1 minute read

Et hjerte for Israel

I anledning af 75 året for Israels genoprettelse starter vi en præsentation af kristne, som har et hjerte for Israel. Sean Cresswell fortæller her, hvordan han oplevede, at Israel og det jødiske folk fik betydning og mening for ham. Sean og hans hustru Wendy deltager i bedemøderne for Israel i København og leder lovsangen.

Mit navn er Sean Cresswell, jeg er 50 år og gift med Wendy Elias. Vi har været gift i 18 måneder og bor i Danmark, men jeg er oprindelig fra England. Det meste af min opvækst tilbragte jeg i Canada og ligeledes i Irland, hvor min mor stammer fra. Jeg kom til tro på Jesus i 2000 efter en årrække at have levet med et stofmisbrug.

Vejen omkring Finland

Jeg var således en ung kristen, da jeg i forbindelse med et bedemøde i den menighed, som jeg var tilknyttet, oplevede at få stor interesse for Finland. I lokalet var der et verdenskort, og kirkens præst placerede det finske flag på kortet. Vi bad for Finland, og vi oplevede efter 18 måneders bøn og tilegnelse af viden om landet, at Gud åbnede en dør for os til at rejse til Finland. Jeg besøgte Finland flere gange, og i 2005 tog jeg til landet sammen med en præst og hans familie som volontør. Vi boede i fire år ikke langt fra den russiske grænse. Det var her, at jeg begyndte at få information og viden om Israel. Og jeg mødte så mange finske kristne, som elskede det jødiske folk. Det var helt nyt for mig, for i de tidligere kirkesammenhænge i England, hvor jeg havde været, havde jeg ikke mødt nogen forkyndelse og undervisning om Guds plan for Israel.

Men det oplevede jeg i Finland, og det inspirerede mig og åbnede mine øjne for Israels betydning som Guds folk.

Mit møde med russiske jøder

I løbet af det første år, hvor jeg boede i Finland, havde jeg muligheden for to gange at rejse sammen med finske kristne til Rusland med det formål at inspirere og hjælpe russiske jøder til at immigrere til Israel. Det var en kæmpe oplevelse for mig at se, hvordan folket responderede på Guds profetiske ord om at ville føre sit folk tilbage til Israel. Og jeg begyndte virkelig at se Guds plan for sit folk.

B N For Israel

Tværkirkelige bedemøder for Israel den 3. tirsdag i måneden, kl. 19.30: d. 18/4; 16/5; 20/6

Sted: Københavns Frikirke, Filippavej 3, 1928 Frederiksberg.

Bliv opdateret på situationen i Israel, og hvad der sker med de ukrainske jøder.

Møderne ledes af Eva Ravn Møenbak og er åbne for alle interesserede.