DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 1
Foto: Kristian Emil Petersen
VORES UDSYN ER VORES STYRKE I DSU tror vi på verden. Ikke kun i skåltaler og på ølkasser landet over, men også i det daglige politiske arbejde. Vi ved at vejen til retfærdighed, frihed og bæredygtighed i alle dele af verden er brolagt med forpligtende internationale aftaler og dialog. For os er internationalt samarbejde ikke et mål i sig selv, det er et middel til at forbedre tilværelsen for mennesker over hele verden. Verden hænger sammen på kryds og tværs, og en international udvikling rodfæstet i værdierne frihed, lighed og solidaritet vil derfor også gavne vores lille andedam. Men ligesom vi bekender os til et solidarisk internationalt udsyn, er vi også opmærksomme på, hvordan verdens udvikling påvirker det stærke velfærdssamfund, vi møjsommeligt har bygget op herhjemme. For globaliseringen påvirker os mere og mere – både i vores eget land og på vores kontinent. En ureguleret markedsøkonomi har skabt massearbejdsløshed og masseulighed. En utæmmet grådighed har muliggjort bobleøkonomi, skattely og smarte finanskonstruktioner. Krige, konflikter og fattigdom på den anden side af Middelhavet har resulteret i flygtninge- og migrantstrømme,
som kun tager til i omfang og styrke. Og så har vi ikke engang nævnt den voksende udledning af drivhusgasser, som kaster enorme klima- og miljøproblemer af sig. Det hele får mere og mere betydning for hverdagen i Aalborg, Farum, Vordingborg, Nyborg og alle de andre lokale samfund i Danmark. Derfor har vi valgt at kalde temaet for årets anden udgivelse ”Danmark i verden”. Hver eneste dag skal vi finde gode løsninger på svære udfordringer i dagligdagen, som globaliseringen og begivenhederne i kaster af sig. I udgivelsen kan du møde det socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye i en samtale med journalist Abdel Aziz Mahmoud, om hvordan vi håndterer det faktum, at en masse nye mennesker kommer til Danmark fordi flygtninge-folkestrømme bevæger sig rundt i verden. Diskussionen om integration og kultur dominerer store dele af mediebilledet, og vil nok også fortsætte med det i de kommende år.
”For os er internationalt samarbejde ikke et mål i sig selv, det er et middel til at forbedre tilværelsen for mennesker over hele verden.”
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 2
Derudover byder udgivelsen også på en reportage fra et eksempel på et ”internationalt” byggeri i Danmark, nemlig
metrobyggeriet i København. Her spiller internationale leverandører en stor rolle, og udenlandsk arbejdskraft er en integreret del af den store arbejdsplads. Det kommer vi nok til at se mere af i de kommende år, og derfor er det interessant at beskæftige sig med nogle af de problematikker, som kommer i kølvandet på den udvikling. Vi lægger også blad til en diskussion om fremtiden for EU-samarbejdet med det socialdemokratiske folketingsmedlem Peter Hummelgaard Thomsen, DSU-næstformand Morgan Krüger og deltager på EU-kurset på årets påskekursus, samt formand for DSU Vestjylland, Cecilie Sværke Priess. Der er også blevet plads til et krav om progressive frihandelsaftaler fra Metal Ungdom og en oversigt over hvilke aktuelle internationale projekter, der er i DSU lige nu. Der er som altid også andre slags godbidder i bladet. Vi har talt med formandskabet i DSU Odense om deres politiske sejr med at få en politisk mærkesag til at blive til virkelighed. Det er DSU, når DSU er bedst, og det kan forhåbentligt inspirere andre til kaste sig ind i kampen for lokal forandring. Der er også en billedreportage fra årets påskekursus, en hilsen fra Ankersminde og meget mere. Med håbet om god læsning og skøn sommerferie! Venlig hilsen Frederik
DSU’EREN / NR. 2 / ÅRGANG 96 / JUNI 2017 2 Leder DSU’EREN UDGIVES AF
DANMARKS SOCIALDEMOKRATISKE UNGDOM Kigkurren 8D 3.tv. 2300 København S. 72 300 880 // dsu@dsu.net // www.dsu.net
ANSVARSHAVENDE REDAKTØR
Lasse Quvang Rasmussen
REDAKTØR
Frederik Vad Nielsen
MEDREDAKTØR
Line Sofie Gluud
REDAKTION
Sebastian Risbøl Jacobsen Mathias U. Vinholt Nikoline Brockenhuus Rindung Julie Anine Noesgaard Andreas Petersson August Solkær Mads Hvidbjerg Kristensen Julie Steenbuch Holt Rebecca Jagd Madum (Internationalt indhold)
4 Siden sidst 6 VI skal skabe naboskaber, kollegaskaber og venskaber Interview med Abdel Aziz Mahmoud og Mattias Tesfaye 10 Danmark skal rustes til udenlandsk arbejdskraft DSU’eren er taget en tur ned i metrohullet 13 Fagligt indspark 14 Den man elsker, tugter man Interview med Cecilie Sværke, Morgan Krüger og Peter Hummelgaard Thomsen
KORREKTUR
17 Voxpop på Facebook
FOTOS
18 Vi er stærkere, end vi tror! Interview med Emma Talbro og Hjalte Vinter
DESIGN OG LAYOUT
21 Lasses logbog
Allan Rye Lyngs
Stefan Cavalieri (fotos side 1, 3, 7-10, 12, 24-26) Kristian Emil Petersen (2) Hannah Aurora Almstrup (15-16) Julie Anine Noesgaard (19-21)
www.grafiskafdeling.dk Stefan Cavalieri og Kristian Emil Petersen
TRYK
Kailow Graphic A/S - oplag 4.500. Trykt klimaneutralt. ISSN: 0905-5525 Årsabonnement for ikke-medlemmer kr.: 200,Navngivne indlæg dækker ikke nødvendigvis DSU’s eller redaktionens holdning. Citater fra DSU’eren må kun gengives med tydelig kildeangivelse.
22 Internationale projekter 24 Påskekursus 2017 Fotoreportage 31 Jeppes Dagbog 32 BAGSIDEN
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 3
ENDE INDLÆG DSU’EREN MODTAGER GERNE LØB ET NÆSTE GANG I TIL SIDEN SIDST. GRIB KAMERA SKRIV 100 ORD HAR ET FEDT ARRANGEMENT OG FVN@DSU.NET OM BEGIVENHEDEN. SEND TIL
REDIGERET AF
Julie Anine Noesgaard
UDSKIFTNING PÅ DET INTERNATI
ONALE OMRÅDE Der er kommet nyt an sigt på Landsforbunde t, da den nu tidligere internationale medarbe jder, Rasmus Pilegaard Petersen, har fået job hos KL og dermed desværre er stoppet på Landsforbundet. Der er derfor nu budt varmt velkommen til Se lm a Lindhardt Blomberg, som er den nye internationale medarbe jde r. Selma hjælper DSU’s int ernationale projektgrup pe r med at overholde deadlines ove r for DUF og er en stor res source på det internationale område generelt set. Tag godt imod hende!
N E 1. MAJ I KØBENHAV DSU HORSENS FEJRED onale Kampdag lagde af Arbejdernes Internati
I anledning og Fælledparken vejen forbi København DSU´erne fra Horsens kede op med god n fyldte Fælledpark dis for at prøve lidt nyt. De . Turen til Købende taler og god musik stemning, øl, spænden iansborg d. 2. maj, med et besøg på Christ havn blev kombineret sen viste rundt og met Daniel Toft Jakob hvor folketingsmedlem fra Horsens fik tid på Borgen. DSU’erne fortalte historier fra sin prøve en tur i Christise Folketingssalen og blandt andet lov til at ternosterelevator. ansborgs berømte pa
UDVIKLING AF LOKALP OLITIK PÅ
FREDERIKSBERG På Frederiksberg er DS U’erne nu gået fra at lave en del organisatorisk arbejde til at udvikle reel politik, som kan bruges i den virkelige verden. DSU Frederiksberg mener, at de har en masse på hjerte, og de drømm er om at forandre deres lokalområde, selvom de er unge. De rfor vil de kæmpe for, at Frederiksberg bliver en mere klimave nlig by, at alle uanset baggrund har mulighed for at blive en de l af et fællesskab i en idrætsklub, at folkeskolen skal tilbyde me re og bedre UU-vejled ning, og så kæmper de for en faglig fremtid. Disse budskaber går i front med DSU Frederiksberg til kommu nalvalget i november!
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 4
”THE GREAT W ALL O
F TRUMP” I AA ”The Great W RHUS all of Trump” skulle ligne en grænsen til M vaskeægte m exico, men i vi ur på rkeligheden st krogen i Aarh od den ude på us d. 1. maj og Tangvar lavet af DSU bygge broer m Aarhus. Idéen ellem folk og var at skabe glæde adskillelse, so i stedet for de m Trump har n ha d og lagt op til, side tiske karriere. n han startede DSU’erne fra si n po Aarhus stod he liimod de man le dagen klar ge mennesker til at tage , der stoppede budskab på m op og ville de uren. Da DSU le deres ’erne forlod pl den 16 meter adsen om aft lange mur fyld en en, var t op med man DSU Aarhus ly ge gode buds kkedes med at ka ber, så skabe noget po sitivt.
SE JDSFORHOLD I SLAGEL KAMP FOR BEDRE ARBE DSU Slagelse på gader,
ne man finde Hele marts måned kun e budskabet om, dannelser for at spred ud s stræder og Slagelse rhold er! En række mster og gode arbejdsfo hvor vigtige overensko berede DSU Slagelhar været med til at for andre dygtige DSU’ere e meget klogere på lp afdelingen til at bliv se på kampagnen og hja for gode overensforeningernes arbejde lokal forandring og fag stede i de lokale re var også massivt til komster. Slagelses DSU’e agnen kulminerede pres på cafeerne. Kamp medier og lagde stort april til alle Slagelofficiel opfordring d. 1. ved overrækkelsen af en 3F. en overenskomst med ses cafeer om at tegne
TIL KAMP FOR CONT AINERBOLIG
ER DSU København City ha r kæmpet for containerb oliger i København. Gennem tæt sam arbejde med deres lok alpolitikere og CPH Containers har de forsøg t at påvirke København s borgerrepræsentation til at lade con tainerboligerne stå i alle ti år, som en ny lov om midlertidigt bo ligbyggeri tillader. Købe nhavnerne har kørt benhård kampagne på de sociale medier med forskellige budskaber, de har taget busse n til Refshaleøen, hvor de har holdt møder i rigtige containerbolig er, og de har haft Købe nhavns Social- og sundhedsborgmester Jesper Christensen på besøg til fredagsbar, efter han delte de res budskaber om con tainerboligerne på Facebook. Kampen er næsten vundet, men for at fjerne de sidste forhindringer kæmper de videre!
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 5
INTERVIEW AF
VI SKAL SKABE
Sebastian Risbøl Jacobsen
NABOSKABER, KOLLEGASKABER OG VENSKABER
Line Gluud FOTOS AF Stefan Cavalieri
Virkeligheden skal ind i integrationsdebatten, og integrationen skal ind i hverdagen. Sådan lyder det fra både Abdel Aziz Mahmoud og Mattias Tesfaye, da DSU’eren spurgte, hvordan vi skaber vellykket integration. “Min far faldt sgu aldrig til. Han sagde altid, at han blev dummere på dansk.”
første sommerdag, har vi fået hjemmelavet lemonade til hele bordet.
Mattias Tesfaye fortæller om sin far, der flygtede fra Etiopien. Han mestrede ikke sproget, og derfor fik han aldrig de job, han synes, han fortjente. Han følte sig aldrig lige så klog, sjov eller eftertænksom på dansk. Fordi det var svært at oversætte tankerne i hovedet og få dem ud gennem det nye sprog. En følelse mange formentlig kan nikke genkendende til, når man prøver at begå sig på engelsk, tysk, spansk eller noget fjerde og ikke helt kan finde ordene der matcher det, man gerne ville have sagt.
Billedet af kirken, religionens hus, der nu er lavet om til et folkehus, hvor man ikke skal melde tilhørsforhold for at træde over dørtrinet, sætter en eftertænksom ramme for dagens debat-interview mellem journalist og foredragsholder Abdel Aziz Mahmoud og Mattias Tesfaye, der er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.
Vi sidder under høj sol på Sønder Boulevard ud for Folkehuset Absalon i København. Den gamle kirke på Vesterbro, som blev solgt og lavet om til et forsamlingshus. I dag har de åbnet en bar for husets udendørs gæster, og da det er årets
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 6
Spørgsmålet om religion optræder ofte i debatten om god integration. Fremmede kulturer, kulturmøder, tørklæder, islam. Alting blæses op, når politikerne diskuterer tørklæder i bedste sendetid. Et valg, eller vilkår, som Abdel Aziz Mahmoud er voldsomt imod. “Det kunne være rart, hvis vi snakkede om, hvor meget vi skal tale om det. Behøver vi tage tørklædedebatten fire
gange om året? Behøver vi virkelig tage neger-diskussionen hver torsdag?”
DET GÅR GODT
Abdel Aziz Mahmoud er uddannet journalist og har i mange år arbejdet for DR, hvor han blandt andet var kendt fra Aftenshowet. Men i 2015 kastede han sig frontalt ind i udlændinge- og integrationsdebatten herhjemme, som han indtil da havde afholdt sig fra. Abdel taler hurtigt og højt. Han er indigneret, og hans indtrængende lyst til at kommentere på Mattias Tesfayes talestrømme, vidner om, at det er en debat, der for alvor ligger ham på sinde. Sidste år udgav han den anmelderroste bog: Hvor taler du flot dansk. Det er en bog om hans families rejse fra Libanon til Lærkevej i Ølstykke. Det er en fortælling om deres opvækst som førstegenerationsflygtninge i et Danmark, der
”Først sent gik det op for mig, at udlændingepolitik var rigtig politik” Foto: Stefan Cavalieri
ifølge Abdels egne ord forandrede sig undervejs. Siden da har Abdel været en vigtig aktør i debatten, som ifølge ham er blevet polariseret af virkelighedsfjerne diskussioner og aggressive meningsdannere, der skævvrider debatten og får det til at fremstå værre, end det egentlig er. “Glasset er ikke engang halvt fuldt. Det er næsten fuldt. Det går godt! Det går freaking godt,” siger Abdel. Han er bekymret over, at politikere altid skal fokusere på de negative ting. På problemerne, kriminalitetsstatistikkerne, ghettoer og social kontrol.
Han anerkender selvfølgelig, at der er problemer. Eksempelvis har han svært ved at se, hvorfor helt små piger skal seksualiseres med et tørklæde. Men overordnet set går det godt. Mattias Tesfaye er enig i, at politikerne kunne tale om det positive lidt oftere. “Det er rigtigt, at der er tre gange så mange unge med en palæstinensisk baggrund, der optræder i kriminalitetsstatistikken end etniske danskere. Men det er trods alt fra 2 til 6 pct. Det vil sige, at der er 94 pct. af de unge, der ikke optræder. Det skal vi også huske at sige.”
”Man skal kunne stole på, at frikadellen har så meget selvtillid, at den også kan overleve, selvom falaflen kommer til landet.”
“Det er utroligt, at man ikke kan finde en case på en muslimsk kvinde, der har fået tørklædet tvunget ned over hovedet. For hvis man lytter til debatten, så må der jo findes tusindvis derude.”
POLITIKERE SKAL LØSE PROBLEMER - IKKE SKABE DEM
Mattias Tesfaye blev i 2015 valgt til Folketinget for Socialdemokratiet, og han har i mange år været en markant stemme i
debatten om social dumping og erhvervsuddannelserne, som han i mange år betragtede som rigtig politik. Han er netop blevet bogaktuel med Velkommen Mustafa, hvori han gennemgår 50 års socialdemokratisk udlændingepolitik, og i et interview med Weekendavisen i kølvandet på bogudgivelsen forklarer han, hvordan han på et relativt sent tidspunkt anerkendte udlændingepolitikken som rigtig politik: “I lang tid var det ligesom en flue, der skulle viftes væk, så jeg kunne komme til at beskæftige mig med det, jeg opfattede som rigtig politik: erhvervsuddannelser og arbejdsmarked. Først sent gik det op for mig, at udlændingepolitik var rigtig politik og måske det, der har størst betydning for socialpolitik, boligpolitik, arbejdsmarked, uddannelse og alt det andet,” fortæller han til Weekendavisen. Selvom at Mattias Tesfaye er enig i, at politikerne kunne blive bedre til at se glasset halvt fyldt, så handler politik ikke bare om at fremhæve alt det, der går godt. Det handler også om, at politike-
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 7
Foto: Stefan Cavalieri
”Behøver vi virkelig tage neger-diskussionen hver torsdag?”
re er til for at løse problemer. Mattias Tesfaye bekymrer sig over, at unge i hans egen valgkreds fra Ishøj eller Brøndby Strand ikke føler sig danske. Han mærker en rodløshed blandt unge med anden etnisk baggrund, som bekymrer ham. “Jeg spurgte en ung fyr, jeg mødte derude, om han mest følte sig som dansker eller tyrker. Han tænkte sig lidt om, og så sagde han ‘muslim’”. Det er et problem, fordi rodløsheden graver grøfter i den gensidige tillid, vi har til hinanden i Danmark, fortæller Mattias Tesfaye. Tilliden til fællesskabet. Tilhørsforholdet til Danmark, og de pligter og goder, der følger med.
Forskellighed bliver et problem. Helt ned til, om frikadellen skal beskyttes i børnehaven. “Man skal kunne stole på, at frikadellen har så meget selvtillid, at den også kan overleve, selvom falaflen kommer til landet. Og ja, det er et billedsprog,” siger Abdel.
”Folk må jo selv tage ansvar for blive en del af det samfund, de er flyttet til”
Men debatten forurener samhørigheden lyder det fra Abdel. “Den er overhovedet ikke inkluderende, den debat. Fordi man hele tiden bliver tvunget til at vælge: Skal tørklædet hænge om halsen eller håret? Hvad for noget
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 8
mad skal vi spise i børnehaven?”
POLITIKERE SKAL SKABE GODE RAMMER FOR VIRKELIGHEDEN
For politikere skal lave løsninger og sætte rammerne. De skal ikke være meningsdannere, ifølge Abdel. Politikerne skal facilitere en samtale, vi skal have med hinanden.
“Ude i virkeligheden er danskerne nysgerrige, rummelige, løsningsorienterede,” er Abdels egne erfaringer, da han kom til Danmark med sine forældre i starten af 80’erne. De var flygtninge fra Libanon, og de blev mødt af den positive integra-
tion, der skete med falafel over ligusterhækken hos deres naboer Edna og Erik i Middelfart. Det forhold udviklede sig med årene og havde stor betydning for deres sproglige- og kulturelle indlæring. Det er netop det, som Abdel mener, når han siger, at integrationen skal ud af debatten og ind i hverdagen. Sommetider savner han, at politikerne tør skælde ud den anden vej: “Nu skal vi alle sammen simpelthen forstå, at jeg ikke lærer dansk, hvis ikke jeg har nogen at tale dansk med. Jeg kan ikke komme ind på arbejdsmarkedet, hvis ingen gider at ansætte mig. Politikerne må gerne fortælle, at vi alle har et ansvar.” Derfor handler det også om at kigge på virkeligheden. “Vi skal skabe fællesskaber, naboskaber, kollegaskaber, venskaber,” siger Abdel og understreger, at politikerne har et ansvar for at sikre rammerne - sørge for at mennesker, der kommer hertil kan få et arbejde og nogle kollegaer - men de burde træde et skridt tilbage fra debatten om integration. “Der er nogen tror, at man opnår vellykket
integration gennem lovgivning. Og det er bare ikke rigtigt.”
ANSVARET LIGGER HOS DEN ENKELTE
Hvis vi skal placere et ansvar for vellykket integration, så ligger det hos den enkelte, lyder det fra begge. Med en lille overvægt på ham eller hende, der flytter hertil, lyder det fra Mattias Tesfaye. “Folk må jo selv tage ansvar for blive en del af det samfund, de er flyttet til,” siger han og fortsætter, “når jeg møder min tyrkiske nabo, så siger jeg altid “sluk nu for tyrkisk TV. Det er mere spændende, hvordan vejret bliver i Albertslund, end hvordan det bliver i Istanbul.”
“Der er ikke nogen, der er bevidste om, at de sidder og bliver integreret lige nu og her. Det sker bare. ” Men det er Abdel ikke ubetinget enig i. “Når det er politikere, der skal løse noget, så skal man altid vælge. Dansk TV eller arabisk TV, eksempelvis,” siger han og fortæller, at i hans barndom så de masser af fjernsyn. Både dansk fjernsyn og fjernsyn fra hans forældres hjemland. “Der er ikke nogen, der er bevidste om, at de sidder og bliver integreret lige nu og her. Det sker bare. Når rammerne er til stede.”
Foto: Stefan Cavalieri
MATTIAS TESFAYE
ABDEL AZIZ MAHMOUD
Men den almindelige dansker skal ifølge Abdel tage mere ansvar i hverdagen - både ny- og gammeldanskeren: “Jeg klandrer ikke kun politikerne, men alle os som har fralagt os ansvaret og nu sidder og forlanger, at politikerne kommer med gode løsninger på problemerne. Ansvaret ligger hos den enkelte og i civilsamfundet.”
• FØDT 31. MARTS 1981
• FØDT 11. JUNI 1983
• FOLKETINGSMEDLEM FOR SOCIALDEMOKRATIET I KØBENHAVNS OMEGNS STORKREDS FRA 18. JUNI 2015.
• JOURNALIST, FORFATTER, TV-VÆRT OG FOREDRAGSHOLDER. HAR VÆRET VÆRT OG REDAKTØR PÅ BÅDE DR OG TV2.
Mattias Tesfaye nikker anerkendende og fortæller, at det jo allerede sker mange steder ude i hverdagen. “Der er masser af mennesker, der i praksis tager ansvar for integrationen. De opfatter det bare ikke som integrationsarbejde. De sidder bare i en afdelingsbestyrelse eller er fodboldtræner for et drengehold.”
• UDDANNET MURERSVEND.
• K ANDIDAT FOR SOCIALDEMOKRATIET I BRØNDBYKREDSEN FRA 2014.
• UDGAV I MARTS 2017 BOGEN ”VELKOMMEN MUSTAFA – 50 ÅRS SOCIALDEMOKRATISK UDLÆNDINGEPOLITIK.”
• UDDANNET JOURNALIST FRA DMJX (TIDLIGERE DJH) • UDGAV I 2016 BOGEN ”HVOR TALER DU FLOT DANSK!” OM SIN FAMILIES ERFARINGER MED AT KOMME TIL DANMARK SOM FLYGTNINGE I 80’ERNE OG BLIVE INTEGRERET I DET DANSKE SAMFUND.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 9
DANMARK SKAL RUSTES TIL UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT
INTERVIEW AF Line Gluud Julie Steenbuch Holt FOTOS AF Stefan Cavalieri
DSU’EREN Stefan Foto: JUNI 2017 SIDE Cavalieri 10
Der manglende balance mellem arbejdsgiverne og arbejdstagerorganisationerne, da store grupper af udenlandsk arbejdskraft kom til metrobyggeriet. Derfor tog Metroselskabet sagen i egen hånd. ”Uden at vide det med sikkerhed, så har vi en fornemmelse af, at ca. 70 % af dem, der har arbejdet på projektet, har været udenlandsk arbejdskraft,” fortæller Peder Mandrup Knudsen, der er stabschef hos Metroselskabet og Hovedstadens Letbane, der er bygherre på metrobyggeriet. Vi står og kigger op på Marmorkirken, der er 38 meter høj. Så dybt er der gravet nedenunder til den nye metrostation, der er én af 17 nye metrostationer i Københavns nye metrolinje, Cityringen, som ventes at åbne juli 2019. Der er lidt problemer med at finde nedgangen, som er blevet rykket siden sidst, Marie Borum og Peder Mandrup Knudsen var nede i metrobyggeriet. ”Det er en meget god indikation på, at der sker noget nyt på byggepladsen hele tiden,” griner Marie Borum. Vi får hjælp til at finde nedgangen af en engelsktalende mand, der arbejder på stedet.
UBALANCE I DEN DANSKE MODEL
fagforening. Og det gav en skævvridning, for så var det kun den ene del af den danske model, der fungerede,” siger han. Den danske model kunne ikke alene løse disse problemer. Og Metroselskabet kunne heller ikke løfte fagbevægelsens opgave med organiseringen. ”Vi kan ikke gå ind på de samme præmisser, som fagbevægelsen kan,” siger Peder Mandrup Knudsen og fortsætter: ”vores hovedentreprenører stiller krav til, at deres underentreprenører melder sig ind i arbejdsgiverorganisation.” Proble-
også mange udfordringer som fagbevægelse. Én af grundene var blandt andet, at der først sent i forløbet blev dokumenteret og taget hånd om, at der var et problem. ”Det var et ganske barsk klima, som vi skulle operere i, og vi stod ret alene med den opfattelse, indtil vi kunne dokumentere det over for omverdenen,” siger Jens Kirkegaard. Den første barriere for fagbevægelsen - og den måske vigtigste - har simpelthen været at trænge igennem til de udenlandske arbejdere. Jens Kirkegaard uddyber videre, at modviljen fra de udenlandske arbejdere har bundet i en slet og ret dårlig erfaring med fagbevægelsen, hvor de kommer fra, og manglende oplysning om deres rettigheder.
”Helt grundlæggende har de her mennesker jo også lyst til at have et ordentligt arbejdsliv, men det er ekstremt svært for dem at kende deres rettigheder i Danmark”
Vi går ned til en etage, hvor den ene af de to perroner skal være. Selvom det er hen ad eftermiddagen er der stadig aktivitet på byggepladsen. Vi kommer ind på de udfordringer, der er i forbindelse med at have udenlandsk arbejdskraft gående. Der har været mange sager om metrobyggeriet og Metroselskabet. Der er særligt én udfordring, som ifølge Peder Mandrup Knudsen skinner igennem. ”Langt de fleste virksomheder var medlem af en arbejdsgiverorganisation, så arbejdet foregår på overenskomst. Der var dog meget få, der var medlem af en
met har altså ikke været at få arbejdsgiverne til at melde sig ind i en arbejdsgiverforening, men at få arbejdstagerne til at melde sig ind i en fagforening.
3F HAR MÆRKET FAGFORENINGSFJENDSKHEDEN
Vi har også talt med Jens Kirkegaard, der er formand for 3F byggegruppen i København, og han uddyber udfordringen med at få arbejderne til at organisere sig. ”Der var en meget stærk fagforeningsfjendskhed, så vores adgang til dem var begrænset,” siger han. 3F møder således
”Helt grundlæggende har de her mennesker jo også lyst til at have et ordentligt arbejdsliv, men det er ekstremt svært for dem at kende deres rettigheder i Danmark,” siger han.
METROSELSKABET FØRER KONTROL PÅ ARBEJDSPLADSER
Selvom det normalt er fagforeningens opgave at føre kontrol af deres medlemmers løn- og arbejdsvilkår, så har Metroselskabet alligevel påtaget sig opgaven.
”Vi er blevet nødt til at blande os for at understøtte den danske model,” siger Peder Mandrup Knudsen og fortsætter: ”arbejderne er jo kun i mindre grad medlem af en fagforening. De har haft vanskelig ved at få fat på folk, og de vidste ikke, hvad der foregik inden bag hegnene. Balancen var simpelthen væk.” Derfor tog Metroselskabet et medansvar for at sikre, at flere metroarbejdere havde kendskab til fagforeninger, og deres indflydelse og rettigheder på et dansk arbejdsmarked. Selvom Jens Kirkegaard er enig i, at det har været svært for fagbevægelsen at få de udenlandske arbejdere til at organisere sig, har bygherren stadigvæk et ansvar for at give fagbevægelsen mulighed for det. ”Hvis man som bygherre bekender sig
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 11
Foto: Stefan Cavalieri til den danske model som den måde, man regulerer tingene på, er man også forpligtet til at lade parterne indgå i den danske model,” siger han og fortsætter: ”på den måde har de en forpligtigelse, som de også har taget på sig.”
OPLYSNING, OPLYSNING, OPLYSNING
Et tiltag, som Metroselskabet har lavet, er at udvikle informationsmateriale til de udenlandske arbejdsgivere og arbejdstagere, der kommer til Danmark. ”For nogen underentreprenører ligner det, at de laver fejl bevidst, men der er også rigtig, rigtig mange, der simpelthen ikke forstår det,” siger Peder Mandrup Knudsen. De vurderede derfor, at der var stort behov for disse pjecer på syv forskellige sprog, hvor den danske model i grove træk bliver forklaret. Og reaktionen har været positiv fra arbejdernes side, fortæller Peder Mandrup Knudsen.
MANGLENDE FORBEREDELSE
Man kan måske undres over, hvorfor der ikke har været større forberedelse til at kunne håndtere den udenlandske arbejdskraft. ”Man havde tænkt på det, men udviklingen (med udenlandsk arbejdskraft, red.) var for kraftig på nogle områder, og det skabte ubalance. Den danske model blev simpelthen for svag,” siger Peder Mandrup Knudsen.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 12
I 3F nikker man genkendende til, at opmærksomheden omkring de udfordringer, som udenlandsk arbejdskraft kan skabe, bare ikke har været skarp nok. ”Hverken Metroselskabet eller 3F har været klar over disse udfordringer, da de her arbejdere kommer fra en helt anden kultur,” siger Jens Kirkegaard Jens Kirkegaard uddyber endvidere: ”Mange har jo været vant til slet ikke at blive spurgt ind til deres mening om arbejdsforholdene, så det er svært for dem, når de lige pludselig skal have en mening om det.”
DEN DANSKE MODEL SKAL KUNNE HÅNDTERE DET I FREMTIDEN
”Hvis vi skal organisere de her mennesker, skal vi kunne beherske deres sprog,” siger Jens Kirkegaard. Han uddyber, at det dog ikke er så ligetil, da arbejderne kommer fra mange forskellige lande. ”Det stiller jo ret store krav til den lokale fagforening, at de skal kunne levere nogen, der kan tale det samme sprog, som de mennesker, der kommer herop,” siger han. Men han ER optimistisk for fremtiden. Det har nemlig været muligt at få organiseret omkring 40% af de udenlandske arbejdere på metrobyggeriet, og ifølge Jens Kirkegaard har det også gjort, at disse arbejdere har fået et markant bedre arbejdsliv, selvom der stadig er problemer.
Efter en time nede i byggeriet går vi op ad den stejle metaltrappe til overfladen igen. Solen skinner stadig på os, og vi er fortrøstningsfulde for fremtiden. Organisationerne og virksomhederne arbejder for at den danske model skal fungere også for de udenlandske arbejdere.
METROSELSKABET • METROSELSKABET HAR DET OVERORDNEDE ANSVAR FOR DRIFTEN AF KØBENHAVNS METRO – SAMT ANLÆGGELSEN AF KOMMENDE METROLINJER SOM EKSEMPELVIS CITYRINGEN, DER VENTES AT ÅBNE I JULI 2019. • METROSELSKABET ER EJET AF STATEN (41,7%), KØBENHAVNS KOMMUNE (50%) OG FREDERIKSBERG KOMMUNE (8,3%). • METROSELSKABET STÅR FOR UDVIKLING, ANLÆGNING, LEVERING OG DRIFT AF METROEN. • VED ANLÆG AF CITYRINGEN HAR ITALIENSKE CMT OG ITALIENSK-JAPANSKE ASTS VUNDET OPGAVEN. • CMT HAR OP TIL 250 UNDERLEVERANDØRER I BYGGEPERIODEN. Kilde: Metroselskabet
PROGRESSIVE FRIHANDELSAFTALER ER AFGØRENDE FOR DANMARK OG EUROPA
ARTIKEL AF
Mads Rasmus Pedersen Forbundets Ungdomsudvalg Dansk Metal Steffen Kjeldsberg Europapolitisk Chef Dansk Metal
Mange spørger, om frihandelsaftaler nu også er en god ide. Svaret er, at frihandelsaftaler er et nødvendigt og afgørende værktøj, hvis Danmark og Europa skal nå at sætte præg på den globale politiske og økonomiske udvikling, inden det måske er for sent. Lige nu er EU’s frihandelsaftale med Canada (CETA) på vej gennem det danske folketing. CETA-aftalen er et markant lyspunkt i en verden, hvor protektionisme, handelsbarrierer og økonomisk nationalisme i stigende grad vinder frem, og heldigvis vil et stort flertal i Folketinget sige ja tak til aftalen. Andre kræfter i Folketinget, som Alternativet og Enhedslisten, bekæmper til gengæld aftalen massivt. Godt hjulpet af visse NGO’er, hvis repræsentativitet og finansieringsgrundlag i bedste fald er uigennemsigtigt. Men CETA-aftalen, der godt nok har været mange år undervejs, er det helt rigtige europæiske svar i en verden præget af økonomisk usikkerhed og protektionisme. Europa må og skal have mere åbenhed både mod Canada, Japan, Mexico, Chile, Australien og andre lande. CETA-aftalen er det første gode eksempel på aftaler, der skal reducere barrierer for handel. Det vil skabe arbejdspladser og vækst, som gør det muligt for os at beholde og finansiere velfærdssamfundet. Men aftalerne skal også handle om
værdier. Det er ikke rigtigt, at CETA-aftalen forringer europæiske standarder og beskyttelsesniveauer. Europæerne vil også i fremtiden kunne sætte egne regler for hormonbøffer og størrelsen af den offentlige sektor i medlemslandene. Ikke alene beskytter CETA-aftalen vores standarder, den fremmer rent faktisk vores europæiske standarder og værdier. Aftalerne skal nemlig sikre, at frihandel ikke sker på bekostning af en bæredygtig udvikling. Det indebærer blandt meget andet forpligtelser til at ratificere og implementere Paris-aftalen om klima og dermed et vigtigt bidrag til at passe på vores planet. Det indebærer bestemmelser om virksomheders sociale ansvar og fair handel. Det indebærer ikke mindst, at forpligtelser til at overholde fundamentale ILO-konventioner om blandt andet bekæmpelse af børnearbejde og sikring af ligeløn. På denne måde fremmer frihandelsaftaler europæiske værdier globalt.
handelsaftaler. Vi må håbe, at det lykkes. Europas økonomiske og politiske rolle som stormagt er, som bekendt, på retur. Med frihandelsaftalerne kan vi beskytte vores standarder og markere vores værdier. Værdier som også den danske fagbevægelse står for. Det er nu, Europa kan være med til at bestemme, hvordan de uregulerede globale markedsmekanismer skal reguleres. Det er nu, Europa kan sætte de langsigtede politiske rammer for globaliseringen. Der er ingen tvivl om, at der er mange andre lande, der gerne påtager sig denne rolle. Hvem sagde Kina? Folketingets godkendelse af CETA-aftalen er derfor nødvendig. Og politikerne har danskernes opbakning til denne linje. En nylig undersøgelse foretaget af Norstat viser, at 72 pct. af danskerne er uenige i, at Danmark bør lukke grænserne for udenlandske varer. Derfor er vi helt på linje med flertallet af danskerne: Mere åbenhed og mere frihandel styrker Danmark.
Europa forhandler lige nu med en lang række lande om indgåelse af progressive
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 13
DEN MAN ELSKER, TUGTER MAN
INTERVIEW AF Andreas Petersson August Solkær FOTOS AF Hannah Aurora Almstrup
EU befinder sig i en tillidskrise. Fællesskabet har svigtet på en række områder, og afstanden til borgerne er blevet stor. Alligevel gavner EU mere, end det begrænser. Eller gør det? DSU’eren har sat partiets EU-ordfører, DSU’s næstformand og en deltager på EU-kurset på DSU’s påskekursus, der også er formand for DSU Vestjylland, stævne til en åben snak om, hvordan EU kan blive et socialdemokratisk projekt. Udgangspunktet er godt, for på denne solrige St. Bededag på Halmtorvet er både Peter Hummelgaard, Morgan Krüger og Cecilie Sværke enige om, at Socialdemokratiet skal tage den stigende EU-skepsis alvorligt og insistere på at trække EU ind på egen banehalvdel. Det kan dog lyde noget abstrakt. Så hvilken tilstand befinder EU sig egentlig i anno 2017 ud fra et socialdemokratisk synspunkt?
er reelt blevet en migrationsstrøm, der ser ud til at fortsætte årtier ud i fremtiden. Hvis vi ikke kommer med nye løsninger, vil vi snart gå fra åndedrætsbesvær til simpelthen at besvime,” fastslår Peter. Morgan nikker og supplerer: “EU bevæger sig for tiden i retningen af en dødskamp for sin egen eksistensberettigelse. Når vores børnebørn går på pension, vil migrationen mod Europa stadig være den største politiske varme kartoffel.”
”Europa befinder sig som en lus mellem to negle – Trump på den ene side, Putin på den anden.”
“Jeg bliver til stadighed mere og mere sikker på nødvendigheden af et stærkt EU. Europa befinder sig som en lus mellem to negle – Trump på den ene side, Putin på den anden. Flygtningekrisen
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 14
EU SKAL TALES OP
Med disse ord slår Peter og Morgan et slag for et EU, der atter må vågne til kamp af dvale. Cecilie er ikke uenig, men tilføjer: “Der er heldigvis stadig mange, der er rigtig positive over for EU, så jeg er ikke ude i samme dommedagsprofetier som drengene. Jeg tror, vi har en tendens til at tale EU’s tilstand ned,”
siger hun og kommenterer på påstanden om afstanden mellem borgerne og parlamentet i Bruxelles: “Vi snakker altid om EU ”som nede i EU”. Vi er selv en del af EU. Det er desværre kendetegnet ved EU’s tilstand, at vi lægger afstand til det og ikke tør diskutere de centrale værdier og principper i samarbejdet.” Hun fremfører en kritik af en til tider unuanceret EU-debat og blæser til kamp mod den evige fortælling om et EU, der blot huserer nede i Bruxelles og Strasbourg. Cecilies beskrivelse af måden vi italesætter EU på, kan Peter godt nikke genkendende til. Og ifølge ham ligger der en bunden opgave - og forbandet (socialdemokratisk) pligt - i at skabe et forhold til EU, hvor man som europæisk borger kan se en større værdi i det europæiske samarbejde. Spørgsmålet er, om vi som socialdemokrater i virkeligheden har været for dårlige til at tage de svære diskussioner og i stedet har hyldet EU blindt? Det mener i hvert fald Cecilie:
”Jeg tror, vi har en tendens til at tale EU’s tilstand ned.”
Foto: Hannah Aurora Almstrup “Jeg synes generelt, at Socialdemokratiet er sindssygt gode til at tage de svære diskussioner. Men jeg synes ikke, vi har været gode nok til det på EU-området. Et eksempel kan være valgkampen om retsforbeholdet, hvor vi gjorde det til et valg om pædofili eller ej.” Men handler det i virkeligheden også om, at vi har været for dårlige til at fortælle de gode historier? “Vi er helt generelt alt for dårlige til at fejre vores egne sejre. Også de store sejre. Det er et meget ærgerligt socialdemokratisk syndrom, at vi bruger meget kort tid på at fejre vores sejre, men meget lang tid på at ærgre os over nederlag og uretfærdigheder,” konstaterer Peter.
som en dråbe i havet til et ‘projekt’, der i forvejen virker fjernt i den almindelige danskers hverdag. Socialdemokratiet bærer altså et stykke hen ad vejen et medansvar for den svage fortælling om EU. Men samtidig kan Socialdemokratiet være en del af løsningen på at få ændret fortællingen. Ifølge Morgan bør resultaterne tale for sig selv - det være sig på godt og ondt. Socialdemokratiet er ikke et PR-bureau for EU, påpeger han.
”Vi er helt generelt alt for dårlige til at fejre vores egne sejre. Også de store sejre.”
For Morgan er det mere komplekst end som så: “Det handler ikke om, at vi ikke fejrer sejrene, men vi har simpelthen været ude af trit med vores bevægelse,” siger han og refererer til den gængse opfattelse af, at en stemme ved Europaparlamentsvalgene blot føles
ET OPGØR MED THORNING-ÆRAEN?
Dagen før vores interview har Weekendavisen bragt et større interview med partiformand Mette Frederiksen, hvor hun for en sjælden gangs skyld får mulighed for at fortælle og ikke mindst uddybe Socialdemokratiets syn på EU. Her lægger hun op til en reform af EU, der i højere grad skal sikre lønmodtagerrettigheder, en styrket indsats mod skatteunddragelse samt en løsning på migrationskrisen og EU’s ydre grænser. Og så lægger hun afstand til den
evindelige diskussion om for/imod eller mere/mindre EU. Interviewet ligger dugfriskt i hukommelsen hos både Cecilie, Morgan og Peter, og de har alle tre svært ved at skjule deres begejstring. Vi skal dog ikke længere tilbage end tidligere partiformand og statsminister Helle Thorning-Schmidt for at finde udmeldinger, der i hvert fald ved første øjekast befinder sig i en noget anden boldgade end Mette Frederiksens interview. Helle Thorning-Schmidt kategoriserede sig selv som “European at heart”. Men har Socialdemokratiet grundlæggende taget et opgør med den opfattelse? “Det er min opfattelse, at det er meget få i Socialdemokratiet, der reelt har været European by heart. Jeg tror, det er en opfattelse som en lille partitop og en række Europa-parlamentarikere har delt,” hævder Morgan. “For min skyld må folk meget gerne være European by heart, men vi må ikke blive blinde i vores hyldest. Jeg er amagerkaner by heart, dansker by heart og så sikkert også European by heart. Men jeg forholder mig kritisk. Jeg forholder mig socialdemokratisk. Vi har det seneste årti ikke været kritiske nok,” siger Peter.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 15
Foto: Hannah Aurora Almstrup
DE NI BUD
Vi beder de tre om at forholde sig til, hvorvidt Socialdemokratiets nuværende EU-kurs er en medvirkende årsag til den stigende EU-skepsis blandt befolkningen. Cecilie mener, at vi efterhånden har fundet den rette balancegang, hvor vi anerkender udfordringerne ved EU-samarbejdet, mens vi fokuserer på at finde løsninger. Morgan mener, at partiet har bevæget sig i den rigtige regning. At være socialdemokrat handler om at forholde sig kritisk på konstruktiv vis, siger han. Peter køber heller ikke præmissen: “Det er ikke så sort/hvidt, at man kun kan tale EU op eller ned,” siger han og lægger ud med at citere Mette Frederiksens artikel om, at “den man elsker, tugter man, og vi bliver nødt til at være konstruktivt kritiske. Et eksempel på det er det kursus, der blev holdt på DSU’s påskekursus, hvor jeg efterfølgende har modtaget en række konkrete forslag til EU-samarbejdet udarbejdet af kursisterne. Det er den slags løsninger og den tilgang, der kan gøre EU til et socialdemokratisk projekt og sejr.” Cecilie, der deltog på dette kursus, forklarer, at formålet var at udarbejde en række konkrete bud på ændringer af EU’s hidtil førte politik. “I et DSU-perspektiv er det også megafedt at få lov at arbejde med noget så konkret politik på et påskekursus. Det repræsenterer i høj grad den konstruktive tilgang, vi bør have til EU.”
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 16
Peter anerkender det fornemme arbejde og bekræfter: “Det er nogle gode og spændende forslag, hvor nogle kan implementeres med det samme, og andre er længere væk. Som folketingspolitiker er det dejligt med så konkrete forslag og gode diskussioner fra DSU’erne, som jeg bestemt tager med mig videre i mit EU-arbejde.” Vi sidder endnu på Halmtorvet. En hjemløs mand, der sælger Hus Forbi, stopper op og spørger, om vi kan undvære en mønt. Han får til dagen og vejen. Omend denne korte pause ikke var aftalt, udgør den alligevel et naturligt sidespring til det næste og sidste element i interviewet, inden vi skal til at runde af. For efter en times snak om løst og fast, stort og småt, tager vi temperaturen på fremtidsudsigterne for EU. Meget åbent og udefinerbart spørger vi nemlig: Vil du betegne dig selv som EU-optimist? Cecilie: “Ja, det vil jeg helt klart. Jeg ser rigtig positivt på EU-samarbejdet. Jeg anerkender klart, at der er nogle udfordringer, men jeg tror helt generelt på, at EU kan levere nogle værdifulde fælles løsninger.” Morgan: “Om jeg er optimist på EU’s vegne? Nej, det er jeg ikke. EU er et sted at udmønte politik - det har helt ærligt lidt svært ved at begejstre mig.” Peter: “Jeg er pessimist på grund af alt det, jeg ser og ved, men jeg er optimist på grund af ren og skær vilje.”
DE 9 BUD
LAVET PÅ DSU’S PÅSKEKURSUS 2017 1 OPSPLITTE BANKER, DER ER ”TOO BIG TO FAIL’! 2 RYDDE OP I JUNGLEN AF USIKRE FINANSIELLE PRODUKTER. 3 BEKÆMPE SKATTEFUSK, VED AT TVINGE MULTINATIONALE SELSKABER TIL AT FREMLÆGGE LANDEBASEREDE REGNSKABER OG BLACKLISTE SKATTELYLANDE. 4 UDVIDE DE EUROPÆISKE REGLER FOR SOCIALE KLAUSULER OG KÆDEANSVAR, SOM SAMTIDIG SKAL IMPLEMENTERES FULDT UD I DANMARK. 5 STYRKE DEN EUROPÆISKE FAGBEVÆGELSE OG STOPPE UDHULINGEN AF KONFLIKTRETTEN. 6 OPRETTE EN FÆLLES EUROPÆISK UDVIKLINGSBISTAND PÅ MINDST 2 PROCENT AF ALLE EU-LANDES BNI. 7 INDFØRE EN BÆREDYGTIG ENERGIUNION, DER GØR EU SELVFORSYNENDE MED VEDVARENDE ENERGI. 8 INDFØRE EN FÆLLES EUROPÆISK FORDELING AF FLYGTNINGE OG EN ØVRE GRÆNSE FOR, HVOR MANGE FLYGTNINGE VI SKAL HJÆLPE I EUROPA. 9 ARBEJDE FOR FRIHANDELSAFTALER MED UDVIKLINGSLANDE, DER SKAL NEDBRYDE TOLDMURE OG LØFTE VERDEN UD AF FATTIGDOM.
REDIGERET AF Mads Hvidbjerg Kristensen 10
VOXPOP PÅ
Christian Jessen • 24. april kl. 22:05 EU’s vigtigste kamp er den historiske: Nemlig fred i Europa. En ting, vi ofte glemmer.
Hjalte Røjkjær Lildholdt Vinter • 24. april kl. 17:55 Så skulle licens betales proportionelt.
Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU) • 24. april
Hvad er EU’s vigtigste kamp?
Julie Steenbuch Holt • 24. april kl. 16:14 EU’s vigtigste kamp er at samle Europa igen. Med højrepopulismens fremgang bliver vi mere og mere splittede.
Petter Madsen Kirkegaard • 24. april kl. 16:17 At sikre, at frihandelsaftaler bliver til gavn for lønmodtagere og ikke kun multinationale selskaber.
Jacob Ruben Hansen • 24. april kl. 16:22 At indføre en europæisk finansskat.
Oliver Overgaard Jessen • 24. april kl. 16:31 At indføre en mere ambitiøs klimapolitik. Herunder at stoppe med at flytte frem og tilbage mellem Strasbourg og Bruxelles.
Morten Ryom • 24. april kl. 17:00 At alle medarbejdere på alle byggepladser, fabrikker, plejehjem, dagplejer osv. mærker, hvilken fremgang og velstand EU kan skabe.
Sofie Brahe Liljedahl • 24. april kl. 16:29 EU skal vægte lønmodtagerrettigheder over det indre marked. Alt for længe har lønmodtagerne tabt kampen i EU, mens arbejdsgivere og finansbosserne har vundet. Der skal indføres en social protokol, så faglige rettigheder ikke kan underkendes til fordel for den frie bevægelighed.
Nicolaj Bertel Riber • 24. april kl. 16:35 Udenrigspolitikken: Det er så vigtigt, at EU taler med en klar og stærk stemme på den internationale scene. Kun sammen udgør de europæiske lande en økonomisk og politisk magtfaktor.
Martin Lethan Albrechtsen • 26. april kl. 19:07 EU’s vigtigste kamp er kampen for en fælles energiunion, som er med til at sikre en mere bæredygtig vej for Europa. Det skaber mindre ressourcespild af energi og fører til en mere miljøvenlig omstilling.
D E SYNSPUNKTER, DER GIVES UDTRYK FOR I VOXPOPPEN, AFSPEJLER IKKE NØDVENDIGVIS DSU’S HOLDNING, MEN ER UDELUKKENDE UDTRYK FOR PERSONENS EGEN HOLDNING. VI TAKKER FOR DE MANGE INDKOMNE KOMMENTARER. LÆS DEM ALLE PÅ FACEBOOK!
DSU’EREN DSU’EREN OKTOBER JUNI 2016 2017 SIDE 17
VI ER STÆRKERE, END VI TROR!
INTERVIEW AF Mads Hvidbjerg Kristensen FOTOS AF Julie Anine Noesgaard
Tusindvis af unge i Odense kan nu få gratis psykologhjælp. Dét er resultatet af et DSU-forandringsprojekt. Men hvordan går man egentlig fra idé til handling? DSU’eren spurgte formandskabet i DSU Odense. Da DSU’erens udsendte ankommer til kaffebaren på Odense Banegård, er DSU Odenses formandskab allerede så småt ved at tage plads. Hjalte Vinter, DSU Odenses formand og primus motor, har sat sig til rette med en kop kaffe bagerst i lokalet. Emma Talbro, næstformand i DSU Odense, venter på, at baristaen skal trylle hendes frugtsmoothie færdig.
bekæmpe præstationspresset. Det var dér, idéen første gang dukkede op.” Ifølge Emma Talbro var det ikke et tilfælde, at forandringskampagnen blev udviklet i forbindelse med et intromøde. For det er et ønske om politisk forandring, der driver nye medlemmer ind i DSU: ”Forandringskampagner er en god mulighed for at få nye medlemmer engageret. De kan se, at de virkelig kan forandre noget gennem DSU. Vi kan faktisk få politik igennem.” Emma Talbro tager et sug af smoothien, inden hun fortsætter: ”Jeg var rimelig ny i DSU, da kampagnen startede. Og kampagnen var helt sikkert en del af grunden til, at jeg blev så engageret i DSU. Jeg kunne se, at jeg kunne være med til at få noget politik igennem, som kunne gøre i morgen bedre end i dag.”
”Jeg var rimelig ny i DSU, da kampagnen startede. Og kampagnen var helt sikkert en del af grunden til, at jeg blev så engageret i DSU.”
Hjalte Vinter og Emma Talbro smiler begge stort. For da vi møder dem, er det kun en lille uge siden, at deres forandringsprojekt om gratis psykologhjælp for unge odenseanere er blevet vedtaget af byrådet. Og det hele startede ifølge Hjalte Vinter med et introduktionsmøde for nye medlemmer: ”Kampagnen startede faktisk på et intromøde, som blev holdt i forbindelse med en national kampagne om præstationspres. På intromødet udviklede vi idéer til, hvordan vi kunne
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 18
KAMPAGNE PÅ TO BEN
Selvom SF Ungdom i Odense havde haft gratis psykologhjælp som kernesag i flere år, var det først, da DSU Odense tog projektet til sig, at der for alvor skete noget. For som Emma Talbro siger: ”SFU havde mere travlt med at gå med bannere end med at tale med deres politikere. I stedet for at råbe og skrige har vi i DSU gjort vores indflydelse gældende i partiet.” At det var DSU’s kampagne, der gjorde forskellen, viser ifølge Hjalte Vinter, at forandringskampagner altid skal gå på to ben: ”Der skal være en god blanding af intern og ekstern kampagne. Bannerdrops, læserbreve og pressemeddelelser kan være gode til at skabe opmærksomhed, men de kan ikke stå alene. Det kan partiarbejdet heller ikke. Man bliver nødt til at gøre projektet til en folkesag.” Derfor blev kampagnen også hele tiden kørt på begge fronter. På den ene side kæmpede DSU Odense for at skabe opmærksomhed om behovet for gratis psykologhjælp. Gennem læserbrevsstorme, demonstrationer og pressemeddelelser blev almindelige borgere i Odense
TRE GODE RÅD ”Ingen idéer er for dumme. Vi startede med en masse forskellige idéer, men endte altså med forslaget om gratis psykologhjælp.”
”Vær kontant over for partiet. Vi har hele tiden sagt, at vi KRÆVER gratis psykologhjælp, og at vi ikke stopper, før det er vedtaget og står sort på hvidt.”
”Skab opmærksomhed. Hvis man skaber opmærksomhed i befolkningen, skaber man også opmærksomhed hos politikerne og i partiet.”
Foto: Julie Anine Noesgaard
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 19
Fotos: Julie Anine Noesgaard opmærksomme på, at den brugerbetalte psykologhjælp var et stort problem. På den anden side kæmpede DSU Odense for at gøre DSU’s politik til Socialdemokratiets politik: ”Til at starte med var det meget svært. Det ændrede sig på vores repræsentantskabsmøde. Jeg holdt en beretning om gratis psykologhjælp, og det gik op for mange i partiet, at det virkelig var noget, der var behov for.” Hjalte Vinter rører i kaffen og tager en slurk, før han fortsætter: ”Det er vigtigt, at man hele tiden er seriøs omkring sit projekt. Også over for partiet. Jeg tror, det var det, der fik dem til at vågne op.” Selvom mange i Socialdemokratiet var positive over for idéen, var det ikke nemt at overbevise den socialdemokratiske byrådsgruppe. Men Hjalte Vinter og DSU Odense fortsatte lobbyindsatsen: ”Der var et tidspunkt, hvor partiet var ved at blive lidt trætte af os. Jeg har flere gange sagt til vores byrådsgruppe, at hvis de ikke gad at høre på os mere, så kunne de jo bare vedtage det. Så skulle vi nok tie stille.”
SAMARBEJDE SKABER RESULTATERNE
’Fællesskab’ er ifølge Emma Talbro et af
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 20
nøgleordene i en succesfuld forandringskampagne: ”Det handler om, at kampagnen skal gøres til et fælles projekt. Afdelingen skal rystes sammen. Vi fik skabt en følelse af, at forslaget nok skulle gå igennem på et tidspunkt. Spørgsmålet var bare hvornår.” Og efter halvandet års hård kamp kunne Hjalte Vinter, Emma Talbro og resten af DSU Odense så fejre, at sejren var i hus. Odenses byråd vedtog i maj - endda med bred opbakning - at unge under 30 år skulle tilbydes gratis psykologhjælp.
Emma Talbro tager et sidste sug af smoothien. Kaffekoppen er også ved at være tom. Selvom interviewet lakker mod enden, kan man stadig se stoltheden i Hjalte Vinters og Emma Talbros øjne. To unge mennesker, der har gjort en forskel. For tusindvis af unge odenseanere. I spidsen for et hold af stærke DSU’ere. For Hjalte Vinter er det ikke bannere og megafoner, der står øverst på indkøbslisten til en politisk kampagne: ”Det drejer sig om at påvirke politikerne. Vi kæmper for reel politisk indflydelse. Bannerdrops kan give masser af presseomtale. Men vil man ændre noget, må man søge indflydelse på partiets politik.”
”Det er vigtigt, at man hele tiden er seriøs omkring sit projekt.”
Det var et socialdemokratisk byrådsmedlem, der overbragte nyheden til formanden for DSU Odense: ”Det var vores politiske ordfører i partiet, der skrev en sms-besked til mig, mens jeg var på arbejde. Han skrev, at jeg lige skulle tjekke de sociale medier, og der så jeg så, at vores forslag var gået igennem. Det var lidt en sjov måde, vi fik det at vide på.” Emma Talbro supplerer: ”Vi turde nærmest ikke tro på det.”
Emma Talbro runder samtalen af med et godt råd: ”Kæmp. Kæmp for fanden. Man kan gøre en kæmpestor forskel. Skub til politikerne. Skub til medierne. Så kan man skabe forandring i sin by. Vi er stærkere, end vi lige går og tror.”
Foto: Julie Anine Noesgaard
POLITISK OPRÅB
TIL KAMP FOR FLERE FAGLÆRTE!
1. MAJ: I ULIGHEDENS TEGN
YES-KONGRES I DUISBURG
Allerede i 2025 står Danmark til at mangle 72.000 faglærte. Det kan betyde, at Danmark går glip af 62 mia. kroner.
Kampdagen er altid fyldt med godt humør og stærke taler, der giver motivation i vores for retfærdighed og lighed.
Vi må gribe ind nu. Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Det kræver bedre vejledning og brobygning i folkeskolen. Det kræver flere rigtige praktikpladser. Og det kræver at finansministeriets regnedrenge begynder at se uddannelse som en investering frem for en udgift. Investeringer i uddannelse betaler sig både for den enkelte og for samfundet.
Igen i år satte jeg fokus på den stigende ulighed. Sidste år var det de 62 rigeste mennesker i verden, der ejede mere end den fattigste halvdel af jordens befolkning til sammen – i år er det 8(!) personer. I Danmark har uligheden været stigende i 30 år, og vores regering fortsætter med at sætte de fattigste ned i ydelser, mens de rigeste får skattesænkninger. Kort sagt: Kampen mod uligheden fortsætter!
I april var der kongres i vores europæiske paraplyorganisation ’Young European Socialists’ (YES) i Duisburg, Tyskland. Jeg var afsted sammen med vores forbundssekretær Maj, vores YES-Vicepræsident Mikkel og Brigitta fra vores internationale udvalg.
DSU har været på barrikaderne med en kampagneuge og flere lokale forandringsprojekter for flere faglærte. Fordi det er nødvendigt for at sikre, at vi har råd til vores stærke velfærdssamfund i fremtiden.
Jeg havde en dejlig og lidt travl 1. maj med tre taler og en tur i DR2-studiet. Men jeg nåede heldigvis også at nyde solen og en øl i Fælledparken. Jeg håber, I alle havde en god kampdag.
Kongressen bød på mange gode politiske diskussioner om blandt andet kampen mod populisme og et opgør med sparepolitikken i Europa. YES fik en ny præsident, Joao Duarte Albuquerque fra Portugal, som vi ser meget frem til at arbejde sammen med. Ikke mindst frem mod Europa-Parlamentsvalget i 2019. Og så fik vi heldigvis genvalgt vores egen Mikkel Mejling som Vicepræsident i YES. Alt i alt er jeg optimistisk på vegne af YES og vores fælles kamp ’to turn Europe left’.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 21
Socialdemokratiet er en international bevægelse. Vi tror på, at kampen for fred, retfærdighed og muligheder er en international kamp, som kræver engagement og viljestyrke. Derfor har DSU og Frit Forum også en række projekter rundt omkring i verden, der alle har til formål at skabe mere demokratisk deltagelse, ligestilling og flere muligheder for unge mennesker. På kortet her kan du se, hvor vi er henne i verden og, hvad vi beskæftiger os med
FRIT FORUM: KVINDEKAMP I HONDURAS
Frit Forum startede i 2014 et projekt i Honduras med et formål om at styrke kvindernes livskvalitet i land præget af en stærk machokultur. Projektet blev etableret med organisationen COMUTRAH og skal planmæssigt slutte i juli 2017. For de unge i Honduras har det været en stor succes, og projektet fortsætter derfor. Med DUF’s hjælp kan de to organisationer fortsætte det tætte samarbejde og kæmpe endnu hårdere for kvinders forhold i denne del af verden.
FRIT FORUM: PILOTPROJEKT I VESTSAHARA
Frit Forum har påbegyndt et pilotprojekt i Vestsahara. Projektet har fokus på en række af de udviklingsproblemer, som præger hele området, herunder kvinders underrepræsentation i det politiske system. I foråret besøgte Frit Forum deres partnerskabsgruppe i Vestsahara, UESARIO. Turen var meget lærerig og gav en masse stof til eftertanke. Arbejdet er dog stadig i forundersøgelsesstadiet og begynder først for alvor at få luft under vingerne i løbet af juni.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 22
DSU: NETVÆRK I LIBANON
DSU har været med til at skabe et kvindenetværk i Libanon bestående af 10 seje danske kvinder og en projektgruppe, der arbejder for at fremme ligestilling i Danmark og Libanon. Arbejdet finder sted i et samarbejde med kvinder fra ungdomsorganisationen Progressive Youth Organisation, der er det tætteste man kommer på en socialdemokratisk ungdomsorganisation i Libanon. Netværket beskæftiger sig bl.a. med erfaringsudveksling og giver hinanden nye værktøjer til at fremme ligestilling i de to lande, sige fra over for diskrimination og få sin politik igennem i organisationerne.
DSU: UNGDOMSLEDERE PÅ FILIPPINERNE
På Filippinerne har DSU etableret et projekt i samarbejde med vores søsterorganisation Akbayan Youth. Projektet hedder Youth For Sustainable Change og arbejder for at klæde de unge bedre på til at kæmpe for deres rettigheder og muligheder. Projektet kører i seks forskellige regioner med 18 forskellige lokale projektgrupper. Alle grupper har valgt deres mærkesag, og projektet hjælper dem med at kommunikere deres budskab ud til befolkningen og politikerne. Allerede nu har partnerskabet kastet stærke resultater af sig, og flere vil komme i fremtiden.
DSU: DEMOKRATI OG LIGESTILLING I PALÆSTINA
Siden 2009 har DSU indgået i et partnerskab med Fateh Youth Movement (FYM) på Vestbredden. Partnerskabet består af henholdsvis en palæstinensisk og dansk projektgruppe, der sammen udvikler projekter for at fremme demokrati og ligestilling i FYM. Undervejs i partnerskabet har der været ungdomslederudvekslinger bestående af fire ungdomsledere, to fra hver organisation, der i tre måneder har arbejdet i Palæstina for at nå de fælles målsætninger i det pågældende projekt.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 23
PÅSKEKURSUS 2017
TEKST / FOTOS AF
Stefan Cavalieri
FOTOREPORTAGE
Formanden byder velkommen.
Lange kursusdage kræver frisk luft
”Ska’ vi ikke vælt’ en formand?” Årets revy var ikke for sarte sjæle. Her synger ”Maj og Lasse” om sidste kongres. Lasse Quvang (den rigtige) roste AKU for dette nummer og for den bedste revy nogensinde.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 24
Foto: Liselotte Lykkemark
Pressemødet i forbindelse med ”påskevalget” der endte galt. Den ukendte gerningsmand med partisanertørklædet, også kendt som Sebastian Nielsen, ”skød og dræbte” de to partiformænd, vi ser i forgrunden.
Koncentration, koncentration, koncetration...
Scary stuff: En gruppe DSU’ere der er til eksamen!
Klappe, klappe kage, i morgen skal vi bage.
Hvem kan? Kanne kan! Hey, gi’ et nummer! Okay, men kun på trommer.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 25
Vi så rødt til arbejdersangaftenen.
Ja, man kan jo se, hvad der foregår...
Det kræver sin kvinde at afvikle et påskekursus. Her ses chefaktivist, Yasmin Ben-Kisos, løfte en tung rulle papirdug.
Vi er DSU’ere ♥
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 26
LEVEÅR
LEVEÅR
LEVEÅR
6,1
6,1
6,1
6,1
PENSIO
Å
PENSIO
N
Å
N
N
N
PENSIO
P
Å
P
PENSIO
P
P
Å
LEVEÅR
PETER
ANDERS
MADS
NIELS
SPECIALARBEJDER
MURERSVEND
TØMRERSVEND
BETONER
40 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
40 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
41 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
43 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
LEVEÅR
LEVEÅR
LEVEÅR
LEVEÅR PENSIO
N
N
N
PENSIO
4,1 Å
P
PENSIO
9,2 Å
P
P
P
PENSIO
1,2 Å
N
6,4 Å
KARINA
EMIL
METTE
RASMUS
RENGØRINGSASSISTENT
FABRIKSARBEJDER
FAGLIGE SEKTETÆR
TØMRESVEND
45 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
46 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
47 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
50 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
LEVEÅR
LEVEÅR
LEVEÅR
LEVEÅR
4,1
4,1
3,1
3,1
PENSIO
Å
PENSIO
N
Å
N
N
N
PENSIO
P
Å
P
PENSIO
P
P
Å
JONAS
FREDERIK
FREDERIK
MORTEN
INDUSTRIARBEJDER
TJENER
MURERSVEND
MURERSVEND
50 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
52 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
55 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
55 ÅR TILBAGE I ARBEJDE
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 27
Vi er kåret som danskernes foretrukne bank
8
år i træk
Vores kunder er især tilfredse med
vores kompetente og seriøse rådgivning vi tager os tid til at lytte til dem vi forstår deres behov vores evne til at finde den bedste løsning.
Voxmeter, januar 2017
Vil du være kunde i danskernes foretrukne bank, så kontakt os på 38 48 49 02 – vi har også tid til dig!
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 28
Find nærmeste filial på al-bank.dk
ANKERSMINDE – PROSPEKTET Vi vil skabe Ankersminde - Kursuscenter for Arbejderbevægelsens Ungdom – i Anker Jørgensens ånd. Arbejderbevægelsen har brug for at skabe nye aktive handlekraftige fællesskaber lokalt, nationalt og ude på arbejdspladserne. Det kræver uddannelse og oplæring af bevægelsens unge aktive medlemmer, så flere kan blive inviteret ind i vores fællesskab. Ungdomsbudgetterne er pressede som et resultat af faldende medlemsantal. Det fjerner dog ikke et fælles ønske om mere aktivitet i hele arbejderbevægelsen. Af netop den grund har vi mere end nogensinde før brug for gode og billige fælles kursusfaciliteter med placering midt i landet. Ankersminde giver lige netop en mulighed for det.
FRA GADSBØLLE TIL ANKERSMINDE Arbejderbevægelsen har længe savnet et ungdomskursuscenter med placering midt i landet og tæt på en togstation på DSB’s hovedlinje: Et sted, hvor arbejderbevægelsens unge kan samle op til 200
på kurser, sommerlejre og landsmøder i gode rammer. Kort sagt et sted, hvor nye tanker kan tænkes, uden en weekend koster 100.000 kr. i praktiske omkostninger. Gadsbølle skole er i dag ejet og drevet af DSU, som har haft stedet siden 2003. DSU har løbende renoveret stedet og har investeret mange penge i optimering af køkken, undervisningslokaler og ikke mindst sikkerhed i forhold til brand og alarmering.
FÆLLES OM FREMTIDEN – ET NYT PARTNERSKAB Visionen om et nyt kursuscenter kan blive til virkelighed, men kun med fællesskabets hjælp. DUI – Leg og virke er nu medejer af Gadsbølle skole, der skifter navn til Ankersminde – Kursuscenter for Arbejderbevægelsens Ungdom uagtet udbygningen og optimeringen af stedet. DUI og DSU har sammen nedsat en fælles bestyrelse, som skal lede kursuscenteret, og DUI overtager den daglige drift og administration af stedet. Bestyrelsen består af den daglige ledelse i begge organisationer samt to bestyrelsesmedlemmer som er ressourcepersoner, der ikke er direkte tilknyttet hverken DUI eller DSU.
INVESTER I FREMTIDEN Gadsbølle skole er i dag et velfungerende sted at afholde sine kurser og aktiviteter, men den store udfordring er overnatningsmulighederne. I dag er en fælles sovesal med 75 sovepladser i 3-etagers køjesenge den eneste overnatningsmulighed. Det gør stedet stort set ubrugeligt for de fleste af fagbevægelsens organisationer. Derfor skal der bygges en ny fløj på skolen med plads til 80 sovepladser i 4 personers værelser. Med investeringen i Ankersminde foretages der samtidigt en stor investering i især ungdomsfagbevægelsens muligheder for at afholde aktiviteter. Derfor er en investering også en investering i fremtidens arbejderbevægelse, idet det bliver nemmere og billigere for ungdomsfagbevægelsen at afholde flere aktiviteter.
VI HAR BRUG FOR JER Hvis visionen om Ankersminde skal blive til virkelighed, har vi brug for jeres hjælp. Ud- og ombygningen kræver en investering på 3.500.000 kr. Og vi har brug for jeres hjælp til at rejse pengene til projektet. Støt Ankersminde - et fællesskab i Anker Jørgensens ånd.
GIV ET FOLKEBIDRAG TIL ANKERSMINDE MobilePay 22 40 86 45 Konto nr. 5301-0266748 Støt fx med 100, 500, eller 2.500 kr. Alle der giver et folkebidrag til Ankersminde, vil få deres navn på en messingplade, som ophænges på ejendommen. Så husk at skrive dit navn i overførslen.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 29
BLIV AKTIV I JOBPATRULJEN – OG VÆR MED TIL AT GØRE EN FORSKEL
HVEM ER DU?
KØREPLAN FOR 2017
Som aktiv i Jobpatruljen skal du have lyst til at fortælle unge mellem 13-17 år om deres rettigheder. Derudover er det en fordel, hvis du har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab sammen med andre, der også gerne vil lære unge noget om deres rettigheder.
HVAD FÅR DU UD AF DET? Som aktiv i Jobpatruljen har du afgørende betydning for andre unges forhold på deres fritidsjob. Derudover får du: en bred indsigt i unges arbejdsforhold og deres rettigheder tilbud om uddannelse i fritidsjobrettigheder, som du skal bruge under Jobpatrulje-arbejdet en helt unik ballast gennem de erfaringer du gør dig i Jobpatruljen oplevelser for livet Tilmeld dig på jobpatruljen.dk/blivaktiv eller kontakt din lokale koordinator.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 30
Jeppe Kofod, gruppeformand for de danske socialdemokrater i EuropaParlamentet, skriver hjem om de politiske beslutninger i Bruxelles og livet som parlamentariker
26. APRIL 2017 GLOBALISERINGEN KAN IKKE STOPPES
EU-Kommissionen barsler med et refleksionspapir om globalisering. Globaliseringen rummer mange muligheder. I Danmark har vi traditionelt været gode til at udnytte globaliseringens muligheder. F.eks. er 578.000 danske arbejdspladser knyttet til vores eksport til det indre marked. Men globaliseringen skaber og forværrer også store problemer, som f.eks. international skatteunddragelse, løn- og social dumping, klimaforandringer, ukontrolleret massemigration osv. For at sikre maksimal indflydelse på Kommissionens globaliseringsudspil har jeg taget initiativ til vores eget inputpapir om globalisering. Jeg mener, vi skal komme Kommissionen i forkøbet og dreje hele globaliseringsdiskussionen i socialdemokratisk retning. Det er blevet til 13 sider med konkrete krav og forslag fordelt på 10 indsatsområder. Vi skal gøre op både med den borgerlige fløjs ureflekterede begejstring over globaliseringens Uber-økonomi og med
populisternes drømme om isolationisme og mure mod mennesker og handel. Globaliseringen skaber enorm velstand. Men den bliver ikke fair fordelt. De rigeste bliver rigere og middelklassen er indkomstmæssigt gået i stå, mens alt for mange almindelige borgere presses i et ræs mod bunden på både løn- og arbejdsvilkår. Dét skal vi gøre op med! På dagens ledelsesmøde i S&D fik jeg den øvrige gruppeledelses opbakning til at gå videre til EU-Kommissionen med vores krav som formuleret i papiret.
3. MAJ 2017 ... BLIVER TIMMERMANS OG JEG ENIGE OM...
Som S&D-gruppens vicepræsident med ansvar for globalisering har jeg aftalt at mødes med kommissær Timmermans, der er hovedansvarlig for EU-Kommissionens globaliseringspapir. Det bliver til en god diskussion af både farer og goder ved globaliseringen. Men også en ret ærlig refleksion over, hvor EU som helhed og medlemslandene hver især ikke har formået at løse globaliseringens problemer. Når danske og europæiske lønmodtagere gruer for, om deres arbejdspladser kan klare sig imod unfair konkurrence, løntrykkeri og social dumping, så er globaliseringen ikke blevet tæmmet. Så er globaliseringen løbet løbsk.
Det er dét, vi skal sætte ind overfor. Det har Kommissionen nu fået en lang række konkrete løsningsforslag til af os, og det kvitterede Timmermans for. Nu må vi se om det bliver omsat til handling.
10. MAJ 2017 ... MEN DEN KAN TÆMMES!
I dag blev Kommissionens refleksionspapir endelig offentliggjort, og der er grund til både glæde, optimisme og et lille klap på skulderen til os selv i den socialdemokratiske gruppe. I det endelige papir er Danmark direkte og indirekte nævnt som eksempel til efterfølgelse hele fem gange. Selvfølgelig er det rart med ros, men det er også et vigtigt politisk værktøj! Med Kommissionens eget papir i hånden kan vi nu holde dem fast på, at EU’s globaliseringspolitik skal ske efter socialdemokratisk forbillede. Alt lige fra flexicurity, kamp mod skattefusk, opgør med ISDS-mekanismer og bedre dyrevelfærd er taget med fra vores indspil. Det er et solidt fundament at bygge videre på. Og det vil jeg som vicepræsident for globalisering holde EU-Kommissionen fast på!
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 31
PPPostdanmark Magasinpost SMP Id nr.: 46219
SLUT MED NEMOA!
Nu har du snart sagt, ”Nemoa virker ikke,” for sidste gang. Medlemssystemet skifter nemlig snart navn, erfarer Bagsiden. I takt med at Nemoa har fået flere brugere, ønsker DSE-koncernen at gøre navnet mere personligt, udtaler en anonym mand ved navn Trebor fra koncernens top.
Bagsiden var naturligvis interesseret i en kommentar fra DSU’s forbundssekretær, Maj Jensen Christensen, så vi gav hende et kald. Du taler med Maj.
Det var ikke en let beslutning, og flere ideer var oppe at vende, inden de kom frem til det nye navn. ”Vi havde faktisk overvejet ”Fyldt-med-fejloa” eller bare ”Fejloa” men forkastede den idé, fordi det ikke var så heldigt i markedsføringsøjemed. Så har vi overvejet ”Systemet-er-ikke-tilgængeligt-i-øjeblikket-fordi-vi-er-ved-at-opdatere-systemet-oa” og ”Nu-har-vi-ændret-. opsætningen-igen-oa,” men det blev for langt, men faktisk er begge domæner ledige.”
Hvad siger du til, at Nemoa skifter navn til Mitoa? Nemoa skifter da ikke navn. Du skal lade være med at sprede sådan nogle rygter, Stefan. Robert er i øvrigt også træt af, at du bliver ved med at kalde ham for Trebor. Jeg bringer min historie alligevel, selvom det løgn! Nå, det synes jeg er noget fjollet noget. Kommer du ikke snart forbi med kage? Det kan da godt være. Hvad skulle det så være for noget kage? Det ved jeg ikke. Bare kage.
BAGSIDEN er udelukkende for sjov og ment som et humørfyldt indspark til vores organisation. Ha’ en dejlig dag.
DSU’EREN JUNI 2017 SIDE 32
Afsender, DSU // Kigkurren 8D 3 tv. // 2300 KBH S Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst på 72 300 880
Fra og med årsskiftet kommer systemet vi alle elsker så høj (ironi, red.) til at hedde Mitoa. ”Vi udskrifter simpelthen ”Nem” med ”Mit”, da vi mener, at ordet ”nem” ikke er særligt retvisende,” siger Trebor til Bagsiden.