Det lille liv i det store perspektiv uddrag

Page 1



Indhold Forord & dåseåbner ................. 5 Om livet ............................. 9 Om døden .......................... 33 Om kærligheden .................. 63 Om lykken ......................... 99 Litteraturhenvisninger ........ 125



&

Forord dåseåbner Velkommen til en studiekreds om livets 4 store spørgsmål. De spørgsmål, der trænger sig på – både i det jævne og nære, og når vi skal svinge os op til at tænke stort og højt om tilværelsen. Livet, døden, kærligheden og lykken prikker til os hver eneste dag. Nogle gange stille og ganske ubemærket, fordi vi bare lever i det og med det; begreberne er følgesvende i det helt almindelige hverdagsliv, fra vi vågner, til vi går til ro. I glimt mærker vi den glæde og smerte, det bringer. Andre gange bevidst og reflekteret, fordi vi sætter os for at udfordre og udforske disse størrelser. Hvad betyder det for vores liv, at disse grundvilkår sætter en dagsorden for os? Hvordan forvalter vi begreberne? Hvordan kan vi få indflydelse, og hvor må vi blot give os hen? Og hvor i litteraturen, kunsten og historien, kan vi hente næring til at blive klogere? Er vi skolet af kulturen i disse spørgsmål? Har mennesket en iboende natur, der tegner vores forhold til liv, død, kærlighed og lykke? Har vor Herre på skabelsens morgen plantet en stemthed? Hvorfor kan vi græde og grine, sørge og elske? Og så er der de intense øjeblikke, hvor de 1:1 giver sig

5


til kende som nedslag i tilværelsen. Når vi sidder ved dødslejet hos en kær, når vi kigger ind i øjnene på den elskede, når en naturoplevelse overmander os, så lykken står knivskarpt, eller når vi befinder os i en situation, hvor livets mening i et øjeblik står lysende klart for os. Teksterne i dette materiale er alle bidrag til at forme en samtale om emnerne. Til hvert afsnit er knyttet bibeltekster, lyrik, filosofiske tekster, her repræsenteret ved Søren Kierkegaard, tekster fra sang- og salmeskatten, bønner samt stemmer fra den almindelige samfundsdebat. Man kan bevæge sig systematisk gennem teksterne, eller man kan plukke, som det behager. Ligesom den enkelte deltager kan bringe egen litteratur, som kaster lys over temaet. Efter hvert afsnit er samlet en række kommentarer til teksterne, som kan bruges som dåseåbner for teksterne. Det har overskriften: Udpakning. Under afsnittet om kærlighed er Kierkegaardteksten ret omfattende. Hvis det skønnes at blive for langhåret, kan man springe den over. Men hvis man orker at gå i kødet på Kierkegaards værk, Kærlighedens Gerninger, åbner der sig selvsagt et inspirende univers. Det er en storslået tekst, der kræver lidt tålmodighed, før den åbner sig. Men når først koden er knækket og Kierkegaaards projekt åbenbarer sig i al sin stringens og skønhed, er der stof til forunderlige samtaler. Læs eventuelt nogle af de centrale passager op for hinanden i gruppen – det kan lette tilegnelsen og tydeliggør musikken i sproget. Studiekredsen kan både fungere med og uden en mødeleder. Hvis forsamlingen har en mødeleder (præst, sognemedhjælper, højskolelærer el. lign), kan vedkommende komme med et oplæg til materialet, hvorefter debatten kan gives fri. Hvis der ikke findes en mødeleder, kan man sammen arbejde sig igennem teksterne og eventuelt støtte sig til kommentarmaterialet. Til slut i hvert afsnit er listet en række spørgsmål, der kan guide diskussionen.

6


Enhver studiekreds er fri til at strukturere samtalen præcis, som det passer sig til situationen. Materialet er flexibelt på den måde, at man snildt kan skære det til efter behov. Hvis man er sulten og har den fornødne tid, kan man læse hele kapitlet til hver gang. Hvis en mindre studiekreds er mere formålstjenlig, kan man skære de tekster fra, man ønsker. Det kunne eventuelt være Kierkegaardteksterne man valgte fra. Man kan også uddelegere opgaverne i gruppen. Forskellige deltagere kan forpligte sig på at fremlægge forskellige tekster til hver gang, så den enkelte ikke skal overskue det hele. I hvert afsnit indgår en salme og en sang som en del af temaet. Syng dem ved mødets begyndelse og afslutning. Og efter hvert samtaleemne er der lidt plads til at gøre sig sine egne noter undervejs, når de store ord og tanker dukker op. God fornøjelse!

7



Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.