blev født, har han cuttet fuldstændigt.”

Ditte Gudnitz er 19 år gammel og hendes datter Amy, er 8½ måned. De bor på Alexandrakollegiet, hvor unge forældre, kan bo og få støtte til forældreopgaven og uddannelse. ”Jeg overvejede ikke at flytte ind hos mine forældre. Jeg var jo under 18, da jeg flyttede hjemmefra, så det var ikke rigtig på tale”.

Derfor endte Ditte og Amy på Alexandrakollegiet. ”Jeg havde en slags kontaktperson som jeg snakkede med om hvad jeg skulle gøre. Ditte fortæller ikke detaljeret Det vidste hun ikke. Så hun fra opvæksten, men det skinner sendte mig pænt videre til igennem, at der har været Mødrehjælpen.” 9

Det er Inger, Berit, Solveig, Kirsten og Karin, der skal Det var Mødrehjælpen, der henviste til sørge for, at mødrene får en pakkekalender. Alexandrakollegiet. ”Så begyndte det lige så stille at gå fremad.” Vinduerne er dækket til, så beboerne ikke kan smug-kigge. Men de mødre, der har boet på De frivillige Alexandrakollegiet i over et Alexandrakollegiet har en del år, ved godt hvad der foregår. fællesarealer. Blandt andet Der skal pakkes små pakker ind, køkken og spisestue, der danner så alle mødre kan få en sæk, der skal sprede julehygge frem ramme for beboernes fællesspisning. Men en aften i til den 24. Decem-ber. november bruges lokalerne af ”Det startede ved et frivilligmøde, hvor forstanderen tænkte fem af kollegiets frivillige. 12

højt. Hun synes, at det kunne være alle tiders med en pakkekalender.” Denne strøtanke ledte til en masse hurtige beslutninger og et lynvisit til indkøbscenteret Fisketorvet, hvor tre frivillige købte gaver til pakkekalendere. ”To af de frivillige havde døtre, der lige var flyttet hjemmefra. Så de havde rigtig mange gode idéer til, hvad vi kunne købe.” Sådan fortæller Kirsten om traditionens start.

På bordet foran de frivillige, ligger mængder af julepynt, servietter, lommetørklæder, chokolade, viskestykker, fyrfadslamper, honning og meget andet. Nogle af gaverne er pakket ind på forhånd. Det er gaven til d. 24. decem-ber. Det kan ses, at den er fra Matas. De frivillige fortæller om deres indsats på kollegiet. Den varierer meget. ”Jeg er her fast mandag og torsdag eftermiddag, hvor jeg leger bedstemor.”

Inger fortæller, at hun startede d. 1. juli 2013. ”Jeg rydder op og snakker med mødrene. Alle de der ting.” Kirsten har været med siden kollegiet startede i 2001 og har både været barnepige og mentor. Mentorerne er de, der hjælper mødrene med uddannelsesforløbet. Denne aften med gaveindpakning, er i julehyggens tegn. Men den daglige indsats på kollegiet, har en mere praktisk karakter. At hjælpe de små familier. De frivillige fortæller, at børnene selvfølgelig ikke bliver glemt i julen. Der er både gaver, julemand og risengrød. Men de frivilliges pakkekalendere er til mødrene. ”Gaverne kan jo inspirere til at give overskud til børnene”, fortæller en af de frivillige, mens der rives gavepapir af.

for store og små børn. Om fællesspisningen. Ditte og Amy har en lille tre-værelses lejlighed med køkken og bad. Udenfor er der en lille altan, hvor man også kan kigge ned i kollegiets fælles have, der tydeligt bærer præg af, at børneliv fylder mere end ungdomsliv. Sandkasse, gynger og små bilen.

Kollegiets gange bærer også præg af livet med små børn. Alle steder ses legetøj og andre sikre børnetegn. Men det er ikke disse forhold, som Ditte Gudnitz fremhæver. ”Det der med at man kan bo sammen med så mange andre piger, som kan bruge hinanden. Det er rigtigt fedt.” Ditte giver et par eksempler på, hvordan pigerne bruger og hjælper hinanden. ”Det er måske bare et par småting. Men småting kan altså gøre rigtigt Små lejligheder og fællesskab meget. ”Det er også dejligt at have Inden de frivillige havde nogle at snakke med. Selvom vi lukket fælleskøkkenet af, havde ikke har helt samme baggrund, Ditte vist det frem. Fortalt om er der alligevel mange ting vi de små indendørs lege-pladser har til fælles.” 14

Alexandrakollegiet har tre ansatte, der alle har socialfaglig baggrund, så de kan støtte mødrene. Der er fokus på både børn og på uddannelse, så mødrene kan få hjælp til begge ting – Og meget andet. Ditte pointerer, at Alexandrakollegiet ikke er en døgn-institution, hvor mødrene bliver overvåget. Det er et sted, hvor man kan få råd og vejledning. ”Hvis du har behov for hjælp, kan du komme til dem (personalet, red). De er jo uddannet i forskellige ting. Nogle har med børn og nogle er studievejledere. Nogle er socialrådgivere. Så de har lige som hver deres, de kan bruges til.” Fremtiden

fag, men planen er at tage en fuld HF. Hun er ikke helt sikker på, hvad eksamenen skal bruges til, men har tanker om, at psykologi på universitetet, kunne være en mulighed. Ditte kan bo på Alexandrakollegiet, så længe hun er under uddannelse. ”Det er fedt at vide, men det er også længe at bo på kollegium, hvis man skal på universitetet.” Hun har dog ingen aktuelle planer om at flytte. ”Først vil jeg have min HF.” I den nærmeste fremtid skal Ditte have en pakkekalender. Det ved hun godt – Hun boede også på kollegiet sidste år. Og Amy skal holde sin første jul. Julen er jo børnenes fest.

Da Ditte Gudnitz blev gravid, gik hun i gymnasiet. Det måtte hun afbryde. Men til januar skal hun i gang med HF. I første omgang et par enkelt

Hør Ditte fortælle om Alexandrakollegiet på en soundslide: FIND DEN HER 17

“Det forventes lidt, at alle bare har Facebook. At man kan kommunikere med alle der. Det forventer man jo nok også lidt, at alle har.“ Pige 17 år. København (citat fra rapporten) Rapporten: Unges private og offentlige liv på sociale medier fastslår, at unge bruger de sociale medier i stor udstrækning. Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat er udbredte blandt de unge, der har medvirket i fokusgruppeundersøgelsen. Alle, der har medvirket, har en konto på Facebook.

Fokusgrupperne Undersøgelsen af unges brug af sociale medier, er lavet i to led. I februar 2013 kom Tænketanken Digitale Medier med en rapport, der var skrevet på baggrund af en repræsentativ undersøgelse (se på www.digitalemedier.dk). Nu foreligger andet led - En fokusgruppe undersøgelse, der lavet ved interviews af unge fra 1.G og 2.G. Fokusgrupperne bestod af fire til otte elever fra gymnasier i Århus eller København og deltagerne er blandet i forhold til køn og studieretning.

Facebook: Udvikling mod lukkede grupper Som tidligere nævnt har alle deltagere en Facebookprofil, men brugen af Facebook er i forandring. Tidligere var det almindeligt med hyppige statusopdateringer og synlige bemærkninger på ens egen eller andres ’wall’. I dag går aktiviteterne mod grupper, hvor medlemmerne er inviterede (lukkede grupper). Det er grupper med afgrænsede formål, som for eksempel lektier, sport m.m. Foruden kommunikationen bruges facebook også til undeholdning. En pige på 17 år udtrykte det således: Digitale Unge ”Det er godt tidsfordriv. Når man ikke har noget at lave, så kan man lige skrive med dem som er langt væk. Jeg har været på efterskole og har venner på Fyn og Jylland, så jeg har ikke mulighed for at tage hjem til dem.” (Citat fra rapporten)

Tænketanken Digitale Unge er et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Medierådet for Børn og Unge, Danmarks Radio, Forbrugerrådet og Digital Identity. Tænketanken skal medvirke til at sætte spot på de særlige udfordringer der er på de digitale platforme - Bl.a. Facebook og andre sociale medier.

Identitet og følelser på Facebook “Lad os sige Facebook gik ned en eller anden dag for alle. Så er det jo det første alle vil snakke om. For det er jo lidt som om at man har investeret så meget tid i det og så meget fokus på at sådan her fremstår du. Og det her er dine venner. Så det er nærmest et projekt. Det er en del af en. Så det er lidt ligesom ikke at kunne snakke. Det er et kommunikationsværktøj som er meget integreret for en”. Dreng 17 år, København (citat fra rapporten) Rapporten viser, at de unge gymnasieelever oplever, at Facebook er en en del af deres sociale liv og identitetsdannelse. Men der er også grænser for, hvad man fortæller til offentligheden. For eksempel fortæller man ikke meget følelsesladede ting. Det er ikke god stil, at fortælle om forældres skilsmisse eller kæresteproblemer.

De sociale medier Facebook er det største sociale medie og kræver ikke yderligere introduktion. Twitter giver plads til en form for microblogging, hvor man kan ’poste’ beskeder på 140 tegn (såkaldte tweets). Instagram er både et socialt netværk og en fotodelingstjeneste.

Beskyttelse af privatliv De unge er bevidste om, at Facebook er et offentligt sted, hvor mange kan kigge med. Derfor beskytter man sig på forskellig vis:

Snapchat er det nyeste af disse fire netværk. Her kan man dele foto, video, og tekst med venner. Det særegne er, at beskederne slettes efter et bestemt antal sekunder.

Mange bruger lukkede grupper, hvor kun inviterede kan læse væggen. Overvejelser af, hvem man vil være venner med. For eksempel er ikke alle venner med forældre. Brug af fotos har egne regler. Det er blandt andet kutyme, at billeder slettes, hvis den afbilledede ønsker det. Sikkerhed i fremtiden ”Jeg er ikke bange for, at de sociale medier gemmer noget information om mig. Det tænker jeg ikke på. Jeg skriver jo ikke mine kortoplysninger og jeg kunne aldrig finde på at købe noget over Facebook.” Dreng 16 år. Århus (citat fra rapporten) De unge har hørt, at man skal læse betingelserne og overveje hvem, der ejer information og billeder. Men det bekymrer dem ikke. Det kunne være et område, som forældre og andre voksne bør informere om… Tænketanken Digitale Unge, november 2013 FOKUSGRUPPE-UNDERSØGELSEN: UNGES PRIVATE OG OFFENTLIGE LIV PÅ SOCIALE MEDIER Læs rapporten HER 24

På nettet Skæve Nuancer fører sig frem ude på det store internet. Nuancerne har fået en dediceret hjemmeside på http://nuancer.hearttalk.dk Her kan man finde alle udgaver af magasinet og få gratis abonnement m.m.

Facebook Men ikke nok med det… Skæve Nuancer er også kommet på Facebook, hvor du kan like det lille magasin. Facebook-siden bringer ind i mellem information, der ikke kommer i selve bladet. Også her kan man finde alle tidligere magasiner. https://www.facebook.com/SkaeveNuancer

i trygge hænder Baglandet er et frirum for tidligere anbragte. Her skal man ikke bevise noget eller forklare en masse, og de andre baglændere kender til det, at have været anbragt. Her er man i trygge hænder Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Baglandet i København befinder sig i en stor stuelejlighed tæt på Nørreport Station. Denne december mærkes vinden og det føles rart, at komme ind i de hyggelige lokaler, hvor tidligere anbragte mødes tre gange om ugen. Der er højt til loftet i den gamle lejlighed, men dufte og lyde vidner om, at hyggen og den gode stemning er vigtig for baglænderne. De tidligere anbragte. ”Der er en afsindig god stemning,” fortæller Steen

Johansen, og beretter at han er kommet her i to år. Fordi han kan møde skønne mennesker i Baglandet, som han siger. En anden baglænder, Martin Nielsen, fandt Baglandet gennem en ven, der introducerede ham til stedet. Han er kommet her lige siden. ”Der er plads til at have en dårlig dag. Og det er sgu’ meget godt.” Martin Nielsen griner tørt og fortæller, at han næsten kommer hver gang

Steen Johansen er markant i sit sorte tøj, med den knaldrøde skjorte. Han dækker bord, for klokken seks skal de spise den Rummelighed thailandske kylling, der er ved Stuen har flere spiseborde og at blive tilberedt i køkkenet. et sofaarrangement. Ved det ene Inde bag en dør kan man høre, spisebord sidder Rose Lorentzen at andre baglændere øver musik. I krea-værkstedet er der stof, og Natasha Bøge Henriksen og laver julepynt. I mens snakker tråd, akrylfarver og lærreder, de om dagligdagens men denne aften er der ingen, der har behov for at udtrykke genvordigheder, drikker kaffe sig her. og griner. I sofaen sidder Martin Nielsen og taler med medarbej-deren Rose Lorentzen har boet mange steder gennem sin opvækst og Helle Lajer. Baglandet holder åbent. Og i hele åbningstiden.

det har betydet, at det kan være svært at passe ind på en almindelig arbejdsplads eller i et almindeligt parforhold. ”Men her er man i trygge hænder. Her ved de, hvad det drejer sig om.” Hun havde læst om Baglandet i en bog, hvilket har betydet, at hun nu er kommet her i mere end syv år. ”Baglandet er det første sted, at jeg har følt, at jeg hører til.” Hun fortæller om, hvor

befriende det er, at man åbent kan fortælle om sin opvækst. ”Det kan godt være at det er tusinde år siden, at man har været anbragt. Men man vil altid have nogle ting med sig. Både godt og skidt.” Den anden ved spisebordet, Natasha Bøge Henriksen, startede i Baglandet for halvandet år siden, hvor hun brugte det meget. Nu kommer hun sjældnere, men er stadig glad for, at have dette frirum, hvor hun kan være sig selv.

Rose fortæller, at julen i hendes familie kan være lidt anstrengt og konfliktfyldt. Sådan er det ikke i Baglandet. ”Her er det mere afslappet. Der er ikke gaveræs. Det er mere det sociale, der betyder noget.” Rose deltager igen i Baglandets jul, der foregår d. 23. december. Så skal hun gense andre baglændere, der måske ikke har været så meget i værestedet i løbet af året. Og spise noget god mad.

”Her skal jeg ikke bevise noget. Man kan komme som man er.” Julen er mere gammeldags Rose og Natasha fletter julehjerter og Baglandet er i det hele taget fyldt med stearinlys, gran, nisser og hjerter. Der er pyntet godt op. Hyggeligt.

Rose slutter med at sige, at det nok er en mere gammeldags og hyggelig jul. Igen flettede ordet hygge sig ind i en sætning om Baglandet.

Third Ear er et dansk firma der producerer og udgiver podcasts om kunst og kultur. Der er tale om avancerede lydmon-tager, der er produceret til internettet. En af podcastene hedder MĂ¸rk Julâ&#x20AC;Ś Af Flemming Nim Holm

43 minutter

om julens vrangsider

”HO - HO - HO Har I set, der kom lys?” Indkøbscenterets julemand stiller spørgsmål til børnene. Indledning af podcast fra Third Ear.

”Min barndom er ikke værd at snakke om.” En ældre kvindestemme fortæller stille om julen i hendes sønderjyske barndom.

morgen, middag og aften. Omtrent.” I baggrunden kan man høre en julesang sunget af herrekor.

En juleaften havde været særlig slem. Lille juleaften havde fortællerens mor pyntet familiens lille juletræ. ”Og hun var en hård negl,” Juleaften var moderen gået ud fortæller kvinden, ”der var klø for at malke køerne og børnene havde fået strikte ordrer om, Stemmens far var død i 1915 og hendes mor havde været alene med to børn.

at de ikke måtte gå ind i det rum, hvor juletræet stod. Det kunne børnene ikke lade være med og det gik ikke værre eller bedre end, at juletræet væltede.

Det var det indledende indslag i Third Ears podcast nummer 14: Mørk Jul. Indkøb til julefrokost

Third Ear er et dansk selskab, der fortæller historier med Da moderen opdagede det, fik de ord, lyd og billeder. Alle en endefuld og kom i seng uden produktionerne fungerer fint mad og drikke. som podcast, der kan downloades, så man kan medbringe de ”I mange år var der ikke noget, dokumentariske fortællinger, jeg hadede mere end jul.” når man er på rejse.

Screenshot fra Third Ears podcast #014

Hvis man henter dem på en computer, er der en visuel bonus. En form for film, der kører mens man lytter.

festmusikken. Der spilles alle slags julesange og drikkeviser. Blandt andet ”Haps haps haps Nu skal vi ha’ snaps”.

Denne artikel tager udgangspunkt i podcast #014, der handler om julen. Billedsiden er er en chokoladejulemand, der bliver spist i løbet af udsendelsen. Den mørke juls rammefortælling foregår i et supermarked. Udsendelsen tilrettelægger Tim Hinman, er på indkøb til redaktionens julekalender. Mens han kigger på flæskesteg og underholdning til festen, præsenterer han også podcastens indslag. Også indslaget om julefrokosterne ved Næstved. Haps haps haps - Nu skal vi ha’ snaps De Hvide svaner ligger ved Næstved og tilbyder julefrokoster med alkohol ad libitum. Third Ear har fulgt folkene bag julefrosten. René ejer De Hvide Svaner og er også ham der svinger taktstokken til 41

Fra De Hvide Svaners hjemmeside

Drikkeviserne og fri bar virker. Gæsterne bliver fulde og musikerne må henstille til, at dansegulvet bliver brugt til dans og ikke slåskamp.

blev vred og anmeldte Lucia til øvrigheden, der dømte hende til en tilværelse på et bordel.

Lucia stak af, hjalp andre prostituerede til at stikke af Udsmideren kender signalerne og og endte med at skære sine egne ved hvornår de skal ud. øjne ud, så hun ikke ville være attraktiv for mænd. Festen varer til klokken 1. Ikke klokken 2, for da er de Legenden fortæller også, at man for fulde. ”Klokken 1 - Da er forsøgte at antænde Lucias hår, det slut!” men Gud holdt hånden over hende, så håret ikke ville Ild i håret brænde. Det endte med, at hun fik et sværd gennem struben. Den Hellige Lucia (283-304) var fra Sicilien og havde, i følge De triste islandske julesange podcasten, et hårdt liv. #014 Mørk Jul fortæller også et Solveig Sandness og Mette mortorstop på Island, hvor en Moestrup fortæller om Sankta kæmpe mand synger triste, Lucia og deres forhold til hjemmegjorte julesange og et hende. Om pigers drømme om at mærkeligt juledigt. gå lucia-brud. Og vores fejring af Sankta Lucia, der ikke helt Podcasten varer ca. 43 minutter har en rimelig sammenhæng til og det er godt selskab. myten om den unge kvinde på Sådan er det også med de andre Sicilien. podcast fra Tird Ear. De kan I følge de to kvinder blev hentes gratis på Lucia forlovet til en romersk www.thirdear.dk hedning mod sin vilje. Det medførte senere, at bejleren 42

LINKS MED ALLE BOGSTAVER: Det er desvĂŚrre ikke alle der kan bruge links i artiklerne. Derfor skrives de her i fuldt omfang - Til copy/paste i en browser

SIDE 17: Soundslide fra Alexandrakollegiet: http://soundslides.hearttalk.dk/alexandrakollegiet.html

SIDE 24: Rapport om Sociale Medier: http://digitaleunge.files.wordpress.com/2013/11/rapportunges-private-og-offentlige-liv-pc3a5-socialemedier_november-2013.pdf

SIDE 46: Bog: Teenagere i Familiepleje http://centerforfamiliepleje.dk/media/File/Publikationer/Tee nagereIfamiliepleje.pdf

kaffeklubben et fagligt netværk Kaffeklubben er efterhånden oppe på 14 medlemmer, hvilket nok er i overkanten, men omvendt skal der være så mange medlemmer, at der at nok til at skabe dynamik på møderne. Vi plejer at være mellem 6 og 8 til stede - Og det er fint. Efter sommerferien har vi afholdt en slabberas og vi kom vidt omkring. Selvom sommerferien havde givet et mentalt frirum, var der alligevel mange udfordringer, der gav anledning til diskussion. En af de tilbagevendende handler om, hvor længe man skal arbejde med en opgave. På den ene side er mange kaffesøstre og -brødre enige om, at man må hjælpe børn og voksne så længe som muligt.

Man kan ikke bare danne relation og så skride, fordi det ikke passer i ens program. Der er ingen i Kaffeklubben, der ”bare” skrider. Men det sker jævnligt, at medlemmer må stoppe med en opgave. For egen skyld. For borgerens skyld. Eller begge dele. Det er aldrig rart, at skulle stoppe med en opgave, fordi man er kørt træt i relationen. Der er mange overvejelser forbundet med beslutningen. Kaffeklubben har ingen fast holdning og anerkender at en beslutning har mange torne. Det er dog rart at få snakket om. Over en kop mocca…

ANBEFALING 1: Øyvind Kvello: Børn i Risiko. Forlaget Samfundslitteratur, 2013. Denne bog handler om de børn, som lever i risiko; de børn som udsættes for omsorgssvigt, mishandling, overgreb eller udnyttelse. Bogen hviler på et fundament af aktuel forskning. Børn i Risiko er et uvurderligt værktøj for alle, som beskæftiger sig med udsatte børn og deres familier.

ANBEFALING 2: Frederiksen,Larsen og Klyvø: Teenagere i Familiepleje. Videnscenter for Familiepleje, 2012. En række erfaringer fra forskning og praksis, der beskriver et vigtigtområde i anbringelsespraksis. Kan downloades: HER

ANBEFALING 3: Karen Glistrup: Snak om det … med alle børn. Forlaget Karen Glistrup, 2013. En let bog om et tabubelagt emne: Psykiske lidelser. Blev meget varmt anbefalet.

ANBEFALING 4: Yahya Hassan: Yahya Hassan. Digte, Gyldendal, 2013. Denne digtsamling behøver ikke megen omtale. En række eksperter spår, at digtsamlingen vil komme til at indgå i pensum for mange unge mennesker i mange år fremover. I den daglige pædagogiske praksis er den også værd at beskæftige sig med, da bogen bliver diskuteret meget blandt unge.

Sjette udgave af Skæve Nuancer tager dig med til Baglandet, hvor de venlige mennesker baglænderne bor. Ditte og de frivillige damer

fortæller om Alexandrakollegiet.

Unge mennesker er kommet på internettet og bruger sociale medier. Det er blevet undersøgt og skrevet i rapport. Kaffeklubben har talt om faglitteratur. Gode anbefalinger… Third Ear laver dokumentariske fortællinger. Skæve Nuancer har lyttet til udgaven om Mørk Jul. Sjette udgave giver også plads til et link til en soundslide. Her kan du lytte til Ditte, der fortæller om Alexandrakollegiet.

næste udgave af Skæve Nuancer kommer marts 2014 ISSN 2246-2112