Mødestedet fo r geog raf i s k i n for mat i on • Fe b r u ar 2022 • N r. 23 1
TEMA
Sundhed og GIS
INDHOLD Aktiviteter i Geoforum 2
GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.
Leder
3
Stigende middellevetid og forbedring af folkesundheden
4
Sociogeografisk ulighed i mentalt helbred
8
GIS – et vigtigt værktøj til forskning i ulighed i sundhed
12
Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75
Mod malaria med GIS, Deep Learning og Remote Sensing
14
Når tiden er afgørende
16
De samfundssociale senfølger af corona
18
ISSN 1602-4435
Portræt af et medlem
19
Mødekalenderen og udpluk af arrangementer
20
Nyt fra virksomhederne
21
Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.400 Forsideillustration Fysisk aktivitet øger sundheden og er med til at forebygge en lang række sygdomme.
Kommende numre Deadline Nr. 232 4. februar Nr. 233 11. marts Nr. 234 11. april Nr. 235 9. maj Nr. 236 12. august
AKTIVITETER I GEOFORUM AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.2
GEOFORUM nr. 231 udkommer – Tema: Sundhed og GIS
4.2
Virtuelt møde i Internationalt Udvalg
8.2
Webinar: GIS-medarbejderen på Datafordeleren – Kompetenceudvalget
10.2 Webinar om: GIS til reduktion af social ulighed i sundheden 2022 2022 2022 2022 2022
Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce
– Arrangementsudvalg Øst 23.2 Online dialogmøde med GeoForum Norge – Sekretariatet deltager for Geoforum 1.3
GEOFORUM nr. 232 udkommer – Tema: Open Source
LEDER
Sundhed og GIS AF ANNE MARIE CARSTENS, GEOFORUMS BESTYRELSE
Vand er livets kilde – og det kan være dødeligt. Det beviste lægen John Snow i 1854 under et kolera udbrud i Soho i London. Til trods for, at tidens teori skråsikkert regnede kolera for en luftbåren sygdom, hævdede han, at sygdommen kom ind i kroppen via munden, altså ved indtag af vand eller føde. Han offentliggjorde sin teori i et studie i 1848, men det var først, da koleraen ramte London seks år senere, at han blev i stand til at bevise sin teori. Ikke gennem kliniske studier og avanceret viden om bakteriologi, men fordi han plottede sygdoms udbruddene på et kort – og fandt frem til, at smittekilden med stor sandsynlighed var en offentlig vandpumpe på Broad Street. Og ganske rigtig – da håndtaget blev afmonteret og pumpen dermed gjort ubrugelig, døde epidemien ud. Vi er nok ganske mange, der ville ønske at C OVID-19 kunne inddæmmes og udtrættes ved at fjerne et håndtag på en vandpumpe. Så let er det ikke! Mens vi garderer os med vaccine, håndsprit og afstand, kan vi følge pandemiens udvikling på mediefladerne, hvor smittetilfælde plottes på kort, og hvor sognegrænserne pludselig – i en helt ny sammenhæng – viser sig brugbare som geografisk enhed. I sommers gennemførte Statens Serum Institut et evalueringsprojekt om overvågning af COVID-19 i
spildevandet. Resultatet var så lovende, at spildevandsovervågningen nu er en aktiv del af Danmarks COVID-19-beredskab. Måske bliver det den væsentligste brik i den fremtidige smitteovervågning til erstatning af vatpinde i næser og svælg? Vis på kortet, hvor spildevandet med tegn på smitte stammer fra – og det næste udbrud kan inddæmmes. Det er ikke nødvendigvis avanceret GIS. Men det er supernyttigt! I dette nummer af GEOFORUM er temaet ”Sundhed og GIS”. Her er der en lejlighed til at dykke ned i de muligheder, som geografiske analyser giver for at undersøge komplekse sammenhænge mellem observationer og registre. Det drejer sig blandt andet om nærmiljøets betydning for folkesundheden i Danmark eller om GIS som ”malariamiddel” i Afrika. Det er gode eksempler på kombinationer af registerdata, samt af betydningen af byplanlægning og arkitektur for den mentale og somatiske folkesundhed. Der er sket meget siden, John Snow satte krydser på kortet over Soho og fandt frem til vandpumpen på Broad Street. Men værdien af at kortlægge viden kan næppe overvurderes. Rigtig god læselyst!
Temanummer Dette temanummer af GEOFORUM omhandler
Når geografisk sundhedsdata sammenstilles med
Sundhed og GIS.
kendte GIS-temaer, bliver resultatet ny viden og indsigt.
En række forfattere har fokuseret på emner inden for social og geografisk ulighed i sundhed, og der er
Næste temanummer bliver til marts, hvor vi tuner ind
eksempler fra geografiske sundhedsanalyser i en
på Open Source.
kommune og fra tre forskningsinstitutioner – samt inspiration til akutberedskabet.
Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør, Mette Borg,
Med de stigende mængder af geografisk data, der indsamles, har vi i Danmark en unik mulighed for at sætte det i spil i forhold til sundhed ved brug af GIS.
mbo@geoforum.dk.
Stigende middellevetid og forbedring af folkesundheden Middellevetiden bruges som overordnet indikator for, om borgernes sundheds tilstand i Høje-Taastrup Kommune bevæger sig i den rigtige retning, dvs. at folkesund heden forbedres. Ved at følge udviklingen af middellevetiden opnår vi et godt billede af i hvilken retning, det går med folkesund hedeni kommunens forskellige byområder.
AF BODIL SCHROLL HARBOE OG PER BOESEN, HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
Middellevetiden er en af flere indikatorer for sundhedstilstanden i befolkningen. Tal for middellevetiden for 0-årige drenge og piger anvendes hyppigt til belysning af befolkningens sundhedsmæssige tilstand. Med middellevetiden har man et relativt simpelt begreb, som gør det muligt at sammenligne forskellige befolkningers dødelighed. Samtidig kan middellevetiden let følges over tid og sted til at belyse tendenser i udviklingen i befolkningens levetid. Udviklingsstrategi til social lighed i sundhed I Høje-Taastrup Kommune har Byrådet vedtaget en udviklingsstrategi, der har fokus på tre temaer for at skabe udvikling i kommunen 2020-2032: vækst, uddannelse og aktivt liv. Under udviklingsstrategien er der udarbejdet en sundhedspolitik med en vision om: ”At skabe rammer, der fremmer sundheden i Høje-Taastrup Kommune og øger den sociale lighed i sundhed”. Der er tale om en 12-årig vision, som beskriver den langsigtede retning for sundheden i kommunen. Sundhedspolitikken skal ses i relation til kommunens øvrige politikområder, der på forskellig vis har indflydelse på at øge den sociale lighed i kommunen på for eksempel beskæftigelses- og uddannelsesområdet.
4
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
Middellevetiden kan ikke stå alene som indikator for, om kommunen lykkedes med sin sundhedsindsats. Flere faktorer kan have betydning for, om middellevetiden øges. Eksempelvis vil tilflytning af borgere med længere uddannelse og fraflytning af borgere med kortere uddannelse som udgangspunkt påvirke middellevetiden i positiv retning. Da kommunens sundhedspolitik i højere grad har fokus på strukturelle fremfor individuelle sundhedstiltag som rygestopkurser, motions- og diætisttilbud, så er flere i uddannelse og beskæftigelse med til at øge den sociale lighed i sundhed. Dermed er en forbedret middellevetid med til at give en indikation af, at kommunen på det strukturelle plan bevæger sig i den rigtige retning. Stor forskel på demografien i byområder Der er stor forskel på demografien i de forskellige byområder i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen har derfor brug for at kunne følge udviklingen i middellevetid ikke bare for kommunen samlet, men fordelt på byområder. Hvis middellevetiden også stiger i områder med fx mange kortuddannede og borgere uden beskæftigelse, har vi en indikator for, om den sociale lighed i sundhed øges.4
FME ER GOD TIL ALLE TYPER DATA – IKKE KUN BIM- OG GEODATA FME er værktøjet, du skal benytte, når du har brug for at kombinere data på nye måder. FME er det foretrukne værktøj for rigtig mange, når det handler om dataintegration og automation. Corona har drevet en hurtig udvikling indenfor indsamling, verificering, behandling og visualisering af data i sundhedsvæsenet. Data fra forskellige kilder samles og konverteres til information i databaser, GIS systemer og dashboards. FME bruges mange steder: i kommuner, regioner, styrelser, og på ECDC over hele Europa. Analyser, rapporter og visualiseringer er overraskende nemme at opdatere eller justere. Du kan bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering. Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME. Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center
Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk
LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
5
84,0 82,0 80,0 78,0
79,1 76,7
79,7
80,1
80,5
80,5 80,7 80,0 80,3 80,2 80,2 80,2
77,6 77,6 77,1 77,3
78,6 78,0 78,0 78,1 78,3
76,0 74,0
74,1
74,5 74,5 74,8
76,4 76,7
75,8 75,9 75,2 75,5
79,0
77,3
81,4 81,5
82,0
80,2 79,6 79,9
77,7
83,2 82,7 83,0 82,8 81,0 80,6 80,8 80,7
78,6 78,6 78,8 78,2 78,4 78,5
Figur 1. Udviklingen af middellevetiden for kvinder og mænd i Høje-Taastrup Kommune.
72,0
Kvinder
Kvinder og mænd
Mænd
84 82 80 78
77,7
78,4 78,5 78,6 78,5
79,1
79
74,2 74,3
74,8 74,7 74,7
79,3
79,8 79,8
81
81,7 81,2 81,5
79,2 79,2 79,1 79,5
76 74
79
80,8 80,3 80,5
75,4 75,6
76,1
76,5 76,4
77,2
77,8 77,6
78
Figur 2. Udviklingen af middellevetid for befolkningen i kommunens tre større byområder.
72
Hedehusene
Høje Taastrup
Taastrup
Middellevetiden som indikator for folkesundheden i Høje-Taastrup Kommune suppleres med de regionale sundhedsprofilundersøgelser, der indsamles hvert fjerde år. Sundhedsprofilen peger mere konkret på hvilke sundhedsudfordringer, der er de største i kommunen. Ved at arbejde med at ændre disse sundhedsudfordringer – strukturelt og med individuelle sundhedstilbud – ses der forhåbentlig over tid også en forbedring i middellevetiden. Metode, muligheder og begrænsninger Fra Danmarks Statistik er det muligt at hente middellevealderen for hele befolkningen i kommunen. Ofte er der brug for at se nærmere på udviklingen i større eller mindre dele af kommunen. LIFA har derfor implementeret samme procedure, som Danmarks Statistik anvender i deres LOIS Statistik-database, som benyttes i Høje-Taastrup Kommune. Beregningerne afvikles automatisk, og udviklingen kan derfor let følges år for år i udvalgte dele af kommunen. I Høje-Taastrup er der valgt at fokusere dels på den generelle udvikling for den samlede befolkning og fordelt på køn. Da kommunen består af tre større byområder med forskellig befolkningssammensætning, har det vist sig nyttigt også at følge udviklingen af de tre områder. Alle beregninger suppleres med oplysninger om populationens størrelse. Den samlede population skal være større end 48.000. Derfor er der også valgt at lave beregninger på 4-årstavler. På den
6
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
måde kan vi let sortere i resultaterne og se bort fra områder eller befolkningsgrupper, der er for små til at få valide resultater. Dette svarer til resultaterne i statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her vises kun beregninger baseret på 1-årstavler på regionalt niveau. Detaljeret billede af udviklingen i kommunen Vi har sammenlignet de resultater, vi får fra vores egen database, med Danmarks Statistik. Her svinger afvigelserne for de sidste 9 års tavler mellem 0 og 0,2 år. Vi føler os derfor sikre på, at vi – ved at følge tendensen i udviklingen – har et godt billede af i hvilken retning, det går i vores byområder. Dermed har vi et bedre og mere detaljeret billede af udviklingen i kommunen. Når vi ser på hele kommunen, er det muligt at få resultater fordelt på køn. Figur 1 viser udviklingen i 1 middellevetid for kvinder og mænd i Høje-Taastrup Kommune, der generelt har været i en positiv udvikling for begge køn over de seneste dekader. Befolkningens middellevetid i kommunens tre større byområder er vist over tiden i figur 2. Til at sikre en tilstrækkelig population er der her tale om en samlet beregning for både kvinder og mænd i de tre byområder. Udviklingen i middellevetid for befolkningen i de tre byområder i Høje-Taastrup Kommune har generelt været i en positiv udvikling over de seneste dekader, men der er tydelig forskel i udviklingsmønstrene for de tre byområder.
VIL DU LÆRE NOGET NYT I ÅR? Foråret og sommeren hos Geoinfo byder på masser af muligheder, der kan gøre dig klogere på GIS.
09-10
KURSER
28-30
MARTS
MIGRERING FRA ARCMAP TIL ARCGIS PRO Er du klar til ArcGIS Pro? Lær om de nye muligheder i ArcGIS Pro.
16-17
Omdan dine GIS-data, værktøjer, arbejdsgange og kort til ArcGIS tjenester.
Udforsk mulighederne i ArcGIS Pro.
02-03
For dig, der er ny indenfor GIS.
UDVIDET REDIGERING I ARCGIS PRO
ARCGIS ENTERPRISE: ADMINISTRATIVE ARBEJDSGANGE
MAJ
Introduces the utility network model in the enterprise geodatabase.
MARTS
MARTS
HVORDAN VÆLGER JEG DEN RIGTIGE ARCGIS-APPLIKATION?
Du får viden og praktisk erfaring med drift og administration af ArcGIS Server sites.
01
JUNI
ARCGIS ONLINE: ESSENTIELLE ARBEJDSGANGE
07-09
20
APRIL
RUTEBEREGNING OG KØRSELSOPTIMERING MED GIS
JUNI
ARCGIS PRO: ESSENTIELLE ARBEJDSGANGE Udvid din grundlæggende GISviden.
13-14
10
MAJ
HVILKE FORDELE GIVER ET ENTERPRISE-SETUP MIN ORGANISATION?
JUNI
FELTDATAINDSAMLING OG MANAGEMENT MED ARCGIS Planlæg og udfør feltarbejde mere effektivt.
SEMINAR
30-31
08
MAJ
WORKING WITH UTILITY NETWORKS IN ARCGIS
Bevar nøjagtigheden af dine autoritative GIS-data.
MAJ
Bliv introduceret til ArcGISplatformen.
Lær de væsentligste GIS-begreber og få grundlæggende GIS-færdigheder.
18-19
MARTS
23-25
APRIL
HÅNDTERING AF GEOGRAFISKE DATA I ARCGIS
MARTS
INTRODUKTION TIL GIS
23-24
Script. Save time. Repeat.
ARCGIS PRO: ESSENTIELLE ARBEJDSGANGE
SHARING CONTENT TO ARCGIS ENTERPRISE
21-22
CREATING PYTHON SCRIPTS FOR ARCGIS
05-07
MARTS
MARTS
WEBINARER
NYT PÅ ARCGIS ENTERPRISE OG ESRI BRUGERKLUBS ÅRSMØDE
07
JUNI
3D VISUALISERING- OG ANALYSEMULIGHEDER MED ARCGIS
Geoinfo og Esri Brugerklub Danmark stiller skarpt på nye landvindinger indenfor ArcGIS Enterprise. Deltager du på andendagen får du indblik i projekter og udfordringer for Brugerklubbens medlemmer.
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
LÆS MERE OG TILMELD PÅ: WWW.GEOINFO.DK/UDDANNELSE
7
Sociogeografisk ulighed i mentalt helbred Hvordan kan vi geografisk måle og inddele Danmark i mere menings fulde nabolag og lokalområder, sammenlignet med tilgængelige administrative grænser? Hvilken betydning har brugen af forskellige områdeinddelinger for resultaterne, når vi analyserer sociogeografisk ulighed i mentalt helbred? En ny kortlægningsalgoritme afslører nye mønstre og sammenhænge mellem socialt depriverede områder og medicinforbrug mod psykiske lidelser.
8
G EOFOR UM U AAR R 22022 022 EO F O RU M •• FEBR F EBRU
Figur 1. Med København som eksempel ses kvadratnettet til venstre og en indledende områdeinddeling til højre.
AF ANDREAS LINDEGAARD JAKOBSEN OG ROLF LYNEBORG LUND, AALBORG UNIVERSITET
Inden for sundhedsforskningen er der i løbet af de seneste årtier opstået en stigende interesse for at undersøge og forklare social ulighed i sundhed på baggrund af, hvor folk er bosat. Meget forskning peger i den forbindelse på, at den sociale ulighed ikke blot kan forklares med beboernes egne sociale ressourcer. Sociale forhold ved selve de områder, hvori folk er bosat, kan også have en uafhængig effekt på beboernes sundhed. Dette omtales ofte som såkaldte ”nabolagseffekter”, der kan forstås som uafhængige effekter forsaget af den sociale kontekst i nabolag, som ikke kan forklares med individuelle faktorer. Problem med hidtidig metode til områdeinddeling Når tidligere studier har fokuseret på nabolags effekter i både en dansk og international kontekst, har forskere ofte anvendt forskellige administra
tive geografiske inddelinger. Næsten samtlige danske studier, der benytter geografiske typolo gier, benytter stadig kun kommuner og sogne. Det er dog meget tvivlsomt, hvorvidt disse områder faktisk kan betegnes som meningsfulde nabolag eller lokalområder, da områderne ofte er meget store og grænserne sjældent har nogen egentlig betydning for beboerne. For mere præcist at indfange meningsfulde områder er det relevant at forstå strukturen på det data, der er tilgængeligt. De danske registre indeholder et væld af information om næsten alle socioøkono miske, medicinske og geografiske faktorer for samtlige individer i Danmark, hvor kvadratnettet1 er den primære reference. Kvadratnettet er dog ikke tilgængeligt direkte og ydermere har Danmarks Statistisk et diskretionskriterium, hvor kravet er, at analyser kun må foretages på områder med minimum 100 indbyggere og 50 husstande. Betydningen af dette bliver, at kvadratnettet kræver en kraftig bearbejdning før, at en reel registerkobling kan benyttes. Ny metode til inddeling i mikroområder Kortlægningsmodellen2 baserer sig på idéen om, at fysiske barrierer betyder noget for, hvordan vi bosætter os, og hvordan vi som beboere identificerer og adskiller områder fra hinanden. Selvom der ikke er store mure, der adskiller områder, så er der veje, vandløb, jernbaner og mange andre forhold, der adskiller, hvor vi bor.
Figur 2: Med København som eksempel vises den endelige inddeling i mikroområder.
Algoritmen har flere delelementer, men bygger på to primære trin. Første trin kombinerer kvadratnettet, som indeholder antal husstande og antal personer i hvert kvadrat, med fysiske barrierer.4
1 Kvadratnettet er en georefereret datastruktur, der inddeler Danmark i kvadrater af forskellige størrelser. De mindste kvadrater er 100x100 meter. 2 Lund, R. L. (2018). From the dark end of the street to the bright side of the road: Automated redistricting of areas using physical barriers as dividers of social space. Methodological Innovations, 11(3).
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
9
Figur 3. Køb af psykofarmaka i København i 2017. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), ”DAGI” og Danmarks Statistik, 2020
Figur 4. Socioøkonomisk deprivation opdelt i kvintiler for København i 2017. Indeholder data fra SDFE, ”DAGI”, og Danmarks Statistik, 2020.
Det kombinerer de to elementer således, at kvadraterne bliver klynget sammen, hvis de er adskilt fra andre kvadrater. Udviklingen kan ses i figur 1 med fuldt kvadratnet til venstre og en første inddeling til højre. I den indledende områdeinddeling tælles antal husstande og indbyggere, og for små områder bliver markeret. Introduktion af kostfunktion Næste trin skal sikre, at alle områder er store nok til analyser uden at gå på kompromis med områder, der bliver lagt sammen med for mange andre områder, bliver for store geografisk, eller har et uforholdsmæssigt højt antal indbyggere. I korthed starter algoritmen med en kostfunktion, der bliver højere for hver sammenlægning, for hver indbygger eller husstand mere, end kriteri erne anbefaler, og for hver forstørrelse af områdets geografi større end 100 x 100 meter. I en rekursiv form lærer algoritmen derefter hvilke områder, der kan sammenlægges uden at forhøje
omkostningerne væsentligt, og prioriterer altid at minimere omkostningerne. De eneste faste regler er, at områderne skal dele grænser, og at algoritmen prioriterer områder med størst procentvis delte grænser. I figur 2 ses den endelige inddeling i mikroområder. Metoden resulterer i 8.043 mikroområder i Danmark, som i gennemsnit er geografisk langt mindre end sogne. Desuden er mikroområderne mere socialt homogene i forhold til indbyggertal, uddannelsesniveau og indkomst. Socialt depriverede nabolag Når tidligere studier har undersøgt nabolags effekter med fokus på sociale forhold og mentalt helbred, har en af de mest undersøgte sammenhænge været sammenhængen mellem socialt depriverede områder og mentale helbredsproblemer. Socialt depriverede områder forstås ofte som områder med en høj andel af arbejdsløse, personer med kort uddannelse, samt personer med en
3 Jakobsen, A. L. (2021). Neighborhood socioeconomic deprivation and psychiatric medication purchases. Different neighborhood delineations, different results? A nationwide register-based multilevel study. Health & Place, 72, [102675].
10
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
lav indkomst. En af forklaringerne på denne sammenhæng kan være, at det kan opleves som mere utrygt og stressende at bo i socialt depriverede områder pga. en højere forekomst af kriminalitet eller hærværk.
beboer i de mest socialt depriverede områder har en højere sandsynlighed for at købe psykofarmaka, selv når resultaterne justeres for blandt andet den enkelte beboers eget uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelsesstatus.
De eksisterende studier har dog vist blandede resultater. Der er derfor ikke konsensus om, hvorvidt det at bo i et socialt depriveret område faktisk har en negativ indvirkning på beboernes mentale helbred eller ej. Flere systematiske reviews peger i den forbindelse på, at en mulig forklaring på de blandede resultater kan skyldes brugen af forskellige områder og særligt forskel lige typer af arbitrære administrative inddelinger.
Dette betyder altså, at dét at bo i et socialt udsat nabolag har en betydning, selv når der tages højde for, om man som beboer selv er socialt udsat eller ej. Dog ses denne sammenhæng kun, når mikroområderne anvendes som nabolag, og sammenhængen er altså ikke til stede, når de socialt depriverede områder opdeles på sogneniveau.
Nabolag med betydning for køb af psykofarmaka Som et registerbaseret mål for mentale helbredsproblemer anvender vi køb af medicin mod psykiske lidelser (psykofarmaka). Figur 3 og 4 viser de geografiske mønstre i København, vi kan se for køb af psykofarmaka i 2017 og for socialt depriverede områder i 2017, når vi anvender henholdsvis sogne og mikroområder3 . Kortene i figur 3 og 4 viser, at mikroområderne afslører et mere differentieret mønster sammenlignet med sogne. Ydermere viser data en højere grad af varians mellem mikroområderne sammenlignet med sogne. For at undersøge betydningen af at være bosat i et socialt depriveret område i forhold til sandsynligheden for at købe psykofarmaka, anvender vi såkaldte multilevel logistiske regressionsmodeller. Resultaterne fra disse modeller viser, at man som
Undervurderes geografiens betydning? Disse resultater er vigtige, fordi de indikerer, at det sted, man bosætter sig, kan påvirke ens mentale helbred. For at forstå og potentielt forebygge mentale helbredsproblemer samt mindske social ulighed i sundhed er det derfor ikke nok at fokusere på individuelle sociale faktorer, men også på de sociale forhold i det geografiske område, man er bosat. Derudover er resultaterne vigtige, fordi de viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi måler og inddeler Danmark i forskellige områder eller nabolag. Vi risikerer at overse eller undervurdere vigtige geografiske forskelle og faktorer ved anvendelsen af arbitrære administrative grænser såsom sogne. Her kan brugen af GIS være med til at udvikle alternative geografiske inddelinger som de anvendte mikroområder. Heri indfanges på bedre vis meningsfulde nabolag og lokalområder og dermed det relevante sociale og fysiske miljø, som beboere er en del af i deres dagligdag.
Er du flyttet eller har du skiftet job? Vi har stærkt brug for at have en korrekt medlemsfortegnelse. Derfor vil vi opfordre dig til som medlem af Geoforum at give besked til os på geoforum@geoforum.dk om enhver adresseændring eller ændring i mailadresse. Kun derved sikrer du dig fortsat at modtage dette blad samt øvrige meddelelser rettidigt. Ændring af din medlemsstatus vil vi også gerne have besked om. Med venlig hilsen Sekretariatet
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
11
GIS – et vigtigt værktøj til forskning i ulighed i sundhed Ved at anvende få vigtige GIS-værktøjer kombineret med nationale registre kan vi forske i geografiske variationer i sygdomme og betydningen af nærmiljøet for folkesundheden i Danmark.
AF KIRSTINE WODSCHOW OG KRISTINE BIHRMANN, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SYDDANSK UNIVERSITET
I forskningsgruppen, Geografisk og Registerbaseret Epidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed, SDU, er vi en lille gruppe, der forsker i geografisk ulighed i sundhed. Dette kunne omhandle, om forekomsten af blodpropper eller hjerteflimmer er højere i nogle dele af landet end i resten af landet? Eller betyder det noget, hvor man bor, for ens risiko for sklerose? Ofte vil alder, køn, og socioøkonomi være risikofaktorer for en given sygdom, men det nærmiljø, man bor i, kan også spille en rolle.
uddannelsesniveau. Social status – målt ved uddannelsesniveau – spiller dermed en væsentlig rolle for sundheden.
Med udgangspunkt i et igangværende projekt for Sundhedsstyrelsen vil vi i denne artikel præsen tere, hvordan vi ved brug af få GIS-værktøjer kombinerer offentligt tilgængeligt geografisk data med registerdata i vores forskning i folkesundhed.
I undersøgelsen inddrager vi data om hele den danske befolkning på 30 år eller derover i årene 2010 og 2017.
Ulighed i sundhed og sygdom I rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom1” fra 2020 blev det tydeligt, at der er social ulighed i sundhed og sygdom i Danmark. Andelen af personer, der har et godt selvvurderet helbred, er større med højere fuldført uddannelsesniveau. Omvendt er andelen af personer med et højt stressniveau, dårlig tandsundhed og antallet af nye tilfælde af diabetes mindre med højere fuldført
Brug af og adgang til sundhedsvæsenet I forlængelse af rapporten om ”Social ulighed i sundhed og sygdom” er vi i gang med at undersøge, om der er lige brug af og adgang til det primære sundhedsvæsen. Opgaven er en myndighedsopgave, som vores institut varetager for Sundhedsstyrelsen.
Adgang vurderer vi både i forhold til hvor mange personer, der er per sundhedsyder (fx alment praktiserende læge, fysioterapeut), og hvor langt hver person har til hver sundhedsyder. I analyserne tager vi højde for forskelle i socioøkonomi og behov for sundhedsvæsenet. Nationale sundheds- og befolkningsregistre I Danmark har vi en unik mulighed for at forske i sundhed med inddragelse af oplysninger på personniveau, da vi har mulighed for at anvende
1 Social ulighed i sundhed og sygdom. Udviklingen i Danmark i perioden 2010-2017. Sundhedsstyrelsen 2020.
12
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
nationale registre i vores forskning. Samtidig er de danske registre blandt de nationale registre, der går længst tilbage i tid (CPR-registeret er helt tilbage fra 1968). Arbejdet med de nationale registre foregår via sikre servere hos Danmarks Statistik, hvor vi ikke har mulighed for at identificere hvem, data er indsamlet for. I undersøgelsen af adgang til og brug af sundhedsvæsenet danner vi en population af den danske befolkning, hvor alle personer over 30 år med en adresse i Danmark i 2010 eller 2017 indgår. Vi inddrager data fra CPR-registeret, uddannelsesregistret, indkomstregistret, motorregistret, landspatientregistret samt den Nationale Sundhedsprofil. Tilladelse til brug af data sker ved ansøgning til Datatilsynet via universitetet, Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen, og det tager adskillige måneder. Til beregning af afstande anvender vi desuden adresser for samtlige sundhedsydere i 2010 og 2017, et udtræk af Danmark Adresseregister fra 2018 og vejnettet. Beregning af afstande Der findes ikke et samlet sted, hvor man kan hente offentligt tilgængeligt sundhedsdata. Efter flere forsøg har vi skaffet historiske adresser på sundhedsydere. Som ofte, når vi arbejder med data, som ikke tager udgangspunkt i geografiske data, har vi måtte geokode adresserne ved brug af adresseregisteret fra 2018 samt ”Danske adresseværktøj” i QGIS. For samtlige adresser i Danmark beregnes afstanden til alle sundhedsydere. Beregningerne er lavet i statistik- og visualiseringsprogrammet R, hvor det er muligt at arbejde med geografiske data. Kobling af geografisk data til registerdata Adgang til registerdata sker via sikre servere hos Danmarks Statistik. Afstandsberegningerne for hver adresse til hver type af ydere skal derfor kobles med vores population hos Danmarks Statistik. Vi uploader adresser med tilknyttede beregnede afstande hos Danmarks Statistik, som af-identifi cerer adresserne, hvorefter vi kan arbejde videre med data. Vi laver alle analyser på de sikre servere, hvor det som nævnt ikke er muligt at spore data til bestemte personer.
Geografisk enhed Det kan være en udfordring at analysere geografiske variationer, når man arbejder med register data. Efter kobling af beregnede afstande til vores population har vi ikke længere adgang til, hvor personerne bor. Vores mulighed for geografiske analyser er derfor at anvende forskellige administrative grænser som geografisk enhed. I projektet anvender vi kommunerne som geografisk enhed, men afhængig af størrelsen på popu lationen er de gamle kommuner, sogne eller regionerne også en mulighed. Visualisering af resultater ved brug af GIS Efter at alle statistiske analyser er foretaget hos Danmarks Statistik, kan resultaterne på kommuneniveau sendes hjem til instituttets servere, hvor de bliver afrapporteret og visualiseret. Da det er vores gruppes første rapport for Sundhedsstyrelsen, hvor der indgår undersøgelser af geografiske forskelle, har vi haft flere diskussioner af, hvordan kort kan anvendes til visualisering af resultater. Måske er vi her blevet hjulpet lidt på vej af, at visualisering af geografiske sundhedsdata om forekomsten af COVID-19 er blevet en del af den daglige nyhedsstrøm. Den endelige rapport kommer til at indeholde 50+ kort. Kort og layout automatiseres derfor i R ved brug af GIS. GIS og sundhed fremadrettet Vi oplever, at der er en stigende interesse for GIS inden for folkesundhed. GIS bliver efterspurgt af specialestuderende i folkesundheds videnskab og ph.d.-studerende. Der er en bred interesse for vores forskning i geografiske variationer i sundhed, når vi præsenterer vores forskning på nationale og internationale kon ferencer. Med de stigende mængder af geografisk data, der indsamles, har vi i Danmark en unik mulighed for at sætte det i spil i forhold til sundhed ved brug af ganske få GIS-værktøjer. Et ønske for fremtiden kunne herefter være en platform, der samler GIS og sundhed, hvor geografisk sundhedsdata sammenstilles, og det er muligt at kombinere GIS-lag (fx gennemsnitlig afstand til lægen i hver kommune) og dermed skabe nye idéer og viden.
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
13
Mod malaria med GIS, Deep Learning og Remote Sensing En ny myggeart truer folkesundheden i Afrikas hastigt voksende byer. Med en bevilling på 20 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal et tværfagligt forskerhold nu undersøge, hvordan man med avanceret kortlægning af byerne kan se, hvor en kombination af særligt gunstige vilkår for myg og den lokale arkitektur og planlægning tilsammen kan øge risikoen for vektorbårne sygdomme, såsom malaria. Det Kongelige Akademi leder projektet.
SAMMENFATTET AF ANDERS HERMUND, DET KONGELIGE AKADEMI
En asiatisk myg (Anopheles stephensi) er observeret i flere lande på det afrikanske kontinent. Det vurderes, at der er risiko for, at den spreder sig i flere afrikanske storbyer, der i dag huser omkring 126 millioner mennesker. Med sig bringer myggen malaria, der hvert år smitter og dræber op mod en halv million mennesker, hovedsageligt i Afrika. Kortlægning af fysisk miljø og myggerisiko Et internationalt hold af epidemiologer, geografer, dataloger og arkitekter går nu sammen om at undersøge, hvordan kortlægning af sammenhænge mellem det fysiske
14
G EO F O RU M • F EBRU AR 2022
miljø og risikoen for spredning af myggebårne sygdomme kan blive et vigtigt redskab i kampen mod de farlige vira og parasitter, som myggene spreder. ”Myggen udgør en af de største sundhedstrusler på kontinentet. Vi kommer med en ny tilgang til at analysere, hvor myggen potentielt har gode betingelser for at yngle, og hvordan vi kan bekæmpe den gennem bedre byplanlægning,” siger dekan for arkitektur på Det Kongelige Akademi, Jakob Brandtberg K nudsen, der står i spidsen for projektet.
Foto: Johan Mottelson
Om bevillingen:
• Forskningsprojektet “Risk-assessment of Vector-borne Diseases Based on Deep Learning and Remote Sensing” har modtaget 20 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden og løber over de næste fem år. 6,4 millioner kroner går til Det Kongelige Akademi, der leder projektet ved dekan for arkitektur, Jakob Brandtberg Knudsen. • Bag projektet står: Jakob Brandtberg Knudsen, Gustavo Ribeiro, Anders Hermund og Johan Mottelson fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering; Rasmus Fensholt fra Københavns Universitet, Department of Geosciences and Natural Resource Management (IGN) & Christian Igel fra Københavns Universitet, Department of Computer Science;Lucy Tusting fra London School of Hygiene & Tropical Medicine, UK; Fredros Okumu fra Ifakara Health Institute, Foto: Johan Mottelson
Tanzania. • Bevillingen kommer fra Novo Nordisk
Raffineret kortlægning Konkret vil forskerne udvikle redskaber baseret på Deep Learning-algoritmer til at analysere satellitfotos for at identificere særlige risikoområder, som kan bruges til at vurdere i hvilke områder og hvilke huse, der er særlig høj risiko for smitte via myg. ”Google har allerede udviklet nogle algoritmer, der kan identificere huse i satellitfotos. De algoritmer virker rigtig godt, når husene er fritstående, men de kollapser i byerne, hvor vi har brug for et mere raffineret system til at identificere potentielle risikoområder. Det er dét system, vi udvikler,” siger Jakob Brandtberg Knudsen. Algoritmerne i det digitale redskab bygger på data fra højopløselige satellitfotos og dronefotos kombineret med en række observationer fra ’manden på landjorden’. Fx sætter forskerne myggefælder op i huse bygget af forskellige materialer. De registrerer de fysiske forhold i gader, på bygninger osv. – alt sammen data, som er med til at gøre algoritmen så præcis som mulig, så den kan kategorisere elementer i satellitfotos, hvormed den kunstige intelligens kan udpege risikoområder. Den digitale kortlægning kan i sidste ende vise detaljer som vandpytter, træer, en tagkant eller højden på en bygning.
Fondens Data Science Collaborative Research Programme, hvor der i år er blevet uddelt i alt fire bevillinger på samlet 72 millioner kroner. Data Science Collabo- rative Research Programme uddeles årligt til forskningsprojekter, der gennem tværfaglig forskning og samarbejde mellem forskningsgrupper inden for datavidenskab, medicin, biologi, plantevidenskab, bioteknologi, fysisk, kemi mm. forsøger at tackle nogle af verdens store problemstillinger.
Sund byplanlægning Redskabet skal kunne bruges til at målrette det sundhedsforebyggende arbejde og skabe bedre byplanlægning på længere sigt. I dag ved man, at vand tæt på bebyggelse giver myggene gunstige muligheder for at yngle, ligesom anden forskning viser, at der er større risiko for myggebårne sygdomme i huse med stråtag fremfor med bliktag. Forskningen kommer til at foregå i Dar es- Salaam i Tanzania, som er en by i kraftig vækst. Men redskaberne til at identificere højrisiko områder kan bruges på hele kontinentet, hvor de uformelle bosættelser i byerne vokser hastigt hver dag. G E OFORUM • FE BRUAR 2022
15
Når tiden er afgørende Ved en redningsaktion i december 2021 fik en 71-årig mand i Sverige reddet livet, da han var blevet ramt af hjertestop. I løbet af få minut ter efter alarmopkaldet til 112 ankom en drone medbringende en hjertestarter til ulykkesstedet, hvor en forbipasserende fik manden genoplivet. Det er efter sigende første gang, at en person er blevet reddet med hjælp fra en dronebåren hjertestarter. AF METTE BORG OG JESPER HØI SKOVDAL, GEOFORUM
I den svenske by Trollhättan blev den 71-årige mand ramt af hjertestop, da han om morgenen den 9. december skovlede sne i sin indkørsel. Takket være en kombination af et akut nødopkald, en hurtigt reagerende læge Dr. Mustafa Ali, der tilfældigvis var i nærheden, en tidsbesparende leverance af en hjertestarter, som øjeblikkeligt blev taget i brug, så blev mandens liv reddet, inden ambulancen nåede frem. Tiden, fra alarmcentralen fik meldingen, til hjertestarteren var fremme på adressen, var lidt over tre minutter. Efter den påkrævede behandling på stedet blev manden kørt til hospitalet og er i dag i fuld bedring. Godt nyt ude i verden Nyheden om den succesfulde redningsaktion, som fandt sted i Trollhättan i Sverige, hvor den autonome drone fløj en hjertestarter ud til ulykkesstedet og medvirkede til at redde livet på den 71- årige mand, er nået verden rundt. “Jeg kan ikke sætte ord på, hvor taknemmelig jer er for denne nye teknologi og den lynhurtige levering af hjertestarteren. Hvis det ikke havde været for dronen, ville jeg sikkert ikke være her i dag,” sagde den 71-årige til BBC News efter, at han nu er tilbage i sit hjem. På trods af situationens alvor var det en rigtig god oplevelse for akutlægen, Dr. Mustafa, som var på vej på arbejde på Norra Älvsborgs Länssjukhus i Trollhättan, da han så en mand falde sammen udenfor. Mistanken faldt hurtigt på et hjertestop. “Jeg var på vej på arbejde på det lokale hospital, da jeg ud af bilruden så en mand falde sammen i indkørslen”, fortalte Dr. Ali. ”Jeg forstod hurtigt, at det var galt fat, og tilkaldte hjælp. Manden havde ingen puls, og jeg påbegyndte straks hjertemassage, mens jeg bad en tilfældig forbipasserende om
16
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
at ringe til 112. Få minutter senere så jeg noget flyve over mit hoved. Det var en drone med en hjertestarter.” Takket være Dr. Ali og hans brug af hjertestarteren blev den livsvigtige behandling hurtigt igangsat, og i sidste ende betød det, at en patients liv blev reddet. Autonom udsendelse af hjertestarter Selve dronens leveringssystem, som det bliver brugt i Region Västra Götaland i Sverige, er udviklet og udført af firmaet, Everdrone, der har specialiseret sig i autonome droneløsninger. Løsningen er blevet udviklet og bliver løbende forbedret i tæt samarbejde med Center for Resuscitation Science (genoplivningsvidenskab) ved Karolinska Institutet, SOS Alarm og Region Västra Götaland. Dronen bærer en ”Ultralight Schiller FRED easyport” hjertestarter (AED – Automated External
Defibrillator), der hverken vejer eller fylder ret meget, se billederne. Selvom det i dette tilfælde var en læge, der var til stede, er hjertestarteren så intuitiv at anvende, at en forbipasserende generelt vil være i stand til at bruge udstyret til at genoplive en person med hjertestop. Desuden vil alarmcentralen kunne guide. Potentiale i mange lande ”En responstid på under tre minutter er uopnåelig med traditionelle ambulancer”, udtalte Mats Sällström, der er direktør i Everdrone, til BBC News. ”Det estimeres, at 275.000 personer i Europa og 350.000 i USA årligt får hjertestop. Cirka 70% af tilfældene foregår i private hjem uden tilgang til en hjertestarter, og ambulancen er ofte for længe om at nå frem til at redde livet på patienten. Chancen for at overleve falder med 7–10% for hvert minut, der går fra hjertestoppet indtræffer. Derfor er overlevelsesraten blandt hjertepatienter kun på 10 % for nuværende”, udtaler direktøren for virksomheden. Den innovative luftbårne AED-leveringsservice er nu en gennemprøvet metode til at håndtere
kritiske situationer. På nuværende tidspunkt kan servicen nå ud til 200.000 indbyggere i Sverige, og den forventes at blive udbredt til flere lokationer i Europa i løbet af 2022. Dronesystemet er videnskabeligt funderet for at kunne begrænse behandlingstiden, og det fulde studie er offentliggjort i European Heart Journal. ”Det er vigtigt at forstå, at det er en kæde af begivenheder, der redder personens liv. Dronen er en kritisk del af, hvordan systemet fungerer. Dette er et eksempel fra den virkelige verden på, hvordan droneteknologi, som er fuldt integreret med alarmsystemet, kan minimere tiden for adgang til livreddende AED-udstyr”, konkluderer Mats Sällström til BBC News.
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
17
Refleksion
De samfundssociale senfølger af Corona 2021 var året, hvor jeg mistede min far, og mine børn mistede deres skole og deres mod på læring. Min far var gammel og hans død var ikke uventet, men måden, hvorpå hans sidste tid forløb, var alt andet end forventet. Mine børns reaktion på en verden i isolation var også forventelig, men omfanget og følgerne heraf overraskede alligevel. 2021 var år 2 under Corona og året, hvor effekterne af de samfunds sociale senfølger uundgåeligt blev tydeligere og tydeligere. AF SIK CAMBON JENSEN, KMD
Når katastrofer rammer os, er vi som samfund rigtig gode til at mobilisere de kræfter, der skal til for at løse udfordringen. Styr på smitten, styr på økonomien og styr på befolkningen. Danmark er verdensmester i offentlig digitalisering, og vi er dermed også utroligt effektive, når det kommer til at behandle de udfordringer, som vi rammes af. Midlerne er der, viljen er der og teknologien er der.
situationen med Coronavirus været med til at forstærke markant. Dette, kan man sige, er dog kun en påstand, fordi der endnu ikke er nogen, som har vist udbredelsen og den rumlige udstrækning af disse følgevirkninger. Der er ingen kort eller udbredte GIS-analyser, som viser omfanget af disse samfundsproblemer. For hvordan ser ensomhed og angst egentlig ud på et kort?
Tænk, hvis vi var lige så gode til at løse og afværge alle de øvrige problemer, vi har hver eneste dag? Også når der ikke raser en pandemi.
Årsagen til, at disse kort ikke findes, er den evige frygt for personhenførbare data.
At de gamle dør og de unge lider, er ikke over raskende, når det sker under en pandemi. Men det, som altid har været svært – også uden en pandemi – bliver bare utroligt meget sværere. Var man ensom før pandemien, blev ensomheden ikke mindre under pandemien. Havde man det svært i skolen før pandemien, så var det slet ikke nemmere under pandemien. Bredere folkelig forståelse for det spatiale Udbrud, smitteopsporing og visuel kommunikation er i den grad kommet på dagsordenen, og Corona-kort, Corona-GIS og Corona-visualisering er i dag hverdags kost. For første gang er der bredere og større folkelig forståelse af vores spatiale samfund. Der er områder med høj smitte og der er områder med lav smitte. Der er smittekæder, der er smitteveje, og der er smitte hotspots og supersprederbegivenheder.
De immune personfølsomme data Selv Corona har ikke haft en chance overfor de personfølsomme data. Lige så smitsom, som Coronamåtte være, lige så immune er de data, som den måtte generere. Viden om hvor, hvem og hvorfor, folk bliver smittet, er klassificeret viden. Det er synd, for det ville være den viden, der understøttet af vores teknologi kunne mindske omfanget af nedlukning og dermed mindske de økonomiske og personlige tab, som følger med. De tiltag, som er taget i brug for at sikre vores data, er samtidig de tiltag, som gør det svært at sikre vores sundhed og vores generelle livskvalitet. Udbredelsen af kort og GIS i sundhedssektoren er begrænset og langt fra en del af den daglige drift.
Nedlukning af dele af samfundet mindsker smitte og sikrer, at sygehusvæsenet kan følge med, men samtidig lider store dele af økonomien og i værste fald ofres den (minkbranchen) for hele verdens skyld.
At forholde sig til det, som vil ske Sundhedsvæsenet forholder sig til hvad, den enkelte fejler, og ikke hvad, det har af betydning for resten af befolkningen – herunder mere specifikt familie og andre nære relationer. Sundhedsvæsenet forholder sig til det, som er sket, mere end det, der vil ske.
Kort over samfundsproblemerne? Nu er ensomhed og skolevægring ikke alene opstået som følge af Corona, men effekterne af disse har
Corona har i den grad vist, hvor vigtigt det er at forholde sig til det, som vil ske. Min far har fået fred, og mine børn er kommet i skole igen.
18
G EOFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status? Jeg er gift med Tina og stedfar til Magnus, Mathilde og Frida, der alle tre er voksne og flyttet hjemmefra. Tina og jeg bor i hus i Snekkersten. Hvad er din baggrund? Jeg er uddannet geolog fra Københavns Universitetog har for et par år siden bygget oven på med en IT-diplomuddannelse på DTU. Jeg har primært arbejdet inden for det offentlige – Amt, Kommune og nu Region, men har også kortvarigt prøvet rådgiverbranchen. Jeg har altid arbejdet med databaser, GIS, og dataanalyse. Det er lige så meget en hobby, som det er et arbejde. Jeg har derfor også altid haft gang i forskelligt sjov og spas i fritiden – f.eks. at sætte en SMTP-server op med Linux, logge døgnvariationer i netværkshastigheden med Python eller lege med OpenLayers på min NAS-server. Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Jeg ville egentlig have været arkæolog, men havde ikke gennemsnit til at komme ind på uddannelsen. Jeg havde nogle venner, der læste geologi, og valgte at hoppe med ombord. Det har jeg ikke fortrudt. Diplomuddannelsen på DTU tog jeg for at dygtiggøre mig inden for avanceret dataanalyse bl.a. Machine Learning og Big Data, men den har også lappet nogle huller i min generelle IT-viden og givet mig et mere solidt fundament i mit arbejde. Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Formelt er jeg chefkonsulent i Region Hovedstaden, men ”data- og analysemedarbejder” er nok mere sigende. Jeg arbejder i Miljøenheden, og mine primære opgaver er dataadministration og dataanalyse. Jeg vedligeholder vores interne BI- og analysemiljø herunder rapporter, data udtræk og GIS-temaer, og laver der ud over også ad-hoc analyser og datavisualiseringer til beslutningsstøtte hos ledelse og kolleger. Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Gode kolleger og det at gøre en forskel – både i hverdagen, men også på de lidt større dagsordener. Desuden er muligheden for læring og faglig udvikling vigtig. Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæfti ger dig med? Det giver direkte nytte, når jeg fx hjælper en kollega
Navn Allan Køtter Alder 53 år Stillingsbetegnelse Chefkonsulent Hvor i landet bor du? Helsingør Hvor i landet arbejder du? Hillerød
med et dataudtræk, eller giver ledelsen nye indsigter vha. prognoser eller datavisualiseringer. Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Kortdage 2021 viste tydeligt, at punktskyer, digitale tvillinger og 3D er noget, som geodatabranchen er optaget af. Desuden skal man ikke kikke længe i krystalkuglen for at få øje på, at ”Spatial Data Science” og distribuerede spatielle analyser bliver super hot i de kommende år – se f.eks. Planatary Computer. Kan du se nogen udfordringer i fremtiden? Den teknologiske udvikling og mængden af data accelererer. Det er en udfordring at holde trit – både individuelt, for organisationer og for geodata-branchen generelt. Mange af de værk tøjer og metoder, vi arbejder med i branchen, skalerer ikke tilstrækkeligt til at kunne håndtere fremtidens meget store datamængder. Vi skal også finde balancen mellem alt det, vi kan med data i dag, og behovet for at beskytte vores persondata og privatliv.
G E OFORUM • FE BRUAR 2022
19
Arrangementer På baggrund af Regeringens tiltag for at begrænse smitten med Coronavirus følger Geoforum løbende sundheds myndighedernes anbefalinger, hvorfor yderligere nogle af de planlagte arrangementer måske aflyses eller udskydes. Har du spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os på geoforum@geoforum.dk. Vi håber på forståelse herfor fra medlemmerne. Webinar: GIS-medarbejderen på Datafordeleren 8. februar
GIS-medarbejderen på Datafordeleren
KOMPETENCEUDVALGET
Tirsdag den 8. februar kl. 9:00 - 11:30 Dette webinar sætter fokus på GIS-medarbejderens daglige brug af data fra Datafordeleren. Hvordan oprettes og vedligeholdes brugere og certifikater bedst muligt til adgangen til Datafordeleren? Og hvorledes administreres fil-download og abonnementer – og hvad er egentlig forskellen?
En af de danske data-brokere giver et indblik i, hvordan de henter og bearbejder data fra Datafordeleren, som ruller videre ud til kunderne. Hvilke erfaringer og anbefalinger har de opsamlet? De vil give erfaringer og anbefalinger videre til GIS-medarbejderne. Tilmelding, se: geoforum.dk/kursus
Webinar: GIS til reduktion af social ulighed i sundheden 10. februar
GIS til reduktion af social ulighed i sundheden
Webinar: Kort til kommunikation 24. marts
Torsdag den 10. februar kl. 14:00 - 15:30
Nytårskur – byvandring i Jernbanebyen 24. marts Webinar: IoT og data 2022 21. april Implementering af LER 2.0 17. maj i Virum Morgendagens GPS-opmåling og positionering 1. juni i København Se Komtetenceudvalgets efter uddannelsesprogram for 1. halvår 2022 på: https://geoforum.dk/kursus
Dette webinar er for dig, der gerne vil lære om, hvordan GIS kan anvendes til at forbedre folkesundheden, og hvorfor vi i Danmark har adgang til unikke data til netop dette formål. Webinaret er en opfølger på nogle af artiklerne, der udgivet med dette temanummer af GEOFORUM om Sundhed og GIS.
ARR. ØST
Vi skal bl.a. høre om sociale forhold i ens nabolag, som kan påvirke vores livsmønstre. Vi skal tillige en tur til Afrika, hvor en asiatisk malariamyg gør sit indtog, og hvor Deep Learning og satellitfotos bidrager til at identificere områder, hvor man helt ned på husniveau kan vurdere smitterisiko. Tilmelding, se: geoforum.dk
Kort til kommunikation
KOMPETENCEUDVALGET
Torsdag den 24. marts kl. 13:00 - 16:00 Kommunikation med kort er for vil få input til at designe dit eget fagspecialister et stærkt og avancekort. ret værktøj. Men hvordan oplever brugerne de kortløsninger, der laves? Hvilke virkemidler skal du benytte og hvilke skal du undgå? Hvilke teorier Dette webinar retter sig mod dig, og overvejelser ligger der bag de der skal bruge kort som kommunikort, vi anvender i dag? kationsmiddel. På webinaret vil du stifte bekendtskab med den teore Tilmelding, se: tiske og praktiske kartografi, og du geoforum.dk/kursus
20
G E OFOR U M • FEBR U A R 2 0 2 2
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hurtig og nem import af GML-filer fra LER direkte i dit CAD-program
Mølbak vinder Banedanmarks udbud om opmåling af S-banestrækning
Med vores nye løsning, LER GML-import, kan du nemt og effektivt danne dig et overblik over ledninger og tilhørende oplysninger inden for det graveområde, du har forespurgt på.
Mølbak Landinspektører A/S har vundet Banedanmarks udbud om opmåling af S-banestrækningen mellem Svanemøllen og Hillerød stationer.
Programmet har et meget simpelt setup, da du med kun et enkelt klik kan importere GML-filer direkte fra LER. Ledningsoplysningerne placeres på standardiserede lag med udseende, som du ønsker det, da alle objekter oprettes ud fra features i databasen.
Vi benytter Mobile Mapping og projektet omfatter etablering og måling af fixpunkter, mobil laserscanning af strækningen og udtræk af CAD-data til projektering.
Data importeres i det koordinatsystem, som udbyder har leveret det i, men transformeres herefter let over til andre gængse, danske koordinat systemer. Alle elementer vil blive indlæst som objekter i 2D eller 3D afhængig af kildedata. 3 fordele ved GML-import - Let, overskueligt og hurtigt at anvende - Kan benyttes i dit Bentley CAD-program - Hurtigt overblik over ledningsoplysninger inkl. attributværdier Kontaktperson: Rune Halkjær Kudsk Telefon: 6313 6842 Email: rhc@lifa.dk Hjemmeside: https://lifa.dk
Udvidelser til TL Connect – tingbogsdata på den nemme måde Geopartners produkt for nem adgang og anvendelse af tingbogs oplysninger er nu blevet endnu bedre. De nye funktioner i TL Connect er under udrulning til vores kunder og er udviklet med fokus på tidsbesparelse for sagsbehandleren ved informationssøgningen. Alle udvidelser er baseret på feedback fra vores brugere og er en del af basisløsningen. Var du forhindret i at deltage, eller nåede du ikke at komme forbi vores stand til Kortdage 2021? Så ring gerne for at høre mere om de nye funktioner i TL Connect. Vi kan også fortælle dig om yderligere produkttiltag, der er på vej for TL Connect i foråret 2022. Kontaktperson: Lars Klindt Telefon: 2858 1660 Email: LKM@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner.dk
Det er hurtigere og billigere at laserscanne med Mobil Mapping. Metoden forbedrer tilmed sikkerheden, fordi den minimerer den tid, vores ansatte skal arbejde i sporet, og reducerer dermed også behovet for spærringer og forstyrrelse af togdriften. Mobile Mapping giver derudover mulighed for at foretage supplerende målinger i punkskyen. Derved undgår Banedanmark, at vores kolleger skal tilbage på togsporene, hvis det viser sig, der er behov for supple rende målinger. Kontaktperson: Per Lykke Larsen Telefon: 2143 4505 Email: pll@molbak.dk Hjemmeside: https://molbak.dk
NIRAS leverer komplette skalerbare IoT-løsninger Automatisering af opgaver, avanceret varsling, forudsigelse af hændelser, overvågning m.m. er de nye muligheder med IoT. NIRAS leverer komplette IoT-løsninger, der passer til dine behov. Fra behovsundersøgelse over valg af sensor og IoT-infrastruktur til opsætning, installation, datavisualisering og drift. NIRAS besidder inhouse ekspertise, alt fra faglige rådgivere, data science specialister og BI-konsulenter, som giver dig optimal sparring i udvikling af skræddersyede IoT-løsninger, så du får maksimal værdi ud af dine data. Alle vores IoT-løsninger er fleksible og skalerbare, og vi leverer både små såvel som store setup. Fra parkeringsovervågning, rumsensorer, affaldsbeholderniveau og fabriksinstallationer til vandstandsovervågning. NIRAS tilbyder IoT-løsninger med både visualisering i webbaserede løsninger samt i SCADA-systemer. Kontaktperson: Anni Offersgaard Telefon: 42990309 Email: aoff@niras.dk Hjemmeside: https://data.niras.dk
GEO FO RUM • FEBRUAR 2022
21
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Få et samlet overblik over alle billeder i jeres organisation Billeder gemmes ofte i forskellige database-/filstrukturer, og det gør det svært at lave et samlet overblik og at søge på tværs. Kun få personer kan tilgå billederne. Værdien i billeder udnyttes ikke fuldt ud. I opgavesituationer vil det være relevant med enkel adgang til fotos – af en pumpestation, en udgravning, osv. Image Grid sikrer en samlet håndtering og enkel adgang til billeder på tværs af alle applikationer. Billederne lagres sikkert i Cloudmiljø og kan via API tilgås i organisationens løsninger – på kontoret og i marken. Med Image Grid følger en webapp, hvor du kan søge på alle billeder via søgetekst og via kort. Volue afholder webinar 2. marts kl 10:00 – 11:00, hvor Image Grid vises. Tilmelding: https://bit.ly/3zW2BSo – eller via: https://volue.com/events Kom og se hvordan din organisation kan skabe større værdi af jeres billeder. Kontaktperson: Jan Norsted Telefon: 6130 8667 Email: jan.norsted@volue.com Hjemmeside: https://Volue.com
Analyse af fremtidige behov for plejeboliger og aflastnings pladser i danske kommuner For kommunerne undersøger COWI det fremtidige behov for plejeboliger og midlertidige pladser, herunder akutpladser og aflastningsboliger. Gennem detaljerede data på hustandsniveau fra Danmarks Statistik og kommunens befolkningsprognose kortlægger COWI, hvordan de generelle tendenser har udviklet sig. Analyserne indeholder bl.a. input til den geografiske placering af plejeboligerne, antal indskrevne borgere i plejeboliger, plejeboligernes belægningsgrad, samt udviklingen i antallet af 80+ årige. Derudover gennemfører COWI kvalitative interviews, som bidrager til forståelsen af de kvantitative fund, f.eks. i forhold til flyttemønstre og behovet for hjemmepleje. COWI har udført analyser for bl.a. Sorø, Lejre, Ringsted, Haderslev og Hjørring Kommune. Kontaktperson: Lise Lund-Hansen Telefon: 28480606 Email: lilh@cowi.com Hjemmeside: https://cowi.dk
Grafsuiten er klar til LER 2.0
Nyt fra Sweco
Grafsuiten understøtter nu de nye LER 2.0 krav og giver mulighed for at håndtere de data, der skal indberettes til LER 2.0 graveforespørgsler.
Årsmøde på Hindsgavl i april Vi glæder os til at mødes med alle vores kunder til Spatial Suite Årsmøde på Hindsgavl Slot den 26. og 27. april.
I forbindelse med LER 2.0 skal alle ledningsejere fra den 1. juli 2023 udlevere digitale ledningsoplysninger, inklusive informationer om ledningernes ’fareklasse’ og ’nøjagtighedsklasse’. Vi er klar til at hjælpe jer med denne påkrævede dataforbedring, så I er klar til LER 2.0 i ro og mag. Vi er i samme omgang ved at færdig gøre en kvalitetssikringspakke, KsGraf, så I kan få kvalitetssikret jeres data i god tid forinden. Vi tilbyder samtidigt hjælp til en gennemgang af datakvaliteten for drikkevand, så I er klædt på til indberetning til benchmarking i foråret 2022. Der er jo ikke så længe til, så sig gerne til allerede nu, hvis I ønsker assistance til kvalitetssikring og indberetning. Kontaktperson: Claus Rasmussen Telefon: +45 28 30 91 68 Email: Claus.Rasmussen@wsp.com Hjemmeside: https://wsp.com/da-DK
22
G E O F OR UM • F E BR UAR 2 0 2 2
Vi har allerede offentliggjort de første dele af et spændende fagligt program, og vi er stolte af nu at kunne annoncere en af vores hovedtalere - Andreas Brunsgaard (Seniorchefrådgiver for Dansk Industri i Bruxelles), som vil holde oplæg om EU taksonomiens betydning for offentlige og private virksomheder i Danmark. Så der er alt mulig grund til at tilmelde dig som deltager allerede nu. Ny release af Spatial Suite Spatial Suites næste release version 4.4 kommer på gaden midt i februar. Denne release indeholder flere nyheder, blandt andet: • Ny mobilløsning med forbedret workflow og nye muligheder. • Opdatering af en række grundlæggende komponenter, der giver øget sikkerhed og compliance med GDPR. Kontaktperson: Kristoffer Waage Beck Telefon: 21350979 Email: kristofferwaage.beck@sweco.dk Hjemmeside: https://sweco.dk
NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Hexagon Field Inspector også til sundhedsdata Hexagons Field Inspector - værktøj til opsamling af data i marken bruges ikke kun til driftsopgaver og registreringer af udstyr i marken. Nogle af vores kunder bruger den også til registrering af socio-/ sundhedsdata. For eksempel indsamler Vallensbæk Kommune data til brug for SSP-arbejdet ved hjælp af Field Inspector. Med det drag-and-dropbaserede værktøj har kommunen selv kunnet opsætte relevante formularer til indsamling af data, som kommunens SSP-gadeteams efterfølgende har kunnet foretage registreringer med i appen, imens de bevæger sig rundt i gadebilledet. Den strukturerede måde at indsamle geo-kodet data på skal skabe overblik og understøtte beslutningsprocessen om hvilke tiltag der skal iværksættes over for kommunens unge, der har det svært.
Ortofotos fra fly - forår 2022 Med foråret kommer lyset, og vi er derfor i gang med at planlægge flyvninger i ugerne omkring løvspring. Vi flyver året rundt, men netop i denne periode er der stor efterspørgsel på ortofotos. Kontakt os derfor med krav til areal, detaljeringsgrad og ønsket optagetidspunkt. -
Vi starter, hvor dronerne må give op Fra byggepladser til de største byer GSD fra 3 cm Levering inden for få dage Vi kan hoste jeres ortofotos eller levere ECW, GeoTIFF, tiles etc.
Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com
Field Inspector er desuden let at integrere med et hvilket som helst GIS. Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: https://hexagonsi.com
K RTOMATIC
Minimer trafikgener ved anlægsarbejde
Podcast om adressernes historie
Forsyningsselskaber gennemfører jævnligt anlægsarbejder, der kræver afspærring af trafik i større eller mindre grad. Dette er naturligvis til gene for beboere og trafikanter.
Hvornår fik Danmark vejnavne og adresser? Hvad skete der med adresserne i 1970’erne, 90’erne og 00’erne? Og hvad skete der egentlig i Randers i 2008?
Atkins har designet og leveret en løsning, som ved hjælp af data om de faktiske ændringer i trafikgennemstrømningen – gør det muligt at vurdere og evaluere indsatsen for at minimere de trafikale gener.
Vores kollega, Morten Lind, har været i studiet i Radio 4’s videnskabs magasin, Kraniebrud. Her fik han lejlighed til at fortælle historien om adresserne i Danmark.
Hovedformålet med løsningen er at skabe en række referencepunkter til at vurdere generne for trafikken under anlægsarbejdet, samt at evaluere hvilke tiltag til minimering af generne, der fungerer bedst, samt evaluere eventuelle alternative ruter for trafikken.
Udsendelsen dækker både dét, der er sket i vor tid - og den store indsats, som de gamle sogne- og købstadskommuner stod for op til 1970’erne.
Har du lyst til at være involveret i digitale løsninger, der løser mobilitetsudfordringer? Så tøv ikke med at række ud.
Der er mange små historier, og det har krævet meget slid, at Danmark nu har verdens (måske) bedste adresser og adressedata.
Vi søger nye kolleger: https://atkins.dk/karriere/
Hør med på https://www.radio4.dk/program/kraniebrud/?id=adresser_ ep_29_11_21 eller find linket under nyheder på vores hjemmeside.
Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: https://atkins.dk
Kontaktperson: Bo Overgaard Telefon: 91326940 Email: bo@septima.dk Hjemmeside: https://septima.dk
GEO FO RUM • FEBRUAR 2022
23
Efteruddannelse i foråret 2022 Webinar: GIS-medarbejderen på Datafordeleren – 8. februar 2022 Dette webinar sætter fokus på GIS-medarbejderens daglige brug af data fra Datafordeleren og på hvordan, vi kan anvende den. Webinar: Kort til kommunikation – 24. marts 2022 Dette webinar sætter brugeren i fokus, og kigger på de muligheder og potentielle udfordringer, der ligger i selve designet af kortet. Webinar: IoT og data 2022 – 21. april 2022 Hold dig opdateret med udviklingen og projekterne inden for IoT med indblik igennem praktiske cases og erfaringer fra aktuelle ’live’ projekter. Seminar: Implementering af LER 2.0, Andel, Virum – 17. maj 2022 Vi tager en sondering på, hvor vi er med implementeringen af LER 2.0, og vi skal lytte til nogle af de forsyningsselskaber, der er gået i gang. Workshop: Morgendagens GPS-opmåling og positionering, SDFE – 1. juni 2022 I denne workshop bliver du up-to-date med den nyeste viden om anvendelse af GNSS og positionering og får styrket dit netværk. Læs mere og tilmeld dig på: https://geoforum.dk/kursus
