DSU'eren - Årgang 97 - Nr. 2 by Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)

DSU'EREN NR. 2 - ÅRGANG 97 - JUNI 2018

MEDLEMSMAGASIN FOR DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM

KONTAKTPOLITIK SKAL VINDE FOLKETINGSVALGET!

MARIA STÆRKE, JOY MOGENSEN OG CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN SIDE 6

DSU’EREN

DSU’EREN UDGIVES AF DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net

INDHOLD 2 LEDER

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Frederik Vad Nielsen

Medredaktør Line Sofie Gluud

6 KONTAKTPOLITIK IKKE KONTAKTAKTPOLITIK INTERVIEW MED MARIA STÆRKE, JOY MOGENSEN, OG CHRISTINA KRZYROSIAK HANSEN

REDAKTION Julie Anine Noesgaard Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt August Solkær Nikoline Brockenhuus Rindung Victoria Elizabeth Welford Amalie Haun Anne Sophie Warberg Hækkerup KORREKTUR Allan Rye Lyngs FOTOS Julie Anine Noesgaard (20) Stefan Cavalieri (1, 8-9, 14-15) Kristian Emil Petersen (7, 18-19) DESIGN OG LAYOUT www.grafiskafdeling.dk TRYK Kailow Graphic A/S - oplag 4.500. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

SIDEN SIDST

TRE HURTIGE TIL LIZETTE

DSU KONGRES 2018

16 KLAR TIL KAMP PÅ VERDENSSCENEN! 17 VOXPOP 18

BILLIGE BOLIGER ER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES VELFÆRDSSAMFUND INTERVIEW MED KAARE DYBVAD

FORANDRINGSARTIKLEN

VI SKAL DANNES – OGSÅ GENNEM HELE LIVET INTERVIEW MED JOHN MEINERT JACOBSEN

FAGLIGT INDSPARK

28 PÅSKE KURSUS FOTOREPORTAGE 31

JEPPES DAGBOG

32 BAGSIDEN

DSU'ERENS VENNER DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til højre, har købt en andel af DSU’eren:

DSU’EREN NR. 2 ÅRGANG 97 JUNI 2018

Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.

TAK FOR OPBAKNINGEN!

• Søborg Vælgerforening • Roskilde Partiforening • Socialdemokratiet Region Nordjylland • Socialdemokratiet Region Midtjylland • Skælskør Partiforening • Næstved Syd Partiforening • Socialdemokratiet 1. Kreds Østerbro • Broager-Gråsten-Sundeved Partiforening • Gribskov Partiforening • Halsnæs Partiforening • Holstebro Partiforening • Gug-Gistrup Partiforening • Lemvig Partiforening • Christine Antorini • Mattias Tesfaye • Peter Hummelgaard Thomsen • Ane Halsboe-Jørgensen • Benny Engelbrecht

NR. 2 - JUNI 2018

R DE LE

EN NY START FOR DANMARK Så er det nu! Om et år skal der senest have været afholdt folketingsvalg i Danmark.

som konsekvent bidrager til politikudviklingen i parti og bevægelse.

stedet kan få et stærkt og handlekraftigt socialdemokrati til magten.

Efter en velfortjent sommerferie kan statsministeren trykke på valgknappen når som helst. Derfor kickstarter DSU også valgkampen i midten af august. Vi vil kæmpe uafbrudt for en ny regering fra nu af og frem til valgdagen. Der er brug for en ny start for Danmark – og meget står på spil!

Årets anden udgivelse sætter netop fokus på det valg, der venter forude. Vi taler med tre borgmestre med DSU-baggrund, som ved kommunalvalget fik et kanonvalg i deres kommuner, og som fortælle om, hvordan vi kan bruge den folkelige bølge af begejstring i det kommende folketingsvalg. DSU’eren slår også et smut forbi DSU’s kongres i april måned, hvor hele organisationen varmede op til det kommende valg, ved at vedtage tre konkrete politiske oplæg, som skal udfoldes i løbet af valgkampen.

Danmark befinder sig ikke længere i en økonomiske krise og det lysner i horisonten. Vi har alle muligheder for nu at sørge for, at det næste kapitel af danmarkshistorien skrives af dem, der kæmper for frihed og fællesskab.

Den nuværende regering har gjort det til sin mærkesag nummer et at skabe større kløfter i vores samfund. Enorme skattesænkninger sendes konsekvent efter de mest velbjærgede, alt imens nedskæringer på uddannelse og sundhed rulles ud over hele landet. Klimamål sænkes og ambitionerne på miljøområdet er små. Flere børn vokser op i fattigdom og flere unge tvinges til at arbejde i usikre deltidsstillinger. Over hele linjen har regeringens politik udfordret sammenhængskraften i vores samfund og udhulet velfærdsstatens mulighed for at gribe mennesker, der falder.

GOD LÆSNING OG RIGTIG GOD SOMMER TIL ALLE!

VI VIL KÆMPE UAFBRUDT FOR EN NY REGERING FRA NU AF OG FREM TIL VALGDAGEN.

En ny start for Danmark kræver en ny socialdemokratisk regering. Og vel at mærke en regering, der ikke er bundet af Det Radikale Venstres lønmodtagerfjendtlige politik. Under Mette Frederiksens ledelse skal en ny regering flytte beskatning fra indkomst til arbejdsfrie gevinster, investere i velfærden, styrke folkeskolen på bekostning af fri- og privatskolerne og føre verdens mest ambitiøse klima- og energipolitik. Alt det kræver et DSU på dupperne,

Derudover rummer udgivelsen også et interview med Socialdemokratiets boligordfører om kampen for flere og billigere boliger, som er en stadig vigtigere DSU-mærkesag. Direktøren fra bevægelsens oplysningsforbund, AOF, fortæller om forbundets arbejde og vigtigheden af dannelse i den omskiftelige tid vi lever i. I får også et indblik i hvordan DSU’s påskekursus løb af stablen, og så sender et dygtigt FN-ungdomsdelegat også en hilsen til os fra den store verden. Vi kommer vidt omkring, så der burde i den grad være noget for enhver smag! Når I har brugt sommerferien på at læse DSU’eren, har fået slappet af og i det hele taget ladet batterierne op, så venter en vigtig og nødvendig kamp på den anden side. Alle skal være klar til at kaste kræfterne ind på at få væltet den asociale Løkke-regering, så vi i

SIDE 3

DSU’EREN

SIDEN SIDST BESTYRELSEN FRA DSU HORSENS HAR VÆRET PÅ DERES FØRSTE KONGRES Det meste af DSU Horsens er de sidste to år blevet skiftet ud, og nu har den nye og nuværende bestyrelse for første gang været med på DSU’s nationale kongres! Afdelingen syntes, det har været spændende og sejt at få et større indblik i DSU’s politiske arbejde og indflydelse på beslutningerne. Det var en weekend fuld af nye oplevelser og venskaber. Nu er afdelingen i Horsens klar til at give den endnu mere gas, holde nogle fede arrangementer og hverve nogle medlemmer.

IND I KAMPEN - IND I DSU!

TOPMØDE I ARBEJDERBEVÆGELSENS UNGDOM Søndag d. 20. maj var LO Ungdom og DSU sammen værter for det første “Topmøde i Arbejderbevægelsens Ungdom”. Her blev ungdomsorganisationerne i Arbejderbevægelsen inviteret til at bruge en dag på at knytte bånd på tværs, og udvikle ny politik der giver svar på vores generations udfordringer. Temaet for topmødet var det usikre arbejdsmarked, og en række forskellige indslag sørgede for at klæde deltagerne på til det efterfølgende gruppearbejde. Topmødet fik bl.a. besøg af Kristian Weise fra CEVEA og Peter Hummelgaard Thomsen fra Socialdemokratiets folketingsgruppe, og DSU, VU og Dansk El-forbund Ungdom tørnede sammen i en debat om fremtidens arbejdsmarked. Nu skal de politiske løsninger bare blive hele bevægelsens politik!

FIRE DSU'ERE I SEMIFINALERNE I DM I DEBAT Fire DSU’ere gik videre til semifinalerne i DM i Debat, som blev afholdt på Folkemødet på Bornholm i midten af juni. Semifinalisterne fra DSU var vores egen forbundsformand Frederik Vad Nielsen, Glenn Kaalund Nicolaisen, som er medlem i Holstebro/Struer/Lemvig og formand for Metal Ungdom, Thomas Skriver Jensen, der er formand for Metal Ungdom Odense, og Maria Fromseier Kjærgaard, som er byrådsmedlem for Socialdemokratiet på Bornholm. Folkemødet fandt sted efter denne udgivelse blev trykt, så vi ved ikke hvem der endte med at vinde. Uanset hvad, er det utrolig flot, at hele fire DSU’ere kvalificerede sig til semifinalerne på Bornholm.

STORT TILLYKKE TIL DEM!

SIDE 4

NR. 2 - JUNI 2018 Af: Julie Anine Noesgaard

NYE ANSIGTER PÅ LANDSFORBUNDET DSU KOLDING PÅ GRØN KAMPAGNE DSU Kolding har det første halve år af 2018 været på grøn kampagne. Det sidste halve år har de brugt på at være på kampagner på gymnasier og i Kolding by. Her har de sat fokus på den grønne omstilling og snakket med unge om vigtigheden af klimakampen. De har desuden været i kontakt med lokale politikere i Kolding og snakket om, hvordan Kolding Kommune kan gøre mere ved den grønne omstilling i kommunen. Som en afslutning på det grønne tema i afdelingen har de haft et spændende medlemsmøde med Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen, hvor de diskuterede Socialdemokratiets klima- og miljøudspil.

DSU har fået en ny medarbejder på Landsforbundet, hvor Hannah Aurora Almstrup er blevet ansat som organisationsmedarbejder. Hun afløser Martin Meldgaard, som DSU skylder en stor tak for en fantastisk arbejdsindsats. Hannah kommer blandt andet til at arbejde med DSU’s medlemssystem og have den daglige kontakt til medlemmerne. Derudover er Astrid Seerup Hass ansat som ny valgkampskoordinator. Astrid kommer til at bidrage til planlægningen og udførelsen af DSU’s valgkampsindsats i forbindelse med Skolevalg 2019 og det kommende folketingsvalg.

BYD DEM BEGGE VELKOMMEN!

VALGTROMMERNE BULDRER OG BRAGER! Siden årsskiftet har Landsforbundet og Daglig Ledelse brugt meget tid på at forberede DSU på de tre vigtige valg der venter næste år: Skolevalg 2019, folketingsvalg og EP-valg. DSU skal erobre uddannelser, torvepladser, stationer, gader og stræder for at overbevise så mange som muligt om, at Danmark har brug for en ny regering. Efter sommerferien kickstarter DSU sin folketingsvalgkamp under overskriften “En ny start for Danmark”. Derudover er Astrid Hass fra DSU Roskilde blevet ansat som valgkampskoordinator og en anden koordinator vil blive ansat efter sommerferien.

GLÆD JER TIL ET ÅR I VALGKAMPENS TEGN! VI HAR SÅ MEGET VI SKAL VINDE FOR DANMARKS SKYLD.

SIDE 5

DSU’EREN

KONTAKTPOLITIK, IKKE KONTRAKTPOLITIK

DANSKERNE ER SOCIALDEMOKRATISKE I KOMMUNALPOLITIK. DET VISTE ET OVERVÆLDENDE FLOT KOMMUNALVALG I EFTERÅRET 2017. MEN HVORDAN BÆRER VI ÅNDEN VIDERE TIL ET KOMMENDE FOLKETINGSVALG? VI HAR SPURGT TRE SOCIALDEMOKRATISKE BORGMESTRE, SOM LEDTE DERES PARTI FREM TIL OVERBEVISENDE SEJRE.

Af: Line Sofie Gluud

Det er ikke nemt at finde hullerne i kalenderne på borgmesterkontorerne i Holbæk, Roskilde og Køge. Dagene er fyldt ud, og det vidner om mennesker i embeder, de lever og brænder for. Hele tiden, døgnet rundt. Efter sjette opkald samme dag, siger borgmestersekretæren i Roskilde overbærende ”måske, hvis I vil have hende med i næste udgave? Så kan vi allerede sætte en dato af om to måneder?”

Marie Stærke, så vi kan få lov at stille det spørgsmål, vi brænder for at videreformidle: hvordan skaber man socialdemokratisk succes?

LØBENDE DIALOG OG FORKLARINGER

I samtalen med Joy Mogensen og Marie Stærke, er det tydeligt, at nærheden mellem politikere og borgere er central. I en verden, hvor den politiske virkelighed er hurtig og omskiftelig, kræver det en konstant og vedvarende dialog for at sikre, at borgerne forstår de bevæggrunde, politikerne handler ud fra.

Joy Mogensen og Marie Stærke kommer begge fra socialdemokratiske kommuner, Roskilde og Køge, der ved efterårets kommunalvalg nød en flot socialdemokratisk fremgang og sikrede, at borgmesterTil spørgsmålet "I SOCIALDEMOKRATIET kæden landede hos om, hvad der HAR VI EVNEN OG LYSTEN liste A. Det samme ligger til grund for TIL AT LEDE KOMMUNEN gælder Christina deres respektive Krzyrosiak Hansen, succes ved komFOR ALLE BORGERE" der som den yngste munalvalget i fjor, borgmester i Danmark var omdrejningssvarer Joy, ”Jeg får at vide, at Socialdepunktet for et historisk øjeblik i Holbæk mokratiet er et parti, der ved, hvad vi vil, kommune. og kan forklare og argumentere, hvis vi er imod noget.”. Vi finder heldigvis smalle kiler i kalenderne hos de tre borgmestre, Christina I Køge kommune har det været vigtigt for Krzyrosiak Hansen, Joy Mogensen og Marie Stærke at sætte sig i borgmester-

SIDE 6

stolen med forsikringen om, at hun er borgmester for hele kommunen. ”I Socialdemokratiet har vi evnen og lysten til at lede kommunen for alle borgere, også dem, der ikke har stemt socialdemokratisk. Vi lytter til folk og inddrager dem så vidt muligt, fordi vi ved, at et bæredygtigt fællesskab har flertallet med sig.”

EN OMSKIFTELIG POLITISK VIRKELIGHED

Netop denne omskiftelighed i det nære og lokale perspektiv, er den afgørende forskel på lands- og lokalpolitik. Hvor partierne i folketingsvalgkampen ofte kommer med store valgoplæg, 2025-planer og andre vidtrækkende og langsigtede løfter, drejer kommunalpolitik sig, ifølge Joy Mogensen, meget mere om løbende kontakt og løsninger, ”I kommunerne fører vi ikke kontraktpolitik, men kontaktpolitik. Vi skal ikke vurderes på, hvad vi lover inden et kommunalvalg, men hvor gode vi er til at adressere udfordringerne, og løse dem på borgernes vegne.”. Der kan nemlig ske meget på kort tid, der gør, at en kommune med et relativt mindre

NR. 2 - JUNI 2018

”DET ER VORES ROLLE SOM KOMMUNALPOLITIKERE, OG SOCIALDEMOKRATER, AT FORVALTE BORGERNES TILLID BEDST MULIGT ”

CITAT

Foto: Kristian Emil Petersen

budget end statskassen må træffe nogle svære beslutninger. ”Hvis vi bliver nødt til at lukke en børnehave, fordi mange børn i et område har brug for specialtilbud, bliver vi ikke populære. Men det er vores rolle som kommunalpolitikere, og socialdemokrater, at forvalte borgernes tillid bedst muligt, og forsøge at forklare, hvorfor vi handler som vi gør.” fortæller Marie.

”Den måde, jeg gerne vil være borgmester på, er for det første, at man er på fornavn med sin borgmester. At man møder hende, og oplever hende i sin dagligdag – at man møder hende nede i SuperBrugsen. Men også, at jeg som borgmester går ud og siger ”kære borgere, jeg har brug for at snakke med jer. For jeg har brug for at kunne få indblik i den viden og de erfaringer, I har.”

”Jeg bliver kaldt mutter skrap af min kommunaldirektør. Og det bliver jeg, fordi jeg hurtigt fik fastlagt, at min vigtigste opgave, var at få styr på Holbæk kommunes økonomi. Og vi er bestemt ikke nået i mål endnu, men vi har taget nogle skridt, som har været rigtig svære. Men som på sigt kan sikre borgerne den velfærd, de har brug for.”

“JEG HAR BRUG FOR AT SNAKKE MED JER”

Det mærker hun særligt i forbindelse med den altoverskyggende opgave, hun overtog med borgmesterkæderne: den hårdt udfordrede økonomi i Holbæk kommune. Kort før kommunalvalget i efteråret kom det frem, at Holbæk kommune var landets fattigste kommune.

FINGERSPITZGEFÜHL

I Holbæk kommune har Christina Krzyrosiak Hansen gjort sig mange tanker om, hvordan hun skulle fastholde sig selv og sit syn på inddragelse i sin nye rolle som borgmester.

Geografien i Holbæk kommune spiller en stor rolle for den bevægelse, Christina Krzyrosiak Hansen har sat i gang for at forbedre dialogen mellem politikere og borgere i Holbæk kommune. 

SIDE 7

DSU’EREN

Foto: Stefan Cavalieri

”Der er rigtig mange mennesker, der bor NÆRHED I NATIONAL POLITIK i mindre lokalsamfund, som ikke møder Men hvordan denne nærhed, som alle tre det politiske system, borgmestre poinog som grundlæggenterer vigtigheden ”JEG KAN IKKE de ikke mener, at det FORNEMME, HVORDAN DE af, omsættes til politiske system er til national politik og for dem. Men jeg er jo HAR DET, VED AT ISOLERE folketingsvalg er det MIG PÅ RÅDHUSET" mindst lige så meget store spørgsmål. For borgmester for borpå trods af Danmarks gerne i Jyderup, som for borgerne i Holbæk relativt lave befolkningstal, stiller det almidtby.” ligevel høje krav til vores folkevalgte, hvis de skal forholde sig til små seks millioner Derfor mener hun – som Joy Mogensen og menneskers udfordringer i og ønsker til Marie Stærke – at succesen vokser ud af hverdagen. en føling med, hvor borgerne er, hvad de bekymrer sig for og hvordan deres hverdag Men man kan godt lave kontaktpolitik på ser ud. nationalt plan, mener Joy Mogensen. Hun bruger partiformand Mette Frederiksens ”Jeg kan ikke fornemme, hvordan de har turné rundt i landet som et eksempel, der det, ved at isolere mig på rådhuset i Holgiver nærhed og viser, at man tager alle bæk midtby.” danskeres problemer alvorligt.

SIDE 8

”VI SKAL BIBEHOLDE DE STÆRKE FÆLLESSKABER, DER GØR OS ALLE RIGERE”

Det signal tror Marie Stærke også er afgørende, når det kommer til at give befolkningen en tro på det socialdemokratiske projekt. Det handler nemlig i store træk om at levere svar på de ting, som befolkningen kerer sig om, hvilket Marie også mener partiet gør. “Jeg mener helt klart, at Socialdemokratiet leverer svarene på nogle af de udfordringer vi som samfund står over for i dag. Jeg føler, at folk er meget optaget af den grønne dagsorden og af socialpolitikken, som er to punkter vi har været rigtigt gode til at markere os på i den senere tid. Det vidner om en stærk lokal forankring, og et socialdemokrati der har føling med vælgerne.”.

SVAR PÅ FREMTIDENS UDFORDRINGER

Joy Mogensen tror at det er gået op for mange unge, at der er brug for nogle

NR. 2 - JUNI 2018

Her mener hun, at Socialdemokratiet bærer en stor del af ansvaret for at komme med svar på fremtidens fællesskaber, “I vores individualiserede og globaliserede samfund, skal vi socialdemokrater give svar på nogle af de grundstrukturer, der kan og skal være limen i vores samfund. Vi skal bibeholde de stærke fællesskaber, der gør os alle rigere.”.

Foto: Stefan Cavalieri

bæredygtige og socialt retfærdige løsninger for fællesskabet i en tid, hvor alt kan tilpasses til individets mindste behov.

”KÆRE BORGERE, JEG HAR BRUG FOR AT SNAKKE MED JER"

I Holbæk er der også et centralt aspekt af fællesskabets grundstruktur, som borgmesteren går og grubler over: økonomien. Ikke kun hendes egne kommunalpolitiske udfordringer, men den, der bliver malet med en lidt bredere pensel. ”Det jeg selv går og mangler lidt svar på, det er, hvad er Socialdemokratiets visioner inden for økonomi. Hvad mener vi, skal være den økonomiske politik for Danmark, når vi overtager regeringsmagten igen?” Det er afgørende, understreger hun, at sikre fundamentet under velfærdsstaten i et samfund, som om få år kommer til at ramle ind i nogle demografiske udfordringer, med en stor andel af ældre som et eksempel på en gruppe, der har brug for svar på, om velfærden er solidt sikret i fremtiden. ”Vi skal være det parti, der er økonomisk ansvarlige, men også er økonomisk visionære og kan gå ind og udstikke retningen for, hvor vi skal være om 20 og 30 år. Så vi ved, at vi kan sikre velfærd til alle, og at vi kan blive ved med at gøre det.” Fra tre kommunalpolitiske fyrtårn, bliver der altså lyst en vej for socialdemokrater ind i valgkampen - og den er klar og klassisk socialdemokratisk. Vi skal lytte og være synlige, vi skal have svarene på fremtidens velfærd, og vi skal engagere fremtidens generationer. Det kan DSU heldigvis godt!

SIDE 9

DSU’EREN

BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL

HVEM ER DU?

KØREPLAN FOR 2018

Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.

HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet Tilmeld dig på jobpatruljen.dk/blivaktiv eller kontakt din lokale koordinator.

NR. 2 - JUNI 2018

LO + FTF

= NY, STÆRK HOVEDORGANISATION Af: Anne Sophie Warberg Hækkerup

LO OG FTF HAR TRUFFET EN HISTORISK BESLUTNING OM AT FUSIONERE TIL ÉN SAMLET HOVEDORGANISATION. NÅR KALENDERÅRET SKIFTER, NEDLÆGGES DE TO HOVEDORGANISATIONER OG I STEDET OPSTÅR EN NY, DER SAMLER INTET MINDRE END 1,5 MILLIONER LØNMODTAGERE. DSU’EREN HAR TALT MED FORMANDEN FOR LO, LIZETTE RISGAARD, OM DE FORDELE, ULEMPER OG FORANDRINGER, DER FØLGER MED DEN NYE HOVEDORGANISATION.

HVAD TROR DU, EN STØRRE HOVEDORGANISATION VIL BETYDE FOR MEDLEMMERNES FØLELSE AF TILHØRSFORHOLD TIL FAGFORENINGEN?

HVILKE FORDELE OG UDFORDRINGER FORUDSER DU,DER VIL OPSTÅ VED DEN NYE HOVEDORGANISATION?

HVILKEN BETYDNING VIL DEN NYE HOVEDORGANISATION FÅ FOR DEN SAMLEDE ARBEJDERBEVÆGELSES GENNEMSLAGSKRAFT?

Jeg tror, at langt de fleste medlemmer tænker på deres lokale fagforening, afdeling eller forbund, før de tænker på LO eller en ny hovedorganisation. Og sådan vil det formentlig også være i fremtiden. Det er jo her, medlemmerne har det faglige fællesskab med deres kolleger. Det bliver der ikke ændret ved. Det er stadig de enkelte forbund, som har medlemmerne, og de enkelte forbund er så hovedorganisationens medlemmer. Så den forskel, medlemmerne af forbundene vil opleve, er, at deres samlede stemme over for politikerne på Christiansborg og overfor arbejdsgiverne generelt bliver stærkere. Det er jo dét, der er meningen med fusionen: At stå stærkere – sammen!

Det bliver en kæmpe fordel, at 1,5 millioner lønmodtagere nu er samlet i én stor gruppe. Vi bliver endnu stærkere i debatten om bl.a. ordentlige løn- og arbejdsvilkår, et sundt arbejdsmiljø og social dumping. Vi har stor politisk indflydelse i dag, men den bliver endnu større, når vi fremover skal varetage lønmodtagernes interesser. Fordi vi repræsenterer flere. I forhold til udfordringer har nogle peget på, at den nye hovedorganisation vil få en meget bred medlemsskare. Og ja, fagligt er der måske langt fra en offentligt ansat sygeplejerske til en privatansat ufaglært rengøringsassistent, men det er vi jo vant til at håndtere! Vi gør det hver eneste dag allerede. I LO kan der også være langt fra en smed til en sosu-assistent, men indtil nu har vi kunnet varetage alle faggruppernes interesser, og det fortsætter vi naturligvis med i den nye hovedorganisation.

Foto: Ditte Valente

Den nye hovedorganisation får en endnu stærkere stemme, fordi vi nu bliver endnu flere til at bakke op om vores fællesskab. Både når vi søger politisk indflydelse, og når vi skal bruge vores forhandlingskraft, det kan være over for politikerne lokalt og nationalt og ved trepartsforhandlinger, der vil vi fremover stå endnu bedre. Det betyder selvfølgelig noget for den samlede arbejderbevægelses gennemslagskraft.

SIDE 11

DSU’EREN

KONGRES 2018:

DSU ER KLAR TIL VALG!  K ongressen blev traditionen tro åbnet med faneindmarch

DEN 27. APRIL STRØMMEDE DET PLUDSELIG IND MED UNGE SOCIALDEMOKRATER I VEJEN IDRÆTSCENTER. BEDEDAGSFERIEN DANNEDE NEMLIG RAMME OM DSU’S 42. KONGRES. EN KONGRES, DER SATTE FOKUS PÅ ARBEJDSMARKEDET, UDDANNELSESSYSTEMET OG INTEGRATIONSINDSATSEN - OG SOM VAR STARTSKUDDET TIL DSU’S VALGKAMP TIL FOLKETINGSVALGET, SKOLEVALGET OG EUROPAPARLAMENTSVALGET.

Af: Victoria Elizabeth Welford og Mads Hvidbjerg Kristensen

ARBEJDE, UDDANNELSE OG INTEGRATION

Da DSU’erens udsendte ankommer til Vejen Idrætscenter, er debatten allerede i fuld gang. Argumenterne flyver gennem luften i den store idrætshal, hvor 235 delegerede sidder bænket distrikt for distrikt. Forberedelserne har været i gang i månedsvis: Kongrespapirerne er blevet behandlet i hvert eneste distrikt af flere omgange - Og nu krydses der altså verbale klinger i den lille by Vejen, der ligger omtrent midt mellem Kolding og Esbjerg i det sydlige Jylland.

og foreslå ændringer til oplæggene. Det betyder også, at de delegerede er forberedt til fingerspidserne på at diskutere avancerede emner som tvungen pensionsudligning mellem samlevere, maskeringsforbud og privatskoletilskud.

INTEGRATION GENNEM ARBEJDE OG UDDANNELSE

Det første oplæg, der var til debat på kongressen, var det udlændingepolitiske oplæg ”Integration gennem arbejde og uddannelse”. De delegerede slap naturligvis ikke for at tage stilling til varme integrationspolitiske kartofler som maskeringsforbud, kønsopdelt svømning og dobbeltstrafzoner - Men det var også mange nye og ambitiøse løsninger på bordet.

Kongressens dagsorden er særdeles omfangsrig: Forbundsformanden og forbundssekretæren skal redegøre for Landsforbundets politiske og DER SKAL organisatoriske aktiviteter. DEBATTERES Der skal debatteres regnForsamlingen vedtog blandt REGNSKAB, skab, revideres love og vælandet, at den kommunale ges ledelse. Derudover skal REVIDERES LOVE anvisningsret skal hæves til fire politiske og organisa100 % for at komme ghettoOG VÆLGES toriske programerklæringer dannelserne til livs. DerudLEDELSE. behandles og - forhåbentlig over skal alle børn opskrives - vedtages af kongressen. til obligatorisk daginstitution, mens fritidspasset skal udbredes til alle Udvalgene bag kongresoplæggene har kommuner for også at give udsatte flygtværet nedsat siden slutningen af 2017, og ninge- og indvandrerbørn mulighed for at DSU’s medlemmer har derfor haft adskillideltage i fritidslivet. Alle religiøse friskoge anledninger til at diskutere, debattere ler skal - ifølge kongressen - lukkes, lige-

SIDE 12

 “ Danmark har brug for en socialdemokratisk regering igen!” - Mette Frederiksens tale blev mødt med øredøvende entusiasme fra hele kongressalen

NR. 2 - JUNI 2018

 A ktivitetspausen blev brugt flittigt på at lære mere om DSU’s samarbejdspartnere

 Lizette Risgaard slog også et smut forbi for at holde tale - og der var da også tid til et par billeder efterfølgende  Der var som altid fantastisk stemning, da Det Tynde Øl spillede op til arbejderssang fredag aften

som der skal indføres en øvre grænse for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på folkeskoler og ungdomsuddannelser. Desuden skal kvindekrisecentrene styrkes, fattigdomsydelserne afskaffes, og så skal kvinder, der bærer burka eller niqab, ikke længere modtage sociale ydelser.

 H uman fra DSU Amager var bare én af de mange seje DSU’ere, der debutterede på talerstolen under kongressen

Integrationsdebatten var naturligvis en af de mere følelsesladede debatter på kongressen - Men DSU’s udlændingepolitik står langt skarpere end tidligere, så DSU nu er klar til at spille sammen med partiet frem mod folketingsvalget.

ET TRYGT ARBEJDSMARKED I DANMARK OG I HELE EUROPA

Da de integrationspolitiske stridsøkser efter timevis af hårde, svære og inspirerende forhandlinger var begravet, blev der stillet skarpt på det næste emne: Arbejdsmarkedet. Selvom et trygt arbejdsliv altid har været en kernesag for DSU og Socialdemokratiet, er temaet blev mere og mere aktuelt i de senere år. Flere og flere arbejder på tvungen deltid, og i visse brancher er det stort set umuligt at få et fuldtidsarbejde. 

SIDE 13

DSU’EREN

 Stemmesedlerne røg helt op i vejret under de til tider nervepirrende tætte afstemninger

Foto: Stefan Cavalieri

I flere af vores europæiske nabolande er working poor-tilstande ikke længere et fremmed fænomen. Og i Danmark arbejder mere end 30 % af ungdommen på midlertidige kontrakter, nultimerskontrakter eller i andre usikre, utrygge ansættelsesforhold.

om en forretning har tegnet overenskomst. Kongressen vedtog ligeledes en række forslag, der skal implementeres i EU-regi: Der skal indføres en social protokol i EU-traktaten, der vægter lønmodtagerrettigheder over kapitalinteresser. Der skal etableres et europæisk arbejdstilsyn, der har EFTER FLERE særligt fokus på at TIMERS DEBAT skabe bedre forhold på VEDTOG DSU’S arbejdsmarkedet for unge. Derudover skal KONGRES DET EU’s udbudsdirektiv ARBEJDSændres, så der kan stilMARKEDSPOLITISKE les strengere sociale PROGRAM OM klausuler.

Efter flere timers debat vedtog DSU’s kongres det arbejdsmarkedspolitiske program om at sikre tryghed på arbejdsmarkedet i fremtiden. Dermed går DSU til folketings- og Europaparlamentsvalg med en stribe af ambitiøse og originale forslag: Virksomheder, der spekuAT SIKRE TRYGHED lerer i usikre ansættelsesforUDDANNELSE SKAL PÅ ARBEJDShold skal straffes økonomisk SKABE SOCIALE MARKEDET I ved at betale et progressivt FREMSKRIDT bidrag til statskassen. Alle ofFREMTIDEN. Ud over integrationsfentlige udbud skal indeholde og arbejdsmarkedsstrenge sociale klausuler. Og derudover skal politik skulle kongressen også debattere fradraget for gule fagforeningskontingenter uddannelsespolitik. For mens regeringen afskaffes, og en synlig mærkningsordning insisterer på at spare 2 procent i uddanskal gøre det nemt for forbrugeren at se, nelsessystemet hvert år, oplever de stude-

SIDE 14

rende en mere og mere stresset hverdag. Udfordringer i uddannelsessystemet er der - ifølge udvalget bag oplægget - nok af. Flere og flere unge lider under psykiatriske diagnoser på grund af et voksende præstationspres og en usund testkultur. Danmark kommer i de kommende år til at mangle titusindvis af faglærte, fordi færre unge vælger en erhvervsfaglig uddannelses. Og det økonomiske fundament under folkeskolen er ved at skride. Men også på det uddannelsespolitiske område var kongressen klar til kamp: Tilskuddet til privatskolerne skal afskaffes, så pengene i stedet kan bruges på den fælles folkeskole. Der skal luges gevaldigt ud i prøver og tests i grundskolen. Og så skal der handles mod ulighed i uddannelsessystemet ved blandt andet at tilbyde gratis skolemad i folkeskolen og gøre transport til og fra uddannelsesinstitutioner gratis.

UDSKIFTNINGER I LEDELSEN

Udover at pudse den ideologiske profil

NR. 2 - JUNI 2018

 Den nyvalgte forbundsformand Frederik Vad Nielsen har ordet

DSU’EREN

Foto: Stefan Cavalieri

ØNSKER TILLYKKE TIL DE NY- OG GENVALGTE OG SIGER TAK FOR INDSATSEN TIL DE AFGÅENDE: TILLYKKE TIL:

grundigt af skulle kongressen også vælge ny ledelse. Frederik Vad Nielsen blev valgt som forbundsformand af kongressen efter at have været konstitueret formand siden november 2017. Maj Jensen Christensen valgte at stoppe som forbundssekretær efter to år på posten - Posten blev overtaget af Morgan Krüger, der i de seneste to år har været DSU’s næstformand. Selvsamme Krüger overlader dermed næstformandsposten til Anna Thusgaard Rørstrøm fra DSU Aarhus. Fra DSU’erens redaktion skal der lyde et stort tillykke til de valgte og en dybtfølt tak til de afgående medlemmer af ledelsen og Forretningsudvalget.

til EU-parlamentet. Og et sted mellem i dag og den 17. juni 2019 skal der afholdes valg til Folketinget. Efter kongressen er DSU’s prioriteter soleklare: Integrationsindsatsen skal styrkes. Arbejdsmarkedet skal være trygt for både unge og gamle i Danmark og i hele Europa. Uddannelsessystemet skal reformeres, så det igen bliver en katalysator for mønsterbryd og brud på negativ social arv. Det er disse pejlemærker, der skal føre Socialdemokratiet til sejr i skolevalget og Europaparlamentsvalget, og som skal sende Mette Frederiksen i Statsministeriet som den første DSU’er siden Anker Jørgensen.

Forbundsformand Frederik Vad Nielsen Næstformand Anna Thusgaard Rørstrøm Forbundssekretær Morgan Krüger Forretningsudvalget Julie Juhler, Sofie Kümpel, Mathias Vinholt, Laura Rosenvinge, Alexander Küster, Tobias Krogh Møller, Lars Møller Pedersen, Jacob Ruben Hansen, Lasse Haugaard & Caroline Holdflod

TAK FOR INDSATSEN TIL: Maj Jensen Christensen, Lasse Quvang Rasmussen, Simone Strandsbjerg, Victoria Bonderup, Lasse Strüwing Hansen, Anna Juul Holm, Maria Gudme & Mikkel Mejling Andersen

TRE VALG I KIKKERTEN

Da forbundsformanden søndag eftermiddag afsluttede kongressen og ønskede de delegerede god tur hjem, var det tydeligt, at DSU er på vej i valgkamp. I januar 2019 venter skolevalget, hvor hele landets folkeskoleelever skal til stemmeurnerne for at afgøre hvilket parti, der er størst blandt udskolingseleverne. I maj 2019 er der valg

SIDE 15

DSU’EREN

KLAR TIL KAMP PÅ VERDENSSCENEN! DSU’EREN IDA PATEAU ER FN-UNGDOMSDELEGAT UDPEGET AF DANSK UNGDOMS FÆLLESRÅD. HER FORTÆLLER HUN OM SIT ARBEJDE I KAMP FOR LIGESTILLING, SUNDHED OG TRIVSEL I HELE VERDEN.

Af: Ida Pateau

I 2018 er jeg udpeget som ungdomsdelegat til FN på temaet ligestilling, sundhed og menneskerettigheder. Som tidligere forkvinde for DSU’s internationale udvalg, er jeg enormt stolt over at få lov til at repræsentere danske unge i FN. Verden er i rivende udvikling, økonomien buldrer ukontrolleret af sted, og uligheden eksploderer. Ikke bare i Danmark, men på verdensplan. For første gang i verdenshistorien har vi udsigt til et kortere liv end vores forældre og til at have flere mentale og sociale problemer. Derudover står vi til at overtage en planet med massive klimaødelæggelser, fordi ældre generationer ikke har formået at handle i tide. Vores generation af unge er den største verden nogensinde har set. Med knap 3,9 milliarder udgør vi mere end halvdelen af jordens befolkning. Derfor må og skal vi inddrages i beslutninger om, hvor vi skal bevæge os hen og hvordan vores fremtid skal se ud. Vi skal være med, når rammerne for kvinders rettigheder udfordres og udvides. Vi skal være med, når der udstikkes en retning for vores sundhedsfokus. Og vi skal være med, når der designes løsninger til klimaudfordringerne. Unge må aldrig bare være et symbolsk punkt på dagsordenen, som støvede gamle mænd ellers kan træffe beslutninger (uden)om. Hvis vi skal skabe reel og bæredygtig udvikling, skal der ikke bare laves politik for unge, men i samarbejde med unge!

FOKUS PÅ UNGE OG RETTEN TIL EGEN KROP

Som ungdomsdelegat er det et privilegium at være vokset op i et DSU, der stiller spørgsmål, altid er på forkant med debatten og bringer nye idéer til bordet. Det er en fordel, når man diskuterer med forstokkede diplomater med forældede synspunkter. Og det er der i allerhøjeste grad brug for.

For de mest konservative synspunkter vinder frem i disse år: Højrepopulismen truer i Europa og med Trump ved magten i USA, er især kvinders rettigheder under et enormt pres. I sidste måned i New York mødtes jeg for eksempel med repræsentanter fra den romersk-katolske kirke. De gjorde et stort nummer ud af at beskrive kvinder som en naturgiven del af en traditionel familie. Far, mor og børn, forstås. Dermed ikke individer med egen vilje og rettigheder, forstås. Og forleden i Geneve brugte flere lande taletid på at slå fast, at retten til et sundt liv for kvinder ikke indebærer retten til selv at bestemme over sin egen krop. Til samme forsamling nærmest råbte USA i mikrofonen, at de ikke støtter retten til abort eller anerkender, at det er en international rettighed. I Danmark ser vi flere eksempler på digitale krænkelser af selvsamme rettigheder. Der er altså nok at kæmpe for. Den gode nyhed er, at unge mennesker aldrig har været så politisk aktive, som de er nu. Jeg møder unge fra hele verden, som vil være med til at kæmpe kampen om rettigheder. Sammen går vi til kamp mod forstokkede synspunkter leveret af gamle diplomater.

BLÅ BOG Ida Paetau 27 år gammel Ungdomsdelegat til FN på temaet ligestilling, sundhed og menneskerettigheder Medlem af DSU siden 2006 Tidligere forkvinde for internationalt udvalg Kandidat i Global Health

SIDE 16

NR. 2 - JUNI 2018

E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR D I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. 11

VOXPOP PÅ

VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!

Af: Line Sofie Gluud

Emil Balling • 15. maj kl. 19.15 Fordi en socialdemokratisk ledet regering, er det eneste der skaber frihed, fremgang og tryghed for alle.

Ellen Angelo Hækkerup • 15. maj 21.28 Så vi kan vende den dårlige udvikling, og blive en grøn stormagt igen!

"Hvad er den vigtigste grund til, at vi skal have en ny regering?"

Gry Grave •16. maj. 08.44 Fordi at uligheden i Danmark stiger, og derfor stiger uretfærdigheder også! Vi kan ikke blive ved med at gå ned af den vej!

Nanna Silke Ploug Pedersen • 15. maj 16.30 Den negative sociale arv er voksende i en grad, vi som velfærdsstat ALDRIG kan og må vende det blinde øje til. Den nuværende regering viser gang på gang, at de har nok blinde øjne at tag af.

Kristian Karnov • 16. maj 13.45 Fordi vi skal have en regering som prioriterer at bruge råderummet på øget velfærd og grønomstilling i stedet for at prioritere at fjerne arveafgift og skattelettelser.

Jes Møller Bertelsen • 15. maj 16.40 Fordi Socialdemokratiets klima og miljøpolitik er langt mere ambitiøs og problemløsende end regeringens

Jonas Skøttergaard Nikolajsen • 16. maj 18.04 Fordi at klimakampen skulle have været vundet i går, og den nuværende regering er ikke nær ambitiøse nok.

Burak Ulrik Ulucan • 15. maj 16.48 At vi får en regering, som tager manglen på elevpladser seriøs og at vi få flere faglærte med tiden.

Nicolai Krølbøll Markussen • 16. maj 08.35 Vi skal have en ny regering da den grønne omstilling ikke er et projekt vi kan udskyde!

Pernille Juhl • 15. maj kl. 18.06 Så vi kan få stoppet besparelser på uddannelser! Og få sat social lighed på dagsordenen igen

Simon Dalsgaard • 16. maj 09.28 Vi har brug for en regering der tager langsigtet ansvar for Danmark og ikke kun tænker i kortsigtede snuptagsløsninger.

Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 15. maj

SIDE 17

DSU’EREN

BILLIGE BOLIGER ER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES VELFÆRDSSAMFUND

FORHÅBENTLIG SER VI ET REGERINGSSKIFTE EFTER NÆSTE FOLKETINGSVALG. NÅR DET SKER, KAN SOCIALDEMOKRATIET FØRE EN MERE DIREKTE BOLIGPOLITIK. DSU’EREN HAR TALT MED SOCIALDEMOKRATIETS BOLIGORDFØRER KAARE DYBVAD OM AT SKAFFE FLERE BILLIGE BOLIGER OG SØRGE FOR EN BLANDET BOLIGMASSE. Af: Amalie Haun og Julie Steenbuch Holt

Vi sidder på Christiansborgs tagterrasse i København blandt byens tage til en snak om boliger i Danmark. Vi skal sørge for flere billige boliger og sikre en blandet boligmasse, mener Socialdemokratiets boligordfører Kaare Dybvad. Det er nemlig hele forudsætningen for velfærdssamfundet. Med en blandet boligmasse møder man mennesker, der ikke er som en selv. Det er med til at skabe en større forståelse for hinanden og dermed et robust grundlag for velfærdsstaten. Målet er sammen at skabe det bedste liv for alle. ”Det er vigtigt, at direktørens og rengøringsdamens børn spiller i den samme fodboldklub. Det er altafgørende for, at velfærdssamfundet overhovedet kan hænge sammen”, siger Kaare Dybvad.

DER SKAL BYGGES MERE, OG DER SKAL BYGGES BILLIGERE

Men for at sikre en blandet boligmasse kræver det, at der også findes billige boliger til almindelige lønmodtagere. For ganske almindelige mennesker og dem med en lavere indkomst er det ikke nemt at komme ind på boligmarkedet i de store byer i Danmark. Problematikken ligger således i, at mennesker med den samme indkomst samles de samme steder. Det skaber en utrolig stor opdeling af de forskellige indkomstgrupper i Danmark.

Fotos: Kristian Emil Petersen

Derfor er det vigtigt, at der bliver bygget almene boliger, hvor huslejen er til at betale. ”Generelt set tror jeg, at et stykke af vejen er at sige, at vi bygger mindre boliger til en billigere husleje. Ofte bygger man større lejligheder og håber at

SIDE 18

NR. 2 - JUNI 2018

få nogle ind, der kan betale. Det skaber en skævvridning i forhold til hvem der har mulighed for at bo der, og hvem der har mulighed for at studere”, siger Kaare Dybvad. Derudover efterlyser Kaare Dybvad også andre former for boliger end blot lejligheder. Det kunne for eksempel være kollegier eller bofællesskaber. ”Folk har forskellige behov. Nogle vil gerne betale mere for at bo et sted, hvor der er flere ting, og nogle synes, det er meget hyggeligt at bo et fælles sted, hvor man deler med nogle andre. Jeg boede selv på et tidspunkt tre år uden mit eget køkken, og det gik egentlig fint”, siger han.

FLERE BLANDEDE BOLIGOMRÅDER

tionen derud, gjort en indsats på skoleområdet og meget andet. Det er det, der skal gå hånd i hånd, hvis vi ifølge Kaare Dybvad skal have gjort en forskel for de socialt belastede områder i Danmark. ”Jeg tror det bliver et flot område, som mange mennesker får lyst til at bo i. Men man vil ikke kigge tilbage og sige, det var, fordi vi rev nogle boligblokke ned. Det var fordi vi satsede bredt på en masse forskellige ting, og vi satsede på det, som er klassisk velfærdssamfund”, siger han.

KØBENHAVN KAN BLIVE DET NYE LONDON

Hvis vi derimod intet gør og lader de borgerlige politikere få frit spil, vil Danmark få langt flere byer, der minder om London, New York og San Francisco, påpeger Kaare Dybvad alvorligt.

De almene billige boliger skal ikke bygges hvor som helst. Socialdemokratiet ønsker ”Prøv at gå en tur i indre del af London, at bygge almene boliger i områder med og du ser en masse boliger, som ligner mange andels- og ejerboliger, mens der spøgelseshuse. Og det er, fordi de er ejet skal opføres flere andelsaf russiske og arabiske og ejerboliger i områder rigmænd”, siger han.I en by ”NÅR DER med mange almene bosom London, har man gjort ENGANG HAR liger. Brøndby Kommune mange almene- og andelsBOET EN, SKAL er et område, hvor man lejligheder til ejerlejligheDER ALTID faktisk skal prioritere det der. Det har givet udenlandmodsatte af billige boliger. ske rigmænd incitament BO EN IGEN" til at købe “ferieboliger” i ”To tredjedele af alle Brøndbys boliger er byen og dermed tvunget middelindkomster almene. Så har man Vallensbæk lige ved som sygeplejersker og håndværkere ud af siden af, hvor det er fem procent. Der er byen. Det samme er sket i San Francisco. meget langt imellem. Det gør, at vi lever Her må de lavtlønnede køre halvanden time adskilt og får svært ved at forstå hinanfor at komme på arbejde inde i centrum, da dens problemer, og hvad man kæmper de ikke har råd til at bo tættere på midtby. med i hverdagen”, fastslår Kaare Dybvad.

Derfor er Socialdemokratiet også varme fortalere for en regulering af boligmarkedet. ”Når der engang har boet en, skal der altid bo en igen. Og det er sådan, den danske bopælspligt lyder. Du kan ikke bare lave det om. Det gør heldigvis, at du ikke bare kan investere i en masse boliger og derefter lade dem stå tomme. Derfor er det også utrolig vigtigt, at vi holder fast i reguleringen og sikrer, at der er en mængde almene boliger, som bliver bygget. Disse gode initiativer sørger for, at alle har mulighed for at få en bolig. Det er det, som gør, at vi har en hovedstad som er meget nemmere at komme ind i end bare f.eks. Sverige og Norge”, forklarer Kaare Dybvad.

DIREKTØREN OG RENGØRINGSDAMEN

Tilbage på Christiansborgs tagterrasse har vi altså fået et godt og noget gråt overblik over boligsituationen. Der skal snart nogle flere socialdemokratiske boller på boligsuppen. For meget opdelte boligområder er ødelæggende for den socialdemokratiske tanke og er en truende sky over velfærdsstaten. Om det er såkaldte rigmandsghettoer, socialt udsatte boligområder eller en fattig provins, er det ødelæggende for sammenhængskraften, at vi ikke blander os med hinanden. At direktøren og rengøringsdamen ikke bor side om side. ”Vi skal passe på med at have for meget samlet. Det tror jeg er pointen”, afslutter Kaare Dybvad.

I Danmark findes mange belastede boligområder på regeringens ghettoliste, og der lægges vægt på at rive sådanne boligområder ned. Kaare Dybvad ser ikke nødvendigvis et problem i, at nogle boligområder bliver revet ned, så der kan opføres noget nyt og startes på en frisk. Men det må ikke blive målet i sig selv, fastslår han. ”At man tror, at bare fordi bulldozerne kommer, så løser alle problemer sig. Sådan fungerer verden jo ikke”, siger han. I Gellerupparken i Aarhus har man revet nogle boligblokke ned, men man har også bygget en børnehave, flyttet politista-

SIDE 19

DSU’EREN

BEGYNDELSEN PÅ NOGET

STØRRE! BLÅ BOG HJALTE: Hjalte Vinter 20 år Formand for DSU Odense Sabbat år - ufaglært lagermedarbejder

EMMA: Emma Talbro 16 år Næstformand i DSU odense

THOMAS: Thomas Skriver Jensen 22 år Formand for Dansk Metal ungdom Odense Industriteknikerlærling

NR. 2 - JUNI 2018

DSU ODENSE OG METAL UNGDOM ODENSE KÆMPER SAMMEN FOR “ET FAGLÆRT ODENSE”. DET BLIVER BEGYNDELSEN PÅ ET ENDNU STÆRKERE SAMARBEJDE MELLEM METAL UNGDOM OG DSU! Af: Amalie Haun og Julie Steenbuch Holt

Vi møder Hjalte, Emma og Thomas i DSU Odenses nyrenoverede lokaler til en snak om det forandringsprojekt de er i gang med at starte op. Nemlig “Et Faglært Odense”. Sidst vi mødte DSU Odense havde de netop afsluttet et yderst succesfuldt projekt omkring gratis psykologhjælp. Projektet handlede om at give unge mulighed for at få hjælp til at håndtere deres udfordringer i sjælelivet, så man kan forebygge det inden det udarter sig til langvarig psykisk sårbarhed. Odense Kommune vedtog projektet og dermed hentede DSU Odense en stor forandringssejr hjem til hele DSU!

på erhvervsuddannelserne, og inspirere til hvilke politiske værktøjer der skal tages i anvendelse, for at løse nogle af erhvervsuddannelsernes store udfordringer. DSU’erne kunne lære metal’erne hvordan man omsætter et politisk budskab til en kampagne, og rent faktisk kan få noget gennemført i det lokalpolitiske system.

Denne gang har de valgt at slå sig sammen med Metal Ungdom Odense. Nye mål er sat for forandringsarbejdet i det fynske. Nu vil de kæmpe for at flere vælger en erhvervsuddannelse, og er derfor blevet en del af DSU’s nationale forandringsprojekt ”Et Faglært Danmark”, som laves sammen med Metal Ungdom, 3F Ungdom, NNF Ungdom, LO Ungdom og Dansk El-forbund Ungdom.

FLERE MEDLEMMER BLIVER INVOLVERET

”DET ER FOR FEDT AT STÅ SAMMEN OM NOGET!”

Lokalt har samarbejdet mellem DSU Odense og Metal Ungdom omkring ”Et Faglært Odense” været rigtig godt. Formanden for Metal Ungdom Odense, Thomas, er i hvert fald klar i spyttet: ”Det har været så fedt at gå sammen om at løfte denne her indsats. Jeg synes virkelig at det gavner os at vi går på tværs af organisationer, og samarbejder om projekter som det her. Det her kan blive begyndelsen på et større samarbejde mellem vores organisationer. For min skyld måtte flere organisationer også gerne være med i arbejdet. Vi vil hjertens gerne invitere flere med hvis der er interesserede” slår han fast. I forbindelse med de første ”Et Faglært Danmark”-møder mellem DSU Odense og Metal Ungdom Odense stod det hurtigt klart, at de to forskellige organisationer kan lære hinanden utrolig meget. Metal’erne kunne lære DSU’erne om forholdene

Både Metal Ungdom Odense og DSU Odense tror på at de i endnu højere grad kan udnytte, at organisationerne kan noget forskelligt, og at de kan lære rigtigt meget af hinanden.

projekt ”Et Faglært Danmark”, er dagsordenen forankret bredt i DSU og i de øvrige deltagende organisationer. Derfor er der en følelse af at alle står sammen om at løfte kampen.

MØDE MED BORGMESTER OG BYRÅDSGRUPPE

Organisationerne havde i første omgang tænkt sig at lave et projekt om uddannelsesvejledning. Da den nationale styregruppe for ”Et Faglært Danmark”-projektet så slog et opslag op i DSU’s opslagstavle, om at afdelinger kunne melde sig til at blive en del af projektet, så meldte DSU Odense og Metal Ungdom Odense sig straks ind i kampen.

Som beskrevet før er det ikke første gang at de unge DSU’ere på Fyn kaster sig ud i forAftenen før interviewet har ”Et Faglært andringsarbejdet. Det er sket før med proOdense”-holdet fremlagt projektet for den jektet om gratis psykologhjælp. Derfor har socialdemokratiske byrådsgruppe i Odense det også været vigtigt for DSU Odense at Kommune. Kigger man på projektets kabrede projektet ud denlender kan man se, at der ne gang, og lade nogle også allerede er et møde DET HER VAR ET nye mennesker stille borgmester Peter RIGTIG FEDT PROJEKT med sig i spidsen for denne Rahbæk Juhl i kalenderen. SOM JEG GERNE VILLE Projektet søger indflyforandringskamp. BIDRAGE TIL. delsen hvor indflydelsen ”Det er egentlig ikke findes – og de gør de mig som formand der står i spidsen for præmisser der gælder for lokalområdet. denne kampagne, men min næstformand Emma. I forbindelse med kampen for gratis ”Selvom det her er et nationalt forandringspsykologhjælp havde jeg en stor del af anprojekt, med fem klare politiske forslag der svaret, men jeg synes det giver mening at skal vedtages, så er det vigtigt at man hele få forankret forandringsprojekter bredt i sin tiden tager et lokalt udgangspunkt. Når vi afdeling – specielt når man har gjort det før holder møde med byrådsgruppen, så taler og har noget erfaring. Så kan formanden vi selvfølgelig med dem om, hvad der giver bidrage på anden vis” siger Hjalte Vinther. mening for lige præcis Odense Kommune, og hvilke forslag der måske ikke giver meNæstformand Emma supplerer: ning. På den måde får det nationale projekt ”Jeg tænkte at det her var et rigtig fedt et lokalt præg” siger Thomas. projekt som jeg gerne ville bidrage til. Vi har gennem længere tid sat fokus på vigDSU Odense og Metal Ungdom Odense er tigheden af at tage en faglært uddannelse ikke i tvivl om at de nok skal få ”Et Faglært i DSU, og derfor er det en kamp der betyder Odense” gennemført, og at samarbejdet meget for organisationen. Jeg er glad for ikke stopper her mellem de to organisaat være med ombord”. tioner. Det er kun blevet begyndelsen til noget større!  I og med at ”Et Faglært Odense”-projektet er en del af det overordnede forandrings-

SIDE 21

DSU’EREN

FAKTA OM

DE POLITISKE FORSLAG I PROJEKTET: DEN PRAKTISKE PROJEKTOPGAVE

Der skal indføres et mere praktisk alternativ til den nuværende projektopgave i folkeskolens udskoling: Den Praktiske Projektopgave. Den Praktiske Projektopgave er et samarbejde mellem folkeskolen og den lokale erhvervsskole. Eleverne producerer selv et fysisk produkt på erhvervsskolen, der fylder mere end den skriftlige del i projektet. Eleverne i udskolingen vælger selv, om de ønsker at lave den traditionelle projektopgave eller Den Praktiske Projektopgave.

• Projektet stammer oprindeligt fra DSU Sjælland og den lokale ungdomsfagbevægelse, der fik vedtaget ”Et Faglært Sjælland” i fire sjællandske kommuner • Senere blev det lavet om til en kampagne op til kommunalvalget i 2017, hvor lokale DSU-kandidater kunne forpligte sig til at kæmpe for projektets politiske forslag • Efter nytår stablede DSU, Metal Ungdom, LO Ungdom, 3F Ungdom, NNF Ungdom og Dansk El-forbund Ungdom et samarbejde på benene der handler om at udbrede projektet. ”Et Faglært Sjælland” blev til ”Et Faglært Danmark” • ”Et Faglært Danmark” skal i løbet af 1. halvår 2018 vedtages i Vejle Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Frederikshavn Kommune, Hillerød Kommune og Københavns Kommune • Den nationale styregruppe består af repræsentanter fra Metal Ungdom, DSU’s Landsforbund og Fagligt Udvalg

FAGLIGE FORÆLDREMØDER

Til udskolingens forældremøder, skal der én gang om året være et særligt fokus på erhvervsuddannelserne. Forældrene skal informeres om de mange muligheder en erhvervsuddannelse giver – f.eks. ved at inddrage det lokale erhvervsliv, fagbevægelse eller faglærere på erhvervsskolerne. Forældremøderne kan arrangeres med deltagelse af eleverne også.

OBLIGATORISK ERHVERVSPRAKTIK

I 8. og 9. klasse skal der indføres en uges obligatorisk erhvervspraktik. Det kan være afgørende for elevernes uddannelsesvalg, at de har været ude i den virkelige verden og set en virksomhed indefra. I dag er erhvervspraktik en frivillig ordning for skolerne, hvorfor mange elever ikke får muligheden for at benytte sig af det.

ØREMÆRKET BROBYGNING TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE

I forbindelse med 8.- og 10.-klasseelevernes obligatoriske brobygning, skal 50 % af denne tid øremærkes til et forløb på en erhvervsuddannelse. Formålet er at sørge for, at alle elever bliver præsenteret for den særlige uddannelsesform, som erhvervsuddannelserne repræsenterer, og ikke bare kan slippe afsted med at vælge at besøge et alment gymnasium og et erhvervsfagligt gymnasium. På den måde sikrer vi, at langt flere bliver bekendt med en gren af vores uddannelsessystem, som ofte bliver overset.

ADGANG TIL FAGLÆRTE UDDANNELSESVEJLEDERE

Der skal sikres et mangfoldigt udbud af uddannelsesvejledere, med forskellige baggrunde, som kan give et mere nuanceret billede af de forskellige ungdomsuddannelser. Alle elever i udskolingen skal, enten kollektivt eller individuelt, have adgang til en uddannelsesvejleder med faglært baggrund. Ligesom med ambitionerne om den åbne skole, anerkender det her forslag nemlig, at forskellige faglige baggrunde kan have stor betydning for resultatet af en vejledning.

SIDE 22

OPRET DINE ARRANGEMENTER PÃ&#x2026; GOJOIN TAG DEL I DIN VERDEN

ER DU KLAR?

W WW. GOJ OIN.DK

Scan QR-koden for at hente appen

DSU’EREN

Fotos: Julie Anine Noesgaard

VI SKAL DANNES – OGSÅ GENNEM HELE LIVET SIDE 24

NR. 2 - JUNI 2018

JOHN MEINERT JACOBSEN, SOM ER DIREKTØR I AOF (ARBEJDERNES OPLYSNINGSFORBUND), MENER, AT DET ER VIGTIGT AT BLIVE DANNET GENNEM HELE LIVET. MEN HAN TALER IKKE OM DEN GAMMELDAGS FORM FOR DANNELSE, HVOR MAN KAN OEHLENSCHLÄGER OG LATINSKE GLOSER UDENAD. DANNELSE FOR HAM ER, AT MAN DANNES I MØDET MED ANDRE MENNESKER, OG AT DENNE DANNELSE ER NOGET AF DET VIGTIGSTE FOR VORES SAMFUND.

Af: Victoria Elizabeth Welford og Julie Anine Noesgaard

Det er ikke så ofte, man taler om dannelse i dagens Danmark, da man ofte forbinder det med noget, der er finkulturelt og dermed kan virke fremmed for mange. Men hvad nu hvis man tænker dannelse på en helt anden måde, så er dannelse pludselig ikke så langt uden for rækkevidde. John Meinert Jacobsen, som er direktør for AOF, gør dannelsesbegrebet til noget så basalt som, at møde andre mennesker i sin hverdag:

mener nemlig ikke kun, at det er uddannelsesinstitutionerne, som har et ansvar for netop dette, det har AOF som oplysningsforbund også. ”Det er vigtigt, at man har nogle tilbud til dem, der er fyldt 18 og opefter, om at møde nye mennesker med alle slags facetter og få muligheden for at gå til, hvad man nu har lyst til, om det så er syning eller engelsk” siger John Meinert Jacobsen og udtrykker en bekymring om, at det kan være farligt for dannelsen, hvis den skal måles og vejes,

”Vi dannes som mennesker i et univers af relationer mellem hinanden. Når subjektet møder objektet, og subjektet kan skabe mening i den relation. Så jo flere vi møder, ”Hvis alt skal instrumentaliseres, så jo mere dannede bliver mister vi så meget vi, jo mere tolerante positiv dannelse, som ”VI DANNES SOM bliver vi som folk, jo ellers rummer en af de MENNESKER I ET mere kan vi rumme, jo største værdier i vores mere positive indgår vi UNIVERS AF RELATIONER samfund. For en voki nye relationer,” forsen på 55 år skal dét MELLEM HINANDEN" tæller han. at gå til syning ikke nødvendigvis føre til John Meinert Jacobsen mener desuden, et bedre arbejde, men føre til, at personen at behovet for dannelse aldrig har været lærer noget, som har en værdi i sig selv. større på grund af presset fra de sociale medier. For fremover at kunne sikre dannelsen gennem mødet mellem mennesker på ”Jeg tror, de sociale medier gør meget tværs af sociale klasser, alder og køn megodt for os, men de gør også meget skidt, ner John Meinert Jacobsen, at man som som er vigtigt at være opmærksom på i samfund skal privilegere dannelse. Lige vores demokrati.” siger han og fortsætter, siden 2001, hvor Anders Fogh Rasmussen ”der er eksempelvis ikke meget demokrati blev statsminister, er der blevet sparet på og dannelse i 140 tegn på Twitter. Tingene tilskuddet til de danske aftenskoler, og skal gå så hurtigt, og man har ikke tid til hertil fortæller han: at fordybe sig. Donald Trump er eksempelvis kodeordet for at kortslutte dannel”Det betyder, at taxachaufføren og banksesprocessen, når man kan fyre folk i et direktøren, som førhen gik på kurser med tweet på 140 tegn, så mister man nærvæhinanden, ikke længere kan mødes på ret og relationen. aftenskolerne. I dag er aftenskolerne for middelklassen og primært brugt af folk, ANSVAR FOR DANNELSE som er 50+, og så møder man ikke mange Derfor er der et behov for, at der er nogen, mennesker, som ikke ligner en selv.” som tager ansvaret for at danne folk. Han

STATEN SKAL SPILLE EN ROLLE

Han mener, at den manglende støtte fra kommunerne er en af de største udfordringer, som oplysningsforbundet står over for. Han synes, at vi i Danmark bør kigge mod Sverige, hvor rammen til oplysningsforbundene er statslig, og oplysningsforbundene derved bliver en del af en public service-aftale. ”Sådanne beslutninger vil altid afhænge af, hvad vi synes, der er betydningsfuldt i vores samfund. Jeg synes da det er en kæmpe værdi for samfundet, at vores voksne befolkning kan mødes på kryds og tværs og lære hvad som helst, fordi det skaber tolerance og forståelse for hinanden og hinandens livssituationer. Det giver en større livsduelighed at være nysgerrig.” siger John Meinert Jacobsen og forestiller sig klart, at DSU kan være med til at støtte op om kampen for dannelse gennem hele livet, ”Det væsentligste, som DSU’s medlemmer kan gøre lokalt, er at have en bredere interesse for, at man ikke nødvendigvis slipper muligheden for at være ung, når man fylder 18 år; så ungdomsskolen ikke er den sidste mulighed for at få bredde i sine udfoldelsesmuligheder, for det er formelt set der, hvor aftenskolerne overtager. Man skal stadig have de muligheder, når man er fyldt 18.” Afslutningsvist siger John Meinert Jacobsen, at DSU kort sagt bare skal gøre det, de er gode til, ”I skal debattere emnet i debatter, skrive læserbreve og få nogle taburetter i AOF, så I får indflydelse. Det kan gøre en forskel for jer, for os og ikke mindst vores samfund.”

SIDE 25

? L FR ÆR IT LI ID N SJ G O B B ER R EL LE

ER DU KLAR TIL

SOMMERENS FRITIDSJOB?

• Ansat indenfor bygge- og anlægsområdet. Vi sikrer, at du får den rigtige løn og arbejder under ordentlige forhold som ung på arbejdsmarkedet. 3F hjælper dig, hvis du bliver fyret, hvis du ikke får din løn, eller hvis du oplever andet på din arbejdsplads, som du er utryg ved.

VIL DU VIDE MERE? Meld dig ind: www.3f.dk/optagelse/da/p0095 Aktiviteter og information: www.3fu.dk Kontakt: ungdom@3f.dk

FOR FRITIDSJOBBERE MELLEM 18 - 25 ÅR

CA.*

FAGFORENING OG A-KASSE FOR LÆRLINGE

*Prisen er afhængig af kontigentsatsen i din 3F-afdeling, og kan derfor variere.

• Ansat på et vaskeri eller er rengørings- eller serviceassistent.

CA.*

• Ansat i et landbrug eller et gartneri.

Er du under 31 år, kan du deltage i mange forskellige aktiviteter og kurser med andre unge medlemmer af 3F. Vi laver løbende kampagner for at få indflydelse på vores uddannelses- og arbejdsforhold, og så laver vi netværksmøder med faget i fokus = så har du blod på tanden, hjælper vi dig gerne med at starte et netværk for netop dit fag.

FOR FRITIDSJOBBERE UNDER 18 ÅR

• Arbejdsdreng- eller pige på et lager eller en fabrik.

3F UNGDOM

CA.*

• Opvasker, tjener eller hvis du har et helt tredje job på en café, restauration eller hotel.

(OM MÅNEDEN)

• Avisbud eller postbud.

HVAD KOSTER DET?

• Ansat i en biograf.

Som medlem kan du altid kontakte din lokale 3F-afdeling. Afdelingen kan hjælpe dig med udfordringer i forhold til dine løn- og arbejdsvilkår. De kan blandt andet tjekke din lønseddel for at se, om du får den løn, der er aftalt i overenskomsten med din arbejdsgiver.

B LI

3F ER DIN FAGFORENING, HVIS DU ER:

NR. 2 - JUNI 2018

EN NY REGERING SKAL SIKRE FLERE FAGLÆRTE Af: Glenn Kaalund Nicolaisen, Formand, Metal Ungdom

Jeg hører dagligt, at der vil mangle faglærte i fremtiden, som skal sikre dansk produktion. Min egen mester har endda hentet ukrainsk arbejdskraft til Danmark, fordi der simpelthen ikke er flere rustfrie smede med de rigtige certifikater i vores lokalområde. Men hvordan kan det så være, at arbejdsgiverne stadig halter efter med at oprette lærepladser?

PÅ TRODS AF EN SKRIGENDE MANGEL PÅ FAGLÆRT ARBEJDSKRAFT HAR DEN NUVÆRENDE REGERING INTET GJORT FOR AT LØSE PROBLEMET. OGSÅ DERFOR HAR VI BRUG FOR EN NY REGERING.

fortalte min mester, at det går så godt, at han faktisk er nødt til at sige nej til ordrer for at kunne følge med. Jeg hører dagligt, at jeg vil mangle faglærte kollegaer i fremtiden, der skal sikre dansk produktion. Men hvordan kan det så være, at arbejdsgiverne stadig halter efter med at oprette lærepladser, når virksomheder, som tager deres uddannelsesansvar alvorligt, klarer sig så godt?

»Lærepladserne er på vej.« Sådan har det lydt de seneste mange år. Man hører ofte, at det For nylig udtalte cheføkonom Mads Lundbare er et spørgsmål om tid, før vi får manby Hansen fra tænketanken Cepos, at hvis ge flere lærepladser, og skolepraktikcentre man bare sænker lærlingelønnen med fem nærmest vil være udrydkroner, vil der komme det. Alligevel er 8.429 af mange flere lærlinge i "GRUNDLÆGGENDE erhvervsskoleelever i skolære. Grundlæggende er ER DET JO IKKE lepraktik. Over 2.000 af det jo ikke lønnen, der LØNNEN, DER dem er under industriens beslutter, hvor mange BESLUTTER, HVOR uddannelser. lærlinge der kommer i lære. Det er chefernes MANGE LÆRLINGE Så vi må altså konstaDER KOMMER I LÆRE. indstilling til lærlinge. tere, at på trods af treDer hvor jeg arbejder, DET ER CHEFERNES partsaftaler og økonofår alle lærlinge 14 kroINDSTILLING miske incitamenter, er vi ner mere i timen. Altså altså langt fra i mål. Når samme virksomhed som TIL LÆRLINGE" jeg snakker med mestre, er begyndt at sige nej der bevidst har valgt ikke at bidrage med til ordrer, fordi vi har travlt. at sikre fremtidens arbejdskraft, er deres klagesange næsten identiske. ”Vi har for Virksomhederne skal tage deres ansvar travlt til at uddanne lærlinge.” Det er simalvorligt og uddanne de lærlinge, markepelthen så tragikomisk, som noget overhodet har brug for, ellers mister Danmark en vedet kan være, for det er præcis de samdel af det opsving, vi kunne have fået. Vi me mestre, der i krisen ikke ville uddanne skal kvalitetssikre uddannelserne og have lærlinge, fordi der ikke var nok arbejde. I lærlingene i praktik i virksomhederne, virkeligheden handler det ikke om, at de præcis som vi altid har haft. ikke har tid eller arbejde til de pågældende lærlinge. Det handler om, at man ikke vil Den nuværende regering taler højt og tage ansvar, og det vil komme til at bide varmt om at styrke erhvervsuddanneldem i halen på et senere tidspunkt. Det er serne. Men fortsatte 2 pct. besparelser, kun synd for de virksomheder, som tager er ikke en gave, vi værdsætter. Vi ønsker deres ansvar seriøst. os nyt udstyr, moderne og funktionelle faciliteter og campusmiljøer med fælles Det er en kendsgerning, at virksomheder, aktiviteter. Når den nuværende regering der uddanner lærlinge, klarer sig godt. Det ikke har styrken og viljen til at prioritere kan jeg se på min egen arbejdsplads. Til det, er vores håb, at den næste har! morgenmødet på virksomheden forleden

SIDE 27

DSU’EREN

FOTO REPORTAGE

Forbundsformand Frederik Vad byder velkommen

Af: Nikoline Brockenhuus Rindung

Dette års påskekursus blev for første gang holdt på Rønde Høj- og Efterskole. Her blev deltagerne budt flere dage med intensiv undervisning, hygge om aftenen samt en kamp om at lave den bedste gård. Derudover var der mulighed for at heppe på sin favorit til debatmesterskabet, skråle med på arbejdersange og give den gas på dansegulvet.

De gode folk fra Bakkegaarden var klar til høstfest

Fællessang skal der til

Påskerevyen var også at finde

”Ungdom er ikke de sløvede sind…”

HA HA HA SIDE 28

NR. 2 - JUNI 2018

DSU’erne tog godt imod de nye omgivelser

Mads Simonsen fra amar vandt DSU’s debatmesterskab

Undervisere kan også godt lige trænge til en pause

Afgørelsens time

Kæmpe fans af energizers! Daniel fra DSU Silkeborg gav den gas til debat Fotos: Nikoline Brockenhuus Rindung

Der kan da godt lige stå lidt flere på den trappe

SIDE 29

DSU’EREN

Vi er der for dig – i dit liv

Måske er det derfor, vi er kåret som danskernes

foretrukne bank 9 år i træk Vores kunder er især tilfredse med  vi tager os tid til at lytte til jer  vores kompetente og seriøse rådgivning  vi forstår jeres behov  vores evne til at finde den bedste løsning.

Voxmeter, januar 2018

Ring og få en uforpligtende snak på tlf.: 38 48 49 02. Besøg www.al-bank.dk/danskernes-bank

Find nærmeste filial på al-bank.dk

NR. 2 - JUNI 2018

JEPPES DAGBOG 15. MAJ HVORDAN ÅBNER MAN HURTIGST EN SYLTEKRUKKE? I dag er der høring i Det Særlige Skattesnydsudvalg. Dagens emne er hvordan EU og dets medlemslande selv agerer i kampen mod international skattefusk. For der er desværre stadig en række EU-landes regeringer, som bevidst modarbejder kampen. Og det kan de gøre i fuld hemmelighed, uden at hverken du eller jeg kan holde dem til ansvar for deres handlinger. Det er simpelthen en skændsel. I Parlamentet bliver sager behandlet offentligt i det relevante udvalg. Ændringsforslag, kompromisforslag og afstemningsresultater offentliggøres som en selvfølgelighed. Så man kan se hvad partierne og politikerne gør, mener og stemmer på en given sag. Men i Ministerrådet ryger sagerne ned i en embedsmandsgruppe, som så behandler sagen og sender en indstilling til ministrene. Som oftest nikker ministrene bare til den indstilling. For nu er der jo opnået enighed mellem de 28 landes embedsmænd. På skatteområdet hedder embedsmands-gruppen Code of Conduct Group for Business Taxation, i daglig tale blot CoCG. Og her er der ingen offentlig indsigt i sagsgangene. Det gør det muligt for lande som Luxembourg, Holland, Storbritannien m.fl. at bruge CoCG som en syltekrukke.

Derfor har jeg brugt en hel del tid og kræfter de sidste par år på, at få åbnet den her syltekrukke op. Og nu er der virkelig ved at ske noget! Til høringen havde vi inviteret EU’s Ombudsmand, Emilly O’Reilly, formanden for CoCG-gruppen og Ministerrådets formandskab til at diskutere problemet. Ombudsmand O’Reillys dom var ikke til at tage fejl af: Ministerrådets opførsel og arbejdsmetoder er dårlig embedsskik. Faktisk i en sådan grad, at det udgør et direkte demokratisk problem. På den baggrund måtte Ministerrådet nu ændre sine procedurer, føre udførlige referater og offentliggøre sine dokumenter. Præcis samme konklusion jeg selv var kommet til i min betænkning på vegne af Det Særlige Skattesnydsudvalg sidste år! Påfaldende nok havde hverken formanden for CoCG eller det siddende bulgarske formandskab for Ministerrådet set sig i stand til at dukke op til afhøringen. Det er simpelthen en skændsel. Men nu står altså både Parlamentet, EU-Ombudsmanden og Kommissionen sammen om, at presse Ministerrådet til at både rydde op og åbne op. Og efter høringen har Ombudsmanden og jeg aftalt, at mødes for at diskutere de videre skridt i sagen. Det var sgu en god dag!

følsomme oplysninger er blevet misbrugt af skumle propagandafirmaer, bl.a. til at påvirke valg i USA og Storbritannien. Det er en fuldkommen invasion af folks privatliv, og det er et kæmpe demokratisk problem. Derfor må Facebooks øverste ledelse selvfølgelig redegøre for den her skandale. Men med det absolut smallest tænkelige flertal på 50,8% fik EU-Parlamentets højrefløj trumfet igennem, at Zuckerberg kunne slippe for en offentlig afhøring. I stedet lod de sig nøjes med et lukket møde. Kun for partigruppeformændene og så vidt muligt begrænset til lidt over en time. Det var simpelthen grotesk. Men i det mindste fik vi presset de andre grupper – og ikke mindst Facebook – til at acceptere, at seancen skulle streames, så alle kunne følge med. Og det gik da som forventet: Zuckerberg sagde halvhjertet undskyld, og gled så ellers af på alle konkrete spørgsmål. F.eks. om ikke hans brugere fortjente erstatning, for det misbrug af deres private oplysninger der var foregået. Lektien var klar: de borgerlige EU-partier vægter virksomhedernes bundlinje tungere end borgernes ret til privatliv og erstatning.

22. MAJ PINLIGT FACEBOOK-SHOW

Millioner af Facebook-brugeres person-

SIDE 31

VI SKAL BEVARE OG UDVIKLE DSU’EREN!

For mig har det været afgørende at DSU’eren skulle blive et tilgængeligt og appetitligt udstillingsvindue. Det er bl.a. kommet til udtryk gennem vores forandringsprojekt-føljeton, hvor vi har forsøgt at fremhæve de DSU’ere og afdelinger i hele landet, som er lykkedes med at skabe lokal forandring – eller er på vej til at gøre det. Det har været en stor succes, og har betydet at DSU har fået rollemodeller og inspirationskilder. Lokale ambassadører for forandringsbevægelsen i vores organisation. En klar styrke. Derudover har det være vigtigt at åbne DSU op for alle de unge, som endnu ikke er medlem af vores fantastiske fællesskab, men som overvejer det og sagtens kunne overtales til det. Derfor har vi fokuseret særligt meget på at fylde magasinet med andet end professionelle politikere.

Postdanmark

Magasinpost SMP Id nr.: 46219

Det har været en stor ære at få lov til at lede DSU’erens arbejde gennem de sidste fire år. Jeg vil gerne takke alle de fantastiske redaktionsmedlemmer, som gennem tiden har været en del af vores arbejdsfællesskab. I har været med til at udvikle magasinet og ruste det endnu bedre til den omskiftelige virkelighed der tager livet af megen magasinproduktion. Tusind tak for jeres indsats. En særlig tak skal dog gå til Line Gluud, Kristian Emil Petersen, Stefan Cavalieri og Ida Schimmell Hove. Line har været medredaktør på DSU’eren i størstedelen af den tid jeg har været redaktør, og uden hende var meget gået galt. Line er en meget stor kapacitet og har betydet uendeligt meget for DSU’eren. En stor tak til dig, Line! Kristian, Stefan og Ida er det faste grafiker-team på DSU’eren. På trods af elendige arbejdsbetingelser, med deadlines der skrider og distræte skribenter, har de formået at levere hver eneste gang. Tusind tak for jeres indsats! Til sidst vil jeg gerne sige tak til alle de medlemmer, støttemedlemmer og samarbejdspartnere der alle har bidraget med ris/ ros, kommentarer og gode forslag til udvikling af bladet. Det har været en fornøjelse at være redaktør for jer.

MED VENLIG HILSEN FREDERIK VAD NIELSEN

Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880

Efter fire år, 16 udgivelser og 512 sider takker jeg af som redaktør for DSU’eren i sommeren 2018. Det har været en kæmpe fornøjelse at få lov til at præge og udvikle en vigtig institution – ikke bare i DSU men i hele Arbejderbevægelsen. DSU’eren har skabt en fælles referenceramme, bidraget til historieskrivningen om bevægelsen og inspireret unge mennesker til at engagere sig i kampen for den demokratiske socialisme. Et koncentrat af det liv og de kampe DSU skaber og kæmper i byer og lokalsamfund landet over. Et bevis på at vi eksisterer – og at der er så meget mere vi skal nå!