Eurokrisen
Hvad bringer fremtiden?
EU-modstand og EU-formandskab
Lande skal kunne forlade det smuldrende prestigeprojekt
Leder af Rina Ronja Kari Side 2
Hvem skal bestemme, hvad folk skal straffes for?
Hvad sker der, og hvad foreslår Folkebevægelsen?
Side 3
Replik af Line Barfod
Side 4-5
Side 4
FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n
o g
d e b a t
o m
u n i o n e n
–
U d g i v e t
a f
F o l k e b e v æ g e l s e n
m o d
E U
Nr. 6. December 2011
Traktat-ændring på vej – men hvilken vej?
▲ Der skal mere end kindkys til at forsone Angela Merkel og Nicolas Sarkozy med David Cameron. Presset af flertal i meningsmålinger for at forlade EU vil den britiske premierminister nemlig angiveligt bruge traktat-forhandlinger til at tage magt fra Bruxelles til London, mens den tyske forbundskansler og franske præsident vil give EU mere magt. Foto: Rådet
EU-toppen ønsker strammere økonomisk styring. Storbritannien vil bruge traktat-forhandlinger til at trække magt væk fra Bruxelles. Og i Folketinget er der skepsis overfor traktatændringerne Af Ib Roslund ■ Alt tyder på, at Lissabon-traktaten skal ændres. EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso og EU-parlamentets formand Jerzy Buzek har begge konstateret behovet. Og EU-præsident Herman van Rompuy har fået til opgave, at komme med forslag til dem på EU-topmødet i Bruxelles den 9. december. Ændringerne efter alt at dømme betyde strammere økonomisk styring og indførelse af en euro-regering. ”Vores generation har til opgave at færdiggøre den økonomiske og monetære union og skridt for skridt bygge en politisk union i
Europa. Det betyder ikke mindre Europa, det betyder mere Europa”, sagde Tysklands forbundskansler Angela Merkel på CDUs landsmøde i Leipzig i midten af november. Hun har for længst gjort sig til talsmand for ændringer af traktaten, så EU kan stramme kontrollen med den økonomiske politik i eurolandene og bane vej for en euroregering. Den franske præsident Nicolas Sarkozy har talt ihærdigt for indførelsen af en ordning med såkaldte euro-obligationer eller stabilitetsobligationer, så EUs centralbank kan opkøbe pressede eurolandes nationale statsobligationer.
EU-styring af finanslove Trods lang tids tysk modstand mod dette forslag, så gav Merkel og Sarkozy den 24. november indtryk af, at de sammen med den nye italienske ikke-folkevalgte premierminister Mario Monti vil enes om et forslag, som kombinerer de to forslag. Dagen inden havde EUKommissionen stillet et lignende forslag, hvor euro-obligationer lænkes sammen med mekanismer til strammere økonomisk styring. – Kommissionens forslag om euroobligationer og overvågningsmekanismer betyder, at kriseramte eurolande fremover skal styres direkte fra Bruxelles. Det, der præsenteres om som en hjælpen-
de hånd, er i virkeligheden et par håndjern, konstaterede Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard. Kommissionens forslag betyder, at EUs embedsmænd direkte kan kræve eurolandes finanslove ændret. Har Kommissionen legitimitet til det, spurgte en journalist ved Kommissionens præsentation af forslaget. ”Hvis ikke Kommissionen har, hvem har så? Jeg ser ikke, at andre kan gøre det. Og med al respekt for nationale regeringer: Overvågning kan ikke overlades til medlemslandene. Det er set tidligere, at lande har indgået forskellige aftaler med hinanden for at undgå
at leve op til vækst- og stabilitetskravet”, lød Barrosos svar.
Dansk skepsis I Danmark er tankerne blevet mødt med bekymring. ”En traktatændring af den kaliber vil jo betyde en afgivelse af suverænitet i den økonomiske politik og i finanspolitikken, og der er vi på forhånd meget, meget skeptiske. Desuden er det jo ikke noget, man gør i en håndevending”, sagde den konservative politiske ordfører Benedikte Kjær i Berlingske i oktober, mens SFs EU-ordfører Lisbeth Bech Poulsen i Politiken slog Fortsættes på side 3...
2
Folk i Bevægelse nr. 6/2011
LEDEREN
Hvad bringer fremtiden? Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU ■ I Folkebevægelsen mod EU har vi netop holdt et vellykket landsmøde med god stemning og gode debatter. Vi har blandt andet diskuteret, hvilke krav vi skal stille til det danske EU-formandskab, og hvad vi i det hele taget skal lave det næste år. Men inden jeg kaster mig ud i begejstring over vores kløgtighed, må vi vist lige overveje, hvad fremtiden bringer. Vi ved hånden på hjertet ikke, hvordan EU kommer til at se ud om bare et halvt år. Vi kan se, at der stadig er fuld gang i krisesnakken, og der er mange eurolande, der har store økonomiske problemer, og hvor man godt kan have svært ved at se, hvordan de nogensinde skal komme ud af det igen. Det gælder ikke kun Grækenland, men også f.eks. Spanien, som har en voldsom høj arbejdsløshed, -ligesom Italien også har mange problemer. EUs løsning har ind til videre været at kræve nedskæringer i de ramte landes udgifter, og at kræve mere kontrol og mere magt til EU. På en måde kan man vel
sige, at EUs magt toppede, da der blev indført en ny regering i Italien, som i store træk består af økonomer og jurister, der er kendetegnet ved ikke at være politisk valgte. Nu kan man naturligvis med en vis ret argumentere for, at det ikke var EU, der indførte den nye regering i Italien. Men det skete efter voldsomt pres fra EU. ■ Derudover arbejder EU på nye traktatændringer, der mest af alt blot skal overlade mere magt til EU. Der er mange diskussioner om, hvorvidt det bliver en realitet og hvornår, ligesom flere lande ikke på den måde mener, at det er en god idé. Men Merkel fra Tyskland er fast besluttet på ideen, og det plejer jo at gå nogenlunde efter hendes planer. Med alle de begivenheder i EU, er der vist ingen tvivl om, hvad også det næste halve år kommer til at handle om. Ikke desto mindre er det stadig relevant at snakke om, hvad det danske formandskab skal lave. I Folkebevægelsen mod EU synes vi, at det kunne være en god idé, hvis EU-tilhængerne demonstrerer al den indflydelse, som de mener, at vi har. Det kunne f.eks. ske ved, at Danmark
Fælles EUfinansminister
NYT FRA PARLAMENTET Af Ib Roslund, Oskar Lund Rasmussen og Maj Aslett-Rydbjerg
Traktatændringer er ”farligt” ■ Forslaget om traktatændringer, som den tyske forbundskansler Angela Merkel er talsmand for, møder modstand i EU-Parlamentet. Både Martin Schulz, formand for den socialdemokratiske gruppe, og formanden for parlamentets største gruppe, der består af konservative og kristendemokrater, Joseph Daul, mener, at en traktatændring på nuværende tidspunkt er uklog. ”Vi har brug for hurtige politiske løsninger, der beroliger finansmarkederne. Hvis vi begynder at åbne traktatforhandlinger nu, vil vi ikke se det endelige resultat før om adskillige år”, siger Daul i følge Politiken. Schulz, der står til at blive ny formand for Parlamentet, taler også imod en traktatændring og kalder udviklingen for ’farlig og vanskelig’.
■ Næsten alle danskere EU-parlamentarikere ønsker en fælles EUfinansminister. Det fremgår af en afstemning i EU-Parlamentet 1. december, hvor parlamentarikere fra SF, S, V og K alle stemte for en rapport, der entydigt anbefaler en fælles finansminister for EU. Rapporten, der fik stort flertal i Parlamentet, er en kommentar til Den Europæiske Centralbanks årsberetning. Paragraf 41 i rapporten understreger behovet for, at EU får sin egen finansminister, idet finanspolitik ifølge rapporten ikke kun er noget, der skal fastlægges i medlemslandene. Sørens Søndergaard fra Folkebevægelsen stemte imod rapporten.
Kompromis om 2012 EU-budget på plads ■ Forhandlerne fra EU-parlamentet og medlemslandene er nået til enighed om budgettet for 2012.
STATSMINISTEREN
Kompromiset indebærer, at det samlede EU-budget stiger med lidt over 2 procent til næste år i forhold til dette års budget. EU-Kommissionen og Parlamentet ønskede en forøgelse af budgettet på omkring 5 procent, men i sidste ende sejrede den gruppe af medlemslande, som stod fast på, at EUs budget ikke skal stige, samtidigt med at medlemslandene skal gennemføre nedskæringer i de nationale budgetter. Som en del af kompromiset har medlemslandenes forhandlere dog indvilliget i at øge dette års budget med EUR 200 million. Kompromiset skal nu endelig vedtages af både EU-parlamentet og Ministerrådet i starten af december. De sidste to års kamp om EU-budgettet lægger op til den helt store konfrontation mellem medlemsstaterne på den ene side og Kommissionen og Parlamentet på den anden side om den flerårige finansielle ramme for 20142020, som skal forhandles færdig i løbet af det næste år.
Foto: Karl-Johan Hjertström
stod i spidsen for at afskaffe landbrugsstøtten (noget der er bred opbakning til i Danmark), ved at sikre større gennemsigtighed i EUs regnskaber eller hvad med at afskaffe rejsecirkusset, når de nu alligevel skal forhandle ændringer i traktaten. ■ Personligt er jeg ikke optimistisk i forhold til, om det er noget, som regeringen faktisk kan – eller vil – sikre en ændring af, men det ændrer da ikke på, at de som minimum burde prøve på det. Til gengæld er jeg ganske optimistisk på den danske EUmodstands vegne. Ud over at den blomstrer blandt den borgerlige ungdom, så har Liberal Alliance nu også meldt ud, at de ikke nødvendigvis vil anbefale et ja, til at afskaffe retsundtagelsen. Dermed er der åbnet for en bred alliance for at sikre bevarelse af også den undtagelse.
Ny jernbaneliberalisering på vej ■ På trods af massive faglige protester, valgte et stort flertal i EUparlamentet på plenarsamlingen i november at vedtage nye, omfattende liberaliseringer af de europæiske jernbaner. Den nye lovgivningspakke vil betyde yderligere adgang for private selskaber og vil desuden ikke kun gælde godstrafik, men også åbne op for liberalisering af EUs passagertrafik. Den nationale passagertrafik er fortsat uberørt, men EU-Kommissær Kallas har meddelt, at han vil komme med et udkast til markedsåbning af medlemsstaternes passagertrafik inden udgangen af 2012. Op til vedtagelsen af forslaget har der været massive protester i næsten samtlige medlemslande imod liberaliseringerne. Protesterne kulminerede med en demonstration ved EU-parlamentarikernes ankomst til Strasbourg forud for afstemningen.
De faglige protester blev dog ikke hørt, og liberaliseringerne blev vedtaget med stort flertal. Næsten samtlige danske parlamentarikere – heriblandt Socialdemokraterne og SF – støttede forslaget. Kun Søren Søndergaard stemte imod. Efter afstemningen udtalte Søren Søndergaard: ”Beslutningen ignorerer fuldstændigt de utallige negative erfaringer med liberalisering af togtrafikken fra for eksempel Storbritannien, Italien og Portugal, som viser at billetprisen ryger i vejret, afgangene bliver dårligere, sikkerheden forringes, og samtidigt kommer personalets løn og arbejdsvilkår yderligere under pres. Det eneste lyspunkt er, at Kommissionens forslag om at begrænse strejkeretten inden for jernbanesektoren blev afvist, hvilket vi langt hen af vejen kan takke mobiliseringen i fagbevægelsen for”. Søren Søndergaard opfordrede samtidigt de faglige kræfter og alle andre, der ønsker en velfungerende kollektiv trafik, til at fortsætte kampen mod jernbanepakken.
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 6/2011
3
GRÆSK VIST – Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard tog til Grækenland den 26.27. november for at besøge skoler, hospitaler og fabrikker og mødes med fagforeninger og organisationer som bl.a. hjælpeorganisationen ”Medicins de Monde”. – EU har gennemtrumfet enorme nedskæringer i Grækenland. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at EUparlamentarikere møder de almindelige mennesker, sagde han inden afrejsen. Her holder han tale ved fabrikken Cholivourgiki i en forstad til Athen i solidaritet med strejkende fabriksarbejdere, der er ramt af EUs nedskæringer. Foto: Oskar Lund Rasmussen
Eurokrisen Folkebevægelsen pegede allerede i 2000 på, at forskellene mellem EU-landene var for store til euro-projektet. Nu foreslår Folkebevægelsen, at der skabes mulighed for at forlade euroen på kontrolleret vis Af Oskar Lund Rasmussen, Bruxelles ■ Eurokrisen er en del af den globale økonomiske krise, der begyndte i 2006, da boligboblen brast i USA og var tæt på at trække bankerne med i faldet. Bankkrisen – med dertilhørende bankpakker – førte til en global recession med faldene vækstrater i især vestlige lande og i sidste ende til en statsgældskrise. Krisen er et resultat af en dereguleret finanssektor og en kreditøkonomi med ekstremt store udlån, som bankerne reelt ikke har haft likviditet til at udstede. Men krisen i EU er særlig dyb, og det skyldes først og fremmest Den Økonomiske og Monetære
Union (ØMU) og den dertilhørende valuta, euroen.
For store forskelle Euroen er en valuta, der har til formål at styrke det indre marked og sikre konkurrencefordele til europæiske banker og selskaber i forhold til resten af verden. Men euroen har ikke en stærk stat bag sig, som eksempelvis dollaren har i USA. Og deri ligger Eurozonens grundlæggende problem. Eurozonen er ikke en stat, men en samling lande med vidt forskellige økonomiske, kulturelle og konkurrencemæssige udgangspunkter. En konstruktion som ifølge flere økonomer – heriblandt tidligere direktør for Den Amerikanske Centralbank, Alan Greenspan – er dømt til at fejle. Især eurolandenes forskellige konkurrenceevner har været årsag til krisen. Konkret har forskellene ledt til en deling af eurozonen i henholdsvis konkurrencedygtige kernelande og ukonkurrencedygtige perifere lande. Kernelandene – bl.a. Tyskland, Luxembourg og Holland – har tjent på euroen, mens de perifere lande – bl.a. Grækenland, Italien, Spanien og Portugal – har mistet konkurren-
ceevne og derfor udviklet budgetunderskud. Budgetunderskud, som landene løbende har finansieret ved at optage lån og derved gældsat sig udover evne. Folkebevægelsen pegede allerede i 2000 på, at forskellene landene imellem var for store, og at euroen ville øge uligheden i EU. Som økonomen Éric Toussaint siger det, svarer et valutasamarbejde mellem Tyskland og Grækenland til at sætte Muhammed Ali i ringen mod en fjervægtsbokser. Fjervægtsbokseren kan være nok så konkurrencedygtig, men med euroen er Grækenland blevet trukket op i en vægtklasse, som ganske enkelt ikke matcher den græske økonomi.
EUs svar: Nedskæringer EUs svar på krisen har været overvejende nyliberalt. Således tilbyder EU – med Tyskland og Frankrig i spidsen – gældsplagede lande lån, mod at de skærer ned i den offentlige sektor, øger indirekte skatter, reducerer lønninger, gennemfører massive liberaliseringer og privatiserer offentlig ejendom. Ingen af de EU-dikterede nedskæringspolitikker bliver underkastet demokratisk kontrol i landenes befolkninger.
Nedskæringspolitikkerne fører rundt om i Europa til forværrede forhold for almindelige mennesker og truer de velfærdssamfund, som trods alt fortsat i nogen grad findes. Men hvad værre er: nedskæringerne virker ikke efter hensigten. I stedet for at føre til overskud på de gældsplagede landes budgetter, fører nedskæringerne til faldende vækst, faldende skatteindtægter og i sidste ende forværrede budgetunderskud og endnu større behov for låntagning.
Det er ikke smertefrit at forlade et valutasamarbejde. På kort sigt vil det medføre en række udfordringer for landene at forlade euroen. Blandt andet vil udenlandske investorers tillid blive svækket, men historien viser, at de positive effekter på lang sigt opvejer de negative. Ved at forlade euroen vil landene få mulighed for at devaluere deres valuta og genvinde den tabte konkurrenceevne. På den måde vil de perifere lande igen kunne konkurrere på lige vilkår.
Udgang fra euroen Folkebevægelsen mener, at EU bør vælge en alternativ vej, og at det danske EU-formandskab bør arbejde for, at der findes en mere socialt retfærdig og økonomisk holdbar løsning for de gældsplagede lande. Konkret mener Folkebevægelsen, at der skal etableres en hjælpemekanisme, så gældsplagede lande får muligheden for at gennemgå en kontrolleret statsbankerot og samtidig forlade euroen. En kontrolleret statsbankerot skal ske gennem en demokratisk forhandling, være styret af låntageren og indebære en komplet annullering af landenes gæld.
Demokratisk problem
og den bagatellisering? Forklaringen kan måske findes i et åbent brev fra Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn, til Merkel, hvori der advares kraftigt mod traktatændringer. ”Hvis De, kære kansler, får opfyldt ønsket, så glem ikke, at det vil indebære risikoen for et sammen-
brud i EU. (...) Den britiske premierminister, David Cameron, har allerede gjort det klart, at han vil bruge traktatændringer til at ”hente forskellige beføjelser tilbage til London fra Bruxelles”. (...) Derudover er der fare for folkeafstemninger, hvis der sker traktatændringer.”
Eurokrisen viser, at EU-projektet er slået fejl, påpeger Folkebevægelsen. I stedet for at føre til øget solidaritet og samling, har EU med euroen delt Europa i to og skabt øget ulighed og urimelige vilkår for befolkningerne i de perifere lande. Men Eurokrisen har også betydet en demokratisk vækkelse. Befolkningerne i medlemslandene har fået øjnene op for EUs negative indflydelse og er gået på gaden for at udtrykke deres utilfredshed – med euroen, med nedskæringerne og med Merkel og Sarkozy.
Traktatændring på vej... ... fortsat fra forsiden fast, at ”Vores forbehold skal overholdes, og dansk økonomi skal fastsættes i Folketinget. Så er den ikke længere for os”. Men efter et møde med Merkel udtalte statsminister Helle Thor ning-Schmidt: ”Vi ikke har noget principielt problem med en traktatændring. Det vigtigste for os er,
at der ikke bliver tale om en bred og kæmpe traktatproces, for det er ikke det, Europa har brug for. Nu tager vi fat på de drøftelser i december, og så skal det i givet fald være så smalt og så hurtigt som muligt. Hvis vi skal have en traktatændring, så skal det være en lille traktatændring, som gerne
skal komme hurtigt. Det skal udelukkende handle om disciplin omkring økonomien i eurolandene”.
Frygt for Cameron og folkeafstemninger ”Så smalt og så hurtigt som muligt...” Hvorfor mon det hastværk
4
Folk i Bevægelse nr. 6/2011
▲
Kort om EU-formandskabet Fagbevægelsen markerede sig også, da Danmark sidst havde EU-formandskabet. Her en demonstration i forbindelse med et møde for EUs social- og arbejdsministre i Kolding i juli 2002. Til foråret forsøger fagbevægelsen at gå sammen med bl.a. klimabevægelser og uddannelsesorganisationer om en større samlet markering den 28. og 29. marts.
dagsordenen for EU i perioden. Derudover vil EUs gældskrise uden tvivl sætte sit præg på debatten i EU under formandskabet. En foreløbig og lidt usikker oversigt fra Udenrigsministeriet over uformelle rådsmøder lyder bl.a. på møde i RIA (retslige og indre anliggender) den 26.–27. januar, ECOFIN (økonomi- og finansministre) den 30.–31. marts og EPSCO (beskæftigelse, social-, sundheds- og forbrugerpolitik) den 23.–25. april.
Stor markering 28.–29. marts
Ved årsskiftet overtager Helle Thorning-Schmidt formandsposten i EU og indleder et halvt år med officielle aktiviteter for over en kvart milliard kroner og med en række markeringer fra fagbevægelse og NGO’ers side
Af Ib Roslund ■ 1. januar overtager Danmark formandskabet i EU for det første halvår af 2012. Det er syvende gang, EU har en dansk statsminister på formandsstolen. Horsens er værtsby under formandskabet, hvor en stor del af de op mod hundrede embedsmandsmøder og otte uformelle ministerrådsmøder
med op til 700 deltagere foregår. Men mange aktiviteter foregår andre steder – herunder i København. Der er afsat i alt 260 millioner skattekroner på finansloven til bl.a. konferencefaciliteter, tolkning, transport og kommunikationsaktiviteter. EUs budgetrammer for 20142020 er et af de største punkter på
En række organisationer har forberedt forskellige aktiviteter i forbindelse med formandskabet. Det, der tegner til at blive størst, er en konference den 28. marts og en stor demonstration den 29. marts forud for ECOFIN-mødet den 30.–31. marts. Initiativet er taget af Byggefagenes Samvirke og LO-Storkøbenhavn og fik i grove træk støtte på LOs seneste kongres.
– Vi forsøger at samle fagforeninger, klima- og miljøorganisationer samt ungdoms- og uddannelsesorganisationer. Vi vil gerne markere ønsket om grøn omstilling, som kan skaffe jobs. Vi vil markere kravet om en social protokol, som stiller arbejdstageres rettigheder over arbejdsgivernes fire friheder. Og vi vil sætte fokus på, hvem der skal betale krisen i EU – befolkningerne eller dem, der har skabt krisen, fortæller Anders Olesen, som er formand for Byggefagenes Samvirke. Fagbevægelsen mod Unionen vil udnytte det til bl.a. at udbrede diskussioner om udvalgte faglige temaer og har planer om afholdelse af konferencer. Forbrugerrådet arrangerer den internationale forbrugerdag 15. marts om bærbart forbrug i en krisetid – et internationalt arrangement, som foregår i København. Og mange flere NGO’er markerer sig under topmødet.
REPLIK REPLIK
Foto: Mads Nissen
Regeringen har varslet folkeafstemning om rets- og forsvarsundtagelserne. Flere folk har grebet pennen og arbejder på at forberede den kommende debat. Blandt dem er Line Barfod:
Skal vi selv bestemme, hvad folk kan straffes for? Af Line Barfod, advokat og fhv. retspolitisk ordfører for Enhedslisten ■ Kender du straffeloven i Tyskland? Kender du så straffeloven i Litauen, i Tjekkiet, i Portugal og i alle de andre mange EU-lande? Nej, men du kender jo heller ikke alle bestemmelserne i den danske straffelov vil mange sikkert indvende. Og det er rigtigt. Der er sikkert ingen i Danmark, der kender alle straffebestemmelser. Men vi er vokset op i Danmark og har en fornemmelse af, hvad der er strafbart og hvad der ikke er. Og hvis vi begynder en virksomhed på et område, så sætter vi os ind i lovgivningen på det område. Men hvordan i alverden skal man kunne sætte sig ind i, hvad der er strafbart i 27 EU-lande med meget forskellige retsopfattelser? I nogle EU-lande er abort strafbart, i nogle EU-lande er prostitution strafbart, og reglerne for virksomhedsdrift er meget forskellige i EU-landene. Men EUs retspolitik blev harmoniseret til ét retligt område efter 11. september 2001. Uden nogen demokratisk debat eller overvejelser om konsekvenserne. En harmonisering der på nogle områder er mere vidtgående end i USA.
Der blev vedtaget en række mellemstatslige rammeafgørelser om, at afgørelser truffet i ét EU-lands retssystem har gyldighed i alle de øvrige EU-lande i forhold til en lang række oplistede, men ikke nærmere definerede forbrydelser. Fx kan økonomisk kriminalitet dække over rigtig mange forskellige ting i de forskellige EU-lande. Så hvis en domstol i Napoli beslutter, at en borger i Danmark skal arresteres som mistænkt for en forbrydelse, der står på listen, så skal Danmark udlevere den borger. Også selvom hun er mistænkt for noget, der slet ikke er strafbart i Danmark. Eller hvis en domstol i Riga beslutter, at en virksomhed i Danmark skal have beslaglagt sine computere, så skal politiet i Danmark rykke ud og beslaglægge computeren, selvom det, virksomheden mistænkes for, ikke er strafbart i Danmark, og selvom det kan betyde, at virksomheden må lukke. Jeg kan jeg godt forestille mig situationer med falske anklager mod virksomheder, der så måske bliver frikendt ved en domstol i det andet land flere år senere, men i mellemtiden for længst er gået konkurs. ■ Der er også indført adgang til, at politiet i andre EU-lande kan søge oplysninger i danske politiregistre og omvendt. Men jo
mere spredt oplysninger bliver, jo større risiko er der for misbrug. Samtidig er flere af EU-landene præget af voldsom korruption og stærk organiseret kriminalitet, fx i Italien, Rumænien, Bulgarien. Det er ikke betryggende – heller ikke for kriminalitetsbekæmpelsen. Tilhængerne af de mange nye regler siger, at det handler om at straffe alvorlige forbrydelser som terror og grove narkoforbrydelser. Men realiteten har været, at mennesker udleveres fra et EU-land til et andet for fx mistanke om tyveri af en pattegris eller to bildæk. Og det at blive udleveret og sat i fængsel i et fremmed land, hvor man ikke kan sproget og ikke kender retssystemet er et meget voldsomt indgreb for noget, hvor man i sit eget land måske bare ville få en mindre bøde, hvis man altså er skyldig. ■ Men hvis alt dette er gennemført, hvad betyder det så at retsforbeholdet bliver ophævet? Det vil få stor betydning. De mange tiltag blev gennemført som mellemstatslige rammeafgørelser, hvor Danmark deltog fordi vores retsforbehold indebærer at vi deltager ”fuldt og helt” i det mellemstatslige samarbejde i EU. Efter Lissabontraktaten vil de mange rammeafgørelser
løbende blive omdannet til overstatslige direktiver, der kan gennemføres med flertal. Så længe vi har retsforbeholdet kan vi selv afgøre, om vi vil være med. Men bliver det afskaffet, kan vi blive tvunget til fx at straffe for noget, som alle i Danmark er enige om ikke skal være strafbart. Og så arbejdes der løbende på at udvide retssamarbejdet. Fx skal alle de forbrydelser der oplistes i rammeafgørelserne efterhånden defineres og der skal fastsættes minimumsstraffe. Hvis retsforbeholdet ophæves kan Danmark blive tvunget til at gøre noget strafbart, som vi ikke ønsker skal være strafbart. Og vi kan blive tvunget til at fastsætte en langt højere minimumsstraf end vi synes er nødvendigt. Selvfølgelig skal Danmark deltage i internationalt samarbejde – også med EU – om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet – som vi allerede gør i stort omfang. Og det kan vi sagtens gøre uden at opgive demokratiet og retssikkerheden. Hvis vi beholder retsforbeholdet.
Folk i Bevægelse nr. 6/2011
5
11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab Vedtaget på Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 29.-30. oktober 2011 på Stengård Skole i Gladsaxe ■ Den 1. januar 2012 overtager Danmark formandskabet i EU. Selvom Folkebevægelsen grundlæggende er imod EU, så betyder det ikke, at vi er ligeglade med hvordan formandslande bruger denne vigtige position. Tværtimod vil vi gøre alt for, at den danske regering bruger formandskabet til at arbejde for at fjerne nogle af de mest absurde og urimelige ting i EU. Derfor har vi formuleret følgende 11 forslag til det danske formandskab. Vi kan garantere den danske regering vores fulde opbakning til at få dem gennemført i EU.
Det er bl.a. sket gennem begunstigede handelsaftaler, men også ved at EU-lande med accept fra EU har solgt våben og sågar torturredskaber til lande, som krænker menneskerettighederne. Det danske EU-formandskab må arbejde for at denne situation ændres og at menneskerettighedsklausuler i handelsaftalerne rent faktisk bliver brugt. Nej til EUdeltagelse i krigshandlinger overalt i Verden. 9. Forhindre at euro-krisen fører til yderligere magtkoncentration i EU Begrundelse: Euro-konstruktionen er i dyb krise. Som Folkebevægelsen mange gange tidligere har advaret om, så har indførelsen af euroen øget ulighederne mellem landene i EU. Samtidig bruger EU-eliten euroens krise til at overføre mere magt til EU og til at gennemtvinge en hårdhændet nedskæringspolitik for den almindelige befolkning i de hårdest ramte euro-lande. Derfor må det danske EU-formandskab arbejde for, at der i EU etableres en hjælpemekanisme til lande, som ønsker at forlade euroen.
1. For en social protokol til beskyttelse mod social dumping Begrundelse: Det danske formandskab må stille forslag om en social protokol, som kan hindre den sociale dumping, der er tilladt efter EU-traktaterne. Den danske fagbevægelse skal have ret til at forsvare løn- og arbejdsvilkår, der svarer til den danske model. Men flere EU-domme har undergravet denne ret med henvisning til traktaterne. 2. Nej til totalharmoniseringer og for minimumstandarder med ret til at gå videre indenfor fødevaresikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd Begrundelse: På mange områder i EU sker der totalharmoniseringer af hensyn til det indre marked. Det betyder i mange tilfælde, at lande får sænket deres standarder – og det betyder altid at alle lande bliver forhindret i at forbedre standarderne ud over det aftalte. Derfor må det danske formandskab stille forslag om at på områder som fødevaresikkerhed, sundhed, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd skal gælde minimumsstandarder med ret for det enkelte land til at gå videre. 3. Plan for afskaffelse af landbrugsstøtten Begrundelse: Landbrugsstøtten er den største post på EU-budgettet. Den betyder ikke bare overførsel af milliarder af kroner fra skatteyderne til store jordejere og en skævvridning af landbrugsproduktionen indenfor EU. Men den er også med til at undergrave landbrugsproduktionen i store dele af den tredje verden og dermed fastholde millioner af mennesker i fattigdom. Derfor må der under det danske formandskab i det mindste vedtages en plan for en gradvis afskaffelse af landbrugsstøtten. 4. Afskaffelse af EU-parlamentets rejsecirkus mellem Bruxelles og Strasbourg Begrundelse: Tolv gange om året pakkes EU-parlamentet i kasser og flyttes fra Bruxelles til Strasbourg. Efter fire dages møde flyttes det hele så tilbage til Bruxelles igen. Det koster skatteborgerne
▲ Inden Helle Thorning-Schmidt overtager formandsstolen i EU til nytår har hun rejst rundt i hele EU og trykket hånd med bl.a. EU-præsident Herman van Rompuy. Når hun begynder formandsarbejdet har Folkebevægelsen 11 konkrete forslag, vi mener hun bør arbejde for at få gennemført, inden hun forlader stolen igen til sommer. Foto: Rådet over 1.000.000.000 kroner og det koster naturen en større CO2påvirkning. Dette rejsecirkus er en hån mod sund fornuft og fortsætter alene fordi Frankrig har fået det indskrevet i EU-traktaten. Det danske formandskab må arbejde for at parlamentet selv bestemmer sit mødested og derudover nedlægge veto mod enhver fremtidig traktatændring indtil dette rejsecirkus er blevet standset. 5. Mere åbenhed i EU og parlamentarisk revision af alle EUregnskaber Begrundelse: EUs regnskaber revideres af EU-parlamentet. Men når parlamentet stiller spørgsmål til Rådets regnskab, så nægter Rådet at svare. Det er fuldstændig uacceptabelt. Hvordan skal borgerne have nogen som helst tillid til EU, hvis ikke engang EU-parlamentet kan kigge regnskaberne efter i sømmene? Derfor må det danske formandskab fyldestgørende og uden tøven svare på alle parlamentets spørgsmål – også om Rådets regnskab. Samtidig må formandskabet arbejde for mere åbenhed i EU-systemet, f.eks. omkring sammensætningen af de ekstremt indflydelsesrige ekspertgrupper under EU-kommissionen. 6. Fælles aftale om 40% CO2reduktion i forhold til 1990niveauet inden år 2020 Begrundelse: Den globale op-
varmning har allerede i dag store menneskelige omkostninger og alt andet lige vil de blive meget værre i fremtiden. Derfor er det vigtigt, at der gøres en aktiv indsats mod den menneskeskabte del af den globale opvarmning gennem en drastisk reduktion i CO2-udslippet. Selvom EU i ord anerkender problemet, så ligger EUs målsætninger langt fra det nødvendige. Derfor må den danske regering arbejde for en fælles aftale i EU om en reduktion af CO2-udslippet inden 2020 på mindst 40%. 7. Stop for EUs investeringer i atomkraft Begrundelse: Den danske befolkning har klart sagt nej til atomkraft. Senest har katastrofen i Japan mindet os om, hvor ualmindelig klog en beslutning det er. Alligevel er vi tvunget til hvert år at indbetale millioner af kroner til EUs investering i atomkraft gennem Euratom. Det danske EU-formandskab må stille forslag om, at EU stopper sin investering i atomkraft. Hvis dette forslag ikke går igennem må regeringen øjeblikkelig udmelde Danmark af Euratom. 8. Stop for handelsaftaler og salg af våben til diktaturer og lande som krænker menneskerettighederne Begrundelse: EU har en lang tradition for at støtte forskellige diktatorer, krigsmagere og andre banditter rundt omkring i verden.
10. Nej til EU-skat og højere EUkontingent – koncentrér EUstøtten til de fattigste Begrundelse: EU kræver flere penge og ret til at opkræve skatter. Formålet er yderligere at løsrive EU-systemet fra de nationale parlamenters demokratiske kontrol. Den danske regering må nedlægge veto mod EU-skatter og imod et højere EU-budget. Samtidig må det danske formandskab arbejde for, at EU-kontingentet nedsættes og at udbetalinger fra EUs fonde udelukkende reserveres til lande, hvor levestandarden ligger under gennemsnittet i EU. Det er et absurd spild af ressourcer og selvbestemmelse, at vi først skal sende penge til Bruxelles og derefter skal anmode EU-bureaukratiet om at få de samme penge retur til f.eks. hjælp til fyrede arbejdere. 11. Igangsættelse af en omfattende afbureaukratisering og regelslankning, så nærhedsprincippet genindføres Begrundelse: Vi oplevet gang på gang, at EU blander sig i ikkegrænseoverskridende ting fra ballonpusteri for børn til mere alvorlige sager som velfærd, undervisning, arbejdsmarked mv. Derfor ønsker Folkebevægelsen en afbureaukratisering og regelslankning, så EUs magt reduceres i tråd med de tanker som oprindeligt blev kaldt nærhedsprincippet, men som næppe opretholdes i dag, hvor EU bestemmer op mod 80% af love og regler herhjemme. ■ De 11 forslag udgives i en pjece inden årsskiftet og kan bestilles på telefon 35 36 37 40.
Ajour Flertal for tre undtagelser I november viste en meningsmåling fra Rambøll klart flertal for bevarelse af de tre af de fire EU-undtagelser, som EUtilhængerne vil afskaffe på kort eller lang sigt. 63,2 pct. vil bevare euro-undtagelsen, som kun 25,8 pct. vil afskaffe. 47,5 pct. vil bevare forsvarsundtagelsen, som kun 31,1 pct. vil afskaffe. Og 45,1 pct. vil bevare retsundtagelsen, som kun 33,7 pct. vil afskaffe. Kilde: Jyllands-Posten
LA måske for retsundtagelse Liberal Alliances EU-ordfører Merete Riisager har udtrykt klar bekymring over udviklingen i EU på det retlige område og har udtalt, at partiet overvejer et nej til afskaffelse af retsundtagelsen. – Det er ikke afklaret endnu. Det er noget, vi diskuterer i gruppen, udtaler hun til Nyt fra EU-fronten. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
Borgerlig ung EU-skepsis Berlingske har stillet en række spørgsmål til medlemmerne af hovedbestyrelserne i Venstres Ungdom, Konservativ Ungdom, Liberal Ungdom og Dansk Folkepartis Ungdom. 78 pct. sagde ja til, at Danmark skal genforhandle tilknytningen til EU for at trække suverænitet tilbage fra Bruxelles. 96 pct. sagde nej til, at vi skal stemme om euroen. 93 pct. mener ikke, at euro-medlemskab vil gavne erhvervslivet. 81 pct. ønsker, at vi skal skrinlægge alle overvejelser om tilslutning til euroen. Og næsten 90 pct. ønsker, at, moderpartiet skal være mere EU-skeptisk. Kilde: Berlingske Tidende
Finanslovsaftale mod dumping Regeringen og Enhedslisten har aftalt at afsætte 65 millioner kroner til en styrket indsats mod social dumping. Men regeringen afviste at arbejde for en social protokol i EU og en undersøgelse af, om EUregler hindrer en effektiv indsats mod social dumping. Kilde: www.folkebevaegelse.dk
Norge: 78,3 pct. nej til EU Kun 14,3 pct. af befolkningen i Norge vil meldes ind i EU. 78,3 pct. svarer nej tak. Det fremgår af den seneste meningsmåling fra Norstat, som blev offentliggjort dagen før Nei til EU indledte sit landsmøde i midten af november i Molde. Kilde: NRK
6
Folk i Bevægelse nr. 6/2011
Landsmøde i nordisk og internationalt lys Antallet af delegerede, gæster og aktivister var det største i de senere år, da Folkebevægelsen holdt landsmøde sidst i oktober
der også var landsmøde forud for parlamentsvalget i foråret 2009. Og stemningen var lige så god som da. Måske ved udsigt til et begivenhedsrigt år med EU-formandskab og sandsynlige folkeafstemninger.
Af Ib Roslund
Eurokrise og EU-formandskab
■ Folkebevægelsen mod EUs landsmøde den 29.–30. oktober samlede op mod 200 deltagere fra alle dele af landet samt en håndfuld fra udlandet. Det foregik på Stengård Skole i Gladsaxe, hvor
Landsmødet blev traditionen tro indledt med musik og oplæsning af en udtalelse, som den afgående landsledelse havde vedtaget aftenen forinden. Udtalelsen fastslog, at euroen ikke er et solidarisk projekt og krævede, at ”Danmarks re-
Afstemning pa Folkebevægelsens landsmøde. Foto: Niels Sigaard
Søren Søndergaard aflægger parlamentarisk beretning. Foto: Folkebevægelsen
NAVNE Nicolas Fischer 60 år TILLYKKE: Den tidligere lufthavnsfunktionær Nicolas Fischer blev født i Paris af ungarske forældre 12. december 1951. Han voksede op på landet i Uruguay, Chile og Brasilien. I 1974 kom han til Danmark og studerede på Landbohøjskolen, mens han i tjente penge i fritiden ved at slæbe kufferter i lufthavnen. I 1979 blev han ansat i SAS. Og i 1995-2011 var han formand for Lufthavnsfunktionærerne i SAS.
Nicolas har i mange år været socialdemokratisk EU-kritiker. Han var med til at stifte Socialdemokratisk Netværk Europa i 1999, som han var talsperson for i mange år. Han var med til at anbefale et nej til euroen og var med i Borgerinitiativet Ja til Europa – Nej til EU-forfatning. Tillykke til en ven af Folkebevægelsen! IR
Ole Lindberg Pedersen MINDEORD: I anledning af Ole Lindberg Pedersens død! Ole var i årtier et utrætteligt medlem af Folkebevægelsen. Vi, der havde glæden af at arbejde sammen med Ole i Østerbro-komiteen, vil savne ham dybt. Hvor Østerbro komiteen var, var Ole også. Hver gang. Til møderne, på gaden, i lygtepælene, til
årsmøderne. Så langt kræfterne rakte. Han var komiteens kontaktperson og faste repræsentant i Københavnsudvalget. Hvor Ole var, var kampen mod EU altid nærværende. Og hvor havde han dog ret! På vegne af Østerbro-komiteen, Torben Jensen
Ivar Nørgaard MINDEORD: Ivar Nørgaard (S) gik bort den 3. november. Som minister for europæiske markedsanliggender underskrev han EF-traktaterne sammen med daværende statsminister Jens Otto Krag i 1972. Men siden da blev han gradvist mere og mere kritisk over for projektet. I 2000 anbefalede han at stemme nej til euroen. Og i
2008 lavede Rød Film en lille film med ham og hans datter Bente Nørgaard, hvor deres samtale viser, at mens hun fastholdt sit nej til EF/EU, ændrede hans ja sig til en generel kritik af, hvad EU har udviklet sig til. Derfor har EU-modstanden nu mistet en værdifuld medspiller. IR
gering i løbet af EU-formandskabet foreslår, at der etableres en ordning for euro-lande, der frivilligt ønsker at genetablere deres nationale valuta. En sådan ordning kan vise sig at være til gavn for europæernes tillid til hinanden og dermed til gavn for europæisk samarbejde”. Dette krav blev gentaget, da landsmødet vedtog ”11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab”, der bl.a. også foreslog regeringen at arbejde for en social protokol, afskaffelse af EU-parlamentets rejsecirkus og afskaffelse af EUs landbrugsstøtte (læs forslagene på side 4-5). Landsmødet vedtog desuden en udtalelse om at bruge og styrke det nordiske samarbejde samt en udtalelse om EUs globale rolle.
nale træskopris gik til AUF (Arbeidernes Ungdomsfylking), som er DSUs norske søsterorganisation. Den blev overrakt af Søren Søndergaard til Torunn Husvik fra AUF, som også er næstformand for Folkebevægelsens søsterorganisation Nei til EU. – Arbejdernes Ungdomsforbund – som vi vil sige på dansk – er i dag Norges største politiske ung-
domsorganisation. Den spiller og har spillet en central rolle i den norske EU-modstand, sagde Søren Søndergaard bl.a. i begrundelsen for uddelingen. Resultatet af landsmødets valg af ny landsledelse kan ses andetsteds på siden. Og på www.folkebevaegelsen.dk kan du læse udtalelserne i deres helhed og mere om landsmødet.
Træsko til nord og syd Overrækkelsen af de traditionelle træskopriser bar begge præg af international solidaritet, selvom den ene er en dansk træskopris. Den blev nemlig givet til organisationen Afrika Kontakt, især fordi organisationen sætter fokus på EUs opførsel i Afrika. Den internatio-
Turunn Husvik takker på vegne af AUF for træskoprisen på landmødet. Foto: Folkebevægelsen
Landsmødet: Fornyet ledelse Konservativ chefsergent og formand for SFU i Århus er blandt de nye ansigter ■ Ved valget af ny landsledelse på Folkebevægelsens landsmøde blev der indvalgt fire personer, som ikke sad i den gamle landsledelse. En af dem har dog tidligere siddet i ledelsen: Hans Henrik Larsen, medlem af Det Konservative Folkeparti og chefsergent i Forsvaret. De tre andre nye er Gitte Velling, formand for SFU i Århus, Oskar Lund Rasmussen, statskundskabsstuderende i praktik hos MEP Søren Søndergaard, og Brian Olsen, murersvend og medlem af KPiD (de sidste to er suppleanter). Seks af de i alt 24 personer i ledelsen er under 30 år. De fra den gamle ledelse, som
har trukket sig, er: Ditte Staun, Povl Kristensen, Niels I. Meyer og Kathrine Klok Due.
Valgresultatet med stemmetal i parentes Jesper Morville (106) Rina Ronja Kari (104) Kjeld Richter-Mikkelsen (104) Niels Eriksen (101) Hans Hansen (93) Sven Skovmand (93) Svend Erik Christensen (92) Thorkil Sohn (90) Karina Rohr Sørensen (90) Jørgen Grøn (87) Lars Østergaard Møller (86) Eva Hallum (81) Johanne Kristensen (80) Gitte Velling (79) Hans Henrik Larsen (78) Luise Hemmer Pihl (74) Kim Holm (72)
Troels Juel (71) Gustav Sieg Sørensen (71) Tobias Clausen (70) Gitte Thomsen (65) Kit Aastrup (61) – 1. suppleant Brian Olsen (60) – 2. suppleant Oskar Lund Rasmussen (52) – 3. suppleant
Forretningsudvalget Landsledelsens første møde i umiddelbar forlængelse af landsmødet valgte et nyt forretningsudvalg bestående af: Jesper Morville, Kjeld Richter-Mikkelsen, Niels Eriksen, Sven Skovmand, Svend Erik Christensen, Lars Østergaard Møller og Johanne Langdal Kristiansen. ■ Læs mere om valget på landsmødet og kandidaterne på www.folkebevaegelsen.dk
Folk i Bevægelse nr. 6/2011
7
KALENDEREN
Fem nye pjecer
JYLLAND Esbjerg
st.tv., 7100 Vejle senest den 19. marts 2012.
Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg holder generalforsamling fredag den 3. februar 2012 kl. 16.30 med offentligt møde fra kl. 19.00 hos 3F Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Yderligere oplysninger www.viviludaf.eu
Fredericia Trekanten Mod EU (Folkebevægelsen mod EU i Vejle, Kolding & Fredericia) afholder generalforsamling tirsdag den 27. marts 2012 kl. 19.00 i IP Schmidtsgården, Vendersgade 4 (stuen), 7000 Fredericia. Dagsorden ifølge vedtægterne. Skriftlige forslag der ønskes behandlet sendes skriftligt til Flemming Leer Jakobsen, Mindegade 26,
Herning EU-kritisk Netværk Herning holder møde tirsdag den 10. januar 2012 kl. 19.30 hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, 7451 Sunds.
Folkebevægelsen runder året af med udgivelse af ikke mindre end fem nye pjecer om bl.a. EU-undtagelser, EU-formandskab og EUs globale rolle ■ I december udkommer der ikke mindre end fem nye pjecer fra Folkebevægelsen mod EU. Fire af dem udgives i samarbejde med den EUkritiske alliance EUD.
Som led i forberedelserne af den varslede folkeafstemning om rets- og forsvarsundtagelserne udgives nye opdaterede pixibøger om de to undtagelser. Folkebevægelsens 11 forslag til det danske EUformandskab udgives i en særlig pjece. Der udgives en pjece med titlen ”Verden er større end EU” i forbindelse med kampagnen af sammen navn. Og endelig udgives
en pjece med titlen ”Svar på 20 spørgsmål om EU” skrevet af Sven Skovmand. Pjecerne kan bestilles på www.folkebevaegelsen.dk eller ved at kontakte sekretariatet på telefon 35 36 37 40. IR/LKB
Vejle Folkebevægelsen mod EU i Trekantsområdet (Vejle, Kolding & Fredericia) afholder medlemsmøde i Bygningen Vejle i lokale 3A, Ved Anlæget 14B, 7100 Vejle, (indgang gennem butikscentret mary’s) tirsdag den 24. januar 2012 kl. 19.00. Tema: Danmarks EU-formandskab & forslag til aktiviteter.
KØBENHAVN København
Nordvest
Folkebevægelsen mod EUs Københavnsudvalg holder årsmøde mandag den 16. januar kl. 17.00 i ”Bryghuset” (hos 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening), Trekronergade 26 i Valby.
Onsdag den 18. januar kl. 19.30 holder Folkebevægelsens N og NV komiteer medlemsmøde i Nord-Vest Bogcafe Frederikssundsvej 64 med drøftelse af aktiviteter under Danmarks EUformandskab.
Giv flere penge til EU-modstanden
SJÆLLAND Helsingør Helsingør-komiteen mod EU indkalder til generalforsamling i Det Blå Hus, Lundegade 17, Helsingør lokale A onsdag den 11. januar 2012 kl. 19.15–20.45. Læs mere på helsingor.folkebevaegelsen.dk
Roskilde Roskildekomiteen holder møde torsdag den 16. februar kl. 19.00 hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. Emner: Det danske formandskab, rapport fra landsmødet og forårets aktiviteter.
Folkebevægelsen skal styrkes forud for næste års danske EU-formandskab og undtagelsesafstemninger ■ Selvom Folkebevægelsen er meget taknemmelig for de mange økonomiske bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Efter folketingsvalget har
vi fået en regering, som efter alt at dømme vil sætte rets- og militærundtagelserne til afstemning til næste år, hvor Danmark også har formandskabet i EU frem til sommer. Især i forbindelse med det første skal EU-modstanden være så stærk, som vi kan gøre den. Derfor skal vores økonomi styrkes mest muligt. I 2010 fik vi indsamlet i alt 540.389 kroner, hvilket er pænt.
Og i år er der frem til 25. november kommet 462.504 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg, reg.nr. 9860 konto nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. januar 2012
42
nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den 29.–30. oktober 2011 kunne det konstateres, at der var kommet lidt over 300 nye medlemmer (omkring 25 i snit om måneden). Siden da og frem til 23. november er der kommet 42 nye medlemmer:
SJÆLLAND & ØER Borre Frederiksberg Græsted
17 1 2 2
Hedehusene Helsingør Ishøj København NV København N København S København Ø Rungsted Kyst Smørum Tølløse Vig
1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1
FYN & ØER Faaborg Vissenbjerg Svendborg
5 1 1 3
JYLLAND Beder
20 1
Brande Esbjerg V Haderslev Højer Kolding Læsø Mariager Randers C Risskov Ry Rødekro Skive Skjern Spøttrup Støvring Tilst Aalborg Århus V
2 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1
FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. januar 2012. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Nytår og nye medlemmer!
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn
Adresse
Underskrift Dato
0893 Sjælland USF B Ved indmeldelse:
+ + + 10435 + + + E-mail Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU By Postnr.
■ I ugen efter landsmødet kom der en god portion nye medlemmer, men nu er det ebbet lidt ud. Her foran årsskiftet, det kommende danske EU-formandskab og en sandsynlig folkeafstemning i det kommende år er der behov for at styrke organisationen med flest mulige nye medlemmer. Omkring 2 millioner stemmer nej ved folkeafstemninger, og omkring 170.000 stemte på Folkebevægelsen ved EU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kun omkring 3000 medlemmer? Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den. Skal EU bestemme alt? Skal EU for-
Hvis du kontakter os senest 13. dec., kan vi melde folk ind fra en given dato som f.eks. 24. dec. 2011 og sende dig et pænt gavekort, som viser, at du har givet et medlemskab til vedkommende.
■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensioAf landssekretær Poul Gerhard Kristiansen
Giv et medlemskab i julegave
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med!
nister, studerende og arbejdsløse)
ringe sundheden, velfærden og folkestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Har du brug hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU?
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
d e b a t
o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
o g
m o d
E U
u n i o n e n
Nr. 6. December 2011
FOLK i BE VÆGELSE a f
D o k u m e n t a t i o n U d g i v e t
fra de rige og gives til de fattige, så er det ikke en Robin Hood-skat. Det er en EU-skat. . – Efter min mening er der bestemt behov for en skat på valuta-handel og andre finansielle transaktioner. Men indtægten skal gå til de fattige lande ikke til et EU, som bruger pengene på landbrugsstøtte og redningspakker til bankerne, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen. - Derudover er det også et stort demokratisk problem, hvis EU bliver økonomisk selvkørende. Det vil yderligere fratage indflydelse fra befolkningerne og de nationale parlamenter, som i dag skal godkende bevillingerne til EU. IR
▲ Ulandsorganisationen Oxfam har i de sidste år forsøgt at få bl.a. EU til at indføre Robin Hood-skat. Her med en happening i Bruxelles i forbindelse med et møde for EUs økonomi- og finansministre, hvor børsspekulanter og NGO’er hiver i hver sin ende af en stor euro-seddel. Kommissionen vil nu tage den fra spekulanterne ... men beholde den selv. Foto: Oxfam
lang række udviklingsorganisationer. Kommissionen foreslog i september en skat på finansielle transaktioner. Skatten er en mindstesats på 0,1 pct. ved handel med obligationer og aktier og på 0,01 pct. ved handel med derivater. Medlemsstaterne kan anvende højere satser, hvis de ønsker det. Afgiften skal betales af alle parter i en transaktion. Forslaget er af EU-tilhængere forsøgt præsenteret som en Robin Hood-skat. Pengene skal imidlertid ikke gå til ulande og lignende, men til at finansiere EU-budgettet og til medlemsstaternes budgetter. Så hvis man ved en Robin Hood-skat forstår en transaktionsskat, hvor pengene tages
Robin Hood-skat eller EU-skat? EUs transaktionsskat går ikke til de fattige lande, men til EU og EUs medlemslande ■ Den nu afdøde økonom James Tobin foreslog for få år siden, at der blev indført afgifter på valutatransaktioner med det formål at øge omkostningerne ved kortsigtet spekulation i valutakursændringer. Forslaget kaldes Tobin-skat og forbindes ofte med ATTACs forslag om, at Tobin-skatten skal gå direkte til at finansiere internationale humanitære institutioner, udviklingsbistand og lignende. I den form kaldes forslaget også Robin Hood-skat og støttes af en