Folk i Bevægelse 5 - 2013

Mens vi venter på at komme ud...

Offensiv mod patentafstemning

Den store pelagiske krig

EU vil bestemme – også lokalt

Leder af MEP Søren Søndergaard

DI-direktør prøver med argumenter uden hold i virkeligheden

Kommentar af formanden for Færøernes Fiskeriforening

Om EUs rolle ved valget til kommunerne og regionerne

Side 2

Side 3

Side 4

Side 5

FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n

o g

d e b a t

o m

u n i o n e n

–

U d g i v e t

a f

F o l k e b e v æ g e l s e n

m o d

E U

Nr. 5. Oktober-november 2013

Kommissionsformand José Manuel Barroso italesætter EU-staten i sin tale. Foto: EU-parlamentet

Bankunion og EU-stat i tale Barroso har italesat den politiske union. Kursen er sat mod øget integration, bankunion og traktatændringer – og tempoet er nu skruet op Af Ib Roslund ■ 11. september gik EU-Kommissionens formand José Manuel Barroso på talerstolen i EU-parlamentet i Strasbourg for at holde sin årlige tale om unionens tilstand.

Ugen før havde det britiske dagblad The Telegraph offentliggjort Kommissionens planer om traktatændringer, der reelt indfører en EU-justitsminister og giver mere magt på retsområdet til bl.a. at overvåge medlemslandene og sanktionere med fjernelse af stemmeret og bøder til nationale regeringer. Avisen forventede, at Barroso ville røbe flere planer om traktatændringer i sin tale.

Det skete ikke. Men Barroso talte for at få sat bankunionen på skinner og forsøgte ifølge en række danske eksperter at italesætte

en politisk union med ord som: ”Når man sidder i en båd, kan man ikke sige til sine medpassagerer, at det er deres side af båden, der synker. Vi er sammen om at lide under krisen, og vi er sammen om at kæmpe os ud af krisen”. ”Han taler bl.a. stærkt for en hurtig vedtagelse af direktivet om en bankunion, som Tyskland kun vil være med til under forudsætning af øget politisk integration i retning af en føderalstat. Barroso italesætter dette politiske perspektiv, og hans tale er iscenesat for at vise, at Europa eksisterer som stat”, konstaterede professor Søren Dosenrode fra Aalborg Universitet i Kristeligt Dagblad.

Bankunion på skinner Dagen efter stemte et flertal i EUparlamentet for at lægge overvåg-

ningen af banker – det såkaldte banktilsyn (SSM) – i hænderne på EUs centralbank (ECB). Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard stemte imod og bemærkede, at parlamentet dermed overlader denne magtfulde opgave til en institution, som ikke er underlagt demokratisk kontrol.

Folkebevægelsen mod EU kræver folkeafstemning om bankunionen og tager klart afstand fra den: – Bankunionen udhuler vores økonomiske selvbestemmelse, og kan i sidste ende komme til at koste milliarder, sagde Søren Søndergaard ved afstemningen i Strasbourg.

Barroso sagde allerede i juli, at han ønskede enighed i EU om bankunionen inden årsskiftet. EUs regeringsledere blev allerede enige

om projektets første del – banktilsynet – i december sidste år. Hen over sommeren er de blevet enige om den anden del – afviklingsmekanismen (SRM) – som giver EU mulighed for at lukke nationale banker. Den tredie og sidste del er en såkaldt fælles indskydergarantifond, som der længe har været tavshed om – ikke mindst af hensyn til valget til det tyske parlament – forbundsdagen – den 22. september. Men en uge før valget

tog den litauiske finansminister Rimantas Sadzius hul på bylden.

Og efter den tyske forbundskansler Angela Merkels genvalg vurderer alle eksperter, at der nu igen kommer fart på integrationen, bankunion og eventuelle traktatændringer i EU. Det samme mener MEP Søren Søndergaard: – Nu vil EU for alvor sætte turbo på den europæiske integration og overdrage mere magt til EU, sagde han dagen efter valget.

EU-modstandens valgprogram ■ Læs landsledelsens udkast til opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i maj 2014.

Se side 7-8

2

Folk i Bevægelse nr. 5/2013 Foto: Poul Ib Henriksen

LEDEREN

Mens vi venter på at komme ud...

Af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod EU ■ For nylig havde jeg besøg i Bruxelles af en større gruppe fra Danmark. Til indledning holdt jeg et lille oplæg, hvor jeg ikke ligefrem skjulte, hvad jeg mener om EU. Da jeg var færdig, bad en af deltagerne om ordet og spurgte, hvorfor Folkebevægelsen overhovedet opstiller til EU-parlamentet, når vi nu så gerne vil ud.

Efter min mening er det et rigtig godt spørgsmål, som alle Folkebevægelsens kandidater og medlemmer skal kunne svare på i den kommende valgkamp. For det vil blive stillet igen og igen: Hvorfor stiller I op til et parlament i en union, som I er imod. Hvorfor vil I ind, når I i virkeligheden helst vil ud?

Tilbage ved det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979 var svaret, at vi ville bruge repræsentationen i EUparlamentet til at skaffe os viden og oplysninger til brug for arbejdet i Danmark for at vinde flertallet for en udmeldelse. Dette argument gælder bestemt også i dag. Uden en tilstedeværelse i EU-parlamentet, i dets udvalg og på de mere eller mindre lukkede møder, så er det næsten umuligt at være opdateret i forhold til, hvad der sker i EU. ■ Men siden 1979 er der sket noget. Hvor EU-parlamentet dengang med rette kunne kaldes et Mickey Mouse-

parlament, så har det gradvist fået mere og mere magt.

Ikke mindst med Lissabon-traktaten, som trådte i kraft umiddelbart efter det seneste valg i 2009, har EU-parlamentet fået medindflydelse eller i hvert fald veto-ret på en lang række områder lige fra landsbrugsstøtte til handelsaftaler. Det er bestemt ikke længere ligegyldigt hvad der stemmes i EU-parlamentet.

Denne udvikling kan vi begræde. For magten er i høj grad blevet flyttet fra de nationale parlamenter til en svært gennemskuelig og svært påvirkelig cocktail af EUparlamentet, Rådet og Kommissionen. I hvert fald svært gennemskuelig og påvirkelig for den almindelige befolkning, mens det går lidt lettere for lobbyisterne fra storindustrien og finanskapitalen.

Men det ændrer jo ikke på virkeligheden. Ud over at samle argumenter for at komme ud, så bruger vi derfor også vores repræsentation i EU-parlamentet til at søge indflydelse. Det gør vi på grundlag af tre enkle principper: For det første arbejder og stemmer vi imod ethvert forslag om at overføre mere magt fra medlemsstaterne til EU. For det andet arbejder vi for og stemmer for ethvert forslag om at tilbageføre magt fra EU til medlemslandene. Og for det tredje – når det ikke handler om mere eller mindre magt til EU – så stemmer vi med udgangspunkt i vores idé-grundlag, som bl.a. bygger på tankerne bag den skandinaviske velfærdsmodel.

Af Henrik Bang Andersen og Mads Hadberg

Mere madbenzin

NYT FRA PARLAMENTET

EU-KRATI

■ 11. september stemte et flertal i EU-parlamentet for mere biobrændstof i transportsektoren. Mellemfolkeligt Samvirke kalder det for en forfejlet energipolitik, som kan betyde mere sult i u-landene.

For at reducere brugen af CO2baserede energikilder satser mange lande med et stort CO2 aftryk – inklusiv EU – bl.a. på biobrændstof produceret på fødevarer – også kal-

det 1. generations biobrændstof.

Men anvendelsen af dette brændstof har store negative konsekvenser i mange u-lande. Dels i form af øgede madpriser. Og dels at mere frugtbar jord, som ellers kunne bruges til at producere mad, nu er blevet omlagt til at producere brændstof til EU-landenes biler.

EU har tidligere vedtaget, at mindst 10 pct. af transportsektorens energibehov i 2020 skal dækkes af vedvarende energikilder.

Biobrændstof er indtil videre EUs bedste bud.

■ Hvordan skal disse principper i den kommende valgperiode forvandles til Folkebevægelsens konkrete stemmeafgivning i EU-parlamentet, hvor det ikke er usædvanligt at vigtige spørgsmål (f.eks. tvangsaccept af kødklister i alle medlemslande) bliver afgjort med en enkelt eller ganske få stemmer?

Det afgøres for det første af det opstillingsgrundlag, som dette nummer af Folk i Bevægelse rummer udkastet til. Det skal diskuteres, forbedres og endeligt vedtages på det kommende landsmøde. Og for det andet afgøres det af, hvem vi opstiller som kandidater til næste EP-valg og dermed giver vælgerne mulighed for at stemme på. Også det skal landsmødet diskutere og afgøre.

Det er kort sagt et vigtigt landsmøde, som vi afholder lørdag–søndag den 25.–26.oktober. Derfor skal der herfra lyde en opfordring til alle medlemmer om at gå ind i debatten og gøre deres indflydelse gældende.

På gensyn i Aalborg!

I dag bruger transportsektoren i EU ca. 4,7 pct. 1. generations biobrændstof. Men står det til EUparlamentet, så skal seks procent af bilernes brændstof nu være baseret på afgrøder som raps, majs og soja. Ifølge Mellemfolkeligt Samvirke kunne man brødføde 206 millioner mennesker med den mad.

Flere studier, fra blandt andet Verdensbanken, FN, FAO og OECD, har påvist, at brugen af 1. generations biobrændstoffer produceret på fødevarer som majs, sukkerrør og palmeolie fører til

af Jørgen Bitsch

øgede globale fødevarepriser, hvilket særligt rammer verdens fattigste hårdt.

Lakridspibe-forbud?

■ Sidst i august spredte der sig panikstemning i Danmark. EU ville forbyde nationalklenodiet lakridspiben! Det medførte store protestbevægelser på de sociale medier.

Det er lang tid siden, at danskerne har samlet en så bred front mod EU. Men hvad er op og ned på historien, og hvad fortæller historien om EU-modstanden?

Det handler kort fortalt om et ændringsforslag til tobaksdirektivet, som blev vedtaget i to af EUparlamentets udvalg. Ændringsforslaget lyder: ”imiterede tobaksvarer slik, snacks, legetøj eller andre genstande, der har form af tobaksvarer, og som kan appellere til børn; sådanne produkter forbydes”. Og en lakridspibe falder mildest talt inden for kategorien ”slik”, der har form af tobaksvarer.

Der gik ikke mange timer, fra nyheden havde spredt sig, til politikere gik til kamp for bevarelse af lakridspiben og mente, EU gik for langt. Omvendt kom Connie Hedegaard med sit mod-spin og sagde, at ”EU naturligvis ikke har foreslået at forbyde lakridspiber”.

Nyheden var angiveligt udtryk for dårlig journalistik. Spørgsmålet er så, om udvalg i EU-parlamentet ikke er EU? Mange medlemmer af EU-parlamentet vil nok føle sig lidt skuffet over, deres arbejde ikke ses EU. Selvom lakridspiber højst sandsynligt ikke bliver forbudt i Danmark, så viser sagen noget om EUmodstanden i Danmark. Det viser, at folk er utrolig skeptiske over for, hvad EU kan finde på at lovgive om – bare tænk på krumme agurker! Og det er positivt.

Parlamentet skal stemme om tobaksdirektivet i oktober.

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

3

Ajour

Offensiv mod patentafstemning

Flytrafik lammes 10. oktober De europæiske flyvelederes organisation ATCEUC har opfordret sine 14.000 medlemmer i EU-landene til at nedlægge arbejdet den 10. oktober. Anledningen er EUs såkaldte Single European Sky 2+ reform, som vil reducere udgifterne til flyvekontrol med 50 pct., hvilket ATCEUC mener, vil ramme sikkerheden.

25 mio. flere fattige i EU Nødhjælpsorganisationen Oxfam vurderer, at der kan komme 15–25 millioner flere fattige i EU som følge af EUs forslag til budgetnedskæringer. Oxfam regner med, at der bliver i alt 146 millioner fattige i en 10-årig periode.

3F opruster på EU-fronten

Foto: European Patent Office

DI-direktør forsøger at undgå folkeafstemning om patentdomstol med argumenter uden hold i virkeligheden Af Ib Roslund og Emilie Hornshøj ■ Dansk tilslutning til aftalen om EUs nye patentdomstol betyder afgivelse af suverænitet efter grundlovens paragraf 20. Det konstaterede Justititsministeriets embedsfolk i foråret. Og det betyder, at det skal vedtages med fem sjettedeles flertal i Folketinget, hvis tilslutningen ikke skal til folkeafstemning.

EU-tilhængerne ønker ikke den folkeafstemning, som hele tre folketingspartier krævede i foråret (Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti). I slutningen af maj gav Liberal Alliance efter for et massivt pres og

droppede sit krav om folkeafstemning om EUs patentdomstol. Men de to andre partier udgør mere end en sjettedel, så sidst i september gik Dansk Industris administrerende direktør Karsten Dybvad, statsminister Helle Thorning-Schmidt og Venstres formand Lars Løkke Rasmussen i offensiven mod tilhængerne af folkeafstemning. ”Det er ubegribeligt, at der er partier i Folketinget, der ikke vil stemme for patentdomstolen.

Den er ubetinget en gevinst for danske virksomheder og dermed for hele det danske samfund”, sagde Dybvad på et arrangement i København den 24. september.

Nej til domstol skader ikke virksomheder Folkebevægelsen mod EU, som også kræver folkeafstemning om patentdomstolen, forstår ikke DIdirektøren: – Et dansk nej til EU-patentet betyder ikke, at danske virksomheder ikke ville kunne søge om patent og køre sager ved patentdomstolen i EU. Det har Kommissionen selv erkendt i et svar til mig. Som repræsentant for erhvervslivets interesser burde Karsten Dybvad i højere grad bekymre sig om alle de virksomheder, f.eks. indenfor IT-området, som vil kunne blive ramt af de nye patentregler i EU. I stedet for

Dybvads lalleglade EU-begejstring er der bestemt brug for en grundig og saglig diskussion om hvad EUs patent vil betyde i Danmark, siger MEP Søren Søndergaard.

Helle Thorning-Schmidt mente ikke, at modstanderne mod patentdomstolen har nogle gode argumenter. Og Lars Løkke Rasmussen opfordrede til, at der blev indkaldt til forhandlinger for at undgå en folkeafstemning.

Men hvis DF og EL står fast, så tegner det til, at der kommer folkeafstemning inden næste sommer.

Mere EU-militær på vej ■ Det har længe været en kendsgerning, at EU har store ambitioner på det militære og forsvarspolitiske område. Meget tyder nu på, at EU i år vil iværksætte initiativer, som skal gøre unionen til en militær stormagt.

I starten af september vedtog EU-Parlamentet en betænkning, som opfordrer statslederne i EU til at revurdere EUs militære aspekt. EU skal i højere grad have fælles koor-

dinering og ledelse af forsvarsområdet.

Et af EUs vigtigste initiativer er oprettelsen af en permanent ”stand-by” styrke. EU råder allerede over såkaldte battle-groups, men disse har endnu ikke været i aktion. Herudover ønsker man at øge EUs militære tilstedeværelse på verdenshavene.

EU har allerede foretaget fælles aktioner mod pirateri, som har haft stor opbakning blandt medlemsstaterne. Derfor efterlyser man nu en fælles maritim

sikkerhedsstrategi.

På nuværende tidspunkt håndteres forsvarspolitik af de enkelte medlemslandes regeringer. Mange af disse er skeptiske over for at øge EUs indflydelse på området.

I 2011 brugte EU-landene sammenlagt 194 milliarder euro på forsvarsbudgetterne, mod 251 milliarder ti år forinden, i 2001.

Denne udvikling bifaldes ikke af flertallet i EU-Parlamentets forsvarspolitiske udvalg. Her ser man gerne, at medlemslandene prioriterer militæret højere, så

EU ser på dagpengeregler For at få dagpenge skal man have arbejdet mindst 12 måneder – heraf mindst tre måneder i Danmark. Det kræver dansk lovgivning. Men det vil EU måske ikke acceptere. ”Vi begyndte tidligere i år at se på den danske lovgivning, da den kan være i uoverensstemmelse med EU-forordningen,” sagde Kommissionens talsmand Jonathan Todd i Jyllands-Posten sidst i august.

Sverige: 81 pct. nej til euro

EU er i fuld gang med at udvide unionens militære aspekt Af Asbjørn Bang, Bruxelles

Forbundet 3F vedtog på sin kongres i Aalborg den 14.–19. september at nedsætte et EUudvalg og optrappe indsatsen i forhold til social dumping og angreb fra EUs side. 3Fs nye forbundsformand Per Christensen opfordrede i dagbladet Information til mere kritisk stillingtagen til tiltag fra EUs side og udtalte bl.a. ”Det er, som om EU i nogens terminologi er noget, man ikke kan røre ved. ’Uh, vi kan ikke sige nej’. Gu’ kan vi sige nej”.

EU kan blive en indflydelsesrig spiller på den globale scene.

På plenar-samlingen i september blev nedskæringerne på medlemslandenes forsvarsbudgetter kritiseret af især den konservative gruppe, EPP. Parlamentet vedtog sågar en betænkning, som opfordrer landene til at stoppe denne ”uansvarlige udvikling”.

EUs ledere vil nu diskutere den videre udvidelse af unionens militære gren ved et topmøde i december.

I 2003 stemte 56 pct. nej ved den svenske euro-folkeafstemning. I dag vil 81 pct. stemme nej, mens 11 pct. vil stemme ja. Det viser en ny måling fra Statistiske Centralbyrån.

Norge: 72,5 nej til EU En ny måling fra Sentio viser, at 72,5 pct. af vælgerne i Norge ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning om EUmedlemskab i dag. Kun 19,2 pct. ville stemme ja.

Kilde: www.folkebevaegelsen.dk

4

Folk i Bevægelse nr. 5/2013 Foto: Nordisk Råd / Erik Christensen, Porkeri

Bryd med EUs fiskerisanktioner mod Færøerne!

Verden er stor uden for EU, siger Færøernes fiskeriminister, der dog gerne ser EU tilbage ved forhandlingsbordet. Folkebevægelsen opfordrer regeringen til at trodse EU og tage en traktatsag med henvisning til, at sanktionerne strider mod FN-ret

Færøerne Af Ib Roslund ■ Onsdag den 28. august trådte EUs sanktioner mod Færøerne i kraft i alle 28 EU-lande. Siden da har danske havne været lukket for færøske fiskefartøjer. Den danske regering har arbejdet på, at EU skal droppe sanktionerne og i stedet forhandle med Færøerne, men har samtidigt gennemført EUs sanktioner. ”Situationen er den, at Island og Færøerne hver for sig har fastsat deres egne kvoter. (…) Vi bliver nødt til at anvende vores handelsinstrument, eftersom den færøske og islandske regering ikke samarbejder med os”, siger EUs fiskerikommissær Maria Damanaki.

Færøernes fiskiminister Jacob Vestergaard har et andet billede af situationen:

”EU er ikke interesseret i at forhandle. EU har skabt sig et incitament for at sætte sanktioner i værk. De tror, at de på den måde kan tvinge en løsning igennem. (…)

Man har ignoreret kravet fra Færøerne om at få sat gang i en ny fordeling. Derfor har vi sat os en kvote, som vi synes svarer til, hvad der er af fisk i de færøske farvande”.

Vestergaard ser gerne EU tilbage ved forhandlingsbolder, men sanktionerne får ham ikke til at gå i panik: ”Situationen giver os nogle udfordringer, men verden er stor uden for EU. Vi sælger allerede en stor del til andre steder i verden”.

Færøernes Fiskeriforening tager også situationen med sindsro og kampgejst. ”Vi er alle samme enige om, at det er vores fisk og vores farvand, og det må vi forsvare”, har fisker-

nes formand Jan Højgaard udtalt og tilføjet: ”Vi finder på noget andet. Vi må jo bygge et stort frysehus her på Færøerne, så vi kan fryse fiskene ned og finde nye samarbejdspartnere. Det bliver ikke så svært. Kina har allerede meget store interesser her på Færøerne, Grønland og Island. Vi har også et tæt samarbejde med Rusland.”

Sanktioner i strid med FN-konvention Folkebevægelsen mod EU har flere gange opfordret regeringen til at trodse sanktionerne og om nødvendigt tage en traktatsag med EU. – I en sådan traktatsag kan Danmark slå fast, at EU ikke har benyttet sig af muligheder for en voldgiftssag under FN’s havretskonvention, hvilket unionen ellers

har forpligtet sig til. EU har en dårligt sag, og nu må Danmark vise, at vi vælger Rigsfællesskabet frem for at følge unionen blindt.

Danmark kan og skal ikke indføre sanktioner mod danske statsborgere, udtalte talsperson Rina Ronja Kari dagen før sanktionerne trådte i kraft.

Danmark har på Færøernes vegne rejst en voldgiftssag i FN-regi i henhold til FN’s havretskonvention. ”De foreslåede EU-foranstaltninger er ikke alene i strid med FN-konventionen om havret (UNCLOS) og en undladelse af at bruge de tilgængelige procedurer til behandling af sådanne tvister.

De er også baseret på urigtige påstande og er kontraproduktive for opnåelse af en forhandlingsløsning. Grundlaget for EU-Kom-

Selvstændig nation indenfor det danske rigsfællesskab.

Selvstyre siden 1948.

Valgte at stå udenfor EU, da Danmark meldte sig ind i 1973.

Består af 18 øer i Nordatlanten.

Knap 50.000 indbyggere.

Fiskeri er i dag det vigtigste erhverv.

missionens forslag om at gennemføre økonomiske foranstaltninger mod Færøerne, er fiskerikommissær Maria Damanakis påstand om, at Færøerne har ”forladt forhandlingsbordet” ved forhandlingerne om atlantisk-skandinavisk sild. Intet kunne være længere fra sandheden”, fastslog Færøernes statsminister Kaj Leo Holm Johannesen inden sanktionerne trådte i kraft.

REPLIK REPLIK Foto: Kjartan Madsen

REPLIK: Fiskeristriden mellem EU og Færøerne handler om fiskebestande i Nordatlanten. Med andre ord: organismer som lever i frie vandmasser, hvilket Gyldendals Ordbog beskriver med ordet pelagisk.

Formanden for Føroya Fiskimannafelagnum (Færøernes Fiskeriforening) Jan Højgaard skriver her om

Den store pelagiske krig Af Jan Højgaard ■ På Færøerne har vi svært ved at forstå., at det lykkedes den pelagiske lobby at føre EU-parlamentet så meget bag lyset, at de vedtog en boykot mod os. Det er en boykot, der bryder international lovgivning. Og det kan betyde meget for EU. Hvis der skal sanktioneres mod de rigtige ”slemme drenge”, ville det vise, at EU ikke har rent mel i posen. Og at EU bryder international lovgivning uden at blinke.

Skal EU lære os om bæredygtighed?

Det er svært at forstå, at EU, med den fiskeripolitik, de selv har ført, skal fortælle os om bæredygtighed. EU har godkendt, at deres fiskerifartøjer driver rovdrift på egne og andres bestande, uden at det har fået konsekvenser for dem, der har være med.

EU har godkendt, at man smider 80 pct. af alle fisk ud igen. Det mens en stor del af verdens befolkning sulter. Det kan ikke accepteres, at fisk smides ud igen. Det er noget af det mest uetiske, der findes inden for fiskeri. De danske fiskere har også flere gange sagt, at de ikke vil være med til at smide fisk i havet.

De danske fiskere påpeger, at fordi de, der laver lovgivningen, ikke ved, hvordan fiskeri foregår, så bliver fiskere nødt til at

smide en stor del af fangsten ud igen. Hvis de ikke gør det, bliver de kriminelle.

Selvfølgelig skal alle fisk, man har fanget, tages ind. For optagelser har vist, at en stor del af de fisk, man har smidt ud igen, ligger døde på bunden.

EU har været med til at fiske den nordatlantiske sildebestand. Det er en bestand, som ikke er i en EU-zone. På trods af det har EU med deres rovdrift gjort, at sildebestanden nu er ved at kollapse. Det, som verden skal gøre i denne sag, er at fordømme, at skibe fra EU-lande kommer ind i andre zoner og fisker flere gange mere, end det de har lov til. De tager kun en lille del af fangsten (den der giver flest penge), for så at smide meste ud i havet igen.

Nej, nej, nej! Vi vil bæredygtighed – nul udsmid!

At røve legalt Det, som EU prøver på, er at få lov til at røve fisk i færøsk zone legalt. For at kunne det må de overbevise omverden om, at Færøerne ikke har lov til at fiske i sit farvand. Det gør man ved at komme med tvivlsomme beskyldninger mod Færøerne om, at vi nedfisker bestanden. Folk i EU og omverden har ikke nogen mulighed for at vide, hvad der er forkert, og hvad der er

rigtigt. De kender ikke noget til fiskeriet og den industri, som hører til. De må forholde sig til det, de hører i medierne, og det er langt fra altid korrekt.

Hvis det lykkes at vinde mediekrigen, kan det give let spil for de skurke, der står bag det her. Derfor er vi meget opsat på, at vi ikke vil give efter for de meget tvivlsomme aktører, der står bag dette usle angreb på det lille færøske samfund. De fleste af os kender historien om dengang, de fandt guld i Black Hills i South Dakota *). Nu vil man gøre det samme med Færøerne. Man sætter dem i miskredit for at kunne begå uhyrligheder mod dem. Uetisk og usmageligt for en stormagt, der vildleder sin egen befolkning.

Nogle af de aktører, som står bag dette angreb, er færøske kvotabaroner med base i Danmark. De er berygtede på Færøerne for deres måde at drive forretning på. Der er mange, der mener, de ikke er helt fine i kanten.

Når den ene af de færøske kartelbaroner i Danmark udtaler sig om, at hvis Færøerne fiskede bæredygtigt, så ville der ikke være problemer, så er det ikke andet end en stor løgn. Det han mener er, at hvis vi ikke gør, som han siger, så skal vi boykottes. Det siger en mand, som i årevis har smidt fisk i havet. Ikke så lidt frækt.

Hvem taber mest?

Hvem er det, der taber mest på de sanktioner, som EU har sat gang i? Er det færøerne? Eller er det folk i EU? Dette spørgsmål er ikke blevet belyst særlig godt.

Svaret er enkelt. Det er arbejdspladser i Polen, Baltikum, Skotland og Danmark, der bliver væk. Det sørgelige er, at EU ikke lytter til de tusindvis af mennesker, der nu mister deres arbejde, bare fordi man vil give færøsk fisk til et kartel af griske mennesker, der så at sige ikke skyr noget middel for at nå deres mål.

Det eneste rigtige at gøre nu er at kikke de aktører efter i sømmene, der nu sidder på de pelagiske rettigheder i EU. Det allerbedste ville være, at de på grund af deres gerninger fik deres fiskerettigheder inddraget. * I følge en traktat fra 1868 tilhørte Black Hills i South Dakota ikke USA, men Siouxstammen, da der blev fundet guld. Indianerne ville ikke afgive minerettigheder eller jord, men det respekterede USA ikke. For at beskytte de civile amerikanere, der ulovligt trængte ind i området i jagten på guld, sendte USA en militær styrke ind ledt af general G.A. Custer, som knuste den indianske modstand. Red.

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

5

EU vil bestemme – også lokalt Mere end hver anden dagsorden i kommunerne og regionerne er påvirket af EU. Det skyldes især EUs udbudsregler, som betyder meningsløst spild af mange millioner skattekroner Af Ib Roslund ■ Tirsdag den 19. november skal danskerne vælge omkring 2.500 mennesker til landets 98 kommunalbestyrelser og 5 regionsråd. ”Herinde tager vi beslutninger, der påvirker din hverdag”, stod der på banneret på et rådhus, da organisationerne Kommunernes Landsforening (KL) og Danske Regioner den 5. september søsatte en kampagne for højere valgdeltagelse.

Men hvem påvirker de kommunale og regionale beslutninger i Danmark?

I 2010 offentliggjorde organisationen Sveriges Kommuner och Landsting (SKL) en undersøgelse, hvor 60 pct. dagsordenerne i de svenske kommuner, landsting og regioner er påvirket af EU. I 2011 offentliggjorde KL og Danske Regioner to undersøgelser, der viste, at mere end halvdelen af de kommunale og regionale dagsordenener er påvirket af EU i dag.

34 pct. af de kommunale dags-

ordener er retsligt påvirket, og 19 pct. er politisk påvirket. KLs undersøgelse byggede på en analyse af 40 dagsordenener fra 10 udvalgte kommuner. Og blandt de regionale Danske Regioners analyse, som byggede på 10 dagsordener fra 2009, viste at 53 pct. var påvirket af EU. – EU har fået alt for meget magt i dag, når linjen for mere end hvert andet punkt på de kommunale dagsordener er lagt i Bruxelles. Det viser, hvor langt udviklingen af den altindgribende EU-stat er kommet, konstaterede Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU og tidligere byrådsmedlem for Enhedslisten.

Silkeborg Kommunes konservative borgmester Søren Pape Poulsen har også noteret sig EUs store indflydelse: – En undersøgelse har vist, at vi har dagsordener i byrådene, hvor mere end 50 pct. af sagerne på den ene eller anden måde er under indflydelse af EU. Det gør

Social dumping i kommunalt regi Et af problemerne, der følger med EUs udbudskrav, er risikoen for underbetaling af udenlandsk arbejdskraft, også kaldet social dumping ■ Et af de første og mest kendte eksempler er den såkaldte Lavalsag fra 2004, hvor Vaxholm Kommune i Sverige fulgte EUs regler og sendte en opgave om udbygning af en skole i licitation i hele EU. Den lettiske virksomhed – Laval – gav det billigste tilbud, som EU-reglerne forpligtede kommunen til at tage. Men Laval gav sine bygningsarbejdere en meget lavere løn, end svenske bygningsarbejdere får. Fagbevægelsen etablerede en blokade, som EU-domstolen i 2007 kendte ulovlig.

I dag har lidt over halvdelen af landets kommuner lavet sociale klausuler og arbejdsklausuler, der sikrer kommunerne mulighed for at kunne stille krav om bl.a. løn, arbejdsforhold og praktikpladser.

Arbejdsklausulerne er i over-

enstemmelse med den internationale ILO konvention 94, der siger, at løn- og arbejdsvilkår ved offentlige opgaver ikke må være ringere, end hvad der gælder for tilsvarende arbejde, der hvor arbejdet udføres. LO mener bl.a. derfor, at konventionen står over diverse EU-direktiver og -domme. Men arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri er ikke enig og finder klausulerne på kant med EUreglerne.

Kampen for overenskomster ved kommunale opgaver er på det seneste blevet aktuel i en sag om et kommunalt prestigebyggeri ved havnen i Aarhus, hvor en tysk entreprenør ikke ville indgå overenskomst. ”Vi vil derfor opfordre vores medlemmer til kun at stemme på kandidater, der vil sikre, at der indføres sociale klausuler i byggekontrakterne. Det skal skrives ind, at arbejdet skal udføres på danske overenskomster”, siger formand for Dansk El-Forbund i Østjylland Ervind F. Poulsen på IR eufagligt.dk.

naturligvis, at vi skal være meget opmærksomme på at søge indflydelse i Bruxelles, som kommuner og regioner, siger borgmester i Silkeborg Kommune Søren Pape Poulsen (K).

Udvalgsformand i Skive Kommune Ditte Staun (R) bemærker også EUs store indflydelse: – Vi mærker det mest og tydeligst i forhold til EUs indkøbs- og udbudsregler, som med sine alt for lave beløbsgrænser skaber administrative byrder, begrænser os i at støtte lokale virksomheder og at prioritere eksempelvis miljø og arbejdsforhold i dén udstrækning, som ville skabe anstændige politikker og bæredygtig praksis for udbud, indkøb og byggeri.

EU-krav betyder spild af mange millioner kroner EUs udliciteringsregler kræver, at alle kommunale og regionale op-

▲ ”Herinde tager vi beslutninger der påvirker din hverdag” stod der på banneret på Københavns Rådhus, da Kommunernes Landsforening og Danske Regioner søsatte deres kampagne op til valget den 19. november. Foto: KL gaver til en værdi af 1.489.820 kroner eller derover skal udbydes i alle EUs 28 medlemslande med alt hvad det kræver af bureaukati, oversættelser og tilpasninger.

KLs nyhedsbrev Momentum fik i foråret 2011 gennemført en undersøgelse, hvor 94 pct. af de udbudsansvarlige i kommunerne og regionerne svarede, at de fandt EUs regler for bureaukratiske og ressourcekrævende.

Kommuner bruger gennemsnitligt omkring 250 arbejdstimer på et udbud samt et femcifret beløb på eksterne konsulenter og advokater. Og det er meget begrænset, hvad der kommer af reaktioner fra

udlandet. Undersøgelsen i 2011 viste, at kun 13 pct. af kommunerne og regionerne havde skrevet kontrakt med en udenlandsk leverandør indenfor de fem foregående år.

Med andre ord har kommunerne og regionerne spildt rigtig mange millioner kroner på dette EU-krav.

– Det er tidskrævende og tiltrækker ikke ret mange udenlandske bud i den lave ende, konstaterer regionsrådsmedlem i Nordjylland Poul Erik Andreasen (S).

– Jeg kunne ønske mig, at grænsen for EU-udbud hæves til en million euro, så vi ikke skulle bruge al den administration på mindre EU-udbud og efterfølgende klager med mere, siger borgmester Søren Pape Poulsen (K) i Silkeborg og tilføjer – Vi er jo duksen i klassen. Jeg har sjovt nok aldrig hørt om en retssag eller klager over et græsk EU-udbud...

EU-støtte af tvivlsom værdi Kommuner og regioner får penge fra EU, men langt mindre end Danmark giver til EU. EU stiller stadig strammere politiske krav til støtten, som langt fra altid er værdifuld ■ Medierne fortæller ofte om, hvordan EU giver støtte til lokale projekter i kommuner og regioner.

Det fortælles stort set aldrig, at denne støtte er dyrt betalt af den danske stat. EU-medlemskabet koster nemlig Danmark over 20 mil-

liarder kroner om året, og det er kun omkring halvdelen, der kommer igen.

Spørgsmålet er så, hvor stor værdi EUs støtte har for os. ”Ud over arbejde til konsulentfirmaer og akademikere har jeg svært ved at få øje på, hvad vi får ud af alle disse penge fra EU. Jeg kan i hvert fald ikke mindes dokumentation for, at der er skabt reelle, blivende arbejdspladser. Det er penge, som vi selv sender til EU, og vi får vel 80 procent tilbage efter nogle tåbelige regler”, sagde Poul Erik Andreasen (S), medlem af regionsrådet i Region Nordjylland og

medlem af regionens rådgivende udvalg for regional udvikling, i 2011 i Nordjyske Stiftstidende.

Sidste år enedes man i øvrigt i Bruxelles om, at regional udvikling i regioner og kommuner fremover skal strømlines efter ønsker fra Bruxelles. EUs plan for regionalstøtten i 2014–2020 rummer nemlig et nyt krav om, at regionernes og kommunernes programmer skal tage hensyn til de såkaldte landespecifikke anbefalinger eller henstillinger, som EU kommer med hvert år.

IR

EU-forbud mod brug af penge EU bremser kommunale investeringer og støtte ■ EUs indflydelse på kommunernes og regionernes økonomiske manøvrerum er ikke blevet mindre i de senere år. Dansk tilslutning til bl.a. finanspagt, det såkaldte europæiske semester og vedtagelse af EUs ønskede budgetlov binder Danmark meget stramt til de krav om færrest mulige offentlige udgifter, som stilles i Bruxelles.

Kommunernes Landsforening ønskede sidste år at bruge 18 milliarder kroner i 2013 på byggeri og renoveringer af bl.a. børnehaver, skoler, rådhuse og ældrecentre.

Det ville fremme lokal vækst og beskæftigelse. Men EU – og dermed regeringen – sagde nej, da det var mere end oprindeligt aftalt mellem kommunerne og regeringen. Det kostede ifølge Dansk Byggeri 7.000–8.000 jobs.

EU-Kommissionen og EUs regler blander sig også på mange an-

dre måder i, hvad kommunerne må bruge penge på. For eksempel forbød Kommissionens udkast til nye retningslinier for lufthavne sidste år, at kommuner og regioner støtter drift af lufthavne. Det bør EU ikke blande sig i, mener formanden for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling Lasse Krull (K). Og i år dikterede EU en ny dansk biograflov, som begrænser muligheden for kommunal støtte så voldsomt, at adskillige små biografer er lukningstruede.

6

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

EU-valg 2014 ”I DAG ER FLERTALLET AF NATIONALE LOVE baseret på EU-lovgivning”. Sådan skriver EU-parlamentet i forbindelse med lanceringen af sin informationskampagne i forbindelse med parlamentsvalget 22.–25. maj 2014.

I forbindelse med valget i 2009 spurgte Folkebevægelsen, om EU skulle bestemme alt. Det fik Venstres daværende EU-ordfører Michael Aastrup Jensen til at se rødt og beskylde Folkebevægelsen for at bruge” usande oplysninger”. Han bad Justitsministeriet om hjælp, og ministeriets embedsfolk regnede sig frem til, at kun 19 pct. af lovene var baseret på EU-lovgivning.

EUs egne embedsfolk når til et andet resultat – hvad de fleste danske eksperter da også gør… ”DE RADIKALE er og skal være Danmarks mest EUvenlige parti. Vi får brug for gejst, for et stærkt EU er i Danmarks interesse”, sagde Morten Helveg Petersen, da han blev valgt til spidskandidat for Det radikale Venstre på partiets landsmøde i Nyborg den 14.–15. september.

DE KONSERVATIVE genopstiller MEP Bendt Bendtsen som spidskandidat for et hold EU-positive kandidater med i alt fem mænd og kvinder, som formelt vælges på partiets landsråd, der fandt sted efter redaktionens afslutning – 28.–29. september – i København.

SOCIALDEMOKRATERNE vælger formelt set deres kandidater samtidigt med de konservative. Det sker på en kongres i Aalborg, hvor Jeppe Kofoed er indstillet til at overtage Dan Jørgensens rolle som frontfigur.

VENSTRE vælger formelt kandidater på et landsmøde i Odense 5.-6. oktober, hvor Ellen Trane Nørby skal overtage posten som spidskandidat efter Jens Rohde.

SF har valgt Margrethe Auken som spidskandidat ved en urafstemning i september. 22,3 pct. af medlemmerne deltog i afstemningen, og heraf foretrak lidt over halvdelen partiets nuværende parlamentariker.

LIBERAL ALLIANCE har endnu ikke fortalt, hvornår de afgør, hvem de vil opstille.

Og DF har genopstillet Morten Messerschmidt på et landsmøde først i september.

Nye ansigter i spil for liste N Folkebevægelsens 28-årige talsperson Rina Ronja Kari har stillet sig til rådighed som Søren Søndergaards afløser i allerforreste række for den tværpolitiske EU-modstand

Af Ib Roslund ■ Folkebevægelsen mod EUs parlamentariker siden januar 2007 Søren Søndergaard meddelte i januar, at han ikke genopstiller ved EU-parlamentsvalget i slutningen af maj 2014. I september meddelte Sørens 2. suppleant, talsperson Rina Ronja Kari, at hun er klart til at være ny spidskandidat, hvis Folkebevægelsens landsmøde i Aalborg den 26.-27. oktober ønsker det.

– Jeg har besluttet mig for at stille mig til rådighed som spidskandidat, fordi jeg simpelthen har fået nok. Jeg har fået nok af, at EU hele tiden vil bestemme mere og hele tiden overtager magten, især når det handler om vores velfærdssamfund. Vi er nødt til at sige stop og sige fra, og det vil jeg bruge platformen i EUparlamentet til, siger Rina Ronja Kari.

– Jeg vil især have fokus på at sætte en prop i EU-systemet, så vi ikke overflytter mere magt, men jeg vil også arbejde for at flytte magten tilbage. Det er afgørende, at vi som befolkning får mere indflydelse på beslutningerne, og det gøres bedst ved, at EU holder op med at blande sig, og det i stedet bliver vores folkevalgte politikere i Folketinget og kommunerne, som bestemmer. Dermed kan vi også stille politikerne til ansvar for deres beslutninger.

▲ Rina Ronja Kari på talerstolen ved tidligere landsmøde.

Arkivfoto

Men det afgøres først på landsmødet.

Udsigt til kampvalg Da Rina første gang stillede op for Folkebevægelsen i 2004, var hun 19 år og parlamentsvalgets yngste kandidat i Danmark.

Vælger Folkebevægelsens landsmøde hende til det, vil Rina efter alt at dømme være den yngste danske spidskandidat i 2014.

Folkebevægelsens landsmøde skal vælge i alt 20 kandidater til EUmodstandens liste N. Indtil videre har over 20 personer fra et bredt geografisk og politisk landskab – indtil videre fra otte forskellige politiske partier – meldt sig klar til opgaven. Omkring halvdelen af

kandidatemnerne vil være nye navne på listen. Med over 20 bud på kandidater er der altså udsigt til kampvalg.

Endnu flere overvejer positivt at stille sig til rådighed, og arbejdet med at finde gode bud på kandidater fortsætter frem til landsmødet. Indtil da er der ingen endelig liste over budene på kandidater – og spidskandidater for den sags skyld.

Skaf penge til valgkampen I 2009 kostede en plads i parlamentet gennemsnitlig 1,7 million kroner. I 2014 bliver prisen næppe mindre. Vi har gode chancer for fremgang, men det kræver synliggørelse. Og det kræver penge...

■ Venstre brugte over seks millioner kroner og Socialdemokraterne over tre millioner kroner i valgkampen før valget til EU-parlamentet i 2009. Og alle folketingspartier havde en langt større lønnet organisation bag sig i valgkampen.

Folkebevægelsen mod EU havde ingen rige onkler og betydeligt færre ansatte. Men vi gik frem i 2009. Og meningsmålinger giver klart indtryk af, at endnu flere komme til at stemme på os i 2014.

I april stod vi til 11,4 pct. i en meningsmåling – lige godt halvandet mandat. I juni ville 39 pct. ud af EU, som 45 pct. ville blive i. Det højeste nej-tal i årtier.

Men skal potentialet udnyttes bedst, så skal alle vide, at de skal sætte krydset ved Folkebevægelsen mod EUs liste N til næste år. Det kræver synliggørelse i gadebilledet, på internettet, i aviser og andre steder. Og det koster mange penge.

Ud med indsamlingsbøsserne Derfor er der oprettet en valgfond, hvis målsætning er en million kroner til valgkampen. Folkebevægelsen er gældfri, så derfor bruges ingen indsamlede midler til at afvikle gæld, men udelukkende til nye aktiviteter og til opsparing til det næste valg.

Allerede nu er der henved 235.000 kr. i valgfonden, men ikke bare vil en stor del af de indsamlede midler i den næste tid gå i fonden, men vi vil også iværksætte nye aktiviteter for at få flere penge ind i fonden.

Vi har brug for alle de ideer og aktiviteter, som kan iværksættes. Altså også ideer fra komiteerne og ikke mindst, at der bliver koblet indsamlingsaktiviteter på det arbejde, som laves – måske endda separate indsamlingsaktiviteter.

Tag indsamlingsbøsser med på

gaden, hold indsamlingsfester, indsamlingsmiddage, loppemarkeder, søg bevillinger og støtte i fagforeninger, organisationer og fonde – har du brug råd og hjælp, så ring gerne til sekretariatet på 35 36 37 40.

Penge spiller som sagt en stor rolle for effektiv valgkamp, så vi ser frem til, at alle deltager i indsamlingen til valgfonden. Et godt

valg er jo også til gavn for komiteerne.

Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr.

9860 konto nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. Husk at skrive Valgfond i forbindelse med indbetalingen.

PGK

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

7

Udkast til opstillingsgrundlag for Folkebevægelsen mod EU ved valget til EU-parlamentet i 2014 Indledning Folkebevægelsen er modstander af Danmarks medlemskab af EU og går derfor ind for, at de danske vælgere skal have mulighed for ved en folkeafstemning at tage stilling til, om medlemskabet skal fortsætte.

Folkebevægelsen mener, at Danmark bedst kan bidrage til et fredeligt, åbent, ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem alle lande ved at stå uden for EU. Som alternativ til EU mener Folkebevægelsen, at Danmark skal prioritere et øget nordisk samarbejde, en genindtræden i EFTA og en styrkelse af bl.a. Europarådet og FN. Men når Folkebevægelsen stiller op til valget til EU-parlamentet er det ikke kun for at markere vores modstand mod EU. Vi gør det også for at kæmpe for de værdier, vi som bevægelse står for; folkestyre, bæredygtighed, social retfærdighed og international solidaritet.

Gennem årene har EU-parlamentet fået mere og mere magt. Dette har nået sin foreløbige kulmination med Lissabon-traktaten, som er trådt i kraft i den forløbne valgperiode. Derfor bliver valget i 2014 det første valg til et parlament, som i mange spørgsmål har mere at skulle have sagt end det danske Folketing.

I EU-parlamentet vil Folkebevægelsen arbejde for følgende tre hovedmål: 1. At hindre EU i at få mere magt.

2. At arbejde på at rulle magt tilbage til medlemslandene.

3. At arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel.

EUs krise Et flertal af de danske vælgere sagde i 2000 nej til at gå med i den fælles valuta, euroen, og det var klogt. Udviklingen har vist, hvor forkert det er at tvinge en række vidt forskellige lande med vidt forskellige økonomier ind under den samme valuta.

Allerede ved udarbejdelsen af Maastrichttraktaten i 1992 advarede ledende økonomer mod projektet. Men det gjorde ingen indtryk på de ledende folk i EU. Bl.a. derfor er en række af landene i euro-zonen i dag i dyb krise med et stort underskud på betalingsbalancen og en tårnhøj arbejdsløshed især blandt unge.

Euroen har været en spændetrøje, som i sig selv har skabt store økonomiske problemer. Men derudover har EU ført en hårdhændet nedskærings- og besparelsespolitik, som yderligere har forstærket den generelle økonomiske krise, som ramte verden i 20072008.

”Det nye EU” Netop EUs krise, og ikke mindst eurolandenes krise, har været brugt som løftestang for at gennemføre en øget økonomisk-politisk EU-integration ”ad bagdøren”. Det drejer sig bl.a. om Europlusaftalen og Finanspagten. Det har betydet en vidtgående forøgelse af EUs muligheder for at diktere de enkelte medlemslandes økonomiske politik.

I øjeblikket arbejder EU for at etablere en bankunion, som kan bestemme, hvornår en bank skal lukkes eller reddes. Samtidig vil den kunne betyde, at skatteborgere i Danmark skal betale milliardbeløb for at redde uansvarlige banker i eurozonen.

Men allerede nu ligger der tanker om, at EU skal overtage styringen af medlemslandenes økonomi og kunne sige ja eller nej til landenes finanslov.

Derfor vil der efter al sandsynlighed i løbet af den kommende 5-årige valgperiode blive fremlagt et forslag til en ny EU-traktat.

En traktat, der vil indføre en formel og reel økonomisk regering, i hvert fald for euroområdet. Den almindelige danske befolkning har ingen interesse i, at Danmark bliver medlem af en sådan Euro-stat, og derfor er det også vigtigt, at Folkebevægelsen får et godt valg i maj 2014.

Folkebevægelsens kommende 5 år i EU-parlamentet Folkebevægelsens arbejde i EU-parlamentet tager altid udgangspunkt i vores tre hovedmål; at hindre EU i at få mere magt, at arbejde på at rulle magt tilbage til medlemslandene og at arbejde for at sikre den skandinaviske velfærdsmodel. Med det in mente vil vores konkrete parlamentariske beslutninger og dispositioner blive holdt op i forhold til, hvad vores handling vil betyde for demokratiet, velfærden, den bæredygtige udvikling og den internationale solidaritet.

Derfor vil Folkebevægelsen også aktivt arbejde for at skabe folkelig debat om ny EU-lovgivning. Demokratiet har nemlig trange vilkår i EU.

Vigtige politiske områder de kommende 5 år 1) Nej til udemokratiske traktatændringer Siden Lissabon-traktatens ikrafttræden er der gennemført flere traktatændringer.

Men i stedet for den almindelige traktatændringsprocedure med afholdelse af et konvent har man benyttet en særlig hasteprocedure for at undgå en demokratisk debat. Det må ikke fortsætte i den kommende valgperiode, hvor der er lagt op til etableringen af en egentlig Eurostat. Folkebevægelsen vil arbejde for, at sådanne traktatændringer kun kan finde sted efter en omfattende og demokratisk debat, hvor hvert lands befolkning i sidste ende får mulighed for at tage stilling ved en folkeafstemning.

2) Samarbejde vendt mod EUs politik Folkebevægelsen står ikke alene med sin kritik af EU. Euroens krise og EUs dybt problematiske politik over for de ramte lande

Lygtepæl under valgkampen i 2009 har ført til fattigdom og arbejdsløshed i et hidtil uset omfang. Reelt har EU sat de nationale demokratier ud af spillet. Stadig flere indser, at det er nødvendigt at bekæmpe en række af de beslutninger, som EU træffer.

Det har skabt lydhørhed for en kritisk holdning til EU – både i medlemslandene og i EU-parlamentet, og den vil givetvis tiltage, efterhånden som de katastrofale virkninger af EUs politik viser sig.

3) Nej til social dumping Folkebevægelsen siger ja til fri bevægelighed for arbejdskraft, men nej til social dumping. Derfor vil vi fortsætte vores indsats for et opgør med EUs regler, der gør det svært at skride ind over for de virksomheder, der i kraft af underbetalt arbejdskraft kan udkonkurrere virksomheder, der følger danske overenskomster og regler. Derfor støtter vi fagbevægelsens kamp for lige vilkår for alle, som arbejder i Danmark, og vi støtter, at de danske myndigheder griber hårdt ind over for social dumping – uanset om EU synes om det eller ej.

4) Forsvar den danske arbejdsmarkedsmodel Den EU-dikterede nedskæringspolitik betyder, at hele EU-området fastholdes i lavkonjunktur med arbejdsløshed og konkurser. Samtidig udnytter EU krisen til at inspirere til angreb på løn- og arbejdsvilkår på både det private og det offentlige område.

Europlus-pagten opfordrer direkte til at bruge overenskomsterne på det offentlige område til at lægge pres på lønmodtagerne i

den private sektor. Folkebevægelsen afviser EUs indblanding på arbejdsmarkedet og forsvarer den danske arbejdsmarkedsmodel.

5) Bæredygtig udvikling er vejen frem Hvis vores børn og børnebørn skal sikres et ordentligt liv, må der gribes ind over for de truende miljø- og klima-problemer, både på nationalt, på europæisk og på internationalt plan. Ingen klima- og miljøaftaler i EU må derfor forhindre, at Danmark og andre ansvarlige lande går foran i kampen for en bæredygtig udvikling. Danmark skal ikke tvinges til at bidrage til atomkraft gennem Euroatom, og Danmark skal selv kunne bestemme, hvordan vi skaber den bedste energipolitik.

6) Bedre forbrugersikkerhed EUs regler på forbrugerområdet er i alt for høj grad præget af kravene fra industrien og hensynet til det indre marked. I dag tillades produktion af varer, selvom de bevisligt kan true befolkningens sundhed. Folkebevægelsen vil arbejde for, at EUs eksisterende regler for forbrugersikkerhed forbedres, og at det altid skal være muligt i de enkelte lande at gå videre end de fælles regler, når det gælder områder som forbrugernes rettigheder, fødevaresikkerhed, sundhed og dyrevelfærd.

7) Stop de lange dyretransporter I EU betragtes stort set alt som en vare.

Det gælder også levende dyr, som kan transporteres EU rundt for at blive slagtet. Folke-

▲

EUs krises konsekvenser for Danmark Denne politik har også haft konsekvenser for Danmark – også selvom Danmark ikke er med i euroen. Det værste er kravet om, at det strukturelle underskud ikke må overstige 0,5%, hvilket forhindrer en offensiv investeringspolitik med det formål at skabe jobs og beskæftigelse..

Dette krav er egentlig kun beregnet på de lande, som er medlem af eurosamarbejdet.

Men den danske regering har sagt ja til, at det også skal gælde for Danmark, og det har medført en helt urimelig økonomisk stramning.

Skønt Danmark kun har en lav offentlig gæld og et endda meget stort overskud på betalingsbalancen, har vi foretaget en op-

bremsning, der står i vejen for gennemførelse af fornuftige projekter og har ført til den største arbejdsløshed i 17 år.

8

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

Udkast til opstillingsgrundlag...

rens fri bevægelighed inden for et indre marked, og hvor menneskene underlægges samme markeds diktater, kan være et fundament for et levedygtigt demokrati, er en illusion.

Vi kan sagtens stå udenfor Når man så diskuterer EU, får man tit at vide, at Danmark ikke kan klare sig økonomisk uden at være medlem af EU. Denne påstand er ikke rigtig.

Lande som Norge og Schweiz klarer sig glimrende, selvom de ikke er medlemmer af EU. Det gør de blandt andet, fordi de er medlemmer af frihandelsområdet EFTA – et område, som Danmark uden problemer vil kunne blive medlem af, hvis vi går ud af EU. EFTA og EU har en lang række samarbejds- og handelsaftaler, der vil kunne sikre, at danskere kan bo, rejse, studere, arbejde og handle på tværs af grænserne i Europa, samtidig med at vi ikke længere er medlem af EUs toldunion.

Vi og ulandene kan tjene på, at vi går ud

Fra valgkampen i 2009 ▲

bevægelsen arbejder for, at dyr ikke må transporteres mere end 4 timer på vej til slagtning. Det vil være godt for miljøet, for lokale arbejdspladser og for dyrevelfærden.

Samtidig vil lokale slagterier kunne øge kontrollen med kvalitet og sundhed.

8) Mere kontrol med lobbyisterne i EU Den manglende gennemskuelighed i EU sætter demokratiet på spil. Den muliggør, at en enorm lobbyvirksomhed fra store virksomheder og interesseorganisationer kan foregå i det skjulte. Derfor er det en vigtig opgave for Folkebevægelsen at være på vagt over for denne virksomhed og at arbejde for, at kontrollen af lobbyisterne bliver styrket.

Samtidig vil Folkebevægelsen arbejde for mere åbenhed i EU og for parlamentarisk revision af alle EU-regnskaber.

9) Forsvar borgernes rettigheder En af de største udfordringer i den moderne verden er sikring af borgeres fri adgang til internettet, men også ret til et privatliv. Desværre har EU flere gange vist (ACTA, PNR m.m.), at man er klar til at give køb på dette, bl.a. af hensyn til store virksomheders indtjeningsmuligheder. Folkebevægelsen vil i EU-parlamentet arbejde for den størst mulige adgang til nettet og gå imod forslag om massiv udveksling af personlige oplysninger om EU-borgerne.

10) Afskaf landsbrugsstøtten Den enorme landbrugsstøtte skævvrider landbruget indenfor EU og overfører milliarder af kroner fra skatteyderne til de store jordejere. Samtidig er det med til at undergrave landsbrugsproduktionen i den tredje verden og fastholde millioner af mennesker i fattigdom. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for en afskaffelse af landbrugsstøtten og stemme for ethvert forslag, som begrænser den.

11) For en mere retfærdig handelspolitik Globalt har EUs handels- og samarbejdsaftaler stor betydning. Folkebevægelsen har fokus på de konsekvenser, handels- og samarbejdsaftalerne kan have for danske virksomheder, lønmodtagere og forbrugere. Men vi har også fokus på konsekvenserne for områder uden for EU. Handelsaftaler skal ikke fastholde ulande i fattigdom, men bidrage til at sikre miljø, menneskerettigheder og økonomisk fremgang. Samtidig vil Folkebevægelsen stemme imod handelsaftaler med og salg af våben til diktaturer og lande, som krænker menneskerettighederne.

12) Nej til Fort Europa og militarisering af EU Lissabon-traktaten udstikker målsætningen om et fælles EU-militær. Dette er Folkebevægelsen imod. Derfor vil vi i EU-parlamentet stemme imod ethvert forsøg på at omsætte denne målsætning til konkrete initiativer. Dette gælder også en militarisering af bevogtningen af EUs ydre grænser mod flygtninge. Svaret på sult og nød i andre dele af verden er ikke opbygningen af et militariseret Fort Europa.

13) For en finansiel transaktionsskat Folkebevægelsen er imod en Bankunion og en øget central EU-kontrol med medlemslandenes økonomi. Men globaliseringen og EUs indre marked har skabt et grænseløst marked – også for spekulationer, skattetænkning og organiseret kriminalitet. Derfor støtter Folkebevægelsen fælles minimumsregler mod finansiel spekulation og skattetænkning. Dette gælder også en finansiel transaktionsskat, men på den betingelse, at indtægter tilfalder medlemslandene, og at den skal være åben for alle lande i verden, som ønsker at tilslutte sig.

14) Hjælp til lande, som rammes af euroen Eurokonstruktionen har uddybet forskellen mellem de rige og de fattige lande i EU. Nogle lande er i så dyb krise, at de ikke in-

den for euroens rammer vil have mulighed for at nedbringe arbejdsløsheden væsentligt og sikre deres befolkninger en ordentlig fremtid. Derfor arbejder Folkebevægelsen for, at der etableres en hjælpemekanisme til lande, som ønsker at forlade euroen, så det kan ske på en regulær facon.

15) Stop rejsecirkusset Den traktatpåtvungne månedlige flytning af EU-parlamentet mellem Bruxelles og Strasbourg koster millioner af kroner og et helt unødvendigt CO2-udslip. Derfor vil Folkebevægelsen gøre alt for at bekæmpe dette rejsecirkus, herunder at EU-parlamentet beslutter at boykotte møderne i Strasbourg og i stedet gennemfører alle møderne i Bruxelles, indtil traktaten bliver ændret.

16) For ytrings- og forsamlingsfrihed i EU-parlamentet EU-parlamentet fremstilles ofte som en garant for demokratiet i EU. Intet kan være mere forkert. De enkelte medlemmers mulighed for at stille forslag og komme til orde er meget begrænset. Magten i parlamentet centreres mere og mere om de 2-3 største grupper, som igen er domineret af de største lande. Derfor vil Folkebevægelsen arbejde for, at det enkelte medlem af EU-parlamentet får ret til at tale og stille forslag – og at ligesindede EU-parlamentarikere får den ubetingede ret til at etablere en gruppe i EU-parlamentet.

Danmark ude af EU Den vigtigste grund til at være modstander af EU er demokratisk. Det handler om, at borgerne skal have en ret til at bestemme over deres eget liv. Det skal være slut med at flytte de demokratiske beslutninger væk fra de fora, der har demokratisk legitimitet, herunder de nationale. At tro på, at en union, hvis væsentligste formål er at sikre va-

EFTA vil ikke alene give os fri adgang til EUs marked. Vi vil også kunne købe varer fra lande uden for EU til en lavere pris, end vi betaler i dag. Vi er nemlig i dag bundet af EUs toldsatser, der betyder, at en lang række varer er dyrere, end de behøvede at være.

EU-tolden koster det danske samfund et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner om året. For det er ikke kun varerne fra ulandene, der bliver dyrere. Det er også varerne fra de andre EU-lande. De stiger naturligvis i pris, når de beskyttes mod konkurrence udefra.

Hvis vi træder ud af EU, vil det være til gavn for ulandene, fordi de vil kunne sælge deres varer toldfrit til os.

Vi vil også kunne forøge den danske ulandshjælp. Og i lighed med Norge vil Danmark kunne støtte ulandene i internationale forhandlinger, hvor vi hidtil har været tvunget til at støtte EUs politik, der i en række tilfælde har været til skade for ulandene.

Afslutning Folkebevægelsen er den konsekvente EUmodstand. Det gør, at vi har blikket rettet mod vores endemål, der er dansk udmeldelse af EU. Men vi har også blik for den proces, der skal føre frem mod situationen, hvor Danmark kan forlade EU – eller hvor EU forlader Europa.

I den forbindelse er det naturligt, at Folkebevægelsen bl.a. deltager aktivt i EU-parlamentets arbejde i forhold til at fastholde mest muligt af den lovgivende magt nationalt. Men vi skal også deltage i EU-parlamentets lovgivende arbejde, hvor EU allerede har lovgivningsret.

Folkebevægelsen har en pligt i forhold til det arbejde, vi gør i EU-parlamentet.

Vi skal holde fast i de værdier, vi har som bevægelse. Det er værdier som bl.a. folkestyre, social retfærdighed, miljø og inter national solidaritet. De skal stå helt centrale for os, hver dag. Men fastholder vi det, er vi samtidig med til at vise, at EU, og EUs prioriteringer, peger i en helt anden retning end de førnævnte værdier. Dermed kommer Folkebevægelsens endemål også tættere på.

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

9

Sæt landsmødet på dagsordenen Folkebevægelsen mod EU holder landsmøde i Aalborg den 26.-27. oktober ■ Indsatsen for en markant styrkelse af EUmodstanden ved valget til EU-parlamentet i 2014 står øverst på dagsordenen, når Folkebevægelsen mod EU skal samles til landsmøde i 3F Aalborgs fagforeningshus på Hadsundvej 184 i Aalborg.

Forud for landsmødet er en række ”mærkedage”, som komitéer og organisationer skal have sig for øje. Der skal indkaldes til møder i komitéerne så der kan vælges delegerede og har man forslag skal de indsendes indenfor tidsfristerne. Endelig bedes be-

mærket, at forslag til kandidater til landsledelsen skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 11. oktober.

Frister for opstilling af kandidater til EUvalget i 2014 og forslag i forbindelse med valget vil blive offentliggjort snarest på www.folkebevaegelsen.dk

Lørdag den 26. oktober 11.30: 13.00-13.30: 13.30-15.30: 15.30-16.00: 16.00-16.15: 16.15-18.00: 18.00-18.30: 18.30-19.00: 19.00:

Ankomst og indskrivning påbegyndes Åbning (med den af LL vedtagne udtalelse), velkomst og konstituering.

Fremlæggelse af parlamentsberetning, politisk beretning og organisatorisk beretning. Diskussion og afstemning.

Pause Uddeling af den internationale træskopris EP-valget – valgkamp og opstillingsgrundlag.

Fremlæggelse, summemøde ved bordene, diskussion og afstemning.

Vedtægter Afstemning om spidskandidater (LL-kandidater præsenteres i løbet af dagen) Spisning – EU-modstanden fester

Søndag den 27. oktober Tilmelding kan ske ved kontakt til sekretariatet på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden, hvor du kan finde flere oplysninger.

9.00- 9.15: 9.15-10.15: 10.15-10.30: 10.30-11.00: 11.00-11.30: 11.30-12.15: 12.15-12.45: 12.45-13.00:

Fredag den 11. oktober Fredag den 11. oktober Fredag den 11. oktober Torsdag den 17. oktober

Derefter frokost og oprydning.

Alle tider er cirkatider, som løbende justeres af dirigentkollektivet.

Tidsfrister Forslag til kandidater til landsledelsen: Indkomne forslag: Ændringsforslag til vedtægter: Frist for tilmelding af delegerede og gæster:

Udkast til dagsorden for Folkebevægelsen mod EUs landsmøde den 26.–27. oktober 2013

Husk at holde møde i komitéer for at vælge delegerede. Alle komitéer har ret til mindst 4 delegerede. Komitéer med mere end 100 betalende medlemmer har derudover ret til 1 ekstra delegeret for hver påbegyndt 50 betalende medlemmer.

Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede. Herudover er gæster uden stemmeret meget velkomne – men til samme pris som delegerede.

Radiokalender EU i hverdagen – Albertslund Nærradio Hver tirsdag kl. 15.00–16.00 sendes udsendelsen ”EU i hverdagen” på Albertslund Nærradio, der kan høres i Storkøbenhavn på mhz 94,5.

Studievært: Jan Vogel. Kontakt ham på janvogel@privat.dk

Station 2000 Vølundsgade 3–5, 2200 København N. Sætter fokus på EU hver torsdag i ulige uger kl. 20.00–21.00 samt hver lørdag i ulige uger kl. 10.00–11.00.

Station 2000 kan høres i Københavnsområdet på FM 95,5 i luften og 95,2 på hybridnettet.

Folkets Radio i Aalborg Sender på følgende frekvenser: 92,2/106,5/107,4 – Stofa 98,6/hybrid 97,3/ Nr.Tranders 102,2 MHz torsdag kl. 10–14 samt fredag kl. 11–14. Studievært: Gitte Thomsen.

Morgensang Valg af de resterende EP-kandidater og Landsledelse Pause Indkomne forslag og vedtagelse af udtalelser Regnskab + budget Uddeling af den danske træskopris og patenttaler Præsentation af Landsledelsen og spidskandidater Afslutning og tak for i år og klar til valgkamp!

Togtider Anbefalet udrejse: Afrejse København med IC-Lyn: 6.50.

Afrejse Aalborg Banegård med bus: 11.30.

Afrejse København med IC3: 7.00.

Afrejse Aalborg Banegård med bus: 12.00.

Anbefalet hjemrejse: Afrejse Aalborg Banegård med IC-Lyn: 14.01.

Afrejse Aalborg Banegård med IC3: 14.18.

Ankomst til Aalborg Banegård:11.09: Ankomst til 3F-lokalerne: 11.43 Ankomst til Aalborg Banegård: 11.52 Ankomst til 3F-lokalerne: 12.13 Ankomst til København: 18.22.

Ankomst København: 19.18.

Giv flere penge Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU ■ Selvom vi er meget taknemmelig for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsvalget i 2014, og der kan hurtigt blive udsigt til folkeafstemninger. EU-modstanden skal være så stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt.

FOLK i BEVÆGELSE

I 2012 fik vi indsamlet i alt 473.699 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 19. september kommet 266.905 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere.

Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg reg.nr. 9860 konto nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11.

PG/IR

– Dokumentation og debat om unionen

Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06.

E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansv.h.: Luise Hemmer Pihl.

Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 18. november 2013. Vi vil helst have stoffet som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag.

Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.

10

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

NAVNE

Ja til hinanden – nej til EU BRYLLUP: Folkebevægelsens talsperson Rina Ronja Kari og tidligere kasserer i Folkebevægelsens Ungdom Christian Bierlich blev gift lørdag den 24. august i København i selskab med familie og venner.

Stort tillykke!

Hardy, Anders og Arne TILLYKKE: 26. september fyldte Hardy Hansen 80 år. I 1971 blev han formand for SiD Glostrup, i 1975 blev han forretningsfører i SiD og i 1979-1996 var han forbundsformand for SiD. I 19941998 var han folketingsmedlem (S).

I de senere år er Hardy blevet stadig mere kritisk over for EU. I 2000 fik han Folkebevægelsens træskopris for aktiv indsats for et

NYT FRA LANDSLEDELSEN nej til euroen, han anbefalede at stemme på Søren Søndergaard ved EU-parlamentsvalget i 2009, og han har i mange år været en nær ven af Folkebevægelsen.

Professor emiritus Anders Kock fyldte 75 år den 23. september.

Anders er uddannet matematiker ved Chicago Universitet. Han har været professor ved Årus Universitet i 1971-2005 og Montreal Universitet i 1971-2009. Han har indtil begyndelsen af september været formand for Folkebevægelsen mod EUs Århuskomite i mere end en halv snes år og er desuden meget aktiv i Frit Norden, hvor han er med i Styrelsen.

30. november fylder musikeren Arne Würgler 70 år. Han startede som jazz-musiker, blev senere kendt i bl.a. Burnin Red Ivanhoe og dannede i 1971 en duo sammen med Benny Holst, der ikke mindst lavede gode sange til kampagnen for et nej til EF i 1972. I 1985 blev Niels Petersen inddraget, så det blev til trioen Sømanden og stjernerne. I 1973-2007 var han formand for brancheorganisationen DJBFA. Han har altid støttet Folkebevægelsen mod EU, som han var kandidat for ved valgene til EU-parlamentet i 1989, 1994 og 1999.

Farvel Villy og Bjørn MINDEORD: Overlæge Villy Frølund Thomsen er død, 85 år. Op til EF-afstemningen i 1972 var han en af drivkræfterne i at samle en komite på Østerbro for et nej til

EF. Alle kræfter – venstrefløjspartier og borgerlige kræfter, enkeltpersoner og foreninger – kunne tilslutte sig det fælles mål. Villy meldte sig dengang ud af VS og ind i DKP. Han blev medlem af Folkebevægelsen, hvor han blev valgt til forretningsudvalget. Villys hovedopgave blev bl.a at klæde vores kandidater på til det første direkte valg til EU-parlamentet i 1979. Senere har Villy en årrække lagt arbejde i Folkebevægelsen, såvel i ledelsen som i Østerbrokomiteen.

Villy hjalp dem, der kunne bruge det, menneskeligt og med vejledning, fagligt og i forskning. Villy hjalp også andre end hans egne lægekolleger med projekter og artikler. Farvel til en god, nær og engageret ven.

Eva Hallum, landsledelsen Højskolelærer Bjørn Bennike, Husby, 69 år er død. Bjørn studerede statskundskab ved Aarhus Universitet i 1964-69. Han har været ansat ved bl.a. Krogerup Højskole, Brenderup Højskole og Oure Højskole og har arbejdet for Dansk Flygtningehjælp og Mellemfolkeligt Samvirke. I 1986 var han radikal folkeingskandidat.

Han har i mange år været aktiv i bl.a. Kampagnen mod Atomvåben, NOAH, OOA og Folkebevægelsen mod EU. I de senere år har han især gået aktivt ind i debatten mod dansk tilslutning til EUs bankunion. Farvel til en engageret ildsjæl.

USA-aftale, landsmøde og EU-valg KØBENHAVN 7-8/9: I forbindelse med Landsledelsens møde blev der afholdt et velbesøgt debatmøde om den aftale, som EU og USA forhandler om fortiden om handel og meget mere. Debatten gav mange argumenter imod denne transatlantiske aftale eller union, som den også betegnes som.

På selve landsledelsesmødet redegjorde MEP Søren Søndergaard for den politiske situation, hvor adskilli-

ge meningsmålinger viser stigende midtillid til og modstand mod EU mange steder i EU. Han kom bl.a. også ind på EUs trussel mod dagpengene og EUs tobaksdirektiv.

Mødet behandlede især arbejdet op til landsmødet med bl.a. at finde fleste mulige gode bud på kandidater til liste N, hvem der skulle have træskopriser og planerne for valgkampen op til parlamentsvalget i 2014.

NYT FRA KOMITEERNE

Fremstød hver uge ■ Aktive medlemmer fra Folkebevægelsens komiteer i København går på gadefremstød med materialer for Folkebevægelsen stort set hver eneste uge for tiden. Hen over sommeren har de været på bl.a. Christianshavn, Rødovre og Valby. Og her er de i aktion på Kultorvet nær Nørreport Station. Se i kalenderen på www.folkebevaegelsen.dk, hvor og hvornår det sker næste gang.

Annonce

Savner du et reelt politisk alternativ til “den nødvendige politik”?

Vi kan sammen skabe et bæredygtigt samfund, der rummer lige muligheder for alle.

Det kræver at vi tør forlade idéen om grænseløs vækst – og sammen skabe en retfærdig fordeling af vore fælles værdier; både de værdier naturen giver os og de værdier vi har skabt og skaber i fællesskab.

For at vi kan nå dertil har vi brug for et Danmark udenfor EU – så vi helhjertet kan styrke vores demokrati og muligheder for at agere selvstændigt.

Hjælp Danmark på vej imod en bæredygtig fremtid.

retsforbundet.dk - bliv medlem eller frivillig idag!

Følg os på Facebook og Twitter

Folk i Bevægelse nr. 5/2013

11

KALENDEREN

Deadline til kalenderen i næste nr.: 18. november 2013

JYLLAND

SJÆLLAND

Esbjerg

Silkeborg

Ulfborg

Holbæk

Esbjergkomiteen mod EU indkalder til medlemsmøde onsdag den 2. oktober kl.18.00-19.00 med valg af delegerede til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde. Efter medlemsmødet afholdes et offentligt debatmøde kl.19.00 med Lave Knud Broch om EUs indblanding i dansk velfærd og kommunalpolitik.

Folkebevægelsen mod EU i Silkeborg indkalder til medlemsmøde tirsdag den 8. oktober kl. 19.0022.00 i Medborgerhuset, Bindslev Plads 5, 8600 Silkeborg (lokale 5).

På dagsordenen er bl.a. aktiviteter det næste halve år (herunder møde med valg af komitebestyrelse) og valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.

Folkebevægelsen mod EUs LemvigStruer-Holstebro-RingkøbingSkjern komite holder møde mandag den 7. oktober 2013 kl. 19.00 hos Thorkil Sohn, Sognegårdsvej 11, Husby, 6990 Ulfborg. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde, forslag til kandidater og diskussion af udkastet til opstillingsgrundlag.

Folkebevægelsen mod EU i Holbæk og Odsherred indkalder til møde med valg af delegerede onsdag den 9. oktober kl. 19.00 i Kulturkasernen, Kasernevej 43, Holbæk.

Folkebevægelsen uddeler materialer på Torvet i Silkeborg lørdag den 19. oktober kl. 11.00-13.00.

Viborg

Herning EU-kritisk Netværk Herning (Folkebevægelsen mod EU) holder generalforsamling tirsdag den 5. november kl. 19.30 på Kulturellen, lok.

2-03, Nørregade 7A, 7400 Herning.

Hornslet Folkebevægelsen mod EU i Vestlige Djursland afholder ordinær generalforsamling onsdag den 2. oktober kl. 19.30 på Hornslet Bibliotek, Tingvej 35, 8543 Hornslet. På dagsordenen står en drøftelse af det fremtidige lokale arbejde, valg af en styrelse for komitéen og valg af delegerede til landsmødet den 26.27. oktober.

Kaas Genbrugsbutikken ”Lopper mod EU”, Langgade, Kaas åbent hver fredag kl. 13.00–17.00 og hver lørdag kl. 10.00-14.00.

417

nye medlemmer Siden landsmødet den 27.-28. oktober 2012 og frem til 23. september er der kommet 417 nye medlemmer til Folkebevægelsen. Landsmødets mål frem til parlamentsvalget i maj 2014 er 1000 nye medlemmer: SJÆLLAND & ØER 230 Albertslund 3 Bagsværd 3 Ballerup 2 Birkerød 2 Borup 1 Brøndby 2 Brønshøj 6 Charlottenlund 3 Dannemare 3

Skive Medlemmer af Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Thy/Mors og Skive indkaldes til møde tirsdag den 8. oktober kl. 19.30 på Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde, diskussion af udkast til opstillingsgrundlag samt en særlig lokal test-kampagne overfor erhvervslivet.

Sunds EU-kritisk Netværk Herning (Folkebevægelsen mod EU) holder medlemsmøde tirsdag den 8. oktober kl. 19.00 hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, Sunds.

På dagsordenen er bl.a. det kommende landsmøde i Folkebevægelsen – herunder valg af delegerede.

Eskebjerg Farum Fejø Fredensborg Frederiksberg Frederikssund Frederiksværk Gadstrup (Køge) Gentofte Gilleleje Haslev Havdrup Helsinge Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Holte Horslunde Humlebæk Hundested Hvidovre Høje Taastrup Idestrup Jyderup Jyllinge

1 1 1 2 10 3 3 1 4 1 2 1 1 1 2 6 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1

Nye medlemmer i Folkebevægelsen

21.11.12 47

28.01.13 85

22.03.13 149

23.05.13 284

22.07.13 328

23.09.13 417

Jægerspris Kalundborg Karslunde Kastrup Kirke Såby København K København N København NV København S København SV København V København Ø Køge Lejre Lyngby Melby Nakskov Nykøning F. Nykøbing Sj. Næstved Nørre Alslev Nørreballe Præstø Roskilde Rødby Rødovre Sakskøbing Skovlunde Skælskør Slagelse Slangerup Smørum Snekkersten Sorø Stege Stubbekøbing Søborg Tisvildeleje Toreby Tune

Folkebevægelsen mod EU Viborgkomiteen indkalder til generalforsamling tirsdag den 8. oktober kl.

19.00 i Gothersgade 27, kld. i Viborg. På dagsordenen er bl..a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde, forslag til kandidater og diskussion af udkastet til opstillingsgrundlag.

Århus Folkebevægelsen mod EU i Aarhus og Aarhus mod Krig og Terror er gået sammen om ”Aarhus Fredsfestival 2013” lørdag den 5. oktober kl. 12.30-22.00 (med forbehold for ændringer). Temaet er EU og hovedparolerne er: EU skaber krig – ikke fred! Stop militarisering og kolonipolitik! Bevar de danske EU-forbehold! Danmark ud af EU! Festivalen består af demonstration, debatarrangement og fredskoncert.

2 3 1 4 1 6 16 10 13 5 13 13 2 1 3 1 1 1 2 3 1 1 1 6 1 5 1 1 2 3 1 1 1 2 1 1 2 1 2 1

Valby Vallensbæk Strand Vanløse Vedbæk Vesterborg Vordingborg Ålsgårde

4 2 6 1 2 2 1

BORNHOLM Allinge Nexø Rønne Øster Marie

7 2 2 2 1

FYN & ØER 47 Assens 1 Broby 1 Fåborg 5 Kerteminde 1 Marstal 1 Nyborg 3 Odense C 7 Odense N 3 Odense NØ 1 Odense NV 7 Odense S 1 Odense SØ 1 Odense V 3 Otterup 1 Stenstrup 3 Svendborg 2 Søby 2 Tommerup 1 Tranekær 1 Vester Skærninge 1 Ærøskøbing 1 JYLLAND & ØER 131 Augustenborg 1 Bjerringbro 2

Roskilde Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen indkalder til medlemsmøde torsdag den 10. oktober kl. 19.00 hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet i Folkebevægelsen.

Slagelse Folkebevægelsens lokalkomite i Vestsjælland holder generalforsamling med valg af delegerede til landsmødet torsdag den 3. oktober kl 19.30 på Slagelse bibliotek, mødelokale 1 i Stenstuegade. Alle medlemmer i Vestsjælland er velkomne.

Tisvildeleje Folkebevægelsen mod EU, Nordky-

sten og Enhedslisten, Gribskov, inviterer til offentligt debatmøde om EU og kommunalpolitik onsdag den 2. oktober kl. 19:30 i Tisvilde Bio, Hovedgaden 38 i Tisvildeleje. Der bliver oplæg ved talsperson for Folkebevægelsen Rina Ronja Kari og 1. viceborgmester Gribskov Kommune Bo Jul Nielsen (S). Fri entré.

Vordingborg Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Vordingborg og Næstved holder fællesmøde torsdag den 10. oktober kl. 19.30 i Vordingborg Medborgerhus, Skovvej 2. På dagordenen er bl.a. oplæg til debat ved talsperson Rina Ronja Kari samt valg af delegerede til landsmødet.

FYN Odense Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne inviterer medlemmer til møde i Huset, Abasalonsgade 26 i Odense tirsdag den 8. oktober kl.

19.30-21.00, torsdag den 7. november kl. 19.30-21.00 og tirsdag den 10. december kl. 19.30-21.00.

KØBENHAVN Brønshøj

Gladsaxe

Folkebevægelsen mod EUs komiteer i Brønshøj-Husum og Vanløse holder årsmøde tirsdag den 8. oktober kl. 19.00 i Medborgerhuset Pilegården, Brønshøjvej 17 i Brønshøj.

På dagsordenen er bl.a. valg af bestyrelse for de to komiteer, EUs patentdomstol, valg af delegerede til landsmødet, forslag til kandidater og diskussion af opstillingsgrundlag.

Folkebevægelsen mod EU Gladsaxe, Lyngby og Gentofte holder medlemsmøde torsdag den 28. november kl. 19.30 med evaluering af landsmødet – begge gange på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220.

Indre by/ Christianshavn Folkebevægelsen mod EU Christianshavn/Indre By holder møde mandag den 7. oktober kl. 19.30 i Tordenskjoldsgade 21, Kbh. Indre By.

Blokhus Brabrand Brørup Bylderup Bov Ebeltoft Egernsund Esbjerg Fredericia Frederikshavn Galten Glesborg Gram Haderslev Hemmet Henne Herning Hjerm Hjørring Hobro Holstebro Højbjerg Knebel Kolding Kongerslev

2 3 1 1 1 1 8 2 4 1 1 1 2 2 1 2 1 1 2 1 2 2 1 1

Østerbro Indkaldelse til møde i Folkebevægelsen mod EU på Østerbro (Østerbro-komiteen) tirsdag den 15. oktober kl. 19.30 Christiansmindevej 20 st. tv. på Østerbro, hvor der skal vælges delegerede til landsmødet.

Lemming Nibe Nykøbing Mors Nørresundby Odder Padborg Randers C Randers NØ Ribe Risskov Ry Ryomgård Rødding Sabro Samsø Silkeborg Skanderborg Skødstrup Skive Skjern Skærbæk Skørping Solbjerg Sporup

2 1 2 2 2 1 1 3 1 2 1 1 1 1 1 5 1 1 4 1 1 2 1 2

Stouby Sønderborg Thisted Tinglev Tilst Toftlund Trige Tønder Vamdrup Vejle Viborg Viby J. Vojens Århus C Århus N Århus V Aabenraa Aalborg Aars

1 2 1 1 1 1 1 1 1 3 3 1 1 9 5 2 1 8 1

NORDEN OG ØVRIG UDLAND 2 Halmstad, Halland S 1 Dortmund, D 1

1000 nye medlemmer!

hedsbrev (husk e-mail adresse)

Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen

Navn

Underskrift Fødselsdato

0893 Sjælland USF B E-mail Tlf.nr.

+ + + 10435 + + + By Postnr.

Folkebevægelsen mod EU Adresse

Ved indmeldelse:

■ Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemninger om EUs nye patentdomstol og måske om EUs bankunion samt et parlamentsvalg sidst i maj 2014.

Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Giv os derfor en hånd med at skaffe flere medlemmer.

Folkebevægelsen vedtog i forbindelse med landsmødet i slutningen af oktober sidste år, at vi skal have 1000 nye

■ Har du brug materiale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.

Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Jeg vil med!

■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-

nister, studerende og arbejdsløse)

medlemmer inden parlamentsvalget.

Det er ambitiøst, men langt fra urealistisk – især ikke når EU giver stadig flere mennesker flere og flere grunde til utilfredshed og modstand.

Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe folkestyret, velfærden, sundheden og vores omverden? Er svaret nej, bør man være medlem. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.

EUs nye patentdomstol er på vej mod folkeafstemning, og valget til EU-parlamentet er der mindre end et år til. Vi har brug for at få flere medlemmer. Giv os en hånd med!

Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K

Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463

d e b a t

o m

F o l k e b e v æ g e l s e n

o g

m o d

E U

u n i o n e n

Nu kan Rompuy og Merkel komme videre med EU-planerne.

Foto: Rådet

Nr. 5. Oktober-november 2013

FOLK i BE VÆGELSE a f

D o k u m e n t a t i o n U d g i v e t

parti FDP, som gik 9,8 pct. tilbage til kun 4,8 pct. – og dermed under spær regrænsen til forbundsdagen på 5 pct.

Det socialdemokratiske SPD gik 2,7 pct. frem til 25,7 pct. og 192 pladser i forbundsdagen. Partiet kørte bl.a. valgkamp på spørgsmålet om social dumping. Det EU-kritiske venstrefløjsparti Die Linke gik 3,3 pt. tilbage til 8,6 pct. og 64 pladser, mens miljøpartiet Die Grüne gik 2,3 pct. tilbage til 8,4 pct. og 63 pladser.

Ved redaktionens afslutning var regeringsforhandlingerne ikke afsluttet, men lykønskningerne til Merkel havde for længst meldt sig. ”Jeg har tillid til, at Tyskland og dets nye regering vil fortsætte sit engagement og bidrag til konstruktionen af et fredeligt og fremgangsrigt Europa til udbytte for alle dets borgere”, sagde EU-præsident Herman van Rompuy, mens Frankrigs moderat socialdemokratiske præsident Francois Hollande

havde inviteret hende til forhandlinger, så snart hendes nye regering var på plads.

Efter flere måneders forsigtighed med at give mere magt til EU, forventes Merkel nu tilbage med foden på speederen i udviklingen af det nye EU med bankunion og EU-regering.

Der var særligt et parti, som vendte sig imod den udvikling: Euro-modstanderne i det nye liberale centrum-højreparti Alternative für Deutschland (AfD). Selv om de blev angrebet fra både højre og venstre under valgkampen, gik partiet stille og roligt frem i meningsmålingerne, men fik kun 4,7 pct. af stemmerne på valgdagen. ”Vi har beriget det tyske demokrati”, sagde partilederen Bernd Lucke på valgaftenen, da han erkendte, at de ikke nåede helt i mål og kom i forbundsdagen. Men på Facebook tog partiet resultatet med sindsro og satte kursen mod tre tyske delstatsvalg og et valg til EU-parlamentet i 2014.

Tysk fod tilbage på EUs speeder Merkel gik frem ved det tyske parlamentsvalg, mens hendes regeringspartner gled ud.

Hvordan hendes nye regering vil se ud, er endnu uvist. Men EU byder hende velkommen tilbage på speederen i udviklingen af det nye EU Af Ib Roslund ■ Forbundskansler Angela Merkels konservative-kristendemokratiske unionsparti CDU/CSU fik det bedste valg i årtier, da tyskerne skulle vælge nyt parlament (forbundsdag) søndag den 22. september. Partiet gik frem med 7,7 pct. til 41,5 pct. af stemmerne og 311 af de 630 pladser i forbundsdagen. Partiet kørte bl.a. valgkamp på modstand mod tyrkisk EU-medlemskab.

Men CDU/CSU mistede regeringspartneren, det EU-begejstrede liberale