Vi malede Danmark rødt by Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

KOLOFON: ©:

DSU’s Landsforbund Kigkurren 8D, 2300 København S FORFATTER: Peter T. Christensen ILLUSTRATIONER & FOTOS: Venligst lånt LAY-OUT: Gitte Messerschmidt TRYK: Kailow Graphic A/S OPLAG: 300 Udgivet i anledning af DSU’s 100 års jubilæum med støtte fra FH (Fagbevæglesens Hovedorganisation) Februar 2020

DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM 100 ÅR – SET GENNEM MEDLEMSBLADENE INDHOLD SIDE Indledning 4 1. Ideologisk strategisk periode (1920-34)

2. Første kultur periode – Natur, kunst og fester (1925-38)

3. Social og faglig samfundskamp (1929-39)

4. Internationalt engagement (1920-45)

5. Storhed og modgang – foreningskrise (1945-58)

6. Medlems- og ungdomsoprør – Frit Forums rolle (1958-72)

7. For og imod militæret (1945-2000)

Analyse A: internationale artikler 15

8. Internationalt og solidaritet med frihedsbevægelser (1945-2019)

9. MOD Fællesmarkedet og FOR Unionen (1970-1990)

10. Ideologisk periode – dobbeltstrategi (1972-82)

Analyse B: artikler med ideologisk teori og kapitalmagt 22

11. Ungdomsarbejdsløshed (1973-92)

Analyse C: Fagligt og uddannelsespolitisk stof 24

12. Kamp mod DKU’s dækorganisation (1975-89)

13. Anden kulturperiode – ungdomsblad, musik og film (1981-89)

Analyse D: Artikler med kultur og personligt udgangspunkt 30

14. Tips tilskud og økonomiske vilkår generelt (1970-99)

15. Social bevidst – DSU-identitet,

ligestilling og integration (1982-2001)

Analyse E: Sundhed og social + ligestilling 37

16. Ideologisk periode – tilbage til friheden (1990-98)

17. De studerende i overtal – elitær periode? (1994-2008)

Analyse F: Organisatorisk stof 44

18. Faglig afklaring – Mindscope og Jobpatruljen (2001-2019)

19. Valgkampagner (2005-2019)

Analyse G: DSU’s forhold til Socialdemokratiet 50

20. Skoling, kursusvirksomhed og ophold på højskoler (1920-2019)

Analyse H. Parlamentarisk og miljø/forurening 54

Konklusion af analyse

Bilag A. DSU’s formandsrække og redaktørliste

VI MALEDE DANMARK RØDT

Indledning Dette er en speciel fortælling om DSU´s hundredårige historie, da den bliver set gennem DSU´s medlems-blade i de sidste 100 år. Publikationen er en opfølgning på DSU’s 60 års jubilæumsskrift ”Ingen sejr uden kamp”, som jeg skrev i 1980. Teksten fra dengang er delvis brugt igen, hvor årene 1920-60 er resumeret i forkortet form, og 60’ernes DSU-historie er omskrevet. Det er gjort ud fra en mere fokuseret analyse af det, der skete omkring ungdomsoprøret, og den rolle Frit Forum havde, inden de blev mere integreret i DSU. 40 år er gået siden 1980, og et nyt jubilæum er nået. Mængden af artikler, ledere, debatter, satire og forsider er næsten fordoblet. Udfordringen har derfor været at sortere fra og vælge en vinkling på denne udvidede periodeafdækning. Der er lagt specielt vægt på de sidste 50 år af DSU´s historie med en analyse af bladenes indhold fra 1970 til 2019. Artiklerne er kategoriseret ud fra 14 emneord, som har resulteret i 11 afsnit, hvor artikelanalyse diagrammer er vist mellem afsnittene. Opdelingen i ideologiske perioder, kulturperioder og forskellige faglige perioder giver lidt sig selv, men artikelanalysen afdækker også en social og en elitær periode. Derudover er der tre områder, som har præget DSU i alle 100 år. Det er internationalt engagement (fordelt i 4 afsnit), intern skoling af medlemmerne (sidste afsnit) og god satire. Sidstnævnte ved tegninger og plakater i bladene, som er vist undervejs i publikationen, når det passer sammen med en periode. Der har været tilknyttet utrolig dygtige politiske satiretegnere, der også lavede layout på bladene. Hermed kan jeg fuldføre en periodeopdeling af alle DSU’s 100 år, som jeg håber giver logik i den historiske forståelse af DSU, ligesom den generelt anderkendte periodeopdeling af de første 30 år. Opdelingen i perioder er primært opstillet ud fra DSU’s interne liv. Det kunne også have været gjort ud fra, hvem der sad på regeringsmagten, og hvilken rolle DSU havde i forskellige perioder: støtte til Anker, modstand imod Schlüter, støtte til Nyrup og modstand imod Fogh. Det er dog for oplagt og uden den store nyhedsværdi. Det er derimod af større værdi at tage udgangspunkt i de mange artikler, som handler om DSU’s politiske og organisatoriske prioriteringer og forsøg på at påvirke Socialdemokratiet. Analysen og periodeopdelingen er et forsøg på at trænge ind i DSU’s kerneværdier og medlemmernes skiftende holdninger. Det grafiske udtryk i denne publikation er ændret i forhold til bogen fra 1980. Artikler m.v. er ikke vist sammen med kommentarerne. I stedet indeholder denne publikation en periodeanalyse kombineret med centrale citater fra bladene. De konkrete artikler kan findes på DSU’s hjemmeside dsu.net. Denne metode sparer plads, og så udnytter det hjemmesidens store potentiale for lagring af billeder og scannede artikler.

VI MALEDE DANMARK RØDT

Tegning af Nejsgaard fra DSU’eren 1994, nr 4, DSU’s store indsats for at holde liv i Socialdemokratiet.

1. Ideologisk strategisk periode (1920-34) I 1920 opstod der en splittelse i Socialdemokratisk Ungdomsforbund (SUF), da en gruppe brød ud og dannede DSU. Det var ikke så meget den marxistiske teori, der medførte denne splittelse, men mere valget af strategi. Det viste logo er fra de første udgaver af DSU’s nye blad ’Rød Ungdom’. Indholdet var især artikler om arbejderklassen, og de store teoretikere Karl Marx, Kautsky og Gustav Bang blev refereret. 1 De russiske kommunister havde gennemført en voldelig revolution (1917), hvorimod Socialdemokratiet herhjemme var blevet parlamentarisk støtteparti for en radikal regering (1919). Der var diskussioner, hvor ingen ville bøje sig. Nogle SUF´ere truede med at danne et nyt parti, og Stauning truede med at sætte ungdomsorganisationen under moderpartiets kontrol. Efter splittelsen betragtede de tilbageblevne SUF´ere DSU-udbryderne som reformistiske, med den betydning af ordet, at DSU ikke arbejdede for socialismen. Det gjorde man kun ved at være revolutionær. Dette blev tilbagevist i Rød Ungdom: ”Socialisme er i sig selv revolutionær. Den vil omdanne hele samfundet og give det en ny grundvold. En socialist må derfor altid være revolutionær. Med brændende iver må han derfor stræbe efter den dag, da privatkapitalismen er afskaffet. Men han kan ikke stå der og lade sig fortære af denne brand uden at kaste sig ind i dagen kamp. Og når han gør det bliver han øjeblikkelig reformist.” 2 Ideologien blev vedligeholdt gennem 20’erne og i starten af 30’erne med store populariserede forklaringer af den marxistiske teori.

Det viste logo er fra DSU’s næste generation af ”Rød Ungdom” i 1924.

I 1933, på 50 årsdagen for Marx’s død, blev der produceret et helt temanummer om socialismens teoretikere. Flere af de medlemmer, som i 1920 blev i SUF (der senere blev til DKP), var nu også vendt tilbage til Socialdemokratiet.

De gamle ”revolutionære” eksempelvis Rosa Luxemburg, blev forstået ud fra deres tid.3 Men ligesom revolutionen i Rusland gav impulser til strategisk nytænkning i SUF, blev de fascistiske magtovertagelser i Østrig (1934) og Spanien (1936-39) hændelser, der ændrede opfattelsen af strategi i DSU. ”Vi har fulgt de dages begivenheder fra time til time: de østrigske arbejderes heltemodige kamp for at værne om deres rettigheder mod overklassens angreb. I løbet af tre døgn blev det røde Wien skudt i grus, tre arbejdergenerationers indsats blev bragt til foreløbig afslutning. Socialisterne blev dræbt eller undertrykt, men 1 Artikel i Rød Ungdom oktober 1920 ”Arbejderklassens Befrielse” af Karl Marx 2 Klip fra artikel i Rød Ungdom april 1921 ”Revolutionær eller Reformist?” af Gunnar Ousland, Norsk Arbejderparti 3 Klip fra Rød Ungdom februar 1933 ”Der lyves om de døde” af Hans Hansen (Hedtoft)

VI MALEDE DANMARK RØDT

deres ide - det følte og forstod alverden - var fortsat den farligste magt i historien.”4 Det betød fravigelse fra de mærkesager, som den socialistiske teori især havde udmøntet sig i, og der var ikke flere ideologiske artikler i bladet.

Første kultur periode – Natur, kunst og fester (1925-38)

På kongressen i 1925 blev lavet en tilføjelse til DSU`s formålsparagraf, som satte fokus på en intensiveret friluftsvirksomhed og flere festlige sammenkomster. Den ideologiske kamp skulle videreføres gennem en udvidet kammeratskabs- og solidaritetsfølelse.5 Den ungdom, som faldt for jazz og smudslitteratur, måtte ind i varmen. Julius Bomholt var redaktør i det meste af perioden, og allerede dengang gjorde han sig fortjent til at blive Danmarks første kulturminister. Utallige artikler om forskellige billedkunstnere og forfattere vidner herom. For den menige DSU’er blev det især lejrlivet og arbejdet med kunstnerisk udfoldelse i afdelingen (talekor eller komedier), som gav fornyelsen6. Meget af inspirationen til det kulturelle arbejde kom fra den tyske søsterorganisation. Der var gensidige udvekslingsbesøg, og flere DSU’ere var på studieophold i Tyskland. For eftertiden kan perioden virke meget moralsk. Spiritus var bl.a. ilde set, og underholdningsfilm blev stærkt kritiseret, men det blev gjort i fællesskabets interesse og for skabelsen af det socialistiske menneske.7 I kulturperioden blev der opstillet krav til ændring af skoleuddannelsen ud fra pædagogiske undersøgelser. Undervisningen skulle tilpasses arbejderbørn – borgerskabets skole blev allerede dengang afsløret. Kulturperiodens holdninger smittede så småt af på forholdet mellem kønnene, hvis der ikke er forskel på arbejderklassens og borgerskabets intelligens, hvorfor skulle der så være det mellem mandens og kvindens? Lejrlivet gav et opbrud i disse opfattelser, men en af DSU´s energiske kvinder konstaterede i slutningen af 30’erne, at ligestillingen langt fra var nået. Det blev i forbindelse med det fællesskabsrettede samvær diskuteret om sport var godt eller dårligt. Ved sammenlægningen med DUI (De Unges Idræt) fik

Satirisk tegning fra Rød Ungdom februar 1929.

4 Udsnit af artikel i Rød Ungdom marts 1934 ”Mellem slagene” af red. 5 Leder i Rød Ungdom november 1924 ”Gadehjørnet!” af DSU-formand Chr. Christiansen 6 Afdeling-bidrag i Rød Ungdom august 1927 ”Bindeled mellem forår og efterår” af Nina Andersen, København 7 Fast rubrik i Rød Ungdom juni 1930 ”Filmsnyt” af red.

VI MALEDE DANMARK RØDT

sporten dog det blå stempel.8 DSU’s kulturkamp fortsatte videre igennem 30’erne, men nye emner fik mere betydning. ”Ikke underligt at mange unge i fritiden søger mod oplevelser, der ligger ud over hverdagen og synes at kaste et strejf af eventyr over det monotone. Det er vel heller ikke underligt, at en hektisk forvirret tid, hvor dagens telegrammer larmer af dramatik, skaber trang til hektisk, pirrende fritidsoplevelser.” 9 Det var DSU’s kampagne mod smudspressen, der blev indledt på denne måde.

Social og faglig samfundskamp (1929-39) Der var krise i de kapitalistiske lande i trediverne. I 1933 havde Danmark 200.000 arbejdsløse. Kulturidealerne blev overskygget af fagpolitisk og socialt arbejde blandt ungdommen.

Bladets logo igennem 30’erne.

En af periodens formænd (senere statsminister) H.C. Hansen udtrykte det således i sin 1937-beretning: ”DSU har bestræbt sig for at være udtryk for den arbejdende og arbejdsløse ungdoms interesser og krav”.

DSU lagde op til, at regeringen skulle foretage forskellige foranstaltninger. Der blev især brugt mange kræfter i DSU-ledelsen på at få gennemført en lærlingelov. Man deltog bl.a. i det, af Socialministeriet, nedsatte lærlingeudvalg, hvor Flemming Madsen (kendt DR-journalist i 60’erne) fremførte DSU`s ønsker. Men det var ikke kun lærlingene, der fik opmærksomhed. Hele problematikken omkring landarbejderungdommen blev taget op i 30’erne. DSU nedsatte sammen med det daværende landarbejderforbund et samarbejdsudvalg, der fungerede helt op i 60`erne. Dette gav et specielt forhold til partiet Venstre – arbejdsgivernes parti.10 I 1931 blev der foretaget flere organisatoriske ændringer. DSU-formanden blev også formand for DUI, og der blev oprettet et fælles kontor for de to organisationer. Forbundskontoret for DSU havde hidtil ligget i Århus, og samarbejdet med DUI var påskuddet for flytningen til København. På kongressen i 1931 blev flytningen dog kun vedtaget med 126 stemmer mod 93. I løbet af 30’erne steg medlemstallet til over det dobbelte af 1929-tallet. Flere store kampagner gav gode resultater, og i 1937 lå medlemstallet over 27.000. Agitationen i bladet blev tilrettelagt med indsigt i tidens typografi og gode slagord. Se yderligere statistik på længere nede på denne side om fordelingen af medlemmernes erhverv.11 Bemærk at de studerende formodentlig er indeholdt i ”andre fag” og generelt var

8 Debatindlæg i Rød Ungdom august 1929 ”Sport eller D.s.U. på hjernen” af Henry Wivel, Stege 9 Leder i Rød Ungdom januar 1937 ”Kulturens sjakaler” af Poul Hansen, forbundsformand 10 Udsnit af leder i Rød Ungdom 1937, juni ”På frierfødder” 11 Fra kongresberetningen 1934-37, der blev bragt i Rød Ungdom 1937, marts, af red. uden link

VI MALEDE DANMARK RØDT

meget få. Vigtig for tilgangen af medlemmer var oprettelsen af et stigende antal ungdomshjem, som DSU afdelingerne, med stor indsats, købte grunde til og byggede.12 Kampen mod de andre ungdomsorganisationer var håndfast i 30’erne. Konservativ Ungdom havde noget af et fascistisk forbillede, hvorved de tvang de andre organisationer ind i et voldeligt klima efter inspiration fra lande syd for grænsen. Da en gruppe kommunister dræbte en DSU’er, toppede ”urolighederne”. Uniformsforbuddet i 1935 lagde en dæmper på det politiske gadeliv.13

Tegningen er et udsnit af en medlemsstatistik, som blev lavet i 1937. Den viser den stærke faglige dominans og de mange landafdelinger, som arbejdet afstedkom

Den realpolitiske prioritering efter 1934, der også gavnede forholdet til partiet, muliggjorde oprettelsen af en DSU afdeling på Christiansborg. Megen af den ønskede styrke kunne derved realiseres af en stor gruppe DSU’ere på Tinge.

12 Udsnit af artikel i Rød Ungdom 1936, marts ”Vi bygger et ungdomshjem” af Møller Nielsen 13 Udsnit af artikel i Rød Ungdom december 1932 ”Werner Nielsens død” af red.

VI MALEDE DANMARK RØDT

Internationalt engagement (1920-45)

Der er tre gennemgående temaer i Rød Ungdoms internationale stof: DSU’s deltagelse i Socialistisk Ungdom Internationale (SUI), DSU´s holdninger til militæret og sidst de mange internationalt orienterede artikler. DSU var blandt initiativtagerne til at få genoprettet det internationale ungdomsarbejde på et socialdemokratisk grundlag. Det, sammen med den stærke tro på, at samfundsproblemer skal løses i et internationalt samarbejde, gjorde, at ledelsen i DSU prioriterede arbejdet i SUI højt og stod for et internationalt ungdomsstævne i Århus i 1924.14 De politiske forhold i Europa gav dog ikke nogen god grobund for arbejdet, hvorfor det til sidst kun blev de nordiske lande, som drev SUI. Meget af det internationale samarbejde var i 20’erne præget af antimilitarisme. Det blev udnyttet i den hjemlige agitation og følgende manifest blev vedtaget på SUI’s første kongres i 1921: ”Krigens vanvid har brændemærket sig i vor bevidsthed. Med sorg og harme tænker vi på de utallige faldne kammerater, ved hvis død vi har tabt uanede skatte af viden, klogskab og kunstneriske evner.” 15 Senere, og efterhånden som den internationale situation blev tilspidset, forlod DSU sine principper på området. Der er to stadier i den betydningsfulde ændring af forsvarspolitikken, som blev formuleret af DSU-formand Hans Hansen (Hedtoft): ”Vi bytter ikke godvilligt et demokrati med et diktatur”16 og af én af DSU-stifterne Rasmus Hansen (på dette tidspunkt MF og forsvarsminister): ”Målet er: Afrustning. Dagens krav er: En ærlig forsvarsordning. Til gavn for landet ville være: Enighed mellem partierne om militærspørgsmålet.”17 På den måde brugte DSU-ledelsen og Socialdemokratiet Rød Ungdoms spalter til at optø holdninger til den ellers så håndfaste afrustningspolitik i hele arbejderbevægelsen.

Bladets logo i 40’erne, sammen med det nye DSU emblem, der holdt indtil slutningen af 60’erne.

Igennem alle mellemkrigsårene bragte Rød Ungdom en række velunderbyggede artikler og interviews om internationale forhold. De gode kontakter til omverdenen blev således videreformidlet gennem pennen hos en fast international redaktør eller den af DSU udpegede repræsentant i SUI.

Besættelsestiden blev en periode med et styrket nationalt tværpolitisk samarbejde. Det stod i modsætning til DSU´s hidtidige politiske arbejdsform, der gennem 30’erne var tilpasset en kamp for demokratiet og mod fascismen – der måtte skiftes spor under besættelsen. Allerede i juni 1940 blev Danmarks Ungdoms Samvirke oprettet, og megen aktivitet samledes herefter om dette fælles ungdomsorganisationsliv, bl.a. lejr- og kursusvirksomhed. DSU solgte fra slutningen af 30’erne vandrekort, og den jyske rejsesekretær var ansvarlig for at

14 Udsnit af artikel i Rød Ungdom maj 1924 ”Internationale ungdomsstævne” af Chr. Christiansen 15 Resolution vedtaget i SUI og bragt i Rød Ungdom juni 1921 ”Til den arbejdende ungdom i alle lande” 16 Udsnit af artikel i Rød Ungdom februar 1934 ”Mod chauvinisme, pacifisme og kommunistisk demagogi” af Hans Hansen (Hedtoft) 17 Udsnit af artikel i Rød ungdom marts 1937 ”Målet er Afrustning” af Rasmus Hansen

VI MALEDE DANMARK RØDT

få folk ud på stierne også under krigen.18 Indførelsen af militær undtagelsestilstand fra 29. august 1943 gav så mange indgreb og ændringer, at mødevirksomheden i afdelingerne blev hæmmet betydeligt. DSU tilpassede sig dog forholdene og opretholdt medlemstallet. De væsentligste gener var besvær med at skaffe lokaler og kaffe til møderne. Rød Ungdom blev udsat for censur, alene navnet var nok til, at tyskerne var på vagt. Sidetallet faldt også, da det var meget svært at skaffe papir. I krigens sidste år blev trykkeriet i Århus udsat for en bombe, så udgivelsen af bladet blev meget uregelmæssig. Som krigen skred frem, gik flere og flere DSU`ere ind i modstandsbevægelsen og var bl.a. med til at trykke illegale blade.

Storhed og modgang – foreningskrise (1945-58)

Tiden efter krigen blev politisk meget forvirret, men organisatorisk meget stærk. Politisk startede det med fælles forhandlinger mellem Socialdemokratiet og kommunisterne, hvilket dog ikke førte til noget resultat. Partiet fik udarbejdet et visionært program ”Fremtidens Danmark”, som blev underbygget af flere artikler i Rød Ungdom, men Socialdemokratiet tabte efterkrigstidens første folketingsvalg. Det blev især den store internationale ungdomslejr på Bellahøj i 1947, der viste den organisatoriske styrke. Syvtusinde deltagere var med i et væld af aktiviteter, og der blev udgivet en lejravis hver dag. Lejren førte til et nordisk samarbejde, som har fungeret siden.19 Rød Ungdom ændrede langsomt stil og fra årsskiftet 1947-48, blev der bevidst lagt op til en mere populær og moderne linje. 20 Navnet måtte således tilpasses dette image, og efter at ordet ”Rød” gradvist fremstod mindre og mindre på bladets forside, forsvandt det helt til fordel for ordet ”Fri”.

Det nye blads logo vises her sammen med logoet for DSU’s kongres i 1956. Medlemstallet steg fra 22.000 i 1945 til godt 30.000 i 1948, og de fleste af de aktiviteter, som blev stoppet af krigen, blev genoptaget.

Formand Per Hækkerup skrev en artikel i 1950, hvor han efter at have forholdt sig til DSU’s forskellige perioder i de 30 første år, skriver: ”Virkeligheden blev anderledes end drømmene fra sommeren 45. Det blev ikke en let overgang til noget nyt og bedre, det blev en streng arbejdsdag, der skal give os det igen, som vi satte til under krigen. Det blev ikke en hurtig udvikling, men en langsom fremgang under ofre og afsavn. Og den fredelige og fordragelige udvikling i den store verden blev til en kold krig, der rejste et nyt rigtigt krigstruende spøgelse. Det blev ikke søndag, men grå hverdag. Og ungdommens

18 Artikel i Rød Ungdom marts 1938 ”Vanderen fortæller” Rød Ungdom spørger, lærer Mejlsing giver svar 19 Artikel og udtalelse i Rød Ungdom august 1947 ”Strålende international ungdoms opmarch” af red. 20 Udsnit af artikel i Rød Ungdom november 1947 ”Det nye RØD UNGDOM” af red.

VI MALEDE DANMARK RØDT

sindsstemning svingede, den lyse sommeroptimisme blev til vinterens triste pessimisme. Den lægger sig klamt over ungdomsarbejdet, der foregår i en atmosfære af ligegyldighed.”21 Efter de gode tider i slutningen af 40’erne kom der rigtig dårlige tider (som Hækkerup forudså). Og selv om disse dårlige tider måske slet ikke var så ringe endda, vil den, som står midt i medlemstilgangen og aktivitetsfaldet, opleve det hårdt. Hvem skulle have skylden for tilbagegangen: Medlemmerne? Formanden? Partiets politik eller samfundsudviklingen i al almindelighed? Nok mest det sidste, og hermed menes især den upolitiske klubvirksomhed, der med sine offentlige tilskud blomstrede fra begyndelsen af 50´erne. I DSU ville man nødigt se i øjnene, at den sociale funktion, som på udmærket vis var blevet varetaget af DSU i 30’erne og efter krigen, nu overgik til kommunerne. Igennem 50’erne fortsatte strategien med at hverve medlemmer gennem fritidsaktiviteter. Men konkurrencen med ungdomsklubberne var for stor, og klubberne havde pengemidlerne på deres side. Den politiske profil var, med Per Hækkerups lederskab indtil 1952, klar nok, men den var meget pragmatisk og centreret om økonomiske forhold. Noget som umiddelbart ikke vedkom ungdommen og deres praktiske problemer i tiden. I Børge Jensens (1952-58) periode blev denne situation mere tydelig, idet profilen over for partiet næsten blev udvisket, selv om DSU stadig var levende, mente formanden.22 Periodens mest omtalte sag i Fri Ungdom var påvisningen af de ringe forhold på landets forsorgsinstitutioner. Dette tys-tys område blev derefter taget op til debat andre steder, og bestemmelserne blev ændret. De mange rejseaktiviteter, som DSU kunne tilbyde, var af stor betydning for medlemmerne. De store IUSY-ungdomslejre rundt omkring i Europa og oprettelsen af en rejseklub bragte mange uforglemmelige rejseoplevelser for DSU’ere.23 Det, der var i højsædet i 50’ernes DSU, var, at unge skulle udføre deres samfundspligt og skaffe medlemmer til Socialdemokratiet. Disse år kunne også kaldes den loyale og ansvarsfulde periode. Desværre på en måde som ikke rigtig sagde ungdommen noget. I perioden var der et stærkt samarbejde med de fagligt aktive i Faglig Ungdom. I 1961 blev det aftalt, at medlemsbladet Fri Ungdom også skulle udsendes til deres Faglig Ungdoms afdelinger. Det medførte, at oplaget på Fri Ungdom blev firedoblet, men også at bladet kun udkom 8 gange om året. Samarbejdet stoppede i 1969, da Faglig Ungdom opsagde aftalen, fordi kommunisterne havde sat sig på organisationen.

Medlems- og ungdomsoprør – Frit Forums rolle (1958-72)

Rammerne for dette medlemsoprør blev skabt ovenfra. Det var en diskussion og en vedtagelse på kongressen i 1958, der åbnede op for en fornyelse af det politiske liv i DSU-afdelingerne. I den efterfølgende debat udtaler DSU-formand Niels Kristensen i debatsvar ”mindre støj - mere sundhed” Fri Ungdom maj 1960: ”Man kan for sin død ikke forstå, at noget tænkende væsen ikke kan indse, at vort kapitalistiske konkurrence-samfund står i en

21 Udsnit fra artikel i Fri Ungdom februar 1950 ”Vi må se ud i fremtiden ” af Per Hækkerup, uden link 22 Leder i Fri Ungdom marts 1958 ”Stadig blandt de levende” af Børge Jensen 23 Annonce fra Fri Ungdom november 1950 og artikel april 1955 ”Ungdom på rejse”

VI MALEDE DANMARK RØDT

skærende disharmoni til de mest elementære rettigheder for os mennesker. Og forargelsen nærmer sig topmålet af raseri, når man ser indad i sin egen bevægelse og for sig skuer de døgenigte, som i deres tilvante stræben efter nye kompromiser og smålapperier ikke aner de store perspektiver forude.” Der var artikler i bladet, hvor medlemmer blev interviewet om problemerne, og en konflikt mellem lokale ledere og medlemmer blev italesat. Konflikten handlede om, at medlemmerne var for passive, og lederne skulle lave ordentlige arrangementer. Flere af lederne i DSU var ”bange for at miste deres taburetter” og Ejnar Hovgaard Christiansen sad på formandsposten i 6 år (1961-67) indtil han var 35 år. Der var fraktionsdannelse og opbrud - en leder i Fri Ungdom fra juni 1966 beskriver situationen.24

Logo for Fri Ungdom i 60’erne.

Sideløbende var der i Frit Forum’s tidskrift (for socialdemokratiske studerende og kandidater) fra 1965 til 1969 rejst en mere kritisk linje over for Socialdemokratiet – i 1965 kommer de første artikler med kritik af forsvarspolitikken. Det var de to FF-formænd i 60’erne Mogens Camre og Mogens Lykketoft, som skrev artikler og ledere i samarbejde med redaktionen25. Forholdet til ikke kun Socialdemokratiet men hele arbejderbevægelsen blev vendt, og overenskomstresultatet kritiseret.26 Frit Forum og DSU nærmer sig hinanden i denne periode. Det kan bl.a. ses ved Mogens Lykketofts genfortælling i Frit Forums 75 års jubilæums skrift 2018: ”Vi fordømte ikke bare krigen i Vietnam, men også det græske militærkup i 1967 og Vestens accept af både det græske og portugisiske diktatur som allierede i NATO. Også på hjemmebanen satte vi spørgsmålstegn ved den enøjede koldkrigsopfattelse. Det var årene, hvor de danske kommunister var blevet helt marginaliseret af det nye SF. Endnu i 1965 afviste den socialdemokratiske ledelse at have noget med SF at gøre, fordi man så det som en ny forklædning af den kommunistiske trussel, man systematisk og effektivt havde nedkæmpet i dansk arbejdsbevægelse efter anden verdenskrig. Vi i Frit Forum kendte imidlertid de nye unge SF’ere og vidste, at de var helt anderledes antiautoritære og demokratiske end de gamle Moskva-tro kommunister.” I DSU betød ungdomsoprøret en kraftig og overraskende udskiftning i ledelsen på kongressen i 1967. Der blev hurtigt lavet om på medlemsbladets navn og udseende. Blad68 og Blad69 var i større format (tabloid) og var generelt mere kritisk i forhold til samfundet. Socialismens teori blev genopfrisket. Der blev som i 20’erne taget udgangspunkt i Marx, og i tre artikler i 1969 blev marxismens grundbegreber gennemgået.

24 Leder i Fri Ungdom 1966, juni ”Hvorfor Socialdemokrat” af red. 25 Artikel i Frit Forum 1965 december ”Frit Forum og Socialdemokratiet” af red. 26 Artikel i Frit Forum 1966 februar ”SOCIALDE—MOKRATIET, Redaktionen” af red.

VI MALEDE DANMARK RØDT

I 1970 indgik DSU og Frit Forum et samarbejde om medlemsbladet, som fik navnet SOC27, der dermed afløste Blad69 og Frit Forums tidsskrift (studenterorganisationen Frit Forum indlemmes i DSU i 1973).

Med teorierne i baghovedet blev samfundsinstitutioner kritiseret: folkekirken, politiet og Socialdemokratiet. I en analyse af de private forhold blev ungdomsoprørets filosof Marcuse brugt, sexlivet blev afsløret og en bar dame eller røv kunne indimellem ses i spalterne. På nogle områder gik man uden tvivl for langt i kritikken, og mange ældre partifæller blev meget forargede over det, de læste og så i bladet. Men sådan var tiden. Oprøret, som havde ulmet i DSU i flere år, resulterede i en altomfattende fornyelse på flere områder, og det kom til at garantere DSU’s overlevelse og bedre kontakt med tidens progressive ungdom.

For og imod militæret (1945-2000)

DSU-formænd fra 1930-50 havde alle stærke antikommunistiske holdninger. En uforsonlig kamp mod DKP’s skiftende politikker både før og efter krigen (styret af Sovjet) gav både H. C. Hansen, Poul Hansen, Victor Gram og Per Hækkerup stor respekt for faren fra øst - kommunisterne var ikke til at regne med. I 50’ernes koldkrigsopblomstring havde DSU’s loyalitet med partiet også stor betydning. De tidligere DSU-formænd Poul Hansen og Victor Gram efterfulgte hinanden som forsvarsministre fra 1958 til 1968. Holdningen i Socialdemokratiet og DSU (indtil 1966) var klart for et NATO-medlemskab og støtte til USA’s militære aktioner og krigsdeltagelse. Indstillingen til NATO ændrede sig dog afgørende - det begyndte med et debatindlæg i 1966 28, hvor det i Frit Forum skete året før, som det fremgik af forrige afsnit. Efter 67-kongressens vedtagelse af den nye politiske linje varede det ikke længe, før den nye ledelse kørte en ren anti-NATO holdning. Det betød at de pro-NATO DSU’ere, som sad i forretningsudvalget, gik i protest i 1969, se lidt overfortolkede artiklen ”højrefløjen går”.29 Modstanden mod NATO blev især formuleret ud fra en kritik af USA’s indblanding i Vietnam. Formand Hans Carl Nielsen holdt en tale i 1969 ved en stor demonstration på Rådhusplad27 Leder i SOC 1970, nr. 1 ”SOC, læsernes blad” af red. 28 Artikel i Fri ungdom 1966 august - Resolution vedtaget på DsU hovedbestyrelsesmøde

12. juni 1966 - som er den første udtalelse mod USA’s krig i Vietnam

29 Artikel i Blad 69, april 1969, ”Højrefløjen går” Ritzaus meddelelse og DSU-Formands pressemeddelelse

VI MALEDE DANMARK RØDT

sen i København. Her lagde han op til kritik af politikere med synspunkter fra 1949-vedtagelsen om at tilslutte sig NATO, da USA nu havde brudt med NATO-traktatens artikel 1, hvor der står: ”at deltagerne forpligter sig til at bilægge enhver international stridighed, i hvilken de måtte blive indblandet, ved fredelige midler på en måde, at mellemfolkelig fred og sikkerhed såvel som retfærdighed ikke bringes i fare, og til i deres mellemfolkelige forhold at afstå fra trusler eller magtanvendelse på nogen måde, som er uforenelig med FN’s formål. Tilsvarende er der problemer med NATO’s handlinger i fascistiske Portugal og ved militærkup i Grækenland. Det gør, at Danmark ikke har indflydelse gennem NATO på de allierede lande.” 30 Den stærke anti-NATO holdning fortsatte de næste 20 år31, og i starten af 80’erne gik DSU aktivt ind i kampen mod udstationering af amerikanske krydsermissiler på dansk grund32. Socialdemokratiet fulgte DSU´s holdning ved Atomvalget i 1988, og der var sammenhold om et nej til a-våben på dansk grund, nej til vores allierede USA og nej til NATO’s politik. DSU var ikke aktiv i 80’ernes fredsbevægelse, men deltog i enkeltstående aktiviteter, som Next stop Nevada og Next stop Sovjet. En ny situation i sikkerhedspolitikken i slutningen af 80’erne ændrede langsomt DSU’ernes mening, og skiftet i holdningen til EU i 1990 fik betydning for holdningen til militæret og

Den faste bagsidetegning i Blad68 gav i september 1968 en speciel udlægning af ”ikke vold strategien”.

30 Artikel i Blad 69 september 1969 ”Ud” med referat fra Hans Carl Nielsen’s tal, af ms – 2 sider 31 Artikel fra SOC 1983 nr. 7 ”Lever ” men hvor længe” af red. – 2 sider 32 Midterside plakat fra SOC 1983 nr. 3 ”Norden - Atomvåbenfri zone”

VI MALEDE DANMARK RØDT

NATO33. Nu var DSU’s vision et stærkt politisk Europa med NATO som den stabiliserende faktor i Europa. Konflikten i det tidligere Jugoslavien skabte en konflikt mellem to holdninger. Skulle NATO eller FN stå for de fredsbevarende styrker? Det blev som bekendt FN, der kom i aktion i Bosnien, med ringe succes. Derfor støttede DSU’s hovedbestyrelse i 1995, at det fremover skulle være NATO, der stod for aktioner i ex-Jugoslavien.34 DSU endte således, som før 1967, med at være loyale støtter for Socialdemokratiets udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det er stadig DSU’s holdning i dag, selv om modstanden mod krigen i Irak 2003 kunne give grundlag for tvivl.35

Analyse A: internationale artikler

Figuren viser, hvor stor en procentdel af bladenes artikler, der i perioden 1970 til 2019, omhandler internationalt stof. Som hjælp til at vise den overordnede udvikling er der på figuren tilføjet en stiplet matematisk gennemsnitslinie, der bygger på løbende 6 års gennemsnit. Generelt set bringes der gennem årene en del internationalt stof i bladene. Der er udsving fra år til år, men der er omkring 20-30 artikler pr. år, hvilket giver et gennemsnit på 3-4 ar33 Artikel fra DSU’eren 1995 nr. 7 ”Tema: Forsvar for fremtiden - hvor Morten Bødskov gennemgår hele DSU forsvarspolitiske udvikling fra 1920 til 1995 (hele DSU’eren 1995-7 er et temanummer om forsvaret) – 2 sider 34 Artikel fra Rødt og rimeligt 1988 nr. 1 ”Århusianere ønsker ny DSU-NATO politik” af Jesper Kaas Schmidt 35 Artikel fra fra DSU’eren 2003 nr. 2 ”Nej til krig” af Kristian Serge Skov-Larsen

VI MALEDE DANMARK RØDT

tikler pr. nummer. Fokus skifter løbende, og der udgives enkelte temanumre. De perioder, hvor dækningen af det internationale kun er på 10 % eller mindre, er i midten af 70’erne og årene 2012-19. Internationalt stof kan opdeles i artikler om: a: Internationale organisationer som DSU er tilknyttet. DSU har siden 1960 først og fremmest været tilknyttet IUSY (dækker hele verden) og FNSU (Norden). Det betyder, at der bringes artikler, når en DSU’er vælges til generalsekretær eller vicegeneralsekretær, og omtale og eventuelt reportager skrevet af deltagere på de forskellige festivaller. b: Solidaritetsbevægelser, som der gives økonomisk støtte til eller som omtales. Der er igennem hele perioden givet støtte til mange forskellige oprørsbevægelser eller lande i nød - se afsnittet om ”Internationalt og solidaritet med friheds bevægelser”. Artikler om dette emne er jævnt fordelt over alle 50 år. c: Beskrivelse af militæret, forsvarspolitikken, holdningen til NATO, pacifisme og krig. Se foregående afsnit om ”For og imod militæret”. Der er et begrænset antal artikler indenfor området. d: Generelle beskrivelser om internationale forhold, herunder EEC, EF OG EU. Modstand mod Fællesmarkedet fyldte mange artikler i starten af 70’erne. Fra 1986 er det kampen mod atomvåben og situationen i Sydafrika, der fylder. I starten af 90’erne er det revisionen af holdningen til den Europæiske Union, og dertil kommer den nye situation i Østeuropa og Tyskland efter murens fald. I 1998-99 er det øst-vest forholdet, og der udsendes et temanummer om Europa.

8. Internationalt og solidaritet med frihedsbevægelser (1945-2019) DSU har haft 3 generalsekretærer for International Union of Socialist Youth (IUSY) efter krigen: Per Hækkerup (1946-51), Jan Hækkerup (1966-68) og Ove Fich (1977-80). Jan’s periode blev afkortet, da det blev afsløret, at IUSY havde været delvist finansieret af CIA-penge36. IUSY havde herefter en krise, og DSU satte sit medlemskab i bero i nogle år. IUSY-kongressen har været afholdt flere gange i Danmark. I København i 1954, på Esbjerg Højskole i 1983 og på Metalskolen i 200637. Der var IUSY-festival på Bellahøj i København i 1947, som omtalt i afsnit 5. IUSY festivallerne har normalt været afholdt hvert andet år, hvor DSU’ere i varierende antal har deltaget.38 Generelt har det haft stor betydning for DSU at kunne bidrage og udvikle sig i IUSY. Politisk og økonomisk støtte til andre lande og solidaritetsarbejde har gennem alle årene været omtalt i bladene. Nedenstående liste giver et billede af omtale efter 1970:

36 Artikler fra SOC 1970 nr. 1 ”IUSY splittet og ny generalsekretær - af Per Bo 37 Artikel fra DSU’eren 2006 nr.1 ”IUSY-kongres i Danmark” af Kristian Serge Skov-Larsen 38 Annonce i DSU’eren 2006 nr. 1 - Få en oplevelse for livet på IUSY-festival”

VI MALEDE DANMARK RØDT

1973, nr. 3 1974, nr. 1 1975, nr. 5 1981, nr. 2 1981, nr. 8 1983, nr. 6 1984, nr. 2 1984, nr. 3 1985, nr. 4 1985, nr. 7 1986, nr. 2 1986, nr. 4 1986, nr. 4 1986, nr. 5 1987, nr. 4 1989, nr. 4 1989, nr. 8 1989, nr. 8 1991, nr. 1 1991, nr. 6 1993, nr. 1 1998, nr. 4 2000, nr. 1 2001, nr. 7 2008, nr. 2 2008, nr. 2a 2012, nr. 4 2013, nr. 1 2013, nr. 4 2014, nr. 4 2015, nr. 1 2017, nr. 1 2017, nr. 2 2018, nr. 3

Støt giro 1616 - Vietnam Støtte til Chile Støt Angolas folk. Støt MPLA El Salvador Læserbreve - medicin til Polen Chile Nicaragua Støt kampen mod regimet i Uruguay Nicaragua mangler din støtte Vi støtter ANC Her bestemmer vi - om Sydafrika Ny højre lobby imod Sydafrikanske sanktioner Døden lurer i bjergene - Nicaragua Derfor støtter DSU Nicaragua En tilfældig aktivists hændelige død - ANC International solidaritet - mere end tom snak – SWAPO (Nambia) Namibia i frihed Den glemte krig – Eritrea Syd i nord, Mozambique Syd i nord – solidaritets projekt Der er krig i Europa – Jugoslavien Fra Borgerkrig til samfund – Eritrea DSU uddanner unge afrikanske ledere (med billeder) af Mette Frederiksen Der er brug for mere solidaritet DSU starter projekt i Filippinerne DSU’s Hvideruslandsprojekt Unge aktivister i politisk eksil på Burmas grænse Når internationalt samarbejde gør en forskel - Fillippinerne Bliv projektkoordinator for DSU i Palæstina Alexanders klumme: Mens vi venter på næste Gaza-krig Fri kultur, stiftet i 2007 af FF: mere demokrati i Hviderusland DSU i Filippinerne DSU internationalt: Honduras Til kamp for demokrati og fred på Filippinerne

Et konkret eksempel fra ovenstående liste er artiklen om ”Støtten til MPLA i Angola” fra 1975, hvor der blev brugt 2 sider til at sætte læserne ind i situationen.39 Støtten til ANC’s kamp i Sydafrika kan findes i DSU’s blade lige fra 50’erne. Perioden med apartheid i 80’erne krævede ekstra opmærksomhed, og der blev opfordret til sanktioner og boykot af varer fra Sydafrika, som det fremgår af viste klip fra plakat i SOC 1985, nr. 7. Derfor var glæden stor, da presset gav gevinst, og styret blev ændret, som vicepræsident i IUSY Martin Rossen skrev om i 1999.40

39 Dobbelt side i SOC nr. 5, 1975 ”Støt Angolas folk, støt MPLA” af Jørgen Hammer 40 Artikel i DSU’eren 1999 nr. 7 ”En Sydafrikansk drøm, der bliver til virkelighed” af Martin Rossen

VI MALEDE DANMARK RØDT

Gennem 80’erne var der mange konflikter i Mellem- og Sydamerika, som fik støtte. Der kom også en del flygtninge fra disse lande, som DSU’ere i Lejre syntes, at man skulle hjælpe frem for dem, der flygtede fra Vietnam – begrundelsen kan læses i DSU’eren i 1982.41 DSU’s generelle holdning til internationalt arbejder er godt udtrykt i Mette Frederiksens artikel fra 1997 om globalisering, hvor hun skriver: ”Mange positive ord klinger ved berøring af emnet (globalisering): Åbenhed og indsigt, demokrati og udfordringer. For aldrig har verden været så lille som nu, og aldrig har mulighederne for at få indflydelse på andre end blot danskernes liv været så store som nu. Ved samme lejlighed er det imidlertid umuligt ikke at høre klangen af diverse negative ord og realiteter. For trods de mange muligheder er det oplagt at bruge et par timers sommerfilosoferen over, hvilken konsekvenser globaliseringen indtil nu har medført.”42 I 2006 gøres der status over DSU’s internationale arbejde i et interview med Peter Strauss Jørgensen, der var formand for internationalt udvalg. Her udtaler han: ”Debatten om international politik sker ofte på et højt niveau med mange fremmedord. Og desværre også alt for mange pæne skåltaler fyldt med varm luft…. I DSU kan vi sagtens være med på de svære og abstrakte diskussioner. Men det er meget vigtigt, at vi også gør mere end det. I DSU har man mulighed for selv at deltage og gøre en forskel gennem vores mange internationale udviklingsprojekter og samarbejdsrelationer. Det er det konkrete arbejde, som gør tingene nærværende.”43 Samme artikel beskriver DSU-projekter i Østeuropa, Eritrea og Bolivia. I 2007 starter DSU et projekt på Filippinerne for at fremme en demokratisk udvikling. Det sker i samarbejde med søsterorganisationen i IUSY, og der søges om støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd.44

41 Artikel i DSU’eren 1982, nr. 5 ”Hvilke flygtninge støtter Danmark” af DSU-Lejre 42 Artikel i DSU’eren 1997 nr. 6 ”Den nye verden” af Mette Frederiksen 43 Artikel i DSU’eren 2006, nr. 1 ”DSU gør en forskel i verden” af Rune Lyngvig - 2 sider 44 Artikel i DSU’eren 2008, nr. 2 ”DSU starter projekt i Filippinerne” af Lea Wermelin

VI MALEDE DANMARK RØDT

MOD Fællesmarkedet og FOR Unionen (1970-1990)

Fra 1970 rettedes opmærksomheden mod medlemskab af EEC, som på dansk blev til det Europæiske Fællesmarked. Den internationale solidaritet skulle ikke ødelægges af en klub for rige lande og et kapitalistisk marked. Med støtte fra nogle socialdemokratiske folketingsmedlemmer førte man en målbevidst kampagne med mange argumenter mod EF. Den viste tegning af Claus Deleuran giver et indtryk af DSU’s holdning bedre end ord. Tegningen er knyttet til en artikel af Per Bo.45 Parolen på forsiden af SOC 1972, nr. 1 var: ”Bliv væk fra vores kvarter, Nej til EF - a til Norden, USA ønsker jer i EF, EF en ny stormagt?” SOC bærer derfor, gennem hele året op til folkeafstemningen i oktober 1972, meget præg af EF. Der benyttes reklamer og meget sigende forsider – det giver modstanden vind i sejlene. Derfor er skuffelsen desto større efter afstemningsresultatets helt forkerte udfald, iflg. DSU’s opfattelse. DSU fastholder modstanden mod EF gennem 1970’erne og 1980’erne, som en artikel med formanden for internationalt udvalg beskriver det i 1983. 46 DSU var også sammen med Svend Auken mod EF-pakken ved folkeafstemningen i 1986.47 I slutningen af 80’erne sker der et holdningsskift i DSU. Der diskuteres meget på kongressen i 1988, og der tales om Sorteper (også i Rødt og Rimeligt), som ifølge formand Jens Christiansen skal forstås på den måde: ”at der ikke er realistiske argumenter mod EU, fordi vi nu er fuldt integreret i EU.”48 I forbindelse med EU-parlamentsvalget i 1989 skriver Anette Berentzen: ”Selv om vores endelige mål er dansk udmeldelse af EF, fordi EF er en kapitalistisk handelsorganisation, der hviler på et superliberalistisk grundlag, kan vi ikke blot vende ryggen til udviklingen. Det er vores ansvar at tæmme de frie markedskræfter, at få dem til at tilpasse sig menneskelige behov. Hvis vi overlader banen til de borgerlige, støtter vi indirekte liberalismens fremmarch.”49 På kongressen i 1990 vedtager DSU efter atten års modstand at være for EF-samarbejdet. Men kongresvedtagelsen går videre: ”DSU accepterer også den økonomiske og monetære union. Det er et godt skridt, vi har taget. Nu kan vi for alvor begynde at tale om, hvad vi kan bruge EF til, siger DSU’s nye formand, Anette Berentzen Men DSU’s accept af en økonomisk og monetær union er ikke betingelsesløs. DSU kræver nemlig, at Delors-rapportens forslag om, at EF’s pengepolitik skal føres af et råd bestående af landenes nationalbankdirektører, 45 Artikel i SOC 1970 nr. 8 ”Socialdemokratiet og EEC – er det blind forelskelse?” af Per Bo – uden henv. 46 Artikel i SOC 1983 nr. 5 ”Vi har ikke brug for EF” af Michael Harsvik 47 Artikel i SOC, 1986 nr. 1 ”Nix Schlütter” af Klaus Lorenzen, redaktør 48 Artikel i Rødt & Rimeligt 1988, nr. 4 ”DSU, EF og Sorteper!” af Jens Christiansen, formand 49 Artikel i Rødt & Rimeligt 1989 ”DSU og EF ” politisk baggrund - af Anette Berentzen

VI MALEDE DANMARK RØDT

ikke danner grundlag for unionen.”50 Lidt paradoksalt ændrede DSU holdning til EU nogle år før afstemningen omkring Maastricht-traktaten i 1992, og bliver tilhænger. Dermed led DSU i 92 nederlag ved tredie EF/EU afstemning i træk.

10. Ideologisk periode – dobbeltstrategi (1972-82) I denne periode udmærker DSU sig ved af føre en mere indirekte ideologisk virksomhed. I 1972 blev der vedtaget et politisk manifest, og i 1976 blev der tilføjet et afsnit om DSU’s placering i arbejderbevægelsen. Men denne formulerede ideologiske platform kunne nemt forblive på det teoretiske plan. Derfor suppleres med en dobbeltstrategi - at gå på to ben som det hedder i dag. Det er DSU’s opgave dels at påvirke ungdommen, men også at holde Socialdemokratiet fast på principperne i arbejdet for den demokratiske socialisme. Der var fokus på, hvorledes det kapitalistiske samfund fungerede, og hvad der kunne ændres. Et andet eksempel er lederen efter katastrofevalget i 1973: ”Gennem de reformer Socialdemokratiet de sidste 50 år har gennemført, har det danske samfund udviklet sig med stadig større velfærd. Det væsentligste middel, der har været benyttet, er den offentlige sektor som en omfordelingscentral af goder. Dette er sket, uden at der er foretaget afgørende indgreb i selve samfundets økonomiske fundament. Vi står derfor i en situation i dag, hvor vi har et liberalistisk samfundssystem med en meget omfattende offentlig sektor. Dette er i sig selv et paradoks og kan ikke undgå at medføre konflikter, som giver grobund for Glistrupismen.”51 Det betød mange aktiviteter omkring Økonomisk demokrati (ØD) og valgkampskampagner, hvor SOC mere aktivt blev brugt til at videreformidle DSU’s politik. Der var desuden flere kritiske artikler om partiets arbejde i Folketinget - som følge af den formulerede dobbeltstrategi. Modstand mod SV-regeringen 1978-79 gav grundlag for både kritiske og satiriske artikler og ledere, som det kan ses på forsiden af SOC 1978, nr. 5, hvor der vises en gammel Socialdemokratisk valgplakat med tilføjelsen ”BØNDER”. Det var ikke den rigtige vej til socialismen at indgå samarbejde med bønderne (partiet Venstre). Det kom bag på Anker Jørgensen, at der var så stor modstand mod SV-samarbejdet, at det gav meget intern kritik.52 DSU’s intentioner om at holde Socialdemokratiet fast på at arbejde for en demokratisk socialisme lykkedes således på en defensiv måde. Op til kongressen i 1982 gav amtsformanden i Sønderjylland en opsang til hele arbejderbevægelsen og skriver: ”Socialdemokratiet har igennem regeringsansvaret administreret det 50 Artikel i DSU’eren 1990, nr. 5 ”DSU – Ja til EF” af Sten Kristensen 51 Leder i SOC 1974, nr. 1 ”Læren af valget”af DSU’s Forretningsudvalg 52 Udsnit af artikel i SOC 1978, nr. 6 ”Ærlige Anker” af red.

VI MALEDE DANMARK RØDT

Tegning til artikel om ”En velsmurt kapitalmaskine” fra SOC nr. 6, 1978, af Lis Heidemann, som beskriver uligheden i långivning i den Danske Bank af en ansat ferievikar i banken.

kapitalistiske samfunds krise. Den socialdemokratiske regeringspolitik har været bygget på at vedligeholde produktionsapparatet i så god stand som muligt under de givne vilkår. Visionerne, den reformistiske strategi, har ikke præget regeringens politik, og det har medført den nuværende krise Krisepolitikken har medført den faretruende udvikling, at vor bevægelse er blevet en revisionistisk bevægelse i stedet. Her mener jeg, at DSU ikke har formået at fastholde Socialdemokratiet og vel også fagbevægelsen på den reformistiske og socialistiske vej.”53 Der sker samtidigt en organisatorisk afklaring i perioden. Frit Forum, studenterorganisationen blev efter en overgangsperiode på 2 år en integreret del af DSU i 1975. Det faglige arbejde gennemgik en grundlæggende strukturændring, efter at kommunisterne havde overtaget Faglig Ungdom og LLO (mere herom i selvstændigt afsnit). Der var opstået en mindre konflikt med Dansk Ungdoms Fællesråd i 1969, DSU meldte sig ud og kritiserede efterfølgende DUF’s behandling af de faglige organisationsforhold. DSU blev genindmeldt i 1975, og har siden leveret flere formænd og generalsekretærer til DUF, som fungerer i en balance mellem spejderbevægelsen, partiernes ungdomsorganisationer og andre interesseorganisationer med unge medlemmer.

53 Artikel fra SOC 1982, nr. 3 ”For en socialistisk fremtid” af Steen V. Petersen – 2 sider

VI MALEDE DANMARK RØDT

Analyse B: artikler med ideologisk teori og kapitalmagt

Figuren viser, hvor stor en procentdel af bladenes artikler der, i perioden 1970 til 2019, omhandler ideologi (blå kurve) og kapitalmagt (rød kurve). Kurven indeholder desuden en stiplet kurve, som viser det gennemsnitlige antal ideologiske artikler for bladene: SOC (9,2% i 1970-83), Rødt & Rimeligt (3,2% i 1984-1989) og DSU’eren (6,9% i 1990-2019). Ideologi er et vigtigt aspekt i det meste af DSU’s politiske liv, men med varierende styrke som det ses af figuren. Som tidligere nævnt var der en ideologisk periode i 1920’erne efter bruddet med kommunisterne, hvor man ønskede at præcisere DSU’s socialistisk reformistiske linje. Tilsvarende ses i perioden 1972-78 efter ungdomsoprøret, hvor ideologi fyldte meget på universiteterne, et behov for at markere, hvilken socialisme DSU stod for - lidt i modsætning til Socialdemokratiet og resten af venstrefløjen. Den tredje ideologiske periode er en slags modreaktion på perioden i 70’erne. Her mente DSU, at staten havde for stor indflydelse, og at det offentlige var ineffektivt. Den tredje periodes holdninger fremgår desuden ved at se på ’kapitalmagt’ kurven, som er omtale af store virksomheders indflydelse og ØD som modspil. Det var ideologisk vigtigt i 70’erne, men ikke for DSU i 90’erne. Interessant er det desuden, at ideologien ligger i dvale i 00’erne, men vender tilbage igen fra 2008 under den seneste økonomiske krise, og kapitalmagt får flere artikler efter 2015.

VI MALEDE DANMARK RØDT

11. Ungdomsarbejdsløshed (1973-92) Energikrisen gav stigende ungdomsarbejdsløshed, som fortsatte op gennem 1980’erne. DSU prøver at afhjælpe forholdene for de unge og give dem bedre vilkår og økonomi. Det sker gennem oprettelsen af Arbejderbevægelsens Ungdomsbeskæftigelsesudvalg i 1980 med en sekretær ansat i DSU. I 1981 udkom et temanummer, hvor der står: ”300.000 arbejdsløse er ikke en fiktion, men måske morgendagens realitet. Det er samtidigt dommen over en fejlslagen økonomisk politik. Alle taler om, at arbejdsløsheden og i særdeleshed ungdomsarbejdsløsheden er vores største problem, men kun få går skridtet videre og gør noget gennem at skaffe arbejdspladser.”54 55 Tidens løsning var beskæftigelsesprojekter, som kommunerne stod for – ikke altid med held.56 De unges situation kan sammenlignes med 1930’erne. Heldigvis var velstanden i samfundet generelt steget, så de unge ikke sultede, men psykisk nedbrydning og håbløshed var den samme som dengang. Problemerne startede under Anker Jørgensen (der opgav regeringsmagten pga. den økonomiske situation i 1982), men det blev rigtig slemt under Schlütter i resten af 1980’erne. DSU rettede skytset mod Bertel Haarder, der er undervisningsminister (1982-1993).57 I 1985 foreslås i SOC at den bedste løsning på de 75.000 unge arbejdsløse nok er nedfrysning.58 Der er en enkelt artikel, som peger på, at problemet også er fagbevægelsens, der mest varetager interessen for dem, som er i arbejde.59 Situationen med omkring 20 % arbejdsløse unge gav også problemer i det sociale system – mange hang fast i enten dagpenge eller kontant hjælp. Noget skulle der gøres for at forhindre en sortering for livet. ”Dansk råstof” var et såkaldt revalideringsprojekt, der skulle sætter unge ledige i gang igen. De blev interviewet i 1990, og projektlederen udtalte, at det direkte er en forbrydelse, at Danmark har så mange arbejdsløse: ”Den opsplitning, der

54 Lederen fra SOC 1981 nr. 6, og på samme side artikel om ”Unge kvinders største pro-

blem” af mic 55 Artikel fra SOC 1982 nr. 1 ”Mads er en af de heldige” af red. – af red. 56 Artikel fra SOC 1982 nr. 1 ”Kommunen sjofler ungearbejdsløse” af mic. – 2 sider 57 Forside på SOC 1983 nr. 1 ”Bertel og Grundtvig” 58 Udsnit af Artikel fra SOC 1985 nr. 3 ”nedfrysning – Tidens løsning - af red 59 Artikel fra 1990 nr. 7 ”Arbejdsløshed er en forbrydelse” af Kim Skibsted

VI MALEDE DANMARK RØDT

sker ved, at samfundet dumper mange unge ned i den sociale affaldsspand, vil inden kort tid ramme samfundet selv.” 60 I slutningen af perioden, og efter en længere diskussion om indførelse af indslusningsløn, flyttede fokus over på de ældre ansatte, som det fremgår af tegningen (Månedens LON) i DSU’eren 1991, nr. 7.

Analyse C: Fagligt og uddannelsespolitisk stof

Figuren viser, hvor stor en procentdel af bladenes artikler, der i perioden 1970 til 2019, omhandler fagligt (rød kurve) og uddannelsespolitisk (blå kurve) stof. Det ses, at det faglige område får meget omtale fra 1974 til 1985, dels fordi der er mange fagligt aktive i DSU, men også pga. stor ungdomsarbejdsløshed, der forsætter i 90’erne. Det er derfor lidt overraskende, at Rødt & Rimeligt i 1987-89 har så lidt fagligt indhold, men det må skyldes en redaktionel prioritering. Opgøret med kommunisterne i LLO i 1973-75 giver også en del omtale (se afsnittet om kamp mod DKU’s dækorganisationer). Faglige emner i 1990-91 er desuden beskæftigelsesprojekter. Den faglige afklaring og fornyelse begyndte i 2003, og gav en stigningen især efter 2010, med et indhold om: •

Mindscope kurser, der trækker DSU’ere til Esbjerg Højskole.

60 Artikel fra DSU’eren 1992 nr. 3 ”Sortering for livet” af Jesper Olsen

VI MALEDE DANMARK RØDT

• •

Jobpatruljen, som efterspørger politisk aktive unge. Annoncer fra HK-ungdom, LO-ungdom og 3F ungdom i bladet, med aktuelle politiske kommentarer.

Til uddannelsespolitik i bladet hører omtale af vilkår for unge under uddannelse – lige fra folkeskolen til universitetet, herunder også regler for Statens Uddannelsesstøtte og krav om ændring heraf. Omtale af disse unge studerende og deres udfordringer har været forholdsvis stabil over alle årene. Uddannelsespolitisk stof er jævnt fordelt gennem alle 50 år. Hvor artikler om de studerende, som dominerede i DSU i 90’erne og 00’erne, mest er placeret i kategorien ’organisatorisk’. Omtale af interne spændinger mellem faglige og studerende medlemmer i DSU er således ikke kategoriseret under ”faglig ung” eller ”uddannelsespolitik”.

12. Kamp mod DKU’s dækorganisation (1975-89) Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU) overtager magten i forskellige Faglig Ungdom afdelinger i slutningen af 1960’erne og i hele LLO i 70’erne. DSU prøver i starten at kæmpe inden for disse faglig organisationer, men opgiver, da der bruges ureelle organisatoriske kneb. Situationen gentager sig i organisationer for elever og gymnasier (LOE og DGS) gennem 1980’erne. En forståelse af det skisma, som DSU kom i, kan tage udgangspunkt i lærlingebevægelsens arkiver på Arbejdermuseet: ”Fra 1930’erne og frem varetog Faglig Ungdom organisationerne i flere byer fagbevægelsens tværfaglige ungdomsarbejde, men med ringe kontakt på tværs af landsdele. Aktivitetsniveauet dalede igennem 1950’erne, men fra midten af 1960’erne (da ungkommunisterne går ind i organisationen), skete der et nyt opsving. Faglig Ungdom afdelingerne går sammen med lærlingeforeninger indenfor smedeforbundet, og bliver drivende kraft bag det omfattende lærlingeoprør i 1966. I 1970 dannede Faglig Ungdom organisationerne og flere af forbundenes lærlingeforeninger Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation (LLO). Fra 1970’erne til midten af 1980’erne var Faglig Ungdom og LLO den drivende kraft i et utal af demonstrationer og aktionsuger for højere lærlingelønninger, flere boliger til unge og bedre uddannelsesforhold. Især kendt var lærlingebevægelsens symbol ”Røde Wilfred”, der blev opfundet til LLO’s aktionsuge i 1973.” DSU har en helt anderledes opfattelse af situationen, som beskrives af Poul Vinholt, delegeret på LLO-kongres i 197461 og i ”en indgående drøftelse” på et DSU hovedbestyrelsesmøde i 1975. 62 I naturlig forlængelse af de to artikler og forskellige sammenstød med kommunister i Faglig Ungdom lokalt, blev der i 1976 på DSU’s kongres vedtaget følgende udtalelse: ”Det tværpolitiske ungdomsarbejde er blevet mishandlet af LLO på det groveste. Dels ved at LLO har bekriget fagbevægelsen ved at underkende den samlede arbejderbevægelses idégrundlag og de demokratiske samarbejdsformer. Endvidere ved at betragte sig som en politisk medlemsorganisation fremfor en interesseorganisation for fagbevægelsens 175.000 unge. LLO 61 Artikel fra SOC 1974 nr. 2 ”Aktionsensidighed – vejen til fallit” af Poul Vinholt 62 Artikel fra SOC 1975 nr. 2 ”Derfor nej til LLO” af red.

VI MALEDE DANMARK RØDT

har derved udviklet sig til en kommunistisk dækorganisation. Det har bevirket, at LLO har skræmt de faglige unge og at fagforbundene flygter fra LO ved at HK, Metal og Snedker-Tømrerne har meldt sig ud. DSU opfordrer andre forbund, herunder SiD, til at gøre det samme.” Blandt gymnasieelever opstod efterhånden samme konflikt mellem DKU og DSU. Efter diverse konflikter på DGS-landsmøde i 1980 var konklusionen: ”Det betyder langt fra, at DSU ikke længere anerkender DGS som gymnasieelevernes interesseorganisation: tværtimod. DSU mener stadigt, at det er gennem DGS, at gymnasieeleverne skal forbedre deres vilkår, ... Men samtidigt mener vi, at DGS i lang tid har kørt en forkert linie. Det vil vi nu arbejde for at ændre. Dette arbejde skal foregå i DGS grundsten, elevrådene. Som DSU’er skal man satse på at få et amtsligt samarbejde op at stå, da det er gennem et sådant, at vi har mulighed for at ændre DSG’s nuværende kurs.” 63 Problemerne med DGS fortsatte alligevel som omtalt i En tern 1987 ”DKP ødelægger DGS!”, hvor DGS nærmest har udgivet valgavis for DKP med glorificerende udtalelser om de to kommunistiske lande Sovjet og Cuba - en avis der blev sendt til alle landet gymnasier. Fælleselevrådet i Ribe amt klager over DGS-ledelsen, man kan ikke kalde sig tværpolitisk, og så deltage aktivt i valgkamp.64 Det bliver mere indviklet i organisationen for skoleelever LOE, hvor DKU siden 1976 har siddet på formandsposten, men ikke uden problemer. DSU organiserer sig i 1984 sammen med andre utilfredse i en fraktion BASIS, og ud fra et jysk oprør stiller de en række ændringsforslag til LOE’s delegeretmøde, men det nægter LOE’s sekretariat i først omgang at udsende. Det videre forløb kan læses i artikel af redaktionen af En tern .65

63 Artikel fra SOC 1980 nr.2 ”DSU trækker sig ud af DGS-ledelsen” af Susanne Kristensen –

2 sider 64 Artikel fra En tern 1987 nr. 4 ”DKP profil ødelægger DGS” af red. 65 Artikel fra SOC 1984 nr. 4 ”Kaos Kamper” af red. 26

VI MALEDE DANMARK RØDT

Kommunisternes udemokratiske fastholden af magten i LOE fortsætter i 1985, som beskrevet i artikel fra den ekstraordinære generalforsamling i LOE.66 Til sidst opgiver BASIS-fraktionen at arbejde i LOE, selv om de har et flertal blandt de delegerede. DEO (Danmarks Elev Organisation) bliver dannet. Historien med de besværlige kommunister slutter meget naturligt i 1990 efter murens fald, hvor LOE nedlægger sig selv: ”Landsorganisationen af elever nedlægger sig selv og går ind i DEO. Det er det overraskende resultat af et samarbejdskursus mellem de to organisationer, som blev afholdt i København i begyndelsen af september. Beslutningen betyder, at landets folkeskoleelever nu i realiteten igen er samlet i én elevbevægelse.”67

13. Anden kulturperiode – ungdomsblad, musik og film (1981-89) Begrundelsen for at kalde 80’erne for en kulturperiode i DSU er, at der var stor opmærksomhed på tidens kulturformidlere: TV, radio, bøger, musikoplevelser og grammofonplader. Bladet blev også diskuteret indgående, og formål/layout blev ændret flere gange i perioden. Navnet ændres fra SOC til Rødt & Rimeligt, og 4 år senere til DSU’eren. I slutningen af 1970’erne, medens den ideologiske periode klingede ud, opstod ideen om, at SOC skulle være et ungdomsblad, så DSU’s politik og meninger kom ud til en bredere kreds af ungdommen. Efter kongressen i 1980, hvor bladet blev diskuteret, fik ideen ben at gå på. Pjecer i tre farver er fint, men det hjælper ikke meget, hvis det kun ses af de frelste DSU’ere. ”Et nyt socialistisk ungdomsblad kan konkurrere med de underlødige ungdomsblade Fremad (DKU’s blad), Ung RAP, Vi unge, osv.” 68 Det nye ungdomsblad var i A4-format, og havde en anderledes prioritering af stoffet, med film-69 og flere boganmeldelser, omtale af lokalfjernsyn70 og nye musikplader.71 DSU var i samme periode med til at starte det første kooperative pladeselskab ’Rosen’.72 Konstruktionen omkring ungdomsbladet krævede dog ekstra økonomiske midler - 200.000 kr.73 66 2 artikel fra SOC 1985 nr. 3 ”LOE blæste omkuld” og ”Et frisk pust i den skoledag – DEO”

af red. – 2 sider 67 Artikel fra DSU’eren 1990 nr. 8 ”LOE nedlægger sig selv” af Sten Kristensen og Flemming Ø. Hansen 68 Artiklen i SOC 1980 nr. 4 ”SOC’s fremtid” af John Bødker 69 Artikel SOC 1981 nr. 3 ”Den blå lagune”, hvor der dårlige film fik nogle ord med på vejen, af Will/Karen 70 Artikel SOC 1981 nr. 8 ”lav selv radio og TV”, som ny lovgivning havde givet mulighed for, af nkn 71 Artikel S OC 1981 nr. 4 ”Oscar Hansen i swing-rytmer” hvor gode plader blev rost, af Niels-Erik Mortensen 72 Artikel SOC nr. 3 1981 ”Første kooperative pladeselskab - ROSEN” af Michael Harsvig 73 Bagside SOC 1981 nr. 3 ”Kære læser” hvor der efterlyses fødselshjælper til det nye blad,

af red. VI MALEDE DANMARK RØDT

I løbet af 1982 blev redaktionen fornyet, og et endnu mere kommercielt ungdomsblad skulle produceres: ”Bladet skulle distribueres gennem kiosker, og DSU’s medlemmer skulle abonnere for at få bladet. Samtidigt skulle DSU’s interne blad DSU-NYT distribueres som medlemsblad. Redaktionens holdning var, at bladet først og fremmest var politisk information til unge i og udenfor DSU, der ikke havde den tætte kontakt til DSU’s organisationsapparat, men som i stedet kunne blive politisk skolet, og forhåbentlig aktive, ved at læse bladet.” (SOC 1982 nr. 7) Dette forslag faldt i DSU’s hovedbestyrelse med stemmerne 22 – 17.74 Ungdomsbladet SOC i A4-format75 stoppede i 1983, nr. 2. Men ambitionen om større kontakt til alle unge via et ”SOC Arbejderbevægelsens ungdomsblad” forsvandt ikke, før bladet tog navneforandring i sommeren 1986, hvor Mogens Jensen var blevet redaktør. Det omtalte interne blad havde da allerede været udsendt i 3 år under navnet ”En tern” (som indgår i artikel-analysen sammen med de andre DSU blade).76 Situationen med de forskellige blade i DSU gav dog grundlag for et indlæg om, at det var et upassende ”informations- og debat-system, der koster så mange penge.”77 Holdningen til reklamer i fjernsynet var også klar, det var der ingen grund til.78 DSU’s indstilling til, om der skulle være flere kanaler på TV, var lige så klar, det var fint, at DR havde monopol.79 Planerne om en Storebælt forbindelse fik også nogle kommentarer med på vejen – ”den kan ikke køre rundt økonomisk” og ”Gad vide om de fleste ikke syntes, at sejlturen er en dejlig adspredelse i rejsen.”80

74 Artiklen der beskriver situationen i SOC 1982 nr. 7 ”22-17” af Henrik Sørensen og Michael Harsvig - 2 sider 75 Eksempel på kulturside i SOC 1983 nr. 1 ”Lyd-prøve” af forskellige forfattere 76 Artikel i En tern fra 1983 nr. 3 ”Debat på kryds og tværs for den sure galde og den glade oplevelse” af Kirsten Jensen, som var redaktør på En tern 77 Udsnit af artikel SOC 1983 nr. 5 ”Et kompromitterende kompromis” af Niels Henrik Sigsgaard 78 Artikel i SOC 1983 nr. 2 ”Vi må ikke kapitulere” Birte Weiss i kampen mod TV-reklamer, af Palle Smed 79 Artikel i SOC 1984 nr. 1 ”Mere TV betyder ulighed” af John Bødker 80 Artikel i SOC 1983, nr. 2 ”Storebæltsfusk” af John Bødker

VI MALEDE DANMARK RØDT

Denne anden kulturperiode gav et afgørende fremstød i DSU’s plakatkunst. Anker som James Bond plakaten bliver en stor succes i valgkampen 1987. Den kommercielle udnyttelse af julen blev også fastslået: ”Julen er jo i sin grundholdning dybt kapitalistisk, hvorfor det er enhver DSU’ers fornemmeste pligt at sabotere det udtryk for senkapitalistisk forbrugsræs.”81 Ved slutningen af den anden kulturperiode får bladet i 1988 en ny redaktion med Henrik Sass Larsen som redaktør. Det gav nogle enkelte negative kommentarer.82 Heriblandt Christel Schaldemose som mente, at bladet er ”udarbejdet af kulturudvalget” og mangler politisk debat. De forskellige forsøg på fornyelse af målgruppen slutter med følgende tekst i beretningen til DSU’s 1990-kongres: ”Den bærende ide i Rødt & Rimeligt var, at bladet skulle være et åbent og udadvendt magasin, der kunne tiltrække andre læsere end DSU’ere. Virkeligheden har imidlertid vist, at det har været umuligt. Dels fordi bladet rent faktisk kun blev læst af DSU’ere, dels fordi det ressourcemæssigt har været umuligt for DSU at lave et decideret ungdomsmagasin. Det har vi taget den fulde konsekvens af. Bladet er omlagt til udelukkende at være et medlemsblad for DSU. Den overordnede målsætning har været: - At styrke den interne debat, - At styrke den politiske debat i DSU. For at opfylde dette mål er det besluttet, at bladet skal udkomme ti gange om året. Økonomien i projektet er søgt sikret ved at neddrosle udgifterne til farve, layout, trykning, m.v.”

81 Artikel i Rødt & Rimeligt 1987 nr. 5 ”Terrorisme” - usikker hver ironisk det er ment, af

red 82 Debatindlæg i Rødt & Rimeligt 1988 nr. 5 ”Er det Rødt & rimeligt” af Christel Schalde-

mose VI MALEDE DANMARK RØDT

Analyse D: Artikler med kultur og personligt udgangspunkt

Figuren viser, hvor stor en procentdel af bladenes artikler der, i perioden 1970 til 2019, omhandler ”Kultur” (blå kurve) og ”Personligt” stof (grøn kurve). Som hjælp til at vise den overordnede udvikling er der på figuren tilføjet en rød stiplet kurve, hvor de tre forskellige navne på medlemsbladet genspejler sig i kultur-kategorien. SOC indeholder 9,8 % kulturstof, Rødt & Rimeligt 14,1 %, og DSU’eren har 7,7 % i gennemsnit i alle 30 år, dog med store udsving fra år til år. De store positive udsving i kategorien ’Kultur’ skyldes blandt andet: • • • •

At der er kulturtema i 1972 (socialistisk kulturpolitik). DSU’s anden kulturperiode, hvor det mest er omtale af musik, film og bøger som ungdommen interesserer sig for. Men også kultur-happenings i det offentlige rum (bl.a. i valgkampe) og på DSU’s kurser internt. Et tema i 1996 om ”kultur og politik” og i 1997 om kulturpolitik. Et tema i 2018 om at Dansk Folkeparti vil slagte Danmarks Radio.

Kategorien ’Personligt’ omhandler: artikler om enkelte personer eller mindre grupper. Denne type artikler ses ofte i kulturperioden i 80’erne (omtale fx af kulturpersonligheder) og mere generelt som indgangsvinkel for flere artikler/interviews efter år 2000, hvor trend’en er mere individualisering.

VI MALEDE DANMARK RØDT

14. Tips tilskud og økonomiske vilkår generelt (1970-99) DSU blev indtil starten af 70’erne delvist finansieret via eget lotteri. Forbundskontoret havde et årligt landslotteri, hvor afdelinger solgte lodsedler med pæne præmier. Hovedpræmien var en bil, og der var altid stor spænding på forbundskontoret, om det vindende lod blev indløst. Det gav nemlig betydeligt større overskud for hele landslotteriet, hvis bilen ikke blev vundet af nogen. Mange DSU-afdelinger og amter havde deres egne bankospil og udførte et stort arbejde i organiseringen af disse spil, som ofte foregik i de DSU-byggede hytter fra 30’erne. Både landslotteriet og bankospil trak på DSU’ernes aktive tid i organisationen, og der var tit også nogle specielle typer, der godt kunne lide den slags frivilligt arbejde, der skaffede økonomi til det politiske arbejde. Men ungdomsoprøret gav et holdningsskift, og flere syntes, at det var spild af tid, som gik fra den politiske agitation. Det gjorde, at ledelsen i DSU arbejdede på at skabe et mere stabilt økonomisk grundlag, hvorfor der gennem 60’erne og specielt i starten af 70’erne var et krav om, at DSU skulle have del i det ’offentlige lotteri’ – tipsmidlerne. Efter et stort pres på Socialdemokratiet blev det i 1976 besluttet at give politiske ungdomsorganisationer andel i tipsmidlerne. Argumentationen var, at der var øget omsætning ved tipning, og at det ikke kun skulle tildeles idræt og upolitisk fritidsarbejde. I næstformandens (datidens forbundssekretær) argumentation for tilskuddet, blev det fremhævet, at der i 50’erne og 60’erne var en ureel konkurrence, hvor upolitisk fritidsvirksomhed fik offentlige tilskud, hvorimod DSU måtte egenfinansiere sine aktiviteter med det resultat, at DSU’s medlemstal faldt betydeligt. 83 Vedtagelsen af den nye tipslov var dog ikke uden problemer, da arbejderbevægelsens egen avis Aktuelt via artikler af en kendt sportsskribent (Knud Jespersen) modsatte sig, at idébestemt ungdomsarbejde skulle ligestilles med idrætten.84 Tipstjenestens opfindsomhed gjorde, at der i de følgende år kom stadigt flere penge ind. Samtidigt med dette besad de politiske ungdomsorganisationer en anden opfindsomhed til at få et stigende medlemstal, hvor det ikke direkte var gennemsigtigt, hvordan det skete. DSU have således fra 1977 til 1989 en fremgang i medlemstal fra 12.564 til 18.389, som det fremgår af det viste klip fra DSU-kongresberetning 1990. I den sammenhæng var det heller ikke uvæsentligt, at antallet af kongresdelegerede blev tildelt efter de medlemstal, som afdelingerne selv meldte ind. DSU indførte i slutningen af 80’erne et IT-system til at holde styr på medlemmerne. Det gav et bedre grundlag for at vide, hvem medlemmerne var. Alligevel skete katastrofen i 1991, efter at Dansk Ungdoms Fællesråd strammede reglerne og lavede en stikprøveundersøgelse.85 DSU kunne desværre ikke dokumentere eksi83 Artikel i SOC 1975 nr. 5 ”Øget støtte til foreningerne!” af Birger R. Kristensen, næstformand 84 Leder i SOC 1976 nr. 3 Leder af DSU’s forretningsudvalg 85 Artikel i DSU’eren 1992 nr. 1 ”Tips-sagen” af DSU’s forretningsudvalg

VI MALEDE DANMARK RØDT

stensen af alle afdelinger med mere end 10 medlemmer, som var grænsen for tilskud, og trak derfor ansøgningen om midler i 1991-92. Det betød et tab på 2,3 mio. kr., og 12 medarbejdere blev fyret. Senere i en jubilæumsartikel i DSU’eren i 2010, nr. 1 udtalte daværende formand Anette Berentzen: ”Og det var ikke kun Socialdemokratiets formandskamp, der tog på kræfterne i DSU. Den såkaldte tipsskandale, hvor det blev afsløret, at flere af de ungdomspolitiske partier snød med deres medlemstal for at få flere tilskudsmidler, ramte også DSU. Efter en længere retssag blev DSU dog frifundet, men det ændrede ikke ved, at hele forløbet var ”DSU’s største eksistenskrise’. Det var en hård tid.” En udførlig beskrivelse af forløbet af tipssagen for DSU i efteråret 1991 blev bragt i DSU’eren i starten af 1992.86 Fagbevægelsen trådte til med tilskud og løste delvist den økonomiske krise, men organisatorisk gav det forskellige reaktioner, som det fremgår af artiklen ”DSU en død sild”, hvor DSU-Roskilde spurgte om: ”DSU er ved at blive en kampagneorganisation, hvor den ene kampagne efter den anden løber af stablen, men hvor debatten – den vigtigste at alle politiske processer – udebliver.”87 Skiftende økonomiske vilkår fortsatte i DSU, og faldende indtægter fra 1998 betyder, at forbundssekretæren må forklare situationens alvor - som mange af hans forgængere også gennem årene har gjort i DSU’s forskellige blade.88

15. Social bevidst – DSU-identitet, ligestilling og integration (1982-2001) Efter perioder med teoretisk afklaring, prioritering af kulturelle aktiviteter og midt i en arbejdsløshedstid er det meget naturligt, at DSU bliver mere socialt bevidst - alle skal have lige muligheder i samfundet: kvinder, indvandrere, flygtninge og mennesker, der har det hårdt i samfundet. Som det fremgår af artikel-analysen, er der mere bladstof om ’sundhed og social’ i denne perioden – det betyder især artikler om flygtninge, den stigende racisme og fremmedhad i Danmark. På forsiden af ungdomsbladet SOC 1984, nr. 2 er der et billede af en Taxichauffør og spørgsmålet: ”Foretrækker du en dansker?”. Artiklen handler om en ’vanskelig kunde’, som var blevet et begreb i Taxiverdenen for personer, der konsekvent bad om danske chauffører. SOC havde kontaktet flere taxiselskaber, og situationen angribes lidt forskelligt. SOC har siden sin start stillet sig på ’fremmedarbejdernes’ side for, som der står i artikel i SOC 1971, nr.8 ”Så længe fremmedarbejderne ikke tilhører arbejderbevægelsen, er de et instrument i arbejdsgivernes hænder overfor de danske arbejdere. Først når arbejderbevægelsen er solidarisk med fremmedarbejderne kan dette ændres.” Senere i 1987, nr.3 sætter en artikel i Rødt & Rimeligt ord på den præcise humanistiske holdning i DSU, der er imod fremmedhad. En gruppe fra DSU’s påskekursus mener, at Socialde86 Artikel i DSU’eren 1992 nr. 1 ”Tips-sagen” af DSU’s forretningsudvalg 87 Artikel i DSU’eren 1992 nr. 9 ”DSU - en død sild?” af Trine Kristensen og Peter Aagaard 88 Artikel i DSU’eren 2001 nr. 5 ”Nye tider, nye prioriteringer” af Morten Nielsen, forbundssekretær

VI MALEDE DANMARK RØDT

mokratiet sammen med de borgerlige indfører stramninger, der er udtryk for en forkvaklet politik over for flygtninge, og som til en vis grad er menneskefjendsk og egoistisk.89

I slutningen af 90’erne har DSU’eren i hvert nummer en tegning ”Det store ulykkeshjul” af Anders Brønserud, der også står for layout af bladet og mange fantastiske forsider. Her ses Anders’s typiske streg og satire fra DSU’eren 1997, nr. 9.

I 1992-93 gennemfører DSU en kampagne og en konference mod ”Racisme og fremmedhad”, der også indeholder flere lokale arrangementer.90 I forbindelse med de lokale møder inviterer DSU-afdelinger også Den Danske Forening, og det får socialdemokratiske tillidsfolk til at kalde DSU’erne for politisk naive. DSU’s formand Henrik Sass Larsen bakker dog de lokale DSU’ere op og udsender en pressemeddelelse: ”DSU står for en positiv og velvillig indstilling overfor de fremmede i vores land. Man kan imidlertid konstatere, at utrygheden og manglen på information omkring flygtninge- og indvandrerproblematikken er stor i Danmark og medfører stigende racisme. Den eneste måde, hvorpå man kan imødegå den situation, er ved information og dialog.”91 I 2001 er holdningerne ved at ændre sig, og begrebet ’hallal-hippie’ opstod. Formand for DSU Høje Taarstrup fortæller, hvorledes han ser på situationen og de ubehagelige oplevelser, der er med nydanskere. 92 Tilsvarende søger et tidligere medlem af DSU-FU, Thomas Horn Petersen, at nuancere debatten ved at sige, at det handler om at bryde den sociale arv.93 Ligestillingssagen er også taget med i denne periode. Der har i hele DSU’s levetid været artikler om behovet for øget ligestilling, men i perioden 1982 til 1992 var der kønskvotering og lidt mere debat om sagen end tidligere og senere. Vedtagelsen på 1982 kongressen var: ”DSU’s forretningsudvalg har indstillet en kønskvotering i DSU, der skal sikre hvert køn 40% repræsentation i DSU’s forsamlinger. Hvert køn skal have ret - men ikke pligt - til at besætte 40%.”

89 Artikel i Rødt & Rimeligt 1987, nr. 3 ”Humanisme eller fremmedhad” af DSU’ere på kursus om racisme 90 Artikel i DSU’eren 1992, nr. 6 ”Til kamp mod racisme og fremmedhad” af Allan Pagh Kristensen 91 Artikel i DSU’eren 1993, nr. 2 ”Socialdemokratisk paradoks” af Brian Jacobsen 92 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 1 ”Integration - er spørgsmål om accept og opdragelse” af Kasper Kristensen 93 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 3 ”Stadig kun en løsning - bryd den sociale arv!” af Thomas Horn Petersen

VI MALEDE DANMARK RØDT

Beslutningen om kønskvotering blev opfattet som en stor sejr af de fleste kvinder, og der kom 4 kvinder ud af 9 medlemmer ind i Forretningsudvalget.94 Modsat opfattede mange mandlige DSU’ere det som et stort nederlag. I 1987 udkom en særudgave af medlemsbladet ”Kvindetema – handling giver resultat”. Det indeholdt flere tegneserier. Her er vist et udklip af den bedste.95 På kongressen i 1992 blev kønskvoteringen afskaffet igen efter stor diskussion. Efter kongressen dannes en fraktion ’Ligestilling 92’ med Lisa Schmidt som talskvinde96. Der var ikke enighed blandt kvinderne, og i næste nummer af DSU’eren blev der trykt et indlæg, som udtrykte, at det var i orden at afskaffe kønskvoteringen.97 Interessant er desuden Sophie Hæstorp Andersen’s artikel om ligestilling, hvor hun beskriver IUSY-løsningen, der er mere konsekvent, end hvad DSU på noget tidspunkt har været.98 Hvis et lands delegation ikke lever op til kønskvoteringen, er det ikke stemmeberettiget. For at afslutte denne opsummering af ligestillingsdebatten i DSU skal nævnes en interessant artikel af Maria Sibo fra år 2000. Heri beskriver hun meget præcist kvindernes situation i DSU, hvordan enkelte ambitiøse kvinder tager teten i arbejdet med ligestilling samt, hvordan debatten herefter får sin plads i organisationen for en stund og sidenhen går død - fordi disse kvinder ofte er alene.99 Efter kongressen i 1990 var der usikkerhed om mål og midler. Det opstod i forbindelse med en stigende fraktionskamp internt og en debat om, hvorledes DSU’ere omgås hinanden i respekt: ”Der var engang for meget længe siden en stærk og enig socialdemokratisk bevægelse med fælles visioner og klare mål. En af de smukkeste hed 8 timers arbejde, 8 timers fri og 8 timers hvile. Efterhånden som denne stærke bevægelse kom tættere og tættere på sine visioner, kneb det mere og mere med at finde ud af, hvad bevægelsen egentlig var 94 Artikel i SOC 1984, nr. 4 ”Sejr” af Michael Harsvig 95 Tegneserie i Rødt & Rimeligt Kvindetema, 1987 ”Den kære familie” af Lars Ole Nejstgaard 96 Artikel i DSU’eren 1992, nr. 4 ”Bevisets stilling” af Lisa Schmidt 97 Artikel i DSU’eren 1992, nr. 5 ”Kønskvotering eller ligestilling” af Merete Nygaard 98 Artikel i DSU’eren 2000, nr. 5 ”Bag enhver stor mand - af Sophie Hæstorp Andersen 99 Artikel i DSU’eren 2000, nr. 6 ”Angsten for det kollektive” af Maria Sibo

VI MALEDE DANMARK RØDT

samlet om. De fælles krav blev mere tågede, og ikke alle kunne længere finde ud af, hvad man egentlig kæmpede for. Se, det var eventyret om den socialdemokratiske bevægelse. Det er et lidt usædvanligt eventyr, fordi det også handler om det, man normalt ikke hører i eventyr - hvad sker efter at helten og heltinden - i dette tilfælde Socialdemokratiet og velfærdsstaten - har fået hinanden. At de ikke levede lykkeligt til deres dagens ende uden en vis gensidig opdragelse er vist allerede nu klart. Hvis man i dag vil tiltrække folk til politisk arbejde, må man sikre retten til uenighed og muligheden for dialog. Vi må lære at betragte uenigheden som en styrke - som tegn på, at der trods alt stadig er liv.”100 Det sidste element i denne socialt bevidste periode er tidens tendens til at finde ud af, hvad DSU’erne er for nogle typer af mennesker. I en artikel i 1999 beskriver bladets redaktør og redaktionssekretær fire mulige typer: kagebageren, karrieretypen, organisationsmanden M/K og enkeltsagsaktivisten. Hver type udstyres også med en yndlingsfarve i forskellige nuancer af rød - en meget rammende artikel for mange af dem, der har været aktive i DSU.101 I samme nummer af DSU’eren beskriver lederen en anden indfaldsvinkel til det sociale: ”Udfordringen til DSU’erne er hermed at skabe et sæt fornuftige idealer og sammenhængende mål, der kan pege ud over næste valgperiode. Ikke med næsen i den revolutionære sky, men med den snusfornuftige og store viden om samfundet som de fleste DSU’ere trods alt kan fremvise, når de strenger sig lidt an og stopper festen i et par timer.”102 Sidst i denne sociale periode kan fastslås, at DSU’erne ikke støtter de studerendes ”forkælede slogans”, som en artikel beskriver, efter at omkring 5000 studerende har demonstreret foran Christiansborg: ”Studenteroprøret virker både forkælet og usolidarisk, når det tager udgangspunkt i et krav om ”nej til forringelser i SU’en”. Statens Uddannelsesstøttes fordeling er ikke optimal i dag, den bør i langt højere grad tilfalde dem, der har behov for det. Det være sig forsørgere på SU, svage og udsatte unge, der har ekstra behov for det... Det er vigtigt, at den danske ungdom har holdninger og engagement nok til at markere, når der er ting, vi er utilfredse med. Elev- og studenterorganisationerne er udmærkede fora at bruge til udvikling af visioner på det uddannelsespolitiske område. Det er også fint, at disse organisationer står sammen, når det gælder. Derfor er det

Tegningen (månedens LON) er fra DSU’eren 1992, nr. 1. De organisatoriske kampe omkring politiske emner har altid betydet meget.

100 Debatartikel i DSU’eren 1990, nr. 8 ”Lenin ud af DSU - et spørgsmål om demokrati” af Eskild Thuesen og Jacob Christensen 101 Artikel i DSU’eren 1999, nr. 2 ”Find dig selv” af Lars Jacobsen og Nikolaj Vibe Michelsen – 2 sider 102 Leder i DSU’eren 1999, nr. 2 ”En blandet skare, men rede til strid?” af Lars Jacobsen, redaktør

VI MALEDE DANMARK RØDT

også ekstra ærgerligt at ”Nu er det nok!” – kampagnen, i stedet for at være et sagligt bud fra de studerende om, hvordan vi udformer et bedre uddannelsessystem, kom til at fremstå som en flok råbende unge, der ville have mere SU og egentlig ikke har nogle reelle og dybdegående budskaber.”103

Tegningen er fra DSU’eren 1997, som illustration til en artikel ”Landsmøde - en begrænset succes.”

103 Artikel i DSU’eren 1999, nr. 3 ”Forkælet oprør” af Dorit Wahl Jørgensen og Rikke Bundsgaard

VI MALEDE DANMARK RØDT

Analyse E: Sundhed og social + ligestilling

Figuren viser, hvor stor en procentdel af bladenes artikler der, i perioden 1970 til 2019, omhandler ”sundhed og social” stof (grøn kurve) samt ligestillingsstof (rød kurve). Der ses en social periode 1982 – 2001, som blandt andet kan forklares ud fra at: - - - -

Der er en lille overvægt af ’Sundhed og social’ artikler i den periode (6-8 %). Den ideologiske periode i 90’erne har mere social retfærdighed og handling for de udsatte grupper i samfundet som vigtigste krav. Der gennemføres kampagner mod racisme og for integration af flygtninge og andre indvandrere i starten af 90’erne. I 00’erne er der øget opmærksomhed på DSU’ernes identitet og velbefindende i organisationen, som er en intern social tendens. Den indgår ikke i ’social og sundhed’, men i ’organisatorisk’ kategorien.

I sammenhæng med det sociale er ligestillingssagen vigtig i perioden, selv om andelen af artikler om forskelsbehandling ikke fylder meget. Debatten omkring kvindernes ligestilling i DSU starter i 1975, og i 1978 bliver en kvinde valgt til forretningsudvalget efter flere år uden kvinder i FU. Der kom kønskvotering til valg i DSU i årene 1982-92, hvilket i 1982 betyder, at der kommer 4 kvinder i ind FU. Der opstår lidt et tomrum i ligestillingsdebatten i bladet fra 1989 til år 2000, men fra 2014 genoptages debatten igen i bladet, dog med varierende styrke fra år til år.

VI MALEDE DANMARK RØDT

16. Ideologisk periode – tilbage til friheden (1990-98) Som det fremgik af analyse B om de ideologiske artikler i bladene, var der i perioden fra 1990 mere fokus på, om vores samfund er indrettet på den rigtige måde. Efter murens fald i 1989 var venstrefløjen lammet, og den marxistiske samfundsanalyse forsvundet. I DSU var der også behov for afklaring af det ideologiske grundlag. Der blev derfor afholdt nogle konferencer om DSU’s rolle i 90’erne. I den forbindelse var Ejvind Larsen fra avisen Information inviteret til DSU’s Hovedbestyrelsesmøde for at give gode råd. Han talte om 3 grupper af unge i dagens Danmark: ”Yuppierne udgør den trediedel, der elsker Anders Fogh, de udsatte og udstødte er en anden trediedel, mens de venstreorienterede udgør den sidste trediedel. Og af den sidstnævnte gruppe organiserer ganske få sig, men de, der gør det, vil søge mod DSU. De unge, der vil se resultater, vil søge mod de organisationer, der har strukturer til indflydelse.”104 Lidt I forlængelse af ovenstående, var der en diskussion om 2/3-dels samfundet, hvor 1/3 blev glemt – som det ses af tegningen, der blev bragt sammen med artiklen. Der var enkelte artikler om kapitalmagt i DSU’eren, men ikke som i den tidligere ideologiske periode i 70’erne. Det var mest om, hvorledes pensionsopsparing skulle foretages og anbringes - og de nederlag bevægelsen havde haft.105 Den ideologiske debat i 90’erne tog mest udgangspunkt i, at den offentlige sektor var for stor. Der var også debat i forbindelse med, at Socialdemokratiet skulle have nyt principprogram, hvor der i en artikel skelnes mellem socialliberalisme og socialisme.106 Henrik Sass Larsen var redaktør på DSU’eren fra 1988-92 og derefter DSU-formand fra 199296. Han havde en stor indflydelse i perioden og var meget produktiv med artikler og ledere. Henrik udtaler selv om perioden i et interview til jubilæumsbladet i 2010, nr. 1 med henvisning til, at Anker Jørgensen elskede den offentlige sektor: ”det var vigtigt at udfordre partiet i debatten om indretningen af den offentlige sektor og spørgsmålet om at få økonomien til at hænge sammen. Flere steder i fagbevægelsen mente man, at DSU gik for lang til højre, men det var vigtigt at sikre, at Socialdemokratiet var et bredt parti for alle.” I 1994 skriver Henrik i en stor artikel om ”Den gode socialdemokrat” i forbindelse med en idépolitisk debat om velfærdssamfundet: ”At være venstreorienteret - og dermed progressiv - hænger i forbavsende høj grad sammen med at være imod noget. Man skal være imod for104 Artikel i DSU 1990, nr. 2 ”Dead or alive” af Sten Kristensen 105 Leder i DSU’eren 1991, nr. 2 ”Leder: Retten til arbejde” af red. 106 Artikel i DSU’eren 1991, nr. 5 ”Det socialdemokratiske manifest” af Jakob F. Poulsen

VI MALEDE DANMARK RØDT

ringelser, sige nej til indslusningsløn, stoppe Øresundsforbindelsen, imod frit forbrugsvalg i den offentlige sektor, nej til privatiseringer og udliciteringer, nej til motorveje, nej til EU, osv. Det kan selvfølgelig gå, hvis man til gengæld har en klar forestilling om, hvad man så er for. Men det er her, det halter. Den såkaldte venstrefløj - som dele af DSU så brændende ønsker at være iblandt - har på enestående vis demonstreret en samfundsbevarende og samfundsforsvarende indgangsvinkel.” og senere i samme artikel: ”Endnu værre bliver det alibi, hvortil de progressive venstreorienterede klamrer sig, når forsvaret for velfærdsstaten skal retfærdiggøres - nemlig de svageste i samfundet. Ideen om, at velfærdssamfundet er et værn for de svageste i samfundet, må selv en stæreblind selvudråbt demokratisk socialist kunne se er helt galt. På trods af et rekordhøjt skattetryk og massiv omfordeling i velfærdssamfundet er over en halv million mennesker blevet skubbet ud på en social nedtur, hvor overførselsindkomster og en desillusioneret hverdag er samfundets gave.”107 Der var ikke enighed i DSU om Henriks linje i hans forskellige artikler, og hvorledes man bedst var solidarisk med de svageste.108 Der var et andet indlæg, der stillede spørgsmålet: ”Går økonomien over mennesket?”, der tog udgangspunkt i indholdet i finansloven.109

DSU’eren indeholdt i hvert nummer fra 1991-94 tegninger af Lars Ole Nejstgaard (Månedens LON) til illustration af tidens politiske spørgsmål. Her ses 2 eksempler: ”De rå anarkistiske markedskræfter” i DSU’eren 1991, nr. 8, og ”Ægte samfundssind” fra DSU’eren 1993, nr. 8.

107 Artikel i DSU’eren 1994, nr. 10 ”Den gode Socialdemokrat” af Henrik Sass Larsen 108 Artikel i DSU’eren 1994, nr. 8 ”De unge og Socialdemokratiet” af Daniel Felthaus 109 Artikel i DSU’eren 1994, nr. 10 ”Går økonomien over mennesket?” af Mette Frederiksen, Andreas Krogh og Magnus Heunicke

VI MALEDE DANMARK RØDT

Morten Bødskov efterfulgte Henrik Sass som DSU-formand. Han fortsatte diskussionen om den offentlige sektor, og, med udgangspunkt i middelklassens adgang til de offentlige servicegoder, udtalte han: ”de kan nok godt undvære et par tilskud eller to”.110 Senere havde Morten en artikel, hvor han anfører, at individualismen er et gode, hvis den bruges rigtigt.111 Fire tidligere aktive DSU’ere er i 1996 med til at udgiver bogen ”Tilbage til friheden – den eneste vej frem for Socialdemokratiet”, som samler op på ideologien i 90’ernes DSU. 112 Her er tegningen af Anders Brønserud, som illustrerer artiklen om bogen.

Udgivelsen blev diskuteret i DSU’eren. Nogle medlemmer var meget kritiske.113 I 1997 forklarer redaktøren: ”Under alle omstændigheder er det absurd at tale om, at DSU er specielt højreorienteret. Den demokratiske socialisme er stadig det ideologiske udgangspunkt. DSU i 90’erne har vendt fokus væk fra at være imod alting: NATO, EF og andre ”kapitalistiske lakajer”. Nu forsøger man at udnytte institutionerne progressivt i den videre udvikling af velfærd, demokrati og til forsvar for menneskerettigheder... Verden er forandret. Det gælder nu ikke længere kun om at være solidarisk med sig selv og de andre arbejdere. Det gælder om at være solidarisk med mennesker i nød - også selv om de befinder sig på den anden side af jorden.”114

110 Formandens spalte i DSU’eren 1996, nr. 7 ”Det sidste ord: Fra alle os til alle os” af Morten Bødskov, Forbundsformand 111 Formandens spalte i DSU’eren 1998, nr. 3 ”Accept at individualismen” af Morten Bødskov 112 Artikel med tegning i DSU’eren 1996, nr. 6 ”Tilbage til friheden” interview med Morten Bødskov og Pia Gjellerup – 2 sider 113 Artikel i DSU’eren 1996, nr. 8 ”Tilbage til DSU – en bog om tilbage til friheden” af Thomas Fredriksen – 2 sider 114 Artikel i DSU’eren 1997, nr. 10 ”Med hjertet til venstre” af Lars Jacobsen og Johannes Lundsfryd Jensen

VI MALEDE DANMARK RØDT

17. De studerende i overtal – elitær periode? (1994-2008) Udfordringen med de mange studerende i DSU startede før årtusindskiftet og har nok været jævnt stigende siden 1970’erne, hvor Frit Forum blev en integreret del af DSU. I 1990 udkommer den første artikel om emnet ”Dum og faglig i DSU”, hvor nogle faglige, som havde været på konference, skriver om deres oplevelser: ”Når man får et dårligt udbytte af arbejdet i arbejdsgrupperne, så er man dum, for der bliver sagt en masse spændende i grupperne (har vi hørt). Desværre forstod vi det ikke sproget, som blev talt, var uforståeligt for os. Men det er vel vores problem! Alt for mange bruger en masse fine fremmedord, som alt for få forstår. Nogle gange lyder det ganske flot, men halvdelen er overflødige fine ord, og resten er noget sludder, hvis man kontrollerer ordene i fremmedordbogen. Hvordan kan DSU - som en del af arbejderbevægelsen - tale et sprog, som arbejder Hansen, Pedersen eller Nielsen ikke forstår et ord af?”115 Formanden for HK-ungdom, Flemming Jørgensen er mere afbalanceret i sine udtalelser i 1991, nr. 7, og mener, at det har noget at gøre med DSU’s udvalgsstruktur og respekt for hinandens arbejde og synspunkter. I 1994 opstår der en diskussion i Socialdemokratiet, der handler om ”Har vi tabt de unge?”, som der står på forsiden af DSU’eren 1994, nr. 7, og lederen i samme nummer spørger ”Fremtiden tilhører de borgerlige?” Det er valganalyser af partiernes aldersprofil, som giver dette deprimerende resultat. Der kan godt ses en sammenhæng i det faldende antal unge, der stemmer på Socialdemokratiet og det forhold, at DSU er ved at blive domineret af studerende. Det er især den store gruppe af faglige unge, der er blevet borgerlige og er blevet marginaliseret ud af DSU. Forholdet mellem DSU og Frit Forum er i denne sammenhæng interessant. I en artikel i 1997 beskriver Mikael Bay myterne: ”Fritterne er arrogante, slipseklædte og dybt højreorienterede. DSU’erne er sure, organisatoriske ballonpustere og venstreorienterede”116. Mikael har selv haft gode og dårlige erfaringer begge steder. Debatten fortsætter 90’erne ud, og den helt rigtige til at udtale sig om forholdet mellem faglige og boglige er på dette tidspunkt Mette Frederiksen, der både sidder i DSU’s forretningsudvalg og samtidigt er blevet ansat som ungdomskonsulent i LO. Det gør hun så i en artikel i forbindelse med 1. maj 2000, hvor der traditionelt sættes fokus på fagbevægelsen og DSU. Hendes råd er: ”lad os bruge hinanden”.117 Efter at avispressen har påpeget, at lederne i ungdomsorganisationerne generelt tilhører eliten og har deres daglige gang på universiteterne, forsvarer for-

Den viste tegning er af Anders Brønserud blev bragt sammen med artiklen.

115 Artikel i DSU’eren 1990, nr. 10 ”Dum og faglig i DSU” af Jan H. Nielsen m.fl. 116 Artikel i DSU’eren 1997, nr. 7 ”Hvad er Frit Forum” af Mikael Bay 117 Artikel i DSU’eren 2000, nr. 3 ”Gamle ord – kan stadig bruges” af Mette Frederiksen

VI MALEDE DANMARK RØDT

bundssekretæren situationen.118 I slutningen af år 2000 afholdes en workshop i forbindelse med Landsmødet om ”udfordringen vedrørende den overrepræsentation af studerende, der er i ledelsen af DSU”. Der følges op i en artikel i DSU’eren: ”Workshoppens signalement af arketypen på en DSU-leder anno 2000 var en mand i starten af tyverne, han har studiekort til en af landets højere læreanstalter. Han er desuden stræbsom og har ambitioner om en politisk karriere. Det er ikke i sig selv en overraskende nyhed, for sådan har det været længe. Det må vi desværre acceptere, for det er virkeligheden, der ikke kan ændres, uden at DSU sætter medlemsdemokratiet ud af spil... Mange studerende giver et studentikost miljø, hvor det er en fordel at være studerende (ond cirkel?).”119 David Troels Garby, der har skrevet artiklen, konkluderer, at det kun kan laves om gennem medlemsrekruttering – flere unge socialdemokrater, der ikke er studerende, må blive aktive i DSU. Det efterfølgende nummer af DSU’eren i 2001 er et temanummer ”Faglig eller tarv’lig?” (hvor forsiden er vist). Her svarer ungdomskonsulent i Dansk Metal på den foregående artikel.120 Et andet indlæg i samme temanummer kommer fra Michael Merrild med titlen ”Klap lige drejebænken”. Han mener generelt, at DSU’ere definerer sig i forhold til noget andet end uddannelse. Problemet er så, hvis man definerer sig i forhold til modsætninger, der findes i DSU-internt. Det understøttes af fordomme om modpartens baggrund. Derfor må ”vi blive i stand til at erkende, at problemet ikke ligger i, at vi er forskellige, eller at vi af og til provokerer det bestående. Problemet ligger i vores manglende evne til at se ud over, at vi er forskellige. Problemet opstår, hvis vi ikke er i stand til at acceptere hinanden som ligeværdige på trods af forskellig baggrund.”121 En udfordring var også, at Socialdemokratiet i sammen periode generelt havde en ringe opbakning hos de unge, og endnu mere deprimerende bliver det, da Anders Fogh overtog magten i 2001. I 2002 skriver DSU-formand Kristian Madsen, at situationen var til at forud-

118 Artikel i DSU’eren 2000, nr. 6 ”Elite og bredde” af Morten Nielsen, forbundssekretær 119 Artikel i DSU’eren 2000, nr.8 ”Den onde cirkel” af David Troels Garby 120 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 1 ”Kommentar til David Troels” af Daniel Faber Threms, Metal 121 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 1 ”Klap lige drejebænken” af Michael Merrild

VI MALEDE DANMARK RØDT

se, og at der måtte en fornyelse til. Han mente, at Socialdemokratiets kongres i 2002 kunne blive en historisk begivenhed, hvis der siges ”farvel til en række dogmer og forældede politiske programmer, ellers bliver det stedet, hvor Socialdemokratiet lægger grunden til mindst ti års ørkenvandring.”122 Som bekendt holdt denne sidste forudsigelse stik! I 2003 skriver redaktør Peter Nielsen, nuværende borgmester i Odense Kommune, en leder om at ændre på den håbløse situation, så ”Unge siger nej til Fogh”. 123 Skolestartkampagner er en af metoderne, som der i større udstrækning skal satses på. Kampagnen giver 900 nye medlemmer det år - jævnfør samme artikel (skolestartkampagner har været afholdt af DSU siden 1993). Redaktøren fortsætter i næste nummer med at skrive, at ungdommens sag må fremmes, for ”Ungdommens interesser bliver klemt og glemt af politikerne, så der reelt kun er reklamebureauerne tilbage, som tager de unge seriøst.”124 og han foreslår, at måske skulle vi kigge over sundet, hvor svenskerne har et ungdomsministerium, og vi kunne også sænke valgretten til 16 år. Debatten om de dominerende studerende fortsætter, og i 2004 skriver næstformand og re- Den viste tegning er fra DSU’eren 1997, nr. 5 af daktør Kathrine Alexandrowiz en leder: ”Det er Anders Brønserud. en udbredt misforståelse, at DSU-medlemmet er en jakkesætsbærende m/k. En påtaget socialdemokrat, født langt fra arbejderkvarterer med diverse sølvbestik i munden. Et oprørsk overklasseløg, som kun formår at udtrykke sig i lange, knudrede fremmedords-overrendte sætninger.”125 Kathrine mener, at det er positivt, at DSU’erne har fokus på uddannelse, da det er det første og største skridt væk fra en negativ social arv. Uddannelse betyder et kæmpe plus ikke bare for den enkelte men for hele samfundet. I midten af 00’erne sker der ikke rigtig nogen politisk nytænkning, hverken i Fogh regeringen eller i Socialdemokratiet. To kvinder udtrykker deres frustration i en artikel: ”Gad vide om ikke Venstre snart lancerer et tankestop? De har i hvert fald vældig travlt med at kræve stop for alt muligt mellem himmel og jord. De foretrækker at bevare tingenes tilstand frem for at skabe nye politiske initiativer. Med så handlingslammet en regering skulle man jo tro, at Socialdemokraterne i folketinget ville få lette tider og frit spil med handlekraftige politiske udspil.”126 Artiklens forfattere foreslår, at man bør indføre trængselsafgift for at nedbringe biltrafikken, beskatte boligejernes milliongevinster og forbedre kvaliteten i den offentlige sektor.

122 Artikel i DSU’eren 2002, nr. 6 ”Den svære fornyelse” af Kristian Madsen, forbundsformand 123 Leder i DSU’eren 2003, nr. 5 ”Unge siger Nej til Fogh” af Peter Nielsen, redaktør 124 Leder i DSU’eren 2003, nr. 6 ”Der er ingen der har rigtig brug for dem” af Peter Nielsen, redaktør 125 Leder i DSU’eren 2004, nr. 4 ”Vi er ikke højrøvede akademikere” af Kathrine Alexandrowiz 126 Artikel i DSU’eren 2006, nr. 4 ”Stop for stoppene” af Louise Høst og Anna Vang

VI MALEDE DANMARK RØDT

Analyse F: Organisatorisk stof

Figuren viser, hvor stor en procentdel af bladenes artikler der, i perioden 1970 til 2019 omhandler organisatorisk stof. ’Organisatorisk’ omfatter al omtale af DSU’s egne kurser, afdelingsaktiviteter, møder i amter, regioner og forbund, samt information om ansatte og valgte i forbundet, og omtale af DSU’s sommerlejr. Der har været bragt en kursusavis, som indstik i bladet i årene: 1978,1983 og 1990-98. Der har endvidere været forskellige faste rubrikker til interne organisatoriske meddelelser: - - - - - -

Inside news (1970-71), (1973-74). Det skete. Det sker. Det vil ske. Måske (1971-73). Lokalt (1976-80). Fra vor egen verden (1982-83, 1989, 1993, 1999). En tern – blad specielt mest til interne oplysninger (1983-88). Siden sidst (1996-2019).

På diagrammet er markeret kongresår. Der er ikke en konsekvent sammenhæng mellem omfanget af organisatorisk stof og kongres afholdelse. Kun i 1984 og år 2000 virker det som om, at der i kongresåret har været fokus på det organisatoriske, i det mindste i forhold til årene før og efter. Eneste klare tendens er, at der kommer mere og mere internt fokus på det organisatoriske fra 1970 til 2000 (fra gn. 12 % til 24 %). Fra 1990 til 2010 udgør ’Organisatorisk’ i alle år mindst 20 % af bladets indhold.

VI MALEDE DANMARK RØDT

18.

Faglig afklaring – Mindscope og Jobpatruljen (2001-2019)

Artikelanalyse C viser, at der kom flere faglige artikler efter årtusindskiftet. Der er 3 elementer i denne øgede faglige opmærksomhed: - - -

Mindscope-kurserne i Fagbevægelsens Interne Uddannelser, hvor DSU’ere får lov til at deltage. Jobpatruljens brug af aktive DSU’ere. Større kontakt og bedre samarbejde med de ansatte ungdomskonsulenter i fagforbundene.

Tilbage i 1990 omtales for første gang i DSU’eren en ny bestemmelse i DSU’s love, hvor ”medlemmer, der har adgang til at stå i en DSU-anerkendt fagforening, lærlingeforening eller elev- eller uddannelsesorganisation, skal være medlem.” Det har været naturligt i tidligere tiders DSU, men med de mange studerende har der været behov for at lovfæste det. DSU havde i midten af 90’erne nogle konflikter med HK-Ungdom, hvor DSU’s økonomiske afhængighed af fagbevægelsen blev diskuteret. I 1996 skrev Morten Christensen i en artikel om behovet for en forandring i DSU’s forhold til de faglige: ”Det har i DSU været smart at udtrykke sig positivt om samarbejdet med de faglige og engagere faglige unge i politik, men det har knebet lidt med at konkretisere, hvad man vil, og sætte handling bag ordene.”127 Mod slutningen af 90’erne ændres denne dagsorden. Med Mindscope og øget opmærksomhed på forskellighed, som det blev beskrevet i afsnit 15 ’Social bevidst’, gør den faglige sekretær i DSU status på fagbevægelsens betydning og DSU’s opgave i den sammenhæng.128 DSU’eren omtaler Mindscope allerede fra 1998 og uddyber i 2001, hvor der bringes en dobbeltsidet beskrivelse og en fakta boks: ”Mindscope er oprettet som et forsøg på at give FIU en mere ung profil og tilbyde forskellige weekend- og ugekurser på tværs af forbundene for unge LO-medlemmer. Mindscope kurserne har navne som: Future Raids, Reality Raids og Grænseland, og har alle forskellig målgruppe.”129 Blandt de ansatte på Mindscope og underviserne på kurserne er der flere tidligere aktive DSU’ere, og fagbevægelsen og Esbjerg Højskole er meget bevidste i kontakten til DSU i forhold til at gøre noget ved det jævnt stigende aldersgennemsnit på fagbevægelsens tillidsmandskurser. Tidligere medlem af DSU-FU Rasmus Prehn blev sekretariatsleder i Mindscope og skriver i 2003: ”Vi blev sat i verden i 1997, og siden er det gået stærkt. Faktisk er det lykkes Mindscope at gøre uddannelse og aktiviteter i politik, samfund, 127 Artikel i DSU’eren 1996, nr. 2 ”Med hoved syv alen under jorden” af Morten Christensen 128 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 2 ”Jeg er jo medlem…” af Anders Andreasen 129 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 1 ”På kursus med Mindscope” af Kristian Skov-Larsen - 2 sider

VI MALEDE DANMARK RØDT

kultur, organisation og fagforeningsarbejde interessant og eftertragtelsesværdigt blandt en stor gruppe unge i Danmark. Vi oplever flere og flere unge, der synes, at det er super interessant at lære om, hvordan de organiserer deres arbejdsplads, så flere bliver medlem af en fagforening og dermed står stærkere; hvordan de laver en kampagne for flere praktikpladser eller større tolerance over for mennesker, der er anderledes; eller om, hvordan de formidler svært stof videre til andre unge i tale eller på skrift - på et banner eller på en hjemmeside… Endelig har vi et hav af unge, der synes, at det er kanon sjovt, at der er et sted, hvor de kan møde andre engagerede unge og tale om livet, kærligheden og fremtiden, og hvor der er plads til mere og andet end druk og disko, hvilket der selvfølgelig også er plads til hos os. Vi har barske metal-lærlinge og svedige slagtersvende, der pudser skoen og stryger skjorten en ekstra gang, når pigerne fra HK og frisørforbundet har sendt søde smil under kurset”130 Mindscope følger op på omtalen og har resten af sin levetid (lukker i 2007) ofte annoncer i DSU’eren, som her på bagsiden af bladet i 2003, nr. 1 - vist på forrige side. LO-Ungdom og fagforbundenes ungdomsafdelinger har nu også flere annoncer. HK-Ungdom har haft det i flere år, med satiriske aktuelle politiske/faglige kommentarer. Nu kan der jævnligt ses helsides annoncer i forbindelse med overenskomstforhandlinger og politiske indgreb fra Fogh-regeringen. Det viste eksempel er fra DSU’eren 2003, nr. 3. I samme nummer af bladet er desuden en dobbeltsidet annonce med beskrivelse af Mindscope Ungdomstræf. Jobpatruljen: ”Jobpatrulje redder liv”, står der i DSU’eren i 1989, nr. 5. Det er ikke første gang, der fortælles om det tværfaglige samarbejde mellem unge i forskellige fagforbund og DSU’ere, der bruger deres sommerferie til at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår for unge. Jobpatruljen blev også omtalt i starten af 90’erne, men da var det en ren LO-ungdom opgave, som Mogens Jensen, som LO-ungdoms -konsulent stod for. Efter år 2000 bliver det også en DSU-sag, og næste gang Jobpatruljen omtales, er det på følgende måde: ”Hvad er alt det fuzz med den der jobpatrulje? Er det ikke bare en flok faglige nørder, som ikke har noget at bruge deres sommerferie på, og er det ikke kun for dem under 18 år? Hvis du deltog på det arbejdsmarkedspolitiske kursus på Langsøhus i maj, ryster du allerede på hovedet over disse uhyrlige påstande. Du ved bedre. Men hvis du ikke deltog, kan du naturligvis stadig være i tvivl. Og det med god grund, da jobpatruljen er en udpræget faglig aktivitet, hvor DSU ikke har været voldsomt indblan-

130 Artikel i DSU’eren 2003, nr. 1 ”Fagbevægelsen uddanner unge til fremtiden” af Rasmus Prehn – 2 sider

VI MALEDE DANMARK RØDT

det, men alt det er ved at ændre sig.”131 Derefter er der en pause til 2009, hvor den ansvarlige LO ungdomskonsulent Matias Bredde Jensen interviewes om Jobpatruljen. Målet er at interviewe 3000 unge om deres arbejdsforhold, og hvis forholdene ikke er i orden, at sender sagen videre til den lokale fagforening eller Arbejdstilsynet.132 Kasper Sand Kjær koordinerer i denne periode indsatsen fra DSU’s forbundskontor. I de efterfølgende år skrives der fast om Jobpatruljen i maj måned. Især i 2010 hvor forbundsformand m.fl. skriver om: ”Hvorfor er jobpatruljen så vigtig? Hvorfor er det en opgave som LO og DSU i fællesskab skal engagere sig i? Og hvorfor er det særlig vigtigt, at vi tager hånd om ’fritidsjobberne’?” 133 I 2012 er der en artikel ”Jobpatruljen: Fagbevægelsens hjælpsomme vagthund”, hvor forbundenes centralkoordinator og Morten Skov fra DSU bliver interviewet.134 Der kommer nu også faste annoncer, der opfordrer DSU’ere til at deltage – som i det viste eksempel fra 2015. Den faglige afklaring fortsætter efter 2010 med forskellige initiativer fra DSU’s faglige udvalg: En ”Faglig fraktion”135 og senest ”Topmøde i fagbevægelsens ungdom”. Sidst er der også en fagpolitisk dagsorden, således spørger Morten Skov Christiansen i 2009: ”Kammerater: Hvor er vores arbejdsmarkedspolitik?” Baggrunden er mangel på aktiv arbejdsmarkedspolitik fra Socialdemokratiets side, og han efterlyser handling: ”ikke mindst i den nuværende økonomiske krise, der har fået behovet for ændringer og aktivitet til at skrige til himlen”, og senere: ”Hvor er Danmarks arbejderparti henne? Hvor er de progressive ideer og tanker, vi havde i 90’erne? Det er muligt, at vi ikke får så meget partistøtte fra fagbevægelsen som tidligere, men derfor kan vi vel stadig repræsentere almindelige lønmodtagere og vise den danske befolkning, at vi stadig er Danmarks arbejderparti?”136 131 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 4 ”Få dig et liv, kør jobpatrulje” af Mette Risbo, jobpatrulje-koordinator 132 Artikel i DSU’eren 2009, nr. 2 ”På patrulje for de unge” af Niels Peter Bøgballe, redaktør 133 Artikel i DSU’eren 2010, nr. 1 ”Jobpatruljen 2010 – Fired up and ready to go?” af Camilla Schwalbe, forbundsstyrelsesmedlem – 2 sider 134 Artikel i DSU’eren 2012, maj ”Fagbevægelsens hjælpsomme vagthund” interview af Rasmus Jacobsen 135 Artikel i DSU’eren 2010, nr. 1 ”Den nye faglige fraktion” af Kasper Sand Kjær, faglig medarbejder 136 Artikel i DSU’eren 2009, nr. 1 ”Kammerater: Hvor er vores arbejdsmarkedspolitik?” af Morten Skov Christiansen

VI MALEDE DANMARK RØDT

19.

Valgkampagner (2005-2019)

DSU’s bladstrategi ændres afgørende fra 2004. Det sker efter et par års tilløb efter en HB-vedtagelse i 2002 ’nye tider, nye prioriteringer’137, der blandt andet betyder økonomiske begrænsninger og mere satsning på DSU’s hjemmeside dsu.net. Der sker forskellige organisatoriske ændringer, som bl.a. indebærer, at der nu ikke længere er rejsesekretærer, og DSU’eren udkommer i 2003 kun 6 gange (mod tidligere 8 gange pr. år), og fra 2004 bliver det kun til 4 numre pr. år. Det medfører en væsentlig ændring i denne publikations datagrundlag, og det betyder for eftertiden et reduceret indblik i, hvad der løbende sker i DSU. Hele strukturen omkring bladet med en valgt redaktør og en ansat redaktionssekretær ændres langsomt over de næste år. Redaktøren bliver i første omgang den valgte næstformand og i stedet for redaktionssekretæren, bliver der ansat en informationsmedarbejder, der varetager bladets daglige drift. Historien med at se på DSU gennem bladet kunne derfor godt stoppe i 2005, hvor bladet får en helt anden rolle. Informationsteknologien åbner nye muligheder, som DSU naturligvis udnytter. Et eksempel er en artikel om DSU-arbejdsgrupper på nettet.138 Når de seneste 15 år alligevel tages med i denne publikation, skyldes det, at bladet i den periode viser en klar vægt på et afbalanceret forhold til Socialdemokratiet og en kraftig satsning på kampagner til folketingsvalg, kommune/regionsvalg og EU-parlamentsvalg - de politiske kraftprøver, der finder sted tilbagevendende i samfundet. Den interne debat i DSU er det derimod ikke muligt af følge, fraktionskampe og uenigheder er væk. Men det kan selvfølgelig skyldes, at DSU er mere afklaret og fokuseret nu om dage. DSU går meget professionelt til kampagnerne. Til kommunevalg laves der SWOT-analyse på målgruppe, og analyse af hvorvidt ens mærkesager er relevante for målgruppen139. Efter hvert valg fejres sejre og i 2005 er valget også på forsiden og markeres med et temanummer140. ’DSU’s forhold til Socialdemokratiet’ er et emneord, som er brugt i analysen af artiklerne i bladene. Der har gennem alle årene været mange artikler, ledere og debatter, som forholder sig til, hvad Socialdemokratiet burde gøre eller

Billedet viser forsiden på DSU’eren 2009 nr. 4, hvor DSU er klar til folketingsvalg, men valget kommer som bekendt først i 2011.

137 Artikel i DSU’eren 2002, nr. 5 ”Nye tider, nye prioriteringer” af Morten Nielsen, forbundssekretær 138 Artikel i DSU’eren 2003, nr. 6 ”DSU-arbejdsgrupper på nettet” af Kristian Serge Skov-Larsen 139 Artikel i DSU’eren 2005, nr. 3 ”SWOT-analyse er midler til mål” af Thomas Funding 140 Forside på DSU’eren 2005, nr. 4 ”DSU maler Danmark rødt”

VI MALEDE DANMARK RØDT

gjorde forkert. Efter årtusindskiftet er det meste i denne kategori dog artikler, som beskriver de opstillede DSU’ere i valgkamp, deres personlige egenskaber samt billeder af Socialdemokratiets skiftende formænd/kvinder. Af de 8 blade, der udkommer i 2007-08, er knap 20 % af indholdet om Socialdemokratiet og/eller valgkamp. I 2008 udkommer der et temanummer ”Derfor er jeg Socialdemokrat”, hvor en artikel beskriver ”Ideologi i moderne socialdemokratisk forstand”. Heri står: ”Jeg er socialdemokrat, og jeg er stolt af det. Ikke stolt på den usmagelige ”DF-måde”, men stolt af det parti jeg repræsenterer, og de værdier og visioner vi står for. Fordi jeg mener, det er det rigtige. Når jeg er socialdemokrat, er det fordi jeg som menneske har nogle basale værdier og holdninger. Det er tanker om frihed, lighed og solidaritet. Det lyder meget ideologisk - det er det også - men netop de tre principper er bærende søjler i vores politik... Som socialdemokrat ønsker vi, at mennesker kan vælge den fremtid, som man nu ønsker. At mennesket frit kan udfolde sig. At mennesket kan tro og mene det, det vil.” 141 Tendensen med positivt fokus på Socialdemokratiet fortsætter indtil 2013, og først i Thorning-perioden falder omtalen kvantitativt. Der er også i denne periode en mindre kritik af Socialdemokratiets førte regeringspolitik, som det tidligere kunne ses i 90’erne. I formandens ”Camillas klumme” i 2012, nr. 3 står: ”Men DSU er heller ikke bare et heppekor. Både når det går godt, og når det går skidt, har vi pligt til at råbe op, når vi mener, at Socialdemokraterne er på vildspor. Vi skal turde sige det råt for usødet, når partiets prioriteringer er forkerte. Og her mener jeg faktisk, at der er grund til at råbe Socialdemokraterne op... Jeg tror, at langt de fleste er mere optaget af, at vi får gjort noget ved arbejdsløsheden i 2012. At vi få gjort noget ved det faktum, at 100.000 unge mangler et arbejde, at over 11.000 på erhvervsskolerne mangler praktikplads, eller at op imod 20.000 risikerer at falde ud af dagpengesystemet til nytår.”142

141 Artikel i DSU’eren 2008, nr. 2 ”Ideologi – i moderne socialdemokratisk forstand” af Jacob Esmann 142 Leder i DSU’eren 2012, nr. 3 ”Socialdemokraterne skal videre – Camilla klumme” af Camilla Schwalbe

VI MALEDE DANMARK RØDT

Analyse G: DSU’s forhold til Socialdemokratiet

Figuren viser. hvor stor en procentdel af bladenes artikler der, i periode 1970-2019, omhandler eller krav til handling af Socialdemokratiet. Det omfatter også artikler med omtale af Socialdemokratiets kandidater til folketings-, kommune- og EU-parlamentsvalg. Søjlerne viser de socialdemokratiske valgresultater ved folketingsvalg igennem de seneste 50 år. I begyndelsen er der sammenfald med valgår og bladenes omtale af Socialdemokratiet (1977-81). Det bliver herefter mere svingende, hvilket delvist skyldes, at kommune og amts/ regionsvalg også får stor omtale. Generelt er omtalen af Socialdemokratiet mest kritisk i 70’erne, hvorimod der fra 1986 er en mere neutral omtale af kandidater i valgkampe, specielt af opstillede unge, som har en DSU for- eller nutid. Den store omtale i 1989 skyldes dels valgkampen til EU-parlamentet, hvor DSU’s tidligere næstformand er spidskandidat for Socialdemokratiet, men også at 1989 er en ’tynd’ årgang af Rødt & Rimeligt, hvor der kun udkommer 4 numre. Den øgede fokuseren på Socialdemokratiet i 2005-16 sker gennem omtale af kandidater, der er opstillede til de forskellige valg, og det visualiserer en stærk prioritering af at bruge bladet til at promovere bestemte nuværende eller forhenværende DSU’eres valg lokalt, nationalt eller i EU.

VI MALEDE DANMARK RØDT

20. Skoling, kursusvirksomhed og ophold på højskoler (1920-2019) Lige fra DSU’s start har uddannelse haft stor betydning. I Rød Ungdom fra april 1920 stod: ”Kundskab er magt.” I dette gamle ordsprog ligger der så stor sandhed, som vist få arbejdere kan tænke sig. Det er dog noget vi ikke særlig får brug for, svares der gerne, når man henviser dem til at læse gode bøger. Når blot vi har vort håndværk, det er det, vi skal tjene vort brød ved. JAVEL, men det er ikke nok.” Skoling af DSU’ere og uddannelsespolitik var ikke særlig adskilt i førkrigstiden. Det skyldtes bl.a., at arbejderhøjskolerne gav DSU`erne det, folkeskolen ikke havde givet i almen skolelærdom. Der var tilbagevendende opfordringer til at tage et højskoleophold. Den interne skolings betydning må ses i sammenhæng med de få studerende i DSU. Hvorfor det var sådan, kunne en analyse af klassesamfundet i 1923 nemt give svar på – det var kun overklassen, der kunne betale deres børns uddannelse, og videre: ”Det er sandt, sørgelig sandt, at medens man i udlandet ser en stor del af de unge studerende som medkæmpere i den fremadstræbende arbejderhær i klar forståelse af arbejderklassens historiske mission, er langt den største del af den danske studenterstand led i den mørkeste reaktion og konservatisme, nogle at de forreste, når talen er om chauvinistiske og militaristiske rumlerier, og de vigtigste når det gælder om at tilsvine arbejderne og deres politiske parti.”143 Lederuddannelse, som den interne skoling hed dengang, bar præg af indsatsen.144 I 1920 var det især en ideologisk begrundelse, i 1937 var det nærmere en foreningsteknisk begrundelse - hvilket nok også afspejlede sig i undervisningen. Det første ugekursus i DSU blev afholdt i 1926. Her og i de følgende år var det en stor ære at få lov til at deltage i disse lederkurser. Dette fremgår af de opstillingsbilleder, som fast blev bragt efter kurserne i Rød Ungdom. I 1943 besluttede de få studerende i DSU og Socialdemokratiet at danne Frit Forum, som skulle organisere universitetsstuderende og kandidater. Denne organisation får senere stor betydning for arbejderbevægelsen, da flere arbejderbørn får en videregående uddannelse gennem 1950’ og 1960’erne. Arbejderhøjskolerne i Roskilde og Esbjerg havde stor betydning i 30’erne, og sådan bliver det også i 50’erne, 60’erne og lidt op i 70’erne. Mange af de senere valgte i DSU’s ledelse var på vinterskoleophold, hvor de på 5 måneder lærte alt om samfundet. Et besøg på de to højskoler i 1971 resulterede i følgende observationer:”På Esbjerg har man delt sæsonen op i 2 semestre, hvor man har valgt en række fag udover de elementære bl.a. dansk. På Roskilde kører man i 3 ugers perioder, hvor man så næsten kan vælge det eller de fag, man har lyst til - selvfølgelig indenfor de rammer skolen kan give og har midler til. Fælles for de 2 skoler er, at næsten alle dele af vor samfundsjungle bliver berørt. Psykologi, sociologi, nationaløkonomi, indenrigs- og udenrigspolitik, arbejdsmarkedet osv. En række foredragsholdere og kunstnere af den ene eller anden slags besøger skolerne i sæsonens løb. En meget stor del af dem, der deltager i den offentlige debat, kommer på et eller andet tidspunkt forbi og kaster deres synspunkter ud i hovedet på eleverne. Man svarer igen, men er meget skeptiske - det er svært at løbe om hjørnerne med et hold elever.”145 143 Udsnit fra artikel i Rød Ungdom 1923, oktober ”Studenter og socialisme” af Ejnar H. Tønnesen 144 Artikel i Rød Ungdom 1937, august ”Esbjerg Højskole uddanner ungdomsledere” af red. 145 Udsnit af artikel i SOC 1971, nr. 3 ”En kulturel krudttønde” af Jørgen Melskens

VI MALEDE DANMARK RØDT

DSU’s interne kursusvirksomhed får færre deltagere efter den politiske fornyelse i 1967, og det er mest emnekurser uden sammenhængende struktur. Derfor arbejdes der på et ”nyt kursussystem” i 1978 med følgende formål: ”at træne DSU’erne til politiske og organisatoriske opgaver indenfor DSU, og at sætte DSU’erne i stand til at præge den politiske udvikling i samfundet.”146 Strukturen i det nye kursussystem indeholder 8 grundlæggende moduler. Vigtigt er, at der samtidigt planlægges yderligere 5 moduler til et tre måneders sommerskole ophold på Solhavegård - DSU’s kursusejendom i Espergærde Samtidigt starter en uddannelse af egne undervisere fra 1979 i samarbejde med AOF. Det er et Voksen Pædagogisk Grundkursus (VPG) jævnfør Fritidsloven. Igennem 80’erne og 90’erne gennemføres typisk et årligt VPG-kursus for DSU’ere på 10 dage med egne DSU-instruktører. Som det var tilfældet med lederkurserne før 1967, skal man indstilles af DSU-amtet til disse VPG-kurser, og der uddannes ca. 18 DSU’ere pr. år. I den offentlige debat fremhæves og påstås det ofte, at DSU’ere er godt skolede og ensrettede, men grundlaget for de generationer af DSU’ere, der igennem de sidste 40 år er kommet videre ud i samfundet og senere har haft en politisk karriere er således politiske grundkurser og et internt pædagogisk kursus, hvor debat og oplæg deltagerne imellem er den væsentligste ingrediens. Solhavegård fortsætter med forskellige længere kursusforløb igennem 80’erne, samtidigt med at Esbjerg Højskole, Roskilde Højskole og nu også LO-skolen i Helsingør afholder vinterskoler. De fleste DSU’ere tager på Solhavegård, men da stadig flere tager studentereksamen falder behovet, og der kommer også kritik af metoder til rekrutteringen af deltagere i 1990.147 I 1993 går Solhavegård konkurs, med store konsekvenser for DSU, og bestyrelsesformand Pia Gjellerup (justitsminister, der må gå af).148 I løbet af de næste 15 år lukker først Roskilde Højskole og siden Esbjerg Højskole. LO-skolen stopper som højskole og satser på bedre indtjening ved at blive et mere almindeligt kursuscenter under navnet Konventum. DSU stod derved uden et kursussted med tilknytning til arbejderbevægelsen. Derfor købes i 2003 Gadsbølle skole på Fyn, der får navnet ”Ankersminde”.149 I analysen af artikler i bladene indgår ”kursustilbud” og reportager fra egne kurser i kategorien ”Organisatorisk” og som det fremgår af analyse F, er der en jævn stigning i antallet af annoncer og artikler på området gennem hele perioden fra 1970 til 2000. Det skyldes, at der er flere beskrivelser, billedreportager og andet med tilknytning til kursusvirksomheden. Bladet bliver i stigende omfang brugt som kommunikationskanal om kurser, og der er igennem 90’erne hvert år et indstik i bladet kaldet ”Kursusavisen”. Påskekurset og senere de såkaldte

146 Klip fra artikel i SOC 1979, nr. 1 ”Nyt kursussystem” af Claus Jensen, forbundssekretær 147 Artikel i DSU’eren 1990, nr. 5 ”Sælg sommerhøjskolen!” af Mads Faber 148 Artikel i DSU’eren 1993, nr. 3 ”Farvel til Solhavegård” af SMOK 149 Artikel i DSU’eren 2003, nr. 6 ”DSU køber Gadsbølle skole på Fyn” af Kristian Serge Skov-Larsen m.fl.

VI MALEDE DANMARK RØDT

bunkekurser beskrives bl.a. med en dagbog.150 Hermed genoptages en tradition fra 30’erne, hvor der også var meget opmærksomhed på de interne kurser. I DSU’eren 2001, nr. 6, er der en dobbeltsidet beskrivelse af et regionstræf, der indgår i kursusvirksomheden. Her står: ”Det er mit håb, at vi kan starte en omfangsrig debat om DSU’s kurser. Vi må ikke give køb på DSU’s stærke kursustradition, som mange gange sætter os et hestehoved foran de andre politiske ungdomsorganisationer.”151 Centralt gennem alle de sidste 50 år afholdes det årlige påskekursus med op til 200 deltagere, der for det meste blev afholdt på Esbjerg Højskole. I 1996 blev det afholdt på Roskilde Højskole, hvor en reportage beskriver, hvordan påskekurser er opium for DSU-folket.152

De viste billeder er fra DSU’eren 2003, nr. 3, hvor bagsiden blev brugt til en billedreportage fra årets påskekursus.

150 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 7 ”Udsnit af en dagbog” af Rasmus Horn Langhoff og Rikke Bundsgaard 151 Artikel i DSU’eren 2001, nr. 6 ”Regionstræf strikes back” af Michael Nielsen - 2 sider 152 Artikel i DSU’eren 1996, nr. X ”Påskekursus - opium for folket” af Nikolaj Vibe Michelsen

VI MALEDE DANMARK RØDT

Analyse H. Parlamentarisk og miljø/forurening

I kategoriseringen af artikler fra bladene 1970-2019 er brugt 14 emneord. På de foregående sider er vist resultatet af analysen af de 12 emneord, som har vist signifikante udslag i løbet af de 50 år. Afsluttende behandles de 2 resterende emneord: ’Parlamentarisk’ og ’Miljø/ forurening’. Som det fremgår af figuren, varierer omtalen af folketingsarbejde, love og bestemmer meget fra år til år. Størst er omtalen af Fogh-regeringens start i 2002-05 og SV-regeringen i 1978-79. Udsvinget i 1973-75 skyldes nok mest, at SOC på det tidspunkt udkom ustabilt. Men de to nævnte kurvespidser er ikke markante nok til et periode-afsnit, og konklusionen må være, at DSU gennem alle år har forholdt sig til skiftende regeringers arbejde og i gennemsnit har brugt 1/10 del af spaltepladsen på omtale af det ’parlamentariske’. Anderledes forholder det sig med kategorien ’Miljø/forurening’, hvor nutidens klimadebat også er inkluderet. 1970’ernes opmærksomhed på den stigende forurening og debatten om atomkraft kan godt ses som en svag stigning i kurven fra 1976-80, men det har alligevel ikke sat større præg på DSU. Det har mest været nogle enkelte særlig interesserede, der har skrevet artikler og lavet programmer om dette emne til datidens kongresser. Det samlede niveau når kun op på omkring 2 procent af alle artikler. Det kan være det ændrer sig. Man kan i hvert fald bemærke en 8 procents omtale af klimaændringer i seneste numre af DSU’eren (2018-19), så en ’klimaperiode’ kan være på vej.

VI MALEDE DANMARK RØDT

Konklusion af analyse Når man sammenligner periodeopdelingen i 1920-70 år (afsnit 1-6) med periodeopdelingen i 1970-2019 (afsnit 9-19), ses det, at alle perioder fra de første 50 år også genfindes i de sidste 50 år: - - - - - -

Ideologiske perioder: afsnit 1, 10, 16 1920-34 Kulturperioder: afsnit 2, 13 1925-38 Sociale perioder: afsnit 3, 11, 15 1929-39 Internationale forhold: afsnit 4, 7, 8, 9 1920-2019 Faglig kamp: afsnit 3, 11, 12, 18 1929-39 Organisatorisk liv: afsnit 5, 6, 12, 14, 17, 19, 20 1920-2019

1972-80, 1990-98 1981-89 1973-2001 1973-92, 2001-19

Denne sammenhæng kan forklares ud fra følgende: Ideologi er i DSU’s start afgørende for placeringen i datidens politiske strategidebat på venstrefløjen. I 70’erne er det stort set det samme, mens 90’ernes nyfortolkning af demokratisk socialisme måske nok er typisk for tiden, og står i modsætning til de to tidligere perioder, fordi den i mindre omfang forholder sig til virksomhedernes magt. Ideologisk lægger linjen sig op ad den engelsk definerede ’tredje vej’ – mellem socialisme og kapitalisme. Efter ideologiske perioder kommer der kulturperioder. Sådan var det i 20’erne, og sådan blev det igen i 80’erne. Men det er meget forskellig kultur. I 20’erne var der modstand mod det kommercielle, mens DSU i 1980’erne prøver at udnytte de kommercielle ’metoder’ til at komme i kontakt med ungdommen. Paradoksalt nok er det samtidigt med, at DSU er imod andre kommercielle udfoldelser som reklamer, flere Tv-kanaler og billisme. De to første sociale perioder hænger delvist sammen med en faglig periode, der skyldes den store arbejdsløshed i 1930’erne og 1980’erne. Den anden sociale periode fortsætter ind i 90’erne nu som en social bevidst periode med personlig udvikling i fokus og med problemer for DSU (og Socialdemokratiet) med at udnytte Nyrup-regeringerne til at skabe sociale fremskridt. Internationale forhold og forsvarspolitik har altid haft en stor plads i bladenes spalter, og man kan konstatere, at DSU’s internationale periode har varet 100 år. Det sker med fire forskellige indgangsvinkler. Engagement i internationale organisationer, skiftende militærpolitiske holdninger, støtte til befrielsesbevægelser og kvalificeret faglig orientering om internationale konflikter. DSU har et stort globalt engagement, og bladene gør meget for at afdække de komplekse politiske udfordringer rundt om i de forskellige lande. Den faglige kamp har ud over det sociale aspekt været kæmpet på to fronter: I 1930’erne mod venstrebøndernes udnyttelse af billig uorganiseret arbejdskraft og i 1970’erne imod kommunisternes undergravning af demokratiske samarbejdsformer. Efter murens fald i 1989 betyder samfundsudviklingen og socialdemokratiets position, at de faglige medlemmer stille og roligt er blevet marginaliseret ud af DSU. Det gav en ny udfordring i genopbygningen af fagligt ungdomsarbejde, hvor fagbevægelsen heldigvis samarbejdede med DSU om at skabe kontakt til DSU’s oprindelige basis. Det organisatoriske liv i DSU har været centralt i artikel-analysen, og fokus har været på årene fra 1968 til 2004. Der har uden tvivl være interessante bevægelser i DSU’s interne liv før og efter denne periode. Artikelanalysen kunne have været udvidet til tiden før 1970 - men VI MALEDE DANMARK RØDT

der udkom dengang mange blade og forskellige interne meddelelser fra forbundskontoret, så det har været en for stor opgave. Efter 2004 er der en udfordring med datagrundlaget, da DSU’eren kun kom 4 gange om året - en slags web-analyse kunne måske løse opgaven, da den interne debat er flyttet, først til webbaserede NetDialog og seneste til en lukket gruppe på Facebook. Helt overordnet og ’lidt firkantet’ kan det opsummeres om de sidste 70 år, at DSU i slutningen af 1950’erne var en stivnet organisation, der levede på fortidens storhed. Det krævede flere års omstilling at ændre på det. Udfordringen blev især større, da der kom nye strømninger blandt de unge i 1960’erne, der også skulle indarbejdes i DSU. Nye økonomiske forhold gjorde i 1970’erne DSU-apparatet mere fleksibelt og omstillingsparat. Der blev derfor gennem 80’erne ført flere kampe mod såvel højrefløjen som venstrefløjen. I samme periode blev der afprøvet forskellige kommunikationsformer, herunder et særligt ungdomsblad. Det gav økonomiske og organisatoriske udfordringer undervejs, som gav bladet en ustabil periode, der på det økonomiske område fortsatte ind i begyndelsen af 90’erne. Efter murens fald skulle der igen omstilles, og det politiske fokus skulle genetableres. Set i antal sider var 90’erne en glansperioden for bladet, mange forskellige temaer blev diskuteret. Som det fremgår af artikelanalysen var der både socialt, ideologisk og organisatorisk fokus, og debatterne kørte der ud af. Det betød så efterhånden, at et andet problem opstod – de studerende dominerede. Et årti efter virker det som om, at DSU fik styr på de faglige aktiviteter gennem bedre kontakt til fagforbundene. Det organisatoriske blev opprioriteret, og måske i så stort et omfang, at hverdagen for menige DSU’ere blev præget af forskellige kampagner - sådan ser det i det mindste ud i DSU’eren i 10’erne. Overordnet har DSU udviklet sig i overensstemmelse med samfundets udvikling og den øvrige ungdom, og har forholdt sig til skiftende regeringer – meget kritisk i forhold til de borgerlige regeringer og positivt kritisk til de socialdemokratiske regeringer. En DSU’ers gennemsnitlige levetid i organisationen er vel omkring 5 år, og for valgte medlemmer på centrale poster og ansatte er den op til 10 år. Det er ikke lang tid, og især ikke i en persons livsperiode, hvor der samtidigt sker en personlig udvikling. DSU er derfor et skib, der ikke er let at styre. Det betyder også, at de artikler som er refererede, skal vurderes i tidens kontekst og skribenterne har sikkert ændret mening mange gange siden hen. Den viste tegning er fra DSU’eren 1998, nr. 7 - et mesterværk, der siger overraskende meget om vilkårene for politiske diskussioner (Anders Brønseruds egen version af Steen og Stoffer).

VI MALEDE DANMARK RØDT

Generelt om datagrundlag (1970-2019) Analysen af DSU-blade 1970-2019 omfatter 323 blade med 6.532 artikler, hvor en artikel skal fylde mere end 1/3 del af en bladside for at komme med i kategoriseringen. Der sættes to emneord på hver artikel, således at der i videst muligt omfang sikres udslag på kategorierne. I nogle tilfælde er de to emneord ikke nok, da flere emner berøres, men det er for det meste tilstrækkelig. Modsat er der også artikler, som kun berører et emneord – i disse tilfælde tæller emneordet to gange. Metodisk er der i alle viste figurer brugt samme skala op til 20 procent, undtagen de organisatoriske emner, hvor skalaen nødvendigvis går helt op 40 procent. Denne ensartethed skal sikre en god visuel sammenligning kategorierne imellem. Udgivelsesfrekvensen for bladet, formatet og sideantallet varierer en del fra år til år. Det har naturligvis været medvirkende til, at antallet af artikler også varierer betydeligt fra år til år. Som nævnt udkommer DSU’eren fra 2004 kun 4 gange om året, hvorfor der er brugt 2 års data ’pr år’ i de sidste 16 år af analysen – dette for at sikre at datamængden er sammenlignelig med tidligere år.

I figuren er antal kategoriserede artikler pr. år suppleret med en stiplet linie der for de 3 perioder med forskellige blad-navne viser: at SOC i sin 14 årige levetid i gennemsnit havde 143 artikler pr år. Rødt & Rimeligt havde i sine 7 år i gennemsnit 130 artikler pr år. DSU’eren havde i de første 14 år indtil 2003 174 artikler pr. år og i de seneste år 2004 til 2019 kun et gennemsnit på 80 artikler pr år. Således står 90’erne som DSU’s det mest produktive blad-årti med hensyn til antal artikler – det topper i 1997 med 249 artikler. SOC i 1973-75 er den mindst produktive med under 100 artikler pr. år. Det var i den periode, hvor SOC var uden direkte kontakt til DSU-FU, og Frit Forum’s repræsentanter var trådt ud af redaktionen. En organisatorisk beslutning medfører, at DSU’eren fra 2004 igen indeholder under 100 artikler pr. år. VI MALEDE DANMARK RØDT

Bilag A. DSU’s formandsrække og redaktørliste Der er i to perioder opnået en videre karriere i Folketinget for DSU’s formænd, dels som minister (kursiv) og endda som statsminister (fed). Især de første formænd i DSU, der fik et videre parlamentarisk liv, er markeret med turkis farve. Anden periode, med formænd der fortsatte i Folketinget, er fra 1992 til 2012. Nuværende statsminister Mette Frederiksen er med i anden bølge af DSU’ere, der får en folketingskarriere, men hun sidder dog kun i forretningsudvalget 1998-2000, før hun bliver ungdomskonsulent i LO. Mette fulgte dermed i en kort periode en tradition fra tidligere valgte DSU’ere, som fortsætter deres karriere i LO. I perioden 1970-82 endte således alle 3 formænd med et arbejdsliv i LO’s tjeneste (hhv. ILO, LO-skolen og LO’s ledelse), de er markeret med gråt. Anette og Kristian har også haft år med LO ansættelse. Der er yderligere 3 formænd, der har haft videre lokal karriere som borgmestre - markeret med B. Der er desuden mange aktive DSU’ere som har siddet i DSU-FU eller været ansat i DSU, som nu er borgmestre. Mest kendt er overborgmester i København Frank Jensen, der sad i DSU-FU fra 1982-84. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26.

1920-1927 Christian Christiansen 1927-1929 Hans Hedtoft 1929-1933 Johannes Hansen (død i 1948) 1933-1937 H.C. Hansen 1937-1942 Poul Hansen 1942-1946 Victor Gram 1946-1952 Per Hækkerup 1952-1958 Børge Jensen B 1958-1961 Niels Kristensen 1961-1967 Ejner Hovgaard Christiansen EU 1967-1970 Hans Carl Nielsen 1970-1974 Niels Enevoldsen LO 1974-1978 Frode Møller Nicolaisen LO 1978-1982 Finn Larsen LO 1982-1986 Jan Petersen B 1986-1990 Jens Christiansen 1990-1992 Anette Berentzen 1992-1996 Henrik Sass Larsen 1996-2000 Morten Bødskov 2000-2004 Kristian Madsen 2004-2008 Jacob Bjerregaard Jørgensen B 2008-2012 Peter Hummelgaard 2012-2014 Camilla Brejner Schwalbe 2014-2016 Alexander Grandt Petersen 2016-2017 Lasse Quvang Rasmussen 2017- Frederik Vad Nielsen

VI MALEDE DANMARK RØDT

Bilag B. Kategorisering med emneord Til hver enkelt artikel på mindst 1/3 side findes der to af følgende emneord efter indhold. Hvis artiklen kun handler om et emne - påhæftes emneordet artiklen 2 gange, og hvis der kan sætte flere emneord på artikellen – tages de to der har størst betydning i artiklens indhold. Ideologisk: Alt i forbindelse med socialismens teori, men også konservativ, nazistisk eller politisk teori generelt. Også ældre politisk-historisk beskrivelser eller filosofiske overvejelser Parlamentarisk: Artikler om folketingsarbejde, regering, lovgivning, kommunale forhold og andre offentlige forhold, lovbestemmelser eller andre samfundsmæssige regelsæt Organisatorisk: Interne beskrivelser af forhold i DSU, DSU’s blad, og ungdomsorganisationer DSU støtter eller samarbejde med fx DUF. Det kan fx være kursusvirksomhed, interne forhold i afdelinger, distrikter eller forbundet. SD-organisatorisk: Artikler som beskriver forhold i Socialdemokratiet, eller emner hvor DSU prøver at påvirke SD – herunder kampagneindsats for SD (specielt for nuværende eller tidligere DSU’ere) til folketings-, EU-parlaments- og kommunevalg Personligt: Artikler med udgangspunkt i en enkelt person eller en speciel mindre gruppe. Fx interview med kendte personer/politikere, hvor vedkommendes liv, gerninger og meninger er i centrum. Internationalt: Artikler om internationale forhold generelt, solidaritets-erklæringer og forsvarspolitik, herunder militæret, soldater, krig. Desuden også kampagne mod atombomber. Ligestilling: Kønsmæssig ligestilling, men også artikler om homoseksuelle, prostitution og andre seksuelle forhold. Miljø/forurening: Artikler om forurening, energi, miljø og klima. Desuden også enkelte artikler om svineri fra virksomheder og arbejdsmiljø. Kapitalmagt: Store koncerners magtudfoldelse eller beskrivelse af forhold i den forbindelse, herunder ØD, ØMU, pensionskasser, andelsbevægelse m.v. Uddannelsespolitik: Artikler om uddannelsesforhold, uddannelsesinstitutioner - herunder regler og økonomi for elever og studerende. Sundhed og social: Beskrivelse af sundhedsforhold og sociale forhold i almindelighed, herunder også alt om flygtninge, indvandre og boligpolitik Faglig ung: Bredt område med fagliges forhold og aktiviteter generelt for ikke uddannelsessøgende unge + overenskomstforhandlinger Kultur: Artikler eller indslag med kulturelle indhold eller udgangspunkt fx film, bøger og spil. Desuden også tegneserier, plakater, billedkollager. Generelt om kulturpolitik

VI MALEDE DANMARK RØDT

Kategoriseringens sammenhæng med perioder: • • • • •

Ideologiske perioder: 1920-34, 1968-78, 1992-02 – bygger på kategori: Ideologisk og kapitalmagt afsnit 1 og 10 og 16 Kultur periode: 1925-38, 1981-89 – bygger på kategori: Kultur og personligt afsnit 2 og 13 og 22 Faglig periode: 1928-39, 1973-90, 2003-19 – bygger på kategori: Faglig ung afsnit 3 og 11 og 18 Social periode: 1928-39, 1982-2000 – bygger på kategori: Sundhed/social og ligestilling afsnit 15 De studerende i overtal: 1998-2008 – bygger på kategori: Uddannelsespolitik afsnit 17

Kategorierne: Parlamentarisk, organisatorisk og internationalt(udland) er dækket af perioder gennem alle 100 år. Kategorien: Miljø/forurening har ikke været til at hæfte på en speciel periode. Kategorien: Personligt har ingen speciel periode, men indgår i afsnit 5, 11, 13, 15 og 17

VI MALEDE DANMARK RØDT

Redaktører fra 1970 og ansatte redaktionssekretærer fra 1974: Flere redaktører er fortsat som DSU-formænd og en enkelt som forbundssekretærer (Henrik Sørensen).

Redaktør (valgt til FU fra 1974) Redaktionssekretær (ansatte på DSU’s Landsforbund) 1970-1974 Skifter fra nr. til nr. men følgende personer er nævnt som redaktør i perioden (redaktionen består af to fra DSU og to fra Frit Forum): Mogens Hansen, Allan Knoblauch, Henning Olsen, Jørgen Melskens, Søren Thomasen, Steen Johansen, Henrik Guhle, Jacob Jakobsen 1974-1976 Karsten Hellsten fra nr. 5, 1974 Tyge Groes (1/4 tid på bladet) 1976-1980 Peter Christensen Tyge Groes (1/2 tids på bladet) fra 1978 Martin Nielsen (fuldtid på blad herefter) 1980-1982 John Bødker fra 1981 Michael Harsvik 1982-1984 Henrik Sørensen Michael Harsvik 1984-1985 Helle Larsen 1985-1986 Klaus Lorenzen Henrik H. Jørgensen 1986-1988 Mogens Jensen Henrik H. Jørgensen 1988-1992 Henrik Sass Larsen (F) Jacob Johansen fra 1990 Sten Kristensen fra 1991 Hans Stavnsager 1992-1995 Allan Pagh Kristensen fra dec 92 Brian Jacobsen, fra 84 Morten Esman 1995-1996 Lasse Lau fra dec 95 Johannes L. Jensen 1996-1999 Lars Jacobsen fra aug 98 Nikolaj Vibe 1999-2000 Kristian Madsen (F) Nikolaj Vibe fra jan. 2000 Simon Bauer 2000-2004 Peter Nielsen fra jan. 2001 Kristoffer Naut, 2004-2006 Kathrine Alexandr. fra nr. 5, 2003 Kristian S. Skov-Larsen 2006-2007 Jacob Bjerregaard (F) fra nr. 3, 2006 Jarl Chr. Axel Hansen 2007-2008 Anders Kronborg Jarl Chr. Axel Hansen 2008-2012 Niels Peter Bøgballe 2012-2014 Alexander Grandt (F) 2014-2018 Frederik Vad Nielsen (F) 2018- Mads Hvidbjerg Kristensen

(F) personer der efterfølgende blev formand for DSU

VI MALEDE DANMARK RØDT

NOTER

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 1

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 2

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 3

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 4

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 5

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 6

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 7

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 8

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 9

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 10

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 12

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 13

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 14

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 15

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 16

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 17

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 18

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 19

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 20

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 22

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 23

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 24

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 25

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 26

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 27

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 28

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 29

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 30A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 30B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 31A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 31B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 32

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 33A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 33B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 35

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 36

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 37

100

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 38

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

101

Note 39

102

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 40

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

103

Note 41

104

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 42

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

105

Note 43A

106

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 43B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

107

Note 44

108

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 46

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

109

Note 47

110

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 48

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

111

112

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 49

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

113

Note 50

114

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 51

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

115

Note 52

116

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 53A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

117

Note 53B

118

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 54

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

119

Note 55

120

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 56A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

121

Note 56B

122

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 57

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

123

Note 58

124

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 59

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

125

Note 60

126

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 61

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

127

Note 62

128

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 63A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

129

Note 63B

130

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 63C

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

131

Note 64

132

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 65

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

133

Note 66A

134

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 66B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

135

Note 67

136

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 68

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

137

Note 69

138

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 70

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

139

Note 71

140

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 72

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

141

Note 73

142

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 74A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

143

Note 74B

144

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 75

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

145

Note 76

146

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 77

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

147

Note 78

148

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 79

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

149

Note 80

150

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 81

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

151

Note 82

152

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 83

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

153

Note 84

154

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 85

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

155

Note 86

156

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 87

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

157

Note 88

158

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 89

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

159

Note 90

160

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 91

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

161

Note 92

162

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 93

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

163

Note 94

164

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 95

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

165

Note 96

166

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 97

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

167

Note 98

168

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 99

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

169

Note 100

170

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 101A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

171

Note 101B

172

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 102

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

173

Note 103

174

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 104

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

175

Note 105

176

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 106

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

177

Note 107

178

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 108

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

179

Note 109

180

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 110

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

181

Note 111

182

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 112A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

183

Note 112B

184

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 113A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

185

Note 113B

186

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 114

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

187

Note 115

188

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 116

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

189

Note 117

190

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 118

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

191

Note 119

192

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 120

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

193

Note 121

194

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 122

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

195

Note 123

196

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 124

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

197

Note 125

198

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 126A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

199

Note 126B

200

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 127

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

201

Note 128

202

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 129A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

203

Note 129B

204

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 130A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

205

Note 130B

206

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 131

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

207

Note 132

208

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 133A

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

209

Note 133B

210

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 134

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

211

Note 135A

212

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 135B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

213

Note 136

214

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 137

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

215

Note 138

216

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 139

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

217

Note 140

218

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 141

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

219

Note 142

220

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 143

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

221

Note 144

222

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 145

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

223

224

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 146

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

225

Note 147

226

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 148

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

227

Note 149

228

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 150

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

229

Note 151A

230

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

Note 151B

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

231

Note 152

232

VI MALEDE DANMARK RÃ&#x2DC;DT

233