Stations Tidende #16

Juni 2016 Nr. 16

Magasin for VonsbĂŚk Station og Satellitten

’Stations Tidende’ henvender sig primært til opholdsstedernes forældre, men samarbejdspartnere er velkomne til at læse med Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse.

Der kan forekomme modelfotos. ’Stations Tidende’ udkommer fire gange årligt.

Et opholdssted for unge Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Stationen bruger QR-koder QR koder bruges på nyere mobiltelefoner og fungerer som en stregkode.

Koden kan henvise til forskellige ting men hos Stationen viser den til vores hjemmeside.

Du kan hente et program til at læse QR-koder på din telefons markedsplads (fås til både iOS, android og windows). Søg efter QR reader.

Forsidefoto: Hygge i Madrid. Læs mere om Indslusnings- og behandlingstur på side 6.

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

INDHOLD i dette nummer:

Fra ledelsen: Så blev det sommer...............................................4 Valget om at acceptere voksne mænd........................................5 Indslusnings- og behandlingstur..................................................6 30 years and still going strong.....................................................8 Sociale medier og unge.............................................................10 At arbejde som pædagog på opholdssted.................................14 Hvem betaler mobilen?..............................................................15

Et magasin til forældre Lige nu læser du i ’Stations Tidende’, vores magasin, der primært henvender sig til de unges forældre. Mit håb er, at forældre, gennem bladet, kan få mere viden om Stationen. Men jeg håber også at der kommer mere viden om at være forældre til en ung, der bor på opholdssted. Alt om Stationen skriver vi selv, men den bredere del for forældre, skrives af en journalist fra Heart Talk Kommunikation.

Det er mit håb, at ’Stations Tidende’ vil være en del af både udvikling og afslapning for alle - men særligt for forældrene.

God fornøjelse med ’Stations Tidende’.

Fra ledelsen:

Så blev det sommer Tiden går stærkt og kalenderen siger allerede juni måned. Og hvis vejret foresætter som hidtil, så går vi en varm sommer i møde.

På Stationen er sommeren forbundet med afslutning af skole, ferietid og afslapning.

Her bliver der plads til at geare ned og slappe af, men samtidig forberede sig på det nye kapitel man skal i gang med efter sommerferien.

Inden vi når så vidt, skal både Satellitten og Vonsbæk Station på hver sin ferietur. I år går turene til henholdsvis Tyrkiet og Mallorca. Vi ved af erfaring, at disse ture giver unge såvel som voksne nogle rigtig gode fælles oplevelser. Oplevelser som kan bruges positivt, når hverdagen melder sig og tingene måske er lidt triste og grå.

Der bliver selvfølgelig også tid til at komme hjem på ferie og nyde nogle dage sammen med familien. Vi håber I alle får en dejlig sommer med alt, hvad dertil hører af sol, strand og højt humør.

Lasse Balsgaard Forstander

4

Valget om at acceptere voksne mænd Mit navn er Laura og jeg er 18 år.

Jeg har boet på Satellitten i knap et år.

Min far døde da jeg var 1 år. Min far var ikke et af guds bedste børn. Han drak, tog stoffer, var inde i noget rocker/bande miljø og han var voldelig. Min fars død har aldrig naget mig, men da jeg begyndte at blive ældre begyndte det at sætte en stopper for mange ting.

Jeg har altid kun boet med min mor og derfor kun fået kvindelig kontakt. Jeg har altid kun snakket med kvindelige pædagoger, psykologer og kontaktpersoner. Jeg har aldrig nogensinde knyttet mig til en voksen mand, ikke før jeg kom her.

Mandag d.7 september flyttede jeg på Satellitten. Jeg kom helt oppe fra Nordjylland, så turen var lang, så lang at fordommene voksede, både over for de unge på stedet, behandlingen og de mandlige pædagoger. Jeg sagde på forhånd at jeg aldrig skulle snakke med en mand. I mine øjne var mænd ikke andet end svin som kun ødelagde livet for kvinder.

Allerede om tirsdagen, viste det sig at jeg tog fejl. Det var en meget overvældende dag, jeg mødte hele personalegruppen, da der altid er personalemøde om tirsdagen - jeg mødte også alle mændene.

Et par dage senere havde jeg det rigtig skidt og jeg kontaktede min gamle kontaktpædagog fra da jeg boede hjemme, hun kontaktede så Satellitten. Min ene kontaktpædagog, som er en mand, og jeg tog på tur den dag, vi tog i Kolding storcenter og siden den dag har det center haft en helt speciel plads. Han lærte mig den dag, at mænd kan være ordentlige mennesker, at man kan snakke uden at have had i kroppen og at man kan se op til andet end kvinder. Jeg fandt ”min mandlige rollemodel”.

Jeg husker at mange sagde at jeg ikke måtte blive forelsket i ham, ”da han jo er en flot fyr”. Og det er han da, det er slet ikke det. Men som tiden er gået, ser jeg mindre og mindre af hans udseende og mere af hans måde at se verden og mig på. Jeg er ham og Satellitten evigt taknemmelig. Mit liv har ændret sig drastisk, ved at jeg nu kan stole på mænd. Jeg har en mand at se op til og jeg er stolt af at kunne fortælle at jeg ikke frygter voksne mænd, den dag i dag. Jeg overvandt min angst og dét er en sejr i sig selv.

Satellitten er ikke bare et opholdssted, men et hjem. Et hjem hvor jeg kan blive så rasende at det kun er min mor der har set mig sådan. Det betyder at jeg åbner op og lukker dem ind i mit hjerte. Det betyder at jeg nu er på rette vej, jeg kan hvad jeg vil og det skal ingen sætte en stopper for.

Modelfoto: Luci, rgbstock.com 55

Indslusningsog behandlingstur Når man bor på Stationen, tager man på indslusnings/behandlingsture med sine kontaktpædagoger. Det er lidt forskelligt, hvordan og hvornår disse ture tilrettelægges, men et typisk forløb vil kunne være som nedenstående.

mulighed for, at komme med de problemstillinger, spørgsmål eller lignende, som de gerne vil drøfte/have hjælp til på turen.

Der er altid to pædagoger med på begge disse ture - og som oftest, den unges kontaktpædagoger.

Indslusningstur Der vil typisk være en indslusningstur umiddelbart efter indflytning. En tur som strækker sig over ca. 3 dage inden for Danmarks grænser.

Formålet med denne tur er primært at lære den unge at kende og omvendt. At få opbygget et tættere forhold, og danne grobund for tillid og relation, så den unge føler sig tryg ved de voksne på deres afdeling.

Målet med turen er også at snakke om, hvad Stationen egentlig er for et sted og hvad den unge skal have ud af sit ophold.

Hvad er det der gør disse ture specielle?

Hverdagen er ofte travl, de unge har mange ting at skulle forholde sig til og tiden flyver afsted med diverse gøremål og pligter.

Det kan derfor være sundt, at komme lidt væk fra de vante rammer og faste rutiner, når der skal snakkes om mere personlige og måske svære emner.

Det kan være en lettelse for de unge, at komme et andet sted hen, når der skal arbejdes mere målrettet med personlige problemstillinger. Der er som oftest altid en afslappende og hyggelig atmosfære på disse ture. Det giver den unge en vis tryghed, at have to pædagoger ved sin side flere døgn i træk, når der fx skal tages fat om svære emner. At tiden ikke er en faktor, er også med til at skabe en tryghed. Der kan åbnes op for større emner og tages hånd om større problemstillinger, idet snakken ikke behøver slutte, men kan tages op i dagene der følger, med de samme personer som man startede med.

Behandlingstur Når den unge har boet på Stationen et stykke tid, planlægges en behandlingstur. Til denne tur, har den unge medindflydelse på, hvor turen skal gå hen – og denne gang kan det godt være ud over Danmarks grænser. Turen strækker sig som regel over 5 dage.

På behandlingsturen bliver der taget hånd om mere konkrete problemstillinger, i forhold til den første indslusningstur.

Inden turens afgang, bliver der i samarbejde med den unge, lavet en plan for turen. Dette giver også den unge

6

Der er mange måder at arbejde med forskellige problemstillinger på og kan med fordel kombineres med nærvær og hygge. Samtaler, eksperimenter og udfordringer kan sagtens foregå ude i naturen, inde i storbyen, på museet eller på badestranden.

Personlig udvikling Behandlingsturene bærer ofte præg af noget personlig udvikling, hvor den unge skal have styrket troen på sig selv. Derfor får den unge et medansvar på turen, som fx i form af at lave/bestille aftensmad, planlægning af en kulturel oplevelse eller lignende – selvfølgelig altid tilpasset den enkelte unge. Men turene giver ofte anledning til, at presse de unge lidt og sætte dem i uvante situationer - fx at bestille mad på et andet sprog, spørge om vej til museet eller lignende.

Turen gik til Madrid På Satellitten har vi netop været på behandlingstur med Laura, hvor turen gik til Madrid.

Dette siger Laura selv om turen: - Det er en helt anden og speciel form for nærvær - Man lære hinanden at kende – på både godt og ondt - Jeg grinede så meget at jeg fik ondt i maven jeg var oprigtig glad

-

-

Jeg fik ansvar og skulle igennem nogle udfordringer Jeg fandt ud af, hvor vigtige de to mennesker virkelig er for mig Vi tog tingene i vores tempo Man får tid til at forklare sig, uden at blive afbrudt af hverdagen Alle de små problemer derhjemme kommer lidt på afstand og sættes i perspektiv Jeg har lært en del om mig selv

En god og lærerig tur hvor der er blevet flyttet grænser, pjattet og skabt grobund for videre udvikling.

30 and

years still going strong Så kom dagen, hvor Stationen kunne fejre sit 30 års jubilæum – og hvilken dag!

Skal vi snart ses igen?

For mange var det som sagt et glædeligt gensyn, som gav håb og ønske om at mødes igen – gerne inden der går endnu 30 år

Vejrguderne var ikke med os, det både regnede og blæste, men derfor lykkedes det alligevel at få en helt igennem fantastisk dag. Dette fordi alle – unge som voksne, glædede sig til dagen og så frem til at fejre det hjem, den arbejdsplads, den samarbejdspartner, som Stationen har været for dem, hver især.

☺ Og med alle de positive indtryk en sådan dag giver, er der uden tvivl lagt op til at mødes igen – måske er der ligefrem skabt grobund for en ny tradition – ”tidligere elev/medarbejder-dag”…

Vi vil i hvert fald gerne benytte lejligheden til, at sige stort tak til alle, som var med til at gøre Stationens 30 års dag, til en uforglemmelig god oplevelse for os. Tak til alle de unge og voksne på Stationen, som hjalp til med såvel det praktiske som det hyggelige ☺

Et glædeligt gensyn Gensynsglæden var overvældende, når tidligere unge mødte deres tidligere kontaktpersoner og pædagoger igen. For nogen var det et gensyn efter få år, mens det for andre, var første gang i 20-25 år, at de så det sted og de mennesker, som var en stor del af deres ungdomsliv. Der blev givet knus, fortalte røverhistorier og grint til den store guldmedalje – og hvis væggene kunne tale, ville der uden tvivl komme endnu flere historier.

8

9

10

10

Sociale medier og unge Forældre kender sjældent til de unges brug af sociale medier, men undersøgelser peger på, at Facebook, Instagram og Snapchat får en større og større betydning for udviklingen af de unges identitet Af Flemming Nim Holm, journalist

I Danmark er Facebook blevet en stor del af de fleste danskeres hverdag. Det er her vi følger med i hinandens liv, diskuterer nyheder, deler dagligdagens genvordigheder og livets store begivenheder.

Vi kan følge med i naboens datters konfirmation, i den gamle kammerats middagsmenu og arbejdskollegaens besøg hos dyrlægen.

Vi finder begivenheder vi gerne vil deltage i og er med i grupper, hvor andre har samme interesser. Sådan er det i hvert fald for de fleste over 30 år. I Danmark er der 3,5 millioner bruger af Facebook – Hver måned.

Vores ungdom er også på Facebook, der også er det mest benyttede sociale medie for denne gruppe. Og foruden Facebook, benytter de unge også flere andre kanaler, når de skal kommunikere med jævnaldrende. For danske unge drejer det sig mest om Instagram og Snapchap.

Undersøgelser viser, at de sociale medier er blevet en betydningsfuld del af unges hverdagsliv. Noget der påvirker de unges vaner, sprog, relationer og fremtidsmuligheder. Noget der kan have en afgørende rolle i udviklingen af de unges identitet. Noget voksne skal være opmærksomme på.

Sociale medier Facebook, Snapchat, Instagram og alle de øvrige sociale medier er steder, hvor brugerne kan dele ting. Det kan være tekst, billeder, musik, lyd, video osv. Det er en slags opslagstavler, hvor ens netværk kan kommunikere med brugeren om de ting, man deler.

Sociale medier er også steder hvor man kan arrangere fester, lave aftaler for eftermiddagen, diskuterer… ja kommunikerer for kommunikationens skyld, når man spørger ”hvad laver du?” over Messenger.

“Det forventes lidt, at alle bare har Facebook. At man kan kommunikere med alle der. Det forventer man jo nok også lidt, at alle har. “ siger en unavngiven pige på 17 år i rapporten Unges private og offentlige liv på sociale medier.

Facebook og andre sociale medier bruges i meget bred forstand til de unges sociale rum, og der dannes grupper til for eksempel lektier, fester m.m.

“I morgen har vi skolefest på skolen. Der står måske på skolens side, at der er fest men der er ikke en elev der har været inde og kigge der. Alle elever bliver inviteret til en begivenhed på Facebook. Så det bliver også brugt til praktiske informationer.

Fx at billetter kan købes på en hjemmeside. Og det står ikke på

skolens hjemmeside.” Sådan fortæller en dreng på 17 år (Unges private og offentlige liv på sociale medier).

Hvad kan gå galt?

Brugen af sociale medier kan have nogle sider, der kan være negative for de unge. De unge, der ikke har lyst til at dele en masse private ting (bl.a. indadvendte unge), skaber ikke et billede af sig selv på Facebook. Og dermed er de heller ikke en del af de fællesskaber, hvor Facebook spiller så stor en rolle.

Tilstedeværelse i hinandens liv Forældre bruger telefonen til at komme i kontakt med de unge. Der ringes eller skrives SMS. Men sådan kommunikerer de unge ikke med hinanden, for beskeder til venner bliver sendt via Facebook (Messenger).

For de unge, der er på de sociale medier, er der også ting, man skal være opmærksomme på. Seniorrådgiver Gitte Jacobsen hos Red Barnet fortæller om fem risikoområder: 1. De unge får svært ved at skelne mellem hvad der er privat og hvad der kan gøres offentligt. De unge kommer måske til at dele noget, de senere fortryder 2. Mobning på internettet. Det kan virke lettere at skrive grimme ting på internettet, og den type mobning kan virke endnu værre end andre typer af mobning, da de også finder sted når man er hjemme, hvor man ellers burde kunne få fredag 3. Jagten på likes og anerkendelse kan give afhængighed og kan medføre, at man deler ting, man senere fortryder 4. De unge har svært ved at overskue hvad de siger ja til, når de accepterer de kommercielle betingelser for brugen af de sociale medier. Hvad er det, de siger ja til?

”Før i tiden der blev ens mobil kun brugt til at ringe og sms'e.

Men jeg bruger den egentligt ikke til at sms'e mere. Nu er det mere kun opkald jeg bruger den til. For hvis jeg gerne vil have kontakt til en ven, så skriver jeg aldrig en sms mere. Så nu forventer man lidt, at alle har Facebook, fordi det er blevet en ny måde at kommunikere på. Derfor bruger jeg egentlig kun sms til at kommunikere med mine forældre. Fordi dem er jeg ikke venner med på Facebook. ” Sådan fortæller en 16 årig dreng fra København (Unges private og offentlige liv på sociale medier).

Den direkte kommunikation med vennerne er også suppleret af delinger af ting fra dagligdagen. Man deler primært billeder og den type information fra privatlivet. På den måde skaber de unge et billede af sig selv, og af samme grund kan de unge være optagne af at få likes på deres opslag.

er et onlinebaseret socialt netværk, og hjemmesiden er den mest besøgte af sin slags på hele World Wide Web. Siden har omkring halvanden milliard aktive brugere. Ordet Facebook refererer til de bøger, der uddeles på amerikanske universiteter med billeder af de studerende – det man i Danmark kender som en blå bog. Facebook bliver især benyttet til at lægge billeder ud på nettet, hvor man så kan dele dem med sine venner. Der bliver dagligt lagt 14 millioner billeder ud på Facebook. Facebook har mere end 3,5 millioner danske brugere hver måned.

Facebook har en chatfunktion kaldet Messenger, som er meget benyttet som alternativ til SMS og telefonsamtale.

Kilde: da.Wikipidia.com og faktalink.dk

12

5.

Når de unge deler billeder af videoer af hinanden, kan de komme til at overskride hinandens grænser, hvilket kan få betydning for de unge senere i livet

De voksnes opgave Internetsiden SikkerChat.dk forklarer, at det er vigtigt, at forældre taler med de unge om deres brug af sociale medier.

Taler med dem om hvilke billeder, man kan dele og hvad man kan tillade sig at skrive til andre.

Sikker Chat anbefaler også, at man er opmærksomme på, at de unge ikke skal blive stressede over de sociale medier. Det kan være nødvendigt at lave tid, hvor man ikke er på de sociale medier.

Vigtigst er nok at slippe sin berøringsangst og spørge de unge om, hvad de laver på internettet. Være nysgerrig og forsøge at forstå hvordan deres liv former sig – Og hvordan de sociale medier er blevet en fast del af de unges forståelse af fællesskaber.

Kilder til hele temaet: Fokusgruppeundersøgelsen: Unges private og offentlige liv på sociale medier.

Rikke Frank Jørgensen, Gry Hasselbalch og Verner Leth, Tænketanken Digitale Medier, november 2013. http://www.faktalink.dk/titelliste/unge-og-sociale-medier/hele-faktalinketom-unge-og-sociale-medier http://www.sikkerchat.dk/

er en onlinebaseret fotodelings- og social netværkstjeneste, der gør det muligt for brugerne at tage et billede, anvende et digitalt filter til deling, samt dele det på en række sociale netværkstjenester, herunder Instagrams egen. Et karakteristisk træk ved filteret er, at fotografier dannes i kvadratisk form, svarende til Kodak Instamatic- og Polaroidbilleder. Det er også muligt at sende billeder og beskeder over deres funktion kaldet "direkte", ligesom man kan dele op til et minuts video.

Instagram er i dag ejet af Facebook.

Instagram har knap 800.000 danske brugere pr. måned.

Nøgenbilleder Flere unge har oplevet, at nøgenbilleder, de har sendt til en kæreste, er blevet delt på internettet.

Lovgivningen siger, at den, der er på billedet, skal have sagt tydeligt ja til dette, for at delingen er lovlig.

Meget tyder dog på, at de unge ikke kender den regel og der har flere gange været historier i medierne om billeder og videoer, der er blevet delt på internettet.

Hjemmesiden Sikker Chat har en hel sektion, der omhandler reglerne og hvordan man kan fjerne billeder, der er havnet forkerte steder.

Siden har en særlig advarsel til unge over 18 år. Hvis de deler billeder af unge under 18 år, er det at betragte som deling af børneporno.

Læs mere på www.sikkerchat.dk

er et program til smartphones, der gør det muligt at tage fotos, optage videoer og tilføje tekst og tegninger, og derefter sende det til venner. Derudover er der både tekst- og videobaseret chat. Beskederne er synlige et vist antal sekunder og destruerer derefter de sig selv. Disse beskeder kaldes "snaps".

Det skønnes at halvdelen af alle 12-19 årige bruger Snapchat dagligt.

At arbejde som pædagog på opholdssted Dokumentation og høje forventninger

At være pædagog på et opholdssted, og arbejde med unge mennesker som vi gør, giver mange sjove, gode og hyggelige oplevelser.

Som du også kan læse om et andet sted i bladet, er pædagogerne med på ferie/behandlingsture, de laver bål med de unge, de er med de unge i biografen, de spiller spil, hygger og meget andet – alt sammen forbundet med en masse grin og pjat.

Som på de fleste andre arbejdspladser rundt omkring i landet, så øges forventninger og krav til arbejdet sig også på opholdssteder. Der stilles fx større krav om dokumentation og effektivitet – hvilket i dagligdagen bl.a. betyder mere skriftligt arbejde og andre ”kontor-lignende” opgaver.

Udover at være sammen med de unge, skal pædagogen dokumentere og evaluere deres samvær – så der hele tiden bevares et pædagogisk-/behandlingsmæssigt formål. En ferietur er derfor ikke blot en ferietur. Men en tur med et mål, som skal planlægges, dokumenteres, evalueres osv.

Hårdt arbejde Så er der også de mere alvorlige situationer, hvor de unge har brug for de voksne på en anden måde - fx til at tackle svære situationer, hjælp til bearbejdning af tidligere oplevelser, hjælp i forhold til deres videre udvikling osv. Det kan være forbundet med mere hårdt og krævende arbejde, som også kan medfører konflikter mellem de voksne og de unge.

Men det er alt sammen med til, at vi lærer de unge bedre at kende og medvirkende grund til, at vi lige præcis har valgt, at arbejde med unge, som har brug for en ekstra hånd i livet.

Pædagogen samarbejder også med eksterne samarbejdspartnere – som fx den unges skole, arbejde/fritidsjob, sportsklubber, kommune og sagsbehandler, læge, tandlæge, psykiatri, kriminalforsorg og lignende. Der skal koordineres møder og aftaler, der skal evalueres på hvordan det går, der skal iværksættes nye tiltag osv.

Puslespil med tid

Pædagogens primære opgave er, at være sammen med de unge og hjælpe dem så godt på vej som overhovedet muligt. Men i kølvandet på det, følger rigtig mange andre opgaver - opgaver som man umiddelbart ikke lige ser – opgaver som man måske ikke tænker over, når man forestiller sig, hvordan det må være, at være pædagog på et opholdssted. Opgaver som er yderst vigtige i forhold til den unges udvikling og muligheder.

Der er heldigvis flere pædagoger ansat på Stationen – så man deles om opgaverne. Men det gør også, at de internt på den enkelte afdeling, samt på hele Stationen,

14

skal sørge for hele tiden at opdatere og informere hinanden, så alle ved, hvad der er blevet gjort og hvad der forventes af den enkelte at følge op på. Ligeledes skal de alle være enige om og informeret om, hvad planerne og målet for den enkelte unge er, så alle arbejder i samme retning – og alle kender de forskellige aftaler, der er indgået omkring den enkelte ung. Derfor er pædagogen også til rigtig mange møder; teammøder, behandlingsmøder, personalemøder, statusmøder, skolemøder osv.

Den ”almindelig ansatte pædagog” er ansat 37 timer i ugen. Men det er bestemt ikke altid, at de unge føler, at den enkelte voksen er der i 37 timer om ugen... Det kan vi godt forstå og det sætter ofte pædagogen i et dilemma.

Pædagogen vil gerne være sammen med de unge – men skal også bruge tid ved telefonen med eksterne samarbejdspartnere, tid ved computeren til at skrive og dokumentere, tid til sparring og overlap med kollegaerne, tid på diverse møder osv.

- alt sammen tid som den unge ikke umiddelbart mærker - men som i allerhøjeste grad er til gavn for dem og for at bedre deres udvikling og muligheder…

Hvem betaler mobilen?

Af Flemming Nim Holm Anne er mor til en datter på 14 år, og som alle andre teenagere, bruger datteren sin mobiltelefon tit og ofte, men da datteren flyttede på institution, blev det svært. Anne fik ændret sin økonomi på grund af anbringelsen og havde derfor ikke råd til at betale datterens mobiltelefon. Hun mente, at kommunen havde overtaget den fulde forsørgelse, og derfor måtte kommunen også betale for et mobilabonnement.

Sagen endte i Ankestyrelsen, der afsagde kendelse for nyligt: Anne havde ret. Kommunen skal betale mobilabonnement til den anbragte datter.

I begrundelser står der: Kommunen skal sørge for at det anbragte barn forsynes med de almindelige daglige fornødenheder som tøj, sko, betaling af relevante fritidsaktiviteter m.v. Vi vurderer, at mobiltelefonabonnement ligeledes er omfattet af denne pligt.

Annes datter er 14 år gammel, hvilket er en del af vurderingsgrundlaget.

15

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 Haderslev Tlf. 74 56 75 22 lb@inst-stationen.dk www.inst-stationen.dk

Vonsbæk Station er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Vonsbæk Station har til huse i en mere end hundrede år gammel stationsbygning (deraf navnet ”Stationen”), som blev totalrenoveret og udbygget i 2002. Vonsbæk Station ligger i landlige omgivelser ca. 7 km øst fra Haderslev.

Satellitten er godkendt til 7 drenge og piger i alderen 12 – 18 år.

Satellitten har til huse i en hyggelig ældre villa, med nyere tilbygning.

Satellitten ligger i Fjelstrup – en lille by mellem Haderslev og Christiansfeld.

Stationens administration har til huse i en tidligere stationsbygning.

Huset benyttes ligeledes til akutindskrivninger samt hjemmeundervisning af enkelte elever.

Vi kan hjælpe unge, så deres fortid ikke bliver deres fremtid 16