Leder

AF ANNE MARIE CARSTENS, GEOFORUMS BESTYRELSE

Vand er livets kilde – og det kan være dødeligt. Det beviste lægen John Snow i 1854 under et koleraudbrud i Soho i London. Til trods for, at tidens teori skråsikkert regnede kolera for en luftbåren sygdom, hævdede han, at sygdommen kom ind i kroppen via munden, altså ved indtag af vand eller føde. Han offentliggjorde sin teori i et studie i 1848, men det var først, da koleraen ramte London seks år senere, at han blev i stand til at bevise sin teori. Ikke gennem kliniske studier og avanceret viden om bakteriologi, men fordi han plottede sygdomsudbruddene på et kort – og fandt frem til, at smittekilden med stor sandsynlighed var en offentlig vandpumpe på Broad Street. Og ganske rigtig – da håndtaget blev afmonteret og pumpen dermed gjort ubrugelig, døde epidemien ud.

Vi er nok ganske mange, der ville ønske at COVID-19 kunne inddæmmes og udtrættes ved at fjerne et håndtag på en vandpumpe. Så let er det ikke! Mens vi garderer os med vaccine, håndsprit og afstand, kan vi følge pandemiens udvikling på mediefladerne, hvor smittetilfælde plottes på kort, og hvor sognegrænserne pludselig – i en helt ny sammenhæng – viser sig brugbare som geografisk enhed.

I sommers gennemførte Statens Serum Institut et evalueringsprojekt om overvågning af COVID-19 i spildevandet. Resultatet var så lovende, at spildevandsovervågningen nu er en aktiv del af Danmarks COVID-19-beredskab. Måske bliver det den væsentligste brik i den fremtidige smitteovervågning til erstatning af vatpinde i næser og svælg? Vis på kortet, hvor spildevandet med tegn på smitte stammer fra – og det næste udbrud kan inddæmmes. Det er ikke nødvendigvis avanceret GIS. Men det er supernyttigt!

I dette nummer af GEOFORUM er temaet ”Sundhed og GIS”. Her er der en lejlighed til at dykke ned i de muligheder, som geografiske analyser giver for at undersøge komplekse sammenhænge mellem observationer og registre. Det drejer sig blandt andet om nærmiljøets betydning for folkesundheden i Danmark eller om GIS som ”malariamiddel” i Afrika. Det er gode eksempler på kombinationer af registerdata, samt af betydningen af byplanlægning og arkitektur for den mentale og somatiske folkesundhed.

Der er sket meget siden, John Snow satte krydser på kortet over Soho og fandt frem til vandpumpen på Broad Street. Men værdien af at kortlægge viden kan næppe overvurderes.

Rigtig god læselyst!

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler Sundhed og GIS.

En række forfattere har fokuseret på emner inden for social og geografisk ulighed i sundhed, og der er eksempler fra geografiske sundhedsanalyser i en kommune og fra tre forskningsinstitutioner – samt inspiration til akutberedskabet.

Med de stigende mængder af geografisk data, der indsamles, har vi i Danmark en unik mulighed for at sætte det i spil i forhold til sundhed ved brug af GIS. Når geografisk sundhedsdata sammenstilles med kendte GIS-temaer, bliver resultatet ny viden og indsigt.

Næste temanummer bliver til marts, hvor vi tuner ind på Open Source.

Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.