Skæve Nuancer #S1

Page 1

orange

NUANCER

UDE N NØG EN LØB alt behøver jo ikke være sort/hvidt 1

Særnummer (1) af Skæve Nuancer - august 2013


skæve

NUANCER ’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt. Særnumre kan forekomme.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2


SÆRUDGAVE AF SKÆVE NUANCER

Roskilde Festival 2013 Leder: Livsglæde på camping...................4 2 x åbning....................................8 Det attraktive armbånd.......................14 Festivalens socialpædagogiske beredskab......20 Fra bekymring til beredskab..................32 Er du klar til Det Opsøgende Team?...........36 Plastikstrimler og klisterbånd...............38 Den FEDESTE camp.............................46 Efterskole Spring Break......................52

3


Fremtrædende nuancer - leder:

Livsglæde på camping økonomi giver plads til mojitos til barpriser.

Jeg kommer til at tænke på kvier, der skal på græs, når jeg hører om folks forventninger til Roskilde Festival. Der er lidt kådhed og galskab over folkenes tilgang Og det gælder uanset alder.

Festivalens yngste publikum starter deres ’spring break’ længe før musikken. De ældre gæster kommer lige op til den officielle åbning af Orange De unge er mest ”oppe at køre”, Scene. når de snakker indbyrdes. Hvor Roskilde Festival er stor på skal det blive fedt!. De ældre mange måder. Først og fremmest kan bedre tøjle begejstringen, men facebook-opdateringerne har er der så umådelig mange mennesker og festivalarealet er deres små forventningsspjæt. gigantisk. De unge taler om rammer øl, Der er ingen tvivl om, at købt i Tyskland. De ældres musikken er festivalens 4


I de ti dage er der meget få problemer. De unge hygger sig. Fester. Laver sjov. Livsglæden er flyttet ind i et lille festivaltelt.

omdrejningspunkt og det emne, der betyder mest for gæsterne. Men Roskilde Festval er meget andet end musik. Det er en kulturel begivenhed uden sidestykke i Danmark.

Denne udgave af Skæve Nuancer er en hyldest af livsglæden og de mennesker, der arbejder bagved.

Dette nummer af Skæve Nuancer er dediceret til Roskilde Festival. Særligt de dele, der ikke har med musik at gøre. Jeg forundres over, at unge mennesker kan drage på en intermistisk campingplads med for lidt mad og for meget alkohol. Feste i ti dage.

5


6


Lørdag, d. 29. Juli. Solnedgang over Område C. Området blev åbnet få timer tidligere, men allerede nu ser der fyldt ud.

7


8


2 x åbning Torsdag d. 4. Juli åbnes selve musikområdet på Roskilde festival og denne dag er den officielle festival-åbning. Men allerede lørdag d. 29. Juni er campingområdet blevet åbnet og denne begivenhed regnes af de fleste gæster som den reelle åbning af deres festival 9


Åbning af campingområdet De første gæster ankommer i løbet af torsdag og fredag. De sætter sig foran forskellige indgange til camp-områderne.

bedre og bedre i takt med indtagelsen af de medbragte drikkevarer.

Her sidder i tusindvis af unge og venter på, at de kan løbe ind og vælge den bedste plads til telt, camp-pavillion, flag, musikanlæg og camp-bar. Ventetiden fordrives med udveksling af festivalanekdoter, der synes at blive

Lørdag, d. 29. juni kl. 18:00 åbnes muligheden for at komme til campingområdet og alle de ventende styrter mod deres foretrukne område. Der hvor de tror, at den bedste fest skal være. De næste dage foregår på campingområdet. Sammen med

10


Billeder fra åbningen af campingområdet - venstre mod højre:1. Medbragte rammer af øl. Sikkert ikke til en person. 2. Et midlertidigt armbånd, der giver adgang til området. 3. Drop Off område. Her kan forældre læsse børn og øl af. 4. Det havde lige regnet. Men resten af festivalen var med super-vejr 5. Kaos ved Drop Off

venner og tilfældigt forbipasserende. Der er afstikkere til områder med restauranter, supermarkeder, tøjbutikker osv. Optaktsdagene giver også plads til at smuglytte ’upcoming’ bands på Junior-scenen.

af isolation sammen med alle de andre unge mennesker.

Men det er ikke festvalmusik, der er i fokus på optaktsdagene. Fokus er at komme i camp-stemning. Få skabt følelse

I løbet af de sidste optakstsdage kommer de gamle gæster (over 30 år), der ikke har tid eller lyst til en uges druk og høj musik. De kommer til det de betegner som ”den rigtige åbning…”

11


Åbning af musikområdet Endelig sker det. Det som alle har ventet på og set frem til. Gæsterne har siddet med kalenderen over alle arrangementer. Diskuteret hvilke navne, der var must-see. Og torsdag d. 4. juli blev porten slået op og gæsterne kunne løbe ind på området.

Orange Scene er rammen for den officielle åbning. Fra scenen råbes der ”Tak fordi I er her”. En blandt publikum svarer ”selv tak”. Der grines og Orange kan blive åbnet af en dansk kunstner, som der er tradition for. I 2013 får Vinnie Who den ære.

12


Billeder fra åbningen af musikområdet venstre mod højre: 1. Der ventes ved hegnet inden åbningen til musikken. 2. Spiderman glæder sig til musikken. Første superhelt foran Orange Scene 3. Løb mod musikken. 4. Djævletegn #1: Rock’n’roll 5. Djævletegn #2: Nu med bar mave. Mere Rock’n’roll…

Vinnie Who åbner Orange Scene

13


DET ATTRAKTIVE ARMBÅND 14


Et lyserødt plastikarmbånd med påskriften M M M M, var blandt de mest fancy udsmykninger i starten af juli måned. Dette armbånd beviste, at man var en del af medie-landskabet på Roskilde Festival og en række kendte mediefolk bar armbåndet på landsdækkende TV. At en fagjournalist-studerende bar armbåndet vakte en del undren. Her er den sande historie om at komme i besiddelse af adgangs-tegnet til mediebyen på Roskilde Festival. Tekst og foto: Flemming Nim Holm

”Jeg tror ikke, at Roskilde Festival er noget for mig”. Den unge mand er en utilpasset fyr fra Vestegnen og vi taler om, at mange jævnaldrende unge drager til Roskilde i starten af juli.

Omvendt er det blandt veltilpassede unge fra mit privatliv. Egne børn og deres venner. Efterskole-unge. De skal på festival og har forberedt sig gennem længere tid. Ønsket om armbånd

Den unge mand er ikke alene om sine tanker om festivalen. Når jeg taler med unge, jeg møder i socialpædagogisk øjemed, er alle lidt bange for festivalen.

Disse to poler gav startskuddet til artikelidéer om Roskilde Festival. Jeg talte mere med de unge fra mit pædagogiske virke, om deres forestillinger, og

15


samtidigt fulgte jeg med i forældres refleksioner - Skal mit barn på Roskilde? De unges forestillinger og forældrenes frygt handlede om druk, hor, kriminalitet og ultimativt dødsfald. Var det rimelige tanker, at have? Jeg begyndte at undersøge, om jeg ville kunne komme til Roskilde Festival som journalist. Det er ikke nok at vise sit pressekort. Man skal godkendes af festivalen ved at beskrive hvilke artikler man vil skrive og til hvilke medier. Alt det gjorde jeg og blev godkendt. Forundring Efterfølgende har jeg lært, at der afvises mange journalister hvert år (rygtet siger 8500 i 2013) og mange har været forundret over, at det er lykkedes mig. En kender af festivalen fortalte, at det måtte være fordi jeg havde

beskrevet nogle vinkler, som andre ikke har dækket. Det gode råd er derfor: Find en vinkel andre ikke har taget. Ikke gratis Da godkendelsen var i hus kunne jeg få lov til at købe en særlig medie-billet. Den kostede lidt mere end 500 kroner, så de mennesker, der tror, at journalister kommer gratis ind, tager fejl. Masser af musik… eller… Dette lyserøde armbånd giver adgang til en hel række ting, så i den forstand kan jeg sagtens forstå folks lyst til at have et armbånd med medieadgang. Men det vigtigste er selvfølgelig mulighed for at høre en masse dejlig musik. Og der havde jeg så et lille problem. Jeg havde ikke tid til musikken :-)

16


Mine armbünd: Det lyserøde er det vigtige, da det viser, at jeg er en del af medie-cirkusset. Det orange bruges til betaling i Mediebyen

17


18


19


20


Festivalens SocialpĂŚdagogiske beredskab 21


Roskilde Festival gør en stor indsats for gæsternes sikkerhed og velbefindende. En del af denne indsats er Det Opsøgende Team, der har en række fokusområder. Blandt andet gæsternes alkoholindtag Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Nogle yngre mennesker i hvide kitler har tilkaldt Det Opsøgende Team, da de passerer lejren Læger Uden Skrupler. En ung mand i lejren har taget godt for sig af de alkoholiske drikke og camp-vennerne er blevet bekymret for ham. Måske har han endda taget stoffer? Carsten arbejder til dagligt i skolevæsenet i Ringsted, hvor han er lærer i 7. til 10. klasse. 10 dage af sommerferien bruger han på Roskilde

Festivalen, hvor han bland andet hjælper unge mennesker, der har drukket mere end rigeligt. Som nu denne fyr. Hjælpen er meget stille. Carsten sidder ved siden af den unge mand og snakker med ham om vennernes bekymring. Formålet er at finde ud af hvordan den unge mand har det. Efter ca. 15 minutters samtale kan han melde til de to øvrige på hans hold, at den unge mand

22


Umiddelbart inden briefing samles dagen hold i Det Opsøgende Teams telt ved beredskabskontoret

tydeligvis er gået for hårdt til drikkevarerne. Han nægter at have taget stoffer, men under alle omstændigheder ønsker Carsten, at fyren kommer til afgiftning i samaritteltet ved område P. Teamet giver melding til beredskabskontoret og alle begynder at gå mod samaritteltet. Briefing i partytelt Længe inden denne vandring mod samaritterne, havde der været

den første briefing i Det Opsøgende Teams telt. Teltet ligger i tilknytning til beredskabskontoret og er et større hvidt telt, der er indrettet til formålet. Flipboard til meddelelser, opladere til radioer og mobiltelefoner, køleskab til vand, borde, stole og en enkelt sofa. Det er i disse omgivelser at alle vagter starter og slutter.

23


Det er tirsdag og klokken er næsten 14. Festivalen er i sine optaktsdage, og gæsternes fest foregår primært på campingområdet. Det er også her, at Det Opsøgende Team skal gå rundt. I teltet mødes de ni DOTtere, der udgør de tre teams, der skal snakke med gæsterne. Beredskabskoordinatoren skal blive på kontoret og koordinere indsatsen, men først skal alle briefes om løst og fast. Det bliver fastslået hvem der skal være koordinator i området, hvis der sker noget alvorligt. Man sikrer sig, at der er mobiltelefoner, hvis radioerne svigter og hvert hold får en GPS-sender, så kontoret ved hvor alle befinder sig. Forberedelser, der forhåbentligt er unødvendige, men alligevel kan vise sig at få betydning. Opfølgningsopgaver ”I går blev en pige antastet…” Koordinatoren fortæller om en episode fra den foregående nat. ”Hold 1 skal finde pigen og

hendes veninde og følge op på episoden”. Hvert hold får forskellige opgaver, der skal tjekkes op på. Et hold skal tale med en fyr, hvis ven fik en skade dagen før. ”Vennen har vist brug for en snak”. Der udstikkes koordinator for opgaven, så holdet har en mulighed for at finde fyren blandt mange andre. Hold 2 består af Carsten, Randi og medicineren Anders. Deres opgave bliver at finde en ung kvinde, der havde det psykisk dårligt i dagene før. Der er lidt tvivl om, hvor lejren ligger, men holdet får en cirka-anvisning. Alle ønsker hinanden god vagt og koordinator minder om, at man skal huske at holde pauser. ”Det er en follow up på noget fra søndagen”. Carsten fortæller om den opgave holdet har fået. Han fortæller om DOT-arbejdet, mens holdet går mod det campingområde, hvor man skal lede efter pigen. Det er

24


Hvad laver I? Hvem er I? Ganske almindelige spørgsmål, som medlemmerne af Det Opsøgende Team gerne svarer på. 25


Det Opsøgende Team spejder ind mellem telte for at se om de kan få øje på en camps kendingsmærke. Det lykkes ikke. 26


27


hygge. Klapstole til festivalgæsterne. Umådelig mange øldåser. Der spilles fodbold på de veje, der er rundt i området og generelt er der en hyggelig stemning her midt på eftermiddagen. Carsten, Randi og Anders går gennem området, men tager sig tid til at stoppe op og snakke med gæsterne. Randi og Carsten forklarer, at det er vigtigt, at gæsterne får kendskab til Det Opsøgende Team. At de ved hvilken funktion de hvide veste har. En del af disse snakke handler om gode råd om indtagelse af alkohol.

Det Opsøgende Team er hos samaritterne i City Center East. tredje gang han er med Det Opsøgende Team og nyder tydeligvis at være på festival på denne måde. Under denne vandring og fortælling bliver der tjekket udstyr. Tjek af GPS og den håndholdte radio.

”De unge kommer på festival og ender i samurai-teltet”. Randi bruger DOT-slang om samaritternes telt. Til dagligt arbejder hun i en fritids- og ungdomsklub, men under festivalen går hun blandt andet rundt på et kaotisk campingHyggestemning i område G område og fortæller de unge, at Det campingområde der hedder G, de skal huske at drikke vand, ligner alle andre campingspise mad og bruge solcreme. områder. Små telte til at sove i. Pavillion-telte til fest og 28


De unge gæster er tydeligvist interesserede i de hvide veste. Flere gange anråbes de tre socialarbejdere med spørgsmålet: ”Hvad laver i egentligt”. Hver gang stopper holdet og snakker med den camp, der har spurgt. Ønskes: Lægelig vurdering Hold 2 når området, hvor de skal finde piger, der har haft det dårligt. De bruger tid på at spørge forskellige unge, men finder umiddelbart ikke den rigtige camp. Mens de leder kommer der en melding fra beredskabskontoret. De skal gå til samaritteltet ved City Center West, hvor en ung mand har brug for en læge (på camping-områderne findes der to city centre, East og West. Begge centre har blandt andet Fakta, restauranter og samarittelt). Hele Hold 2 bevæger sig til West, men det er kun Anders, der skal bruges. Anders er medicin-studerende på 7. semester. Om et år kan han kalde sig læge. I samaritteltet

Socialarbejder spiller solo på gulerod i Dream City er det en ung mand, der har haft en allergisk reaktion. Mens Anders taler med ham, holder Randi og Carsten en lille pause. Det er en stille dag for Det Opsøgende Team og flere timer går på denne måde. Rundt på campingområdet. Snakke med de yngste gæster. Tjekke gæster, der ser ud til at have det skidt.

29


Læger uden skrupler Sidst på eftermiddagen kommer holdet til Dream City. Deltager i et arrangement med elektronisk musik på gulerødder. Snakker med gæster. I campen Læger Uden Skrupler holder lægestuderende til og en af camp-medlemmerne har åbenbart drukket for meget og nu går turen til City Center East og samaritteltet. Den unge mand er ikke helt tilfreds med vennernes omsorg. Han mener nok, at han kan klare sin brandert, men han følger da med. Hos samaritterne bliver han tilset af en læge, der ikke finder tegn på, at der er indtaget narkotiske stoffer. Der er drukket rigeligt alkohol, så det skønnes, at han vil have bedst af at blive afruset i det lokale (telt), der er indrettet til formålet. Her kan gæster, der har indtaget for meget, sove rusen ud under sikre forhold. Det er her den unge studerende skal blive.

Porten til Camp Læger Uden Skrupler. Der er mulighed for mange former for lumre undersøgelser

30


Debriefing Klokken 20:45 samles de tre hold i teltet bag beredskabskontoret. Nu er der fælles debriefing, hvor der samles op på gamle og nye opgaver. Det ene hold kunne fortælle, at de havde fundet den unge mand, der havde brug for en snak. Det havde han fået og dem skulle han sikkert have flere af. Socialarbejderne havde fået hans mobilnummer, så nu var det muligt at give omsorg over telefonen. Et andet hold fortalte om en pige, der var på anti-depressiv medicin. Man skønnede, at hun havde brug for vedvarende kontakt.

samaritteltet, da han ikke rigtigt kunne finde ro. Holdet havde dog tjekket hans tilstand flere gange på vagten. ”Lige inden debriefing, virkede han mere samlet”. Hold 2 var ikke bekymrede for den unge mand længere og betonede også, at der var fornuftige folk i campen, der kunne hjælpe, hvis der kom nye problemer. Sådan sluttede denne tirsdags første vagt i campingområdet. Alle fortalte om dagens opgaver og de ting, der skal følges op på, er skrevet ind i en bog, så de næste kan arbejde videre på gæsternes sikkerhed.

Randi, Carsten og Anders fortalte, at de ikke havde fundet pigen i område G. De havde ledt af flere omgange, men havde til sidst indstillet eftersøgningen. De fortalte også om den unge studerende uden skrupler. ”Han virkede lidt grænsesøgende”. Faktisk havde man opgivet at have ham i 31


FRA BEKYMRING TIL BEREDSKAB OM DET OPSØGENDE TEAM

Det Opsøgende Team startede i 2005 efter at Tine Ros havde bekymret sig over, at Romabørn samlede flasker meget sent. Denne bekymring sendte hun til Roskilde Festivalen, der endte med at gøre hende til leder for de socialarbejdere, der går rundt på området iført hvide veste Af Flemming Nim Holm

32


Indgangen til beredskabskontoret, der ogsü var hovedkontor for Det Opsøgende Team 33


I 2004 var Tine Ros en almindelig gæst på Roskilde Festival og bemærkede, at nogle af Romaernes børn samlede emballage meget sent. Denne bekymring sendte hun til Roskilde Festival, der kvitterede med en opgave: Hvad kan man gøre ved det? ”For ni år siden startede vi med 12 pædagoger. Året efter var vi 20 og fokus var allerede ved at rette sig mod festivalens yngste gæster”. Tine Ros fortæller gerne om teamets spæde start, men dette års festival er langt mere vigtig i hendes optik.

Tine Ros ved Roskilde Festival 2013. Foto: Privat

med at tale med mennesker, der havde oplevet episoden. I dag er Det Opsøgende Team sammensat tværfagligt, så lignende opgaver kan løses, hvis de opstår. Det er der selvfølgelig ”I dag er vi 76 dottere og mig, ingen, der håber. sagde hunden”. ”Vi er blevet en fast del af festivalens nødbe”Det Opsøgende Team er i redskab og samarbejder med alle sandhed tværfagligt,” fortæller myndigheder, der er til stede Tine Ros, ”det er blandt andet på festivalen”. misbrugskonsulenter, en præst, psykologer, socialrådgivere og Det Opsøgende Team har vist sit pædagoger.” En særlig gruppe er værd ved flere lejligheder. I medicinerne. Sygeplejersker og 2011 sprang eller faldt en tysk læger/medicinstuderende. Når kvinde fra et tårn og døde ved DOT bevæger sig rundt på faldet. Efterfølgende havde Det festivalen er det i tremandsOpsøgende Team en del opgaver grupper bestående af to 34


socialarbejdere og en mediciner. Den sammensætning gør det muligt at lave en hurtig vurdering af festivalgæster, der har det skidt. Det aflaster samaritter og festivalens øvrige læger.

13 og 21. Hele den praktiske indsats ledes af en vagt på beredskabskontoret, hvor alle andre myndigheder og indsatsgrupper også er repræsenteret.

Tine Ros’ fortælling om Det Opsøgende Team tegner et Introkursus med teambuiling tydeligt billede: De Hvide Veste er nok frivillige og får Fjorten dage før festivalen har sikkert en god festivalde frivillige socialarbejdere oplevelse. Men vigtigst af det været på intro-kursus, der hele er, at gæsterne får en blandt andet handler om almintryg festival. Den opgave delig førstehjælp, psykisk hjælper Det Opsøgende Team med førstehjælp, informationstil på en meget seriøs måde. samarbejde, brug af radio og mange andre ting. Der arbejdes desuden seriøst med teambuilding, så de frivillige hurtigt evner det vigtige samarbejde. Tine Ros fortæller, at den synlige del af Det Opsøgende Team, er ’de hvide veste’. Det er grupper af tre personer, der alle bærer hvide veste med påskriften Socialworker. Disse grupper er på festivalområdet mellem klokken 14 og 04. Men foruden de synlige DOTtere, er der psykologisk bagvagt mellem 04 og 14 og en psykolog mellem 35


Er du

?

klar t il

I 2014 skal Det Opsøgende Team dække alle døgnets 24 timer med ”gå-hold”. Det betyder endnu flere medlemmer af Det Opsøgende Team. For at blive en del af det frivillige arbejde, skal man have en relevant faglig baggrund, hvilket er pædagog, socialrådgiver, psykolog, sygeplejerske, læge (medicinstuderende, minimum 7. Semester) eller tilsvarende.

Et medlem af Det Opsøgende Team skal arbejde 32 timer i løbet af festivalen (incl. optakt).

Hvis du har lyst til at være en del af Det Opsøgende Team, skal du sende en ansøgning til Tine Ros på tine.ros@roskildefestival.dk Tine Ros fortæller, at Det Opsøgende Team er fyldt op omkring februar.

36


ste mnin ger

37


38


plastikstrimler og klisterb책nd

39


Fra 70erne blev kassettebånd brugt af mange mennesker og nok særligt af teenagere, så musikken kunne tages med i byen og man kunne lave blandede bånd, til fester og kærlighedserklæringer. I dag er kassettebånd en sjældenhed og dagens teenagere kender ikke til det forældede lydformat. Roskilde Festival søgte dog at rode bod på denne uvidenhed

Tekst og foto: Flemming Nim Holm

40


Roskilde Festivalen 2013 havde et helt område med særlige camps og en af disse camps var Cassette Memories i Dream City, hvor lektor ved Aarhus

Universitet Søren Pold, i samarbejde med Roskilde Bibliotek, afholdt workshop med kassebånd. Kan man forestille sig noget mere nørdet?

41


Ved et bord midt i område H stod Søren Pold og to andre ansatte og klippede gamle kassettebånd op, splejsede dem sammen med andre båndstumper og puttede strimlen tilbage i hylstret. Nysgerrige med en lille nørd i maven, blev opfordret til at klippe og klistre sammen med standens personale. På hele klokkeslag blev der afholdt kassettekoncert. De splejsede kassettebånd blev puttet i afspillere, der var forbundet til forskellige elektroniske dimser og afsluttet med et par højttalere. Ud kom besynderlige lyde, der blev bearbejdet yderligere ved at dreje på knapper og regulere afspillerens hastighed ved at trykke på en drivrem. Øverst: Søren Pold Nederst: To nørder leger med kassettebånd 42


Der trækkes i afspillerens drivrem, så hastigheden ændres. 43


Med forundring kunne man nu høre en koncert af lyde, der var vendt på hovedet, kørte i loop, havde ny hastighed og forvrænget. Det var ikke dårligt, men anderledes. Det er dog yderst tvivlsomt om disse nørdede anstrengelser vil føre til, at Søren Pold og venner åbner Orange Scene i 2014.

44


OM KASSETTER Firmaet Philips introducerede kassettebånd i 1963. I løbet af 70’erne blev båndene meget populære og sidst i årtiet kunne Sony sælge en transportabel afspiller (en såkaldt Walkman), der betød, at ungdommen kunne medbringe deres rock og beatmusik på rejser. I dag regnes kassettebånd for et dødt medie, men retro-bølgen har dog inddraget mediet. I 2010 kunne Politiken skrive Kassettebåndet er igen trendy. I 2013 er der (igen) musikere, der indspiller demo-tapes.

OM DREAM CITY Dream City er et område af festivalens campingområde, hvor deltagere, med udgangspunkt i egne ideer, kan skabe områder med egne events. Cassette Memories var en del af en teknologistand, hvor det også var muligt at bygge sit eget camp-anlæg eller spille på gulerødder. 45


Tekst og foto: Flemming Nim Holm

Den fesde camp kan have et farve tema‌ 46


den FEDESTE camp 47


CAMP-ANLÆG

DYRK FÆLLESSKABET En camp består af flere mennesker. Tag af sted med dine venner, for der er ikke noget værre end ensomhed i en kæmpeflok. Hold øje med dine venner og nyd stemningen sammen. Skab stemningen i fællesskab

48

Brug hele vinteren på at bygge det sygeste anlæg til din camp. Men husk dog, at det skal bæres på plads OG at det skal være drevet af batterier


CAMP-TEMA Find et tema til din camp. Mulighederne er talrige… Find Holger Camp er blandt de mest kendte, men kun fantasien sætter gænserne. Mexico-camp? Ja, hvorfor ikke?

SKILT ELLER FLAG ”Gå efter Korsør-skiltet”… Den besked vil nok ikke betyde alverden i junglen af skilte. Ikke desto mindre er flag og skilte vigtige elementer til en skarp camp-profil.

49


Flere camp-idéer: Pirat. Ens T-shirts med matchende balloner. TV-detektiver fra 70’erne - Alle har velvoksent overskæg. Crazy-Legs - Leg på glat plastik. Camp Løvring - Hyldest til afdød skuespiller. 50


51


52


EFTER SKOLE SPRING BREAK 53


Efterskole

SPRING BREAK Amerikanske studerende holder Spring Break, der handler om, at blive fulde, tage stoffer og gå rundt i meget lidt tøj. Rygterne om Roskilde Festival lyder næsten som en dansk udgave af spring break. Men er det virkeligheden? Tekst og foto: Flemming Nim Holm

54


Vesterdal Efterskole Camp. Frokost tid og træthed.

”Jeg synes godt nok, det er svært! På den ene side, synes jeg hun skal vente. På den anden side vil jeg gerne give hende muligheden for at få den oplevelse i fællesskabet fra efterskolen”.

datter kom på festival sammen med mange andre fra efterskolen. Det blev starten på elevernes liv efter efterskolen - Som venner, der skal holde et venskab ved lige, selvom man kommer fra hele Danmark.

Citatet er fra en diskussion om efterskoleelevers ønske om at tage på Roskilde Festival. Det endte med, at denne forælders

”Vi græd ud i lørdags, da vi sagde farvel til hinanden på efterskolen. Nu er vi på Roskilde Festival sammen.” En

55


Elever fra Svendstrup Efterskole nyder Roskilde Festival 56


ung pige fra Vesterdal Clean Out Loud efterskole på Fyn, fortæller, at Roskilde Festival IKKE er en Lige som mange andre af efterskolerne, er Vesterdal farveltur. tilknyttet projektet Clean Out Vesterdal er en blandt mange Loud, der et forsøg på at få efterskoler, der ligger på publikum til at blive bedre til område P. I deres camp er de 60 at rydde op efter sig selv. elever ud af 104 mulige. Skolerne (eleverne) har ”Det er skide ærgerligt, at vi tilmeldt sig projektet og skal ikke kunne være her alle deltage i fælles oprydning og sammen.” En ung mand fortæller, nogle events, som de selv har at der forskellige grunde til, planlagt. Ud over at få en at nogle ikke er med. renere lejr opnår skolerne også at få reserveret et område til ”Der var nogle, der ikke havde campen og Roskilde Festivalen lyst eller råd. Andre skulle på oplever, at Clean Out Loud er ferie med deres familie. Men med til at skabe en fællesder var også nogle, der ikke skabsfølelse omkring skoleårets måtte for deres forældre.” En afslutning. pige bekræfter: ”Det er skide synd”. Clean Out Loud bestod af ca. 3200 elever fra efterskoler og De unge mener, at forældrene er højskoler (langt de fleste fra bange for stoffer og druk, men efterskoler). synes ikke at det er så slemt, så forældrene behøver ikke være En brækket hånd så nervøse. Et anden efterskole, der En pige siger med overbedeltager i Clean Out Loud, er visning: ”Ingen tvinger én til Svendstrup Efterskole. Deres at drikke.” camp består af 80

57


Pas på hinanden

efterskoleelever (ud af 130 mulige). Svendstrupeleverne fortæller, at hver enkelt bruger mellem 1500 og 2000 kroner til de 9 dage. Der ud over har mange medbragt drikkevarer til dagene. Det varierer hvor meget, man har indkøbt, men en pige anslår, at de fleste har 3 rammer øl eller lignende med. Nogle har medbragt vodka, men det er ikke så mange.

Vesterdal-eleverne har også talt om, hvordan man laver en god camp. Deres planlægning var forløbet i foråret, hvor en pige havde taget styringen sammen med et udvalg. Det var hende, der havde haft kontakt til Roskilde Festival og reserveret plads på Clean Out Loud. Ind i mellem havde hun indkaldt til møder, hvis noget skulle besluttes.

I Svenstrup-elevernes øjne, er det ret simpelt at lave en dejlig festival.

En anden pige havde bygget camp-anlægget i krydsfiner. Musik er vigtigt!

”Man skal bare medbringe mad, telt, sovepose og tøj. Og så skal campen have et anlæg.”

Eleverne er dog enige om, at det vigtigste er, at man hjælper hinanden og holder hinanden fra at gøre dumme ting.

Svendstrupeleverne har haft et enkelt besøg hos samaritterne. En pige faldt over en teltbardun i mørket. Faldet betød en brækket hånd. Hun forklarer, at hun ikke var fuld - det var bare et almindeligt uheld.

Vesterdal er sikker på, at alle efterskoleelever kan klare en lang Roskilde festival og da de bliver spurgt, om de skal afsted næste år, råber alle JA!

58


Clean Out Loud er p책 vej gennem omr책de P. 59


Sådan får man en GOD efterskole-camp Når man spørger de unge om hvordan man laver en god camp, er det praktiske hurtigt overstået: Pavilloner (flere, da de går i stykker under vejs) og et anlæg, der kan spille musik fra telefonerne. Der skal selvfølgelig også være telte og soveposer.

”Det er vigtigt, at man er imødekommende”, fortæller en efterskoleelev. Han fortæller, at de camps, der nedgør andre, er med til at skabe en dårlig stemning. Det er heldigvis meget få. Ellers er der fem gode råd fra efterskoleeleverne:

1. Tag vare på dig selv! 2. Tag vare på hinanden! 3. Gå ikke alene 4. Vær påpasselig (brug din fornuft)

5. Holde hinanden fra at gøre dumme ting 60


Elever fra Svendstrup Efterskole

61


Finn Holger fra Find Holger Campen. Der blev festet, danset, kysset og krammet. Finn Holger og alle de andre. Nu er Roskilde Festival 2013 slut og Skæve Nuancer vil hylde den gode fest og de frivilliges arbejde. Næste ordinære udgave af Skæve Nuancer kommer til september 2013

Skæve Nuancer 1. På Facebook. facebook.com/SkaeveNuancer 2. Som abonnement. Se på nuancer.hearttalk.dk 3. Som Danmarks billigste gave. Find gavekort til print på nuancer.hearttalk.dk 62


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.