Et materiale til konfirmationsforberedelsen Vejlederens bog
Merethe Jørgensen Hasse Neldeberg Jørgensen RPF
Illustrationer: Lars Ravn
1, 2 … TAL OM TRO
– 1 –
1,2... tal om tro – Et materiale til konfirmationsforberedelsen – Vejlederens bog ISBN: 978 87 7495 189 6 Tekst: Merethe Jørgensen og Hasse Neldeberg Jørgensen Omslagsillustration: Lars Ravn Forlagsredaktion: Ingrid Ank © 2011 Merethe Jørgensen, Hasse Neldeberg Jørgensen og RPF-Religionspædagogisk Forlag Tryk: ScandinavianBook, Aarhus
RPF-Religionspædagogisk Forlag Frederiksberg Allé 10 DK – 1820 Frederiksberg C www.rpf.dk Udgivet med støtte fra Foreningen Plan-Danmark
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN og kun inden for de i aftalen nævnte rammer
– 2 –
Merethe Jørgensen og Hasse Neldeberg Jørgensen
1, 2…
TAL OM TRO Et materiale til konfirmationsforberedelsen Vejlederens bog
– 3 – RPF
Religionspædagogisk Forlag
– 4 –
Indhold Forord
7
Tal
9
Hellige tal
10
Tro og overtro
13
Sådan gør man
15
Facitliste
23
Supplerende materialer
43
– 5 –
– 6 –
Forord Når konfirmander får stillet spørgsmålet, om de kan forbinde nogle af tallene fra 1 til 12 med kristendom, ser de sikkert umiddelbart undrende ud, indtil en prås går op for dem: »Nå ja – de 3 vise mænd.« Og flere slutter sig til med forslag. Ofte skal de kun ledes på vej med ganske enkle spørgsmål som f.eks »Hvor mange søndage er der i advent?« Og så råber de næsten i munden på hinanden »4!« 1, 2… tal om tro er en ramme til samtale om kristendommens begreber, fortællinger og persongalleri, hvor tal er omdrejningspunktet. Det er et værktøj til både leg og læring og en hjælp til at huske ved at gøre et antal cifre til knager, man kan hænge sin forståelse af kristendommens indhold op på. Det er et brugbart instrument, når man skal orientere sig og navigere i forhold til både visuelle og abstrakte sammenhænge og en hjælp til at skabe en lidt skæv vinkel på mængden af oplysninger, som konfirmanderne møder. Samtidig har tilgangen den fordel, at konfirmanderne allerede tidligt i forløbet får en god fornemmelse af, at de jo slet ikke er på bar bund med hensyn til viden om kirke og kristendom. Materialet består af et arbejdshæfte til konfirmanden, illustreret af billedkunstneren Lars Ravn, og en vejledning til underviseren. Arbejdshæftet er konfirmandens eget, for meningen er, at konfirmanden selv skal udfylde de blanke sider undervejs i forløbet. Herved får konfirmanden samtidig en flot bog om tro og kristendom og et varigt minde. At beskæftige sig med kristendommens mange begreber, fortællinger og billeder via et tal vil ofte byde på overraskelser. Overraskelser for konfirmanderne, men ofte også for únderviseren. For konfirmanderne vil bidrage med sjove indfald og skæve betragtninger, og muligheden for at diskutere grænselandet mellem tro og overtro, kultur og kirke, opstår ofte spontant. God arbejdslyst! Merethe og Hasse N. Jørgensen – 7 –
– 8 –
Tal Tal er cifre, genkendelige i grafisk udformning. Men tal gengives også med bogstaver. Sådan ser vi det altid i Bibelen, både Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente. Tal er angivelse af mængde og størrelse: meget, mere, mest Stor, større, størst. Lang, længere, længst. I forhold til både kristendommen og andre religioner benyttes tal (antal) som angivelse af noget særligt. Tallene – og her menes som regel antallet – bliver ladet med en symbolsk værdi. Et symbol, der går igen i mange sammenhænge og fortællinger, og dermed tjener som pejlemærke for og identifikation af, hvad det er, man møder; i de bibelske tekster, i kunsten, i talemåder. Vores 10-talssystem, de arabiske tal, stammer fra Kina og Indien, hvor man bl.a. kan finde det i hindukulturen omkring år 200 f.Kr. Disse talsymboler nåede til Vesteuropa omkring år 1000 via det arabisk dominerede Spanien. Indtil da havde man gennem århundreder benyttet romertal, men omkring midten af 1200-tallet blev systemet taget i brug af bl.a. italienske købmænd og bankfolk. Den romerske digter Vergils udsagn Numero Deus impare gaudet (Gud foretrækker ulige tal) er blot et af utallige eksempler på den betydning, måske magi, der gennem århundreder har været tillagt tal. I antikken var den almindelige opfattelse, at de ulige tal var de lykkeligste. Givetvis inspireret af de tal og antal man kendte i samtidens mytologi og religion: Jupiters tredelte tordenkile, Neptuns tredelte fork, de tre gratier og de tre furier – og ugens syv dage. En tidsinddeling, der rækker tilbage til sumererne. De beregnede for 6000 år siden månens faser til at vare syv dage (hvilket er næsten rigtigt). Det var også dem, der inddelte året i tolv måneder på hver 30 dage. Problemet med, at ’regnestykket’ ikke gik helt op, løste de ved at indføre en 13. måned hvert sjette år. Den kristne talsymbolik indledtes med kirkefaderen Augustin (354-430), bl.a. i det berømte værk Om Guds stad, hvor han skriver om det såkaldt perfekte tal seks: »Seks er en række perfekt i sig selv, og ikke fordi Gud skabte alle ting på seks dage, men snarere det modsatte er sandt. Gud skabte alle ting på seks dage, fordi antallet er perfekt.« – 9 –