Nuancer #4 by Heart Talk Kommunikation

skæve

NUANCER

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

#4 - juni 2013

skæve

NUANCER ’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

Foto: Flemming Holm. Billedet er fra gadefest i Blågårdsgade.

Skæve NUANCER #4: Leder: Modløs konsensus..........................4 Når hash er et problem...........................6 Den Gode Anbringelse............................12 Dagens Journalistik.............................20 God Ferie - PS-Foreningens klumme...............22 TEMA: Uafhængigt og frit valg...................28 TEMA: Hvad er en støtteperson?..................32 TEMA: Tallenes Verden...........................34 TEMA: Dumper Prisen.............................36 TEMA: Spillet om at få en støtteperson..........38 TEMA: De gode takter i Klerkegade...............40 TEMA: Uafhængigt? Frit Valg?....................42 TEMA: Forvaltningen forklarer...................44 Kaffeklubben....................................47 God sommer......................................48 3

Fremtrædende nuancer - leder:

I maj måned lavede jeg en brochure for et opholdssted i Jylland. Det skete ved, at jeg besøgte dem, talte med dem om deres menneskesyn, faglige ambitioner og hvilke unge, de var bedst til.

pædagogiske veje til at hjælpe de unge.

I medierne beskrives gang på gang, at institutioner fejler. De begår overgreb, har rod i økonomien (i TV-udgaven er det at være grådig) og mangler

De senere måneder har jeg hørt flere fagfolk komme med disse påstande: Det nytter ikke at putte de unge på institutioner. Det nytter ikke. Det er alt for dyrt. Det har ingen effekt.

TV-udsendelser, problemer i familien, problemer på gaden, problemer i skolen og alle andre steder, giver en følelse af opgivelse hos forældre, Fanen blev holdt højt ved lærere og måske end da hos den Haderslev og det var en fornøj- unge, der har problemerne. else, at lave en beskrivelse af institutionen og deres pædagog- Hvad nytter det - Det hjælper jo ikke! Tingene bliver bare iske og menneskelige redeligværre? hed.

Konklusionen er, at de unge må blive i miljøet og (måske) behandles der. For det kan jo ikke betale sig, at investere i noget andet.

Den slags steder virker ikke!

Hvornår skete det skred? Hvornår blev det konsensus at sige: Anbringelser af unge virker ikke?

Men kære kollegaer - tænk på hvor din modløshed kommer fra. Få fundet det sted og få det fjernet.

Jeg kommer på en række opholdssteder og døgninstitutioner. Jeg ser institutioner, der virker dårlige. Steder uden hygge, hvor der tales grimt til hinanden, hvor elektroniske maskiner er eneste aktivitet og maden er noget man kan lave i en mikrobølgeovn.

Find i stedet modet, så de unge kan få et godt ophold på en institution. Hvis de har brug for det.

Men alle de andre institutioner - som stedet ved Haderslev kan noget med unge.

Når HASH er et problem Jævnligt taler man om legalisering af hash. Som om, at der ikke er problemer med det euforiserende stof. Christopher Schmitz driver firmaet Komphash, der coacher hashmisbrugere og deres pårørende, ser mange problemer ved brugen af hash. Derfor har han skrevet en selvhjælpsbog til forældre Af Flemming Nim Holm, Heart Talk

Hash er, i modsætning til alkohol, længe om at udskilles fra kroppens fedtceller. Det tager ca. 6 uger inden hashen har forladt kroppen, og i den periode er korttids-hukommelsen påvirket og indlæringsevnen reduceret. Ved længere tids brug af hash, vil den unge blive inaktiv. Han eller hun vil stoppe med at drømme og holder op med at bevæge sig mod et mål.

En bog til forældre Senest har Christopher Schmitz skrevet bogen Forælder til Hashryger. Bogen er tænkt som en selvhjælpsbog til forældre, der har børn, der ryger hash. Bogen har åbenbart manglet, da den straks kom på Arnold Buscks bestseller-liste og kommer i 2. oplag efter kort tid på markedet.

Bogen giver konkrete bud på hvordan forældre kan hjælpe en ”Den unge udvikler sig langsomt misbruger af hash. Christopher til en dårligere udgave af sig Schmitz har studeret i Sverige selv,” fortæller Christopher og benytter viden, der er Schmitz. undersøgt og som man ved virker. Bogen bygger på Komphash ligger i Roskilde og forfatterens erfaringer fra coacher hashmisbrugere og coaching af forældre. pårørende til hashmisbrugere. Forældre opsøger Christopher Firmaet drives af Christopher Schmitz og Komphash, når de, Schmitz, der også holder gennem nogen tid, har prøvet at foredrag på institutioner og overbevise den unge om, at der skoler. Nogle institutioner er et problem. De synes at de bruger hans viden, når de skal har prøvet alt, uden at kunne lave en beredskabsplan i komme i gennem til deres barn. forhold til hash. For hash kan også komme på ”Der er flere grunde til, at institutioner, lige som det forældrene må opgive, deres findes alle mulige andre steder forsøg.” Christopher Schmitz i samfundet. fortæller, at det ligger til 8

Christopher Schmitz

Christopher Schmitz: ForĂŚlder til hashryger. Forlag Edito. www.edito.dk. Pris: kr. 149,00 10

ungdommen ikke at ville modtage forklarer, at forældre skal råd. ”Man kan jo næsten være huske, at den unge kan finde sikker på, at et godt råd ikke gode løsninger. bliver fulgt”. Christopher Schmitz erkender, Den anden ting er, at en at hans tre råd er helt hashmisbruger har svært ved naturstridige, fordi de siger, opfatte og omsætte de gode råd. at forældrene skal gøre det Det er en del af hashens modsatte, af det de har lyst virkning, at de kognitive evner til. bliver reduceret. Men al forskning og erfaring Ved længere tids brug af hash, viser, at det er hashrygeren vil den unge opleve, at selv, der skal afslutte sine passiviteten er det normale og eksperimenter, så hvis kan endda føle, at de får mere forældrene håndterer energi, når de ryger en joint. situationen på en rolig måde, De oplever altså noget helt kan de hjælpe ham eller hende andet, end det forældre til af afkorte perioden med fortæller, at de oplever. forsøg. Tre gode råd til forældre Christopher Schmitz bog giver en række gode råd og han har svært ved at plukke tre. Efter at have tænkt sig om, siger han: ”For det første skal forældre lade være med at fortælle, hvad han skal gøre. Han skal råde sig selv.”

”Mit tredje råd er, at give den unge ansvaret”. Senere, når den unge er klar, kan forældrene igen blive mere aktivt støttende, så den unge igen kan begynde at drømme om en anden fremtid.

”Det er også vigtigt, at vise den unge tillid i bred forstand.” Hash-coachen 11

Reportage fra en konference

I april måned havde Foreningen af Professionelle Støttepersoner inviteret til konferencen Den Gode Anbringelse. Formålet var at komme med idéer og synspunkter, der kunne give anbringelser endnu større effekt. Et gennemgående tema var: Lyt til forældre - De kender deres børn Tekst og foto Flemming Nim Holm, Heart Talk Konferencens hovedtaler var Lisbeth Zornig Andersen, den tidligere formand for Børnerådet, der i dag arbejder med at udvikle det sociale område og i særlige situationer fungerer som støttepersoner. Hun fremhævede selv, støtten

til moderen i den såkaldte ’Brønderslev-sag’. Lisbeth Zornig Andersen betonede, at hun aldrig har mødt onde forældre. Hun mener, at forældre ønsker det bedste for deres børn, men der kan være omstændigheder, der gør, at de må lade andre hjælpe med den opgave. Den tidligere formand for Børnerådet anbefalede at støtte forældrene meget mere. Kigge på deres livssituation og finde ud af om der er behov for hjælp på den front. ”Børn har nytte af, at der er ro på”. Lisbeth Zornig hentyder til, at nogle børn og unge bruger meget energi på, at tænke over om forældrene har

Lisbeth Zornig Andersen 15

Hvad får sønnen til morgenmad?

det godt. Energi de gerne måtte Sammen med støttepersonen havde Lonnie Johansson forberedt bruge på sig selv. møder sam-men, lavet punkter Udvikling til dagsorden og mange andre ting, der alle havde til En anden af dagens talere var formål, at give en bedre Lonnie Johansson, der er forælder til et anbragt barn. andringelse. Hun fortalte om den udvikling, For hende havde det haft stor betyding, at få viden om de små der var sket, siden hun havde ting. Hvad får sønnen til fået en støtteperson. morgenmad? Modtage billeder fra At have en støtteperson havde hver-dagen. Være med til at købe skoletasken. først og fremmest givet selvDet handler om at blive tillid, og Lonnie Johansson havde bedre kunnet deltage i anerkendt som mor. møder på forvaltningen. 16

Lonnie Johansson

Karin NĂ¸dgaard (MF) 18

Politikerinteresse Konference blev holdt i den gamle rigsdagssal på Christiansborg. dette var kommet i stand med hjælp fra medlem af Folketinget, Karin Nødgaard.

”Der skal laves gode anbringelser, hvor alle hjørner er med.” Karin Nødgaard tænkte blandt andet på inddragelse af forældrene.

Karin Nødgaard beskrev sin egen baggrund for sin politiske virke. Hun er uddannet folkeskolelærer og vil gerne tilbyde bedre forhold til udsatte borgere. Karin Nødgaard fortalte, at hele anbringelsesområdet har stor bevågenhed blandt Folketingets politikere. Hun og de fleste andre politikere vil gerne udvikle området, så forholdene bliver til gavn for borgerne.

Folketingsmedlemmet betonede vigtigheden af, at socialpolitiken bygger på brede forlig. Politiken skal være holdbar. På PS-Foreningens hjemmeside kan læses en længere beretning fra konferencen. Publikationen hedder Indtryk og Citater.

Dagens journalistik

Et par sider om livet ved tastaturet og lidt om arbejdet p책 uddannelsen til fagjournalist. Undervejs lidt om at f책 kendskab til sig selv og refleksioner. 20

Billedet på modsatte side er taget på journalist-højskolen. Første dag på skolebænken. Inden undervisningen startede. Det er ved at være et år siden. Snart er jeg halvvejs i processen mod at blive fagjournalist. Naiviteten var udpræget, da jeg startede på DMJX (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole). Skolens besked var, at jeg skulle påregne 20 timers studier om ugen. Lidt kålhøgent tænkte jeg: Det svarer nok til fem af mine timer. Der tog jeg fejl.

Den skriftlige del består af artikel, opsætning og refleksionsrapport. Sidst i juni får vi æren af en rigtig eksamination med sensor og hele svineriet. Det bliver sjovt. Vi skal vælge et emne fra eget fag, så jeg har valgt at skrive om støttepersonordningen i Københavns Kommune . I den henseende er jeg glad for, at jeg ikke er bedemand.

En tilpasset udgave af min artikel er i denne udgave af Men jeg havde heller ikke tænkt Skæve Nuancer. mig så grundigt om: De ”alminJeg er ved at finde ud af, at delige” studerende bruger fire år på fuld tid. Vi bruger to år jeg er en sjuske. Jeg havde det lidt på fornemmelsen, men når på deltid. Selvfølgelig må der man skriver, bliver det så være lidt forberedelse og åbentlyst og det er svært at opgaveskrivning i fritiden snakke sig fra. Jeg er blevet mellem dagene på skolebænken. mere opmærksom på min stavning. Næste semester: Tegnsætning. Det har (desværre) medført et frafald på 1/3. Frugten: Roskilde Festivalen har akkrediteret mig som Juni måned betyder sidste journalist. Det betyder aflevering inden sommerferien. Det er til gengæld en eksamens- givetvist et særnummer af Skæve Nuancer opgave i flere dele. 21

PS-Foreningens klumme

GOD FERIE 23

Som støtteperson møder jeg forældre, som op til en sommerferie, glæder sig og ser frem til at kunne være sammen med sine børn i en lidt længere periode. Der er mange drømme, ønsker og håb til at ferien med børnene bliver en rigtig rar og god oplevelse.

Af Eva Holm, medlem af PS-Foreningens bestyrelse

Men jeg møder også en frygt for, at ferien ikke helt kan blive som drømmene. En frygt som kan være rar at dele med en støtteperson eller andre i sit netværk. De fleste forældre vil kunne nikke genkendende til, at ferien ikke altid bliver som ønsket. Der opstår situationer hvor man bliver sure på hinanden, børn og forældre blive trætte. Der tegner sig et andet billede end det indre billede af en lykkelig familie på ferie. Disse negative følelser, kan det være svært at tale om. Jeg oplever gennem mine samtaler med forældre, at en del forældre er bekymrede for økonomien. At de ikke 24

har samme muligheder for at tilbyde deres børn en tur til udlandet eller ture ud i tivoliland. Her kan opstå følelser af ikke, at kunne tilbyde sine børn, det som plejefamilier eller opholdssteder kan. For en del forældre opstår der en følelse af nederlag. Mindreværd. Det er vigtigt at turde snakke om, og måske få hjælp til at håndtere disse følelser og få hjælp til at planlægge, hvordan man kan holde en god ferie med sine børn, selvom økonomien og rammerne ikke er helt som man drømmer om. En af de forældre som jeg er støtteperson for, fik talt med sagsbehandlerne om både de drømme hun havde til en god ferie med børnene, frygten for at det ikke ville blive som hun drømte om, og så den trængte økonomi. Gennem snakken med sagsbehandleren lykkedes det,

at få bevilliget noget økonomisk hjælp og at moderen kunne få en med på ferien. En som kunne være med til at støtte med det praktiske, give moderen lidt pause og ikke mindst være med som en at dele ferieoplevelserne omkring børnene med. Det blev en rigtig vellykket ferie, uden de store tivoliture. Men en ferie hvor der var tid til små vandreture, hvor der blev fundet kryb og kravl i græsset. Det var også en ferie hvor der var plads og mod til at blive sure og kede af det, men hvor det blev godt igen, fordi den lille familie fik hjælp til at få snakket om, hvordan det også er at holde ferie.

Der er tis i Coca Cola. Banner fra Bl책g책rdsgade. 26

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG tema om støttepersonordningen i Københavns Kommune 28

788 kroner

er det månedlige honorar til eksterne støttepersoner i Københavns Kommune. Det betyder i praksis, at forældre ikke kan vælge støtteperson frit. Dette frie valg er ellers en hjørnesten i vejledningen om støtte-personer. Samme vejledning siger at en støtteperson skal være uafhængig af forvaltningen. I Københavns Kommune løses langt de fleste støttepersonopgaver i en særlig afdeling af socialforvaltningen. Den forvaltning, der anbringer børn. Kommunen mener, at denne afdeling er uafhængig. af Flemming Nim Holm, Heart Talk

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG En mor var meget vred og havde mange følelser, der syntes at trænge til mere bearbejdning end den tid, der var plads til under et overvåget samvær. Et sted hvor snakken slet ikke hørte hjemme.

sted - skal forældrene have tilbudt en støtteperson. Det er forældrenes bopælskommune, der skal tilbyde og betale støttepersonen. Uanset hvilken kommune, der har anbragt barnet.

Derfor spurgte samværskonsulenten om moderen havde en støtteperson.

Dette tilbud skal gives til forældrene i det øjeblik, at man overvejer at anbringe.

”Jeg skal ikke have en støtteperson med samme efternavn, som den der har anbragt min søn. ” Moderen talte om mailadressernes ens domæne: sof.kk.dk. Socialforvaltningen i Københavns Kommune. Forvaltningen, der havde anbragt hendes søn. Og forvaltningen, der driver Forældrestøtten, hvor forældre kan henvende sig, hvis de har behov for en støtteperson.

Vejledningen til Serviceloven anbefaler, at kommunen har en liste over egnede støttepersoner. I praksis betyder det, at en del kommuner henviser til Foreningen af Professionelle Støttepersoner (PS-Foreningen).

I København får forældrene en folder om Forældrestøtten, der er kommunens særlige støtteperson-tilbud. Tanken er, at Denne forælder efterlyste forældre skal henvende sig i tydeligvis en støtteperson, der Forældrestøtten - Også hvis de var helt uafhængig af den ønsker en ekstern støtteperson. anbringende forvaltning. Sker det? At få en støtteperson Når et barn bliver anbragt uanset årsag og anbringelses30

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Forældrestøtten er Københavns Kommunes tilbud til forældre, der har fået et barn anbragt. Forældrestøtten ligger i Klerkegade i nogle hyggelige lokaler. 31

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Hvad er en STØTTEPERSON?

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

En støtteperson er en En støtteperson har mange rettighed, som forældre skal funktioner, bl.a.: tilbydes, når der er planer om, ● Samtalepartner, der kan at deres barn skal anbringes. hjælpe forælderen til at bearbejde selve anbringServicelovens §54 fastslår, at elsen. forældre, der får anbragt et ● Samtalepartner, der skal barn uden for eget hjem, skal hjælpe forælderen til at have tilbudt en støtteperson. indgå i samarbejdet. Betingelser til kommunernes ● Være med under møder og tilbud: efterfølgende hjælpe for● Forældrene skal kunne vælge ælderen til at forstå deres egen støtteperson møderne. ● Støttepersonen skal være uafhængig af forvaltningen Det er forælderens bopæls● Støttepersonen skal have en kommune, der skal betale vidensmæssig og personlig støttepersonen. Uanset hvilken baggrund, der kvalificerer kommune, der har anbragt til opgaven barnet. ● Kommunen bør have en liste over kvalificerede støttepersoner

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG Tallenes verden Kommune

Tårnby (1) Albertslund (2) Brøndby (3) Samsø (4) Syddjurs (5)

Antal

51 60 113 14 94

Forbrug Gennemsnit

839 910 1447 159 1057

16451 15167 12805 11357 11245

Tal siger ikke alt, men det kan give en idé om, hvordan en kommune behandler et område. Danmarks Statistik opgør hvor mange penge en kommune bruger til §54. De seneste tal er fra 2011.

Tabel 1: De fem dydsmønstre i Danmark Kommune

Københavns (65) Aarhus (63) Odense (49) Aalborg (27) Esbjerg (18)

Antal

1060 542 461 481 220

Forbrug Gennemsnit

2795000 1594000 1917000 3195000 1665000

2807 2941 4158 6642 7568

Tabel 2: De fem største kommuner i Danmark

Begge tabeller: Antal: Antallet af anbringelser i 2011. Kilde: Ankestyrelsen (ast.statistkbank.dk/ANBR1) Forbrug: Kroner brugt til støtteperson efter Servicelovens §54. Kilde: Danmarks Statistik (www.statistikbanken.dk/REGK53). Bortset fra Københavns Kommune (se ovenstående) Gennemsnit: Forbrug divideret med antal Parantes: Tallet i parantesen viser kommunens placering blandt Danmarks 98 kommuner

Det kan dog være svært at bruge tallene direkte. Hvis det var sket her, havde Københavns Kommune været blandt de fem kommuner, der bruger færrest penge til støttepersoner i forhold til antal anbringelser. Men Københavns Kommune oplyser, at Forældrestøtten koster 2795000 kr. Dette beløb er ikke tjekket yderligere, da beløbet synes at passe til de øvrige oplysninger, der er om tilbudet. Denne udgift bringer Københavns Kommune til plads 65, ud af landets 98 kommuner. Det er vel ikke alarmerende?

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG Hvor mange får en støtteperson? Leder i Socialforvaltningen i Brøndby Kommune Henriette Christensen, fortalte på konferencen Den Gode Anbringelse, at ca. 50% af forældrene siger ja tak til en støtteperson. Kommunen må derfor have 55 forældre, der får en støtteperson. I Københavns Kommune oplyser Forældrestøtten, at der er 155 forældre, der kommer hos dem. Desuden er der 13 forældre, der har en ekstern støtteperson (altså en støtteperson, der ikke er ansat i Forældrestøtten). I alt 168 forældre. Forældrestøtten skønner at en tredjedel er forældre, hvor børnene er anbragt af en anden kommune. Det betyder, at 112 forældre, har fået et barn anbragt af Københavns Kommune. Det svarer til, at 10,6 pct. af forældrene får en støtteperson i Københavns Kommune. Skæve Nuancer har ikke undersøgt hvorfor 50% af forældrene i Brøndby siger ja til en støtteperson, mens kun knap 11% gør det samme i Københavns Kommune. Forskellen er dog markant.

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Dumper prisen Karin Ekdahl er formand for PS-Foreningen. Hun kender godt Københavns Kommunes ordning og undrer sig over, at man kan slippe af sted med det. ”Man skal huske, at vi arbejder med nogle af de borgere, med færreste ressourcer. Forældrene har behov for en støtteperson, der har den rette baggrund”. I PS-Foreningen forlanger man både en uddannelsesmæssig og erfaringsmæssig baggrund, inden man kan blive optaget i foreningen. Medlemmer skal desuden tage et grundkursus, der gennemgår lovgivning, etik m.m. PS-Foreningen opfordrer medlemmer til at modtage supervision og deltage i netværksgrupper. Karina Ekdahl på konferencen Den Gode Anbringelse 36

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Karin Ekdahl fortæller, at mange forældre har et behov på 15 timers støtteperson om måneden når samarbejdet starter. Ofte er der en del papirer, der skal læses og forældrene har tit et stort behov for at fortælle deres historie. Det tager tid.

Beregning:

Dumper København prisen?

Senere kan behovet falde til 4-6 timer pr. måned. Det er dette behov, som Københavns Kommune vil dække med 788 kr. om måneden. ”Jeg mener, at Københavns Kommune dumper prisen, når de tilbyder 788 kr. Forældrestøtten er jo meget dyrere selv, så det er jo nærmest konkurrenceforvridende, med de vilkår kommunen tilbyder”.

Københavns Kommune oplyser, at Forældrestøtten koster 2.795.000. Der er 155 forældre tilknyttet, hvilket giver en udgift pr. forælder på kr. 1.503 pr. måned. Dette beløb er markant højere end beløbet man tilbyder en ekstern støtteperson. På den baggrund er det ikke helt forkert, at tale om konkurrenceforvridning.

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

En satirisk fremstilling af et forløb, når en forældre gerne vil have en støtteperson. Eller er det virkeligheden?

Forældre: Ikke så godt

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Forældre: Stadig ikke så godt

Forældre: Jeg fik ikke en støtteperson 39

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

De gode takter i Klerkegade Forældrestøtten i Klerkegade er Københavns Kommunes tilbud til forældre. Kommunen anklages for at mangle uafhængighed og et reelt frit valg af støtteperson. Men Forældrestøtten er samtidigt et reelt tilbud til forældrene. af Flemming Nim Holm Der har tidligere været et værksted i lokalerne i Klerkegade. I dag er der hyggelige lokaler til forældre, der har fået børn anbragt. I disse lokaler har de fire fastansatte støttepersoner base, og det er i disse lokaler, at forældre kommer for at få støtte. Lokalerne giver også mulighed for arrangementer med sociale aspekter - fællesspisning og

lignende. Medarbejderne fortæller, at nogle forældre får venskaber, de ellers ikke ville have fået. Støtteperson Marion Farden fortæller, at de enkelte forældre har forskellige behov. ”For tiden er der en mor, som jeg nok bruger 8 timer på, hver uge. Men i lang tid brugte hun mig ikke rigtigt.” FBU - Forældrelandsforeningen varetager forældrenes interesser, og her anerkender landssekretær og socialrådgiver Lene Jørgensen, at Forældrestøtten laver et godt stykke arbejde, der i vid udstrækning svarer til den støtte, som FBU tilbyder i deres støttecentre.

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Uafhængigt? Frit valg? Frit valg

Uafhængig af forvaltningen

Kunne man forestille sig, at man frit måtte vælge en tandlæge - Bare regningen ikke blev højere end 788 kr. Det er nok tvivlsomt om man ville kunne finde en tandlæge, der ville lave ret meget for beløbet.

Vejledningen om støttepersoner angiver, at en støtteperson skal være uafhængig af forvaltningen.

Når Københavns Kommune tilbyder dette beløb, signalerer de samtidigt, at det frie valg af støtteperson, er mindre væsentligt. Bente Baggesen er en af de støttepersoner, der har en opgave i kommunen og hun forklarer, at det var en fejl, at hun sagde ja. Hun troede, at hun ville få mere i honorar. Nu synes hun ikke, at det vil være rimeligt overfor forælderen, hvis hun stopper med støtten.

Lektor cand. jur. Bente Adolphsens siger: ”Jeg kender godt Forældrestøtten og mener ikke at de ansatte kan være uafhængige af det ansættelsessted, der har instruktionsbeføjelsen og som aflønner. Mig bekendt har der ikke været klagesager - jeg tænker også, at forældrene kan vælge en uden for centret, men helt fint i kanten, mener jeg ikke, det er. En § 54-støtteperson vil altid være honoreret af kommunen, så helt uafhængig vil vedkommende aldrig blive, men det er på samme måde som andre, der løser en opgave for en kommune (advokat, revisor, psykolog osv).”

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Er det i orden, Mikkel Warming? (Mikkel Warming er Socialborgmester i Københavns Kommune og derfor administreres støttepersonordningen af hans forvaltning) 43

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG

Forvaltningen forklarer På mail er Mikkel Warming blevet bedt om at forklare Københavns Kommunes politik og praksis. Spørgsmålene er sendt videre til kontorchef Ane K. Chris-tensen, der skriftligt har svaret på spørgsmålene. Tilbyder Københavns Kommune støtteperson til forældre, når et barn anbringes? ”Københavns Kommune tilbyder altid en støtteperson til forældremyndighedsindehaveren i forbindelse med deres barns-/børns anbringelse uden for hjemmet. I vores retningslinjer for behandling af sager om anbring-else af børn og unge fremgår, at sagsbehandleren skal oplyse forældrene om muligheden for at få tilbudt en støtteperson efter Service-lovens §54. 44

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG Vi har ikke grundlag for at tro, at retningslinjerne ikke følges. Herudover ligger For-ældrestøttens brochure tilgængelig i alle Børnefamilie-centre, Københavns enheder samt på anbringelsessteder.”. Kan forældre vælge en ekstern støtteperson? ”Som udgangspunkt tilbydes en støtteperson fra Forældre-støtten, da de har ekspertise i at støtte og rådgive forældre til anbragte børn. Hvis forældrene ikke matcher med den støtteperson, de i første omgang har fået tilbudt, kan de skifte til en af de andre medarbejdere i Forældre-støtten. Alternativt kan man vælge en ekstern støtteperson. I så fald sker der en faglig vurdering af den eksterne støttepersons kvalifikationer. Pt. er der 13 sager, hvor forældrene har valgt en ekstern støtteperson. Eksterne støttepersoner hono-reres af Forældrestøtten, så der ikke sker en sammen-blanding med behandlingen af barnets sag”. Kan forældre vælge en støtteperson, der er fleksibel? I Københavns Kommune har vi valgt at oprette For-ældrestøtten til at varetage opgaven med at tilbyde forældremyndighedsinde-haveren en støtteperson i forbindelse med deres barns/ børns anbringelse.

UAFHÆNGIGT OG FRIT VALG Denne organisering gør det bl.a. muligt at opbygge og opretholde et stærkt fagligt miljø med speciale i, hvor-dan man bedst støtter for-ældre til anbragte børn. Samtidig får forældrene mu-lighed for at møde andre forældre med anbragte børn og indgå i forældregrupper.

barnets sagsbehandler eller Børnefamiliecenteret får viden herom. Det er således ikke den børnefamilieenhed/sagsbehandler, som behandler barnets sag, som også har ansvar for at aflønne støttepersonen, da det kan sætte støttepersonen i et dilemma, for eksempel hvis forældrene vil klage over Forældrestøtten er et fleksagsbehandlerens afgørelser sibelt tilbud, hvor støtteeller sagsbehandling. personerne kan mødes med Vi mener derfor, at organiforældrene i Forældrestøttens seringen er til gavn for lokaler, hjemme hos forforældrene, som kan stå i en ældrene, på hospitaler mv. følelsesmæssig meget van-skelig Samtaler med støttepersonen kan situation i forbindelse med desuden lægges tidligt eller anbringelsen af deres sent på dagen, så for-ældrene barn/børn, men det udfordrer har mulighed for at passe naturligvis vores mulighed for arbejde eller skole. at føre statistik på området, Det er vores oplevelse, at da det ikke fremgår af barnets forældrene er tilfredse med sag, hvorvidt forældrene bruger ordningen og den støtte, der Forældrestøtten. tilbydes i Forældrestøtten. Kan forældre vælge en støtteperson, der er uvildig af forvaltning-en? Forældrestøtten er et tilbud, som forældremyndighedsindehaver kan bruge uden at 46

kaffeklubben et fagligt netværk Faglige netværk er der mange steder i det pædagogiske landskab. På Facebook er der en helt række fora til socialarbejdere og et af de største er Praksiscenter

Dernæst: Når møderne kommer væk fra Facebook, bliver det sjovt! Det er altid godt at møde andre socialarbejdere, der gider bruge tid på udvikling.

Sluttelig blev Kaffeklubben Praksiscenter er startet af tre optaget af, om vi skulle socialarbejdere og flokken er arrangere et LIVE-møde. Mon det stødt vokset. I dag er der bliver ved snakken? omkring 2200 medlemmer. I første omgang har vi et lille I Kaffeklubben brugte vi en del arrangement, hvor revisor-Bent af et møde til at tale om svarer på spørgsmål fra Praksiscenter. klubbens medlemmer. Det er praksisnært kaffeslubren. Først og fremmest kunne vi konstatere, at Praksiscenter er lige lovlig sagsbehandlerwww.praksiscenter.dk agtig. Dermed sagt: Vores udbytte var ikke så højt.

Så kom sommeren til gader og stræder. Nu kan man komme ud og mærke livets mange glæder. Alle de skæve nuancer. Jeg kan kun anbefale, at slippe tastaturet og bruge en del af tiden i den danske sommer. Meget kan nydes ganske gratis. God sommer!

næste udgave af Skæve Nuancer kommer september 2013 DOG OVERVEJES ET STORT SÆR-NUMMER FRA ROSKILDE FESTIVALEN 48