Eksistenslaboratorium af Maria Baastrup Jørgensen og Majbritt Fuder Normann Nielsen
E k s i s t en s en
Forord Hvorfor Eksistenslaboratorium? Når vi rammes af sygdom, rammes både vi og vores nærmeste også på eksistensen. Overvejelser om mening, afmagt, livsmod, død, håb etc. kan pludselig blive meget nærværende. Når vi kommer i kontakt med sundhedsvæsenet kommer vi derfor ikke kun med vores sygdom, men også med alle vores dertil hørende eksistentielle overvejelser. Dét lægger pres på den sundhedsprofessionelle, der mødes af stadigt stigende krav og forventning om forbedring af støtten til patienter og pårørende. Både når det gælder den fysiske pleje, men også i forhold til de mere personlige og eksistentielle sider af livet med sygdom. Mange sundhedsprofessionelle føler sig udfordrede i mødet med et eksistentielt ramt menneske, fordi dette møde kan ’virke for tungt og for svært at gå ind i’, som en sygeplejerske har udtrykt det. Idealet for den sundhedsprofessionelle er at være i stand til at gå ind i den svære eksistentielle samtale, da det netop opleves som en væsentlig del af fagligheden, men i praksis er det langt fra tilfældet. Med Eksistenslaboratorium ønsker vi at give sundhedsprofessionelle et rum til refleksion - en mulighed for at udforske, hvad der også er på spil, når mennesker rammes af sygdom.
Eksistenslaboratorium
Tak til TrygFonden og Region Hovedstadens Uddannelsesenhed for støtte til at udvikle og udgive materialet samt projektgruppen og alle, der har deltaget i og bidraget til Eksistenslaboratorium. En særlig tak til Egil Bargfeldt for at bidrage til bogen med engagement, konstruktiv kritik og gode indspark.
4
Indledning Eksistenslaboratorium – fra projekt til undervisningsmodel Eksistenslaboratorium er et undervisningsmateriale, der skal styrke sundhedsprofessionelle i deres arbejde med eksistentiel støtte til patienter og pårørende. I Eksistenslaboratorium arbejdes der blandt andet med at få justeret egne forventninger og forestillinger i relation til ’den svære samtale’ og med den sundhedsprofessionelles egne oplevede barrierer i forhold til at indgå i eksistentielle samtaler. Det kan fx være: manglende afklaring om egne eksistentielle grundantagelser, manglende naturligt sprog om eksistensen, manglende tid til at yde eksistentiel støtte eller manglende viden om eksistentielle temaer. Materialet er blevet til på baggrund af et pilotprojekt i et afsnit i Onkologisk klinik på Rigshospitalet, hvor en arbejdsmiljøundersøgelse flere gange havde haft negative udsving på et parameter, der omhandler håndtering af følelsesmæssigt belastende situationer, og hvorvidt arbejdspladsen gør en indsats for at støtte personalet i at håndtere disse situationer. Ledelsen havde forsøgt tiltag som kommunikationstræning og supervision for at gøre deres personale bedre i stand til at takle sådanne samtaler og dermed forbedre arbejdsmiljøet. Tiltagene havde imidlertid ikke haft den ønskede effekt, og ledelsen var derfor meget interesseret i at være med i Eksistenslaboratorium som pilotprojekt. Pilotprojektet dannede afsæt for udførelse af Eksistenslaboratorium som et udviklingsprojekt støttet af Trygfonden, hvilket muliggjorde at videreudvikle og brede tilbuddet ud til flere afdelinger på tværs af Rigshospitalet, Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler samt for personale på Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune. I projektperioden deltog (ud over forfatterne) hospitalspræsterne Birgitte Bjørn Stimpel og Henning Nabe-Nielsen samt religionssociolog Egil Bargfeldt i udførelsen og udviklingen af laboratorierne. Undervejs i projektperioden blev projektgruppen kontaktet af en arbejdsgruppe nedsat af Følgegruppen for det Tværsektorielle program i Region Hovedstaden, fordi de havde vurderet, at der er et særligt behov for kompetenceudvikling i den eksistentielle samtale for sundhedsprofessionelle på hospitaler, i kommuner og i almen praksis. De foreløbige erfaringer fra Eksistenslaboratorierne overbeviste arbejdsgruppen om, at Eksistenslaboratorium kunne udvikles til at give den sundhedsprofessionelle dette kompetenceløft. I samarbejde med Region Hovedstadens uddannelsesenhed er der uddannet 29 laboratorieledere på tværs af hospitals- og primærsektoren i foråret 2017. Disse laboratorieledere er nu i gang med selv at facilitere Eksistenslaboratorium for sundhedsprofessionelle. Der er ligeledes gennemført Eksistenslaboratorier for sygeplejestuderende. Materialet er grundigt gennemarbejdet og afprøvet i mange forskellige sammenhænge, og øvelserne i materialet er blevet til med udgangspunkt i de erfaringer og resultater, som vi har opnået i både projektperioden og i samarbejdet med Region Hovedstadens uddannelsesenhed.
Udgangspunktet for arbejdet i laboratoriet er deltagernes erfaringer fra deres daglige kliniske praksis. De eksistentielle temaer, der tages op, bliver en prisme, der spejler
Indledning
Tydelig forbindelse til hverdagen
5
og bryder disse erfaringer. Dermed indlejres de i deltagernes egen erfaringshorisont og bliver lettere at omsætte i praksis. Eksistenslaboratoriets oplæg og øvelser har fokus på at stimulere deltagerne til at undersøge og forholde sig reflekterende til deres konkrete erfaringer. Tidligere forløb og evalueringen af disse peger i retning af, at Eksistenslaboratorierne giver god mulighed for netop at koble læringen i laboratorierne med klinisk praksis.
Ud af værktøjskassen I takt med den sundhedsfaglige specialisering er bestemte begreber og forestillinger om det sundhedsprofessionelle arbejde blevet dominerende. Det er i høj grad effektivitet og fremdrift, der prioriteres – frem for eftertanke og refleksion. Værktøjer og teknikker synes ofte at fungere som forskrifter for, hvad den sundhedsprofessionelle kan gøre for at håndtere de situationer, han eller hun befinder sig i. Eksistenslaboratoriet er et forsøg på at bryde med den instrumentalisering af den pædagogiske og uddannelsesmæssige tænkning og aktivitet, der præger opfattelsen af professionel viden. Udvidelse af ens faglige værktøjskasse kan i mange sammenhænge give god mening – som fx forskellige kommunikative greb for at sætte rammerne for en samtale i fællesskab med patienten. Værktøjet har dog nogle begrænsninger, når man arbejder med eksistentiel støtte, fordi værktøjet ofte knytter sig til en vis grad af forudsigelighed og kontrol – og derfor sjældent egner sig til uforudsigeligheden i mødet med det eksistentielt ramte menneske. Dette møde kræver mod, nysgerrighed, indlevelse, empati m.m. Eksistenslaboratorium forsøger at skabe et rum for refleksion over nogle af disse egenskaber og ansporer til i højere grad at se bort fra (op fra) diverse værktøjskasser. Deltagerne stimuleres til at reflektere over de grundlæggende og ofte implicitte antagelser, normer, værdier og strategier, som deres umiddelbare tænkning og handling i sundhedsarbejdet baserer sig på. Denne grundlæggende refleksion er afgørende for, at man kan vurdere og måske revidere den måde, man tænker og handler på.
Rent praktisk Sammenhængen
Eksistenslaboratorium
Eksistenslaboratorium er som udgangspunkt udviklet til sundhedsfagligt personale på tværs af sektorer. Materialet kan anvendes til alle, der på den ene eller anden måde arbejder med sygdom og sundhed både i kommuner og på hospitaler. Nogle af øvelserne vil også kunne bruges i anden sammenhæng.
6
Rammerne Erfaringerne fra tidligere laboratorieforløb har vist, at det er væsentligt, at projektet har ledelsesmæssig interesse og opbakning, og at deltagerne forud for laboratorieforløbet har fået information om, hvad Eksistenslaboratorium er for en størrelse. På side 130 kan findes inspiration til ’Information om Eksistenslaboratorium’ til fx afdelingsledelse og ’Invitation til deltagere’. Et laboratorieforløb består af 3 laboratorier a 2 timers varighed med ca. tre ugers
mellemrum. Holdstørrelse: 6-8 deltagere. • Lokalet skal helst passe til antallet af deltagere, og deltagerne skal have mulighed for at sidde omkring et bord. • Der serveres kaffe/te og gerne lidt frugt, sødt eller andet. • Vær opmærksom på, at der i forbindelse med flere af øvelserne skal bruges flipover/tavle, mulighed for at vise filmklip fra Youtube samt evt. nogle sakse. Øvrige materialer findes som arbejdsark her i bogen • Husk at indlægge en kort pause i løbet af de to timer. Hvis Eksistenslaboratorium ikke kan afvikles over tre gange a to timer for 6-8 deltagere, kan nogle af øvelserne fra materialet også fint bruges i forbindelse med fx enkeltstående temadage for et højere antal deltagere.
Laboratoriegenren Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der undersøges, udvikles og eksperimenteres, og derudaf opstår læring. Øvelser og oplæg i laboratorierne er en ’irritationsform’, der har fokus på at udfordre deltagernes forestillinger om eksistentielle aspekter. Laboratoriet er altså ikke et klasserum. Men nærmere et refleksionsrum. Og det har selvfølgelig betydning for laboratorielederens rolle:
Laboratorielederen
Indledning
Hvem kan lede laboratoriet? Laboratorierne har hidtil været ledet overvejende af hospitalspræster, men også af sognepræster, psykologer – og enkelte med sundhedsfaglig baggrund, som har stor klinisk erfaring samt erfaring med undervisning i sundhedssektoren. Laboratorielederen skal kunne bidrage med et kritisk, refleksivt perspektiv på sygdom og sundhed – herunder også gerne på selve sundhedsvæsenet. Laboratorielederen bør være i stand til at kaste et blik på sundhedsvæsenet, der både rummer et ’indefra’ og et ’udefra’ perspektiv. Det er selvfølgelig også muligt at være to om at lede et laboratorium. Det kunne oplagt være to, der bidrager med hver deres perspektiv. Endelig er det væsentligt, at laboratorieleder har solid erfaring med eksistentielle samtaler; en erfaring, som kan sættes i spil i laboratorierne. Hvordan ledes laboratoriet? Man skal ikke tænke sig laboratorielederen som ’underviser’ i traditionel forstand. Som laboratorieleder fungerer man nærmere som en god vært, der har ansvaret for rammerne og den gode samtale. Som når man har inviteret til en god middag. Dét at man ikke ’underviser’ er dog ikke ensbetydende med, at man bare læner sig tilbage – man er ikke fluen på væggen, men deltager naturligt i samtalen på lige fod med ’gæsterne’ og bidrager med sine egne erfaringer og sit blik på sammenhængen. Værten trækker naturligt på eget fagligt og erfaringsbaseret ’bagkatalog’ og sætter dette i spil i samtalen. Til en god middag hører også nogle gode gæster, og derfor skal deltagerne vide, at der ikke er rigtige og forkerte svar i laboratoriet, man piller ikke hinanden ned – man skal gerne gå derfra opløftet og ikke nedpillet. Dog kan man godt risikere at blive udfordret af værten. Værtens rolle er at fungere som katalysator for, at noget kan ske, og dette kan også være ved at irritere/drille lidt og derved udfordre gæsterne til at forholde sig undersøgende og reflekterende til deres egne, konkrete erfaringer. Dét skal selvfølgelig alt sammen ske i en ordentlig og respektfuld atmosfære.
7
Og deltagerne skal gøres opmærksom på, at dét her er et laboratorium, hvor der eksperimenteres med ”hvad nu hvis” og ”forestil jer at” osv. Og det handler om at forholde sig åbent til det, der sker i laboratoriet. Der vil være nogle skift i løbet af et laboratorium – mellem de forskellige øvelser. Og dér gælder det som laboratorieleder om ikke hele tiden at ville evaluere og konkludere og binde ende og runde af. Det er ikke laboratorielederens opgave at sikre, at deltagerne går fra laboratoriet med klare svar og nye retningslinjer – men snarere med flere spørgsmål og ikke mindst perspektiver end dem, de ankom med.
Om materialets opbygning
Eksistenslaboratorium
Til Eksistenslaboratorium knytter sig en række øvelser med tilhørende materialer. Det fremgår af indholdsoversigten, hvilke øvelser der er særligt velegnede til hhv. første, andet og tredje laboratorium. Man kan som regel nå 3-4 øvelser i et enkelt laboratorium. Det er således ikke muligt at nå igennem alle øvelserne i løbet af et laboratorieforløb. Tanken er, at man sammensætter et forløb ved at inddrage de øvelser, som er særligt velegnede til det konkrete hold deltagere, man sidder med. På den måde kan forløbet tilpasses netop disse deltageres ønsker, udfordringer og arbejdsområde. Øvelsesbeskrivelserne er opbygget sådan, at der indledningsvist er et Input til laboratorieleder. Dette er specifikt henvendt til laboratorieleder og søger at beskrive intentioner og overvejelser i forbindelse med øvelsen. Dernæst følger Selve øvelsen. Dette afsnit beskriver, hvordan øvelsen helt konkret faciliteres. Endelig findes boksen Formål med øvelsen, som er en beskrivelse af de pædagogiske overvejelser bag øvelsen og dennes læringsmål. Til sidst er anført noget af den litteratur, der har inspireret til øvelsen, og som måske kan inspirere laboratorieleder til videre læsning. I forbindelse med første og andet laboratorium foreslås det at afslutte med at introducere ’hjemmearbejde’ i form af opmærksomhedsøvelser. Det betyder, at deltagerne skal tage udgangspunkt i det, som de har arbejdet med i laboratoriesessionen, og ’gå på opdagelse’ i deres egen daglige kliniske praksis med særlige fokuspunkter. Deltagernes iagttagelser og opdagelser bringes med tilbage i det følgende laboratorium. Tanken er at trække arbejdet i laboratoriet med ind i den daglige praksis og forsøge at lade laboratoriet sætte sig spor i dagligdagen. For efterfølgende i endnu højere grad at bringe dagligdagen med tilbage til laboratoriet. Hermed skabes sammenhæng mellem de to ”læringsrum”: laboratoriet og den daglige kliniske praksis.
8
Skitse til laboratorieforløb 1. laboratorium Laboratoriets første gang præges af introduktion til arbejdsformen og formålet hermed. Herefter sigtes der gennem forskellige øvelser primært på at sætte fokus på undersøgelse af egne erfaringer og eksistentielle grundantagelser, som kan danne baggrund for det kommende forløb. • Velkomst og præsentation af laboratorieleder(e) • Introduktion til Eksistenslaboratorium – brug fx ovenstående til inspiration og fortæl også gerne, at laboratorierne forsøger at vende fokus fra gøre til være i relation til arbejdet med eksistentiel støtte. Derefter kort om arbejdsformen samt den foreløbige plan for laboratorierne. • Kort præsentation af deltagerne • Øvelser • Deltagerne sendes ud i praksis igen – med en hjemmeopgave
2. laboratorium 2. laboratorium vil i høj grad være præget af, hvilke temaer der kom i spil i 1. laboratorium, hvilke tre eksistentielle temaer af særlig interesse deltagerne har ønsket at arbejde videre med, og hvilke temaer deltagerne bringer med sig tilbage fra hjemmeopgaven. • Indledning: Velkommen tilbage i laboratoriet – overskriften over laboratorie-arbejdet opridses kort igen. Kan evt. suppleres med en kort opsamling på sidste gang og en optakt til opsamling på hjemmeopgaven. • Opsamling på hjemmeopgave • Øvelser • Ny hjemmeopgave
3. laboratorium 3. laboratorium har særligt fokus på den scenografi og det sprog, der er på færde i mødet mellem sundhedsvæsen og patienter/pårørende. Herunder særligt det krav, der er til den sundhedsprofessionelle om at have øre og øje for begge de to diskurser/sproglige spor, der er til stede, når et menneske rammes af sygdom – dels det sundhedsfaglige og dels det eksistentielle. • Velkommen tilbage i laboratoriet og opsamling på hjemmeopgave • Øvelser • Afslutning
Indledning
9
Oversigt over øvelser – og tilhørende materialer Øvelser, som er særligt velegnede til 1. laboratorium Øvelse A:
Indersideerfaringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Øvelse B:
Kilder til mening . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Materiale: Værdi-kort
Øvelse C:
Tre temaer af særlig interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Øvelse D:
’Snapshots’ – en opmærksomhedsøvelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Øvelse E:
Kort om eksistens & Kort om etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Materiale: Samtalekort om hhv. Eksistens & Etik
Øvelser, som er særligt velegnede til 2. laboratorium: Øvelse F: Den (hammer)gode patientsamtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Materiale: En samtale om døden – deltagereksemplar En samtale om døden – laboratorieleders eksemplar Øvelser G:
Nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 Materiale: Illustrationerne At sætte sig i den andens sted & At være til stede At rumme patienten & At være i patientens rum samt casen Jørgen kan ikke være i det Filmklip: Empathy: The Human Connection to Patient Care (Cleveland Clinic) – YouTube.com Øvelse H:
Sorg og krise . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 Materiale: Ord om sorg og krise
Øvelse I:
Håb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Materiale: Håb
Øvelse J:
Hvad er meningen? (1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Materiale: Udsagn om mening
Hvad er meningen? (2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Materiale: Billeder: Rorschach-klatten Dobbeltbilleder & Synsbedrag Spørgsmål om mening Eksistenslaboratorium
Øvelse K:
10
Øvelse L:
Kontakt – sådan undgår du den . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71 Materiale: 7 eksempler på, hvordan du undgår kontakt
Øvelse M:
Død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74 Materiale: Filmklip: La Dama y la Muerte (The lady and the reaper) – YouTube.com Hallo du skal dø! Og du skal dø pænt! Og du skal tale om det! Billeder: Døden 1, 2, 3 & 4 Øvelse N:
Autonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87 Materiale: Hvem bestemmer – hvem ved bedst?
Øvelser, som er særligt velegnede til 3. laboratorium: Øvelse O: Sproglige koder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90 Materiale: Fire figurdigte af Simon Grotrian med tilhørende titler Diagnoseoversigt (forkortelser) Øvelse P: Grundmytologier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96 Materiale: Billederne Samaritter-kors & Æskulapstav/Hygeia skål Billederne Picasso – Ciencia y Caridad (& Fildes – The Doctor) Øvelse Q:
Patienten i centrum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101 Materiale: Billeder/grafik: Patienten i centrum 1 & 2, Hospitalsarkitektur Picasso – Ciencia y Caridad & Fildes – The Doctor
Øvelse R: Den gode (svære) samtale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115 Materiale: Situationer, hvor jeg har følt mig utilstrækkelig En meget hård samtale En meget kort samtale ”Bare jeg kunne dø” Øvelse S:
Klar – Parat – Svar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124 Materiale: Klar-Parat-Svar
Øvelse T:
Postkort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 Oversigt over øvelser
11