Et styrkeforhold under udvikling

AF HENRIK SKOV ULDALL OG ALLAN LARSEN, LIFA

Det er stadigt for få, der får udforsket potentialerne i dataunderstøttelse af beslutningsprocesserne. Også selvom argumenterne hober sig op: Frikøb af grunddata, oprettelsen af datahubs, udarbejdelsen af datastrategier, samt forskellige managementtermer som dataunderstøttelse og governance.

Dataagendaen udfolder sig i disse dage for fuld udblæsning i det off entlige Danmark. Også i geodatabranchen opleves transitionen bl.a. med retlige geodata og øget fokus på aktualitet og kvalitet af vores grunddata. Den nye agenda fordrer, at hele branchen spiller en central rolle i fremtiden.

Først og fremmest skal vi have positioneret GIS kompetencer i de forvaltninger og fagområder, der sidder med morgendagens opgaver med klima, demografi og energi. Pt. sidder mange af os i tekniske forvaltninger og arbejder på toppen af en lang historik med dataunderstøttelse. Typisk endda foran andre forvaltningsgrene i mindsettet med at eff ektivisere og arbejde smartere med data.

På trods af succesen i egen forvaltning er GIS nok ikke specielt tydeligt positioneret i andre forvaltningsgrene. Undtagelser fi ndes, men så er positionen måske personafhængig og dermed skrøbelig.

Hvis vi som branche sammenligner os med de traditionelle epicentre for ledelsesinformation, ses det, at de mere BIfunderede datateams ofte er langt stærkere positioneret på tværs af forvaltninger. Man er tættere på den centrale administration, og er ofte det primære valg, når sandheden i tal efterspørges internt i kommunen. Man ser endda eksempler på et demogosforhold mellem fagligheder og forvaltningerne. Som regel er dette baseret på manglende viden om den anden parts fortræff eligheder.

Dette scenarie betyder ofte, at GISkompeten cerne i dag bliver den lille i det store spil – styrkeforholdet mellem parterne og mængden af kontakter ud i organisationen er simpelthen for ulige. Dette misforhold fordrer bestemt ikke synergieff ekten og det fælles spring fremad.

Den nye grunddatamodel og de mange systemiske omlægninger, den aff øder, skaber en gylden mulighed for at gøre sine GIShoser grønne for BIfunktionerne. Med den nye virkelighed er relationen mellem adresser og distrikter – som det eneste rigtige – baseret på geografi ske data. Dermed er det et simpelt, men vigtigt skridt imod øget værdiskabelse igennem en klassisk GIStanke.

Men hvorfor ikke gribe chancen for at gøre GIS til en langt mere integreret del af BIsystemets datamodel? Hvis vi blot løser problemet uden at tilbyde mere og andet, end modtageren er vant til, aftager eff ekten og bevidstheden om lyksalig hederne i GIS nok ganske hurtigt. Fremtiden og behovet er der – lad os arbejde sammen om at indtage en central placering i vores respektive organisationers dataepicentre ved at arbejde målrettet med opgaven fremover. Dialogen lander naturligt i regi af Geoforum, men vi skal alle bidrage med alt fra smarte dataløsninger til faglig sparring.