2 Webinar om: GIS til reduktion af social ulighed i sundheden – Arrangementsudvalg Øst

Figur 3. Køb af psykofarmaka i København i 2017. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), ”DAGI” og Danmarks Statistik, 2020

Figur 4. Socioøkonomisk deprivation opdelt i kvintiler for København i 2017. Indeholder data fra SDFE, ”DAGI”, og Danmarks Statistik, 2020.

Det kombinerer de to elementer således, at kvadraterne bliver klynget sammen, hvis de er adskilt fra andre kvadrater. Udviklingen kan ses i figur 1 med fuldt kvadratnet til venstre og en første inddeling til højre. I den indledende områdeinddeling tælles antal husstande og indbyggere, og for små områder bliver markeret.

Næste trin skal sikre, at alle områder er store nok til analyser uden at gå på kompromis med områder, der bliver lagt sammen med for mange andre områder, bliver for store geografisk, eller har et uforholdsmæssigt højt antal indbyggere.

I korthed starter algoritmen med en kostfunktion, der bliver højere for hver sammenlægning, for hver indbygger eller husstand mere, end kriterierne anbefaler, og for hver forstørrelse af områdets geografi større end 100 x 100 meter. I en rekursiv form lærer algoritmen derefter hvilke områder, der kan sammenlægges uden at forhøje omkostningerne væsentligt, og prioriterer altid at minimere omkostningerne. De eneste faste regler er, at områderne skal dele grænser, og at algoritmen prioriterer områder med størst procentvis delte grænser. I figur 2 ses den endelige inddeling i mikroområder.

Metoden resulterer i 8.043 mikroområder i Danmark, som i gennemsnit er geografisk langt mindre end sogne. Desuden er mikroområderne mere socialt homogene i forhold til indbyggertal, uddannelsesniveau og indkomst.

Når tidligere studier har undersøgt nabolagseffekter med fokus på sociale forhold og mentalt helbred, har en af de mest undersøgte sammenhænge været sammenhængen mellem socialt depriverede områder og mentale helbredsproblemer. Socialt depriverede områder forstås ofte som områder med en høj andel af arbejdsløse, personer med kort uddannelse, samt personer med en

3 Jakobsen, A. L. (2021). Neighborhood socioeconomic deprivation and psychiatric medication purchases. Different neighborhood delineations, different results? A nationwide register-based multilevel study. Health & Place, 72, [102675].

lav indkomst. En af forklaringerne på denne sammenhæng kan være, at det kan opleves som mere utrygt og stressende at bo i socialt depriverede områder pga. en højere forekomst af kriminalitet eller hærværk.

De eksisterende studier har dog vist blandede resultater. Der er derfor ikke konsensus om, hvorvidt det at bo i et socialt depriveret område faktisk har en negativ indvirkning på beboernes mentale helbred eller ej. Flere systematiske reviews peger i den forbindelse på, at en mulig forklaring på de blandede resultater kan skyldes brugen af forskellige områder og særligt forskellige typer af arbitrære administrative inddelinger.

Som et registerbaseret mål for mentale helbredsproblemer anvender vi køb af medicin mod psykiske lidelser (psykofarmaka). Figur 3 og 4 viser de geografiske mønstre i København, vi kan se for køb af psykofarmaka i 2017 og for socialt depriverede områder i 2017, når vi anvender henholdsvis sogne og mikroområder3 .

Kortene i figur 3 og 4 viser, at mikroområderne afslører et mere differentieret mønster sammenlignet med sogne. Ydermere viser data en højere grad af varians mellem mikroområderne sammenlignet med sogne.

For at undersøge betydningen af at være bosat i et socialt depriveret område i forhold til sandsynligheden for at købe psykofarmaka, anvender vi såkaldte multilevel logistiske regressionsmodeller. Resultaterne fra disse modeller viser, at man som beboer i de mest socialt depriverede områder har en højere sandsynlighed for at købe psykofarmaka, selv når resultaterne justeres for blandt andet den enkelte beboers eget uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelsesstatus.

Dette betyder altså, at dét at bo i et socialt udsat nabolag har en betydning, selv når der tages højde for, om man som beboer selv er socialt udsat eller ej. Dog ses denne sammenhæng kun, når mikroområderne anvendes som nabolag, og sammenhængen er altså ikke til stede, når de socialt depriverede områder opdeles på sogneniveau.

Disse resultater er vigtige, fordi de indikerer, at det sted, man bosætter sig, kan påvirke ens mentale helbred. For at forstå og potentielt forebygge mentale helbredsproblemer samt mindske social ulighed i sundhed er det derfor ikke nok at fokusere på individuelle sociale faktorer, men også på de sociale forhold i det geografiske område, man er bosat.

Derudover er resultaterne vigtige, fordi de viser, at det ikke er ligegyldigt, hvordan vi måler og inddeler Danmark i forskellige områder eller nabolag. Vi risikerer at overse eller undervurdere vigtige geografiske forskelle og faktorer ved anvendelsen af arbitrære administrative grænser såsom sogne. Her kan brugen af GIS være med til at udvikle alternative geografiske inddelinger som de anvendte mikroområder. Heri indfanges på bedre vis meningsfulde nabolag og lokalområder og dermed det relevante sociale og fysiske miljø, som beboere er en del af i deres dagligdag.

Vi har stærkt brug for at have en korrekt medlemsfortegnelse. Derfor vil vi opfordre dig til som medlem af Geoforum at give besked til os på geoforum@geoforum.dk om enhver adresseændring eller ændring i mailadresse. Kun derved sikrer du dig fortsat at modtage dette blad samt øvrige meddelelser rettidigt. Ændring af din medlemsstatus vil vi også gerne have besked om. Med venlig hilsen Sekretariatet