Geoforum 237 - Oktober

Page 1

TEMA

Nye tendenser

Mødestedet for geografisk information • Oktober 2022 • Nr. 237

Trykkeri

Aktiviteter i Geoforum 2

Leder 3

Fremtiden er her allerede 4

Nye tendenser i cloud­optimering af data 6

Et styrkeforhold under udvikling 8

Digital Underground Revisited 9

GIS & bæredygtighed 10

Geodata i et kontekstafhængigt dataøkosystem 11

Kortvisualisering blandt ikke­GIS­kyndige 12

Digitale Tvillinger i rivende udvikling 13

Ny brug af car-flow-data 14

Portræt af et medlem 15

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer 16

Nyt fra virksomhederne 17

Har du fået tilmeldt dig Kortdage? 20

AKTIVITETER

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

1.10 GEOFORUM nr. 237 udkommer – Tema: Nye tendenser 5.10 Sidste frist for deltagelse i medlemsundersøgelsen om kompetencer

6.10 Online møde i Perspektiv­redaktionen

7.10 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 238

10.10 Nordic webinar on AI in relation to geodata – GI Norden

11.10 Seminar: Tour de GIS – Kompetenceudvalget, Roskilde

11.10 Tidsfrist for plakater til Gymnasiekonkurrencen ved Kortdage 2022

12.10 Seminar: Morgendagens GPS­opmåling og positionering –Kompetenceudvalget, København

12.10 Møde i Samordningsudvalget – Mads Bjørn­Møldrup deltager for Geoforum

13.10 Virtuelt møde i GI Nordens bestyrelse – Jesper Skovdal deltager for Geoforum

25.10 So Ein GIS Ding #6 – Unge GIS­brugere, København

28.10 Hybridmøde i Geoforums forsyningsnetværk – København

1.11 Tidsfrist for artikler til Perspektiv ved Kortdage 2022

1.11 GEOFORUM nr. 238 udkommer – Tema: Kortdage 2022

GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information. Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75 ISSN 1602-4435 Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk
KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250 Forsideillustration Dette temanummer omhandler ”Nye tendenser”. Kommende numre Deadline Nr. 238 7. oktober 2022 Nr. 239 4. november 2022 Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce
I GEOFORUM INDHOLD

Indblik i de tendenser, der præger geodata-branchen i disse år

I denne udgave af GEOFORUM får du et indblik i de tendenser, der præger geodata branchen i disse år.

Det er et snapshot i en meget lang udvikling, hvor vi forsøger at indfange nogle af de store temaer, der flytter og forandrer os som branche. Det er vigtigt at skelne fra ny teknologi, da det er meget bredere og også omfatter vores branches selvforståelse og plads i fremtidens samfund.

I Geoforums bestyrelse drøfter vi i denne tid indgående vores rolle og ansvar i forhold til de store udfordringer, som vi som samfund står over for: Klimakrise, biodiversitetskrise, pandemier, globale konflikter, osv. Der er nok at tage fat på, og geoda ta området spiller en vigtig og afgørende rolle i at tilvejebringe og visualisere de globale forandringer, men også løsningerne på selvsamme.

Det handler nok ikke så meget om at definere, hvordan vi adskiller os fra de andre fagligheder, men måske mere om, hvordan vi kan invitere os ind i samarbejder. Som du fx kan læse i flere af denne udgivelses artikler, så smelter GIS og BI sammen i disse år, da visualisering af geodata er blevet meget nemmere og mere efterspurgt.

Vi har hørt om ”datadrevne beslutninger” gennem mindst to årtier, og at det fortsat er en udfordring for mange organisationer at tilvejebringe og udstille pålidelige data til analyser og visualiseringer. Men er problemet reelt? Måske har vi blot hævet ambitio nerne? Indrømmet, det kan være svært at overskue det samlede udbud af offentligt tilgængeligt frie

Temanummer

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler nye tendenser inden for GIS og geodata. Vi har bedt en række private virksomheder i geodata-branchen om give deres bud på, hvad de ser af nyheder og med et særligt fokus på, hvor udviklingen af fagområdet bevæger sig hen i øjeblikket. Her er god inspiration at hente – og måske kan du også se det lidt som en forløber for, hvad du kommer til at høre mere om ved Kortdage 2022.

data, men som udgangspunkt stoler vi på disse datakilder. Hvordan forholder vi os til kvaliteten i alle de datasæt, som forsyningerne, bygherrer og driftsorganisationer råder over? For ikke at tale om alle de private aktører, der fx tilbyder mobilitetsdata fra biler, mobiltelefoner, mm.

Samtidig ser vi flere af de store Tech-giganter – som fx Facebook og Autodesk – begynde at arbejde med Digitale Tvillinger i hele universer. Måske er det fremti dens containere for mange af de herreløse datasæt, som det offentlige ikke har ansvaret for? I sidste ende handler det om hvem, der har musklerne til at etablere den rette datainfrastruktur og fjerne friktion for brugerne.

Så mens vi venter på, at de overtager verdensherre dømmet, kan vi jo glæde os over den fantastiske udvikling, der sker inden for geodata området, som fx at integrere geodata for undergrunden (geologi og infrastruktur) i vores avancerede BIM modeller, eller når vi samarbejder om geodata online via et stort udvalg af webbaserede viewere i 2D/3D – noget, som Corona pandemien har sat ekstra skub på.

Det er også værd at bemærke, at den globale sikkerhedssituation har gjort geodata – og dataforsyning generelt – til et område af national sikkerhedsmæssig interesse, hvilket – ud over, at SDFE har skiftet navn til SDFI – også betyder, at der formodentlig vil være en stigende politisk interesse og finansiering af vores branche. Så det er bare om at gribe bolden.

Næste temanummer bliver til november, hvor vi varmer op til årets geodata-konference, Kortdage 2022.

Hvis du har lyst til at bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2022, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

LEDER

Fremtiden er her allerede

Både globalt og lokalt står komplekse samfundsmæssige problemer i kø, herunder klimaproblemer, energimangel og pandemier. De kalder hver og én på helt nye discipliner og kompetencer for at blive løst. Der er behov for at finde holdbare løsninger på udfordringerne, og det kræver, at vi arbejder ud fra et fælles fundament, et fælles sprog og en fælles forståelse.

GIS har alt det, der skal til for at være den samlende faktor for at udvikle fælles, flerdimensionelle løsninger, der er socialt, økonomisk og miljømæssigt bæredygtige. GIS er ikke længere et nicheværktøj forundt de få. Der er sket så meget med teknologien, at den i dag benyttes af væsentlig flere forskellige brugertyper end nogensinde før, og udviklingen forventes kun at tage til i styrke. Flere analyser forudser således en vækst på GIS­markedet på 10­15 % om året frem mod 2030.

Med GIS kan man arbejde multidisciplinært med geografien som omdrejningspunkt. Teknologien skaber derfor en ideel infrastruktur mellem strategiske partnere, der skal løse store problemstillinger.

Fem tendenser til mere GIS Fem tendenser medvirker i særlig grad til at udbrede brugen af GIS:

#1 Etablering af en fælles geospatial infrastruktur. Med cloudteknologien er det muligt at stille data, analyser og værktøjer til rådighed for alle – når og hvor, der er brug for det. Brugere anvender prædefinerede workflows eller bygger dem selv, når behovet opstår, via selvbetjeningsværktøjer i portaler og hubs. Med en fælles, geospatial infrastruktur sikrer man, at alle har et fælles billede og et fælles sprog for den problemstilling, der arbejdes med.

#2 Digitale tvillinger udbredes. Digitale tvillinger er designet til bæredygtig udvikling. Muligheden for at afprøve, analysere og simulere løsninger, før de realiseres, giver bedre resultater. Ikke mindst, når det er vigtigt, at man på tværs af afdelinger og lande kigger på de samme modeller.

#3 Behovet for datatjenester vokser kraftigt. Vi oplever et stigende behov for at kunne indsamle data og koble dem med egne forretningsdata for at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel på datadrevne beslutningsgrundlag. Det er en kombination af selvbetjening via geospatiale infrastrukturer, domæneviden om data og tankegangen om Data­as­a­Product, der bliver rammesættende de kommende år. Disse mikrodatatjenester understøtter mange forskellige faglige behov og er på fremmarch i både kommuner, offentlige forvaltninger og private virksomheder.

#4 GeoAI, remote sensing og deep learning. Intelligente analyse­ og modelleringsværktøjer giver fornyet udbytte af eksisterende data og kan trænes til at give forskellige typer svar ud fra fx billedanalyser. Modellerne leveres som SaaS eller PaaS og kan anvendes af alle uden dybt kendskab til kode og algoritmer.

#5 Strategiske partnerskaber. De fire foregående tendenser bygger alle op til den femte: Strategiske partnerskaber. Disse ser vi flere og flere af både lokalt og globalt. Partnerskaberne med fx Microsoft, IBM og Autodesk spiller en nøglerolle i problemløsningen og hviler på tæt samarbejde og dataudveksling.

At GIS breder sig ud af specialistrummet og bliver tilgængeligt for flere, er en vigtig udvikling, som alle med kærlighed til GIS bør anprise. Der vil fortsat være et stort behov for kernekompetencer og dyb indsigt i teknologien, men vi kan udnytte dens styrker endnu bedre ved at brede den ud.

De nyeste tendenser understøttes allerede af tilgængelige værktøjer, som blot venter på at blive taget i brug – både lokalt og globalt. Fremtiden er her allerede.

4 GEOFORUM • OKTOBER 2022

TENDENSER OG FME

Digitalisering og smartere brug af digitale værktøjer breder sig ud i alle sektorer af vores samfund. Det giver øget fokus på data, og løsninger på tværs af systemerne. Flere organisationer benytter i dag termer som datadrevne processer eller Data Governance.

At integrere data mellem systemer, at kombinere data på nye måder, at verificere og sammenligne data, er nemt med FME. Og du kan lave alt det uden nogen programmering.

FME er det foretrukne værktøj for rigtig mange, når det handler om dataintegration og automation.

Med FME kan du automatisere opgørelsen af datakilder, produktionen af metadata, og oprettelsen af kvalitetssikrede databaser. Nye licens-modeller er tilpasset en lang række brugsscenarier i alle dele af din organisation.

Vi hjælper dig gerne med eksempler på, hvordan andre har løst lignende udfordringer.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

ArcGIS - verdens førende GIS- og

Med ArcGIS får du et åbent GIS- og analysesoftware i rivende udvikling og på forkant med fremtidens krav og den teknologiske udvikling.

De nyeste teknologiske innovationer er her allerede som tilgængelige værktøjer, der kan gøre din hverdag meget nemmere og sjovere.

at arbejde med den nyeste GIS-teknologi.

arbejde med verdens

én af Danmarks

Vi er på udkig efter nye kolleger, der har lyst til at arbejde med den nyeste GIS-teknologi.

39 96 59 00, eller besøg

i én af Danmarks bedste virksomheder? besøg geoinfo.dk/karriere Vil du
fedeste software i
bedste virksomheder?
Ring
geoinfo.dk/karriere
FREMTIDEN ER HER ALLEREDE
analysesoftware

Et styrkeforhold under udvikling

Vigtige beslutninger om samfundsproblemer som klima, demografi og energi skal tages ved hjælp fra data. Den geografiske dimension er på vej ind som et centralt element i denne udvikling, og det er derfor vigtigt, at branchen står sammen og får sikret, at GISkompetencerne placeres centralt i dataforvaltningen.

Det er stadigt for få, der får udforsket potentialerne i dataunderstøttelse af beslutningsprocesserne. Også selvom argumenterne hober sig op: Frikøb af grunddata, oprettelsen af datahubs, udarbejdelsen af datastrategier, samt forskellige managementtermer som dataunderstøttelse og governance.

Behov for udbredelse af GIS-kompetencer

Dataagendaen udfolder sig i disse dage for fuld udblæsning i det offentlige Danmark. Også i geodata­branchen opleves transitionen bl.a. med retlige geodata og øget fokus på aktualitet og kvalitet af vores grunddata. Den nye agenda fordrer, at hele branchen spiller en central rolle i fremtiden.

Først og fremmest skal vi have positioneret GIS­kompetencer i de forvaltninger og fagområder, der sidder med morgendagens opgaver med klima, demografi og energi. Pt. sidder mange af os i tekniske forvaltninger og arbejder på toppen af en lang historik med dataunderstøttelse. Typisk endda foran andre forvaltningsgrene i mindsettet med at effektivisere og arbejde smartere med data.

På trods af succesen i egen forvaltning er GIS nok ikke specielt tydeligt positioneret i andre forvaltningsgrene. Undtagelser findes, men så er positionen måske personafhængig og dermed skrøbelig.

Ledelsesinformation er målet

Hvis vi som branche sammenligner os med de traditionelle epicentre for ledelsesinformation, ses det, at de mere BI­funderede datateams ofte er langt stærkere positioneret på tværs af forvalt­

ninger. Man er tættere på den centrale administration, og er ofte det primære valg, når sandheden i tal efterspørges internt i kommunen. Man ser endda eksempler på et dem­og­os­forhold mellem fagligheder og forvaltningerne. Som regel er dette baseret på manglende viden om den anden parts fortræffeligheder.

Dette scenarie betyder ofte, at GIS­kompetencerne i dag bliver den lille i det store spil – styrkeforholdet mellem parterne og mængden af kontakter ud i organisationen er simpelthen for ulige. Dette misforhold fordrer bestemt ikke synergieffekten og det fælles spring fremad.

Geografisk dimension i analyseafdelingen Den nye grunddatamodel og de mange systemiske omlægninger, den afføder, skaber en gylden mulighed for at gøre sine GIS­hoser grønne for BI­funktionerne. Med den nye virkelighed er relationen mellem adresser og distrikter – som det eneste rigtige – baseret på geografiske data. Dermed er det et simpelt, men vigtigt skridt imod øget værdiskabelse igennem en klassisk GIS­tanke.

Men hvorfor ikke gribe chancen for at gøre GIS til en langt mere integreret del af BI­systemets datamodel? Hvis vi blot løser problemet uden at tilbyde mere og andet, end modtageren er vant til, aftager effekten og bevidstheden om lyksalighederne i GIS nok ganske hurtigt. Fremtiden og behovet er der – lad os arbejde sammen om at indtage en central placering i vores respektive organisationers data­epicentre ved at arbejde målrettet med opgaven fremover. Dialogen lander naturligt i regi af Geoforum, men vi skal alle bidrage med alt fra smarte dataløsninger til faglig sparring.

8 GEOFORUM • OKTOBER 2022

Digital Underground

Revisited

som den underjordiske infrastrukturs fremtid.

Et minutiøst kendskab til den underjordiske infrastruktur kan effektivisere traditionelle arbejdsgange og opmålingsmetoder. Alligevel står vi kollektivt overfor udfordringer med utilstrækkelig, forældet eller manglende data om den danske undergrund. Netop derfor er pålidelig 3D data afgørende, hvis vi fremadrettet vil sikre en effektiv planlægning, administration og drift af det underjordiske rum.

At genbesøge virkeligheden

I GEOFORUM nr. 233 beskriver erhvervsforsker ved LE34/Aalborg Universitet, Lasse Hedegaard Hansen, ”Singapores rejse mod en digital underjordisk tvilling”. En pointe lyder, at vi kan overkomme stadigt voksende udfordringer med datakvaliteten, hvis vi imødekommer anvendelsen af digitale teknologier til at visualisere og dokumentere den underjordiske infrastruktur.

Med afsæt i forskningsinitiativet, Digital Underground (DU), der har til hensigt at opbygge og tilgængeliggøre en troværdig digital tvilling af ”alt, hvad der befinder sig under overfladen”, beskriver Hedegaard Hansen, hvordan vi kan overkomme stadigt voksende udfordringer med utilstrækkelig datakvalitet, hvis vi fremadrettet anvender digitale teknologier som Reality Capture og Augmented Reality (AR) til at udstille, registrere og dokumentere den underjordiske infrastruktur.

På sporet af fremtiden

De seneste år har en række forsyningsselskaber dokumenteret deres anlægshuller med løsningerne SmartSurvey™ og PointView®, som vi står bag. Ved brug af fotogrammetri (Reality Capture) har Novafos og Aarhus Vand omdannet simple videooptagelser på mobilenheder til målbare 3D punktskyer, der efterfølgende er blevet anvendt som supplerende ledningsdokumentation.

Anvendelsen af 3D Reality Capture har ikke blot medført en unik dokumentation, der er baseret på fremtids­ og kvalitetssikret data, eller ført til en bedre forståelse af egne ledningers placering. Det har samtidig givet et detaljeret øjebliksbillede af store dele af den nedgravede infrastruktur. Det er et øjebliksbillede, der er tilgængeligt efter behov både her og nu og i fremtiden. Denne datakvalitet danner grundlag for en troværdig udveksling af data imellem entreprenører, graveaktører og ledningsejere.

Jo tidligere, vi imødekommer en anvendelse af digitale teknologier som Reality Capture og Augmented Reality, desto hurtigere kan vi iværksætte relevante strategiske initiativer, så vi kollektivt opbygger og tilgængeliggør en digital tvilling af den danske undergrunds infrastruktur.

AF TORBJØRN MANDAHL PEDERSEN OG TUE HANSEN, LE34
Nye teknologier kalder på strategiske initiativer, hvis vi skal overkomme stadigt voksende udfordringer med utilstrækkelig datakvalitet. Vi ser derfor Reality Capture og Augmented Reality
GEOFORUM • OKTOBER 2022 9

GIS & bæredygtighed

Vi skal alle blive mere bæredygtige, og det kan ikke gå hurtigt nok. Det samme gælder hos os, hvor vores nye strategis centrale budskab er, at vi skal bidrage til den bæredygtige udvikling i tæt samarbejde med vores kunder. En grundlæggende del af den nye bæredygtighedsagenda er data.

Vi har brug for mere data for at dokumentere og analysere, men det sætter også store krav til håndtering og integration for at arbejde effektivt. Den geografiske kontekst bliver essentiel for at lykkes med dette, hvilket giver sig udtryk i flere nye tendenser.

Bedre integration for større udnyttelse af data Som samfundsrådgiver bruger vi geodata i flere forskellige platforme, hvilket historisk har været en barriere for at opnå en effektiv dataudveksling. Åbne udvekslingsformater har gjort det lettere, men der er stadig et stigende behov for at forstå, hvordan data udveksles effektivt mellem platforme. Derfor ser vi, at dataintegrationen bliver helt central for at leve op til fremtidens krav til effektive dataanalyser.

BIM­modeller skal ikke kun bruges til design frem mod byggefasen. De skal også løbende analyseres med LCA­værktøjer uden at gå på kompromis med datakvaliteten. Samtidig skal det også sikres, at GIS­data såsom grunddata og LER kan importeres effektivt til BIM og CAD. Her står GIS centralt i integrationen, og GIS kommer til at blive en endnu vigtigere platform til håndtering af de mangfoldige datatyper i et samlet system.

Øget dataforståelse gennem visualisering Selv med det voksende fokus på bæredygtighed

må vi erkende, at den langsigtede målsætning om et CO2­neutralt samfund ikke vil være nok til at undgå et ændret klima, som vi allerede nu mærker konsekvenserne af. Igen er GIS centralt til at øge forståelsen for, hvordan klimaet ændres, og for, hvordan vi kan bidrage med løsninger til at mitigere konsekvenserne.

Vi kan skabe en kontekst, udnytte tidsvariabel, visualisere 3D data, og meget mere. Det sætter samtidig store krav til, hvordan vi præsenterer data, så kompleksiteten kan forstås af menigmand uden, at budskabet går tabt. GIS skal ikke kun være for specialister, men skal være tilgængelig for alle. Derfor er udviklingen af WebGISapps central for at øge tilgængeligheden og for at få GIS ud til alle i organisationen.

En bred og åben portefølje af GIS-værktøjer

For at understøtte processen til vores målsætninger om bæredygtighed arbejder vi med en bred og åben portefølje af GIS­værktøjer. Disse værk tøjer kommer såvel fra ESRI som fra Open Source­verdenen.

Med GIS­værktøjerne understøtter vi vore kolleger og eksterne kunder hele verden rundt med løsninger til dataanalyse, med web mapping, med udvikling af skræddersyet værktøj, og med databaseudvikling.

10 GEOFORUM • OKTOBER 2022

Geodata i et kontekstafhængigt dataøkosystem

Set udefra og ind arbejder geodata­branchen på at omsætte en dataentitet til viden på et kort. Dette gør vi ved at skabe en geografisk kontekst, hvorpå spatiale analyser identificerer relationer imellem alle de geodata, som måtte være tilgængelige på det givne tidspunkt og på det givne sted. Med andre ord svarer vi på hvilke topologiske sammenhænge, der måtte eksistere, og hvordan disse kan og skal tolkes.

Set indefra og ud ønsker geodata­branchen at omsætte geografiske data til information i en forespørgsel. Dette gøres ved at identificere sammenhænge, hvor relationelle analyser identificerer kontekster imellem alle de data, som måtte være tilgængelige på det givne tidspunkt. Med andre ord svares der på hvilke logiske sammenhænge, der måtte eksistere, og hvordan disse kan og skal tolkes.

Fra data til kort og tilbage igen Rejsen fra data til kort og tilbage igen er lidt ligesom yin og yang: Uadskillelige, men sjældent fuldt forenelige.

Vi arbejder med teknologier, som kan understøtte denne dans omkring data. Fælles for de to scenarier er søgen efter kontekst. Hvordan hænger viden sammen og hvordan? Dette moduleres og understøttes af en såkaldt: Context Broker.

Løsninger i FIWARE

Vi er i fuld gang med at afprøve og udvikle løsninger på FIWARE-platformen, som rummer en stærk Context Broker-komponent. FIWARE er et open source­initiativ, der sigter mod at opbygge et sæt standarder for at udvikle smarte applikationer til forskellige domæner såsom: Smart Cities, Smart Ports, Smart Logistics, eller Smart Factory.

Grundtanken med FIWARE er at være i stand til at modtage data fra enhver type IoT­enhed uanset dataprotokol. En IoT­enhed har ud over data også

en geografisk dimension i form af en placering i den virkelige verden, og både data og lokalitet bruges i forbindelse med en Context Broker. Det betyder, at en hvilken som helst enhed (IoT eller ej) kan tjekke ind på en FIWARE-platform og dynamisk via dennes Context Broker få al den information, som potentielt er relevant.

Det betyder, at der er grundlag for at definere et system, som ikke er begrænset af den systemdefinerede logik, som er statisk og rigid, men i stedet er defineret ud fra hvilke egenskaber, en entitet spørger ind med, og hvilke data, som måtte være tilgængelige.

Hvor har vi set dette før? Svaret er Google. Givet hvad som helst, så kan man få hvad som helst, men der vil altid være en kontekst, som binder det sammen.

En context broker er en tjeneste, der er designet til at indsamle tilgængelige kontekstdata fra en række forskellige typer, kilder og hastigheder. Den anvender derefter konditionering, integration, regler og analyser for at udlede de reducerede og præparerede kontekstdata, der kan bringes i spil på det forretningsoptimale tidspunkt enten ved en systembeslutning eller ved en menneskelig handling. Kilde: Gartner (oversat fra engelsk).

AF SIK CAMBON JENSEN, KMD
Hvad kom først? Hønen eller ægget? Informationen eller konteksten? Hvad eller hvor? Data eller lokation?
GEOFORUM • OKTOBER 2022 11

Kortvisualisering blandt ikke-GIS-kyndige

En af de nye tendenser, vi ser på markedet, er, at kort bliver anvendt stadig mere aktivt af folk uden for de traditionelle GISafdelinger. Kortvisualiseringer bliver i stigende grad en integreret del af Business Intelligence-verdenen (BI), og bliver brugt som en metode til at visualisere data på lige fod med almindelige grafer.

Vi ser, at mange af vores kolleger og kunder visualiserer deres data på kort, så snart de finder en adresse eller et koordinatsæt i deres data. Det kan de nu, fordi værktøjerne er blevet modne nok til, at det er nemt at gøre.

Filtrering med kort i BI

Vi beskæftiger os næsten altid med projekter, der er forankret et sted i den fysiske verden, hvilket gør det oplagt at få sine data vist på et kort. I BI­værktøjerne er en central funktionalitet, at der er interaktivitet mellem visualiseringerne. Brugerne er efterhånden vant til, at de kan trykke på én graf for at filtrere en anden.

På samme måde forventer stadigt flere, at de kan få visualiseret data på et kort, der kan interagere med deres almindelige datavisualiseringer. De kan fx trykke på en kommune på et kort for at få filteret et histogram ved siden af – og den anden vej også, dvs. trykke på en graf for at få filtreret et kort.

Et andet formål end almindelig GIS-analyse

Filtrering med kort i BI adskiller sig fra mere traditionelle GIS­løsninger, da der i disse tilfælde er fokus på datavisualisering, og kortet fungerer på lige fod med andre grafer. BI­løsningerne er på den vis ikke konkurrerende med almindelige GIS­analyser, da de anvendes til et helt andet formål. Vi ser, at folks forestillingskraft for, hvad man kan med en kortkomponent, vokser i disse tider, hvor de får stadig nemmere adgang til selv at arbejde med det. Disse BI­løsninger spredes hurtigt i virksomhederne, da de er meget intuitive at arbejde med, og folk derfor kan interagere med kortkomponenten uden at have dybdegående kendskab til koordinatsystemer, lag og lignende.

På samme tid ser vi, at flere GIS-løsninger begynder at have stærke datavisualiseringskomponenter. Således oplever vi to verdener, der er ved at mødes. I vores optik er fremtiden ikke, at BI og GIS smelter helt sammen, men nærmere, at begge dele får stadigt flere brugere, fordi værktøjerne bliver let tilgængelige.

12 GEOFORUM • OKTOBER 2022

Digitale Tvillinger i rivende udvikling

Fællesnævneren for denne udvikling er, at det aldrig har været hurtigere og nemmere end nu at indsamle store mængder af data og dermed nedbringe tiden i marken til indmåling. I nogle tilfælde kan traditionelle opmålingsmetoder erstattes af Digital Reality.

Inden for hardware fusioneres teknologier som LiDAR, digitale kameraer og GPS på platforme som fx selvflyvende sensorer, robothunde, håndbårne enheder, overvågning og til de større sensorer, der monteres i fly, biler eller togvogne.

Inden for dataprocessering er tendensen, at databehandlingen flytter op i skyen, hvor rådata kan uploades fra marken. Det betyder, at brugeren ikke skal indkøbe eller installere servere og software for at komme i gang. Derved bliver det både nemmere og billigere at skabe egne Digitale Tvillinger. Vi har et eksempel herpå, hvor brugere på abonnementsbasis automatisk vil kunne få etableret punktskyer, 3D mesh­modeller eller tilgå eksisterede 3D bymodeller eller højopløselige ortofotos.

Hvor finder det anvendelse?

Efter at data er indsamlet og processeret, kan resultatet benyttes inden for en lang række sektorer og anvendelsesområder såsom Asset Management, hvor vegetationskontrol, as build­dokumentation af togstrækninger og nye veje eller mængdeopgørelser kunne være eksempler. Inden for klimatilpasning kan det anvendes til hydrologiske højdemodeller, til befæstelseskort eller til placering af vindmølle­ og solcelleparker.

Der er også fine anvendelser inden for byplanlægning, hvor en 3D mesh­model, hvori projekterede byggerier og anlæg er indlejret, kan håndteres i skyen. Tilsvarende har vi eksempler på anvendelse i beredskabet, hvor der kan etableres 3D­modeller i skyen over svært tilgængelige og evt. forgiftede områder eller over sammenstyrtede huse og tunneller.

Vi har eksempler på brug af data i skyen til optimering af 5G­masteplaceringer inden for telekommunikation. Endelig har vi gode eksempler fra brugen i underholdningsindustrien fx til produktion af film og spil, hvor virkeligheden og den kunstige verden blandes sammen. Fx blev vore LiDAR-sensorer brugt til at skabe filmen: ”Star Wars: The Force Awakens”.

Fokus på GIS og ledningsregistrering Inden for GIS og ledningsregistrering har vi også arbejdet med Digitale Tvillinger i mange år. Udover, at den åbne grav nu også kan dokumenteres med en 3D­punktsky, er TV­Inspektioner, LER2, driftsforstyrrelser og de nye DANVA­modeller (DANDAS 3 og DANVAND 2) jo også et udtryk for Digitale Tvillinger, hvor man med en model af virkeligheden kan forbedre beslutningsgrundlaget, og digitalisere og optimere arbejdsgange. Dette medfører betydelige økonomiske gevinster.

Kom forbi Hexagons stand ved Kortdage 2022 og bliv opdateret på de seneste teknologiske landvindinger inden for opmåling, GIS, ledningsregistrering og geodata.

Digitale Tvillinger er et af de områder, hvor der sker en rivende udvikling inden for både hardware, dataprocessering og anvendelse i disse år.
GEOFORUM • OKTOBER 2022 13

Ny brug af carflow-data

Når anlægsarbejdet berører større færdselsårer, påvirker det den daglige trafikafvikling og har en socioøkonomisk slagside. Derfor er det vigtigt at evaluere, hvordan anlægsarbejdet kan gennemføres med færrest mulige trafikale konsekvenser. Hvor længe kan man lukke veje, og hvornår bør det foregå? Hvilken effekt har det at lukke de ramte veje? Hvor skal trafikken ledes hen, mens arbejdet foregår?

Vi har udviklet en webbaseret light GIS løsning til at evaluere omdirigeringsscenarier. Applikationen giver mulighed for at evaluere de trafikale konse kvenser af anlægsprojektet og de valg, der er taget mht. trafikomdirigering.

Fleksibel app til evaluering

Modellen tager udgangspunkt i den eksisterende trafiksituation ved at trække på historiske car flow-data for området, og etablerer en før anlægs projekt-basis. Andelen af omdirigeret trafik estimeres og aggregeres med den eksisterende trafik.

Under hensyntagen til den statistisk etablerede sammenhæng mellem trafikkapacitet og hastig hed etableres et opdateret billede af trafiksituatio nen under anlægsarbejdet. Specielt identificeres de veje, hvor trafikmængden overstiger kapacite ten og dermed, hvor der vil være kødannelse.

Modeller til planlægning

Ved større anlægsarbejde er det vigtigt at evaluere, hvordan omlægningen påvirker trafik mønstret på de omkringliggende veje. Planlæg ningen, hvor forskellige omdirigeringsscenarier evalueres, kan foregå ved brug af detaljerede modeller, der er tidskrævende og omkostnings tunge at opstille. De såkaldt agentbaserede modeller simulerer trafikafviklingen under en række antagelser om distributionen af køretøjer. Der er i stedet behov for light modeller, som også giver mulighed for tættere samarbejde med interessenter.

Udgangspunktet er carflow-data, der giver historisk indsigt i, hvordan trafikafviklingen er foregået, inden anlægsarbejdet er igangsat, og skaber et referencebillede af normal trafikafvik ling. Carflow-data kan særligt bruges til at skabe et statistisk billede af sammenhængen mellem hastighed, trafiktæthed samt køretøjsgennem strømningen på de enkelte veje.

Resultater illustreres på et dynamisk kort, som visualiserer den estimerede trafikfordeling ved anvendelse af de valgte omdirigeringer og veje med kø. Modellen er et light analyseværktøj til at synliggøre og forstå de væsentlige trafikale udfordringer tidligt i anlægningsprocessen.

Vi har bl.a. visualiseret trafiksituationen ved et anlægsarbejde på Frederiksberg. ”Forsyningen har med modellen fået skabt et godt beslutningsgrund lag til at inddrage interessenter i anlægsprojekter”, siger Kristian Beyer, der er chef for Kommunikation og Forretningssupport i Frederiksberg Forsyning, om visualiseringen.

Modellen kan tilpasses andre områder fx som værktøj til lokal trafikanalyse. Når modellen gør det muligt at fokusere indsatsen, vil den også bidrage til at reducere projekternes samlede omkostninger. At gøre udfordringer transparente allerede tidligt i processen støtter desuden en mere målrettet interessentinddragelse.

AF JOHAN HARTNACK, ATKINS Forsyningsselskaberne i Danmark står over for flere større opgraderinger af deres infrastruktur, som nødvendiggør anlægsarbejde med vejlukninger som konsekvens. Ny brug af carflow-data evaluerer omdirigeringsscenarier og minimerer trafikale konsekvenser.
14 GEOFORUM • OKTOBER 2022

Hvad er din civile status?

Jeg er gift med Christina, som driver sin egen konsulentvirksomhed fokuseret på at hjælpe virksomheder med at optimere deres projektkultur. I alt har vi 5 børn, hvoraf de 2 yngste stadig er hjemmeboende.

Hvad er din baggrund?

Jeg er oprindeligt uddannet forstkandidat fra Den kgl. Veterinær og Landbohøjskole, men forlod skovbruget til fordel for IT og GIS efter de første par ansættelser. Siden da har jeg beskæftiget mig med GIS – først centreret om Esri platformen og siden 2016 i høj grad med Open Source GISløsninger.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg valgte oprindeligt skovbruget pga. bredden i faget, som blander naturvidenskab med økonomi, ledelse og meget andet. Man uddannes til generalist snarere end specialist. Men allerede under uddannelsen var der klare tegn på, at mit hjerte brændte for IT og det potentiale, der ligger i en hensigtsmæssig implementering af IT løsninger.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver. Jeg startede min egen virksomhed, Styrke 10, i marts i år. Jeg plejer at kalde mig ’stifter og konsulent’ for dels at signalere, at det er mig, der har startet virksomheden og bestemmer dens retning, men min altoverskyggende opgave er at hjælpe mine kunder bedst muligt som konsulent.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv? Det er vigtigt for mig at kunne se, at de løsninger og sammenhænge, som jeg bidrager til, virkelig gør en forskel. Det er vigtigt, at de løsninger, som jeg er med til at designe og implementere, har et omfang og en udformning, som gør brugerne glade, fordi de kan se, at det bidrager til deres egen og deres kollegers opgaveløsning og til optimal understøttelse af deres arbejdsgange.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Inden for mit felt ser jeg, at det virkelig rykker på to områder: En kraftigt stigende anvendelse af Open Source produkter, som er særdeles kapable og samtidig fjerner en meget væsentlig del af investe ringsbarrieren ift. at tage sit GIS ind på nye felter. Og en stigende anvendelse af de åbne grunddata kombineret med en øget adgang til disse.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Jeg er privilegeret i den forstand, at min indsats næsten altid giver et konkret og umiddelbart pay-off: Hvis kunderne kommer videre, får løst deres opgaver og tænker, at hverdagen er blevet bare en lille smule lettere, så er jeg lykkedes. Og i modsat fald ved jeg, at der er plads til forbedring.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Vi står midt i nogle massive udfordringer som fx etablering af bæredygtighed og mangel på arbejdskraft og ressourcer. Løsningerne er komplekse og kræver brede partnerskaber og samarbejder. Vi skal i den forbindelse blive meget bedre til at udnytte de store datamængder, vi har til rådighed, for at kunne skabe nye løsninger og teknologier. Det ser jeg frem til at være en del af.

Navn Morten Storm Alder 60 år Stillingsbetegnelse Stifter & konsulent Hvor i landet bor du? Kolding Hvor i landet arbejder du? Jeg har udgangspunkt i et kontorfællesskab i Kolding, men har samarbejder og kunder i hele landet.
GEOFORUM • OKTOBER 2022 15
Portræt af et Geoforummedlem

Arrangementer

Nordic webinar on AI

geodata

10. oktober

Tour de GIS

11. oktober i Roskilde

Morgendagens GPS-opmåling og positionering

12. oktober i København

So Ein GIS Ding #6

oktober i København

Tour de GIS

Tirsdag, den 11. oktober kl. 10:00 - 16:00

Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv?

Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?

og hør om, hvordan man bruger GIS

menter og om hvordan det forløb, da Tour de France kom cyklende igennem Sønderborg Kommune.

Deltag i et seminar, og få ny viden om GPS-opmåling og om status på de globale navigationssatellitsystemer som GPS (over en bred kam kaldet GNSS).

Vi skal også høre om hvilken betydning, det kan have på vores arbejde med opmåling, positionering, geodata og integration af disse i dag

især med kig på fremtiden. Der vil være fokus på anvendelse.

se:

Ib Sørensen

Torsdag, den

Sted og tid har altid haft stor betydning for kriminalitet. Det er ofte den vigtigste information efter selve hændelsestypen.

GIS er derfor et vigtigt værktøj i forbindelse med kriminalitetsanalyse og kan bruges til at konkretisere, hvor der er områder med høj kriminalitet.

hvordan

GIS

at skabe trygge byrum.

bl.a.

og tilmelding, se:

Webinar: Kriminalitets-GIS
8. december kl. 09:00 - 11:30 KOMPETENCEUDVALGET
I dette webinar kan du
høre om,
forsikringsselskaber bruger data til risikovurdering og prissætning, og hvordan man kan bruge
og borgerinddragelse til
Program
geoforum.dk/kursus 16 GEOFORUM • OKTOBER 2022
in relation to
25.
Studerendes dag ved Kortdage 2022 16. november i Aalborg Kortdage 2022 16.­18. november i Aalborg Webinar: Kriminalitets-GIS 8. december Se Kompetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus Morgendagens GPSopmåling og positionering Onsdag, den 12. oktober kl. 9:30 - 16:00 KOMPETENCEUDVALGET
og
Sted SDFI Rentemestervej 8 2400 KBH NV Program og tilmelding,
geoforum.dk/kursus Foto:
Kom
til at planlægge store arrange-
Sted Roskilde Festival (Hal 1) Rabalderstræde 7 4000 Roskilde KOMPETENCEUDVALGET

Badevandsvarsling 24/7 - sporing, overvågning og alarmering

Det sker, badevandskvaliteten midlertidigt forurenes, så badegæster skal varsles direkte ved stranden, badesøen eller havnebadet. NIRAS tilbyder et varslingssystem, der sikkert og rettidigt advarer badegæsterne med digital overvågning og automatisk formidling.

Varslingssystemet opsamler data, visualiserer, beregner, kommunikerer, kombinerer med eksisterende loggere og varsler direkte, når badning frarådes. Naturligvis 24/7 inkl. ferie, helligdage og sygedage.

Lad NIRAS rådgive dig om varsling, risikovurdering, kildesporing, de rigtige sensorer og opsætning heraf, og få den gode digitale kommunikation hele vejen rundt. Du opnår en attraktiv badestrand, der kan sætte kryds ud for klimavenlig, tryghed og et højt serviceniveau. Du kan varsle dine badegæster digitalt blandt andet via SMS, APP, Forumtavler, website m.m.

Kontaktperson: Anni Offersgaard

Telefon: 4299 0309

Email: aoff@niras.dk

Hjemmeside: https://niras.dk/sektorer/miljoe/badevand/

KMD Cognito understøtter forsyningernes digitale strategi

KMD Cognito har udvidet datakataloget med energidata fra KMD EnergyKey Insight. Med disse data kan forsyningerne understøtte forretningen med:

- Ledelsesinformation & rapportering, herunder klimaregnskaber

- Dashboards internt & eksternt

- Energiledelse & optimering

- Udstille data til andre leverandører & applikationer

- Automatisering

- Data Mining

- Udvikling af AI & Machine Learning-modeller

Data er modelleret i en dimensional model og forberedt til jer, så I let kan importere dem til jeres rapporteringsværktøjer (BI-værktøj). Data inddeles i målbare, kvantitative data og beskrivende dimensioner.

Energidata leveres også i en relationel model, så jeres dataspecialister og Data Scientists får adgang til data i et temporalt format, der er tilpasset arbejdet med automatisering, og som spiller sammen med alle øvrige datasæt i KMD Cognito.

Kontaktperson: Sik Cambon Jensen

Telefon: 2510 4151

Email: sca@kmd.dk

Hjemmeside: https://kmd.dk

Køb Bentley-licenser hos Geopartner

Nu kan du købe dine licenser til Bentley-software direkte hos Geopartner.

Bentley leverer innovativ software til at fremme verdens infrastruktur –til opretholdelse af både den globale økonomi og miljøet.

Vi er autoriserede forhandlere, som kan hjælpe dig til at få købt lige netop den type Bentley-licens, der passer bedst til dit behov. Som Bentley Channel Partner tilbyder vi kurser, rådgivning og udvikling af målrettede løsninger til netop din virksomhed, så du kan få det fulde udbytte af Bentleys mange gode produkter. Med kompetent rådgivning kan der være mange penge at spare ved at vælge den rigtige licens fra start.

Kontakt Dennis Nygaard Høyer på tlf. 5353 5823 og få netop den licens, der passer bedst til dit behov.

Kontaktperson: Dennis Nygaard Høyer

Telefon: 5353 5823

Email: dnh@geopartner.dk Hjemmeside: https://geopartner.dk

LER2-webinar tirsdag, d. 25. oktober kl. 09:00-10:30

Hexagon afholder webinar om erfaringerne med udrulning af LER2-løsning. Emner som mapning til LER2, håndtering af koter, oprindelse, fareklasse og udtagelse til manuel behandling vil blive drøftet indgående.

Webinaret omfatter også en demonstration af løsningen. Hexagons G/ LER2-løsning er uafhængig af GIS-platform, håndterer konvertering fra vilkårlig datamodel til LER2-datamodel, er baseret på Open Source og kan installeres hos forsyningen eller afvikles i skyen (Cloud).

G/LER2 henter automatisk graveforespørgsler hos LER2 og sender svar tilbage i LER2-format samt evt. tilknyttede filer. Når forsyningen selv laver forespørgsler i forbindelse med planlægning eller gravearbejde, hentes de også ned automatisk og kan via WFS åbnes og vises i et vilkårligt desktop- eller web-GIS. Deltagelse er gratis.

Tilmelding: go.hexagonsi.com/ler2

Kontaktperson: Jackie Sandgård

Telefon: +45 5214 1535

Email: jackie.sandgaard@hexagon.com

Hjemmeside: https://hexagonsi.dk

GEOFORUM • OKTOBER 2022 17 NYT FRA VIRKSOMHEDERNENYT FRA VIRKSOMHEDERNE

Samlet dataplatform til alle inden for ejendomsmarkedet

ReData er en løsning, som giver dyb indsigt i hvad, der dag for dag rører sig i det kommercielle ejendomsmarked. Løsningen er baseret på en omfattende indsamling og validering af data om ejendomstransaktioner. Som supplement hertil har Septima leveret modulet OneDoor til ReData.

OneDoor samler alle relevante offentlige data ét sted: BBR-data, plandata, handelspriser, ejerinformationer på både privatpersoner og selskaber og meget mere. Det er let at få overblik over hvem, der ejer hvilke ejendomme og virksomheder. Relationer tegnes op grafisk, så selskabsstrukturer bliver tydelige.

OneDoor i ReData kan med fordel anvendes af alle, der arbejder professionelt med ejendomme i både privat og offentligt regi. OneDoor er den lette, overskuelige og sammenhængende adgang til grunddata. Adgang til OneDoor i ReData kan købes uafhængigt af de øvrige ReData-moduler.

Læs mere på redata.dk/onedoor eller kontakt os.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 9132 6940

Email: bo@septima.dk

Hjemmeside: https://septima.dk

cFlow - En samlet digital platform, der giver overblik over sagsbehandlingen

Med cFlow samles sagsbehandlingen ét sted, hvor medarbejdere nemt kan tilgå og arbejde med deres specifikke sager. Platformen giver et nemt overblik over sagsbehandlingen, både for den individuelle medarbejder og for ansvarlige, administratorer og ledelse.

Hjælper med at organisere, styre og dokumentere din sagsbehandling cFlow understøtter opsætning af flere forskellige sagsbehandlingsflows i ét og samme system. Her kan processer og sagsbehandlingsaktiviteter opstilles og dokumenteres og ændres løbende for at tilpasse arbejdsgangene til virksomhedens skiftende behov.

Alle arbejdsgange og workflows gemmes i systemet med fuld historik, så både nuværende og tidligere arbejdsgange hurtigt kan dokumenteres.

cFlow kan anskaffes under SKI’s rammeaftale 02.18.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: 5251 9357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com

Hjemmeside: https://atkins.dk/det-kan-vi/digitale-loesninger

Det sker hos Geoinfo Kurser, Årsmøde og Kortdage

Dansk Esri Konference

Der er nu åbent for tilmelding til forårets største GIS-konference, Dansk Esri Konference 2023. Husk, at du får 1.000 kr. i rabat, hvis du får godkendt et abstract.

Torsdags Tech Talk

Husk Geoinfos Torsdags Tech Talk sidste torsdag i oktober, hvor Din Forsyning viser en spændende løsning, hvor alle deres ledningsdata er i 3D, og derfor kan vises i en ArcGIS Enterprise-scene.

GIS-kurser

Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Læs mere om vores arrangementer og tilmeld dig på geoinfo.dk.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 6155 5803

Email: DortheE@geoinfo.dk

Hjemmeside: https://geoinfo.dk

Efteråret er så småt over os, og du kan se frem til en række spændende aktiviteter.

Få skærpet dine færdigheder på et af efterårets kurser i FME eller Spatial Suite. Læs mere her: https://www.sweco.dk/ydelser/digitale-loesninger/ kursuskatalog/

Sweco afholder fælles årsmøde for alle brugere af vores produkter DriftWeb, Park og RoSy den 25. - 26. oktober i Middelfart. Vi sætter digital drift og forvaltning på agendaen med spændende indlæg og drøftelser om håndtering af driftdata, korttjenester og specifikke opgaver inden for grøn drift.

Sweco deltager i Kortdage 2022, som løber af stablen den 16.-18. november i Aalborg. Sæt allerede nu kryds i kalenderen – vi glæder os til at møde dig på Swecos stand nr. G7.

Kontaktperson: Lea Taggaard

Telefon: 2023 7393

Email: lea.taggaard@sweco.dk

Hjemmeside: https://sweco.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE 18 GEOFORUM • OKTOBER 2022

Stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller

Mølbak Landinspektører A/S laver nøjagtige og detaljerede stedsregistreringer og 3D bygningsmodeller.

Bygningsmodellerne bruges direkte i FM-systemer af arkitekter, rådgivere og bygherrer og laves i overensstemmelse med danske standarder fx DiKon, Molio.

I Åbenrå Kommune har vi scannet og modelleret et bygningskompleks med skole, SFO og børnehave. Scanningerne var grundlag for den ønskede 3D model, som kommunen bruger til at forbedre og opgradere deres FM og driftssystemer. Med vores erfaring inden for Scan-2-BIM-projekter rådgav vi kommunen til at finde en behovsorienteret løsning og hjalp med at udarbejde en kravsspecifikation, så modellen levede op til kommunens forventninger.

I 2022 har vi indtil videre scannet mere end 100.000 kvadratmeter fordelt ud på forskellige projekter og kunder.

Kontaktperson: Lone Hendriksen

Telefon: 2910 3941

Email: lsh@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk

GeoAtlas Study i drift

GeoAtlas Study, som er studie-versionen af den professionelle GeoAtlas Live, er lige blevet lanceret i august 2022. Det betyder, at alle gymnasier og ungdomsuddannelser nu får adgang til et online værktøj med masser af info om geologi (boringer, lagdeling, modeller mv.).

Der er allerede i løbet af den første måned kommet mere end 40 skoler på platformen. Udover geologien findes en lang række andre offentligt tilgængelige datalag om klima, energi og natur.

Platformen er bygget op om en række læringsforløb, som kan bruges direkte i undervisningen, med aspekter som grøn omstilling, klimatilpasning og grundvandforurening.

Læringsforløbene er bygget op om en funktion, vi kalder GeoPedia (en slags geologisk wikipedia). Geo har udviklet platformen de seneste to år i samarbejde med en række lærerkræfter og Novo Nordisk Fonden.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard

Telefon: 3174 0188

Email: mrm@geo.dk

Hjemmeside: https://geo.dk

Nye droner og SORA

Dronelovgivningen har affødt ændringer i vores mulighed for at indsamle data fra luften. Noget er blevet lettere - f.eks. de meget små droner under 250 gram - mens andet er blevet mere kompliceret.

Siden 2015 har vi fløjet kortlægningsdroner fra schweiziske senseFly. Virksomheden er netop solgt til amerikanske AgEagle, som viderefører og udvikler deres linje af eBee-droner. eBee-dronen har som den første drone i verden opnået EASAs C2-certifikat.

Vi forventer at få vores første C2-certificerede drone leveret i oktober og er gået i gang med SORA-ansøgningsprocessen. Med en SORA og nye eBee-droner kan vi udføre kortlægningsopgaver, der skubber til grænserne for, hvad der før var muligt.

HUSK: Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 7026 9426

Email: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: https://kortomatic.com

NYT FRA VIRKSOMHEDERNENYT FRA VIRKSOMHEDERNE
GEOFORUM • OKTOBER 2022 19
Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen. Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere. K RTOMATIC

Har du fået tilmeldt dig Kortdage?

Omkring 600 af dine kolleger i geodata-branchen har allerede sikret sig en plads. Du kan som altid få det fulde overblik og læse programmet og abstracts på www.kortdage.dk Vi glæder os til at se dig i Aalborg! www.kortdage.dk/tilmelding
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.