Karin Beate Nøsterud/norden.org
Underskriftsindsamling – fordi det er vigtigt!
Visionsløst EUformandskab
Alternativ-debat i ”anderledeslandet”
– og aktiviteter under formandskabet
Leder af Rina Ronja Kari Side 2
Fri os fra europagtens ulyksageligheder Replik af formand for Konservativ Ungdom Jens Salling
Norge diskuterer deres EØSaftale med EU Side 5
Side 3
Side 4
FOLK i BEVÆGELSE D o k u m e n t a t i o n
o g
d e b a t
o m
u n i o n e n
–
U d g i v e t
a f
F o l k e b e v æ g e l s e n
m o d
E U
Nr. 1. Februar–marts 2012
Traktatafstemning – ja tak! Billedet er tre år gammelt, men på ny aktuelt… Foto: Lave K. Broch
Befolkningen vil spørges om euro-traktaten 59,6 pct. af danskerne ønsker folkeafstemning om den såkaldte traktat om en finanspolitisk pagt. Kravet støttes af Folkebevægelsen mod EU, Liberal Alliance, DF, Konservativ Ungdom, Kristendemokraterne og andre politiske organisationer, hvoraf flere nu vil samle underskrifter for kravet Af Ib Roslund ■ Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt og økonomiminister Margrethe Vestager er ikke i tvivl: Danmark skal med i den nye traktat. ”Det er vigtigt, fordi Danmark viser, at vi er forpligtet til disciplin i den økonomiske politik. Hvis man ikke tilslutter sig finanspagten, skal man være mere hellig end paven”, sagde statsministeren til Folketingets Europaudvalg forud for EU-topmødet 30. januar. Og Vestager fastslog, at man ikke skulle regne med en folkeafstemning, hvilket hun regner med at få regeringens jurister i Justitsministeriet til at bakke op om, når den endelige tekst er på plads. Befolkningen har – måske ikke overraskende – en anden opfattelse. 19. januar offentliggjorde Altinget.dk en meningsmåling, hvor deltagerne blev spurgt: ”Det for-
ventes, at Justitsministeriet konkluderer, at det ikke er juridisk nødvendigt med en folkeafstemning. Mener du, at der under alle omstændigheder skal være en folkeafstemning, hvis Danmark tilslutter sig traktaten?” 59,6 pct. svarede ja og 34,8 pct. svarede nej.
Undtagelse hullet som schweizerost I Europaudvalget har bl.a. SF, Det Konservative Folkeparti og Venstre betinget sig, at et ja til traktaten ikke stred imod euro-undtagelsen om EUs økonomisk-monetære union (ØMU). Det udkast, de diskuterede, bar titlen ”Treaty on Stability, Coordination and Governance in the Economic and Monetary Union” (Traktaten om Stabilitet, Koordinering og Styre i den Økonomisk Monetære Union). Og det handler om at øge kontrollen med EU-landenes overholdelse
af en nu strammere udgave af euro’ens spilleregler og retningslinier for den økonomiske politik. Venstres EU-ordfører, den tidligere EU-professor Lykke Friis frygter, at de danske undtagelser bliver som en schweizerost, der ikke kan ses for huller. Men alligevel støtter hun sammen med et flertal i Europaudvalget et dansk ja til ”mest muligt” af traktaten. Enhedslisten, Liberal Alliance og DF siger nej til traktaten og kræver folkeafstemning.
Underskrifter for traktatafstemning – Folkebevægelsen mod EU vil gå i offensiven for kravet om folkeafstemning om den nye traktat og opfordrer alle demokratiske kræfter til at gøre det samme, udtalte Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard, da regeringen fik sit mandat i Europaudvalget.
Og det haster. EU-toppen har nemlig travlt med at få traktaten på plads, underskrevet og vedtaget. Helst på det EU-topmøde, som fandt sted i Bruxelles 30. januar (efter dette blad blev trykt). Derfor er flere organisationer nu gået i gang med at samle underskrifter for folkeafstemning. Udover Folkebevægelsen mod EU tegner det også til, at i hvert fald Enhedslisten, Retsforbundet og Konservativ Ungdom vil deltage i denne offensiv. – Med vores politiske holdning et det oplagt, at vi går ind i kampen for at få euro-traktaten til folkeafstemning, siger formand for Konservativ Ungdom Jens Salling. Han er en af de danskere, der opfordrer folk til at skrive under på følgende formulering: ”Den danske befolkning har aldrig sagt ja til euroen. Alligevel er EU ved at få magt over hvilken økonomisk politik, vi må føre i
Danmark. Det er ikke rimeligt. Derfor opfordrer jeg til en folkeafstemning om euro-traktaten”. Blandt de øvrige anbefalere er forfatter Helle Stangerup, skuespiller og forfatter Flemming Jensen, filmproducer Lars Bredo Rahbek, musiker Arne Würgler, advokat og tidl. MF (R) Bjørn Elmquist, formand for Kristendemokraterne og tidl. MF Per Ørum Jørgensen, tidl. MF og MEP for Retsforbundet Ib Christensen og MEP for Folkebevægelsen mod EU Søren Søndergaard.
■ Deltag i indsamlingen: Ring til Folkebevægelsen på 35 36 37 40 eller email fb@folkebevagelsen.dk og bed om indsamlingslister og materialer. Læs mere på www.folkebevaegelsen.dk
Læs mere om traktaten på side 4
2
Folk i Bevægelse nr. 1/2012
LEDEREN
Underskriftsindsamling – fordi det er vigtigt! Af Rina Ronja Kari, talsperson for Folkebevægelsen mod EU ■ I disse dage skydes en underskriftindsamling i gang, hvor vi i Folkebevægelsen mod EU kommer til at have en særdeles central rolle. Vi har i januar måned set, hvordan regeringen sammen med Venstre og Konservative vil indføre Eurotraktaten uden afstemning og ud fra en idé om, at vi skal tilslutte os mest muligt. Det betyder, at et flertal i Folketinget vil overlade endnu mere magt over vores finanslove til EU – de vil vedtage, at fremtidige folketingsflertal ikke kan gøre noget uden EUs velsignelse, og de vil endda gøre det fuldstændig uden folkelig opbakning. I en situation, hvor vi må forestille os en repræsentant fra EU-kommissionen siddende i Folketinget for at kunne gribe ind og sige nej, det kan I ikke, når Folketinget vil vedtage noget som ikke passer ind i EU-aftalen, ja så er det lidt svært at forstå, hvorfor den danske befolkning ikke skal spørges. Den nye Eurotraktat betyder, at vi overgiver markant magt til EU, og samtidig betyder den, at vi binder os til at føre én bestemt økonomisk politik fremover. Faktisk må
man overveje, om der egentlig er grund til at holde folketingsvalg, når den økonomiske politik allerede er fastlagt; der skal skæres ned på de offentlige udgifter, uanset om det betyder højere arbejdsløshed. ■ I Folkebevægelsen mod EU har vi som bekendt ikke et folketingsflertal bag os, det ville ellers være rart. Derfor kan vi ikke blokere for vedtagelse af traktaten eller gennemtvinge en afstemning om den. Men vi har noget andet: vi har en masse aktivister, som brænder rigtig meget for at stoppe traktaten. Vi har en masse gode argumenter for, hvorfor traktaten burde komme til afstemning, og vi kan mærke, at befolkningen langt hen af vejen er enige med os: der burde være en folkeafstemning! Derfor må vi gribe til de våben vi har, og derfor indgår vi et samarbejde med en masse andre om at lave en underskriftindsamling. Skriv under på kravet om en folkeafstemning om Eurotraktaten. Jeg tror, at det vil møde rigtig stor opbakning i befolkningen, og selv om det er vinter og i skrivende stund sner det, ja, så tror jeg faktisk, at vi kan samle rigtig mange underskrifter ind. Er der noget, vi er gode til i Folkebevægelsen mod EU, så er det nemlig at være på gaden, når det gælder. Vi skal
len ind ad bagdøren med de nye forhandlinger. Det er jo helt absurd”.
Finanstraktat: ”Ikke med vores støtte”
NYT FRA PARLAMENTET Af Henrik Bang Andersen & Maj Aslett-Rydbjerg
■ EU-parlamentet har ikke nogen formel rolle i forhandlingerne om den internationale finanstraktat, som medlemslandene i øjeblikket har travlt med at få på plads, men traktaten var sat på dagsordenen på plenar-samlingen i januar. I sin tale til Parlamentet kaldte Søren Søndergaard traktaten skadelig. ”Denne traktat skader Europa. Det er en forkert medicin, og det er en forkert metode. Det er en forkert medicin, fordi man naturligvis ikke skaber vækst og frem-
gang gennem nedskæringer og besparelser. Dét fører kun til mere krise og mere arbejdsløshed. Og hvis I ikke tror på os, så bare spørg Standard & Poors. Og det er en forkert metode, fordi man endnu engang forstærker integrationen i EU uden at spørge befolkningerne.” Samtidigt sagde han, at det stensikre resultat af denne metode er, at afstanden til befolkningen vokser. Finanstraktaten forventes at blive vedtaget på rådsmødet den 30. januar.
Omrokering på kontoret ■ Maj Aslett-Rydbjerg, som har ledet Bruxelles kontoret siden december 2006, er frem til sommer blevet erstattet af Henrik Bang
Foto: Karl-Johan Hjertström
snakke og diskutere med folk, vi skal husstandsomdele flyers og vi skal bruge alle de redskaber vi kan finde på – vi må være beredte på, at der er en udbredt politikerlede og en stor oplevelse af, at vi alligevel ikke bliver hørt. Det må vi svare igen på ved at sige, at det ikke nytter at give op på forhånd, så har vi med sikkerhed tabt. Vi er heldigvis vant til at kæmpe op ad bakke, og vi er heldigvis vandt til, at når vi rykker, så nytter det, så lad os se, om vi ikke også denne gang kan rykke. ■ Hvis vi får befolkningen til at diskutere eurotraktat, og hvis vi får vakt lysten til at sige fra, så synes jeg, vi er kommet langt. Når vi kommer til vores 40 års jubilæum d. 21. april, så kan det godt være, at vi ikke kan sige ”vi fik en afstemning”, men hvis vi kan sige, at vi fik rejst debatten og fik overvældende opbakning i underskriftindsamlingen, så synes jeg, vi kan være stolte – og fejre os alle med maner.
Andersen. Udover ansvaret for kontoret, vil Henrik især fokusere på finans- og eurokrisen. Henrik har tidligere arbejdet på Bruxelles kontoret i halvandet år. Maj vil i de kommende seks måneder indgå i GUE/NGLgruppens sekretariat, hvor hun vil beskæftige sig med budgetområdet samt det danske EUformandskab. Mette Tonsberg arbejder fortsat i GUE/NGL-gruppen, hvor hun følger det konstitutionelle udvalg (AFCO) og udvalget for borgernes friheder og rettigheder (LIBE).
Nye praktikanter i Bruxelles ■ Kontoret i Bruxelles kan byde velkommen til to nye prak-
tikanter den 1. februar. Mette Mie Skaarup læser Statskundskab på Københavns Universitet og har derudover været frivillig i Folkekirkens Nødhjælp igennem flere år. Mette har desuden arbejdet med kampagner på miljø og klimaområdet f.eks. i forbindelse med COP15. Mette skal følge EUs handels- og udviklingspolitik for kontoret. Runa Brandt læser Markedsføringsøkonomi på Erhvervs Akademi SydVest. Derudover er Runa aktiv i SUF, Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening. Runa skal arbejde med presse og kommunikation samt følge Parlamentets økonomi og finansudvalg. Mette Mie Skaarup og Runa Brandt skal arbejde på kontoret frem til sommer.
EU vil fiske i det besatte Vestsahara ■ EU-kommissionen har anmodet Rådet om mandat til at forhandle en kontroversiel 4-årig fiskeriaftale med Marokko, som giver EUs fiskeriflåde lov til at tømme det besatte Vestsaharas kystområde for fisk. I december 2011 afviste EU-parlamentet en lignende aftale mellem EU og Marokko, fordi aftalen var en blåstempling af Marokkos ulovlige besættelse af området. Søren Søndergaard kalder forhandlingerne absurde. ”I december sparkede EU-parlamentet fiskeriaftalen mellem EU og Marokko ud ad hoveddøren, og nu kun en måned senere forsøger EU-kommissionen at smugle afta-
STATSMINISTEREN
af Carsten Graabæk
Folk i Bevægelse nr. 1/2012
3
Ajour Costa Concordia og EU EU-Kommissionen vil nu se på Costa Concordia skibskatastrofen fredag den 13. januar for at øge sikkerheden. Det sagde Kommissionen også efter Estonia-katastrofen i 1994 og lovede at gøre alt for, at det aldrig skulle ske igen. ”Det er helt tydeligt, at de løfter ikke er blevet holdt”, siger den tidligere skibsbygger Søren Søndergaard, som vil presse på i EU-parlamentet for at EU gør mere denne gang. Kilde: Neues Deutschland
70,8 pct. nej til euro
Visionsløst EU-formandskab
▲ Europaminister Nicolai Wammen, økonomiminister Margrete Vestager, statsminister Helle Thorning-Schmidt og udenrigsminister Villy Søvndal ved præsentationen af regeringens program for formandskabet. Foto: eu2012.dk
– Regeringens omfattende program for EU-formandskabet bakker helhjertet op om økonomisk centralisering og ny eurotraktat og mangler ambitioner om afskaffelse af landbrugsstøtte, EU-parlamentets rejsecirkus og Rådets hemmelighedskræmmeri om regnskaber, konstaterer MEP Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU Af Ib Roslund ■ ”Europa i arbejde” er overskriften på et omfattende og detaljeret program på 61 sider for det danske EU-formandskab, som regeringen offentliggjorde den 6. januar. – Formandskabet er klart trukket i arbejdstøjet, men for hvad og hvem? Programmet giver klart indtryk af, at Helle ThorningSchmidt, Margrethe Vestager og Villy Søvndal vil arbejde for Angela Merkel, Nicolas Sarkozy og Herman van Rompuys planer om
mere union med ny eurotraktat og central styring af landenes økonomiske politik, udtalte Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard. – Danske krav om afskaffelse af Rådets hemmelighedskræmmeri omkring regnskaber, EU-parlamentets rejsecirkus og EUs landbrugspolitik glimrer ved deres fravær. Det samme er tilfældet med den europæiske fagbevægelses mangeårige krav om en social protokol til beskyttelse mod social dumping. Og i en tid, hvor EU-landes våben har været brugt og bru-
ges af udemokratiske regimer virker det påfaldende, at menneskerettigheder ikke optræder som et af programmets over 18.000 ord, konstaterede Søren Søndergaard og tilføjer: – Programmet er uambitiøst. Selvom Folkebevægelsen grundlæggende er imod EU, så er vi ikke ligeglade med, hvad formandskabet bruges til. Vi vedtog i efteråret 11 konkrete og aktuelle forslag til EU-formandskabet. De forslag vil vi fortsat gøres vores for at få sat på dagsordenen, trods regeringens skuffende udspil.
FTF: Tam fornemmelse I FTF lød der heller ikke jubel: – Det er lidt en tam fornemmelse at læse regeringens plan for formandskabet. Vi er godt klar over, at et formandskab ikke skal bruges til at tromle hen over andre, men derfor kunne der godt være et par mere konkrete bud på, hvordan vi får skabt job og vækst i Europa” siger FTFs formand Bente Sorgenfrey og tilføjer: – I mange lande har man nærmest stirret sig blind på spareøvelser, og det mener FTF ikke er den rigtige vej ud af krisen.
Vis EU-modstanden under formandskabet Fagbevægelse og græsrødder forbereder demonstrationer og konferencer i København og Horsens, hvor også Folkebevægelsen vil markere sig Af Ib Roslund ■ Landsledelsen i Folkebevægelsen mod EU vedtog i december, at EU-modstanden skal være synlig ved de større demonstrationer og aktiviteter, som fagbevægelse og græsrødder organiserer under EUformandskabet. Landsmødets 11 forslag til EU-formandskabet er trykt som hæfte i lommeformat i
et oplag på 10.000, og de uddelingsmaterialer, som i øvrigt er undervejs, skal også bruges. Men hvad sker der så?
AH, Klimaforum og Det Økologiske Råd. ”Forandring Nu” anbefales desuden af LO-Storbyerne (København, Aarhus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers).
Horsens i april Når EUs beskæftigelses- og socialministre mødes i Horsens den 23.–25. april vil fagbevægelsen i Horsens og omegn markere sig med en manifestation, demonstration eller lignende. Og den 19. eller 20. april er det planen at afholde en konference om den danske arbejdsmarkedsmodel.
Fagre nye Europa… En række organisationer gennemfører forskellige aktiviteter under EU-formandskabet. Herunder Fag-
Island: 63 pct. nej til EU 63 pct. ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning i dag i Island om EUmedlemskab. 37 pct. ville stemme ja. Det viser en ny meningsmåling foretaget af Capacent Gallup for Folkebevægelsens islandske søsterorganisation Heimssyn offentliggjort sidst i februar. I en tilsvarende måling seks måneder tidligere ville 57,3 pct. stemme nej. Kilde: Heimssyn
Briterne foretrækker EFTA Analysevirksomheden YouGov har foretaget en måling, som viser stigende EU-modstand i Storbritannien. 44 pct. ønsker, at landets EU-medlemskab skiftes ud med et EFTA-medlemskab og en EØS-aftale, som Norge i dag har med EU og EFTA. I 2010 foretrak 39 pct. EFTA/EØS.. Kilde: yougov.com
Vänsterparti fortsat imod EU
København 28.–29. marts De største aktiviteter bliver formentlig en manifestation eller demonstration den 29. marts og en konference den 28. marts. Begge dele foregår i København, hvor EUs økonomi- og finansministre (ECOFIN) mødes den 30. marts. De aktiviteter arrangeres af initiativet ”Forandring Nu”, som indtil videre består af organisationerne LO-Storkøbenhavn, Byggefagenes Samvirke, Netværk for Velfærd og Demokrati, Græsrøddernes Netværk for Bæredygtig Omstilling (GNBO), Miljøorganisationen NO-
Danske Bank offentliggjorde i juledagene en ny måling, som viser at 70,8 pct. af danskerne ville stemme nej, hvis der var folkeafstemning om afskaffelse af euro-undtagelsen i dag. Kun 26,7 pct. ville stemme ja. Kilde: Danske Bank
Hæftet ”11 forslag fra Folkebevægelsen til det danske EU-formandskab” kan bestilles på telefon 35 36 37 40 eller www.folkebevaegelsen.dk
bevægelsen mod Unionen, som afholder konferencen ”Fagre nye Europa” på Christiansborg den 6. februar, hvor MEP Søren Søndergaard skal diskutere velfærd og europagt med bl.a. EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen (R). Læs mere på eufagligt.dk
SFs og Enhedslistens svenske søsterparti Vänsterpartiet har haft diskussioner om, hvorvidt de skulle droppe kravet om udmeldelse af EU. På partiets kongres i januar blev det enstemmigt vedtaget at fastholde det. Kongressen valgte desuden tidligere næstformand i Folkrörelsen Nej till EU, Jonas Sjöstedt, til partiformand. Kilde: www.vansterpartiet.se
4
Folk i Bevægelse nr. 1/2012
Euro-traktaten undervejs Den nye traktat om økonomisk styring i ØMU’en var endnu ikke helt på plads, da dette blad gik i trykken. Men her er et rids af udviklingen indtil da Af Ib Roslund ■ Den 9. december satte EU-topmødet i Bruxelles kursen mod en ny traktat med det erklærede formål at løse eurozonens økonomiske problemer. Den tyske forbundskansler Angela Merkel og den franske præsident Nicolas Sarkozy mødte frem med et krav om ændringer af EUs traktatgrundlag, som gav EU mere magt til at gribe ind overfor lande, der ikke følger euroens spilleregler og retningslinier for den økonomiske politik. Det ville den britiske premierminister David Cameron ikke være med til. Derfor endte topmødet med en erklæring om, at de 17 eurolande samt de øvrige EU-lande, der måtte ønske det, ville gå videre med planerne om en ny mellemstatslig traktat. Det lå i kortene, at den skulle bankes på plads og underskrives så hurtigt som muligt.
Modstand og kritik Det var imidlertid ikke kun Storbritanniens konservative regeringsleder, der meldte fra. Top-
mødets resultat blev kritiseret af bl.a. den europæiske fagbevægelse (EFS). ”Aftalen bliver hyldet som en løsning på eurozonens problemer. Men ”mere finansdisciplin, flere automatiske sanktioner og strengere overvågning”, som er ingredienserne i aftalen, vil kun skabe mere vrede blandt europæiske borgere og arbejdere”, udtalte EFS, som planlægger en europæisk aktionsdag den 29. februar mod hvad der betegnes som ”nedskæringstraktaten”. I Sverige erklærede den daværende leder af Socialdemokraterne Håkan Juholt: ”Jeg ser ingen grund til, at Sverige skal trække denne spændetrøje på sig”. Og selvom partiet er ved at skifte formand nu, har de ikke planer om at ændre holdning til traktaten. Dermed tegner der sig et flertal imod traktaten i det svenske parlament Riksdagen. Og i Danmark udtrykte politikere især i SF og Det Konservative Folkeparti bekymring for, at traktaten ville være i konflikt med den danske euro-undtagelse, mens Enhedslisten, Liberal Alliance og DF
direkte sagde nej og krævede folkeafstemning.
ØMU-traktat Kort før jul kom der mere skred i tingene, da EU-præsident Herman Van Rompuy kom med et forslag til ”mellemstatslig traktat om den finanspolitiske aftale”, som blev sat på dagsordenen for et ekstraordinært EU-topmøde i slutningen af januar. Intense forhandlinger gik i gang efter årsskiftet om det hemmelige udkast, som bar den officielle tittel ”Treaty on Stability, Coordination and Governance in the Economic and Monetary Union” (Traktaten om Stabilitet, Koordinering og Styre i den Økonomisk Monetære Union). Selvom den kortfattede betegnelse, som Rompuy og andre topfolk i EU har brugt, er ”fiscal compact treaty” (traktat om en finanspolitisk pagt), så står det klart, at der er tale om en ØMU-traktat. Altså en traktat om styrkelse af den økonomiske styring efter
▲ ØMU- og eurokommissær Olli Rehn, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager og kommissær for indre marked og tjenesteydelser Michel Barnier ved pressemøde under forhandlinger om traktaten. Foto: Rådet ØMU’ens regler og politik. Det som danskerne stemte nej til i 2000.
Traktat for strammere styring Det hemmelige udkast byggede videre på EUs vedtagne skridt på området fra 2011: Europluspagten med dens retningslinier for landenes økonomiske politik, de seks direktiver om økonomisk styring samt det såkaldte ”europæiske semester”, som kræver udkast til finanslove godkendt i EU allerede i foråret året forinden (og lang tid før Folketinget plejer at begynde behandlingen af finansloven). Det strammer de såkaldte konvergenskrav om bl.a. grænser for det såkaldte strukturelle under-
skud på statsbudget, så det ikke længere kan beregnes ud fra et gennemsnit over en kort årrække, men skal være for det enkelte år. Det kræver indførelsen af en budgetlov i national lovgivning – helst på forfatningsplan – som EU-domstolen kan kræve ændret, hvis den ikke er god nok. Det vil give EU en ny euro-præsident (eller euro-topmøde præsident). Og det opererer med skrappe krav om bøder til lande, der overtræder konvergenskravene og ikke følger den økonomiske politik. Om Danmark kan blive ramt af bøderne er uafklaret. Kort før disse linier blev skrevet fik Vestager mandat i Folketingets Europaudvalg til dansk tilslutning til ”mest muligt”, så længe det ikke var i strid med euro-undtagelsen, som ifølge ministeren stort set kun handler om selve euroen og centralbanken (ECB). Men om forhandlingerne kunne overståes, så underskrifterne kunne sættes på den nye traktat den 30. januar, var usikkert.
REPLIK REPLIK Den nye eurotraktat – også kaldet finanspagt, europagt og finanstraktat – har mange modstandere i den danske befolkning. En af de organisationer, som siger klart fra overfor den, er Konservativ Ungdom (KU). Her forklarer KUs landsformand, hvor de siger nej:
Fri os fra europagtens ulyksagligheder Jens Salling, Bsc. Oecon, Landsformand for Konservativ Ungdom ■ I Konservativ Ungdom har vi i mange år været glade for, at Danmark ikke er med i Euroen. Vi tror nemlig på, at ansvarlighed og ansvarliggørelse er nøgleord i alle samfundsmæssige forhold. Euroen gør lande uansvarlige, da de kan dele konsekvenserne af deres overforbrug med andre. Det har vi påpeget i årevis. Danmark har haft en lidt højere rente end Euroland, og det er igen og igen blevet brugt som argument for, at vi skulle med. I dag viser det sig, at det har været en billig pris at betale for at stå udenfor. Fordelene ved ikke at være med står i dag mejslet i sten. Vi skal ikke betale andres gæld. Vi har mulighed for at handle selv, hvis Euroen skulle blive for svag. Og vi har muligheden for at føre en finanspolitik, der passer til Danmarks økonomiske situation. ■ I dag kan vi være lykkelige for, at vi aldrig kom med i Euroen. Danmark kan sænke sin rente til et lavere niveau end eurozonen, og vi skal ikke betale for andre landes udskejelser. Der bliver kæmpet desperat for at få Euroen til at overleve. EUs værktøjskasse
rummer indtil videre ikke-demokratiske regeringer til de lande, der er blevet hårdest ramt af euroen og dens uansvarliggørelse, massive girokort til dem, der stadig har på kistebunden og tiggergang til os, der var kloge nok til at stå udenfor. Svaret på de problemer, som euroen har forårsaget, er, at EU skal have mere magt til at styre medlemsstaternes økonomier. Mere magt til dem, der skabte euroen og dermed den store gældskrise til at starte med. Det kloge svar på problemerne i Euroland er naturligvis at give landene de nødvendige redskaber til føre deres lande ud af krisen igen, ikke at tage flere redskaber fra dem. Europas lande skal igen selv gøres ansvarlige for deres økonomi, og ikke kunne gemme sig bag rige onkel Tyskland, der så kommer til at stå med regningen til sidst. ■ Argumenterne fra Merkel, Sarkozy og deres følgeskare er, at en strammere finanspolitisk styring af landene vil gavne deres økonomier på lang sigt. Selvom det naturligvis er rigtigt, at ingen kan leve af at låne penge for evigt, så må og skal det være danskernes ansvar at vælge danske politikere til at varetage Danmarks økonomi. Det er aldeles beskæmmende, at vi som demokratisk indstillede mennesker
accepterer et EU, der indsætter sine egne regeringer i Italien og Grækenland for at de kan gennemføre en politik, der næsten uundgåeligt var blevet forkastet i et almindeligt demokrati. EU har med disse træk overtrådt en grænse ulig alle, den har nærmet sig før. Det er naturligvis uacceptabelt. Men det bliver nærmest komisk, når man graver videre. De, der nu har ansvaret for at bringe de kuldsejlede sydeuropæiske lande ud af krisen, er de selv samme mennesker, med de selv samme politikker, der skabte problemerne i første omgang. Der kan ikke længere være skyggen af tvivl om, at EUsystemet selv arbejder på at skrabe mere magt til sig uden at skele til de spilleregler, som medlemsstaterne eller EU selv har stillet op. Det må de ikke lykkes med. For lykkes de med det, så mister Europa en af de hovedingredienser, der har gjort os succesfulde gennem århundreder. Nemlig forskelligheden. En forskellighed, der på trods af vores fælles kulturelle baggrund fra antikken og kristendommen, har gjort Europa til en evigt konkurrerende klump lande. Vi har konkurreret for at kunne hamle op med hinanden såvel økonomisk, socialt som militært altid. En så skarp konkurrence, der
kun er muliggjort af forskellighed. For bliver alle standarder ens, så bliver monopoler lettere at opnå, og bliver arbejdsmarkeds- og konkurrencepolitikkerne harmoniseret, så kan man dræbe konkurrencen. Tidligere var det sådan, at gjorde man som politiker vilkårene for at arbejde og drive virksomhed for ringe, så ville den dygtige arbejdskraft forsvinde, og virksomhederne blive udkonkurrerede. Men i dag kan man med socialisternes argumenter kvæle konkurrencen over hele kontinentet på en gang – med det indre marked som argument – og undgå den væmmelige konkurrence. ■ Danmark skal naturligvis ikke støtte op om en europagt. Europagten er et skridt væk fra ansvarlige lande og et skridt imod en europæisk superstat, der som historiens tidligere imperier vil gå til grunde i korruption og dekadence. Vi skal ikke på nogen måde bakke op om et projekt, der centraliserer magten, men i stedet kæmpe for et Europa af frie mennesker, frie stater og fri handel.
Folk i Bevægelse nr. 1/2012
5
Alternativ-debat i ”anderledeslandet” offentliggøres den 17. januar. For at sikre, at debatten også bliver om andre alternativer til EØS end fuldt EU-medlemskab, har bl.a Elog it-forbundet og Nei til EU nedsat et alternativt udvalg, hvis udredning også kan lægge rammerne for den påtrængende debat.
Det første veto og debattens kvantespring
Karin Beate Nøsterud/norden.org
Når dette blad går i trykken, har den norske regering netop offentliggjort ”Europaudredningen”; en evaluering af den bestående EØS-aftale mellem Norge og EU. Den seneste tid har bragt et vældigt opsving i EU-debatten også i ”udenforlandet” Norge. Opinionen vender sig nu imod EØS-aftalen. Hvad skyldes det? Hvad er alternativet, og hvad kan vi i Danmark lære af den norske debat? Af Jesper Morville ■ Hvad er EØS-aftalen? EØS, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, er det fælles marked, som en aftale mellem EU og tre EFTA lande, Norge, Island og Liechtenstein, har etableret. Det fjerde EFTA-land, Schweiz, afviste ved en folkeafstemning at deltage i EØS. Forholdet mellem Schweiz og EU reguleres derfor gennem to-sidede aftaler. Etableringen af et fælles marked medfører, at lovgivning vedrørende markedsadgang
og varestandarder et langt stykke hed ad vejen må harmoniseres. I tvivlstilfælde fortolker EFTA-domstolen lovgivningen. Norge har dog vetoret overfor ethvert direktiv. EØS-aftalen har længe nydt opbakning også fra EU-modstandere, der har set den som bolværk imod fuldt EU-medlemskab.
Udviklingen og den voksende debat i Norge Men: EU ønsker at styrke sin magt såvel over medlemslandene som over de lande, man samarbejder
med i EØS. Når EU kræver, at offentlige serviceydelser skal privatiseres, bliver f.eks. postudbringning en vare. EUs postdirektiv skulle således gælde ikke kun i EU, men for hele EØS. At EU-direktiver de seneste år har bredt sig over områder, der ifølge den oprindelige fortolkning af EØS-aftalen klart var nationale anliggender, har heldigvis medført, at der er kommet gang i en voldsom debat om hvert eneste EUdirektiv, Stortinget har til behandling; en situation, vi kun kan
drømme om herhjemme. Bl.a. EUs tjenestedirektiv, der sidestiller tjenester med varer og derfor også skulle gælde i Norge, tændte debatten fra efteråret 2008. Norsk fagbevægelse mente, i lighed med to af regeringspartierne, Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet, at direktivet truede selve den nordiske velfærdsmodel og krævede, at Norge for første gang anvendte vetoretten. Højrefløjen og flere i regeringspartiet Arbeiderpartiet frygtede, at et veto ville medføre sanktioner fra EUs side. Det lykkedes dog for statsminister Stoltenberg at få hele Arbeiderpartiet og LO til at godtage direktiver, der derefter blev vedtaget i Stortinget. Regeringen vedtog til gengæld at nedsætte et udvalg, der skulle evaluere EØS-aftalen. Det er dette udvalgs rapport, der
I 2010 tog Norge for første gang vetoretten i anvendelse. Det var EUs postdirektiv med dets vide konsekvenser for service og for arbejdsvilkår for de ansatte, der fik også Arbeiderpartiet til at tilslutte sig kravet om veto. For et par måneder siden vedtog det store Fellesforbundet (en sammenslutning af bl.a. bygningsarbejder-, skov- og landarbejder- og jernog metalarbejderforbundene) at kræve veto også imod EUs vikarbureaudirektiv, der sidestiller midlertidigt ansatte og fastansatte. Med lederen af Nei til EU, Heming Olaussens ord: ”Plutselig er det de konkrete konsekvensene av EU-lovgivninga som står i sentrum, ikke angsten for EUs hevnende hånd.” Nei til EU fortsætter nu med at opbygge en alliance med fagbevægelsen og med bl.a. miljø- og solidaritetsorganisationer, der på rette tid kan sætte ind for at få en folkeafstemning, ikke om EØS-aftalen eller fuldt EU-medlemskab, men om EØS eller en samhandelsaftale som den schweiziske. Samtidig med at modstanden imod medlemskab i de seneste måneder når nye højder med omkring 80 pct. ønsker et voksende flertal nu også alternativet, en almindelig samhandelsaftale. Den norske debat bør følges nøje her i landet. Den kan give stærk inspiration og vise, at alternativerne til EU ikke er så mystiske og farlige endda. Det kan man også læse om i Nei til EUs seneste årbog: Alternativer til EØS-avtalen, med indlæg af bl.a. Lave Broch.
Studehandel om EU-parlamentets formand Valget af formand var et rent teaterstykke og et spild af tid, da resultatet har været afgjort på forhånd i lang tid Af Henrik Bang Andersen
Resultatet af afstemningen Afstemningen foregår ved hemmelig afstemning. Martin Schulz (S&D): 387 Nirj Deva (ECR): 142 Diana Wallis (ALDE): 141
Foto: EU-parlamentet
STRASBOURG: 17. januar valgte EU-parlamentet den tyske socialdemokrat, Martin Schulz (SPD), til ny formand for EU-parlamentet, som dermed afløser den konservative kvindefjendske katolik, Jerzy Buzek. Schulz er samtidig formand for den næststørste politiske gruppe i parlamentet, Det Progressive
Forbund af Socialdemokrater (S&D). På den baggrund kan man umiddelbart foranlediges til at tro, at valget af Schulz er udtryk for en ny venstreorientering i EU, som blev kickstartet i Danmark, og som nu vil feje hen over de europæiske parlamenter, hvor venstrefløjen ellers står svagere end nogensinde før. Men nej, valget af Schulz er ikke udtryk for en ny politisk esprit. Til gengæld er valget et af de klareste eksempler på de mange studehandler, der foregår i EU-parlamentet. Siden 80’erne har de to største grupper, socialdemokraterne (S&D) og de konservative (EPP), der tilsammen udgør et flertal i parlamentet, haft en aftale om at dele
formandsposten i mellem sig. Selvom parlamentets medlemmer vælges for en periode af fem år vælges parlamentets formand kun for en halv parlamentsperiode. Dermed kan hver af de to poli-
tiske grupper få 2,5 år med formandsposten. Hvis aftalen skal overholdes, indebærer det, at såfremt det er den konservative gruppes tur til at få formandsposten, så vil den social-
demokratiske gruppe undlade at stille med en modkandidat til posten – og i stedet giver de deres stemmer til den konservative kandidat. I skrivende stund har vi indtil videre brugt knap tre timer på at ‘vælge’ den nye formand trods resultatet var givet på forhånd – dvs. selve afstemningen, pause, optælling, pause og nu skåltaler og lykke-ønskninger til den nye formand. Dertil kommer selvfølgelig hele rejsen til Strasbourg, hvor afstemningen foregår. Udover at valget af formanden er et rent teaterstykke og et spild af tid, så viser denne studehandel, at EU-parlamentet ikke er Europas politiske kampplads, hvor konkurrerende ideologiske strømninger kæmper om Europas fremtid.
6
Folk i Bevægelse nr. 1/2012
Folkebevægelsen
40 år – stort jubilæmsarrangement Sæt kryds i kalenderen den 21. april! Mandag den 23. april er det 40 år siden, at Folkebevægelsen mod EU blev stiftet. Det skal markeres med et stort arrangement med gode taler og musik lørdag den 21. april kl. 13.00-18.00 i Amager Bio, Øresundsvej 6 på Amager (2300 Kbh. S). Flere detaljer om programmet kommer senere på Folkebevægelsens hjemmeside www.folkebevaegelsen.dk. Entré 150 kroner. Billetsalget er endnu ikke begyndt, men sæt kryds i kalenderen allerede nu!
Landsledelsen:
EU-formandskab og talspersoner Landsledelsens første møde valgte tre personer til at repræsenterer Folkebevægelsen i offentligheden sammen med vores EUparlamentariker
Ib Spang Olsens sidste plakat Af Helge Rørtoft-Madsen, sagsøger og koordinator ■ Den sidste af Ib Spang Olsens flere hundreder plakater er og bliver nu efter hans død den, han nåede at tegne og tilegne til oplysning om den verserende grundlovssag om Lissabontraktaten, som han var medsagsøger i. Han var en af de første, der ville have undersøgt, om regeringens accept i 2008 af den største udvidelse af EUs magt nogensinde – Lissabontraktaten – skete ved en overtrædelse af Grundloven. For ”hvis vores politikere ikke overholder Grundloven af hensyn til EU, hvor er demokratiet så henne?”, spurgte han. Han var en af 28 personer, der dengang stævnede regeringen. Og hans stærke engagement i retssagen holdt aldrig op. Gangbesværet mødte han op og overværede den offentlige proces i Østre Landsret, men måtte melde afbud til domsafsigelsen i
Højesteret om sagsøgernes søgsmålsret. Det var nok regeringens nederlag i Højesteret i januar 2011 og pressens og mediernes påfaldende ligegyldighed over for ”min tids måske vigtigste politiske retssag”, som han kaldte den, der fik ham til at flamme op. Nu ville han gerne lave en plakat for at gøre folk bekendt med retssagen! Men ”jeg ved ikke, om jeg kan”, sagde han tøvende, for tegnehånden voldte ham besvær, ”men jeg prøver”. Et par måneder før hans 90års fødselsdag var plakaten tegnet og farvelagt. Kun teksten manglede. Ib holdt fast ved, at der skulle stå, at VK-regeringen tiltrådte traktaten. For nok har den nuværende SRSF-regering statsretsligt arvet sagen; men den har ikke det fulde politiske og moralske ansvar for tiltrædelsen af traktaten uden det rette hensyn til grundloven, insisterede Ib. Nu indrammer to enormt høje, søjleagtigt stive, mimikløse
▲ En af Danmarks mest elskede tegnere Ib Spang Olsen døde den 15. januar efter kort tids sygdom. Han har i alle årene været støtte i indsatsen mod og kritikken af EUs dårligdomme. Senest i forbindelse med retssagen om Lissabon-traktaten…
jakkesætmænd, plakaten og giver hinanden fast hånd på en traktat henover nogle små mennesker, far, mor og barn. Med hver sin halvdel af en grundlov i hænderne ser far og mor op på de mægtige mænd og spørger: Gik det rigtigt til? Mens barnet ser ud på os. Det er Ib Spang Olsen, når han er bedst: enkelt og let at forstå! Formentlig på grund af en misforståelse blev Gik det rigtigt til? ikke trykt med Ibs håndtegnede bogstaver. Det irriterede hans kunstneriske akkuratesse. På Herlev Sygehus glædede det ham, at plakaten om grundlovssagen, der kommer til offentlig forhandling i Østre Landsret til marts, nu er i omløb og kan fås hos Folkeafstemningskomite2010 (telefon 55 98 06 44 /26 82 55 62) og desuden figurerer på en pjece og hjemmeside. Hans sidste hånd på endnu en karakteristisk Ib Spang Olsenplakat og på hans samlede, kolossale og mangesidede værk.
■ Landsledelsens første normale møde efter landsmødet fandt sted 3. december. Mødet vedtog bl.a. at synliggøre Folkebevægelsen under det danske EU-formandskab ved bl.a. deltagelse i større anlagte aktiviteter og udgivelse af et lille hæfte med Folkebevægelsens 11 forslag til formandskabet. Landsledelsen besluttede også at Folkebevægelsens komiteer skal styrkes i 2012 og at organisationens 40 års jubilæum den 23. april skal markeres.
Rina Ronja Kari
Et særligt væsentligt punkt på dagsordenen var valg af talspersoner. Efter mere end 10 år på posten som den ene af Folkebevægelsens talspersoner har Ditte Staun nemlig ønsket en pause. Rina Ronja Kari var derimod klar til endnu en tørn og blev genvalgt. I stedet for Ditte valgtes ikke mindre end to yderligere talspersoner: Johanne Langdal Kristiansen (medlem af Retsforbundet) og Jørgen Grøn (medlem af SF). Sammen med MEP Søren Søndergaard udgør de Folkebevægelsens officielle repræsentanter i offentligheden. Hvordan de skal bakkes og bruges vil Landsledelsen fortsætte en diskussion om på et senere møde. Endelig påbegyndte Landsledelsen en diskussion af, hvordan Folkebevægelsen bliver mere synlig i lokal og landsdækkende presse. IR
Johanne Langdal Kristiansen
Jørgen Grøn
NAVNE En frihedskæmper har forladt os MINDEORD: Jørgen Jønsson gik bort den 8. december 2011. Jørgen var et meget varmt og engageret menneske. Han var kommunist, modstandsmand og en aktiv EUmodstander. I tre år virkede Jørgen »over jorden« i modstandsarbejdet. Men i foråret 1944 blev han stukket af en logivært. Måneders fangetilværelse endte med et halvt år i kz-lejren Neuengamme. Jørgen vendte tilbage til København
med Bernadottes hvide busser. I forhold til Folkebevægelsen mod EU så åbnede Jørgen sit hjem for Folkebevægelsen mod EUs komité på Frederiksberg og sikrede efter bruddet med junifolkene i 1992, at nye medlemmer følte sig velkomne i Folkebevægelsens tværpolitiske arbejde. Han deltog endnu i høj alder i det lokale komitéarbejde. Han vil blive savnet. LKB
Folk i Bevægelse nr. 1/2012
7
KALENDEREN
Deadline til kalenderen i næste nr.: 21. marts 2012
JYLLAND
KØBENHAVN Herlev Folkebevægelsen mod EU – Herlev, Ballerup, Smørum-komiteen afholder møde torsdag den 23. februar kl. 19.30 i Herlev medborgerhus, Herlevgårdsvej 18-20 på første sal mødelokale 3
Indre By Møde i Folkebevægelsen mod EU Indre By – Christianshavn tirsdag den 14. februar kl. 19.30 i Tordenskjoldsgade 21, st.tv., 1055 København K. Komitéen uddeler materialer ved Kongens Nytorv fredag den 10. fe-
bruar kl. 14.00–15.00 og på Christianshavns Torv i København fredag den 9. marts kl. 14.00–15.00.
bevægelsens materialer – begge dage med start kl. 11.00 fra NordVest Bogcafe, Frederikssundsvej 64.
Gladsaxe Onsdag den 21. marts kl. 19.30 afholder Gladsaxe-, Lyngby- og Gentofte Komitéen på Gladsaxe Hovedbibliotek, Lokale 2, Søborg Hovedgade 220. På generalforsamlingen vil der være oplæg og diskussion om den politiske situation.
Nordvest Lørdag den 18. februar og lørdag 3. marts går Folkebevægelsen N og NV komiteer på gaden med Folke-
FYN Odense Medlemsmøde i Folkenbevægelsen på Fyn torsdag den 9. februar kl. 19.00, onsdag den 7. marts kl. 19.00 og mandag den 23. april kl. 19.00 i Ungdomshuset, Nørregade 60 i Odense.
SJÆLLAND Helsinge Komitémøde i Nordkysten mod EU onsdag den 14. marts kl. 19.30 hos Bente Larsen, Nygade 225, Helsinge, Mob:22 99 03 62. Dagsorden som ved tidligere møder.
2 i Hillerød. På seminaret vil der være oplæg om forsvarsforbehold, retsundtagelse, euro-krise og EUs globale rolle af bl.a. Troels Juul, Hans Henrik Larsen og Tobias Clausen fra Folkebevægelsen mod EU.
Køge Komiteen mod EU uddeler materialer ved Ølby Station fredag morgen den 27. januar kl. 6.00 og ved Køge Station fredag morgen den 17. februar kl. 6.00.
Helsingør
Køge
Medlemsmøde i Folkebevægelsen mod EU Helsingør komiteen i Det Blå Hus, lokale A, Lundegade 17, Helsingør onsdag den 21. marts kl. 19.15–20.45.
Køge Komiteen mod EU inviterer til debatmøde torsdag den 9. februar kl. 19.30 i Kulturhus Køge, Strandvejen 40–42 i Køge (tæt på Køge Station). Folkebevægelsen mod EUs parlamentariker Søren Søndergaard lægger op til debat om EU-formandskabet og eurokrisen. Der vil være the, kaffe, øl og måske lidt andet traktement.
Roskildekomiten holder møde torsdag den 16. februar kl. 19.00 hos Erling Gørges, Strandengen 11 i Roskilde. Emner: Det danske formandskab, rapport fra landsmødet og forårets aktiviteter.
Hillerød Foreningen Huset inviterer til EUseminar lørdag den 4. februar kl. 14–17 i Røde Hus, Holmegårdsvej
90
nye medlemmer På Folkebevægelsens landsmøde den 29.–30. oktober 2011 kunne det konstateres, at der var kommet lidt over 300 nye medlemmer (omkring 25 i snit om måneden). Siden da og frem til 24. januar er der kommet 90 nye medlemmer:
SJÆLLAND & ØER Borre Dyssegaard Frederiksberg Gilleleje Græsted Hedehusene Helsingør Hillerød Holte Hundested Hvidovre Ishøj Københavvn K København NV København N
41 1 1 5 1 2 1 1 2 1 1 1 1 2 1 3
København S København Ø Køge Næstved Ringsted Rungsted kyst Smørum Slagelse Søborg Tune Tølløse Vig Vipperød
2 2 1 1 1 1 2 2 1 1 1 1 2
FYN & ØER Faaborg Odense C Svendborg Vissenbjerg
6 1 1 3 1
JYLLAND Aulum Beder Brande Esbjerg V Frederikshavn Haderslev Hanstholm Herning Hobro Højer Ikast
41 1 1 2 1 1 2 1 1 1 1 1
Roskilde
Offentligt debatmøde med Folkebevægelsens EU-parlamentariker Søren Søndergaard tirsdag den 20. marts kl. 19.30. Sted: se kalenderen på Folkebevægelsens hjemmeside.
Esbjerg
Kolding
Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg holder generalforsamling fredag den 3. februar 2012 kl. 17.00 med middag, fest og lotteri fra kl 19.00 hos 3F Transport, Nyhavnsgade 25 i Esbjerg. Yderligere oplysninger www.viviludaf.eu
Der er medlemsmøde i Folkebevægelsen Mod EU i Kolding, Vejle & Fredericia mandag den 14. maj kl. 19.00 i Møderum 1, Kolding bibliotek Slotssøvejen 4, 6000 Kolding. Tema: Aktiviteter fremover i komiteen.
Fredericia
Skive
Trekanten Mod EU (Folkebevægelsen mod EU i Vejle, Kolding & Fredericia) afholder generalforsamling tirsdag den 27. marts 2012 kl. 19.00 i IP Schmidtsgården, Vendersgade 4 (stuen), 7000 Fredericia. Dagsorden ifølge vedtægterne. Skriftlige forslag der ønskes behandlet sendes skriftligt til Flemming Leer Jakobsen, Mindegade 26, st.tv., 7100 Vejle senest den 19. marts 2012.
Midt og Vestjyder mod Unionen afholder medlemstræf lørdag den 3. marts kl. 10–14 på Aktivitetscentret, Odgårdsvej i Skive. Der vil fra kl. 13 være åbent møde for alle interesserede!
Herning EU-kritisk Netværk Herning arrangerer offentligt møde på Kulturellen, Nørregade 7A, lok. 206, Herning mandag den 27. februar kl. 19.00: Lars Dohn (Enhedslisten) og Axel Steenberg (Det Radikale Venstre) diskuterer ”EU-løsning eller problem?”
1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 2 1 1 1 1 2 1 1
UDLAND London
1 1
Århus Folkebevægelsen mod EU Århus Komiteen holder ordinær generalforsamling mandag den 12. marts kl. 19.30 på Brobjergskolen, lokale A 104, Frederiks Allé 20 i Århus. Dagsorden i henhold til vedtægterne.
EU-kritisk Netværk Herning afholder medlemsmøde hos Henrik Steffensen, Skivevej 53, 7451 Sunds tirsdag den 13. marts kl. 19.00.
Giv flere penge til EU-modstanden Folkebevægelsen skal styrkes i indsatsen mod eurotraktat og for undtagelser
Kolding Læsø Løgumkloster Mariager Odder Randers C Randers NØ Risskov Ry Rødekro Skive Skjern Spøttrup Storvorde Støvring Sønder Bjert Tilst Tylstrup Viborg Viby J Vilbjerg Aalborg Aabenraa Århus C Århus N Århus V
Folkebevægelsen mod EU Skive komiteen holder årsmøde lørdag den 17. marts kl. 9.30–12.00 i Resen sognehus, Kirkevej 25. Dagsorden iflg. vedtægterne.
■ Selvom Folkebevægelsen er meget taknemmelig for de mange økonomiske bidrag, der allerede er givet, så må vi fortsat bede om flere penge. Vi har fået en regering, som efter alt at dømme vil sætte rets- og militærundtagelserne til afstemning. Og vi vil gå i offensiven for en afstemning om den nye eurotraktat. Derfor skal EU-mod-
standen være så stærk, som vi kan gøre den. Derfor skal vores økonomi styrkes mest muligt. I 2011 fik vi indsamlet i alt 535.000 kroner, hvilket er pænt. Og i år er der frem til 23. januar kommet 22.000 kroner ind. Det er godt, men der er som nævnt behov for mere. Du kan støtte Folkebevægelsen mod EU direkte. Pengene kan overføres til vores konto i Folkesparekassen i Silkeborg konto reg.nr. 9860 nr. 0000025100 eller indsættes på giro 2 33 77 11. PG/IR
FOLK i BEVÆGELSE Dokumentation og debat om unionen Udgives af: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K. Tlf. 35 36 37 40, fax 35 82 18 06. E-mail: fb@folkebevaegelsen.dk – hjemmeside: www.folkebevaegelsen.dk MEP Søren Søndergaard, EU-parlamentet, ASP 07H349, Rue Wiertz, B-1047 Bruxelles. Tel: 0032 2 284 5152, Fax: 0032 2 284 9152, www.sorensondergaard.dk Redaktion: Ib Roslund. e-mail: ib@folkebevaegelsen.dk Ansvarshavende: Luise Hemmer Pihl. Layout: karenhedegaard.dk Tryk: Arco Grafisk Deadline for artikler og debatindlæg: 21. marts 2012. Vi vil helst have stoffet fremsendt som e-mail: fib@folkebevaegelsen.dk Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, som indsendes uopfordret, og vi forbeholder os ret til at forkorte eller udelade indsendte bidrag. Støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Nye medlemmer, ny energi!
■ Jeg vil gerne være medlem af Ungdom mod EU (75 kr.) ■ Jeg vil gerne tilmeldes Folkebevægelsens digitale ny-
nister, studerende og arbejdsløse)
Af landssekretær Poul Gerhard Kristiansen
hedsbrev (husk e-mail adresse) Navn
Adresse
Underskrift Dato
0893 Sjælland USF B Ved indmeldelse:
+ + + 10435 + + + E-mail Tlf.nr.
Folkebevægelsen mod EU By Postnr.
■ I nogle uger før jul gik medlemshvervningen næsten i stå. Men i juledagene kom der så småt skred i det igen. I indsatsen for folkeafstemning om euro-traktaten og ved eventuelle kommende folkeafstemninger er der behov for at styrke organisationen med flest mulige nye medlemmer. Omkring 2 millioner stemmer nej ved folkeafstemninger, og omkring 170.000 stemte på Folkebevægelsen ved EU-valget i 2009. Hvorfor har vi så
■ Har du brug hvervemateriale, oplysninger eller gode råd, er du velkommen til at ringe til Folkebevægelsen på telefon 35 36 37 40.
Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Jeg vil med!
■ Jeg vil gerne være medlem (250 kr./100 kr. for pensio-
kun omkring 3.000 medlemmer? Folkebevægelsen er grundpillen i EU-modstanden og medlemmerne er grundpillen i Folkebevægelsen. Vær med til at styrke den. Skal EU bestemme alt? Skal EU forringe sundheden, velfærden og folkestyret? Er dit svar nej, og er du ikke medlem, så bliv det. Hvis folk i din vennekreds, familie, på din arbejdsplads eller studiested siger nej, så er der grund til at spørge, om ikke de vil gå med i den organiserede tværpolitiske EU-modstand. Tag en kuglepen og hvervemateriale med i din taske, når du går ud.
Kender du ikke mindst én, der kan overtales til at gå med i den tværpolitiske bevægelse, som ønsker noget helt andet end EU?
Al henvendelse: Folkebevægelsen mod EU, Tordenskjoldsgade 21, st.th., 1055 Kbh. K
Maskinel Magasinpost Bladnr. 42463
d e b a t
o m
F o l k e b e v æ g e l s e n
o g
m o d
E U
u n i o n e n
ansen, talsperson for Folkebevægelsen mod EU. – Uafhængigt af hvad man mener om EU, så er det skadeligt for demokratiet, hvis en regering på forhånd meddeler, at der kun er et resultat som er muligt i en folkeafstemning. Men den demokratiopfattelse deles desværre allerede af mange andre regeringer i EU, understreger Johanne L. Kristiansen. 1. juli 2013 optages Kroatien som EUs 28. medlem efter en folkeafstemning, som blev et nederlag for demokratiet.
▲ Aftalen om Kroatiens EUmedlemskab blev allerede underskrevet 9. december 2011 ved en ceremoni. Her ses EU-præsident Herman Van Rompuy (tv), Kroatiens præsident Ivo Josipovic (i midten), Kroatiens statsminister Jadranka Kosor og EUs daværende formand, den polske statsminister Donald Tusk. Foto: Rådet
Nr. 1. Februar–marts 2012
FOLK i BE VÆGELSE a f
D o k u m e n t a t i o n U d g i v e t
keafstemningen, hvoraf 66 pct. stemte ja. Det betyder, at kun 28,85 pct. af de kroatiske vælgere stemte ja, 14,42 pct. stemte nej og 56,4 pct. ikke stemte. Så spinkelt er regeringens mandat til at melde Kroatien ind i EU. – Den kroatiske EU-afstemning var på ingen måde retfærdig. Kun ca. en måned til debat er helt utilstrækkeligt for en kvalificeret stillingtagen til EU. Oplysningsmidler og tid i medier blev på ingen måde ligeligt fordelt mellem ja- og nej-siden. Og prikken over i’et var, at Kroatiens regering har meddelt, at det var ligegyldigt om det blev et nej for så ville de bare holde en ny folkeafstemning, udtaler Johanne L. Kristi-
Kroatisk folkeafstemning – nederlag for demokratiet EUs 28 medlem nu på plads efter trusler og en uretfærdig folkeafstemning ■ Lille juleaften 2011 meddelte en nydannet EU-positiv kroatisk regering, at der skulle være folkeafstemning den 22. januar. Meningsmålingerne viste, at kun 50-60 pct. ville stemme ja. Den kroatiske præsident Ivo Josiovic erklærede, at et nej ville være ”uansvarligt”. Og regeringen slog fast, at stemte flertallet nej ville en ny folkeafstemning blive udskrevet. Derfor er det måske ikke underligt, at kun 44 pct. af vælgerne deltog i fol-