SØREN LORENZEN
Høj sangen EKSISTENSEN
Højsangen … læst af Søren Lorenzen
Eksistensen
Indhold
Bogen uden Gud
7
Bogen uden fædre
15
Stederne
23
Hastighederne
31
Afstandene
37
Beskrivelserne
45
Handlingerne
57
Kærligheden og døden
63
Bogen uden Gud Højsangen begynder ambitiøst. Ikke nok med at den første sætning i en række af digte om berusende kærlighed indledes med en sensuel imperativ, der river læseren direkte ind i en verden af våde kys, dragende elskov, eksotiske dufte og fantasifulde metaforer; den hebraiske titel på bogen er intet mindre end “Sangenes sang”. Ifølge overskriften er Højsangen altså ikke en vilkårlig sang fyldt med intetsigende lyrik, men den allerbedste sang, der nogensinde er blevet til. Bogen sætter barren højt. Når jeg som bibellæser tænker på, at samlingen af kærlighedsdigte befinder sig på bare nogle enkelte siders afstand af Salmernes Bog i Det Gamle Testamente, så er Højsangens insisteren på sin egen vigtighed nærmest lidt fræk – lidt ligesom indholdet. For eksempel kan man i Højsangen 7,4 læse om bryster som hjortekalve, hvilket uden tvivl skal forstås som en intim, men dog (efter min ydmyge mening) lidt besynderlig, ros af kvindens betagende krop. Og der findes mængder af sådanne frække og finurlige kropsbeskrivelser i Højsangens medrivende poesi. Selvom Højsangens titel er i bestemt ental, er det ikke bare en enkelt sang, men en samling af kærlighedsdigte, der hovedsageligt indeholder to roller: en 7
kvinde (“min kæreste”) og en mand (“min elskede”), der synger til og om hinanden. Bogen skiller sig derfor ud fra mængden af tekster i Bibelen, da den omhandler noget helt andet og kropsnært end konger, templer, dyreofre og profeter. I titlen finder man også Salomos navn. Nogen har altså tilskrevet samlingen af digte den polygame Kong Salomo, men den lidt eventyrlige konge har nok aldrig haft en finger med i spillet, da digtene så dagens lys. Salomo fungerer som et fortælleredskab, ikke som en forfatter. Han dukker op i luksuriøse bryllupsbeskrivelser (Højs 3,6-11), men også i afvisende vendinger (Højs 8,11-12). Højsangen har derfor en observerende afstand til Salomo, hvor læseren ser ham som en brudgom, men også som en gut, der er omgivet af lidt for mange kvinder (tusind, for at være helt præcis). Desuden er Højsangen ikke en historisk beskrivelse af jernalderens Palæstina. Hvis man leder efter biografiske detaljer om Salomos liv, realistiske fremstillinger af jernalderfamilier eller detaljerede beskrivelser af byer og landområder, så søger man forgæves i Højsangen. I forskningen blev Højsangen tidligere læst som et drama, hvor man følger den samme kvinde og mand på deres poetiske rejse gennem forelskelsen. Det har dog ændret sig i dag, hvor man forstår Højsangen som en samling af flere adskilte digte, en slags kærlighedsantologi, der beskriver, hvordan forelskelsen, kærligheden og elskoven kan blive længselsfuld, berusende og udmattende. Det er altså ikke nødvendigt at klemme en sammenhængende fortælling ud af Højsangens poesi. Flere af temaerne og metaforerne 8
i digtene minder desuden om gammel egyptisk og sumerisk kærlighedspoesi, så måske er nogle af Højsangens digte bare lokale, israelitiske udgaver af internationale hits, der beskriver, hvordan det er at være et forelsket menneske. Hvor og hvornår digtene er blevet til er svært at sige, men Højsangens temaer er sted- og tidløse. Mange kan nemlig nikke genkendende til beskrivelsen af forelskelsen. Der er selvfølgelig et svært gennemskueligt billedsprog, som kan give forståelsesproblemer (for eksempel den med brysterne og hjortekalvene), men hvis man får lirket noget af metaforsproget op, så resonerer Højsangen stadig hos læsere i dag. Eller det gør den i hvert fald hos mig. Den første gang, jeg læste i Højsangen, var det sammen med de andre fnisende efterskolevenner, som syntes, at bryster som vinstokkens klaser (Højs 7,9) var noget af det sjoveste og skøreste, man kunne finde i Bibelen. I dag er det nok en lidt tarvelig ros at sende i retning af den, man elsker. Det er nærmest, som om øjnene løber gennem køkkenet for at finde en passende sammenligning: “Dine bryster er som en… en… (øjnene falder på en kaffekande, en kartoffelmad, en håndvask)… en vindrueklase!” Fantastisk, en sammenligning, der sad lige i skabet! Flot, Søren. De mange sammenligninger i Højsangen giver derfor mere mening, hvis man lige får en fornemmelse af billedsprogets byggeklodser. Men selvom mit efterskole-jeg syntes, at Højsangen både var en smule for meget og fyldt med grinagtige metaforer, så var der alligevel noget dragende ved 9