Landsmøde under forandring Leder af Søren Søndergaard Side 2
EU bliver mere dyrt for Danmark Om finansloven og EUs budgetforhandlinger Side 3
EU’s seagrabbing i Afrika
EU blev gjort til ren økonomi
Replik af Carsten Pedersen i Sydafrika Side 4
Om 40-året for den danske EF-afstemning Side 5
FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n
o g
d e b a t
o m
u n i o n e n
–
U d g i v e t
a f
F o l k e b e v æ g e l s e n
m o d
E U
Nr. 5. Oktober 2012
”Hvis vi skal redde euroen, skal vi have en tættere politisk union”, sagde kommissionsformand José Manuel Barroso i sin tale til EU-parlamentet den 12. september. Foto: EU-parlamentet
EU har kurs mod mere politisk union Barroso og EU-elitens planer om en ny traktat får afgørende betydning for EU-modstandens kommende opgaver og Folkebevægelsens landsmøde den 27.–28. oktober Af Ib Roslund ■ Ekkoet runger af støvletramp fra tusinder af kampklædte politibetjente udkommanderet mod de hundredetusinder i Athen, Madrid og andre steder i Sydeuropa, der demonstrerer mod de voldsomme EU-dikterede fyringsrunder og forringelser af lønninger og sociale goder. Linien er lagt af EU og mejslet ned i eurotraktaten – den såkaldte finanspagt. Selvom den ikke ser ud til at hjælpe meget på eurokrisen – købekraften og væksten er ikke blevet styrket i de hårdest ramte lande – så fastholdes kursen. Men 12. september kom EUkommissionsformand José Manuel Barroso med sin løsning på problemerne, da han gik på talerstolen i EU-parlamentet i Strasbourg for at redegøre for unionens tilstand: ”Europa skal gå en ny vej. De gamle ideer fungerer ikke længere. Hvis vi skal redde euroen, skal vi have en tættere politisk union”. Barroso satte en ”føderation af nationalstater” på dagsordenen – efterspurgt ikke mindst af den
tyske forbundskansler Angela Merkel. EU skal gerne have en bankunion inden årets udgang. En union som giver EUs centralbank – der er uden for enhver demokratisk kontrol – ret til at føre tilsyn med deltagerlandenes over 6.000 banker. Uenigheder kan måske forsinke vedtagelsen, men efter alt at dømme ikke hindre den. Det er første skridt mod en ny traktat om mere politisk union, som Merkel sætter gang i arbejdet med inden årsskiftet. ”Tiden er nu moden til at diskutere en bankunion og en finansunion, og det er jeg klar til at tage op. En bankunion og en finansunion vil også kræve en mere politisk union”, sagde EUs økonomikommissær Olli Rehn allerede i juni. Få dage efter kom den tyske udenrigsminister Guido Wester welles ”Future of Europe Grouop”, som består af udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig, Holland, Belgien, Luxembourg, Østrig, Italien, Spanien, Portugal, Polen og Danmark, med en ønskeliste til den kommende traktat. Den rum-
mer bl.a.: En valgt kommissionsformand, der selv skal sammensætte EU-Kommissionen (en EU-regering). En militær- og sikkerhedsunion. Et egentligt udenrigsministerium. Og gerne også en EU-hær.
Det nye EU på dagsorden – også for modstanden ”Politisk fordi vi står i en situation præget af en voldsom forandring. Det ‘gamle’ EU, som vi har kendt i en årrække, er ved at blive kørt ud på et sidespor. Til gengæld er et ‘nyt’ EU ved at opstå, som på mange måder adskiller sig fra det gamle”, skriver Folkebevægelsens EUparlamentariker Søren Søndergaard i lederen i dette blad og påpeger bl.a., at beslutningsprocessen vil være mere centraliseret og omfatte en langt større detail-styring af de enkelte lande. ”Det er umuligt at sige præcist, hvor hurtigt denne overgang fra det gamle til det nye EU vil foregå. Hvis man ser på nogle af de papirer, som i øjeblikket florerer – f.eks. fra EU-præsident van Rompuy og fra den tyske udenrigs-
minister Westerwelle – så kan det gå rimeligt hurtigt. Men der er også mange sten på vejen, som kan sænke tempoet betydeligt. Retningen er der dog ingen tvivl om. Og derfor bliver det en vigtig opgave for Folkebevægelsens landsmøde at diskutere vores opgaver i forhold til denne udvikling. For eksempel hvordan vi vin-
der de mange danskere, som hidtil har sagt ja til EU i den fejlagtige forhåbning, at det ikke ville ende med, at EU skal bestemme alt. Kun på den måde kan vi sikre et solidt flertal i befolkningen mod dansk deltagelse i det nye EU.” ■ Læs mere om bankunionen på side 4
Jubilæums-aften:
EU-modstandens sange gennem 40 år + Præsentation af nyudgivet CD med udvalg af EU-modstandens sange gennem 40 år + Live-optræden af nogle af kunstnerne fra CD’en + Overrækkelse af Folkebevægelsens internationale græsrodspris Lørdag den 27. oktober kl. 20.00 Stengård Skole i Gladsaxe (Triumfvej 1, ved siden af Stengård S-togsstation) Billetpris: 50 kroner. Billetter kan købes på Billetnet Arrangør: Folkebevægelsen mod EU NB: Den nye CD kan købes i forbindelse med arrangementet for 100 kr.
2
Folk i Bevægelse nr. 5/2012 Foto: Poul Ib Henriksen
LEDEREN
Landsmøde under forandring Af Søren Søndergaard, MEP, Folkebevægelsen mod EU ■ Alle landsmøder i Folkebevægelsen er vigtige. Men landsmødet lørdag-søndag den 27-28. oktober i Gladsaxe er særlig vigtigt. Politisk, organisatorisk og historisk! Politisk fordi vi står i en situation præget af en voldsom forandring. Det ”gamle” EU, som vi har kendt i en årrække, er ved at blive kørt ud på et sidespor. Til gengæld er et ”nyt” EU ved at opstå, som på mange måder adskiller sig fra det gamle. Dels vil det ikke være alle medlemmer af det gamle EU, som også vil være med i det nye. Dels vil beslutningsprocessen være mere centraliseret og omfatte en langt større detail-styring af de enkelte lande. Og dels vil det nye EU være endnu længere væk fra borgerne og i endnu højere grad præget af, at markedet går forud for mennesker. Det er umuligt at sige præcist, hvor hurtigt denne overgang fra det gamle til det nye EU vil foregå. Hvis man ser på nogle af de papirer, som i øjeblikket florerer – f.eks. fra EU-præsident van Rompuy og fra den tyske udenrigsmini-
ster Westerwelle – så kan det gå rimeligt hurtigt. Men der er også mange sten på vejen, som kan sænke tempoet betydeligt. Retningen er der dog ingen tvivl om. Og derfor bliver det en vigtig opgave for landsmødet at diskutere vores opgaver i forhold til denne udvikling. F.eks. hvordan vi vinder de mange danskere, som hidtil har sagt ja til EU i den fejlagtige forhåbning, at det ikke ville ende med, at EU skal bestemme alt. Kun på den måde kan vi sikre et solidt flertal i befolkningen mod dansk deltagelse i det nye EU. Organisatorisk står vi overfor opgaven med at fortsætte den omstilling af Folkebevægelsen, som har været i gang de seneste par år. Selv om EU-spørgsmålet er aktuelt som nogensinde og selvom vi på det seneste har oplevet medlemsfremgang, så har det ikke ligefrem resulteret i en voldsom opblomstring af Folkebevægelsens lokalkomitéer. En række steder i landet udfører disse lokalkomitéer et fantastisk arbejde med møder, uddeling af materialer, læserbreve og så videre. Men andre steder eksisterer der ikke en fungerende lokalkomité, heller ikke selvom der er medlemmer af Folkebevægelsen i området.
Derfor skal vi finde veje til at sikre, at alle medlemmer af Folkebevægelsen – uanset om der er en komité i deres område eller ej – får mulighed for at gøre en indsats i EU-modstanden. Vejen mellem Folkebevægelsens ledelse og landssekretariat og det enkelte medlem skal simpelthen gøres kortere. Og i den forbindelse spiller hjemmesider, mails, facebook og twitter en vigtig rolle. Historisk markerer landsmødet 40 året for Folkebevægelsens dannelse, men desværre også 40 året for beslutningen om Danmarks tiltræden til EU. I Folkebevægelsen fejrer vi vores sejre, men vi er også store nok til at markere vores nederlag. Det sker bl.a. med et jubilæums-arrangement lørdag den 27. oktober om aftenen, hvor der også vil blive præsenteret en spritny CD med en lang række af EU-modstandens sange gennem 40 (se annonce andet sted i bladet). Så det kommende landsmøde bliver på alle måder et vigtigt landsmøde. Derfor håber jeg, at mange af jer vil deltage, og at vi alle efterfølgende giver den en skalle i arbejdet med at give EU modstand. Det bliver der helt sikkert brug for!
Praktik skabes fra moms-indtægter, afgifter og skatter. Folkebevægelsen mod EU kæmper mod at lade EU få flere egne indtægter i budgettet ud fra en ren købmandslogik. Hvis medlemsstaterne skal betale mindre til EU, vil EU også have mindre brug for medlemsstaterne.
EUs budget
NYT FRA PARLAMENTET Af Magnus Harkjær og Henrik Bang Andersen ■ Sommerferien er forbi og arbejdet går igen sin vanlige travle gang på Folkebevægelsen mod EUs kontor i EU-Parlamentet i Bruxelles og i København. Efteråret bliver vigtigt, fordi mange store beslutninger vil blive forsøgt presset ned om ørerne på den europæiske befolkning inden nytår. Folkebevægelsen mod EU giver derfor et overblik over kontorets vigtigste arbejdsområder ud over bankunionen.
MFF – Den flerårige finansielle ramme ■ De årlige budgetter behandles inden for en budgetramme, der løber fra 5–7 år. Den ny budgetramme vil løbe fra 2014 til 2020 og skal efter planen til afstemning på oktober-samlingen. EU-Kommissionen ønsker at erstatte traditionelle bidrag fra medlemslandene med egne ressourcer, som skal
■ Efter planen stemmer vi om EUs budget på oktober-samlingen i Strasbourg. Søren Søndergaard har stillet tyve ændringsforslag, som skal fjerne flere af EUs skadelige poster på budgettet. Man kan blandt andet nævne betalingen fra transport af levende dyr, tobaksstøtten og tilskud til at eksportere landbrugsprodukter fra EU, som skader det globale syds landbrugsmarked, fordi landene dumpes med billige landbrugsvarer fra EU.
STATSMINISTEREN
Nye fiskeri- og landbrugsreformer ■ EU skal i år vedtage to nye reformer for hhv. fiskeri- og landbrugspolitikken. Vi mener ikke, at der tale om en reel reform af fiskeripolitikken. Den nye fiskeripolitik vil forlænge EUs massive overfiskeri, som er i gang med at udrydde både havmiljøet samt livsgrund-laget for småfiskere i både Europa og andre steder i verden. EU-Kommissionen har også lovet en grøn landbrugsreform, men forslaget er ikke ambitiøst nok. I Danmark lever vi allerede op til de krav, Kommissionen vil stille, og dermed kan vi ikke se frem til nogen som helst fremgang for miljøet. Folkebevægelsen mod EU vil kæmpe for, at støtten til landbruget skal fjernes.
Nye ansigter
i EU-parlamentet?
■ Folkebevægelsen har fået to nye praktikanter på kontoret i Bruxelles for perioden septemberdecember. Magnus Harkjær er 28 år og læser journalistik på Syddansk Universitet. Han har tidligere været i praktik på Fyens Stiftstidende. Magnus skal hovedsageligt lave pressearbejde for kontoret og arbejde med EUs fiskeri- og landbrugspolitik. Michael Hunnicke Jensen er 27 år og læser statskundskab på Aarhus Universitet. Han har tidligere arbejdet for Mellemfolkeligt Samvirke og har en lang baggrund som aktivist på venstrefløjen og inden for studenterpolitik. Michael skal hovedsageligt arbejde med politisk økonomi.
Til foråret 2013 søger Folkebevægelsen to praktikanter til politisk arbejde på Søren Søndergaards kontor i EU-parlamentet. Praktikperioden løber fra starten af februar til udgangen af juni. Du skal være indstillet på at bo i Bruxelles i perioden. Derfor yder Folkebevægelsen et tilskud til dit praktikophold. Ansøgningsfristen er fredag den 16. november 2012, kl. 12.00 og sendes til henrikbang. andersen@europarl.europa.eu Som praktikant for Folkebevægelsen forventer vi, at du kan og vil være med til at sikre konkrete politiske forandringer og give EU modstand. Læs mere om hvilke profiler vi søger på www.sorensondergaard.dk
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 5/2012
3
EU bliver mere dyrt for Danmark
Ajour 70 pct. nej til euro Foto: Nationalbanken
EU-Kommissionen erkender, at EU bliver et stadig mere kostbart bekendtskab for Danmark. – Få omkring 10 milliarder mere på finansloven med 100 pct. EUrabat, foreslår Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen
Af Roslund
Stigningen fortsætter
■ Danmark er den ottendestørste bidragsyder til EU, oplyser en rapport fra EU-Kommissionen, der kom på bordet sidst i september. Rapporten viser også, at det danske nettokontingent steg med 1,6 milliard kroner fra 2010 til 2011. Ifølge Kommissionen mistede Danmark således 6,1 milliarder kroner, når EUs bidrag til Danmark trækkes fra Danmarks bidrag til EU. Ifølge Folkebevægelsens beregninger på baggrund af oplysninger fra bl.a. Danmarks Statistik og Finansministeriet i pjecen ”EU – et dyrt bekendtskab” fra august 2011 er nettotabet formentlig højere i 2011, nemlig på 8,741 milliarder kroner. Men begge beregninger viser stigning på over en milliard kroner.
Mens kontingentet i 2011 var på omkring 18 milliarder kroner ifølge Kommissionen og 18,278 milliarder kroner ifølge Folkebevægelsens beregninger, så er kontingentet oppe på 20,3 milliarder kroner i det finanslovsforslag for 2013, som regeringen har fået kontrolleret og blåstemplet i Bruxelles, inden Folketinget kunne begynde at behandle det. Det er 700 millioner kroner mere til EU end i finansloven for i år. Samtidigt vil regeringen bl.a. skære på hjemmeservice til de ældre og have nulvækst i det offentlige forbrug. Den danske europaminister Nicolai Wammen er begejstret for Kommissionens rapport, som han vil bruge som argument for regeringens krav om en milliard kroner i kontingentrabat, når der skal forhandles budget for
Danske Bank offentliggjorde sidst i september en meningsmåling om euroen foretaget af Danmarks Statistik, hvor 57,5 pct. vil stemme nej, og 12,5 måske vil stemme nej, mens i alt 28,1 pct. vil stemme ja eller måske stemme ja. Det er en lille fremgang for nej-siden i forhold til Danske Banks måling i juni, hvor 56,7 pct ville stemme nej og 11,8 pct. måske ville stemme nej. Kilde: Danske Bank
Tyskland: 65 pct. nej til euro
EU i 2014-2020. Men selv hvis det lykkes for Wammen at få den rabat, så forsvinder gevinsten formentlig, da EU-Kommissionen generelt vil hæve bidragene så meget, at Danmark skal betale to milliarder mere.
100 pct. rabat – Det er meget fint at tale om rabat, men udgiften til EU bliver jo ikke mindre, fordi selve budgettet samtidig stiger, siger Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU til nyhedsportalen Altinget.dk.
– Og de lande, der har endnu større problemer end Danmark, skal også have rabatten. Men grundlæggende mener Folkebevægelsen mod EU, at regeringen bør gå efter en langt højere rabat: – I stedet for at tale om en rabat på én milliard på den konto, kunne regeringen gå efter 100 pct. rabat og få omkring 10 milliarder kroner mere at gøre godt med ude og hjemme på kommende finanslove, siger Rina Ronja Kari.
EU-direktiv vil udrydde dansk vognmandsbranche Fagbevægelse og arbejdsgivere i transportbranchen vil have strammet kontrollen med brug af udenlandske chauffører og stoppet EUs planer om åben ladeport for social dumping
65 pct. af tyskerne mener, at deres situation havde været bedre uden euroen. Det viser en meningsmåling TNS Emnid har lavet for Bertelsmann Stiftelsen. Og 49 pct. af tyskerne mener, at de ville have det bedre, hvis EU ikke eksisterede. Målingen viser også, at 76 pct. af den polske befolkning ikke vil være glade for at få euroen. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
EU-nej til kommunalt byggeri Kommunernes Landsforening vil gerne bruge 18 milliarder kroner i 2013 på byggeri og renoveringer af bl.a. børnehaver, skoler, rådhuse og ældrecentre. Men regeringen har sagt nej. EUs såkaldte henstilling dikterer begrænsning af den offentlige sektor og tillader derfor højst, at der bruges 15,5 milliarder kroner. Afvisningen vækker undren blandt borgmestre og i byggebranchen: ”Både håndværkere og ufaglærte rammes af det her. Mellem 7.000 og 8.000 job går tabt”, siger Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
ECB i vildt overforbrug Af Ib Roslund ■ I 2010 indførte EU et direktiv om cabotage – et udtryk af fransk oprindelse, der handler om transport af varer inden for et lands grænser. Dermed blev det indre marked for alvor indført på transportområdet og åbnede for alvor døren for social dumping inden for branchen. Direktivet tillader, at når en udenlandsk chauffør har afleveret sin last et sted i Danmark, så må chaufføren inden for syv dage køre tre ture til og fra danske adresser, inden han eller hun forlader landet igen. De er lavere lønnet og derfor billigere i drift. Der er ingen krav om danske løn og arbejdsforhold for arbejde i Danmark på dette område. Derfor er denne åbning blevet både brugt og misbrugt i sådan grad, at det allerede nu har kostet 8.000 danske chauffører og nogle hundrede vognmænd deres arbejde. Og fortsætter reglerne med at være som nu, vil der forsvinde yderligere 14.000 danske chaufførjobs inden 2029. Det har
chaufførernes fagforbund 3F og brancheorganisationen Dansk Transport og Logistik (DTL) regnet sig frem til i en rapport, der udkom i august. EU-Kommissionen ventes at komme med et nyt cabotage-direktiv i 2014, som med yderligere liberalisering vil åbne helt op for systematisk organiseret social dumping i transportbranchen. 3F og DTL frygter, at de sidste danske chauffører er væk i 2029. Og allerede fra 2020 vil den øgede arbejdsløshed ifølge de to organisationer koste staten 3,7 milliarder kroner om året. De har skrevet til EUs kommissær for transport, esteren Siim Kallas, og bedt om lov til at stramme den danske fortolkning af direktivet. Men det blev straks afvist. EUs cabotagedirektiver truer ikke kun eksistensen af danske chauffører og vognmænd, men har efter alt at dømme også trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Politiet har nemlig ikke ressourcer til en tilstrækkelig kontrol med, at de udenlandske chauffører overholder ikke bare
EUs regler, men også danske hviletidsbestemmelser og færdselslov, som Danmark har ret til at kræve overholdt. Dertil kommer,
at det i en del østeuropæiske lande er muligt at skaffe falske kørekort til lastbiler på det sorte marked.
Fest og ny CD mod EU Ny CD-udgivelse præsenteres ved festen på Folkebevægelsens landsmøde den 27. oktober med masser af musik ■ Lørdag aften den 27. oktober inviterer Folkebevægelsen mod EU til fest på Stengård Skole i Gladsaxe i forbindelse med Folkebevægelsens landsmøde. Festen begynder kl. 20.00 og er gratis for landsmødedeltagerne, mens alle andre kan købe billetter for 50 kroner. Programmet er ikke endeligt på plads. I forbindelse med festen præsenteres en ny CD-udgivelse med titlen ”EU-modstandens sange gennem 40 år”. Der er tale om en lang perlerække af musikalske bidrag helt tilbage til Louis MieheRenards ”Tro dem ikke” fra før folkeafstemningen i 1972 over bl.a. nu afdøde Lone Kellermann til musik fra den seneste store koncertoplevelse i Amager Bio i april i forbindelse 40 året for Folkebevægelsens stiftelse. CD-udgivelsen kommer til at koste 100 kroner og vil kunne købes gennem Folkebevægelsen. Læs mere om festen og CD’en på www.folkebevaegelsen.dk i den kommende tid. IR
Snart skal Den Europæiske Centralbank til at føre tilsyn med eurozonens 6.000 banker. Nu viser det sig, at banken ikke engang kan føre tilsyn med sig selv. Banken er i Frankfurt ved at bygge et 45 etager højt hovedkvarter. Men ved rejsegildet har bestyrelsesmedlem i banken, Jorg Rasmussen, måtte erkende, at prisen for byggeriet bliver omkring 200 millioner euro – næsten 1500 millioner kroner – dyrere end beregnet. Kilde: EUObserver.com
ILO: EUs lønkrav truer vækst EUs centralbank ECB har anbefalet at ”øge fleksibiliteren” i løndannelsen bl.a. ved at sænke mindstelønnen. Det advarer FNs arbejdstagerorganisation ILO imod: ”Når lønsænkninger svækker den indenlandske efterspørgsel mere end de øger eksport og investeringer, har det negativ effekt på et lands økonomiske vækst,” siger Patrick Belser, økonom i ILO. Kilde: www.eufagligt.dk
4
Folk i Bevægelse nr. 5/2012
Bankunion – et skridt mod politisk union Nordeas bestyrelsesformand vender tomlen nedad og Saxobanks direktør opfordrer til at sige fra nu Af Ib Roslund ■ Da EU-topmødet i juni satte en bankunion om et fælles banktilsyn på efterårets dagsorden, signalerede den danske statsminister Helle Thorning Schmidt, at vi ikke skulle med. Efter at kommissionsformand José Manuel Barroso den 11. september præsenterede Kommissionens forslag til bankunionen var det nu et spørgsmål om hvorvidt Danmark og andre eurolande kunne få tilstrækkelig indflydelse, meldte økonomiminister Margrethe Vestager og erhvervsminister Ole Sohn. En fuld dansk deltagelse vil
betyde afgivelse af national suverænitet og al politisk indflydelse på, hvad der skal ske med store danske banker, der kommer i nød. Og bankunionen vil også være et skridt i retning af en politisk union. ”Det er et spørgsmål om kontrol – om at dem, der putter pengene i fælleskassen også må træffe beslutninger om pengene sammen. Bank-unionen vil være det første skridt imod dette”, som Ulrike Guérot, seniorforsker ved tænketanken Europen Council on Foreign Relations’ kontor i Berlin har sagt det i Information. Reaktionerne er blandede i finanskredse. I Nordens største og Danmarks næststørste bank, Nordea, bakker den øverste chef, direktør Christian Clausen, op om tanken, mens bankens bestyrelsesformand, finske Björn Wahlroos,
pure afviser forslaget. ”Bankunionen viser bare endnu tydeligere, at en stor del af de europæiske banker befinder sig på randen til konkurs,” siger Wahlroos.
Tragi-komisk idé I Saxobank er adm. Direktør Lars Seier Christensen heller ikke begejstret for planerne: ”Det giver naturligvis anledning til stor bekymring, at EU nu vil blande sig yderligere i medlemslandenes finans- og økonomiske politik. For man må jo sige, at EUs, og især eurozonens, track record er enestående elendig. Alt hvad der kunne gå galt, er gået galt. Man skaber euroen med en fuldkommen fejlkonstruktion, og prøver derefter at underbygge den med et stramt regelsæt samt diverse sanktioner for overtrædelse af disse regler. Derefter overtræder
stort set samtlige lande, anført af Tyskland og Frankrig, prompte disse regler, men uden at sanktionerne træder i kraft. Herefter er der frit slag for alle eurozonens lande, og de senere år har budt på ukontrolleret gældsoptagelse, massivt offentligt overforbrug, nedbrud af ECBs uafhængighed og deciderede ulovligheder i forhold til traktater og ECBs regelsæt. Og nu er forslaget så, at hvis man giver mere magt til disse uansvarlige bureaukrater, der ikke står direkte til ansvar overfor nogen vælgere og ikke har nogen påviselig relevante erfaringer eller succeshistorier, så skulle dette forbedre situationen?”, siger han i en længere kommentar til Folk i Bevægelse og tilføjer bl.a.: ”At tro, at en central, politiseret bankregulator skulle kunne gøre et bedre arbejde end folk med lokal indsigt er i sig selv ulogisk.
Men når de samme mennesker, der nu skal have mere ansvar, allerede har vist sig aldeles uansvarlige og uegnede til at organisere noget som helst, bliver det tragikomisk.” ”Vi kan ikke gøre meget for at redde eurozonen, men vi kan gøre alt for at holde Danmark ude af moradset og derfor er det min anbefaling, at vi ikke deltager i nogen som helst yderligere integration, unioner eller andre nye supranationale tiltag, og snarere ruller så meget tilbage af det allerede indgåede som overhovedet muligt. EUs katastrofe behøver ikke at blive Danmarks katastrofe. Men det kræver, at vi siger fra nu”, siger Lars Seier Christensen. Læs hele Seier Christensens kommentar på www.folkebevaegelsen.dk
REPLIK REPLIK I år skal EU vedtage en fiskeripolitik for 2014 og ti år frem. Her sætter en dansker i den sydafrikanske organisation Masifundise fokus på, hvad det betyder for Afrika:
EUs ‘sea-grabbing’ i Afrika Af Carsten Pedersen, politisk medarbejder hos Masifundise, Sydafrika ■ Maden forsvinder fra tallerkenerne i Afrika mens europæernes appetit for fisk synes uendelig og usmagelig. Fisk er ligesom mineraler, olie, diamanter, land og
mennesker en afrikansk ressource, som EU arbejder hårdt for at udplyndre. Lige meget hvor meget EU prøver at bilde sig selv og andre ind, at EU spiller en progressiv rolle på det afrikanske kontinent – for eksempel vis a vis Kina eller USA – så står det klart for millioner af
afrikanske kystfiskere, at EU kun har én interesse i Afrika: egeninteresse! I Namibia har europæisk kapital opkøbt store dele af fiskeriindustrien. Ifølge avisen ‘The Namibian’ er landet gået glip af indtægter på omkring 300 millioner US$ på bare ét år – omtrent det samme beløb som statens budget for sundhedssektoren i 2011. I Vestsahara og Somalia har europæiske trawlere fisket uden tilladelse i årtier. I Mauretanien og Mozambique har regeringerne – uden dialog med dem der lever af kystfiskeriet – indgået aftaler med EU, der sikrer, at europæerne kan fiske mere eller mindre, som de har lyst. EUs sea grabbing – dvs. kolonialisering af havets ressourcer – er baseret på EUs Fælles Fiskeripolitik. Problemet med Fiskeripolitikken set fra Afrika er meget simpel: EUs fiskeripolitik tillader et grotesk overfiskeri ved EUs egne kyster – og som en virus har den europæiske fiskeriflåde derfor nu spredt sig til Afrikas kyster for at fortsætte sit overfiskeri der.
En radikal reform? Derfor var der stor (og naiv) begejstring i min organisation, Masifundise – en sydafrikansk organisation, der arbejder for at sikre kystfiskernes ret til havet – da EU i 2009 lancerede et første udspil, grønpapiret, til en reform af fiskeripolitikken. Det interessante var, at udspillet pegede på nødvendigheden af en ‘radikal’ reform. Men reformprocessen er nu ved at være ved vejs ende, og desværre må vi konkludere, at der ikke bliver tale om en fiskeripolitik, som kan sikre havets overlevelse og levebrødet for millioner af små fiskere i både Afrika og Europa. Tværtimod! Foto: EU-Kommissionen
Kommissionens sidste udspil lægger op til, at EU sammen med industrien skal sikre den europæiske andel af verdens have igennem privatiseringer af fiskeriressourcerne. Det er en politik som i Danmark og Sydafrika har ført til spekulation og koncentration af fiskerettighederne. Dette er det eneste ‘radikale’ der er at få øje på i reformen: at EUs angreb på havet som et offentligt gode er intensiveret. Forklaringen er, at de EU-institutioner, som har faciliteret reformen er gennemsyret af storkapitalens interesser. Indenfor fiskerisektoren er EU en stormagt, og med milliard-indtægter fra fiskeriet i Afrika har industrien rigeligt med ressourcer til at påvirke Kommissionen, nationale og EU-politikere og i sidste instans beslutningerne i Bruxelles. Fiskeripolitikken skal vedtages i år og gælde fra 2014 og ti år frem. Den endelige vedtagelse lægger nu i EU-parlamentets klamme hænder. Parlamentets behandling vil allerhøjst føre til lidt overfladiske ændringer – og formentlig i den gale retning. Masifundise støtter bevægelser og organisationer i Afrika i en fælles kamp for politisk magt til kontinentets millioner af mennesker fra kystsamfundene. Masifundise’s opråb til EU: www.youtube.com/watch?v=GqA9_ GAIBb4&feature=plcp
Folk i Bevægelse nr. 5/2012
5
EU blev gjort til ren økonomi Af Sven Skovmand ■ Der er nu gået 40 år, siden vi i 1972 stemte om tilslutningen til EU – eller EF, som det dengang hed. Det er så lang tid, at formentlig kun omkring en tredjedel af den danske befolkning har en klar fornemmelse af, hvad der dengang skete. Og det EU, som vi har i dag, er enormt forskelligt fra det EF, som vi dengang stemte om. Når afstemningen dengang viste et stort flertal for tilslutning til EF, skyldtes det ikke, at folk elskede tanken om at gå ind. De følte blot ikke, at de havde noget valg. For regeringen, erhvervslivet og aviserne fortalte hver eneste dag, at dansk landbrug og dermed Danmark ville gå fallit, hvis vi sagde nej til EF.
Flertallet turde simpelthen ikke sige nej. Påstandene om den truende fallit var løgn fra ende til anden. Hvis vi havde holdt os uden for EF, ville vi formentlig have klaret os lige så godt, som vi gjorde i EF. Ja, måske ville vi have klaret os bedre. For medlemskabet indebar, at vi blev nødt til at sætte vores toldsatser over for verden som helhed kraftigt i vejret, hvad der hvert år kostede milliardbeløb. Men dette budskab var umuligt at sælge i 1972. Derfor begrundede Folkebevægelsen fra først til sidst sin modstand mod EF med, at de politiske omkostninger var helt uantagelige. Det bedste udtryk for denne holdning var annoncen »Noget for noget«, der blev indrykket i forsommeren 1972 og var udformet
40-ÅRET FOR EF-AFSTEMNINGEN: ■ 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til EF, som statsminister Jens Otto-Krag og minister for udenrigsøkonomi Ivar Nørgaard underskrev allerede den 22. januar samme år. Den daværende regering mente stort set kun, at det handlede om økonomisk samarbejde, som ville være katastrofalt at stå udenfor. Nej-siden mente, det var langt mere vidtgående. ”Folkebevægelsens kritik af EFs manglende demokrati var korrekt i 1972. Der er bare meget mere mangel på demokrati i dag, men også meget mere modstand og kritik i alle andre EU-lande”, konstaterede tidl. MEP Jens-Peter Bonde ved Folkebevægelsens 40 års jubilæum. Og Ivar Nørgaard skiftede til nej-siden, da der kom folkeafstemning om EU-pakken i 1986 og var det igen ved de følgende folkeafstemninger. ”Noget af det, der er galt, det er, at man har centraliseret for meget”, erkendte han i debatfilmen ”Nørgaard vs. Nørgaard” i 2006. Han døde sidste år. Det tidligere radikale folketingsmedlem Sven Skovmand, der var i front på nej-siden i 1972, er fortsat i ledelsen af Folkebevægelsen og skriver her om afstemningen i 1972.
af den geniale og dybt engagerede reklamemand Morten Jersild. Den kan læses i bogen »Der var engang en folkeafstemning«, som er en guldgrube, hvis man vil vide, hvad der dengang foregik. Jeg citerer hermed de vigtigste sætninger i annoncen:
Man får ikke noget forærende... »Man plejer ikke at få noget forærende. Det fik regeringen da heller ikke i Bruxelles. Selvom politikerne gerne vil give os det indtryk. Vi fik chancen for at tjene nogle kroner mere på vores flæsk og vores smør de nærmeste år. Det fortæller man os igen og igen. Men vi kommer til at betale med indskrænkninger i vores folkestyre og vores politiske frihed i al fremtid. Det taler man ikke højt om. Da statsministeren underskrev Romtraktaten (EUs grundlæggende traktat, som blev vedtaget i Rom i 1957, red.), satte han ikke bare sit navn under en handels-
aftale – med økonomiske konsekvenser i de kommende år, som selv vismænd kun tør gisne om. Det kan være galt nok. Han forpligtede samtidig danske myndigheder, danske domstole og alle danske borgere til at rette sig efter enhver beslutning, som er taget og vil blive taget af de forskellige institutioner i EF. Uanset om disse beslutninger strider mod dansk lov og ret og danske borgeres opfattelse af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Det er endnu værre Romtraktaten indgåes for ubegrænset tid... Traktaten – med alle dens tågede, brede formuleringer, med dens uoverskuelige politiske, sociale, militære og økonomiske perspektiver, med dens stadigt voksende papirsøjler af uoversatte bilag, protokoller, konventioner, erklæringer, rapporter og dekreter, med Europadomstolens næsten utilgængelige domme og fortolkninger – binder ikke bare os, men vore børn og deres efterkommere i
al fremtid... Romtraktaten har ingen fortrydelsesparagraf. Bordet fanger. En handel er en handel. Det er det allerværste...«
Vi savnede pengene Annoncen var forsynet med et billede af Krag, der underskriver den skæbnesvangre traktat. Men af økonomiske grunde kom den kun i ganske få aviser, og den fik derfor kun begrænset betydning. Vi sloges jo ikke blot med, at tilhængerne havde langt flere penge end os. Vi sloges også mod den gratis jubel over EF, som tilhængerne fandt i aviserne, der uafladelig talte om EUs fordele og risikoen ved at stå udenfor. Men ingen skal sige, at vi ikke advarede mod det, der siden er sket.
6
Folk i Bevægelse nr. 5/2012
Landsmøde på trapperne
Efterårsoffensiv
Folkebevægelsen mod EU holder igen landsmøde på Stengård Skole i Gladsaxe den 27.-28. oktober
Over 200.000 aviser uddeles over 30 steder i landet i oktober
■ EU-formandskab, kampagne for folkeafstemning om finanspagten og 40 års jubilæum er tre af de store begivenheder som utvivlsomt kommer til at præge beretningerne til det kommende landsmøde i Folkebevægelsen mod EU. Og udsigten til folkeafstemninger om EU-undtagelser samt et valg til EU-parlamentet om 2 år er noget, der ligger foran os. Så der er masser af grunde til at komme til landsmøde i år. Sæt kryds i kalenderen allerede nu ved den 27.-28.
oktober og bemærk, at det sker i Gladsaxe. Forud for landsmødet er en række ”mærkedage”, som komitéer og organisationer skal have sig for øje. Der skal indkaldes til møder i komitéerne så der kan vælges delegerede og har man forslag skal de indsendes indenfor tidsfristerne. Endelig bedes bemærket, at forslag til kandidater til landsledel-
sen skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 12. oktober. Tilmelding kan ske ved kontakt til sekretariatet på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden (www.folkebevaegelsen.dk), hvor du kan finde flere oplysninger om landsmødet – og hvor beretninger og lignende vil blive offentliggjort, når de er klar.
Tidsfrister Forslag til kandidater til landsledelsen: Indkomne forslag: Ændringsforslag til vedtægter: Frist for tilmelding af delegerede og gæster:
Fredag den 12. oktober Fredag den 12. oktober Fredag den 12. oktober Torsdag den 18. oktober
■ I begyndelsen af oktober udgivet Folkebevægelsen mod EU en fire siders uddelingsavis finansieret af den EU-kritiske alliance EUD. Avisen sætter fokus på eurokrisen, finansloven og EUs udvikling og rummer bidrag fra bl.a. MEP Søren Søndergaard, talspersonerne Rina Ronja Kari, Johanne Langdal Kristiansen og Jørgen
Grøn samt et fællesindlæg af Helle Stangerup, Flemming Jensen, Niels Hausgaard, Drude Dahlerup og Bjørn Elmquist. Over 30 steder i landet har Folkebevægelsens lokalkomiteer og kontaktpersoner bedt om at få tilsendt aviser til uddeling, der også vil blive husstandsomdelt bl.a. i Nørrebro og Vesterbro i København, på Bornholm og på LollandIR Falster. Læs mere på www.folkebevagelsen.dk og bestil avisen på 35 36 37 40.
NYT FRA KOMITEERNE Vestegnen mod EU
Tilmelding til landsmødet ■ Tilmelding for delegerede ■ Tilmelding for ikke-delegerede ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
om finanslov og eurokrise
Jeg/vi tilmelder mig/os Folkebevægelsens landsmøde (350 kr. inkl. ret til billigste rejserefusion) Jeg/vi vil gerne bestille middag og fest lørdag, 170 kr. Jeg/vi er vegetar(er). Jeg/vi vil gerne bestille frokost søndag, 70 kr. Jeg/vi ønsker morgenmad søndag, 30 kr. Jeg/vi ønsker overnatning i gymnastiksal på skolen, 30 kr. Husk sovepose eller liggeunderlag. Jeg ønsker information om andre overnatningsmuligheder
Landsmødegebyr: 350 kr. (inkl. ret til refusion af billet til billigste transportmiddel). Kan indbetales på giro 2 33 77 11. Navn(e): Adresse: Postnr./by: Tlf.nr.: E-mail: Komité/organisation (for valgte delegerede): Sendes til Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K
■ Den 15. marts blev Vestegnen mod EU stiftet. Vestegnen mod EU er en sammenslutning af komiteerne i Albertslund, Glostrup, Brøndby og Taastrup. Hertil kommer nogle kommuner, der ikke tidligere var dækket af en komite. Mere præcist dækker Vestegnen mod EU følgende postnumre: 2600, 2605, 2620, 2625, 2630, 2635, 2640, 2660 og 2665. Alle medlemmer af Folkebevægelsen i disse postnumre er nu automatisk blevet medlem af Vestegnen mod EU. Vestegnen mod EU har valgt en bestyrelse bestående af Bo Møller (formand), Kurt Schultz (kasserer), Johnny Laugesen, Inge Bendix og Mette Bryde. Formålet med komitesammenslutningen er selvfølgelig at styrke Folkebevægelsens lokale arbejde. Alle komiteer led under, at bestyrelsesmedlemmerne havde været med i rigtig mange år. Bestyrelsesmedlemmerne er derfor også kommet op i årene med de skavanker, det kan medføre. Ved at
slå os sammen håber vi, at vi kan få flere kræfter til det udadvendte arbejde. Og som vi alle ved, så er der jo rigeligt at lave. I foråret tilsluttede flertallet i folketinget landet til europagten, der giver EUsystemet langt mere direkte magt over den danske finanslov. Dermed undergraves Danmarks suverænitet yderligere – og så skete det helt uden at spørge det danske folk ved en folkeafstemning! På trods af EU-systemets åbenlyse og voksende problemer er flertallet i det danske folketing stadig forhippede på, så snart det bliver muligt, at gøre op med de danske forbehold. Vi håber og tror på, at dannelsen af Vestegnen mod EU vil føre til en styrkelse af den helt nødvendige kamp mod mere og mere EU – for en dansk løsrivelse fra EUsystemet. Vestegnen mod EU holder generalforsamling onsdag den 3. oktober i Brøndby (se Kalenderen). Bo Møller
solidaritets- og interessebevægelser og i Folkebevægelsen mod EU, hvor hun har været med siden starten og i de senere år var aktiv i det faglige udvalg. Hun var et højt værdsat og dybt respekteret menneske, som er og vil blive savnet af mange. IR
Poul stadig bor. Ære være hendes minde. Jan Vogel
NAVNE To tillykker og fire mindeord STORT TILLYKKE: Skive komitéens formand Jens Christian Jensen, Øster Grønning i Salling fyldte 60 år den 12. august. Indtil Jens gik på efterløn, var han pedel på et plejecenter. Jens og hans kone Lis var i en årrække aktive i Brønshøj-Husum Komitéen. De flyttede til Salling i 1990. Her blev Jens og Lis straks en del af Skive komitéen. De er medstiftere af ”Midt- og Vestjyder mod Unionen”. Jens yder en stor indsats for Folkebevægelsen i hele Midt- og Vestjylland. Til lykke med dagen. Gustav Sieg Sørensen, Thy-Mors mod Unionen STORT TILLYKKE: Jørgen Tved, Frederiksværk fyldte 80 år den 24.
september. Allerede som 15-årig blev han politisk aktiv i DKU og har i mange år spillet en ledende rolle i DKP og Fælles Kurs, sad i Folketinget i 80’erne og i Københavns Borgerrepræsentation først i 90’erne. Efter han flyttede fra Vesterbro har han bl.a. været formand for Ældrerådet for Frederiksværk-Hundested samt kontaktperson og ledelsesmedlem i Folkebevægelsens Halsnæskomité i en årrække. IR
for. Hans komité var veldrevet, og det var altid en fornøjelse at komme til dens møder. Verner sørgede ikke blot for, at der blev holdt møder. Han gjorde også en indsats for, at der i de lokale aviser stod ting, der kunne styrke EU-modstanden, og han var altid glad for hjælp. Verner var modstander af sit ganske hjerte, og han blev godt hjulpet af hustruen Gek. Gid der må blive ved med at være mange af hans type. Sven Skovmand
MINDEORD: Verner Overø i Holstebro er død i midten af september og blev 95 år. Selv højt oppe i alderen blev han ved med at arbejde for Folkebevægelsen i området, som han i mange år var formand
MINDEORD: Gartner Bolette Crossland er død efter længere tids kræftsygdom. Hun blev 55 år. Hun blev som ung valgt til byrådet i Allerød for DKP. Hun var aktiv i fagbevægelsen, fredsbevægelsen,
MINDEORD: Doris Andreasen, Græsted er død sidst den 27. juni og blev 87 år. Doris havde hele livet været aktiv – ikke mindst i Folkebevægelsen, hvor hun var med fra starten og var kasserer for komiteen på Nordkysten i en lang årrække, ligesom hun var meget aktiv omkring bl.a. underskriftsindsamling og pengeindsamling. Den sidste tid boede hun på plejehjem i Skibby, hvor manden
MINDEORD: Tidligere forbundsformand Margit Vognsen er død 6. juli. Som ung blev hun aktiv i Husligt Arbejder Forbund (HAF). Da hun blev valgt ind i bestyrelsen for HAF, blev hun på det første møde sat udenfor døren, så man kunne diskutere, hvordan man håndterede den rebelske socialdemokrats EF-skepsis. Men hun fastholdt sin skepsis, da hun i 1986 blev forbundsformand i HAF, der i 1992 anbefalede et nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten. Ved fusionen med DKA i 1993 blev hun næstformand i FOA. I 2004 gik hun på pension. IR
Folk i Bevægelse nr. 5/2012
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 19. november 2012
SJÆLLAND
KØBENHAVN
Halsnæs
Næstved
Halsnæs komiteen mod EU holder medlemsmøde tirsdag den 9. oktober kl. 19.30 hos Kim Bilfeldt, Nordstjernen 14, 3390 Hundested (telefon 22 94 19 10). På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til landsmødet i Folkebevægelsen.
Hillerød (samt Allerød, FredensborgHumlebæk, Hørsholm og Rudersdal)
Holbæk (Holbæk-egnen og Odsherred) Medlemmer af Folkebevægelsen mod EU i Holbæk-området og Odsherred indkaldes til møde onsdag den 10. oktober kl. 19.30 på Kulturkasernen, Kasernevej 43 i Holbæk. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsens landsmøde – herunder valg af delegerede til landsmødet – samt Folkebevægelsens arbejde i Holbæk-egnen og Odsherred.
nye medlemmer
På Folkebevægelsens landsmøde den 29.–30. oktober 2011 kunne det konstateres, at der var kommet lidt over 300 nye medlemmer (omkring 25 i snit om måneden). Siden da og frem til 21. september er der kommet 384 nye medlemmer:
SJÆLLAND & ØER Albertslund Bagsværd Ballerup Birkerød Brøndby Brønshøj Borre Dyssegaard Dragør Eskilstrup Farum Faxe Frederiksberg Frederikssund Gilleleje
199 2 3 4 5 2 5 1 2 1 1 3 2 12 2 1
(Lolland-Faster og i Sydsjælland) Møde for medlemmer af Folkebevægelsen mod EU i Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland torsdag den 11. oktober kl. 19.00 hos Preben Petersen, Banely 10, 4700 Næstved. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde og det fremtidige lokale arbejde.
Roskilde
Folkebevægelsen mod EU i Hillerød indkalder til møde for medlemmer af Folkebevægelsen i Hillerød, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Hørsholm og Rudersdal kommuner tirsdag den 16. oktober kl. 19.00 i Røde Hus, Holmegårdsvej 2 i Hillerød. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.
384
Amager
Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen hoder møde onsdag den 10. oktober kl. 19.00 med bl.a. valg af delegerede til landsmødet. Mødet foregår hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde
Slagelse (Vestsjælland) Onsdag den 10. oktober kl. 20.00 er der debatmøde om situationen for EU-modstanden og generalforsamling i Folkebevægelsen mod EU i Vestsjælland med bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde. Sted: Slagelse Biblioteks mødelokaler i Stenstuegade 3.
BORNHOLM Rønne Folkebevægelsens Bornholmskomité medlemsmøde onsdag den 3. oktober kl. 19.00 på Rønne Bibliotek mødelokale 2, Pingels Allé 1, 3700 Rønne. På dagordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde den 27.-28. oktober.
Glostrup Greve Græsted Haslev Hedehusene Helsinge Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Holte Hornbæk Humlebæk Hundested Hvidovre Ishøj Kalundborg Karise Kastrup Korsør Københavvn K København NV København N København S København SV København V København Ø Køge Lyngby Nivå Nykøbing F Næstved Nørre Alslev
2 1 2 2 2 1 2 4 8 2 1 1 1 3 5 1 1 1 2 1 7 8 16 15 1 3 5 3 1 1 1 3 1
Der er medlemsmøde i Amager mod Unionen torsdag den 4. oktober kl. 19.00 med oplæg af Folkebevægelsens landssekretær Poul Gerhard Kristiansen om den politiske situation og Folkebevægelsens landsmøde – herunder valg af delegerede på dagsordenen – samt torsdag den 22. november kl. 19.00. Begge møder foregår hos Gunna Wrønding, Sundparken 11 3. th. på Amager.
Brøndby
(Østerbro) Folkebevægelsen mod EU på Østerbro holder medlemsmøde torsdag den 18. oktober kl. 19.30 i Dansk Cubansk Forenings lokaler, Nygårdsvej 52 på Østerbro. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.
Valby (Frederiksberg, Sydvest og Valby)
Folkebevægelsen i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby holder medlemsmøde tirsdag den 9. oktober kl. 19.30-22.00 (med valg af delegerede til landsmødet) samt onsdag den 14. november kl. 19.30-22.00 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220 i lokale.
København (Indre By-Christianshavn) Folkebevægelsen mod EU Indre By – Christianshavn holder medlemsmøde tirsdag den 9. oktober kl. 19.00 i Tordenskjoldsgade 21, st.th.
1 2 8 1 1 1 2 1 6 1 4 1 3 3 1 1 2 3 4 1 2 2 2 1 1 13 1 2 1 4 4 1
FYN & ØER Faaborg Nørre Aaby Odense C Odense NØ Odense SØ Odense V Otterup Rynkeby Svendborg Vissenbjerg
JYLLAND OG ØER Aså Aulum Beder Brabrand Brande Bylderup-Bov Dybvad Esbjerg Esbjerg V Fanø Fredericia Frederikshavn Galten Grenaa Haderslev Hanstholm Hasselager Havndal Herning
Generalforsamling for EU-kritisk Netværk – Herning tirsdag den 20. november kl. 19.30 på Kulturellen, lok. 202, Nørregade 7A, Herning.
København
Vestegnen mod EU holder generalforsamling onsdag den 3. oktober kl. 19.00 i Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i Brøndby med valg af delegerede til landsmødet i Folkebevægelsen. Lars Østergaard Møller fra Folkebevægelsens forretningsudvalg holder oplæg om Folkebevægelsens landsmøde og fremtidige opgaver.
Gladsaxe
Herning
i København (nær Kgs. Nytorv Metro St). På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde.
(Vestegnen)
Præstø Ringsted Roskilde Rødovre Rødvig Rungsted Kyst Smørum Skibby Slagelse Solrød Sorø Store Heddinge Strøby Søborg Tune Taastrup Tølløse Valby Vanløse Veksø Vig Vipperød Virum Væggersløse Værløse BORNHOLM Allinge Gudhjem Hasle Rønne Svaneke Åkirkeby
JYLLAND
Medlemsmøde mandag den 8. oktober kl. 19.00 hos Niels Eriksen, Vestbanevej 8, 3.th. (tæt ved Valby Station) for komiteerne på Frederiksberg, Sydvest og Valby med bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde. Kontaktperson: Niels Eriksen, telefon 24 40 88 46.
FOLK i BEVÆGELSE
Skive (Midt- og Vestjylland) Skivekomiteen indkalder til medlemsmøde for komiteerne i Skive, Mors og Thisted kommuner samt de midt og vestjyske med valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde tirsdag den 9. oktober kl. 19.00 i Aktivitetscentret ”Ny Skivehus”, Odgårdsvej 15 i Skive.
FYN Odense Tirsdag den 6. november kl. 19.00 er der møde for medlemmer af Folkebevægelsen mod EU på Fyn og øerne i Huset i Absalonsgade 26, Odense
– Dokumentation og debat om unionen
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 19. november 2012. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
14 1 1 2 2 1 1 1 1 3 1
145 1 1 3 2 5 1 1 7 1 1 2 3 1 1 2 1 1 1 2
Hobro Hornslet Horsens Højer Ikast Juelsminde Kolding Kruså Læsø Løgumkloster Malling Mariager Odder Pandrup Randers C Randers NV Randers NØ Randers SV Risskov Roslev Ry Rødding Rødekro Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Skjern Sommersted Spøttrup Sydals Storvorde Støvring
2 1 3 1 1 1 6 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 8 1 2 1 1 1 1 2 3 3 1 1 1 1 1
Sønder Bjert Sønderborg Tarm Thisted Tilst Tinglev Trige Trustrup Tylstrup Tønder Viborg Viby J Videbæk Vilbjerg Vinderup Aalborg Aalborg SØ Aalborg Ø Aabenraa Aalestrup Århus C Århus N Århus V UDLAND Karlskoga, Sverige London, UK Dalton in Furness, UK
1 1 1 1 2 1 3 1 1 1 3 2 1 1 2 11 1 1 2 1 8 4 1 3 1 1 1
Styrk EU-modstanden med flere medlemmer Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU? Nye medlemmer kan vinde rødvin... Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen ■ Handling giver forvandling. Og vores omfattende aktiviteter for traktatafstemning har givet rigtig mange nye medlemmer. Men der er også behov for den styrke, de flere medlemmer giver os. Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemninger om EU-undtagelser og et parlamentsvalg i 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden, og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og fol-
kestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EUmodstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud. Har du brug for hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Giv den en skalle – Rødvin på spil i slutspurt
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med! ■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse) Navn Adresse Postnr. Tlf.nr.
Målet for hvervekampagnen er 400 nye medlemmer fra sidste landsmøde til det kommende i weekenden 27.–28. oktober. Det er gået fint, indtil sommerferien brød i gennem. Nu er vi oppe på 384. For at få de sidste i land og helst overopfylde målet udloves der en flaske rødvin, som der vil blive trukket lod om blandt indmeldte i perioden 1/9-26/10.
Folkebevægelsen mod EU
By E-mail
Ved indmeldelse:
Dato
+ + + 10435 + + + 0893 Sjælland USF B
Underskrift
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
o g d e b a t o m
F o l k e b e v æ g e l s e n m o d E U
u n i o n e n
Nr. 5. Oktober 2012
▲ Den tyske forfatningsdomstol. Foto: Mehr Demokratie
Sag kræver offentliggørelse
Flertallet i de to kamre i det østrigske parlament – Bundesrat og Nationalrat – godkendte finanspagten hhv. 4. og 6. juli. Og den østrigske forbundspræsident Heinz Fischer underskrev allerede pagten den 17. juni. Men den skal også være offentliggjort i lovtidende, før forfatningsdomstolen kan behandle sagen. Og den kan først offentliggøres her, når den er trådt i kraft. Finanspagten træder først i kraft, når 12 af de 17 eurolande har ratificeret. Hidtil har kun 9 af pagtens deltagerlande formelt gennemført ratifikationen: Danmark, Cypern, Grækenland, Irland, Letland, Litauen, Portugal, Slovenien og Østrig. Og heraf er kun 6 eurolande.
FOLK i BE VÆGELSE
a f
D o k u m e n t a t i o n
U d g i v e t
traktaten er i strid med tysk forfatning er alene en tysk afgørelse. Men det er tankevækkende, at også den tyske forfatningsdomstol kræver mere parlamentarisk indflydelse. Problemet er stadig, at stabilitetsmekanismen reelt er udenfor demokratisk kontrol, udtalte MEP Søren Søndergaard i den forbindelse. Men endnu en forfatningssag venter på afgørelse om de to traktater. De tre østrigske oppositionspartier FPÖ, BZÖ og De Grønne har nemlig indklaget ratifikation af finanspagten for Østrigs forfatningsdomstol, og FPÔ har også gjort det med ESM-traktaten. Men sagen er indtil videre sat i venteposition på grund af forskellige formaliteter.
EU-traktater for retten
Tysklands forfatningsdomstol gav betinget grønt lys for finanspagt og ESM-traktat, men sagen er fortsat på vej til Østrigs forfatningsdomstol
Af Ib Roslund
■ 12. september gav Tysklands forfatningsdomstol grønt lys for den tyske ratificering af finanspagten og traktaten om den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM), men kræver mere parlamentarisk kontrol med beslutningerne omkring ESM-traktaten. – Om den tyske tiltrædelse til ESM-