FOLK i B E VÆ G E L S E Nr. 6. December 2010
D o k u m e n t a t i o n
U d g i v e t
a f
o g
d e b a t
o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
u n i o n e n
m o d
E U
Læs i øvrigt Lederen af Rina Ronja Kari: Nye udfordringer Side 2 Danmark reelt foran EU med forbud mod slavesex Løgne bruges som argument for afskaffelse af retsundtagelsen Side 3 Støt traktat-retssagen mod regeringen Landsindsamling iværksat efter afvisning af fri proces Side 4 Hvordan bekæmper vi social dumping? Replik af Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen Side 4 Tyrkiet på vej mod EU-medlemskab? Mange tyrkere har mistet interessen for EU Side 5 EU-opgør med gratis uddannelse til alle Med Bologna-processen baner EU vej for mere brugerbetaling Side 5 Samling og fornyelse Landsmødet gav nye vedtægter og ny ledelse Side 6 Folk i Bevægelse ønsker alle læsere Glædelig jul og godt nytår!
Søren Søndergaard kaldte statsministerens accept af EU-præsidentens økonomiske regering for “fifleri med euro-undtagelsen” og “udsalg af økonomisk beslutningsret til EU” fra talerstolen på Folkebevægelsens landsmøde. Foto: Per Nielsen
Spørg befolkningen om EU skal have mere magt! Folkebevægelsen kræver folkeafstemning om traktatændringer og fortsat overførsel magt til EU på det økonomiske område Af Ib Roslund ■ På EU-topmødet i Bruxelles fredag den 29. oktober bakkede EUs regeringsledere op om forslagene fra EU-præsident Herman van Rompuys såkaldte task force. For at nå frem til Rompuys ønske om en økonomisk regering i EU, foreslår Task forcen bl.a., at alle EU-lande kan få økonomiske sanktioner, hvis de ikke opfylder EUs krav til den økonomiske politik, samt at EU skal have første udkast til landenes finanslove tilsendt flere måneder, før de behandles af de nationale parlamenter. Tiltagene vil efter alt at dømme kræve justeringer af Lissabon-traktaten, men statsminister Lars Løkke Rasmussen
mener ikke, det kræver folkeafstemning. – Topmødet har givet Rompuy den opgave at arbejde videre med forslag til strammere EU-styring af landenes økonomiske politik, men samtidig for alt i verden undgå folkeafstemninger, lød reaktionen straks fra Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. – Vi finder det uacceptabelt, at vælgerne ikke spørges, om de vil under forstærket EU-styring. Derfor ønsker Folkebevægelsen en vejledende folkeafstemning, hvor befolkningen bliver spurgt, om de er enige i, at flere og flere beslutninger om Danmarks økonomiske politik flyttes fra Folketinget til EU. Næste dag blev Folkebevægel-
sens landsmøde indledt med oplæsning af en udtalelse fra det afgående forretningsudvalg, hvori det bl.a. hedder: ”Folkebevægelsen mod EU er dybt forarget over, at et flertal af Folketinget tilsyneladende vil sige ja til, at Lissabontraktaten ændres. (...) Vi opfordrer Folketinget til at spørge den danske befolkning, om der forsat skal overføres magt til EU på det økonomiske område.”
Ansvarsflugt på Christiansborg Umiddelbart er der ikke tegn på, at Folketinget vil spørge befolkningen om de nye magtbeføjelser til EU. Om det ændrer sig, når tiltagene bliver mere konkretiseret på
EU-topmødet den 16.–17. december, må tiden vise. Imidlertid vil S og SFs partiledere, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, gerne have sendt retsog militærundtagelserne til folkeafstemning for at få dem afskaffet, hvis de to kan danne regering efter et valg. Det fremgår af deres EU-handleplan, der blev offentliggjort sidst i november. –Når de EU-begejstrede partiledelser har travlt med at afskaffe vores undtagelser, så handler det i virkeligheden om ansvarsflugt. En afskaffelse af retsundtagelsen betyder, at politikerne på Christiansborg ikke længere ville have hånd i hanke med – og det samme ansvar for – retspolitikken og vores retssikkerhed. Det samme gælder na-
turligvis ved en afskaffelse af den militære undtagelse, som vil placere beslutninger om forsvar og militær i Bruxelles. Det kan så ses i lyset af, at EU-landene bl.a. er blevet enige om at ”forpligte medlemsstaterne til en gradvis forbedring af den militære kapacitet”, som der står i Lissabontrakaten, siger talsperson for Folkebevægelsen Ditte Staun om S-SF planen. – Der er ingen gode grunde til afstemninger om undtagelserne. Derimod ser vi meget gerne, at politikerne tager ansvar og spørger befolkningen om den underminering af euroundtagelsen, som den gradvise afgivelse af selvbestemmelse over finanslov og økonomisk politik er et klart udtryk for.
2
Folk i Bevægelse nr. 6/2010
LEDEREN
Nye udfordringer Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU ■ I ugernes efter Folkebevægelsen mod EUs landsmøde kunne man følge nogle spændende udtalelser fra EUs præsident – I ved ham der, som ingen kan huske navnet på, men som skriver digte og er udpeget af EUs ledere på et lukket møde. Han sagde blandt andet (citeret frit fra hukommelsen), at Euroen er inde i store problemer, og at hvis man ikke får styr på den store gæld i Eurozonen, så kan det betyde enden for Euroen – og for hele unionen. Se, det er jo ikke de værste nyheder at få som EU-modstander. Så kan vi jo nedlægge arbejdet og bare vente lidt endnu. Det er ganske vist ikke et kønt syn at følge, hvordan man forsøger at begrænse gælden rundt omkring – ved kraftige nedskæringer og forringelser af velfærden. Men hvis der bagefter kommer en nedlæggelse af Unionen, ja, så lyder det jo som en lovende fremtid. Men inden vi nedlægger arbejdet, må vi hellere lige se til, at resultatet ikke i stedet bliver, at EU tiltager sig endnu mere magt. På landsmødet den 30. og 31. oktober vedtog vi en udtalelse, hvor vi kraftigt opfordrede Folketinget til at sige fra over for, at EU skal bestemme mere af vores finanspolitik. Desværre lyttede Folketingets politikere ikke til os. I stedet vedtog de at acceptere, at EU kan give os bø-
NYT FRA PARLAMENTET Tobias Clausen, Maj Aslett-Rydbjerg og Ib Roslund
Mindre gennemsigtighed i landbrugsstøtte En dom for EU-domstolen betyder, at det ikke længere er tilladt at offentliggøre navne på enkelte landmænd, der modtager landbrugsstøtte. Et nederlag for gennemsigtigheden mener kritikere, herunder Søren Søndergaard, som fører en konstant kamp for mere åbenhed og gennemsigtighed i EU-budgettet. Offentliggørelsen af navne og adresser på enkelte landmænd, krænker deres ret til privatlivets fred. Det fastslår en ny dom fra EU-domstolen. Dermed har kampen for mere gennemsigtighed i, hvem der modtager EUs landsbrugsstøtte, lidt et nederlag. Det har siden 2007 været obligatorisk at offentliggøre navne på alle modtagere af EUs landbrugsstøtte. Det har betydet, at journalister siden hen har kunnet afdæk-
der, hvis vi ikke følger EUs økonomiske regler. Desuden skal finansloven fremover forbi EU, før Folketinget får den til behandling. Alt dette på trods af vores Euro-undtagelse. Det bliver spændende at se, om Folketinget bare vil makke ret, når EU kommer med nogle anbefalinger til finansloven. Tidligere har vi jo især set anbefalinger om at ændre efterlønnen eller skære i velfærden. Vil Folketingets politikere så stå ved egne valgløfter frem for at følge EU eller bøjer de sig? Dette bliver et spørgsmål, som vi må følge opmærksomt i Folkebevægelsen mod EU, og som vi ikke skal forpasse en chance for at gøre opmærksom på. ■ I skrivende stund er forhandlingerne om EUs budget for næste år så gået i stå og udskudt til et møde i december. Det er åbenbart bl.a. Danmarks skyld, fordi vi ikke ville acceptere en kæmpe stigning i EUs udgifter (og dermed i vores tilskud til EU). EU-parlamentet og EU-kommissionen ville nemlig øge EUs budget med 5,9 pct., hvilket er temmelig meget i disse tider med konstante besparelser i velfærden. En del lande har sagt fra over for det, og dermed er forhandlingerne gået i hårdknude. Men mon ikke, at de ender med at finde en løsning, hvor EU i hvert tilfælde får øget deres budget noget. Det økonomiske spørgsmål om EU-medlemskabet er i virkeligheden meget interessant. Vi påviste for en del år
ke, hvorledes store fødevarevirksomheder og kongelige er blandt nogle af de største modtagere af landbrugsstøtten. Som konsekvens af den nye dom fra EU-domstolen har man i Tyskland og Irland valgt at fjerne offentliggjorte lister med støttemodtagere fra internettet. Hjemmesiden www.farmsubsidy.org , som løbende afdækker historier om hvordan landbrugsstøtten i stor grad misbruges, har dog valgt ikke at fjerne deres lister over samtidige modtagere af landbrugsstøtten fra EU. Folkene bag siden kritiserer den nye dom for at betyde mindre gennemsigtighed.
Budgetforhandlinger brudt sammen Det er endnu ikke lykkedes for EU-parlamentet og Ministerrådet (de 27 medlemslande) at nå frem til et budget for næste år. Forhandlinger brød totalt sammen natten til tirsdag den 16. november. – Der er ingen aftale, udtalte
STATSMINISTEREN
en talsmand for det belgiske formandskab efter 15 forsøg på at sikre en aftale siden torsdag, hvor forhandlingerne første gang brød sammen. Budgetforhandlingerne foregår efter en ny procedure, fordi Lissabon-traktaten er trådt i kraft. Dermed er EU-parlamentet denne gang inddraget på lige fod med medlemslandene i beslutningen om næste års EU-budget. Forhandlingerne brød i første omgang sammen på grund af uenigheder om størrelsen på budgettet. Mens EU-parlamentet ønsker en stigning på 5,9 pct. af EU-budgettet, har flere medlemslande, hvor store nedskæringer i de offentlige budgetter i øjeblikket er en realitet, allerede indikeret at de anser en stigning på 2,9 pct. som grænsen under de nuværende økonomiske forhold. Forhandlingerne brød endeligt sammen på spørgsmålet om, hvordan forhandlingerne om budgettet skal foregå fremover. Traktaten udstikker rammerne, men kon-
Foto: Karl-Johan Hjertström
siden, at det er en underskudforretning at være medlem – Danmark giver et højere tilskud, end vi får tilbage i form af støtteordninger. Dermed er påstanden om, at vi ikke har råd til at stå udenfor i hvert tilfælde død. Men det er klart, at hvis vi nu havde syntes, at EU var et godt projekt, så havde de fleste af os nok ikke haft noget imod, at Danmark også bidrog økonomisk. Vi har mange opgaver som EU-modstandere, på trods af præsidentens løfte om en måske snarlig nedlæggelse af EU. Det stod også helt klart på landsmødet, hvor årsplanen blev godt fyldt op med ideer, temaer og forslag til arbejdet det kommende år. Men med et EU i rivende udvikling, der konstant tiltager sig mere magt, og som altid har gang i mange ting – ja, så er det ikke så mærkeligt, at også EU-modstanderne får travlt. Det dejlige er, at vi står stærkt på mange områder, og at der er mange emner, som befolkningen vil være enige med os i.
kretiseringen – magtbalancen mellem Rådet og Parlamentet – er de to institutioner uenige om. Et stort set enigt Parlament fra højre til venstre står sammen om, at EU skal have flere penge og at parlamentet skal have mere magt. EU-kommissionen vil nu være nød til at starte processen forfra med et nyt udkast til et budget, der vil blive efterfulgt af en ny runde af forhandlingerne med regeringslederne i december.
EU fastholder bomuldsfarmere i fattigdom En ny rapport afslører hvordan EUs landsbrugsstøtte fastholder vestafrikanske bomuldsfarmere i fattigdom. Alt imens Doha-forhandlingerne, i denne uge, træder i ind i deres tiende år, afslører en ny rapport udarbejdet af Fairtrade Foundation, hvordan bl.a. EUs landbrugsstøtte fastholder verdens
fattigste bomuldsfarmere i fortsat fattigdom. Rapporten viser, at USA, Kina, Indien og EU de seneste 10 år tilsammen har givet over 217 milliarder kroner i landbrugsstøtte til produktion af bomuld i deres egne lande. Som konsekvens heraf er de internationale markeder blevet oversvømmet af bomuld og det har resulteret i, at den globale pris på råstoffet er blevet presset ned, især i Vestafrika. Dermed er bønder og deres familier i de fire største bomuldsproducerende lande i Vestafrika, Benin, Burkina Faso, Tchad og Mali gået glip af vitale indtægter. Alle fire lande er allerede rangeret blandt de 35 lavest placerede lande på FN’s udviklingsindeks. I budgettet for 2011 lægges der op til, at landbrugsstøtten skal forblive på de nuværende ca. 410 milliarder kroner. Til sammenligning beløb de samlede anlægningsomkostninger for hele Storebæltsprojektet sig til 21,4 milliarder kroner (1988-priser).
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 6/2010
3
Ajour Grønt lys til mindre demokrati Et flertal i Folketinget stemte 9. november for dansk støtte til, at Frankrigs præsident må udpege to medlemmer af EU-parlamentet frem til 2014. – Det er en skandale, siger MEP Søren Søndergaard. Kilde: folkebevaegelsen.dk
16 år med regnskabsrod
Danmark reelt foran EU med forbud mod slavesex Løgne bruges som argument for afskaffelse af retsundtagelsen. Den forhindrer ikke dansk kriminalisering af menneskehandel, og køb af slavesex har længe været strafbart i Danmark ■ Danmark vil snart blive det eneste sted i Europa, hvor det er tilladt at købe sex af en sexslave. Det budskab har MEP Britta Thomsen (S) længe haft travlt med udbrede. ”Et retsforbehold fra 1993 står i vejen for vores deltagelse i den fælles europæiske kamp for at komme menneskehandlen til livs. Vi ved, at der også findes mange handlede kvinder i Danmark, og det ærgrer mig grænseløst, at de ikke også bliver hjulpet af det nye direktiv. Vores særstatus hjælper derimod bagmændene og giver dem et helle, hvor de stadig kan drive deres særdeles indbringende forretning. Det kan kun gå for langsomt med at få retsforbehol-
det afskaffet,” skrev hun i september om et nyt direktiv, som EUparlamentet efter planen skulle førstebehandle inden årsskiftet. Men Danmark vil ikke komme bagud på spørgsmålet om forbud mod slavesex. Det er i realiteten for længst forbudt herhjemme. ”Der vil efter omstændighederne kunne straffes for (medvirken til) overtrædelse af andre bestemmelser i tilfælde, hvor en person modtager seksuelle ydelser fra et offer for menneskehandel med fortsæt til (f.eks. med viden om eller hvis det anses for overvejende sandsynligt), at den pågældende udfører ydelserne under tvang mv. Det drejer sig navnlig om straffelovens § 216 (voldtægt) og § 217
(samleje opnået ved anden tvang end vold eller trussel om vold)”, skrev daværende justitsminister Lene Espersen til Folketinget allerede for over to år siden. Groft sagt kan slavesex allerede i dag straffes som voldtægt efter dansk lov. Et flertal i Folketinget arbejder på en yderligere præcisering i en selvstændig lov, som forbyder køb af sex med ofre for menneskehandel. Menneskehandel er naturligvis andet end slavesex. Det er f.eks. også import af og handel med mennesker, som tvinges til andre ydelser end prostitution. Det vil EU-direktivet forbyde. Men det er også allerede forbudt i Danmark. Menneskehandelsdirektivet omfat-
MEP Britta Thomsen (S) mener, at de grænseoverskridende problemer med trafficking skal løses af EU. Folkebevægelsen mener, at løsningen på internationalt plan skal være international gennem en styrkelse af den indsats, som bl.a. FN længe har ydet. Foto: UN Photo/Martine Perret
ter også tiggeri, hvor dansk lov ikke direkte taler om menneskehandel i den forbindelse. Men også her er det allerede forbudt i Danmark. Strafferammerne kan muligvis ende med at blive større eller mindre end i Danmark. Men når det gælder slavesex, så tegner det til, at dansk lov vil straffe hårdere end EU. Britta Thomsen har til gengæld ret i, at menneskehandel – også kaldet trafficking – er et grænseoverskridende problem. Men det overskrider også EUs grænser. Derfor opfordrer Folkebevægelsen mod EU til, at den internationale indsats mod trafficking styrkes i det arbejde, der allerede foregår i bl.a. FN.
I praktik hos Søren Søndergaard i Europa-Parlamentet Af Sengül Köse ■ Til daglig læser jeg statskundskab ved Københavns Universitet, og studiet er generelt meget teoretisk funderet. Et praktikophold ved Europa-Parlamentet i Bruxelles var derfor den perfekte mulighed for mig for at komme helt tæt på europæisk politik, og bruge det, man har lært fra studiet. Europa-Parlamentet er en arbejdsplads, som evigt er på farten. Med udvalgsmøder, gruppemøder, plenarsamlinger og andet har man som praktikant mulighed for at få indsigt i det politiske systems funktion. Som praktikant for MEP Søren Søndergaard følger jeg udvalgene for udenrigspolitik og international handel. Udvalgsarbejdet giver praktikanten mulighed for at formulere ændringsforslag
til resolutioner eller betænkninger og lave eventuelle opdateringer i forbindelse med pressearbejdet på kontoret. Endvidere sidder man som praktikant på første række, når EUs største udfordringer skal løses. Senest i udenrigsudvalget er der blevet vedtaget en ny EU-strategi i forhold til krigen i Afghanistan, hvor Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, også deltog i den heftige debat. Alt i alt vil jeg varmt anbefale studerende at søge praktik i Europa-parlamentet og hos Folkebevægelsen mod EU. Her får man en god portion kritisk viden om EUs institutioner og virke med i rygsækken. Samtidig bliver teori kombineret med praksis, og du får rig mulighed for at skabe venskaber og et netværk, som du kan drage fordel af i fremtiden.
Praktik i Bruxelles? Vil du være med til at sikre en kritisk debat om EUs politik? Ønsker du at opleve arbejdet og livet omkring EU-institutionerne i Bruxelles? Så tag i praktik i foråret 2011 for Søren Søndergaard MEP på Folkebevægelsens kontor i EU-parlamentet.
Vi søger 1 praktikant indenfor følgende 3 arbejdsområder – Kommunikation og pressearbejde – Klima og miljø – Euro- og finanskrise Praktikperioden er som udgangspunkt fra ultimo januar til medio juli 2011 Ansøgningsfristen er den 6. december 2010.
Læs hele opslaget på www.sorensondergaard.dk
EUs revisorer fremlagde 9. november deres rapport om EUs regnskaber for 2009. Den konkluderer – for 16. år i træk – at regnskaberne er fyldt med fejl og betegner det som ”uacceptabelt og utilfredsstillende”. Kilde: Altinget.dk
20 milliarder til EU Danmarks bidrag til EU når nye højder i 2011, hvor 20,055 milliarder kroner sendes ned til regnskabsrodet i Bruxelles. Det fremgår af Finansloven. Kilde: Arbejderen
Hæmsko i Afghanistan Kai Vittrup kritiserer EUs rolle i Afghanistan. “Med den træghed, der er i EUsystemet, så ville krigen være slut, før der kom grønt lys fra Bruxelles til vores forslag”, siger den tidligere leder af EUs politimission i landet og betegner FN som “langt mere smidig og effektiv end EU”. Kilde: Politiken
Norge: 62,2 pct.nej I alle dele af Norges geografiske og politiske landskab er der flertal mod EU-medlemskab, viser den seneste måling fra Sentio. Kun 28,6 pct. vil sige ja. Kilde: Nationen.no
Nyt fra EU-fronten Hver dag er der friske nyheder om EU på Folkebevægelsens hjemmeside www.folkebevagelsen.dk. Her kan du også abonnere på et ugentligt nyhedsbrev, som udsendes via email. Kilde: folkebevaegelsen.dk
Støt retssag Giv et bidrag til landsindsamlingen. Se side 4.
4
Folk i Bevægelse nr. 6/2010
Irland ramt af EUs kniv – Jeg kan ikke kalde det for hjælp. Jeg kalder det straf, siger formanden for EFS – det europæiske LO – om EUs såkaldte redningspakke, som Irland fik påduttet ■ Irlands gældskrise er eskaleret voldsomt og truede den økonomiske udvikling i eurozonen så hårdt, at EU-præsident Herman Van Rompuy talte om en overlevelseskamp for EU. EUs svar var en såkaldt redningspakke, som den irske regering var meget tilbageholdende med at tage imod. Pakken betyder, at EU i en årrække sætter Irland under administration og bl.a. kræver de i forvejen sparsomme offentlige udgifter skåret ned med over 100 milliarder kroner. Den irske regering vil bl.a. reducere mindstelønnen med 13 pct. for at imødekomme kravene.
– Hvad vi er vidne til, er en afvikling af sociale ydelser og pensioner til ældre og arbejdsløse, sundhedsydelser for de syge og åben adgang til højere uddannelse for vores unge, siger Eamon Devoy, generalsekretær for det irske forbund for teknikere og elektrikere, TEEU, der er gået på barrikaderne sammen med den øvrige irske fagbevægelse. Efter den irske regerings kapitulation i november forventes EU at rette søgelyset mod Portugal som næste mål for EUs sparekniv. En sparekniv, der vel at mærke ikke rammer bankerne... IR
Støt traktat-retssagen mod regeringen Sagsøgerne må ikke få fri proces, så en landsindsamling er iværksat til støtte for Lissabon-retssagen ■ 38 borgere har som bekendt sagsøgt regeringen for grundlovsbrud i forbindelse med ratifikationen af Lissabon-traktaten, som i følge sagsøgerne burde have været til folkeafstemning. Sagsøgerne fik ikke medhold i landsretten, hvorpå sagen blev anket til Højesteret, hvor den står på programmet den 13. og 14. december. Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet har i mellemtiden givet sagsøgerne afslag på at få fri proces, hvorfor sagsøgerne nu selv skal hæfte får sagsomkostningerne. Derfor har sagsøgerne og Folkeafstemningskomiteen, som støt-
Ole Krarup opfordrer til at støtte traktat-retssagen på Folkebevægelsens landsmøde. Foto: Per Nielsen ter sagen, iværksat en landsindsamling til dækning af omkostningerne i forbindelse med sagen.
– Afslaget om fri proces undergraver i realiteten demokratiets og retssamfundets skel mellem den udøvende og den dømmende magt. Det er derfor i sig selv et angreb på folkestyret, som vi opfordrer alle demokratisk sindede borgere til at svare igen på ved at bakke op om sagen, sagde Ole Krarup fra talerstolen på Folkebevægelsens landsmøde. Der er oprettet en særlig konto til bidrag til sagen fra Folkebevægelsens medlemmer. De skal indsættes på reg.nr. 0400 konto nr. 4015 683 967. IR
Esterne vil ikke have euroen 52,8 pct. siger nej til EUs fælles valuta, som den estiske regering vil gennemtvinge efter årsskiftet
Foto: Cian Ginty
■ Kun hver tredje indbygger i Estland – 34,3 pct. – bakker op om den estiske regerings ønske om, at bytte landets Kroon med EUs euro. 52,8 pct. siger nej. Det fremgår af en meningsmåling foretaget af analysevirksomheden Saar Pool i november.
Dermed er modstanden vokset siden juni, hvor en meningsmåling fra TNS Emor viste 50 pct. nej og 39 pct. ja til euroen. – Vi afgiver et enormt betydningsfuldt værktøj til at regulere vores egen økonomi. Den er langt bedre stillet uden for euroområ-
det, hvor det er så almindeligt, at stater får enorm gæld og lever over evne, siger den estiske euromodstander Anti Poolamets, som har været med til at indsamle 10.000 underskrifter på en appel imod euroen til det estiske parlament. IR
REPLIK REPLIK Stop social dumping er overskriften på en faglig landskonference den 2. december – og det er en af den europæiske fagbevægelses største udfordringer i dag. Finn Sørensen fra arbejdsudvalget i Fagbevægelsen mod Unionen giver her sit personlige bud, hvad der skal til i Danmark:
Hvordan bekæmper vi social dumping? Ændring af EUs regler må være en del af et nyt regeringsgrundlag Af Finn Sørensen ■ Efter EUs udvidelse med en række østeuropæiske lande 1. maj 2004 har spørgsmålet om social dumping presset sig på i de”gamle” medlemslande. Da franskmændene stemte nej til “Forfatningstraktaten” i 2005, spillede frygten for invasion af underbetalt arbejdskraft en stor rolle. Frygten viste sig at være velbegrundet, også i Danmark. Hver dag ser vi nye eksempler på, at østeuropæiske arbejdere bliver groft udnyttet. Det breder sig til flere og flere brancher. Det er en trussel mod løn- og arbejdsvilkår på hele arbejdsmarkedet og mod vores velfærdssystem. Når arbejdskraft til halv pris (eller mindre) bliver normen, så er der ikke råd til velfærd.
Fremskridt ved OK2010 Derfor er det positivt, at de faglige ledere er begyndt at tage problemet alvorligt. Det så vi ved overenskomstforhandlingerne i 2010, hvor det lykkedes at komme igennem med krav om adgang til lønoplysninger og hurtigere sagsbehandling ved mistanke om løndumping. I S og SFs oplæg
om “Fair Løsning” er der også gode forslag til, hvordan vi kan bekæmpe social dumping.
Kædeansvar i overenskomsterne De foreslåede løsninger bevæger sig inden for rammerne af EU-reglerne. Der er faktisk også nogle muligheder, vel at mærke uden at vi behøver gå på kompromis med vore faglige principper i form af “almengøring” af overenskomsterne, eller lovgivning om mindsteløn. Det er således ikke ulovligt, hvis overenskomstparterne aftaler et “kædeansvar”, hvor medlemmer af arbejdsgiverforeningen kan gøres økonomisk ansvarlig for lønog arbejdsvilkår hos underentreprenørerne. Det må nødvendigvis blive et hovedkrav ved næste overenskomstforhandling i 2012 sammen med andre krav, der kan styrke arbejdsgivernes interesse i at udbrede overenskomstdækningen til alle underleverandører.
Bestilleransvar Folketinget kan også gøre meget. Der kan indføres et “bestilleransvar”, som sikrer, at enhver virksomhed, der bestiller en tjene-
steydelse, kan gøres økonomisk ansvarlig for retmæssige krav om løn, skat og arbejdsmiljø hos leverandører og underleverandører. Folketinget kan vedtage langt skrappere krav til registrering, give fagforeningerne adgang til arbejdspladserne for at kontrollere lønsedler og ansættelsforhold, tilføre flere ressourcer til Skat og Arbejdstilsyn og indføre strengere straffe for arbejdsgivere, som ikke overholder reglerne. Det vil alt sammen bidrage til at ændre kulturen, således at bygherrer og bestillere af tjenesteydere i højere grad benytter sig af virksomheder, der har orden i sagerne.
Et utal af indgreb Men der skal mere til, hvis vi for alvor vil dæmme op for den sociale dumping, der er en følge af EUs indre marked. Især siden den såkaldte “EF-pakke” i 1986 har EU gennnem et utal af forordninger og direktiver begrænset landenes ret til selv at bestemme skatteregler og regler om socialog arbejdsmarkedspolitik, med det formål at fremme den “frie bevægelighed”. EFDomstolen har også gjort sit gennem en stribe domme i 2007–2008 (Viking-Line, Laval, Rúffert og Luxembourg). Gennem
disse domme blev det udtrykkeligt forbudt for fagforeningerne og medlemslandene at stille krav om lige vilkår, når det gælder udstationerede arbejdere.
EU-regler må ændres Derfor må Danmark kræve ændring af EUs regler på nogle helt afgørende punkter: Skattefordelene for udstationerede arbejdere skal ophæves. Laval-dommen skal omstødes gennem en ændring af udstationeringsdirektivet, så vi genvinder retten til at konflikte for nøjagtig de samme løn- og arbejdsvilkår for udstationerede arbejdere som for danske. Der skal indføres en “social protokol”, som foreslået af EFS (EuroLO), så det en gang for alle slås fast, at faglige og sociale rettigheder er overordnet EUs regler om fri bevægelighed. Det er ikke nogen let opgave. Stærke kapitalinteresser og de fleste regeringer – inklusiv VKO – vil modarbejde dette af al magt. Det er blot endnu en grund til at skifte regeringen ud og presse på, for at ændring af EU-reglerne på dette område bliver en del af den ny regerings politik.
Folk i Bevægelse nr. 6/2010
5
Tyrkiet på vej mod EU-medlemskab? Bosporus-strædet med Istanbul i baggrunden. Foto: EU-Kommissionen
de antal foregår retsforfølgelser og domsfældelser af journalister, forfattere og politikere. Rapporten bemærker også de hyppige forbud mod hjemmesider. Tyrkiet skal være langt bedre til at sikre grundlæggende rettigheder som ytringsog religionsfrihed, før landet kan blive inviteret ind i EU, fastslår statusrapporten. Rapporten peger dog ikke kun fingre ad Tyrkiet, men roser også landets seneste reformtiltag, dets “aktive udenrigspolitiske rolle” og ikke mindst den høje økonomiske vækst, Tyrkiet har oplevet de seneste år.
Regional stormagt
EU har snakket om optagelse af Tyrkiet i mere end 40 år. Men et fuldt gyldigt tyrkisk EU-medlemskab synes at ligge år ude i fremtiden. Mens EU skændes om et eventuelt tyrkisk medlemskab, er Tyrkiet vokset økonomisk og udenrigspolitisk, og mange tyrkere har mistet interessen for EU Af Sengül Köse ■ Da de formelle forhandlinger om et tyrkisk EU-medlemskab blev indledt i 2005, var det efter en lang sej kamp, hvor den tyrkiske regering ønskede fuldt medlemskab, mens mange EU-lande ønskede et privilegeret partnerskab med Tyrkiet. Denne diskussion foregår stadig livligt i EU, hvor de
største modstandere af et medlemskab er Frankrig og Tyskland. Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, siger, at Tyrkiet ikke hører hjemme i Europa, mens Tysklands kansler, Angela Merkel, siger, at tyrkerne bør tildeles en særlig partnerskabsstatus.
Problemer med ytringsfrihed I november udkom den længe
ventede statusrapport fra EUkommissionen over ansøgerlandenes fremskridt. I rapporten konkluderer Kommissionen, at menneskerettighederne og ytringsfriheden har vanskelige kår i Tyrkiet. Rapporten nævner de ca. 1000 retssager ved tyrkiske domstole mod medier og journalister. Og ifølge EU-kommissionen er det dybt problematisk, at der i stigen-
I de år, Tyrkiet har været i venteposition, er der sket meget. Landet har med den nuværende AKP-regering fået en stigende popularitet i den mellemøstlige verden. En popularitet som blandt andet stammer fra Tyrkiets oprør med sit tidligere meget nære venskab til Israel. F.eks. fordømte Tyrkiet kraftigt israelske soldaters angreb på en konvoj fra Tyrkiet til Gaza, som kostede ni aktivister livet. Tyrkiet er også begyndt at optræde mere som en stormagt. F.eks. i FN’s Sikkerhedsråd, hvor Tyrkiet sammen med Brasilien har stemt mod nye sanktioner mod Iran. Tyrkiets afstemning vakte opsigt, og blev udlagt, som at landet nu definitivt havde vendt ryggen til EU til fordel for en alliance
med kulturelt ligesindede stater. Nye opinionstal viser endvidere, at mange tyrkere er godt trætte af EU og de langsomme optagelsesforhandlinger. Opbakningen til EU er dalet fra over 70 procent til lidt over 30 procent. Samtidig har Tyrkiet i de seneste år fået mere indflydelse i sit nærområde gennem handelsaftaler med Syrien, Iran, Rusland og Grækenland. Tyrkiet forsøger at spille rollen som regional konfliktløser, hvor landet bl.a. er engageret i sagen om det iranske atomprogram og på Balkan, især i forhold til Bosnien-Herzegovina.
Tyrkiet i EU, eller EU i Tyrkiet? Den tyrkiske præsident, Abdullah Gül, understregede under et besøg i London, at Tyrkiet stadig vil arbejde for et tyrkisk EU-medlemskab. Samtidig langede han ud efter den udbredte modstand i EU mod at invitere Tyrkiet indenfor. I sin tale sagde Gül, at det er strategisk vigtigt for EU at have Tyrkiet som medlem pga. skiftet i den internationale magtbalance fra vest mod øst og asien. Uanset om Gül har ret i denne antagelse eller ej, så er der sket et strategisk kursskifte i tyrkisk udenrigspolitik – et skifte, der positionerer Tyrkiet som en regional magtfaktor, der kan gå imod EU på væsentlige områder. Sengül Köse er statskundskabsstuderende på Københavns Universitet og har det sidste halve år været i praktik på Folkebevægelsens kontor i Bruxelles.
ungdomshjørnet – www.ungdommodeu.dk
EU-opgør med gratis uddannelse til alle Med Bologna-processen baner EU vej for stadig mere brugerbetaling på uddannelserne Af Astrid Østergaard Andersen
EU – verdens største markedsplads for uddannelse De mange ændringer, man ser i såvel universitetsstrukturen som i finansieringen af de videregående uddannelser, bygger på ønsket om at uddannelse skal indgå i den internationale frihandel. Det første skridt i den retning blev taget med vedtagelsen af GATS-aftalen, som er en frihandelsaftale for serviceydelser som transport, telekommunikation, finansielle tjenesteydelser og altså uddannelse. Målet med GATS er at liberalisere markedet med serviceydelser ved bl.a. at åbne for private
udenlandske universiteter i Danmark. For at imødekomme WTOs krav vedtog EU i 1997 Lissabonstrategien, hvis formål bl.a. er at skabe et marked for handel med uddannelse. Med vedtagelsen af Lissabon-strategien er EU således godt i gang med at reducere uddannelse til en vare, som kan købes og sælges. Et af kravene i Lissabon-strategien er, at EU-landene skal øge de private investeringer i den offentlige uddannelsessektor. Det vil sige, at en stadig større del af universiteternes finansiering skal ske gennem brugerbetaling fra de studerende. EU kræver standardisering af uddannelse For at tilpasse de europæiske uddannelser markedsvilkårene, fik EU i 1999 vedtaget Bologna-processen, som sideløbende med Lissabon-strategien skulle harmoni-
sere og standardisere den videregående uddannelse i hele Europa. Uddannelserne skal være målbare og sammenlignelige, hvis der skal kunne konkurreres på dem. Derfor ser vi i dag, hvordan de fleste EU-lande har ændret deres uddannelsessystem for at tilpasse sig kravene fra EU. Man har indført sammenlignelige studiestrukturer i kraft af ECTS-systemet og den såkaldte 3+2 ordning. Dermed fremmes projektet om at gøre brugerbetaling for videregående uddannelse til normen i EU. Har du penge kan du få – har du ingen må du gå Med Lissabon-strategien og Bologna-processen er EU således godt i gang med at bryde med hundrede års europæisk kamp for gratis uddannelse til alle. Konsekvenserne af EUs markedsgørelse af det europæiske uddannelsessystem er i dag tydelig at se, og Danmark er i dag efterladt som et af de sidste lande i
Foto: EU-Kommissionen
■ I weekenden den 14.–15. november afholdt Ungdom mod EU deres årlige landsmøde. Her blev det besluttet, at man i 2011 skal have særligt fokus på EUs effekt på uddannelsessystemet.
Konsekvenserne af over ti år med Lissabon-strategien og Bologna-processen er nemlig ved sætte sine tydelige spor på de danske universiteter, og de studerende oplever nu for alvor på egen krop, hvordan EU er ved at sælge deres uddannelse som en vare.
Europa, som ikke kræver brugerbetaling på de videregående uddannelser – endnu. For at gøre opmærksom på EUs rolle i ændringerne på universiteterne vil den unge del af Folkebevægelsen sammen med Ungdom mod EU tage ud på universiteterne for at tale med de studerende om konsekvenserne af EU på de videregående uddannelser.
6
Folk i Bevægelse nr. 6/2010
Samling og fornyelse Landsmødet gav Folkebevægelsen nye vedtægter og ny landsledelse præget af den aktuelle politiske situation ■ Op mod 200 EU-modstandere fra hele landet og fra udlandet var samlet, da Folkebevægelsen mod EU holdt landsmøde på Jellebakkeskolen i Århus den 30.–31. oktober. Landsmødet var i høj grad præget af samling og fornyelse. Samlingen handler især om, at en række aktive unionsmodstandere fra den nedlagte JuniBevægelse er gået ind i Folkebevægelsen i det forløbne år. Og ved valget til ny landsledelse for Folkebevægelsen blev tidligere medstifter af Juni-
Ny landsledelse Resultatet af valget til landsledelsen: Jesper Morville, Povl Kristensen, Svend Erik Christensen, Rina Ronja Kari, Hans Hansen, Jørgen Grøn, Kjeld Richter-Mikkelsen, Ditte Staun Munch Ledet, Sven Skovmand, Niels Eriksen, Johanne Langdal Kristiansen, Eva Hallum, Lars Østergaard Møller, Gustav Sieg Sørensen, Thorkil Sohn, Niels I. Meyer, Karina Rohr Sørensen, Tobias Clausen, Luise Hemmer Pihl, Troels Juel, Gitte Thomsen, Kathrine Klok Due – 1. suppl., Kim Holm – 2. suppleant og Kit Aastrup – 3. suppleant.
Bevægelsen Niels I. Meyer indvalgt. – Efter nedlæggelsen af JuniBevægelsen må kræfterne samles i Folkebevægelsen, siger Niels I. Meyer. Ligeledes satte de senere års EU-politiske udvikling i toppen af SF sit præg på valget til landsledelse, hvor den mangeårige nordjyske SF’er Jørgen Grøn blev valgt ind sammen med de to tidligere SFU’ere Tobias Clausen og Troels Juel. – 22 pct. af vores vælgere ved EU-parlamentsvalget stemte SF ved seneste folketingsvalg. Så SF bør være repræsenteret i Folkebevægelsens ledelse, siger Jørgen Grøn. Fornyelsen handlede især om, at Folkebevægelsen fik vedtaget et nyt og mere tidssvarende sæt vedtægter, der gør ansvarsfordeling og struktur mere klar og omdøber forretningsudvalget (den store politiske ledelse) til landsledelse og styrelsen (den daglige ledelse) til forretningsudvalg. De nye vedtægter kan ses på www.folkebevaegelsen.dk og bestilles på telefon 35 36 37 40.
Demokrati, euro og Vestsahara Landsmødet vedtog tre udtalelser, som alle er offentliggjort på Folkebevægelsens hjemmeside. Udtalelsen ”Respektér vores euro-udtalelse” kritiserer, at flertallet i Folketinget giver EU mere magt over vores økonomiske politik. Udtalelsen ”Demokratisk underskud” opfordrer Folketinget til ikke at acceptere, at den franske præsident får lov til at udpege medlemmer af EU-parlamentet. Og udtalelsen ”Danmark bør sætte FN’s fredsarbejde i Vestsahara over EUs interesser” opfordrer regeringen til at stemme imod EUs ulovlige fiskeriaftale med Marokko (se mere om emnet på bagsiden).
Træskopriser og donationer
flere måneder lang blokade mod social dumping i Brønderslev. – Vi har intet imod fri bevægelighed for arbejdskraft. Men vi har alt imod fri bevægelighed for løntrykkeri, sagde MEP Søren Søndergaard i forbindelse med overrækkelsen af træskoene, som fik følge-
skab af 10.000 kroner fra ”Den almennyttige aktivitetspulje mod EU, svindel og svig”, som blev oprettet sidste år. Årets internationale træskopris gik til ordføreren for EU-udvalget i det svenske Miljøparti Max Andersson for hans mangeårige ind-
sats i kampen mod EU og euro. Landsmødet fik i øvrigt hilsner fra bl.a. søsterorganisationer i Sverige, Norge, Finland, Island og Irland, fra det EU-kritiske netværk TEAM, det EU-kritiske europæiske parti EUD og fra tænketanken NyAgenda.
▲ Gruppearbejde om planerne for det kommende års arbejde. Foto: Per Nielsen
▲ – Efter nedlæggelsen af JuniBevægelsen må kræfterne samles i Folkebevægelsen, sagde Niels I. Meyer op til Folkebevægelsens landsmøde, hvor han blev indvalgt i den nye landsledelse. Foto: Per Nielsen
▲ Godt gang i salget af kaffe, kage og sandwich under landsmødet. Foto: Per Nielsen
Årets danske træskopris gik til to fagforeninger i Nordjylland for en
BOGNYT ALTER-EU: Bursting the Brussels Bubble En øjeåbner omkring beslutningsprocessen i EU og en guide i kampen for åbenhed skrevet af bl.a. danske Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory og udgivet af Alliance for Lobbying Transparency and Ethics Regulation in the EU. 214 sider. 75 kroner samt samt porto og ekspeditionsebyr. ALTER-EU – www.alter-eu.org
Nei til EU: Kommunalpolitikk og EU Et nyt spændenden nummer af Nei til EU Norges skriftserie ”vett” sætter fokus på EUs betydning for lokaldemokratiet. 64 sider. 40 norske kroner samt porto og ekspeditionsebyr. Nei til EU – www.neitileu.no Lissabon-traktaten er der i øvrigt udgivet flere bøger om i Danmark – bl.a. to på Jurist- og Økonomiforbundets Forlag skrevet af hhv. Peter Nedergaard og Jørgen Friis Christensen. Til gengæld er Folketingets EU-Oplysning ikke længere leveringsdygtig i selve traktaten, selvom den i et år har været en påtvunget grundlov for alle EU-lande.
▲ Tre fjerdedele af den nye landsledelse – Hans Hansen, Eva Hallum, Gustav Sieg Sørensen, Niels I. Meyer, Luise Hemmer Pihl og Kit Aastrup mangler på billedet. Foto: Per Nielsen
Folk i Bevægelse nr. 6/2010
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 17. januar 2011
SJÆLLAND OG ØERNE Frederikssund Folkebevægelsen mod EU Frederikssund-Egedal inviterer til offentligt møde med juleknas og fortælling onsdag den 1. december kl. 19.30 i caféen i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6 i Frederikssund. Anton Nielsen fortæller med udgangspunkt i sit nyt tobindsværk “Som bølger af hav” om verdenskrige, kampene for grundloven, demokratiet, friheden og velfærdsstaten, om indmeldelsen i EF og kampene om traktaterne.
Skolegade 43, Helsinge. På dagsordenen er bl.a. velkomst til nye medlemmer, meddelelser siden sidst, svinebrug og storbrug i Gribskov Kommune.
Helsingør Helsingør-komiteen mod EU holder generalforsamling i Det Blå Hus, Lundegade 17, Helsingør, lokale A tirsdag den 4. januar kl. 19.15–20.45. På dagsordenen er bl.a. beretning og fremtiden.
Helsinge
Hillerød
Der afholdes komitemøde i Nordkysten mod EU onsdag den 2. marts kl. 19.30 i Kulturhuset,
Nordsjælland mod EU inviterer til medlemsmøde i Røde Hus, Holmegårdsvej 2, Hillerød tirsdag
den 7. december kl. 19.15–20.45. På dagsordenen er bl.a. glögg og æbleskiver (tag 10 kroner med til dækning af Hillerød-komitéens udgifter), oplæg af Nielsen Eriksen og Tobias Clausen om EU og uddannelserne, beretnning fra landsmødet og komiteerne og samarbejdet i Nordsjælland mod EU – herunder grundlovsmøde i Hillerød.
Roskilde Møde i Folkebevægelsen mod EU Roskildekomiteen onsdag den 26. januar kl. 19.00 hos Ingrid og Sv. Erik, Ringparken 48, 1 th i Roskilde. Emner: Landsmødet og forårets aktiviteter.
Den grimme ”EU-uniform” Debatindlæg er velkomne. Send dem til Folkebevægelsen mod EU, Sigurdsgade 39A, 2200 København N, Att. Medlemssiderne eller pr. e-mail til fib@folkebevaegelsen.dk. Debatindlæg må gerne have en længde af 2000 anslag med mellemrum!
Af Gregor Siegler, Lohals ■ Har I set dem? Eller kører I selv med dem? Jeg mener de nye, grimme nummerplader med EUflag og et lille bitte DK nedenunder. Naturligvis er hurra-europæerne begejstrede. Men de fleste bilister ved ikke, at det er frivilligt! Man skal bare sige, at man vil have de “gamle” danske nummerplader (og så et DK-skilt). Men den feje danske regering vil naturligvis ikke sige det alt for højt (det med frivilligheden). Helt bortset fra, at EU griber
61 nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den 30.–31. oktober kunne det konstateres, at der i den ekstraordinært lange landsmødeperiode (halvandet år) var kommet over 450 nye medlemmer (omkring 25 i snit om måneden). I de første tre uger fra landsmødet og frem til 22. november er der kommet 61 nye medlemmer:
SJÆLLAND & ØER Brønshøj Dragør Dronningmølle Frederikssund Gørlev
26 1 1 1 1 1
mere og mere ind i vores hverdag, og over 70 pct. af lovene nu kommer fra EU (som Folketinget ikke kan og må sige nej til), skal disse ækle nummerplader nu også luskes ind af bagdøren. Det er jo så typisk for vores regering(er). Og bilhusene er ligeglade med det frie valg. De sætter bare EU-pladerne på! Jeg har lige købt en lille ny bil. Da jeg bad om de danske plader, sagde en forvirret sælger: “Så må du vente en time, for vi skal lige bytte pladerne.” Jeg sagde, at det da var valgfrit, og at de burde spørge kunderne først. “Æh, øh, nå ja – det plejer vi også”, var svaret. Men han kom til at røbe deres indstilling og løgn, da jeg bagefter spurgte efter et DK-skilt: “Nej, dem
Helsinge Herlev Hillerød Holbæk Hvidovre København N København S København SV København Ø Roskilde Rødovre Skæving Stenløse Tåstrup Vallensbæk
2 1 2 1 1 2 5 1 1 1 1 1 1 1 1
FYN & ØER Kerteminde Nyborg Søndersø Ærøskøbing
5 1 1 1 2
har vi smidt ud, fordi vi nu har de nye nummerplader...!” Så bilister, stå fast på det frie valg (jeg sagde til sælgeren, at jeg ikke ville købe den bil, hvis jeg skulle køre med EU-flaget) og lad os ikke uvidende blive “iklædt” den grimme EU-uniform! PS: Jeg var til landsmødet i Aarhus. I en pause gik jeg ud langs jeres biler på parkeringspladsen. Og tænk – også her var der to biler med EU-plader. Men mere chokerende: Ikke en eneste bil havde mærkater mod EU på bagsmækken (jeg har to på min bil, og de vækker opsigt!). Husk: Vi kan kun vinde frem, hvis man hele tiden ser os, hører os og læser om os!
JYLLAND Bøvlingbjerg Ebeltoft Grenaa Hammel Hinnerup Hobro Højbjerg Lemvig Lunderskov Mørke Nørre Nebel Oksbøl Padborg Randers Skive Storvorde Ørsted Ørum Djurs Aalborg UDLAND Dalton in Furness, UK
27 1 4 2 1 1 1 1 2 1 1 1 1 1 1 2 1 2 1 2 1 1
KØBENHAVN
JYLLAND
København
Esbjerg
Folkebevægelsen mod EUs Københavnsudvalg uddeler materialer, glögg og brunkager på Kultorvet i København fredag den 3. december kl. 14.00–16.00. Nisser mod Union og Leif Monnerup synger og spiller.
Generalforsamling i Esbjerg Komiteen mod EU fredag den 4. februar kl. 16.00 hos 3F Esbjerg Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Offentligt møde samme sted og dag kl. 19.00 med tale ved Karina Rohr Sørensen fra Folkebevægelsens landsledelse.
Indre By Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU i Christianshavn – Indre By mandag den 10. januar kl. 17.00 i Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 København K.
Gladsaxe Folkebevægelsen mod EU Gladsaxe-Gentofte-Lyngby komitéen holder generalforsamling torsdag den 17. februar kl. 19.30 på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220, 2860 Søborg.
Herning Næste medlemsmøde i EU-kritisk Netværk-Herning er tirsdag den 11. januar kl. 19.30 hos Henrik Steffensen, Skivevej 53, Sunds, hvor et offentligt møde med MEP Søren Søndergaard i uge 8 skal planlægges.
Århus Folkebevægelsen mod EU Århus Komiteen holder medlemsmøde og ordinær generalforsamling mandag den 14. februar kl. 19.30 på Brobjergskolen, lokale 104 (A-bygningen), Frederiks Allé 20.
FAGLIG KONFERENCE Folkebevægelsens faglige udvalg, FMU (Fagbevægelsen mod Unionen) m.fl. inviterer tillidsfolk og fagligt aktive til konference om social dumping torsdag den 2. de-
cember kl. 10.00-16.00 hos 3F Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening, Trekronergade 26 i Valby. Læs mere på www.stopsocialdumping.dk
Giv flere bidrag! Vi har fortsat brug for mere støtte, så økonomien bliver god og kampdygtig til kommende slag mod EU ■ Folkebevægelsens fremgang ved valget sidste år kostede som bekendt. Det økonomiske hul efter valgkampen er endnu ikke fyldt op. Og vi skal hurtigst muligt sunde os, så vi kan klare kommende udfordringer – så som indsats for at bevare undtagelserne.
I år er der frem til 22. november kommet 486.394 kroner ind. Pænt, men fortsat endnu ikke nok. Så giv gerne et bidrag. Anskaf dig et girokort f.eks. på et posthus. Pengene skal indsættes på giro 2 33 77 11. Man kan desuden overføre til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100. Styrelsen takker for de rigtig mange bidrag. PG/IR
F O L K i B E VÆG E L S E Dokumentation og debat om unionen
Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152,www.sorensondergaard.dk Redaktør: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: www.karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 17. januar 2011. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Skaf et nyt medlem!
Underskrift Dato
0893 Sjælland USF B Ved indmeldelse:
+ + + 10435 + + + E-mail Tlf.nr.
oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Folkebevægelsen mod EU By Postnr.
■ Har du brug for hvervemateriale,
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale nyhedsbrev (husk e-mail adresse)
Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen
Navn
Adresse
■ Op mod 2 millioner stemmer nej ved folkeafstemninger, og omkring 170.000 stemte på Folkebevægelsen ved EU-valget i 2009. Hvorfor har vi så kun omkring 3.000 medlemmer? Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden, og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med!
■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensionister, studerende og arbejdsløse)
Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og folkestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.
Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU?
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Magasinpost UMM Bladnr. 42463
U d g i v e t
a f
o g
d e b a t
o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
D o k u m e n t a t i o n
m o d
E U
u n i o n e n
Foto: UN-Photo / Martine-Perret
Fredsbevarende FN-soldat i Vestsahara.
Nr. 6. December 2010
FOLK i B E VÆ G E L S E
Marokko siden 1975 i strid med Den Internationale Domstol i Haag og mere end 100 FN-resolutioner. ”At EU ignorerer FNs fredsarbejde og behandler Vestsaharas søterritorium som marokkansk viser, at unionen sætter sine egne økonomiske interesser over det globale fredsarbejde”, hedder det i en udtalelse fra Folkebevægelsens landsmøde den 30.-31. oktober. Mindre end to uger efter landsmødet angreb marokkanske sikkerhedsstyrker en protestlejr i Vestsahara, hvor 20.000 mennesker befandt sig. Mindst 12 mennesker omkom og over 700 blev såret. På den baggrund har Folkebevægelsens MEP spurgt den danske udenrigsminister Lene Espersen: 1) Vil udenrigsministeren oplyse regeringens holdning til Marokkos sene-
ste fremfærd i Vestsahara samt oplyse om denne fremfærd vil få konsekvenser for EUs samarbejde med Marokko, herunder EUs fiskeriaftale med Marokko? 2) Hvornår forventer Udenrigsministeren, at der er klarhed over den juridiske lovlighed af fiskeriaftalen mellem EU og Marokko – og vil det ske før eller efter at aftalen er blevet undertegnet. – EU spiller en hyklerisk rolle i denne tragiske sag. EU påstår at støtte de igangværende fredsforhandlinger i FNregi, men har samtidigt indgået en fiskeriaftale med den marokkanske besættelsesmagt, der er i strid med international lov giver EUs fiskeriflåder ret til at fiske uden for Vestsahara kyst. EU bør ophæve fiskeriaftalen med det samme, siger Søren Søndergaard.
Ulovlig EU-aftale med Marokko Folkebevægelsen opfordrer regeringen til at sige nej til EUs fiskeriaftale med Marokko, der giver EUs fartøjer adgang til farvand ud for det besatte Vestsahara ■ EU har en fiskeriaftale med Marokko, som er i strid med international lov. En aftale som Norge og frihandelsorganisationen EFTA har sagt nej til. Aftalen giver EUs fartøjer adgang til far vand ud for den tidligere spanske koloni Vestsahara. Det sker på trods af, at Vestsaharas status ikke er afklaret, og at FN arbejder for en folkeafstemning, der skal afgøre, om Vestsahara er selvstændigt eller en del af Marokko. To trediedele af Vestsahara har været besat af