Hvem bestemmer – borgerne eller EU?
Eurokrise og dansk valutakurspolitik
Lissabon-sag for Højesteret i 2013
Leder af Jørgen Grøn
Replik af professor Jesper Jespersen
– men sagsøgerne anker sagen
Side 2
Sæt landsmødet på dagsordenen Folkebevægelsen holder landsmøde i Gladsaxe 27.–28. oktober Side 6
Side 5
Side 4
FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n
o g
d e b a t
o m
u n i o n e n
–
U d g i v e t
a f
F o l k e b e v æ g e l s e n
m o d
E U
Nr. 4. August-september 2012
Hundredetusinder på gaden i Madrid med et EU-flag, som ikke taler pænt om EUs såkaldte ”hjælp”. Foto: © Julian Rebollo/CCOO
EU fortsætter nedskæringslinien – befolkningerne fortsætter protesterne Europæisk LO ser ikke noget ”lys i mørket”, som Helle Thorning-Schmidt kalder vækstpagten, men støtter protesterne mod EUs krav om nedskæringer især i Sydeuropa og Irland Af Ib Roslund ■ ”Et lys i mørket” kaldte statsminister Helle Thorning-Schmidt det, da hun som afgående EU-formand fik den såkaldte vækstpakke på plads ved EU-topmødet i Bruxelles den 28.–29. juni. ”Vi er endegyldigt slået bort fra tyske Merkel og franske Sarkozys katastrofale sparekurs”, lød det begejstrede udbrud fra MEP Britta Thomsen (S). Og formanden for LO Harald Børsting tilsluttede sig jublen med roserne: ”Det danske formandskab skal have ros for at stå i spidsen for at indføre en stærkt tiltrængt vækstog beskæftigelsespakke i Europa. Vækstpagten er et helt nødvendigt supplement til finanspagten. Nu er første skridt taget til at skabe god balance mellem den økonomiske styring og væksten i EU”. Direktøren for centrum-venstre
tænketanken Cevea Kristian Weise var knap så begejstret efter topmødet: ”Jeg synes ikke, det er nok. Det batter ikke tilstrækkeligt”, sagde Weise til Berlingske og mener, at Helle Thorning-Schmidt har været for konsensussøgende som EU-formand: ”Det havde været gavnligt, hvis den danske regering havde sagt, at i Danmark bruger vi offentlige investeringer til en kickstart, og det bør vi også gøre her.”
EFS: Ikke rigtig noget nyt Thorning, Thomsen og Børstings franske partifælle – den franske præsident Francois Hollande – blev valgt på løfter om et brud med EUs finanspagt. Pagten traktatfæster den stramme nedskæringslinie, som blev lagt af Hollandes borgerlige forgænger Nicolas Sarkozy og den borgerlige tyske
forbundskansler Angela Merkel. En linie som selv USAs tidligere præsident Bill Clinton har kritiseret. Så håbet var tændt, og det europæiske LO (EFS) opfordrede til en radikal kursændring og social pagt. Men EFS blev slemt skuffet: ”Vækstpagten tilbyder virkelig ikke rigtig noget nyt”, udtalte EFS’ generalsekretær Bernadette Ségol og konstaterede, at det eneste nye er, at der er sat tal på det beløb, den Europæiske Investeringsbank, EIB, får at råde over. Alt det andet er bare en bedre udnyttelse af midlerne i strukturfondene er allerede med i de eksisterende programmer. Hun beklagede direkte, at der ikke er noget håb om, at nedskæringerne holder op og tilføjede: ”De tiltag har haft katastrofale sociale konsekvenser og vist sig økonomisk ineffektive”. Og siden da har FNs arbejds-
organisation ILO advaret om, at nedskæringslinien vil koste 4,5 millioner arbejdspladser i eurolandene.
Protesterne fortsætter Befolkningerne i Grækenland, Irland, Italien, Portugal og Spanien har især mærket konsekvenserne af EUs krav om strammere økonomi, nedskæringer, lønnedgang og sociale forringelser. Henover sommeren er det især det sidste land, der er blevet udsat for det. Lørdag den 9. juni bad den spanske regering EU og IMF om hjælp til gældsramte spanske banker. Lånepakken var stort set forhandlet på plads forinden, så eurolandene gav grønt lys allerede dagen efter. Men lånet på 100 milliarder euro stillede hårde krav til den spanske økonomi. Den 19. juli vedtog det spanske parlament besparelser for 65 milli-
arder euro (over 480 milliarder kroner), der bl.a. vil betyde lønnedgange, fyringer, reducerede dagpenge og pensionsydelser og højere priser på madvarer. En lang række faglige og sociale organisationer gik sammen om at organisere protester i 80 byer, hvor millioner af borgere deltog. Og protesterne fortsætter i efteråret med flere manifestationer og demonstrationer. Umiddelbart efter topmødet i juni udsendte fem faglige organisationer fra Grækenland (PAME), Porugal (CGTP), Spanien (CUO), Italien (USB) og Cypern (PEO) en appel, som opfordrer til at forsvare arbejdspladser og social rettigheder og gå til modangreb på EU. EU fortsætter nedskæringslinien, men det gør protesterne også. Læs også: EU-røgslør: ‘vækstpagten’ på side 3
2
Folk i Bevægelse nr. 4/2012
LEDEREN
Hvem bestemmer – borgerne eller EU? Af Jørgen Grøn, talsperson for Folkebevægelsen mod EU
skrevet under på et krav om, at befolkningen skulle spørges først. Kan det kaldes borgerinddragelse?!
■ Mere borgerinddragelse var et af de store slagnumre, da EUs befolkninger fik Lissabon-traktaten proppet ned i halsen. Nu viser det sig, at det bare var salgsgas. Det tiltag, der blev mest markedsført, var, at fremover kunne 1 million borgere med deres underskrift forlange, at EU-kommissionen tager et konkret emne op til behandling. Det gjorde en række miljøorganisationer med et krav om, at atomkraft skal udfases som energikilde i EU. EU-kommissionen har nu afvist initiativet under henvisning til, at det strider mod Euratom-traktaten. I den står der, at atomkraft skal fremmes. Det viser med al tydelighed, at Lissabon-traktatens paragraf om borgerinitiativ er rent blålys. I stedet for ser vi i disse måneder, at vi får mere topstyring fra EU. Vi ser det med eurotraktaten – EUs såkaldte finanspagt – som lægger stramme rammer for landenes økonomi. Folketingets EU-venlige partier har besluttet, at Danmark skal tilslutte sig denne traktat på trods af vores undtagelse fra ØMUens 3. fase, kaldet EU-forbeholdet, uden folkeafstemning. Det på trods af, at ca. 35.000 har
■ Vi ser det med de ”henstillinger”, som Kommissionen sender til os om, hvordan vi skal indrette vores økonomi. En af dem lyder på, at vi skal forringe efterlønnen. Straks efter ser vi, at Folketinget skærer i efterlønnen, selvom de partier, der går ind for efterlønnen, har flertal i Folketinget, hvis de vil. Min påstand er, at de EU-venlige partier ikke har turdet gå imod EU og derfor har fundet ”vandede” undskyldninger for, hvorfor forringelsen af efterlønnen ikke kunne tages af bordet. Dette drejer sig ikke om, hvorvidt vi skal bevare efterlønnen eller ej. Det er legitimt at diskutere dette. Men beslutningen herom skal afgøres i Folketinget, ikke i EU! Vi ser det i forbindelse med skattereformen, hvor EU ønsker, at forskellen mellem at være på overførselsindkomst og være i arbejde skal være større. Pludselig bliver det den ”røde” regerings politik, og der bliver givet skattelettelser, der primært kommer dem, der er i arbejde, til gode, samtidig med, at overførselsindkomsterne løbende forringes ved at nedsætte den årlige regulering.
NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen
Tale til formandskabet ■ 3. juli gjorde EU-parlamantet status over det danske EU-formandskabs resultater. Søren Søndergaards ordførertale gjorde nas: ”Sidste år gav det danske formandskab følgende løfte i sit program: ”Væksten og en højere beskæftigelse skal tilbage i Europa på både kort og lang sigt”. I dag er det tid at gøre status. Og det må konstateres, at det i hvert fald ikke blev på kort sigt, at løftet blev indfriet. Tværtimod. I går kom de nye arbejdsløshedstal. De er en menneskelig katastrofe. Aldrig i euroens historie har så mange været arbejdsløse. Og denne katastrofe skyldes også EUs nedskæringsdiktater, som det danske formandskab har støttet fra første dag. Tag Irland som eksempel. På grund af finanspagten vil de være
tvunget til at gennemføre voldsomme besparelser de kommende år. Så store, at de svarer til at Irland skulle skære to trediedele af hele deres uddannelsessektor væk. Og den ”Vækst og job-pagt”, som Rådsmødet vedtog, retter slet ikke op på sådanne konsekvenser af nedskæringspolitikken. Den er som et plaster på åbent benbrud. Vi har i dag over 25 millioner arbejdsløse i EU. Og så vedtager Rådet en job-plan uden nogen konkrete målsætninger for, hvor meget arbejdsløsheden skal nedbringes. Det er simpelthen ikke godt nok. Da jeg talte ved indledningen af det danske formandskab, sagde jeg, at befolkningerne ikke havde brug for flere EU-dikterede nedskæringer, men for arbejdspladser til at forbedre vores fælles velfærd. Og at det danske formandskab nu måtte vise, om det var en del af løsningen eller en del
STATSMINISTEREN
af problemet. I dag må vi desværre konstatere, at det danske formandskab ikke blev en del af løsningen.”
Gult kort til forslag om strejkeret ■ I marts kom Kommissionen med et forslag til forordning – den såkaldte Monti II forordning – som skal afklare forholdet mellem EUtraktaternes frie bevægelighed og strejkeretten. Men da strejkeretten er undtaget EU-traktaterne, vedtog 12 parlamenter i EU-landene i maj, at forslaget er i strid med nærhedsprincippet. Dermed får forslaget et ’gult kort’. Kommissionen skal nu tage forslaget op til fornyet over vejelse – dvs. at den kan vælge at opretholde sit forslag, men kan også beslutte enten at revidere forslaget eller helt trække det tilbage. Ifølge den europæiske organisa-
Foto: Foto-Lab/Søren Friis
Vi ser det også i forbindelse med ”henstillingen” om, at vi skal forringe førtidspensionen og fleksjobordningen. Vupti. Så der bliver der lavet ny reform, som forringer disse ordninger. Vælgerne strømmer væk fra regeringspartierne, men det er vigtigere for dem at lytte til EU-kommissionen end til partiernes egne medlemmer og vælgere. ■ Alt dette er sikkert medvirkende til, at Folkebevægelsen i disse måneder har en markant medlemsfremgang. Nogle af disse mange nye medlemmer skal vi gerne have aktiveret i kampen mod EU. Vi vil sandsynligvis inden for en overskuelig fremtid få en diskussion om, hvorvidt Danmark skal indrulleres i den finansunion, der er i støbeskeen, og som vil fjerne Danmarks sidste rest af selvbestemmelse på det økonomiske område. Det vil samtidig have afledte effekter på en lang række områder, fordi beslutninger her også har indvirkning på økonomien. Landsledelsen har derfor besluttet her i efteråret at se på Folkebevægelsens organisationsstruktur, så vi får endnu større aktivitet rundt om i hele landet.
tion for offentligt ansatte (EPSU) er der flere og flere transnationale tilfælde af social dumping, hvor arbejdsgivere forsøger at udnytte EU-landenes forskelle på løn og standarder for arbejdsvilkår”. I Vikinge- og Vaxholm-sagerne om retten til at strejke mod underbetaling og udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft dømte EUdomstolen, at konflikterne var en ulovlig begrænsning af tjenesteydelsernes og varernes frie bevægelighed og i strid med direktivet om udstationering af arbejdstagere. Fagforeninger i Europa har derfor længe kæmpet for en social protokol, som sidestiller sociale rettigheder og retten til kollektive aktioner med det indre markeds frie bevægelighed. Men ifølge EPSU er Monti II forordningen skræddersyet til at beskytte arbejdsgiverne og betyder, at strejkeretten underlægges virksomhedernes rettigheder.
”Dokumenter fra Kommissionen understreger, at forslaget ikke har til hensigt at korrigere de negative sociale konsekvenser af Viking- og Vaxholm-dommene. Kommissionen mener, at tjenesteydelsernes bevægelighed og virksomhedernes etableringsret er vigtigere end arbejdernes vilkår.” Folkebevægelsens Søren Søndergård er ikke overrasket over Kommissionens forslag. ”Det er ikke tilfældigt, at forslaget kommer på et tidspunkt, hvor EU har sat en massiv nedskæringsoffensiv ind overfor lønmodtagere og offentlige ydelser. Det vil jo være langt nemmere at gennemføre disse politikker, hvis man kan forbyde borgerne at strejke og protestere.” Følgende parlamenter/kamre mener forslaget er en ommer: Danmark, Sverige, Finland, Polen, Luxembourg, Portugal, Letland, Frankrig, Belgien, Malta, Holland og UK.
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 4/2012
3
▲
EU-røgslør: ‘Vækstpagten’ Helle Thorning-Schmidt, Francois Hollande og EU-præsident Herman van Rompuy under topmødet i Bruxelles. Foto: Rådet
EUs vækstpagt er fup og fidus og er kun blevet vedtaget for at lukke munden på nedskæringspolitikkens kritikere BRUXELLES: På EU-topmødet den 28.–29. juni, som markerede det danske formandskabs afslutning, vedtog EUs stats- og regeringschefer omsider den såkaldte ‘Pagt for Vækst og Beskæftigelse’ (vækstpagten). Optakten til pagtens vedtagelse havde været lang. Det var allerede på EU-topmødet i marts, at EUlederne første gang luftede intentionen om at lancere en vækstpagt som supplement til eurotraktaten (kaldet finanspagten af EU og nedskæringstraktaten af fagbevægelsen). Kravet om en vækstpagt på EUniveau var desuden et centralt tema under det franske valg i foråret – og var samtidig helt afgørende for Francois Hollandes valg til præsident. Og på det uformelle EU-topmøde den 23. maj indledte EU-lederne diskussionen om arkitekturen for en egentlig vækstpagt. EU havde med andre ord fået maksimal PR ud af vækstpagten op til dens vedtagelse ved at sikre sig at ordet ‘vækst’ blev nævnt hele foråret. Juni-topmødet kunne følgelig sælges til offentligheden som en begivenhed, hvor en helt ny dagsorden for vækst blev sat.
Hvorfor en vækstpagt? Som Folkebevægelsens læsere vil vide, har EU begivet sig ind på en benhård nedskæringskurs som svar på euro-krisen. Det er sket inden for en uhørt kort tid, at EU har vedtaget så vidtgående fælles regler for finansiel og økonomisk politik – vel at mærke uden at spørge befolkningerne om lov! Derfor har der været massiv protest og kritik overfor strammerkursen både fra befolkningerne – og sågår privatiserings- og nedskæringhøjborgen, Den Internationale Valutafond – IMF (i hvert fald til en vis en grad). Det er på den baggrund, at vækstpagten skal forståes: lønnedgange, forringelser af pensioner og nedskæringer i de offentlige ydelser – samt tre lande (Grækenland, Portugal, Irland) underlagt umenneskelige nedskæringsprogrammer – kunne ganske enkelt ikke længere stå alene, uden at EU ville risikere voldsomme (og måske voldelige) reaktioner fra befolkningerne. Men okay, en vækstpagt er blevet vedtaget, så lad os da kigge på indholdet. Måske er der vitterligt tale om et egentligt vækst-initiativ (det er der naturligvis ikke, men lad os alligevel kigge på pagten et øjeblik)? Vækstpagten indeholder på papiret penge til offentlige investeringer. Det er til dels Hollandes fortjeneste. Hans kritik af finanspagten under den franske valgkamp gjorde det uomgængeligt for ham at få lidt med hjem fra EUtopmødet. Men efter det franske valg pres-
sede han i virkeligheden kun forsigtigt og uengageret på for en vækstdagsorden og en ændring af finanspagten. Da det ikke kunne lade sig gøre, bad han om et lille separat initiativ. Det fik han så.
Krummer fra kongens bord Op til juni-topmødet forklarede EU-elitens public relationskampagner til offentligheden, at vækstpagten ville indeholde investeringer for hele 120 milliarder euro (900 milliarder kroner) – et imponerende beløb! MEN! Som Kenneth Haahr
(Corporate Europe Observatory, ATTAC) bemærker, så er der i virkeligheden ‘tale om en fortsættelse af nedskæringskursen blot med nye virkemidler og en ny retorik’ (Modkraft), for der er intet i pagten, der sætter et punktum for nedskæringerne inden for det offentlige. For det første er der kun tale om et éngangsbeløb – ikke et årligt beløb! For det andet er de fleste penge hverken nye penge, men derimod enten midler, der alligevel ville være brugt, eller penge, der skal komme ved at låne sig til mere på finansmarkederne.
Det er ubrugte midler fra EUs strukturfonde (55 milliarder euro); flere penge til Den Europæiske Investeringsbank (10 milliarder ekstra euro, som udløser yderligere lån fra finansmarkederne på 60 milliarder – bemærk: nøgleordet er ‘lån’); samt indførelse af ’projektobligationer’, der forventes at udløse investeringer i infrastruktur for 4.5 milliarder euro. Dermed er det i virkeligheden kun de 10 milliarder euro (75 milliarder kroner) til Den Europæiske Investeringsbank, som er nye penge. Det er samtidig penge og lån, som kun vil gå til de private virksomheder – og altså ikke det offentlige. Sammenlignet med de andre summer, der foreløbigt har været i spil under krisen, er vækstpagten uimponerende og symbolsk. Siden krisen udbrød i 2008, har europæiske banker f.eks. fået stillet hele 4.500 milliarder til rådighed i garantier og støtte. Og mellem december og marts i år lånte Den Europæiske Centralbank hele 1.000 milliarder ud til europæiske banker til en forsvindende lille rente. Samtidig har EU krævet offentlige nedskæringer for beløb, der reducerer Investeringsbankens 10 milliarder til en snebold i helvede. Som DRs EU-korrespondent Ole Ryborg udtrykte, så var målet med vækstpagten ‘at bløde lidt op på alle de mennesker, der ikke kan li’ at høre om nedskæringer.’
Støt os på Facebook I arbejdet med at sprede vores budskaber om EU, benytter vi også gerne Facebook. Det er et redskab, der især giver mulighed for at komme ud til den lidt yngre målgruppe. Men for at komme rigtig langt ud, har vi brug for så mange ”likes” som muligt. Derfor opfordrer vi dig til at ”synes godt om” siden. Dermed bliver du også løbende holdt opdateret om EU og Folkebevægelsen mod EU. Du kan også ”synes godt om” om vores MEP’er, Søren Søndergaard, og den ene af vores talspersoner, Rina Ronja Kari.
Se links her: Folkebevægelsen: www.facebook.com/FolkebevaegelsenModEU Søren Søndergaard: www.facebook.com/pages/ S%C3%B8ren-S%C3%B8ndergaard/47908701568 Rina Ronja Kari: www.facebook.com/RinaRonjaKari
4
Folk i Bevægelse nr. 4/2012
Ajour Undtagelsesafstemninger udskudt Statsministeren er nu løbet fra sit valgløfte om folkeafstemning om de danske EU-undtagelser på det retlige og det militære område i denne regeringsperiode. ”Det står i vores regeringsgrundlag, fordi vi mener, det er vigtigt. Men vi skal tage folkeafstemningen på det rigtige tidspunkt. Og i øjeblikket er der meget turbulens om, hvad der sker i Europa,” har Helle Thorning-Schmidt udtalt. Kilde: Dagbladet Politiken
EU-cencur om sex og sundhed Da EU i juni offentliggjorde en ny forskningsrapport om mænds sundhed ’The State of Men’s Health in Europe’, var den renset for alle ord og passager om mænds seksualitet og seksuelle sundhed så som homoseksualitet, biseksualitet, skilsmisse, brug af kondom og alder for seksuel debut. Ordene ”kondom” og ”homoseksualitet” forekom 23 gange i den oprindelige rapport, 16 gange i forskernes resumé og 0 gange i EUs resumé. Homoseksualitet er nævnt 12 gange i den oprindelige rapport, 7 gange i forskernes resumé og 0 gange i EUs resumé. – Det minder jo om autoritære statstilstande, når EU kan finde på at censurere så alvorligt, siger MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen. Kilde: www.folkebevaegelsen.dk
Euro-nej gav 338 mia. I forbindelse med finanskrisen har Danmark formentlig sparet 338 milliarder kroner ved ikke at være medlem af euroen. Det viser beregninger, som lektor i international økonomi på Handelshøjskolen ved Århus Universitet, Christian Bjørnskov, og cheføkonom i FIH Erhvervsbank Christian Blaabjerg har foretaget. Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten
UK: EU-exit kan give 90 mia. Det britiske dagblad The Telegraph har været på studietur til Norge, der er medlem af EØS (det europæiske økonomiske samarbejdsområde) i stedet for EU. Avisen konstaterer, at EØS ikke er gratis, da Norge betaler 340 millioner pund (omkring 3,2 milliarder kroner) om året til EU via EØSmedlemskabet. Men det er betydeligt billigere end EU-medlemskabet, viser avisens beregninger. I dag betaler Storbritannien 11,2 milliarder pund (109 milliarder kroner) om året til EU. Skiftes EU-medlemskabet ud med et EØS-medlemskab vil Storbritannien formentlig kunne slippe med 2 millarder pund (19 milliarder kroner). Kilde: The Daily Telegraph
REPLIK REPLIK Den fortsatte krise i eurozonen rejser i stigende grad spørgsmålet om, hvorvidt den danske valuta skal knyttes tættere til euroen eller det modsatte. Her gør professor i økonomi ved Institut for Samfund og Globalisering ved RUC Jesper Jespersen sine betragtninger over, hvad der kan være mest hensigtsmæssigt:
Eurokrise og dansk valutakurspolitik Af professor Jesper Jespersen ■ Et af de knæsatte dogmer i dansk politik er ‘fastkurs-politikken’. Den diskuteres stort set ikke. Det er et af traumerne fra krisepolitikken i 1970erne og begyndelsen af 1980erne, der har kortsluttet enhver kvalificeret debat om valutakurspolitikken. Da Schlüter-regeringen trådte til i september 1982, var det bl.a. med en fanfare om, at der fra nu af skulle føres ’fastkurs-politik’. Og det er der også blevet i retorikken. Uanset hvilken regering, der har siddet på Slotsholmen, så har mantraet lydt, at ’fastkurs-politikken’ ikke står til diskussion. I praksis har den danske valutakurs, som det ses af figur 1, været alt andet en fast. Den internationale værdi af kronen, målt ved den effektive valutakurs, fortæller en anden historie. Værdien er steget stort set ubrudt siden 1982. Det lyder som en selvmodsigelse, men er det ikke. For fastkurs-politikken blev i sin tid defineret i forhold til D-marken – en af de suverænt stærkeste valutaer på den globale scene. Konsekvensen heraf ses tydeligt i figuren, idet den danske krones internationale værdi fulgte med D-marken frem til midten af 1990erne. Her sker der et mindre skifte i valutakursudviklingen, da det besluttes, at D-marken skal indgå i den fremtidige EU-valuta – euroen. Den danske fastkurspolitik bliver herefter knyttet til euroen’s internationale værdi, der stiger noget langsommere, end D-marken gjorde tidligere. Værdien af euro er ligefrem faldet siden 2010. I praksis betyder det, at den danske krones værdi lig-
ger fast i forhold til euro-landene. Men handlen med disse lande udgør kun ca. 50 pct. af den samlede danske udenrigshandel. Det betyder, at den anden halvdel af udenrigshandlen er underlagt en flydende valutakurs, hvilket navnlig har betydning for handlen med Sverige, Storbritannien, Norge og USA. Her er det euro-kursen over for disse lande, der bestemmer den danske kronekurs – og det er bestemt alt andet end en fast valutakurs.
Fremtidens valutakurspolitik Som enhver kan læse i sin daglige avis, så er det europæiske valutasamarbejde under pres. Ingen ved i virkeligheden om den monetære union (ØMUen) går helt eller delvist i opløsning i de kommende år. Det betyder, at en ansvarlig regering allerede nu burde begynde at overveje, hvad der vil være en hensigtsmæssig omdefinering af dansk valutakurspolitik i en stærkt globaliseret verdensøkonomi og med et EU, der har store økonomiske problemer. Denne diskussion kan ydermere trygt føres på baggrund af Danmarkshistoriens største overskud på betalingsbalancen. Ikke mindst takket være olie og gas i Nordsøen er der endnu i en række år udsigt til overskud. Det vil sige, at den danske krone ikke risikerer at blive gjort til genstand for voldsom spekulation. Det paradoksale i den aktuelle situation er faktisk, at tilliden til dansk økonomi (set i relation til europæisk økonomi) er så stor, at kronen er udsat for et opadgående pres. Udenlandsk valuta fosser ind i
Figur 1. Kilde: OECD, Economic Outlook, maj 2012
Figur 2
Nationalbanken, valutareserven er rekord stor, og Nationalbankens rente er lavere end euro-renten! Fastkurspolitikken danner for tiden et bolværk mod en opskrivning af den danske krone, som Nationalbanken dog kunne modstå ved at sænke renten yderligere om nødvendigt. Den umiddelbare politiske reaktion på et (delvist) sammenbrud af ØMUen ville være, at kronen blev knyttet til, hvad der efter sammenbruddet måtte danne sig af en tysk domineret valuta. Det kunne have form af en nordeuropæisk euro – intet kan vides med sikkerhed. Dog kan det med rimelig sikkerhed siges at være en dårlig løsning for dansk økonomi at knytte kronen endnu tættere til den tyske økonomi, end tilfældet er i dag. Denne problemstilling er illustreret i figur 2, hvor hhv. den danske, den tyske og den svenske konkurrenceevne er gengivet (real effektive valutakurs, hvor der også er taget hensyn til udviklingen i lønomkostningerne). Den danske konkurrenceevne kan ikke følge med tyskerne, hertil er de tyske lønstigninger for lave og produktivitetsstigninger for store. Som det ses, er gabet mellem den tyske og danske konkurrenceevne vokset år for år. Det er sket uanset – eller måske netop på grund af – at den danske krone har været bundet til den tysk dominerede valuta. En valuta, der i fremtiden formentlig ikke vil have de øvrige (svage) euro-lande med som dødvægt, og derfor vil stige i værdi, hvilket vil svække den danske konkurrenceevne. Derfor må det frarådes at binde den danske krone
tættere til en fremtidig tysk valuta. Derimod kunne der hentes inspiration fra Sverige. De svenske lønomkostninger løber også hurtigere end de tyske, dog ikke så hurtigt som de danske. Men den fleksible svenske valutakurspolitik har muliggjort, at svensk industris konkurrenceevne ikke er blevet forringet igennem den her betragtede periode. Tværtimod fik den svenske økonomi en forbedret konkurrenceevne i 2009, hvor den svenske krones værdi blev sænket gennem en kontrolleret valutakursnedskrivning. Det er i perspektiv af ovenstående vigtigt at slå fast, at dansk valutakurspolitik aldrig har været en egentlig fastkurspolitik. Den har været domineret af udviklingen i den tyske valuta. Der må i lyset af udviklingen i tysk økonomi med dens meget lave omkostningsudvikling advares mod, at den danske krone knyttes endnu tættere til fremtidens tyske valuta. Her forekommer det mere naturligt at skele til de svenske erfaringer med en mere fleksibel valutakurspolitik, der formentlig bedre vil kunne matche fremtidens krav om en fortsat forbedring af dansk økonomis konkurrenceevne.
EUROEN – hvorfor gik det galt, og hvordan kommer vi videre? Ny aktuel bog af Jesper Jespersen på 124 sider udgivet af forlaget DEO. Kan købes for 140 kroner eks. porto via Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40 eller fb@folkebevaegelsen.dk
5
▲
Folk i Bevægelse nr. 4/2012
Helge Rørtoft-Madsen og Ole Krarup udenfor Østre Landsret efter dommen 15. juni. Foto: Peter Fuglesang
en pressemeddelelse som sagde: ”Vi har med tilfredshed noteret os Østre Landsrets dom, som fastslår, at loven om Danmarks tiltrædelse af Lissabon-traktaten er vedtaget med Folketinget i overensstemmelse med grundloven”. ”Men landsretten har i vidt omfang fulgt Justitsministeriets og regeringens/kammeradvokatens måde at analysere og vurdere traktatteksten på og har ikke i sin vurdering taget behørigt hensyn til sagsøgernes synspunkter og argumenter og dokumenter på en række væsentlige punkter (anbrin-
Lissabon-sag for Højesteret i 2013 Østre Landsret frikendte regeringen, men sagsøgerne har nu anket sagen om grundlovsbruddet ved ratificeringen af Lissabon-traktaten Af Ib Roslund ■ Fredag den 15. juni var retslokalet proppet med tilhørere, da Østre Landsrets fem dommere kortfattet meddelte sin pure frifindelse af regeringen på mindre end et minut. – Sagen er slut for landsretten – vi siger farvel, lød det fra retsformand Kjeld Wiingaard, der oprinhelt deligt havde afvist at behand-
le sagen om Lissabon-traktaten. Den afvisning blev anket til Højesteret, som i januar gav sagsøgerne medhold og pålagde landsretten at se på sagen. Men det blev ikke ligefrem noget nyt eller grundigt syn på sagen. – Dommen er en meget overfladisk og fuldstændig bedømmelse af vores indsigelser mod traktaten og dens forhold til grundlovens
paragraf 20. Der er flere af vores argumenter, som den ikke har taget stilling til, siger den ene af sagsøgernes advokater, Ole Krarup, som udtalte til pressen: ”Det her viser, at domstolene ikke tør at sige regeringen imod”. Statsminister Helle ThorningSchmidt og udenrigsminister Villy Søvndal gav da også straks dommerne et klap på skuldrene med
gender) – bl.a. ikke på et punkt, Højesteret tidligere har vurderet væsentligt at få prøvet”, står der på sagsøgernes hjemmeside www.lissabonsagen.dk. – En lang række afgørelser som tidligere har været truffet i enstemmighed, træffes nu med flertalsafgørelser. Nu kan den danske regering ikke længere hindre, at der træffes beslutninger, som går videre, end regeringen kan tilslutte sig. Det er det afgørende punkt, som landsretten ikke forholdt sig til, forklarer Ole Krarup. – Vi har nu anket sagen til Højesteret og søgt Civilstyrelsen om fri proces. Højesteret vil formentlig sætte den på i januar eller februar, vurderer Ole Krarup og gætter på en endelig afgørelse i foråret 2013.
Traktaten Lissabon-traktaten er en omskrivning af EUs forfatningstraktat, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen lovede folkeafstemning om i 2005. Traktaten betyder kortfattet at: EU har fået en præsident og en udenrigsminister, de store lande har fået større indflydelse på mindre landes bekostning, Danmark har mistet vetoret på over 60 politikområder, medlemslande er nu forpligtet til at ”forbedre den militære kapacitet”, og Den danske grundlov er underordnet traktaten. Irlands befolkning blev den eneste, som fik lov til at stemme om Lissabon-traktaten. De stemte først nej i 2008, men blev presset til at stemme ja ved en ny afstemning i 2009. Derefter blev traktaten yderligere forsinket af en tjekkisk retssag. Men 1. december 2009 trådte den i kraft.
Retssagen 24. april 2008: Den daværende regering får et flertal i Folketinget til at ratificere Lissabon-traktaten. 2. juni 2008: Ole Krarup, Niels Hausgaard, Helge Rørtoft-Madsen og omkring 30 andre borgere stævner regeringen for grundlovsbrud. 28. oktober 2009: Østre Landsret afviser at behandle sagen. Sagsøgerne anker afvisningen til Højesteret. 11. januar 2011: Højesteret giver sagsøgerne medhold i, at sagen bør prøves ved retten og sender sagen tilbage til Øster Landsret.
Offentligheden sejrede over ACTA Solidt flertal i EU-parlamentet afviste Komissionens ønske om ja til ACTA-aftalen, som millioner af mennesker har protesteret imod. Men Kommissionen har næppe opgivet endnu… Af Ib Roslund og Henrik Bang Andersen ■ 26. januar underskrev EU-Kommissionen den såkaldte ACTA-aftale (Anti-Counterfeiting Trade Agreement). Formålet med aftalen er angiveligt, at bekæmpe kopiprodukter samt at etablere fælles internationale bestemmelser for beskyttelsen af intellektuel ejendom og patenter – ikke mindst på internettet. Det lyder sympatisk. Men ikke desto mindre blev der den 28. februar afleveret ikke mindre end 2,4 millioner underskrifter til EU imod ACTA-aftalen, som er forhandlet på plads bag lukkede døre og har fået massiv kritik. ”Det store problem med ACTA
Demonstration mod ACTA i Bruxelles. Foto: MEP Josef Weidenholzer er, at aftalen medfører, at beskyttelsen af personlige oplysninger samt ytringsfriheden på internettet kan blive undermineret”, skrev Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard på sin blog allerede i januar, hvor han også skrev: ”I de kommende måneder skal EU-parlamentet tage stilling til den nye ACTA-aftale. Den kan
true ytringsfriheden på nettet og skal derfor have kamp til stregen”. Det udenomsparlamentariske pres fortsatte og voksede, og udvalg efter udvalg i EU-parlamentet bøjede sig for et folkeligt pres, så EUs ja til ACTA led endeligt nederlag ved afstemning i EU-parlamentet den 4. juli, hvor 478 stemte imod, 39 for og 165 undlod. – ACTAs fald er en stor sejr for
de tusindvis af mennesker, der har aktioneret og demonstreret mod aftalen. Det er en sejr for det frie internet og for borgerrettigheder på nettet, sagde Niels Bertelsen, der er formand for it-forbundet PROSA, som har kæmpet imod aftalen i Danmark. – EU-parlamentets afvisning af ACTA er godt nyt for alle, som ønsker at forsvare ytringsfriheden på internettet og muligheden for billig medicin til alvorligt syge i udviklingsverden. Det er en sejr for borgerne og en fiasko for det Danske EU-formandskab. Særligt har handelsminister Pia Olsen Dyhr og europaminister Nikolai Wammen argumenteret passioneret for aftalens vedtagelse – helt i tråd med de multinationale selskabers interesser, udtalte Søren Søndergaard.
Kommissionen giver næppe op EU-Kommissionen vil imidlertid ikke nødvendigvis rette sig efter parlamentet – eller for den sags skyld EU-domstolen, som Kom-
missionen har bedt om at vurdere, om ACTA-aftalen er i strid med EU-traktaterne og menneskerettighederne. Da EU-parlamentets handelsudvalg diskuterede sagen den 21. juni, sagde handelskommissær Karel De Gucht: – Hvis I beslutter jer for at stemme nej, før EU-domstolen kommer med sin afgørelse, så må jeg fortælle jer, at Kommissionen ikke desto mindre vil fortsætte processen ved retten, som vi har ret til. Et nej vil ikke stoppe processen før EU-domstolens afgørelse. Og stiller domstolen spørgsmålstegn ved, om det er i overensstemmelse med traktaterne vil vi se på, hvordan vi vil løse det. – De multinationale selskaber har store interesser i ACTA, så de vil helt sikkert forsøge at komme igen efter dette tilbageslag. Derfor er det vigtigt, at offentligheden igen er klar til at gå på barrikaderne, når Kommissionen inden længe vil forsøge sig med et nyt udspil, lyder opfordringen fra Søren Søndergaard.
6
Folk i Bevægelse nr. 4/2012
Sæt landsmødet på dagsordenen Folkebevægelsen mod EU holder igen landsmøde på Stengård Skole i Gladsaxe den 27.–28. oktober ■ EU-formandskab, kampagne for folkeafstemning om finanspagten og 40 års jubilæum er tre af de store begivenheder, som utvivlsomt kommer til at præge beretningerne til det kommende landsmøde i Folkebevægelsen mod EU. Og udsigten til folkeafstemninger
om EU-undtagelser samt et valg til EU-parlamentet om 2 år er noget, der ligger foran os. Så der er masser af grund til at komme til landsmøde i år. Sæt kryds i kalenderen allerede nu ved den 27.-28. oktober og bemærk, at det sker i Gladsaxe. Forud for landsmødet er en række ”mærkedage”, som komitéer og organisationer skal have sig for øje. Der skal indkaldes til møder i komitéerne, så der kan vælges delegerede, og har man
forslag, skal de indsendes inden for tidsfristerne. Endelig bedes bemærket, at forslag til kandidater til landsledelsen skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 12. oktober. Tilmelding kan bl.a. ske ved kontakt til sekretariatet på telefon 35 36 37 40 eller via hjemmesiden (www.folkebevaegelsen.dk), hvor du kan finde flere oplysninger om landsmødet – og hvor beretninger og lignende vil blive offentliggjort, når de er klar.
Der læses landsmødepapirer og avis på Folkebevægelsens landsmøde den 29.30. oktober 2011. Foto: Niels Sigaard
Tilmelding til landsmødet ■ Tilmelding for delegerede ■ Tilmelding for ikke-delegerede ■ ■ ■ ■ ■ ■ ■
Tidsfrister
Jeg/vi tilmelder mig/os Folkebevægelsens landsmøde (350 kr. inkl. ret til billigste rejserefusion) Jeg/vi vil gerne bestille middag og fest lørdag, 170 kr. Jeg/vi er vegetar(er). Jeg/vi vil gerne bestille frokost søndag, 70 kr. Jeg/vi ønsker morgenmad søndag, 30 kr. Jeg/vi ønsker overnatning i gymnastiksal på skolen, 30 kr. Husk sovepose eller liggeunderlag. Jeg ønsker information om andre overnatningsmuligheder
Landsmødegebyr: 350 kr. (inkl. ret til refusion af billet til billigste transportmiddel). Kan indbetales på giro 2 33 77 11.
Forslag til kandidater til landsledelsen: Indkomne forslag: Ændringsforslag til vedtægter: Frist for tilmelding af delegerede og gæster:
Fredag den 12. oktober Fredag den 12. oktober Fredag den 12. oktober Torsdag den 18. oktober
Husk at holde møde i komitéer for at vælge delegerede. Alle komitéer har ret til mindst 4 delegerede. Komitéer med mere end 100 betalende medlemmer har derudover ret til 1 ekstra delegeret for hver påbegyndt 50 betalende medlemmer. Tilsluttede organisationer har ret til 2 delegerede. Herudover er gæster uden stemmeret meget velkomne – men til samme pris som delegerede.
Navn(e): Adresse:
Grobund giver baggrund
Postnr./by: Tlf.nr.:
– om bl.a EU og demokrati
E-mail: Komité/organisation (for valgte delegerede):
Af Jesper Morville
Sendes senest 18. oktober til: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K
NAVNE 2 x 60 + 1 x 100 TIDLIGERE MEP LIS JENSEN, Rødhus fyldte 60 år den 6. juli. Hun er født i Kaas, blev i 1977 socialrådgiver ved Aalborg Universitetscenter. Efter et års kommunal ansættelse har hun arbejdet for en række fagforeninger i bl.a. SiD, Snedker- og Tømrerforbundet, Dansk El-Forbund, FOA og senest 3F, indtil hun i 2010 gik på førtidspension efter et sygdomsforløb. I 1994 stod hun nummer 3 på Folkevægelsens liste N ved valget til EU-parlamentet, men fik næstflest stemmer (13.026) og sad derfor i parlamentet sammen med Ole Krarup indtil 1999, hvor hun ikke genopstillede. Hun har i mange år spillet en aktiv rolle såvel i Folkebevægelsens ledelse på landsplan som lokalt i Jammersbugt komiteen og genbrugsbutikken ”Lopper mod EU” i Kaas. Den 17. august holder hun åbent hus i Hune Forsamlingshus i anledning af den runde fødselsdag. Stort tillykke! IR
RADIOVÆRT JAN VOGEL, Venslev fyldte 60 år den 16. juli. Han er født i Nordsjælland og opvokset på et børnehjem i Jægerspris. Efter børnehjemmet blev han hurtigt politisk aktiv i DKP. Han har været kandidat ved byrådsvalg adskillige gange og var kandidat for KPiD ved valget til regionsrådet i Hovedstaden i 2009. Den offentlige trafik i de tyndere befolkede områder har været en mærkesag for ham, og han har i en årrække siddet i Landsbyrådet i Frederikssund Kommune. Siden 1992 har han været aktiv i Folkebevægelsen, hvor han i mange år har været og er formand for den lokale Frederikssund-Egedal komité. Han er deltidsansat på Folkebevægelsens sekretariat i København, hvor han har arbejdet i mange år. Og han har lavet lokalradio for Folkebevægelsen siden 90’erne på forskellige radiostationer. Stort tillykke! IR
Den 13. juli fyldte OLUF ELGAARD POULSEN 100 år – samme dag havde han 10 års jubilæum som æresmedlem af Skive komiteen mod EU. Elgaard har altid været meget politisk interesseret, har siden 1953 været medlem af Retsforbundet og ivrig EU-modstander. Mange af Folkebevægelsens medlemmer m.fl. vil blandt andet huske hans mange læserbreve i Skive Folkeblad om EU-spørgsmål. Skivekomiteen mod EU
FOLK i BEVÆGELSE
■ Det rød-grønne oplysningsforbund Grobund har offentliggjort sit efterårsprogram med bl.a. en kursusrække om EU, hvor Kenneth Haar, Karen Helveg Petersen og Jesper Morville lægger op til debat om EUs udvikling og økonomiske model. Kurset strækker sig
over fire torsdag aftner fra 20. september til 11. oktober. Andre kurser oplyser om grænser for vækst, demokrati og grundloven. Grobund arrangerer også workshops om ”teater og gøgl” og kritisk journalistik. Formand for Grobund er Folkebevægelsens tidligere EU-parlamentskandidat Arne Würgler. Nærmere oplysninger om kurser og tilmelding fås på: www.grobund.nu
Giv flere penge Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod EU ■ Selvom vi er meget taknemmelig for de mange bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi skal rustes til parlamentsvalget i 2014 og kan ikke afvise, at der kommer folkeafstemninger. EU-modstanden skal være så stærk. Derfor skal økonomien styrkes mest muligt.
I 2011 fik vi indsamlet i alt 535.000 kroner, hvilket er pænt. I år er der frem til 12. jli kommet 296.000 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres tuil vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
– Dokumentation og debat om unionen
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. september 2012. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Folk i Bevægelse nr. 4/2012
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. september 2012
SJÆLLAND
KØBENHAVN
Haslev
Roskilde
Københavnsudvalget
Ballerup
Folkebevægelsen mod EU i Haslev holder medlemsmøde torsdag den 20. september kl. 19.30 på Haslev Bibliotek, mødelokale 2, Jernbanegade 62 i Haslev. På dagsordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde den 27.–28. oktober.
Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen uddeler materialer på Stændertorvet i Roskilde lørdag den 25. august kl. 10.30.
Åbent møde i Folkebevægelsens Københavnsudvalg mandag den 3. september kl. 17.00 i Bryghuset, Trekronergade 26 i Valby. Alle medlemmer af Folkebevægelsen er velkomnw.
Herlev-Ballerup-Smørum komiteen holder medlemsmøde torsdag den 20. september kl. 19.30 på første sal i Præstevænget 20 i Ballerup. På dagsordenen er bl.a. Folkebevægelsens landsmøde i Gladsaxe den 27.–28. oktober – herunder valg af delegerede – og komitéens fremtidige arbejde.
Helsingør Helsingørkomiteen mod EU holder medlemsmøde i Det Blå Hus, lokale D, Lundegade 17 i Helsingør onsdag den 5. september kl. 19.15–20.45.
Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen hoder møde onsdag den 10. oktober kl. 19.00 med bl.a. valg af delegerede til landsmødet. Mødet foregår hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. Folkebevægelsen mod EU Roskildekomitéen deltager med en bod på Roskilde Minifestival lørdag den 1. september kl. 11–18, Strandengen 11 i Roskilde.
Amager Der er medlemsmøde i Amager mod Unionen torsdag den 4. oktober kl. 19.00 med den politiske situation og Folkebevægelsens landsmøde – herunder valg af delegerede på dagsordenen – samt torsdag den 22. november kl. 19.00. Begge møder foregår hos Gunna Wrønding, Sundparken 11 3. th. på Amager.
Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220 i lokale 6.
Gladsaxe Folkebevægelsen i Gladsaxe, Gentofte og Lyngby holder medlemsmøder tirsdag den 9. oktober kl. 19.30 med valg af delegerede til årsmødet samt onsdag den 14. november kl. 19.30 med nyt fra landsmødet. Begge møder foregår på
Indre by Møde i Folkebevægelsen mod EU Indre By–Christianshavn tirsdag den 4. september kl. 19.30 i Tordenskjoldsgade 21, st.tv., 1055 København K.
Nordvest Folkebevægelsen mod EUs komiteer på Nørrebro og i Nord-Vest holder medlemsmøde onsdag den 19. september kl. 19.30 i NV Bogcafé, Frederikssundsvej 64 med valg af delegerede til landsmødet på dagsordenen.
JYLLAND Esbjerg Esbjerg Komiteen mod EU holder garagesalg i weekenden lørdag– søndag den 11.–12. august kl. 10–16 hos Hans Hansen, Storegade 40 i Esbjerg.
fredag den 31. august kl. 18.00 til søndag den 2. september kl. 18.00. Du finder boden på Markedspladsen ved stadeplads nr. 382 i Prangergade i Brønderslev.
Herning
Esbjerg Komiteen mod EU holder møde med valg af delegerede og efterfølgende offentligt debatmøde med talsperson Rina Ronja Kari tirsdag den 2. oktober. Se flere detaljer om tid og sted på www.viviludaf.eu eller www.folkebevaegelsen.dk
EU-kritisk Netværk Herning holder medlemsmøde i EU-kritisk Netværk Herning tirsdag den 14. august kl. 19.30 hos Hans Kristian Steffensen, Kjærgårdsvej 5, 7451 Sunds.
Brønderslev
Tirsdag den 2. oktober kl. 19.30 holder Aalborg-Nørre Sundby komiteen delegeret møde. Der er fællesspisning kl. 18, hvorfor til-
Folkebevægelsen mod EU er på Store Brønderslev Marked fra
370 nye medlemmer
På Folkebevægelsens landsmøde den 29.–30. oktober 2011 kunne det konstateres, at der var kommet lidt over 300 nye medlemmer (omkring 25 i snit om måneden). Siden da og frem til 18. juli er der kommet 370 nye medlemmer:
SJÆLLAND & ØER Albertslund Bagsværd Ballerup Birkerød Brøndby Brønshøj Borre Dyssegaard Dragør Eskilstrup Farum Faxe Frederiksberg Frederikssund
199 2 3 4 5 2 4 1 2 1 1 3 2 12 2
Aalborg
Gilleleje Glostrup Greve Græsted Haslev Hedehusene Helsinge Helsingør Herlev Hillerød Holbæk Holte Hornbæk Humlebæk Hundested Hvidovre Ishøj Kalundborg Karise Kastrup Korsør København K København NV København N København S København SV København V København Ø Køge Lyngby Nivå Næstved
1 2 1 2 2 2 1 2 4 7 2 1 1 1 3 4 1 1 1 2 1 7 8 15 14 1 2 5 2 1 1 3
melding er nødvendig. Sted er Søndergade 12, st. Aalborg. Mødet er åbent for de medlemmer i Nordjyllands Amt, der bor i et ”komiteløst” område. Tilmelding til Gitte Thomsen 2020 9140 eller gitte.folket@post.tele.dk
Århus
BORNHOLM
Odense
Rønne
Medlemsmøde i Folkebevægelsen på Fyn torsdag den 9. august kl. 19.00 i Huset, Absalonsgade 26 i Odense.
Folkebevægelsens Bornholmskomité medlemsmøde onsdag den 3. oktober kl. 19.00 på Rønne Bibliotek mødelokale 2, Pingels Allé 1, 3700 Rønne. På dagordenen er bl.a. valg af delegerede til Folkebevægelsens landsmøde den 27–28. oktober.
Folkebevægelsen mod EU Aarhus Komiteen holder medlemsmøde med bl.a. valg af delegerede til Folkenbevægelsens landsmøde. Medlemsmødet finder sted tirsdag den 28. august kl. 19.30 på Sct. Annagades Skole, lokale A205, Sct. Anna Gade 38 i Århus.
Nørre Alslev Præstø Ringsted Roskilde Rødovre Rødvig Rungsted Kyst Smørum Skibby Slagelse Solrød Sorø Store Heddinge Strøby Søborg Tune Taastrup Tølløse Valby Vanløse Veksø Vig Vipperød Virum Væggersløse Værløse BORNHOLM Allinge Gudhjem Hasle Rønne
FYN
1 1 2 8 1 1 1 2 1 5 1 4 1 3 3 1 1 2 2 4 1 2 2 2 1 1 12 1 2 1 4
Svaneke Åkirkeby FYN & ØER Faaborg Nørre Aaby Odense C Odense NØ Odense SØ Odense V Otterup Rynkeby Svendborg Vissenbjerg JYLLAND OG ØER Aså Aulum Beder Brabrand Brande Bylderup-Bov Dybvad Esbjerg Esbjerg V Fanø Fredericia Frederikshavn Galten Grenaa Haderslev Hanstholm
3 1 13 1 1 2 1 1 1 1 1 3 1 143 1 1 3 2 5 1 1 7 1 1 2 3 1 1 2 1
Hasselager Havndal Herning Hobro Hornslet Horsens Højer Ikast Juelsminde Kolding Kruså Læsø Løgumkloster Malling Mariager Odder Pandrup Randers C Randers NV Randers NØ Randers SV Risskov Roslev Ry Rødding Rødekro Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Skjern Sommersted
1 1 2 2 1 3 1 1 1 6 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 7 1 2 1 1 1 1 2 3 3 1
Spøttrup Sydals Storvorde Støvring Sønder Bjert Sønderborg Tarm Thisted Tilst Tinglev Trige Trustrup Tylstrup Tønder Viborg Viby J Videbæk Vilbjerg Vinderup Aalborg Aalborg SØ Aalborg Ø Aabenraa Aalestrup Århus C Århus N Århus V UDLAND Karlskoga, Sverige London, UK Dalton in Furness, UK
1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 3 1 1 1 3 2 1 1 2 10 1 1 2 1 8 4 1 3 1 1 1
Flere medlemmer – mere energi!
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-
nister, studerende og arbejdsløse)
Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen
hedsbrev (husk e-mail adresse) Navn
Adresse
Underskrift Dato
0893 Sjælland USF B Ved indmeldelse:
+ + + 10435 + + + E-mail Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU By Postnr.
■ Handling giver forvandling. Og vores omfattende aktiviteter for traktat-afstemning har givet rigtig mange nye medlemmer. Men der er også behov for den styrke, de flere medlemmer giver os. Vi står over for masser af udfordringer med bl.a. udsigt til folkeafstemninger om EU-undtagelser og et parlamentsvalg i 2014. Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden, og medlemmerne er
■ Har du brug hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med!
■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-
grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og folkestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.
Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU?
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
d e b a t
o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
o g
m o d
E U
u n i o n e n
▲ Aktivister fra Mehr Demokratie i aktion for folkeafstemning.
Nr. 4. August-september 2012
FOLK i BE VÆGELSE a f
D o k u m e n t a t i o n U d g i v e t
Retssagen er anlagt af en bred skare af borgere, som bl.a. tæller den tidligere socialdemokratiske justitsminister
Måling: Nej-flertal blandt vælgerne
”En markant udsættelse af en afgørelse kan føre til yderligere uvished på markederne i eurozonen”, sagde finansminister Wolfgang Schäuble og håbede på en dom allerede ved retsmødet den 10. juli. Men dommerne ignorerede Schäuble og meddelte ugen efter, at de først vil komme med en dom den 12. september, fordi sagen krævede en grundig behandling – ikke mindst fordi den kan have vidtrækkende konsekvenser.
Herta Däubker-Gmelin, den tidligere juraprofessor og CSU-delstatsminister Peter Gauweiler, parlamentsmedlemmer fra alle de tyske partier og en række organisationer – hvor især paraplyorganisationen Mehr Demokratie er meget aktiv. Og tusinder af tyskere har skrevet under på et krav om folkeafstemning, som den tyske forfatningsdom i yderste konsekvens kan medføre. Kommer traktaterne til afstemning, er der gode muligheder for et nej. I hvert fald viste en meningsmåling, som avisen Welt offentliggjorde 1. juli, at 52 pct. siger nej til at løse eurokrisen ved at afgive mere magt til EU.
Foto: Mehr Demokratie
Tysk domstol kan sige nej til traktater 12. september afgør den tyske forfatningsdomstol om landets ratificering af finanspagten og ESM-traktaten er i strid med tysk lov og forfatning, måske kræver folkeafstemning… Af Ib Roslund ■ Den tyske forfatningsdomstol har ikke bøjet sig fra EUs og den tyske regerings pres for en hurtig juridisk blåstempling af det tyske parlaments ratificering af eurotraktaten – EUs såkaldte finanspagt – og traktaten om den såkaldte Europæisk Stabilitets Mekanisme (ESM).