NR. 1 - ÅRGANG 97 April 2018
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 1
Foto: Stefan Cavalieri
VI SKAL SKABE EN GRØN FOLKEBEVÆGELSE! Engang stod klima- og energipolitik højt på danskernes liste over vigtige politiske emner, når valgtrommerne buldrede og politikerne sloges om vælgernes gunst. Sådan er det desværre ikke mere. Svækkede ambitioner fra en borgerlig regering, en Trump i USA, der har smidt klima-håndklædet i ringen og evindelige historier om, hvor galt det egentlig står til, spiller en stor rolle. Men det kan vi ikke acceptere. For DSU må målet være klart: Vi skal skabe en grøn folkebevægelse! Befolkningen skal igen samles bag ambitionen om, at Danmark skal sætte turbo på den grønne omstilling og satse på bæredygtige løsninger. Ikke kun fordi at vi har en forpligtelse til at give en verden videre til de næste generationer, som er markant bedre end den vi overtog fra vores forældre. Også fordi at et grønt og bæredygtigt samfund kommer os alle sammen til gode. Det skaber arbejdspladser i yderområderne, mindsker luftforureningen i storbyerne og giver os muligheder for at eksportere grønne tek-
nologier til resten af verden. Vi fornemmer også at rigtig mange unge vokser op med en helt anden bevidsthed om vigtigheden af at tage ansvar for vores måde at producerer og leve på, end den tænkning der har domineret hos deres forældre. Udgangspunktet for at samle danskerne bag visionen om et renere, bedre og mere bæredygtigt samfund kan altså vise sig at være rigtig god. Nu skal vi bare have det til at blive til virkelighed. Derfor har vi i DSU valgt at dedikere dette halvårs politiske arbejde til klimaog bæredygtighedsdagsordenen, og DSU’eren følger naturligvis trop. I årets første udgivelse får du et overblik over klimasituationen på internationalt plan, og ser hvordan grønne virksomheder faktisk skaber arbejde og fremskridt mange steder i landet. Derudover kan du komme med til DSU’s kursusweekend i januar, hvor hele weekenden handlede om at sparke gang i den grønne indsats, og udvikle nye politiske svar på de
”Befolkningen skal igen samles bag ambitionen om, at Danmark skal sætte turbo på den grønne omstilling og satse på bæredygtige løsninger”
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 2
store klima- og bæredygtighedsspørgsmål. Alt i alt er der lagt op til den grønneste udgivelse i meget lang tid! Ønsker du en pause fra udgivelsens tema kan du fordybe dig i det store interview med musiker og X-Factor-dommer, Thomas Blachman, der forsøger at indvie os i sin store vision for vores generation. Derudover kan du komme helt tæt på det vigtige arbejde som Jobpatruljen udfører, og forhåbentligt få lyst til at blive en del af indsatsen. Det bliver også til et nyt kapitel i DSU’erens faste forandringsprojekt-føljeton, hvor vi denne gang er taget til hjertet af København for at tale med DSU København City om deres kamp for flere billige boliger. Vi får også en hilsen fra Internationalt Udvalg og meget mere. Vi håber, at vi har fået strikket et magasin sammen, som falder I de fleste medlemmers og støttemedlemmers smag. Husk at I altid kan komme med ris, ros og forslag til ændringer, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Vores arbejde har altid godt af at blive forbedret, så vi kan levere det mest optimale produkt til jer. På vegne af redaktionen vil jeg ønske alle god læsning!
Med venlig hilsen Frederik Vad Nielsen
DSU’EREN / NR. 1 / ÅRGANG 97 / APRIL 2018 2 Leder 4 Siden sidst 6 Vi skal turde tro på en bedre verden
DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
Interview med Thomas Blachman
10 Grønt eventyr giver penge! 12 Kan Danmark komme tilbage på klimasporet?
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Frederik Vad Nielsen
Interview med Jens Joel
MEDREDAKTØR
13 Voxpop på Facebook 14 Til kamp for containerne!
Line Sofie Gluud
REDAKTION
Interview med Emilie Funch og Marta Hoffmann
Julie Anine Noesgaard Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt August Solkær Nikoline Brockenhuus Rindung Victoria Elizabeth Welford Amalie Haun Anne Sophie Warberg Hækkerup
18 DSU kræver grøn folkebevægelse 20 Klimakortet 23 Nyt fra internationalt udvalg 24 En sommerferie der gør en forskel Interview Ronnie Andersson fra Jobpatruljen
KORREKTUR
26 DSU: Kom ind i klimakampen! 29 Fagligt indspark 31 Jeppes Dagbog 32 BAGSIDEN
Allan Rye Lyngs
FOTOS
Stefan Cavalieri (1,2,6-9, 14-6) Julie Anine Noesgaard (24-25) Nikolaj Frømsdorf Bache Schou (26-27)
DESIGN OG LAYOUT
www.grafiskafdeling.dk Stefan Cavalieri, Ida Hove og Kristian Emil Petersen
TRYK
Kailow Graphic A/S - oplag 4.500. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
DSU’eren er ikke bare et medlemsblad for medlemmer af Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, men et magasin der bidrager aktivt til arbejderbevægelsens ungdomsarbejde. Det kræver både moralsk og økonomisk opbakning. Derfor er vi meget glade for at vennerne til højre, har købt en andel af DSU’eren:
Hvis du også vil støtte DSU’erens arbejde kan du købe et andelsbevis til 500 kr. om året, ved at sende en mail til fvn@dsu.net. Så får du tilsendt et originalt og unikt produceret andelsbevis og kommer med på listen over DSU’erens venner.
TAK FOR OPBAKNINGEN!
• SØBORG VÆLGERFORENING • ROSKILDE PARTIFORENING • SOCIALDEMOKRATIET REGION NORDJYLLAND • SOCIALDEMOKRATIET REGION MIDTJYLLAND • SKÆLSKØR PARTIFORENING • NÆSTVED SYD PARTIFORENING • SOCIALDEMOKRATIET 1. KREDS ØSTERBRO • BROAGER-GRÅSTEN-SUNDEVED PARTIFORENING • GRIBSKOV PARTIFORENING • HALSNÆS PARTIFORENING • HOLSTEBRO PARTIFORENING • GUG-GISTRUP PARTIFORENING • LEMVIG PARTIFORENING • CHRISTINE ANTORINI • MATTIAS TESFAYE • PETER HUMMELGAARD THOMSEN • ANE HALSBOE-JØRGENSEN • BENNY ENGELBRECHT DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 3
ENDE INDLÆG DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB ET NÆSTE GANG I TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERA SKRIV 100 ORD HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG FVN@DSU.NET OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL
REDIGE
abeth ia Eliz
RET AF
rd Welfo
r Victo
DSU FEJRER FØDSEL SDAG
Den 8. februar fyldte DSU 98 år. Efter den rus siske revolution brød Socialdemokratisk Ungdomsforbund i 191 9 med Socialdemokratiet og grund lagde det, der senere ble v Danmarks Kommunistiske Parti. En række lokalafdeling er øn skede ikke at bryde med partiet – De stiftede derfor DSU som So cialdemokratiets nye ungdomsor ganisation. Og siden da – i 98 år – har DSU og Socialdemokra tiet altså fungeret som pa rti og ungdomsorganisation. På Landsforbundet blev fød sel sd ag en med kagemand og fla fejret g. På billedet til venstr e er det en glad forbundsformand og redaktør, der glæder sig over udsigten til, at organisationen om to år runder et særde les skarpt hjørne.
NEREDE BLOD deFREDERICIANERE DO år stået højt på DSU Fre
de seneste Sundhedspolitik har i , at afdelingen r var det også naturligt rfo De n. ricias dagsorde et noget alternativt Sygehus Lillebælt om lavede en aftale med friske fredericianelle doneres blod. Syv afdelingsmøde: Der sku gang blodtapning og mødte op til en om re tog udfordringen op es sat fokus på Afdelingen har ligeled på det lokale hospital. kampagnen ”Tag etiske tanker bag med organdonation og de t ”Lad os dele U Fredericia var i øvrig Stilling!”. Mottoet for DS dét, vi kan undvære.”
DSU ESBJERG GJORDE VARDE GR
ØNT IGEN I foråret 2018 sætter DS U – som de fleste nok ved – fokus på klima- og miljøpolitik un der overskriften ”#GørD anmarkGrøntIgen”. Den 14. februar trodse de DSU Esbjerg både Va len tinsdag og vinterkulde for at dele politiske budskaber ud på gå gaden i Varde – Anført af den nyvalg te formand, Michelle Sar ialtun. Kampagnen på gågaden i Varde var den første af en hel ræ kke grønne kampagner, der i de næste uger og måneder kom me r til at finde sted på gågader og uddann elsesinstitutioner i hele lan det. Derudover kommer DSU’s grønne indsats også til at indeh old e aktioner, temadage og en række grønne kurser på årets påskekursus.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 4
SFORBUNDET NYT ANSIGT PÅ LAND orbunedarbejder på Landsf
anisationsm DSU har fået en ny org r i Indre Køben. Sørine er 23 år og bo sen Lar chBe det – Sørine nsmedarbejder på er. Som ny organisatio havn med to kammerat nomiske opgaver. n primært varetage øko Landsforbundet skal hu læstina gennem ret ungdomsleder i Pa Sørine har tidligere væ anisation Fatah. Ved d den socialistiske org DSU’s partnerskab me en som feltkampagarbejdede hun desud sidste kommunalvalg er Frank Jensen. nhavns overborgmest nekoordinator for Købe illigkoordinator på rwick stoppet som friv Derudover er Oliver Wa stagiaire på Dansk n har fået nyt job som Landsforbundet, da ha DSU’erens redaktikretariat i Bruxelles. Fra Fagbevægelses EU-Se e – og ikke mindst en rt velkommen til Sørin on skal der lyde et sto satsen. stor tak til Oliver for ind
SJÆLLAND FEJR
EDE TRIUM Politisk fora FERNE ndring er D SU’s eksiste der sig ind nsberettige i DSU for at lse – De fle være med ste melfor et mere til at gøre e retfærdigt o n forskel og kæ g socialdem nogen, der mpe okratisk sam har skabt fo fund. Og er randring i 2 For det førs der 017, så er d te indførte et DSU Sjæ Region Sjæ – uddanne lland: lland – på D lsesbusser S U’s foranled i hele region til og fra en ning en, så unge erhvervsud lettere kan dannelse. D Faglært Sjæ ko mme erudover e lland” bleve r projektet t vedtaget ”E kommuner t i Roskilde o – Og på Ch g Guldborg ristiansborg Praktiske P sund er der dann rojektopgav et flertal fo e ”, som var e hvervsudda r ”Den n del af DS nnelsespro U Sjællands jekt. DSU S lingen i jan erjælland bru uar til at fe gte genera jre årets se lfo nye politiske rs amjr e – Og på a kampe. Sid t planlægg en er ”Et Fa e Faglært Da 2 0 18’s glært Sjælla nmark”, og nd” blevet DSU Hillerø Frederikshav ti l ”E d, Københav t n og Aalbo n, Vejle, Od rg har tage ense, t projektet til sig.
EN HYLDEST TIL ANNA
Generalforsamlingssæsonen brin ger altid nye ansigter og kræfter med sig, men i Nordjylland er der et helt særligt gensyn: Anna Sofie Zaar Hastrup er vendt stærkt tilbage efter at havde trukket sig fra DSU-arbejdet tilbage i 201 5. Hvad de færreste ved er, at Anna har kæmpet med angst og derfor droppede alle sine forpligtelser for at forsøge at overvind e angsten. Da sygeplejersken sagde, at hun skulle gøre ting, som gjorde hende glad, gik det op for hende, at DSU gjorde hende rigtig glad – specielt fordi hun derigennem kan hjælpe andre psyk isk sårbare unge. Det gjorde, at Anna kom tilbage. Hun overvand t sin angst for at fortælle om sin sygdom og er nu trukket i arbe jdstøjet for Nordjylland og Aalborg. Vi bruger dette lille stykke til at takke Anna for hendes mod og for at være et forbillede for ikke kun andre psykisk sårbare unge – men for os alle sammen. Tak, Anna.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 5
VI SKAL TURDE TRO PÅ EN BEDRE VERDEN X-factor-dommeren og musikeren Thomas Blachman, ser ikke sig selv som en del af den kreative klasse - men han efterlyser den kreative masse. Han savner, at ungdommen får lov og mulighed for at idéudvikle.
INTERVIEW AF Julie Steenbuch Holt Line Gluud FOTOS AF Stefan Cavalieri
Det er en flot og solrig februardag, da DSU’eren møder Thomas Blachman på sin båd på Holmen. Den ligger som en rolig overdådighed i det stille, klare vand. Nærmest ved første ordudveksling er det klart, at Thomas Blachman er en mand med opmærksomheden rettet mod sine omgivelser. ”Gå forsigtigt. Der kan være meget glat”, siger han, da vi træder op på dækket. IKEA-møbler og farvekoordinering er ikke det, der kendetegner indretningen i husbåden. Det virker nærmest som om, at der er gjort alt for at undgå den hvide farve. Nodeark ligger spredt, i symbolsk kontrast til børnetegningerne, der hænger på væggen. Blachman rumsterer lidt i køkkenet, mens vi sætter os til rette i to brune lædersofaer, der ser ud som om, de har givet velbehag til mange bagdele igennem årene.
IDÉERNE ER DRIVKRAFTEN
Thomas Blachman er først og fremmest en idémager. Hans kreativitet har og er stadig med til at forme hans levevej og Foto: Stefan Cavalieri
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 6
Foto: Stefan Cavalieri
livsstil, som husbådens indretning også afspejler. Et kreativt kaos. Det er hans eget udgangspunkt – hans måde at se på livet - som får ham til at savne et fokus på udviklingen af kreativiteten og mulighed for at udvikle idéer i samfundet. Det er vejen frem, mener han, for at give andre og selv få de bedste forudsætninger for et godt liv. ”Vi taler om den kreative klasse. Jeg vil hellere have, at vi får en stor kreativ masse på det største idégrundlag som muligt”, siger han.
de det nye fag, der skal udfylde de timer for ”idé-faget”. Thomas Blachman blev i udsendelserne sendt til en folkeskole i Hvidovre, hvor en stor del af eleverne er tosprogede. Han oplevede, at hvis bare man skabte de rigtige rammer, begyndte der at ske små spirende forandringer for eleverne. ”Lige pludselig sker der en lille vending, og så går det op for dem, hvad det handler om. At de ikke går i skole for lærernes skyld, at de ikke skal ud at have et arbejde for arbejdsgiverens skyld. De skal gøre det for deres egen skyld”, siger han.
”Vi taler om den kreative klasse. Jeg vil hellere have, at vi får en stor kreativ masse”
Når X-Factor er slut, er musikdommeren aktuel i et program om idé-genererende undervisning i folkeskolen. Det kommer sig af, at der er to timer af børnenes skoletid i den seneste skolereform, som man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Ifølge Thomas Blachman har man valgt at kal-
Det er synd, at vi i Danmark ikke har indrettet vores uddannelsessystem til at lade kreativiteten flyde løs, når det netop er der, vi finder vores ’råstof’, mener Blachman. Vi skal forstå, at guldet ikke
ligger i jorden” – han peger på sit bryst i den side, hvor hjertet er placeret– ”Det ligger herinde”. Hvis man – fra de helt unge år – får idéskabelsen og kreativiteten ind under huden, så kan det pege de unge i den rigtig retning, understreger Thomas Blachman. Han giver eksemplet med en ung mand, som finder ud af, at han er god med sine hænder. Det er lige meget, om han bliver tømrer eller pianist, siger han, så længe han finder ud af at gøre noget med sine hænder!
DEN SVIGTEDE GENERATION MÅ KÆMPE SIG TILBAGE
Thomas Blachman er ikke sky for at give udtryk for sin begejstring for ungdommen i dag og sin - til en vis grad - skuffelse over sin egen generation. ”Vi er ikke gode til at skabe de store fælles projekter. Det er jo jeres (ungdommens red.) opgave. Det var oprindeligt min. Men min generation kunne ikke finde ud af det. Mine forældres generation var bedre til det. At skabe et eller andet”, siger han.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 7
Thomas Blachman har ikke en opskrift eller en holdning til, hvad der skal skabes. Han efterlyser bare, at ungdommen tør tro på, at der kan skabes et bedre samfund. Ungdommen skal selv finde ud af, hvad målet for det nye samfund skal være. Der er nok at tage fat i med det her land. Det er bare ikke politikerne, der skal gøre det. ”Jeg forstår ikke, hvorfor politikerne skal stå i spidsen for det”, siger Thomas Blachman, og der stråler en manglende forståelse og en vis grad af frustration ud af ham. ”Man hører tit sådan noget pisse-snak. Så får de en skattelettelse, hvor de sparer 2000 kroner om året. Man skal åbenbart spilde folks tid. Det er jo ikke det, der kan gøre det for os”, understreger han og hentyder til de mange reformer, der bliver klemt igennem hele tiden.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 8
”Det er det, der kommer ud af det, når man skal bruge så mange statsmidler. Tror I ikke, at der i befolkningen er en lyst til at lave meget mere drastiske eksperimenter med vores land og hinanden? Findes der ikke noget, hvor man kan holde sig selv ud og føler, at man lever et vitalt sted i historien, fordi man var med til at bygge noget sammen?”
AKTIVISME PÅ BANEN
tegner han muligheden for at ryste klimaforandringerne ind i hovedet på folk.
”Så får de en skattelettelse, hvor de sparer 2000 kroner om året. Man skal åbenbart spilde folks tid. Det er jo ikke det, der kan gøre det for os”
Ifølge Thomas Blachman er noget af løsningen, eller i hvert fald forsøget derom, at få aktivismen tilbage i samfundet. Med et drastisk billede,
”Så skal I ud at stå på motorvejen og hive folk ud af deres biler og proppe nøglerne ned i munden på dem. I skal gøre noget. På et tidspunkt er det nok, og så skal der ske noget”, siger han. Håbet er ungdommen. ”Det er jo jer, der er ungdommen. Det er nu, I sprudler. De unge skal kunne vise, hvad de drømmer om, så vi kan skabe re-motivation i samfundet. Jeg savner den unge stemme, som får den tid, den skal have”, siger han.
han. Det er den slags mennesker, den tid og den solidaritet, som han savner, og som han håber, at ungdommen kan finde frem igen. ”Derfor er der jo jer håbefulde, unge mennesker. Det er jeg jo også. Jeg er jo også ung. Der er en følelse af idealisme i mig. Mange vil gerne sige, at vi har det ene segment her og det andet segment her. Men jeg vil gerne kæfte op om, at vi jo alle sammen er forskellige”, siger han. Og netop accepten af forskelligheden kommer til at gøre det nemmere at leve sammen.
”Ingen taler om, hvad de tjener i løn. Man gemmer det for alle andre.”
Foto: Stefan Cavalieri
HVOR BLEV SOLIDARITETEN AF?
Thomas Blachman stemmer på Socialdemokratiet. Det har han altid gjort, og det vil han gøre, til partiet, ifølge hans eget udsagn, bliver det rigtige socialdemokrati igen og finder tilbage til sine rødder. ”Jeg er det på et menneskeligt plan. Jeg har sådan en ufaglært sandhed i mig, på sådan en lidt Anker Jørgensen-agtigt måde. Jeg har sådan en følelse af solidarisk kærlighed til dem, som ikke har det lige så godt som en selv.”
En måde, han kan mærke, at solidaritetsfølelsen er væk, er den måde, vi taler sammen og agerer over for hinanden. ”Ingen taler om, hvad de tjener i løn. Man gemmer det for alle andre. Hvad fanden er det for solidariske tider?”, siger han ironisk. Han taler – som man kender det fra TV – i lange tankestrømme, som bliver til undervejs, og slipper ud under de rynkede bryn, der giver dig fornemmelsen af, at alle hjul kværner derudaf. I talestrømmen om løn får også lige sneget sig en kommentar om ligeløn ind. ”Vi aner i virkeligheden ikke, om kvinder tjener mere end mænd. Det tror jeg de gør på Danmarks Radio. Det er jo en god nyhed. Det er jo længe ventet. Det er der ikke nogen, der kan få ondt i røven over”, siger han henkastet. Så er den diskussion ligesom lukket.
BLÅ
BOG THOMAS BLACHMAN FØDT 2. APRIL 1963 PÅ NØRREBRO • HAR VÆRET DOMMER PÅ BÅDE IDOLS OG X-FACTOR • STARTEDE SOM TROMMESLAGER I JAZZGRUPPEN PAGE ONE I 1987 • HAR VUNDET ET UTAL AF MUSIK-PRISER • UDGAV I 2008 EN SELVBIOGRAFI MED TITLEN DET KOLOSSALE MENNESKE • UDVIKLEDE I 2013 PROGRAMMET BLACHMAN SAMMEN MED TORBEN STENO SOM ET SAMTALEPROGRAM MELLEM TO MÆND FORAN EN TAVS, NØGEN KVINDE • HANS OLDEFAR, ISAK BLACHMAN, VAR EN JØDISK-RUSSISK IMMIGRANT FRA VITEBSK, SOM BOSATTE SIG I DANMARK I 1911 FOR AT UNDSLIPPE ETNISK FORFØLGELSE
Men samfundet har ændret sig. Den følsomme mand, der sidder i sofaen er kigger ud over vandet gennem de store vinduer i husbåden, savner solidariteten. Den solidaritet, der var engang. ”Anker Jørgensen havde en karismatisk kærlighed. Sådan noget betyder sindssygt meget. Folkefædre-figurer er vigtige, selvom de ikke nødvendigvis er politiske”, siger
Foto: Stefan DSU’EREN Cavalieri APRIL 2018 SIDE 9
GRØNT EVENTYR GIVER PENGE! Den grønne omstilling har leveret et stort bidrag til Danmarks udvikling – ikke mindst når det kommer til skabelsen af nye og moderne arbejdspladser. Men hvordan startede eventyret egentlig? ”Her lugter ikke af fisk – her lugter af penge”. Ordene kender man fra Esbjerg Havn, og de slår fast med syvtommersøm, at fisk i nettet er lig med arbejde og penge i kassen. Sådan forholder det sig også med Danmarks grønne omstilling. Vi har siden 1970’erne haft en ambition om at lade den grønne omstilling blive en bærende del af vores samfundsudvikling, og dermed være med til at skabe rammerne for den måde vi indretter os på i Danmark. Man kan ikke påstå andet end at det er lykkedes. Vi har siden 2005 været det land der forholdsmæssigt har eksporteret mest
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 10
energiteknologi, med en eksport på over 70 milliarder kroner. Det har skabt 60.000 arbejdspladser, og dermed er Danmark det land i Europa der har skabt størst værdi på baggrund af den grønne omstilling.
OLIEKRISERNE KICKSTARTEDE OMSTILLINGEN
I 1973 så det internationale samfund til mens Oktoberkrigen hærgede mellem Israel, Syrien og Egypten. På baggrund af den valgte de olieproducerende lande i Mellemøsten at hæve prisen betragteligt på olie, for bl.a. at lægge pres på Israels allierede i den vestlige verden. Det betød helt konkret en tredobling af olieprisen! For et energiimporterende land som Danmark, hvor cirka 90 procent af samfundets energiforbrug blev dækket af importeret olie, var det intet mindre end en katastrofe, der sendte landet ud i en økonomisk deroute. Senere i 1979 ramte endnu en oliekrise landet, som følge af den iranske revolution. Også den fik store omkostninger. Den alvorlige situation tvang danskerne ud i en omstillingsproces. Det blev pludselig populært at spare på energiforbru-
ARTIKEL AF Frederik Vad Nielsen
get. På bare fire år lykkedes det faktisk at skære i energiforbruget i danske boliger med over 25 procent – og faldet fortsatte i årene efter. Samtidig begyndte staten at se sig om efter alternative energikilder, og kickstartede omstillingen af det danske energiforbrug. Argumenterne var klare: Danmark kunne ikke længere være afhængige af de ustabile lande der sad på verdens energiressourcer.
OMSTILLINGEN TAGER FORM
I kølvandet på oliekriserne valgte regeringerne i Danmark at omlægge landets energiforbrug fra olie til kul. Det var de olieproducerende lande der havde lukket for hanen – altså, var det dem man burde gøre sig uafhængige af. Den beslutning har reelt betydet at oliens andel af vores energiforsyning af gået fra 92 procent i 1972 til 37 procent i 2012. Et markant fald. Ambitionerne bevægede sig dog hurtigt væk fra kul som energiressource, da det faktisk er mere forurenende end olie. Samtidig blev de store elværker gradvist ombygget til kraft-varme-værker, som både producerer elektricitet og
varme. Denne dobbeltproduktion betyder at spildvarmen fra elproduktionen kan udnyttes til at skabe varme. Uagtet den øvrige omstilling til vedvarende energi, er der ingen tvivl om, at skabelsen af kraft-varme-værkerne er det væsentligste bidrag til den grønne omstilling i Danmark.
1990’ERNE: DET GYLDNE ÅRTI
I kølvandet på oliekriserne begyndte interessen for vedvarende energi også at vokse. Først startede det med at små smedemestre og håndværkere eksperimenterede med vindmøller og solvarmeanlæg, som følge af de nye behov for store energibesparelser og energieffektiviseringer. Senere blev det fulgt op af politiske initiativer op gennem 1980’erne, som understøttede vindanlæg og tvang elselskaberne til at bygge 100 MW vindmøller inden 1990. Den største og vigtigste epoke i den grønne omstillings historie var dog 1990’erne, med en socialdemokratisk ledet regering i spidsen for Danmarks energiomlægning. Der blev indført de mest ambitiøse støtteordninger for ved-
varende energi og energibesparelser, og lagt afgifter på fossile brændsler. Man sørgede for at lave en klar rammelovgivning for omlægningen af Danmarks energiforbrug til vedvarende energi, der gav erhvervslivet klare incitamenter til at omstille sig. Udbygning med vedvarende energi voksede, og det lykkedes at skabe vækst og arbejdspladser i 1990’erne, samtidig med at CO2-udledningerne ikke steg. En vild bedrift. Danmarks imponerende resultater på området betød også at vi fik muligheden for at tage internationalt lederskab i kampen for grøn omstilling. Mange lande kiggede mod Danmark, og vi var med til at sætte helt nødvendige diskussioner om energieffektivisering, vedvarende energi og de rige landes ansvar på verdens dagsorden.
TILBAGESLAG STOPPER OS IKKE!
I 2001 kom Fogh-regeringen til magten, som brugte de første år af regeringsperioden på at sætte hele udviklingen i stå. Der blev skåret massivt i energiforskningen og udbygningen med vedvarende energi. Mange af de projekter der
kunne aflyses blev sløjfet. Og Danmarks CO2-udledning begyndte at stige igen. Senere indrømmede højrefløjen at den havde taget fejl, og begyndte at rette op på noget af den forfejlede og ødelæggende politisk den havde ført. Alligevel er det dog helt tydeligt, at den nuværende Løkke-regerings politiske linje ikke har til hensigt at sørge for, at Danmark fortsat kan ligge helt i front på den grønne omstilling. Tværtimod. Derfor er det bydende nødvendigt at vi får en ny regering efter næste valg. En regering der igen vil investere massivt i energiforskning. En regering der vil sætte højere mål for udbygning med vedvarende energi og energieffektivisering. En regering der tør gå forrest internationalt og stille krav til de store energipolitiske aktører i verden. Og ikke mindst en regering som forstår, at grøn omstilling er lig med penge og arbejdspladser – ikke mindst til de dele af landet, hvor der er allermest brug for dem!
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 11
KAN DANMARK KOMME TILBAGE PÅ KLIMASPORET? Det varer ikke længe før et nyt energiforlig skal i hus, og rammerne for Danmarks klima- og energipolitik dermed fastlægges. DSU’eren har talt med Socialdemokratiets klima- og energiordfører Jens Joel om positionerne forud for forhandlingerne, og DSU’s muligheder for at få lokal indflydelse på klimadagsordenen. Hvilken klima- og energipolitik har højrefløjen ført siden den kom til magten i 2015? På alle områder har den borgerlige regering enten leveret tilbagegang eller stilstand. De har forsøgt at droppe kystnære vindmøller og skåret på energiforskningen. Derudover kom de til klimatopmødet i Paris uden ambitiøse mål for reduktion. Regeringen har på alle måder taget pusten ud af Danmarks grønne omstilling og ikke udnyttet vores unikke position på området.
Hvad tror du bliver regeringens position i de kommende energiforhandlinger? Jeg frygter at regeringen overhovedet ikke har ambitioner om at lande en ambitiøs og visionær aftale, men tværtimod bare skrue lidt ved nogle afgifter. Det sidste vi har brug for er et energiforlig der kun indeholder småtterier og er uden ambitioner. Der er ingen tvivl om at vi skal ændre ved måden vi støtter vedvarende energi på – bl.a. sol- og vind-produktion, men det må ikke bruges som undskyldning for at have et lavt ambitionsniveau.
Hvor kommer Socialdemokratiet til at lægge sit hovedfokus i energiforhandlingerne? Vi ønsker helt grundlæggende at skrue op for målsætningerne om vedvarende energi og udbygningstakten. Derudover ønsker vi at slå fast at klima- og energipolitik også er erhvervspolitik. Der er arbejdspladser, eksport og vækst i at satse på vedvarende energi og grønne teknologier. Derfor skal et kommende energiforlig skabe gode rammevilkår for nye investeringer i den grønne sektor.
Hvordan kan DSU kæmpe for klima og bæredygtighed på lokalt plan? I kan presse kommunerne til at fastlægge mål for reduktion af energiforbruget i kommunale bygninger. Vi kan også i fællesskab presse på for at sikre, at kommunerne får bedre rammer for at deltage i den grønne omstilling. Lige nu er der rigtig gode muligheder for at kommunerne kan blive aktive medspillere i klimaenergipolitikken på en lang række områder – det er bare at gribe dem. Her kan DSU og Socialdemokratiet hjælpe hinanden.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 12
INTERVIEW AF Frederik Vad Nielsen
REDIGERET AF Julie Steenbuch Holt 9
VOXPOP PÅ
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK! Frederik Roland Andersen • 24. januar 16.10 Vi har enorme problemer med at hjælpe de næsten 2 millioner flygtninge som årligt migrerer til Europa. Klimakampen er vigtig for at forhindre dette tal i at stige til 200 millioner!
Emma Kimmer Bønneløkke Nielsen • 24. januar 16.50
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 24. januar
Klimakampen er kampen mod ulighed! Uanset hvor du er født i verden, skal du have ret til rent drikkevand. Ingen mennesker skal leve under kummerlige forhold i form af tørke eller ødelagt natur.
Hvorfor er klimakampen vigtig?
Emil Balling • 24. januar 15.29 Fordi klimakampen og bekæmpelse af fattigdom hænger sammen. Det er dem, der allerede har mindst, der rammes hårdest af de alvorlige klimaforandringer.
Signe Nina Egholm • 24. januarr 15.37 Klimakampen og deltagelsen i denne er vigtig, hvis der skal være en jordklode til de kommende generationer!
Sonja Marie Jensen • 24. januar 15.48t Jeg mener det er dybt uretfærdigt at så mange mennesker på tværs af kloden, i dag ikke har adgang til helt basale ting som rent vand og frisk luft.
Oscar Seamus Carrig • 24. januar 15.45 Det handler om at tage ansvar for fremtiden og for hinanden.
Julie Diederichsen Juhler 24. oktober 15.50t Klimakampen er en global dagsorden og vi har et ansvar for at passe på hinanden. Klimaforandringerne er en stor trussel for folks helbred. Danmark har ressourcerne og den nødvendige viden til at gå forrest!
Mathilde Rosalina Pansa Niebuhr • 24. januar 17.31 Klimakampen er vigtig, da den handler om at sikre en verden, ikke kun for os, men for de næste generationer. Det er et problem, der hverken kan eller skal ignoreres! Derfor er det vigtigt, at DSU går forrest i kampen
Marta Hoffmann • 24. januar 19.16 Klimakampen er vigtig for DSU, fordi det ikke er i orden at de gamle leger ”hvem blinker først” med vores fremtid. Det må og kan ikke udskydes længere.
Jonas Søndergaard Jensen • 26. januar 00.11 Klimakampen er vigtigt fordi den er et opgør med overforbruget af vores klodes ressourcer, som de frie markedskræfter har skabt.
Sebastian Nielsen • 26. januar 01.29 Midt i april vil Cape Town, Sydafrika løbe tør for ferskvand. Konsekvenserne er her allerede, og vi skal handle nu!
Jes Møller Bertelsen • 25. januar 00.28 Fordi afsmeltning fra Grønland og Antarktis betyder højere vandstande, som fortrænger mennesker fra lavtliggende områder, hvorfor der bliver mindre plads at leve på. DSU’EREN OKTOBER 2016 SIDE 13
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 13
INTERVIEW AF Nikoline Ringdung Victoria Elizabeth Welford FOTOS AF Stefan Cavalieri
TIL KAMP FOR CONTAINERE! DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 14
Foto: Stefan Cavalieri
Sidste år kæmpede DSU København City for containerboliger i København. Nu er de blevet en realitet! DSU’eren mødte to af dem, som har kæmpet for en by med plads til alle. På trods af hvirvlende hår i den friske vind, smiler Marta Hoffmann og Emilie Funch, da vi møder dem på Refshaleøen. Vi er taget ud for at se nærmere på de første containerboliger, der nu står opstillet derude. Lige nu er der kun plads til otte studerende, men det er tydeligt at se, at forberedelserne til opstillingen af mange flere containere er i gang. For om kort tid skal området kunne huse 200 unge studerende.
HVORFOR CONTAINERE?
Det spørgsmål kommer de selv med svar til flere gang under interviewet. “Det er sindssygt bæredygtigt, det er funktionelt og det er billigt” fortæller Marta. Noget af det smarte ved containerboligerne er, at de står på områder, hvor der ikke er planlagt at blive bygget noget lige foreløbigt. Det gode ved containerboligerne er, at “de kan flyttes virkelig hurtigt” pointerer Emilie, da vi kommer ind på, hvad man så gør, når der skal bygges på områderne.
Men for Emilie og Marta er der heller ikke nogen tvivl om, at permanente, billige boliger vil langt være at foretrække. For dem har projektet være nødvendigt for at løse et akut problem. Emilie beskriver selv containerboligerne som; “en unik mulighed for en midlertidig løsning.” Containerboligerne er bygget af gamle shippingcontainere, hvor man har isoleret dem. Containerne er designet, så de er nemme at skille ad og genanvende.
FRA IDE TIL REALITET
Det er langt fra første gang, at DSU København City har lavet forandringsprojekter. Så da det var tid til at starte et nyt forandringsprojekt op, så var der heller ikke meget slinger i valsen. Først blev de enige om emnet, som var containerboliger.
“Det er sindssygt bæredygtigt, det er funktionelt og det er billigt”
De er både miljømæssigt, økonomisk og socialt bæredygtige, for i det nye campus, der bliver bygget op på Refshaleøen, vil der bliver arbejdet på at mindske ensomheden blandt de unge.
For Emilie er der ikke nogen tvivl om, hvad der er vigtigt, hvis ens projekt skal være succesfuldt; ”Tag en meget konkret lokal sag”. Herefter fik de stablet et samarbejde på benene med CPH Village, som står for containerboligerne. “Det handler om at skabe det fællesskab der kan tale højest og klarest om en sag” siger Marta, og i dette tilfælde var det så CPH Village.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 15
“Vi lavede også bare rigtig mange ting som aldrig så dagens lys, og det var nok meget godt”
Foto: Stefan Cavalieri
Og der var ikke tvivl om, at resultat kunne blive virkeligt godt. “Jeg tror også det bunder i, at når alle brænder for det og at der godt kunne komme et ret fedt output ud af det, så kommer engagementet helt naturlig” fortæller Marta. Lysten til bare at klø på bidrog også til, at der ikke var et behov for en samlet styregruppe, og det endte med, at alle, der havde ideer, fik mulighed for at videreudvikle. For det er vigtigt “det der med at have ejerskab over et projekt,” udtrykker Marta. Meget af deres kampagne foregik på de sociale medier, under #KlarTilContainere. “Vi lavede også bare rigtig mange ting som aldrig så dagens lys, og det var nok meget godt” siger Emilie grinende. Afdelingen lavede blandt andet “Kender du typen” og “Hammerslag”.
socialborgmester i København op, uden opfordring fra afdelingen. Det var med til at give et kæmpe boost til kampagnen og troen på at det nok skulle lykkes. Men når det er et projekt man investerer meget energi og tid, så vil man altid have en frygt for at det ikke vil lykkes. Og det er også en følelse som Marta og Emilie kan nikke genkendende til. “Altså den følelse havde jeg da flere gange om ugen” fortæller Marta. “Jeg lå hele tiden med den frygt; er det nu forgæves. men det tror jeg er naturligt når man går så meget op i noget”.
“At vi har været med til at give 200 unge københavnere et nyt hjem, har givet os blod på tanden til at lave flere forandringsprojekter”
Når Emilie og Marta skal nævne det bedste øjeblik i forløbet, så er det til et af deres arrangementer ude i en demo containerbolig. Her dukkede Jesper Christensen, den tidligere
ET LØFT TIL AFDELINGEN
Det er med stolthed i deres stemmer at de to DSU City medlemmer fortæller om forløbet. For ikke nok med at deres forandringsprojekt er lykkedes, så er det meget tydeligt at se, at det har gjort en konkret forskel i studerendes liv. For rundt om de containere, der står på Refshaleøen nu, står der cykler, og det er tydeligt at mærke, at det er blevet til hjem for nogle studerende. Emilie næv-
ner hvordan hun er blevet spurgt, om hun har hørt om de der containerboliger - og til det bare har kunnet svare, at hun har faktisk har været med til at få dem sat op. Og denne følelse bidrager også til de næste forandringsprojekter. “At vi har været med til at give 200 unge københavnere et nyt hjem, har givet os blod på tanden til at lave flere forandringsprojekter,” fortæller Marta. Siden projektets afslutning har afdelingen kørt et forandringsprojekt om elevpladser hos virksomheder og har deltaget aktivt i kommunalvalgkampen. I øjeblikket ligger fokus på det store hjemløse-problem i København. Marta Hoffmann og Emilie Funch glæder sig til at se hele den nye containerby stå klar. Hvor det for alvor bliver tydeligt at se, at de har været med til at skabe boliger til 200 studerende.
FAKTA OM CONTAINERBOLIGERNE:
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 16
90 PROCENT BÆREDYGTIGET • I ÉN CONTAINER BOR DER TO PERSONER • DE KOSTER 3.850 KRONER OM MÅNEDEN
? ED M U D V IL
TAG MED 3F UNGDOM TIL
FOLKEMØDET 2018 14.-17. JUNI
OPHOLD
Gratis for medlemmer af 3F
Indkvartering sker på Danhostel Sandvig på gruppeværelser til 6-7 personer
TRANSPORT
TABT ARBEJDSFORTJENESTE
AFREGNING
M
F 3
F A
ER
FO
R
3F fremsender refusionsblanket, som afleveres i afdelingen efter Folkemødet
N
FORPLEJNING
Dækkes under hele opholdet
Dækkes torsdag og fredag
M
Fællesbus og færgeoverfart betales af 3F. Herudover dækkes billigste offentlige transport
LE
PRIS
K U
Har du lyst til, sammen med andre unge 3F’ere, at stå ansigt til ansigt med beslutningstagerne i DK ? – så send din ansøgning og begrund, hvorfor netop DU skal med !
ANSØGNING
Sendes til ungdom@3f.dk
ED
3F Ungdom vil igen i 2018 være at finde på solskinsøen, hvor vi deltager i fagpolitiske debatter, sætter 3F’ernes fag i fokus, og synger sommeren ind på LO Ungdoms legendariske sangaften !
PRAKTISK INFO OM ARRANGEMENTET
M
Folkemødet i Allinge på Bornholm samler flere end 100.000 mennesker i alle aldre. På Folkemødet hyldes det danske demokrati og fællesskab. I 2017 deltog 1.027 foreninger, virksomheder, interesseorganisationer og politiske partier.
DSU KRÆVER EN GRØN FOLKEBEVÆGELSE Mangler du stadig de gode argumenter for, hvorfor DSU skal gå forrest i den grønne folkebevægelse? DSU’eren tog med på grøn kursusweekend, og fik svarene.
Vi er ikke længere i tvivl. Klimaforandringerne er i dag håndgribelige som aldrig før, og vi hører jævnligt om afgrøde-ødelæggende tørke, truede dyrearter og hævede vandstande i verdenshavene. Alligevel sker der ikke nok. USA, der er i den absolutte elite af klimasyndere, træder ud af Paris-aftalen. EU, med opbakning fra den danske regering, tillader fortsat Round-up gødning, trods omfattende advarsler. Og i Danmark er elbilerne blevet dyrere, hvilket har fået salget til at stagnere.
DSU’EREN APRIL DECEMBER 20182017 SIDESIDE 18 18
ARTIKEL AF Anne Sophie Warberg Hækkerup
Vi har brug for fremsynethed. Med et populært udtryk siges det, at vi er den første generation, der bliver påvirket af klimaforandringerne - og den sidste, der kan gøre noget ved dem. Den opgave må og skal vi tage på os. Her er DSU, og Socialdemokratiet, fuldstændigt centrale for at skabe en grøn folkebevægelse. Det er tid til, at det danske folk står sammen om at sætte et grønt eksempel. Det er tid til, at vi tager ansvaret for vores jord alvorligt.
GRØN KURSUSWEEKEND
26. januar satte DSU’ere fra hele landet sig i togene og drog afsted mod Ankersminde til Grøn Kursusweekend. Kursusweekenden er et led i DSU’s overordnede fokus, der skal sætte alle sejl ind på at lave konkrete politiske løsninger på vores generations allerstørste udfordring; En klode i klimakrise. Kalle Bundsgaard Thorsager fra DSU Odense var allerede inden weekenden
August Solkær
meget positiv overfor det nye tema: ”Jeg tænker, at det er mega fedt med grønt tema, og jeg synes, det er spændende at prøve noget nyt. Vi plejer at snakke meget om ting som social- og skattepolitik på kursusweekender, imens klimapolitik ofte bliver glemt, så jeg synes, det er fedt at lære noget mere om det emne.”
DEN GRØNNE DAGSORDEN ER VIGTIG
Den første halvdel af 2018 er blevet malet grøn i DSU, og det er med rigtig god grund. ”Jeg synes, den grønne dagsorden er vigtig, fordi global opvarmning er noget, som kommer til at påvirke hele verdenen, og som især kommer til at gå ud over de svageste.” siger Kalle. DSU spiller en særlig rolle, fordi DSU kan noget andet end de voksne politikere: ”Når man nu har været inde i politik i rigtig mange år, så er man ligesom lidt fastlåst på nogle emner, hvor det er vigtigt, at vi går ind og fortæller, hvad
3 KONKRETE FORSLAG: ET NYT PANTSYSTEM! Vi har et af de bedste pantsystemer i verdenen, men det kan blive endnu bedre! Systemet fokuserer for endimensionelt på flasker og dåser, men burde også omfatte fx to-go kopper og plasticposer. Kun med nye løsninger får vi fjernet affaldet fra gadebilledet, og indsamlet de genbrugelige materialer til fremtidig brug. Lokalt kan en løsning inden pantrevolutionen kommer, være at få øget fokus på, kommunens affaldssortering fx som DSU Roskilde har gjort det, hvilket kan ses i nummeret af DSU’eren fra sommeren 2017.
der er morgendagens vigtigste politiske dagsorden.” fortsætter han og tilføjer: ”Som DSU’ere skal vi blive ved med at være nytænkende, så vi kan gøre en forskel. Vi skal tænke ud af boksen”. Der er særligt god grund til, at DSU blander sig, når det handler om klimapolitikken: ”Politikerne inde på Borgen tænker tit bare, at vindmøller og solceller må være løsningen. Imens tør vi godt at snakke om de nye og mere usikre forslag.”
SAMFUNDET HAR DET STORE ANSVAR
Der er mange forskellige bud på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, men Kalle er ikke i tvivl om, hvor ansvaret ligger; ”Det er samfundet, der har det store ansvar og ikke individerne” siger han og fortsætter: ”Jeg mener, det er hos samfundet, ansvaret ligger, fordi det er samfundet, der kan gøre den store forskel. Almindelige mennesker, der står nede i Brugsen, har ikke altid råd til at købe alle de mest klimavenlige produkter.”. Det betyder ikke, at den enkelte
EL-BILERNE TILBAGE PÅ VEJENE! Den borgerlige regering har fjernet det økonomiske incitament i at investere i en elbil, hvilket desværre ikke er noget vi lige ændrer. En af de ting man dog kan gøre lokalt, er at få kommunen til at lave en kortlægning af ladestationer i kommunens område. Det giver overblik for elbilejerne, og sætter samtidigt fokus på antallet af ladestationer, der måske skal være flere?
BELØN FRONTLØBERNE! Der er rigtig mange virksomheder derude, der gør en stor forskel for den grønne omstilling. De skal belønnes. Lokalt kan I være med til at foreslå en klimapris til de virksomheder, der gør noget ekstra for miljøet. Typen af belønning kan variere alt efter hvor kreativ man er, men man kunne fx oprette et kommunalt klimabadge virksomhederne kan profilere sig på, så lokalområdet er opmærksomme på virksomhedens gode arbejde for miljøet.
ikke kan gøre noget, men at det er ikke den enkeltes ansvar: Her kan DSU, og Socialdemokratiet, være med til at skabe dén grønne folkebevægelse, der samler danskerne om en grønnere fremtid.
længere er noget, som vi kalder skrald. Vi skal bruge vores ting igen og igen og igen, så vi bliver ved med at opretholde vores levestandard og kunne forbruge.”
PANTSYSTEMET ER GENIALT
Kalle er ikke alene i opfattelsen af, at det grønne fokus er vigtigt. DSU’s store klimasatsning har høstet megen anerkendelse, og der er masser af gå-på-mod at finde blandt medlemmerne. Vi skal skabe konkret politik, der kan implementeres på mange forskellige niveauer. Selvom klimaproblemerne løses i de store internationale fællesskaber, så er det nu engang folket, der skaber fællesskaberne. Derfor skal vi i DSU være med til at inspirere til en grøn folkebevægelse. Kun i fællesskab kan vi kickstarte den klimarevolution, der skal samle det danske folk i en grøn bevægelse!
En af de workshops, som Kalle var på til Kursusweekenden, handlede om at udvikle konkret grøn politik. Her kom han sammen med de andre DSU’ere på kurset frem til en masse forskellige forslag, men særligt et af dem, var Kalle vild med: ”Jeg synes det her med at udvikle pantsystemet er genialt. Vores pantsystem fungerer jo så godt, så hvorfor ikke udvide det til ting som konservesdåser og to go-kopper?” spørger han ivrigt. Pantsystemet er kun en del af en større målsætning om at ændre vores forbrug: ”Hvis vi skal blive ved med at bibeholde den levestandard, vi har i dag, så er vi nødt til at ændre produktionen. Den skal ikke være lineær, den skal være cirkulær. Forbruget skal gå i ring, indtil der ikke
HÅB FOR EN GRØNNERE FREMTID
For fremtiden!
DSU’EREN DSU’EREN DECEMBER APRIL 2018 2017 SIDE 19
ARTIKEL AF Nikoline Rindung Mads Hvidbjerg Kristensen
DSU’EREN OKTOBER 2017 SIDE 20
JA TAK
DET ER IKKE GODT NOK!
1) AFRIKA: FARVEL TIL PLASTIKPOSER
4) AUSTRALIEN: HEDEBØLGER & SKOVBRANDE
2) KINA: EN MASSIV INVESTOR I VEDVARENDE ENERGI
5) USA: TRUMP SKÆRER NED
Hvert år ender 24 mio. tons plastik i havet. Det bliver med tiden nedbrudt, og en stor del af det ender i dyrenes maver. Heldigvis er der flere og flere lande, der får øjnene op for de massive konsekvenser, som plastik fører med sig. Allerede i 2008 forbød det afrikansk land Rwanda plastikposer. Siden da har en række afrikanske lande fulgt trop, og meget tyder på at der er flere på vej.
Kina har øget deres investeringer i ren vedvarende energi de senere år. Fra at have brugt $32 mia. i 2016, til i 2017 hvor de investerede $44 mia. i den grønne omstilling. Dette betyder altså at de udgår ca. 1/3 af verdens samlede investeringer inden for grøn energi. Derudover er Kina verdens største vindmølleog solcellemarked.
3) PARIS-AFTALEN/VERDENSSAMFUNDET/SYRIEN OG NICARAGUA: EN SAMLET FRONT
Syrien og Nicaragua var de eneste to lande der ikke havde ratificeret Paris-aftalen. Efter Trumps melding om at han vil trække USA ud af Paris-aftalen, har de begge skrevet under. Derudover har flere amerikanske stater givet udtryk for at de også vil løfte deres del af ansvaret, heriblandt Californien, der har en økonomi, der størrelsesmæssig ligger et sted mellem Frankrig og Tyskland.
I de seneste år har Australien jævnligt været udsat for enorme og altødelæggende skovbrande. Brandene har haft store materielle omkostninger – og har i flere tilfælde også kostet menneskeliv. I foråret 2017 kæmpede brandmænd i delstaten New South Wales eksempelvis mod ikke færre end 50 skovbrande – samtidigt. Skovbrandene er resultatet af en række hedebølger, der på de varmeste sommerdage får temperaturerne til at stige til op mod 50 grader celsius.
Verdenssamfundet blev chokeret, da Donald Trump i sommeren 2017 trak USA’s støtte til Paris-aftalen. Men udtrædelsen fra Paris-aftalen er desværre ikke den eneste reaktionære del af Trumps klimapolitik: Trump-administrationen har eksempelvis som målsætning, at det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur, EPA, skal beskæres med en tredjedel. Og derudover har Trump foreslået nedskæringer i NASA’s jordobservationsprogrammer, der måler udviklingen i det globale klima.
6) DANMARK: ET VARMERE OG VÅDERE KLIMA
De seneste år har Danmark været ramt af en længere række orkaner, skybrud og stormfloder. Senest i september sidste år var København ramt af skybrud – Og 2017 måtte Stormrådet erklære stormflod hele to gange. Men ifølge DMI må danskerne vænne sig til, at klimaet forandrer sig. Rapporten ”Fremtidige Klimaforandringer i Danmark” fra 2014 forudser blandt andet en stigning i middeltemperaturen på 1,2 til 3,7 grader celsius højere vandstande og hyppigere regnskyl.
7) AMAZONAS: ”VERDENS LUNGER” BLIVER FÆLDET MED LYNETS HAST
Verdens regnskove binder 46 % af klodens samlede mængde kuldioxid – Hvis al regnskoven blev fældet, ville koncentrationen af CO2 i atmosfæren stige dramatisk. I dag er skovrydning skyld i 25 % af CO2-udledningen på jorden. Alligevel bliver der hvert år fældet tusindvis af kvadratkilometer regnskov i blandt andet Amazonas. Regnskoven bliver primært fældet for at skabe plads til landbrug og husdyr.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 21
OPRET DINE ARRANGEMENTER PÅ GOJOIN TAG DEL I DIN VERDEN
ER DU KLAR?
WW W.G O JOI N . D K
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 22
Scan QR-koden for at hente appen
ARTIKEL AF Harun Muharemovic
NYT FRA INTERNATIONALT UDVALG DSU’s internationale udvalg har ikke ligget på den lade side i det seneste halve år. Læs med for en opdatering, og følg dem på Facebook for nye og spændende arrangementer, eller book en oplægsholder til jeres næste afdelingsmøde. DSU’s internationale udvalg har trykket på speederen og skiftet til et højere gear. Meget er sket siden det nye udvalgsår startede i efteråret 2017. I starten af udvalgsåret blev der afholdt en international konference i samarbejde med DSU’s landsforbund og projektgrupperne, hvor bl.a. projektgrupperne fortalte om deres arbejde på bl.a. Filippinerne og i Palæstina. Udvalget afholdte i begyndelsen af februar 2018 en arbejdsweekend, hvor der blev arbejdet med udtalelser til hovedbestyrelsen og med strategier til, hvordan vi kan komme ud til DSU’s medlemmer. Den nye kommunikationsstrategi har blandt andet resulteret i, at DSU’s medlemmer og andre interesserede på Facebook en gang
om ugen vil blive opdateret om udvalgets arbejde og aktuelle emner, som udvalget beskæftiger sig med. Hold dig opdateret ved at synes godt om siden ”DSU’s Internationale Arbejde” på Facebook. Desuden vil internationalt udvalg gerne opfordre til, at afdelingerne og distrikterne gør brug af oplægsholderkataloget, som vi offentliggjorde inden juleferien 2017, og booke en oplægsholder. Der er en masse spændende oplæg at vælge imellem, med gode og kompetente oplægsholdere, som helt sikkert vil gøre jer skarpere på forskellige internationale emner.
Til sidst, men ikke mindst, skal du holde øje med Young European Socialists sommerlejr, der vil blive afholdt i den sydspanske by, Rota, d. 9.-14. juli 2018. Udvalget er i gang med at arrangere en fælles tur for DSU’s medlemmer, og vi vil forsøge at gøre rejsen så billig og nem som muligt. Selve sommerlejren byder på en masse hygge, workshops og nye venskaber med unge socialdemokrater fra hele Europa. Følg med på Facebook for mere information om turen.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 23
EN SOMMERFERIE DER GØR EN FORSKEL
INTERVIEW AF August Solkær INTERVIEW OG FOTOS AF Julie Anine Noesgaard
Jobpatruljen møder hver eneste sommer tusindvis af landets ungarbejdere – fra isboder til blomsterbutikker. Det gør Jobpatruljen med det noble formål: at sætte de unges rettigheder på dagsordenen og få de unge og deres arbejdsgivere til at forholde sig til tingenes tilstand. Bærer flaskedrengen for tungt? Holder opvaskeren for få pauser? Arbejder vareopfylderen for mange timer? Ofte kan det svært som ungarbejder at konfrontere sin arbejdsgiver, hvis ens rettigheder bliver brudt, når man gerne vil beholde sit job og tjene sin løn. I de tilfælde er der brug for Jobpatruljen, for alle unge skal have en god og retfærdig start på arbejdsmarkedet!
HK, at Ronnie fik øjnene op for Jobpatruljen; ”Et projekt og en kampagne, der er enormt vigtig for landets fremtidige arbejdskræfter!” Når talen falder på motivationen for at kaste kræfterne over en kampagne som Jobpatruljen, husker Ronnie tydeligt sine tanker inden han meldte sig: Hvor slemt stod det egentligt til med behandlingen af de unge på det danske arbejdsmarked? Ronnie har selv en ungarbejder-karriere som bl.a. flaskedreng bag sig, og troede egentligt ikke, at danske unge blev behandlet specielt dårligt på deres arbejde. Men efter at have hørt adskillige beretninger fra andre unge i
”Mange af de unge er meget overraskede over det, vi fortæller dem”
En af dem, der bruger sin sommer på at forbedre vilkårene for de danske ungarbejdere, er Ronnie Andersson. Ronnie er 30 år gammel og føler sig til tider lidt gammel, når han laver aktiviteter i HK Ungdom – noget han bruger en stor del af sin fritid på! Det er også netop gennem engagementet i
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 24
Foto: Julie Anine Noesgaard
Foto: Julie Anine Noesgaard
fagbevægelsen besluttede han sig for, at han hellere måtte undersøge sagen ved selvsyn. Dertil kom nogle mere personlige overvejelser omkring projektet, der også lød som en både god og sjov måde at bruge lidt tid af sin ferie på; ”Alle os frivillige boede på Dansk Metals Skole i hovedstadsområdet, hvor vi lavede forskellige aktiviteter sammen om aftenen, og generelt bare havde en god tid og hyggede os med hinanden.”
Alligevel er det ikke Ronnies oplevelse, at arbejdsgiverne ønsker at behandle de unge dårligt, hvor han også siger; ”Der er i mange tilfælde ikke tale om ondskab, eller uvilje til at behandle medarbejderne ordentligt fra arbejdsgivernes side af, det handler om, at arbejdsgiverne heller ikke kender til reglerne.”
”Der er i mange tilfælde ikke tale om ondskab, eller uvilje ...”
Allerede den første dag Ronnie var ”på patrulje” kunne han mærke den forskel, han kunne være med til at gøre; ”Mange af de unge er meget overraskede over det, vi fortæller dem. De kender ikke til deres rettigheder, hvilket jeg synes er rigtig synd. Mange af de unge tror, at arbejdsmarkedet skal være på den måde, og derfor accepterer de deres job, som det er. Derfor er det en vigtig opgave for os fortælle dem, at sådan behøver det altså ikke at være,” siger han.
Han har derimod meget positivt at sige om arbejdsgiverne og ikke mindst om, hvordan Jobpatruljen bliver modtaget rundt om i landet. I sommer oplevede han sågar selv at blive inviteret på pizza og rødvin hos et pizzeria, der var glad for, at engagerede unge er med til at udbrede informationen om ordentlige arbejdsvilkår for ungarbejderne. Men der er desværre også steder, hvor det står særligt grelt til, og der kommer Jobpatruljens arbejde virkelig til gavn. Ronnie husker tydeligt et besøg i en isbod. Her var ejeren først og fremmest ikke på arbejde, og to ungarbejdere under 18 år stod derfor alene i butikken, og der var den første regel allerede brudt.
”Den ene pige ville slet ikke tale med os, da hun var bange for at sige noget, som kunne gøre chefen sur. Her ringede alle mine alarmklokker selvfølgelig,” fortæller Ronnie og fortsætter, ”den anden ungarbejder derimod, ville gerne blive klogere på sine rettigheder,” derfor begyndte de, at gennemgå alle regler med hende, og her gik det hurtigt op for Ronnie og hans makker, at det stod skidt til i butikken, ”stort set alle punkter vi kom igennem, kunne hun fortælle ting de gjorde, som de ikke burde, måtte eller skulle. Der var alt for tunge løft, lange arbejdsdage og ikke skyggen af pauser,” siger Ronnie og fortsætter, ”men det, at den ene pige gerne ville kende sine rettigheder og blive medlem af HK efterfølgende, gjorde, at jeg følte, at der var et håb for fremtiden, og at jobpatruljens og mit arbejde virkelig var til gavn for hende, men også de unge mennesker, som bare gerne vil tjene lidt penge, men ikke ved, hvordan de har ret til at blive behandlet. Det var en fed følelse at mærke.” Jobpatruljen samler hvert år 250 unge, der hver sommer besøger ca. 10.000 arbejdspladser landet rundt og har afgørende betydning for unges forhold på deres fritidsjob.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 25
DSU: KOM IND I KLIMAKAMPEN! DSU bruger første halvår af 2018 på at sætte fokus på klima og bæredygtighed. Det vil skinne igennem på alle niveauer i organisationens arbejde. Engang havde Danmark verdens grønneste og mest bæredygtige ambition for hele samfundet. Under socialdemokratisk ledelse i 1990’erne, satte vores land nye standarder for energieffektivitet, omlægning til vedvarende energi og miljøhensyn i produktionen. Vi viste at økonomisk vækst ikke behøver at gå hånd i hånd med voksende udledning af drivhusgasser, men at den grønne omstilling faktisk kan skabe nye arbejdspladser. Sådan er det ikke længere. Danmark sakker bagud i det internationale kapløb om grøn udvikling og omstilling. Snart vil de nye udviklingsøkonomier overhale vores ambitionsniveau, på baggrund af krav fra voksende middelklasser, der kræver re-
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 26
nere luft i byerne og fødevarer af højere kvalitet. Løkke-regeringens systematiske nedskæringer på den grønne omstilling truer den position vi skabte i 1990’erne, som et udstillingsvindue og et laboratorium for bæredygtige løsninger.
EN FÆLLES RETNING
Det vil DSU ikke finde sig i. Derfor bruger vi første halvår af 2018 på at sætte fokus på klima og bæredygtighed under overskriften ”Gør Danmark grønt igen”. For første gang forsøger vi at lade ét politisk tema gennemsyre alle led i organisationens arbejde. Vi ønsker at få en fælles retning for DSU’s politiske og organisatoriske arbejde, for på den måde at skabe de bedst mulige rammer for DSU’s forandringsarbejde.
Indsatsen blev kickstartet på årets første kursusweekend. Her var de klassiske kurser afskaffet til fordel for en masse forskellige workshops, der alle havde til formål at klæde DSU’erne på til at kaste sig ind i bæredygtigheds- og klima-kampen. En masse DSU’ere blev klogere på grøn industri, fik redskaberne til at lave grøn forandring i kommunerne og udviklede argumenter til at smadre højrefløjen i debatten om grøn omstilling. I løbet af halvåret vil DSU’ere over hele landet deltage i den grønne kampagne, og tage vores budskab med ud på uddannelsesinstitutionerne. Derudover vil en række grønne forandringsprojekter blive sat i søen i forskellige kommuner
ARTIKEL AF Frederik Vad Nielsen FOTOS AF Nikolaj Frømsdorf Bache Schou
Foto: Nikolaj Frømsdorf Bache Schou
så vi får klima på dagsordenen de steder hvor vi bor. Samtidig vil DSU forsøge at få indflydelse på Socialdemokratiets klima- og energipolitiske prioriteringer – ikke mindst i forhandlingerne om et nye energiforlig. Alt i alt vil DSU kæmpe for forandring og indflydelse på lokalt, nationalt og internationalt plan. Vi håber og tror på at det er den rigtige måde at arbejde på for DSU. Vores organisation skal arbejde i samme retning, for på den måde at sikre, at vi udnytter vores menneskelige og økonomiske ressourcer mest effektivt. Hvis vi dygtiggør hinanden inden for den samme politiske dagsorden, og så forsøger at skabe forandring på baggrund af dagsordenen, bliver vores organisation stærkere. Kom med i vores kamp for at gøre Danmark grønt igen!
Foto: Nikolaj Frømsdorf Bache Schou
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 27
Reproduktion 2015 i begrænset oplag.
DSU’EREN DECEMBER SIDE 22 DSU’EREN JUNI2017 2016SIDE 28
ARTIKEL AF Mads Rasmus Pedersen, Formand, Metal Ungdom
Flere
GRØNNE ARBEJDSPLADSER NU! Danmark har i mange år været helt i front på det grønne område, og titusindvis af mennesker arbejder hver eneste dag med at producere bæredygtige teknologier. Alene i 2016 eksporterede vi energiteknologi for over 70 milliarder kroner, og en stor del af disse teknologier bidrager aktivt til grøn og bæredygtig omstilling. Mange virksomheder har turde kaste sig over produktion af grønne teknologier, fordi der både har været et stærkt dansk hjemmemarked, og fordi politikerne på tværs af partier i mange år har skabt ro om energipolitikken. Det har skabt forudsigelighed for virksomhederne, og gjort det muligt for dem at investere i grønne arbejdspladser.
MERE TEKNISK FORSKNING
Vi har i vores land vist, hvordan vi på den side kan sætte turbo på den grønne omstilling, og på den anden undlade at skræmme job og investeringer ud af landet. Den balance bør fortsætte – og vi kan gøre endnu mere for at styrke den.
Et sted at starte kunne være at investere endnu flere offentlige forskningskroner i teknisk forskning. Det betyder konkret, at vi kan forske i at udvikle mere bæredygtige og energieffektive processer i produktionen, og forbedre de industriprodukter vi sælger til udlandet. Det kan gøre det endnu mere attraktivt for både danske og udenlandske virksomheder at investere i ny grøn produktion i Danmark, fordi det er her man kan udvikle de nye og smarte løsninger. Men det kræver, at der fra statslig side satses benhårdt på det. Derfor bør politikerne på tværs af fløjene samles om at prioritere den tekniske forskning endnu mere – også som en del af klima- og energipolitikken i Danmark.
GRØNNE JOB SAMLER DANMARK
Lykkes vi med at skabe endnu flere grønne arbejdspladser – bl.a. med ambitiøse investeringer i teknisk forskning – så kan vi bruge det til skabe et mere sammenhængende Danmark. I disse år tales der meget om ”Udkantsdanmark”, og politikerne falder over hinanden for at slå
fast, at de kæmper benhårdt for mere geografisk balance i vores land. Det grønne eventyr har indtil videre bevist, at det kan bruges aktivt til at skabe bro mellem land og by. Mange af de store grønne produktionsvirksomheder – eksempelvis vindmølleproduktion – befinder sig i yderområderne, og bidrager til vækst, beskæftigelse og velfærd for en masse mennesker, der ellers ikke er omringet af mange uddannelses- og jobåbninger, hvor de bor. Også derfor giver det god mening at satse på flere grønne arbejdspladser. Der er altså ingen tvivl om, at den grønne omstilling på alle måder har gavnet Danmark. Vi har formået at skabe en udvikling hvor virksomheder, lønmodtagere og samfund trækker i samme retning – og gør det på en måde, hvor alle ender som vindere. Lad os derfor kæmpe for at skabe endnu flere grønne arbejdspladser i alle dele af landet. Det gør os rigere, øger vores eksport, sikrer mere geografisk balance mellem land og by og får mennesker i arbejde. Ingen kan være i tvivl om at det er vejen frem!
DSU’EREN DECEMBER 2017 SIDE 29
Vi er kåret som danskernes foretrukne bank
8
år i træk
Vores kunder er især tilfredse med
vores kompetente og seriøse rådgivning vi tager os tid til at lytte til dem vi forstår deres behov vores evne til at finde den bedste løsning.
Voxmeter, januar 2017
Vil du være kunde i danskernes foretrukne bank, så kontakt os på 38 48 49 02 – vi har også tid til dig!
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 30
Find nærmeste filial på al-bank.dk
JEPPES DAGBOG Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa Parlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker Ben Cardin
13. FEBRUAR 2018 ET ÅR MED (OG MOD) TRUMP
Som næstformand for EU-USA Delegationen, er jeg endnu engang på officielt besøg i Washington. Donald Trump har nu været præsident i lidt over et år. Men det føles ærligt talt som længere tid. Den ene skandalesag spænder ben for den anden, og nyhedsstrømmen går hurtigere end man kan nå at skrive ”MAKE AMERICA GREAT AGAIN!” på Facebook. Hvis man altså skulle have den slags tilbøjeligheder. Så meget desto mere vigtigt er det, at mødes med mine kolleger i kongressen, og få vendt de verserende sager. Så vi skal diskutere alt fra skattesnyd til Putin og EU’s rolle i verden.
MAKE RUSSIA GREAT AGAIN!
Eftermiddagsmøde med den demokratiske senator Ben Cardin fra Maryland. Cardin er en helt central aktør i amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. I begyndelsen af januar offentliggjorde han en skelsættende rapport om russisk indblanding i europæiske valg. Over 206 sider gennemgås det hvordan russiske cybertrolde har udført misinformations- og propaganda-kampagner
Bernie Sanders
mod snart sagt samtlige europæiske lande - herunder Danmark. ”Det russiske spørgsmål” er selvsagt yderst følsomt i Washington, i lyset af Trump-administrationen og specialanklager Muellers verserende undersøgelse af mulig russisk indblanding i det amerikanske præsidentvalg. Jeg kunne fortælle Senator Cardin, at vi også i EU-Parlamentet er meget optaget af problemet. F.eks. har jeg selv foreslået en egentlig EU-handlingsplan for at modvirke russisk indblanding i det kommende parlamentsvalg i 2019.
GENSYN MED BERNIE
Næste møde byder på et gensyn med Senator Bernie Sanders. Jeg mødtes med ham første gang under det demokratiske konvent, da Hillary blev bekræftet som partiets præsidentkandidat. Sanders er meget optaget af kampen mod international skatteunddragelse. Og da jeg har stået i spidsen for Europa-Parlamentets kulegravning af Panama-papirerne, var der rigeligt at diskutere. Ikke mindst Trumps gennemgribende skattereform. Det triste ved reformen er ikke kun, at den er socialt skæv. Internationalt er den også problematisk, fordi den fortsætter det ræs mod bunden på selskabsskatten, som snart sagt alle lande er fanget i.
I USA falder selskabsskatten nu fra 35 % til 21 %. Lige en procent mindre end EU-gennemsnittet. Så nu kan de borgerlige i Europa igen kræve skattesænkninger med henvisning til konkurrenceevnen. Det er et ræs mod bunden, som udhuler både velfærden og selvbestemmelsen i USA og Europa.
14. FEBRUAR 2018 EUROPA MÅ PÅ BANEN
Dagen begynder med en paneldebat hos tænketanken the German Marshall Fund. Vi skal diskutere samarbejdet mellem USA og EU. Med Trump i Det Hvide Hus, er det transatlantiske forhold blevet udfordret i flere henseender. Først blev der sået tvivl om NATO, så blev der langet ud efter EU. Herefter har Trump skåret voldsomt i bevillingerne til FN og han har i månedsvis forhindret udnævnelse af nye dommere i verdenshandelsorganisationen, WTO. Det er mildest talt bekymrende. Der er ingen tvivl om, at Europa er nødt til at påtage sig en større rolle i verden. Først og fremmest skal vi værne om den regelbaserede internationale orden, som Europa og USA har skabt efter Anden Verdenskrig. Vi skal beskytte Folkeretten og det forpligtende internationale samarbejde. Vi må aldrig tillade, at verden vender tilbage til en ”magt giver ret”-tilgang til udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 31
PPPostdanmark Bagsiden præsenterer:
Magasinpost SMP Id nr.: 46219
Billedet, taler vist for sig selv. Både i henhold til kvotesagen men også i al almindelighed. Lars Løkke, er en torsk! En nuttet en af slagsen.
DSU’EREN APRIL 2018 SIDE 32
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
TORSKEKONGEN