Delfinen #177 by Delfinen

DELFINEN #177 | DECEMBER 2012

Årets julegaveidé Bogen, Bibelen genfortalt af Bjarne Reuter Hardback 350,Paperback 280,Som studerende får du naturligvis 10% studierabat

Vi ønsker dig rigtig glædelig jul og godt nytår Åbningstider jul/nytår: indtil fredag den 21. december kl. 17.00 Herefter holder vi juleferie og åbner igen tirsdag den 2. januar kl. 10.00

Studenternes Hus Frederik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com Åbningstider man-fre kl. 10.00-17.00

16 24

DELFINEN

#177 | DECEMBER 2012

Leder

Aarhus Filmfestival 2012

Problemet med at blive stressfri er...

Interview: Direktøren i Øst for Paradis

Studietur til den brasilianske Amazonas

Next stop: Cape Town

Mødet med Yanomaniindianerne og

Poetry Slam

brasilianerne

Mediciner revyen

Bæredygtig shopping

Boganmeldelse

Flair for fitness eller mangel på samme?

Månedens opskrift

Kunsten, litteraturen og passionen for

Kulturkalender

den gule trøje

Teaser

Fotoreportage: Gul på hjul i Berlin

Nyt fra Aarhus Universitets-Sport

En betonoase i Gellerup

Nyt fra Studenterrådet

LEDER Det er igen blevet december – en måned, der ofte forbindes med julestemning, hjemlig hygge og familiesamvær. Men for langt de fleste universitetsstuderende varsler december imidlertid, at en ny periode med hårde eksaminer. Det er altid forbundet med en blanding af både spænding og nervøsitet at gå til eksamen. Får man et uheldigt eksamensspørgsmål, der lige præcis handler om det kapitel, man overså (eller valgte at overse!) i pensum? Eller får man i tilstrækkelig grad vist sin underviser og censor,

at man faktisk har lyttet efter til de mange lange forelæsninger i løbet af semesteret? Når man læser til eksamen bruger man ofte mange dags- og aftentimer på en af universitetets læsesale. Og det er ingen hemmelighed, at en mørk decemberdag på en læsesal kan virke nærmest ulideligt lang, når man sidder med Habermas, Foucault eller en tredje tung teoretiker, man næsten – men alligevel ikke helt – forstår. Hvis man vil undgå at falde bevidstløs om med en overophedet hjerne undervejs i sin eksa-

menslæsning, så tror jeg, det er vigtigt, at man husker at holde en pause i ny og næ. Så snup et eksemplar af Delfinen, bryg en kop kaffe og pust ud. I dette nummer bringer vi for eksempel et interview med Jørgen Leth, ligesom du også i ord og billeder kan komme med en gruppe studerende fra Aarhus Universitet på en rejse til Brasilien. Jeg ønsker alle Delfinens læsere held og lykke med eksaminerne. Eller måske rettere: knæk og bræk. Og så tilbage til bøgerne. Rasmus Bach Frandsen Ansvarshavende Chefredaktør

REDAKTIONEN Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

SKRIBENTER: Adam Isaksen Bonnie Hvillum Camilla Palmann Christina Holm Hansen Christina Svendsen Cilia Thybo Andersen Claus Linddahl Hansen Emil Nikolajew Rasmussen Emilie Lukman Nielsen Fernanda Gláucia Pinto Helle Breth Klausen Jeppen von Tangen Sivertsen Line C. Møller Marie Lundorff Kristensen Rasmus Bach Frandsen Sille Kirketerp Berthelsen Thomas Schumann Vinicius de Carvalho FORSIDEFOTO: Anne Ranegaard Clausen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR: Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF: Helle Breth Klausen

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR: Rasmus Bach Frandsen

MAIL: delfinen@sr.au.dk WEB: delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin DEADLINE Næste deadline er den 20. januar 2013 OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK : Scanprint A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 annoncer@sr.au.dk

SKRIBENTPORTRÆTTER

Rasmus Bach Frandsen, Ansvarshavende Chefredaktør

Helle Breth Klausen redaktionschef

Adam Isaksen, skribent

Bonnie Hvillum, skribent

Camilla Palmann, skribent

Christina Holm Hansen, skribent

Christina Svendsen, skribent

Cilia Thybo Andersen, skribent

Claus Linddahl Hansen, skribent

Emil Nikolajew Rasmussen, skribent

Emilie Lukman Nielsen, skribent

Fernanda Gláucia Pinto, skribent

Line C. Møller, skribent

Marie Lundorff Kristensen, skribent

Jeppe von Tangen Sivertsen, skribent

Sille Kirketerp Berthelsen, skribent

Thomas Schumann, skribent

Vinicius de Carvalho, skribent

KORT NYT FRA AU

Mænds biceps påvirker deres politiske holdninger

Forskere finder vigtig immun-vej

EU-midler til bedre strålebehandling

Hvor meget er du som mand villig til at kræve det, der gavner dig selv, når det kommer til økonomisk omfordeling mellem rig og fattig? Svaret på dette spørgsmål kan du finde ved at se på dine overarme. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem størrelsen på mænds biceps og deres vilje til at kræve den økonomiske politik, der gavner deres egen pengepung. Det viser et nyt, omfattende studie fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences. Forskerne har målt den spændte biceps på mere end 1400 mænd og kvinder i Danmark, Argentina og USA og kombineret det med data om deres økonomiske baggrund og holdning til økonomisk omfordeling mellem rig og fattig.

Forskere fra Aarhus Universitet har nu fundet en vigtig mekanisme i den måde, vores helt centrale og basale immunforsvar fungerer på. Opdagelsen er netop publiceret i det ansete tidsskrift The Journal of Immunology med speciel omtale som en tophistorie. I samarbejde med kolleger fra USA og Tyrkiet har de opdaget præcis hvilke enzymer, der får første geled i immunforsvaret til at fungere. Dermed besvarer de et centralt spørgsmål om det såkaldte komplementsystem, som har optaget den videnskabelige verden gennem en snes år: Hvilket enzym laver hvad? Ved hjælp af blodprøver fra en helt unik patient med et sjældent syndrom har Aarhusforskerne nu slået fast, at det er et kendt protein og enzym, MASP-1, der er afgørende for, at komplementsystemet går i aktion.

Forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har netop modtaget 4,7 millioner kroner fra EU til et nyt forskningsprojekt, der skal bidrage til mere individuel og forbedret stråleterapi. I forskningsprojektet forventer forskerne at opnå større viden om, hvordan MR-skannere kan bruges i forbindelse med strålebehandling af kræftpatienter: ”Vi vil bruge MR-skanninger til at få større indsigt i patienters individuelle biologi i forhold til både raskt og kræftramt væv. Hvis vi opnår det, vil vi i endnu højere grad kunne tilpasse behandlingen, så den passer bedst muligt til den enkelte patient,” siger Kari Tanderup, lektor ved Aarhus Universitet og hospitalsfysiker ved Aarhus Universitetshospital.

AU Nyheder, 2/11 2012

AU Nyheder, 5/11 2012

AU Nyheder, 14/11 2012

Nyt projekt gør op med forsyningsselskabernes monopol

Nyt forskningsinstitut samler danske og internationale topforskere

AU forvandler Aarhus’ vartegn til byens talerør

Med intelligente elmålere og fokus på energiforbrug, vil nogle måske mene, at Danmark er nået langt i indsatsen for at gøre danskerne bevidste om deres energiforbrug. Ikke desto mindre er det fortsat forsyningsselskaberne, der ubestridt ejer dataene og dermed bestemmer, hvor detaljeret forbrugerne skal kunne analysere deres forbrug. Det vil studerende og forskere på elektronikingeniør-uddannelsen på AU Herning nu lave om på, så danskerne i større grad kan blive bevidste om, hvordan de kan reducere deres forbrug af el, vand og varme.

Frie rammer, høj kvalitet og forskning på forskningens egne præmisser. Det er visionen for den nyudnævnte direktør, AU-professor Morten Kyndrup, der skal stå i spidsen for et nyt selvstændigt institut under Aarhus Universitet, Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS), der åbner i foråret 2013. “AIAS skal signalere respekt for forskningens inderste DNA, hvor forskningsprocessen får lov at sætte sine egne præmisser. Al erfaring viser, at det er på den måde, den mest fremragende forskning bliver til,” fortæller Morten Kyndrup.

Aarhus vil den næste måned blive det sted i verden, hvor borgere kan opleve og deltage i fremtidens offentlige rum. Det sker fra den 15. november, hvor Media Architecture Biennale 2012 – MAB’12 - samler de absolut førende kræfter inden for mediearkitektur fra hele verden – og inviterer borgerne til at opleve, at byen bogstaveligt talt er i stand til at kommunikere med den enkelte. I alt 60 præsentationer af verdens fremmeste mediearkitektur og mediekunst vil blive udstillet forskellige steder i byen - til fri afbenyttelse for alle interesserede.

AU Nyheder, 13/11 2012

AU Nyheder, 21/11 2012

AU/Nyheder, 15/11 2012

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

KLUMME

Problemet med at blive stressfri er...

At man bliver så forbandet stresset af det Forleden dag tikkede der en mail ind i min indbakke fra min studievejleder: ”Kender du følelsen af at være stresset på studiet?” Jeg måtte indrømme, at selvom det var et af de knap så befriende punkter at få afkrydset på to-do-listen, så kunne jeg ikke desto mindre sætte det velkendte flueben ud for spørgsmålet. TEKST Helle Breth Klausen

er skal ikke herske tvivl om, at jeg er prototypen på en studerende. Jeg er tosset med at læse, jeg kan ikke få nok af at lære, jeg elsker at skrive, og så er jeg ret tilfreds med selv at kunne forvalte min (studie)tid. Når det er sagt, så er der da også nogle omstændigheder ved studielivet, som helt sikkert ikke ender i venindebogen under ”ynglingsfag”, for eksempel stress. Indtil for et par år siden havde jeg det med stress, som de fleste nok har det med spidskål – man ved, det eksisterer, men når det kommer til stykket er det ikke dét, der står øverst på hverken indkøbslisten eller bonen fra Netto. Efterhånden som eksamensperioden atter er over mig og julen nærmer sig med hastige skridt, er det imidlertid gået op for mig, at jeg måske alligevel har fået lidt spidskål med mig hjem fra Netto. En stress-mail i anden potens Mailen fra studievejledningen mindede mig om, at der faktisk er en betegnelse for det der med at ligge søvnløs om natten over Words manglende indryk og den manglende kilde på citatet af ham teoretikeren, jeg klokken tre om natten ikke kan huske, hvad hedder. Den første følelse, der skyllede ind over mig, da jeg læste mailen, var lettelse og en tanke à la: ”Pyh! Så er der hjælp at hente, lad mig endelig læse videre”. Men da næste sætning i mailen lød: ”Så inviteres du til et to timers eftermiddagsarrangement”, må jeg indrømme, at jeg fik lidt stress. Ja, jeg er så stresset, at jeg får stress over at skulle til et arrangement om stress(håndtering). Hvor ironisk det end lyder, begyndte jeg at bladre febrilsk i kalenderen og overvejede, om jeg kunne sove lidt mindre om natten, hvis jeg til gengæld kunne nå at få skrevet det der analyseafsnit for så lige akkurat at kunne nå til stressarrangementet. Al den stress i jagten på at bekæmpe den. Jeg blev enig med mig selv om, at det var ret stressende at skulle stresse over at stresse af. Jeg måtte tage andre midler i brug.

404 – Siden ikke fundet Hvis ikke jeg kunne komme til stresshåndteringen, måtte stresshåndteringen jo komme til mig, så jeg gik fluks i gang med at søge online efter gode råd og hurtige tips til, hvordan man forebygger, nedtoner eller helt undgår at få stress som travl studerende. I den forbindelse faldt jeg over Aarhus Universitets egen stresstest på studerende.au.dk og tænkte, at den om nogen måtte være min skræddersyede løsning. Det skulle vise sig, at siden, hvorpå stresstesten skulle forestille at befinde sig, selv var gået ned med stress. I hvert fald var det hverken opmuntrende stressless-ord eller spørgsmål om min trivsel, der poppede op på skærmen. I stedet var det den velkendte ”404 – Siden ikke fundet”-fejl.

Ja, jeg er så stresset, at jeg får stress over at skulle til et arrangement om stress(håndtering) Det undrede mig måske i virkeligheden ikke. For hvis ikke universitetet selv skulle gå ned med stress over al den omstrukturering, der har præget institutionen det seneste år, så ved jeg ikke, hvem der skulle. På den ene side frustrerede og stressede det mig, at der ikke var nogen hjælp at hente hos den annoncerede stresstest. På den anden side var situationen så komisk, at både bekymrings- og eksamensrynker samt nedbidte negle fik sig en pause. Og det gjorde jeg og min stress også. Næste gang, du ramler ind i en overbelastet server eller ringer forgæves til en sekretær, der klokken 12 på en tirsdag er ”gået for i dag”, så overvej, om det kunne være fordi, henholdsvis server og sekretær er blevet så stressede, at fejlen ”404” har meldt sig. Hvis det er tilfældet, så send for guds skyld ikke en mail til dem, der spørger, om de er stressede – det er lige til at blive stresset af! #177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

STUDIETUR TIL DEN BRASILIANSKE AMAZONAS

Studietur til den brasilianske Amazonas Fra militærflyets vinduer betragter vi de hundredvis af floder, der snor sig som slanger gennem det tætte regnskovslandskab. Pludselig meddeler piloten, at vores landing nærmer sig, og i løbet af få minutter bliver vores flyvemaskine nærmest kastet hen ad jorden på en noget medtaget og ujævn landingsbane midt i regnskoven. Yanomami-indianere dukker op fra regnskovens indre og nærmer sig flyvemaskinen. Da vi stiger ud, står de meget tæt på, og bliver ligeså overraskede over at se os, som vi bliver over at se dem. Det er fjerdedagen for vores tur til Amazonas, og selvom vi er trætte, dirrer vores kroppe af nysgerrighed og spænding.

TEKST OG FOTO Fernanda Gláucia Pinto og Vinicius de Carvalho

Det er svært at forstå de store dimensioner og særegenheder i Amazonas, hvis man ikke har set området med egne øjne. Lige meget hvor mange gange vi viser film, studerer kort, læser tekster og laver analyser, søger statistikker og data, vil den sande fornemmelse af kompleksiteten i området aldrig helt kunne indfanges. Amazonas dækker et område på ca. 3.500.000 kvadratkilometer, hvad der svarer til 42 procent af Brasiliens jord, og har grænse til otte lande: Bolivia, Colombia, Ecuador, Guyana, fransk Guyana, Peru, Surinam og Vene-zuela. Grænsen til nabolandene er 11.000 kilometer, og kystlinjen er på mere end 1.660 kilometer. Hvis området var et selvstændigt land, ville det arealmæssigt være verdens sjette største. Men regionen er også præget af store problemer som skovrydning, biopirateri, narkohandel og ulovlig udgravning af malm. Træningslejre og hospitalsskibe I løbet af de seks dage vi havde i Amazonas, hørte vi mange foredrag om områdets geopolitik, logistiske problemer, om indianernes og den lokale befolknings liv og hærens arbejde for at hjælpe dem. Vi så, hvor anderledes de væbnede styrkers arbejde er i forhold til det, man er vant til at tænke om soldaters arbejde. Først og fremmest så vi, hvordan deres træning foregår i ”Centro de Instrução de Guerra na Selva”, en af de mest respekterede militærtræningslejre i hele verden. Her lærer militæret, hvordan de (over)lever 8

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

»i løbet af få minutter bliver vores flyvemaskine nærmest kastet hen ad jorden på en noget medtaget og ujævn landingsbane midt i regnskoven«

STUDIETUR TIL DEN BRASILIANSKE AMAZONAS

Det store åbne landskab med hytterne i baggrunden.

i junglen og samtidig respekterer og bruger den viden, de får fra regionens oprindelige befolkning, indianerne. I lejren lærer soldaterne også at omgås Amazonas dyr. Det sker blandt andet i den zoologiske have, lejren har. På turen til Brasilien fik vi desuden et indblik i den brasilianske flådes arbejde, da vi tog på en tur med dem. Først sejlede vi i en speedbåd ud i Amazonfloden. Her så vi, at floden består af to store floder (Rio Negro og Rio Solimões), der flere kilometer løber parallelt. Derefter kom vi om bord på flådens hospitalsskib, kaldet ”Dr. Montenegro”. Skibet er et af de fire skibe, der sejler langs Amazonfloden og stopper ved de mange landsbyer langs floden for at tilbyde gratis læge- og tandlægehjælp. Disse små landsbyer befinder sig nogle gange mange hundrede kilometer væk fra et hospital, så hospitalsskibene er landsbyernes eneste mulighed for at få lægehjælp. Hospitalsskibene er blandt andet udstyret med en gynækologisk stue, et lille kirurgisk center, et røntgenværelse, en tandklinik, et laboratorium, et klinisk undersøgelsesrum og et apotek. Nogle af disse skibe er også udstyret med en helikopter, der transporterer patienter med mere komplicerede problemer til hospitaler i Manaus. Men det er ikke kun den brasilianske flåde, der har skibe og sejler rundt i Amazonfloden. Hæren har også skibe, for nogle steder kan man ikke komme frem med noget andet transportmiddel, og med fartøjet tager de sig af logistikken af de forskellige tropper, der er spredt i Amazonasområdet. Vi sejlede med hærens fartøj og stoppede ved en indianerlandsby tæt på Manaus, hvor vi oplevede lidt af deres kultur. Stammen, vi fik lov til at møde, er bare en af de mere end 200 indianske etniske grupper, der findes i Amazonas.

»Stammen, vi fik lov til at møde, er bare en af de mere end 200 indianske etniske grupper, der findes i Amazonas«

Med militærfly til Boa Vista Udover flodtransport er lufttransport et alternativ, der benyttes i områder med utilgængelige veje. Det oplevede vi, da vi fløj med et militærfly fra det brasilianske luftvåben mellem Boa Vista og Surucucu. I Boa Vista blev vi først modtaget af hundredvis af militærfolk i en flot ceremoni og fik fortalt alt om deres arbejde i det område, der grænser op til Vene-zuela og Guyana. Et arbejde, der blandt andet omfatter bekæmpelse af narkohandel og smugleri. For at forstå hvor stort et område militæret skal sikre, fløj vi til en af deres grænsedelinger, ’4° PEF – Surucucu’, cirka 120 kilometer fra Venezuelas grænse. Der så vi, hvordan soldaterne bor og hørte, hvordan livet er på et sådant sted – langt væk fra alt og alle. #177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

MØDET MED YANOMANI-INDIANERNE OG BRASILIANERNE

Mødet med Yanomaniindianerne og brasilianerne Turen til Amazonas, og min første rejse til Brasilien, blev kort, men tætpakket med enestående oplevelser. Ud af de mange steder vi nåede rundt til, var der ét sted, der gjorde særligt indtryk på mig: Surucucu.

TEKST OG FOTOS Line C. Møller

I Surucucu mødte vi en superprimitiv indianerstamme. Det faktum, at vi ankom i en hightech militærflyvemaskine var med til fra begyndelsen at tydeliggøre den overvældende forskel på os og dem. Indianerne skulle forståeligt nok lige se os an, men det varede ikke længe, før stemningen var mere afslappet, og vi kunne gå hånd i hånd med de små indianerpiger hen ad stierne. Indianerne viste os gæstfrit deres enorme fælles hytte, der var bygget af alt godt fra regnskoven. Inde i hytten kunne vi ane bålsteder og et imponerende netværk af hængekøjer i det sparsomme lys. Det føltes uvirkeligt at befinde sig omgivet af så tæt regnskov, med knastør rød jord under fødderne, duften af ubestemmeligt mange ukendte træer og planter samt den højeste temperatur, jeg nogensinde har oplevet. I de dage, vi rejste rundt i Brasilien, fik jeg en virkelig god fornemmelse af, hvad landet har at byde på. Jeg er også overbevist om, at selv hvis opholdet havde været endnu kortere, ville det stadig have forandret mit syn på studiet og givet mig en større forståelse af, hvad der ligger i dét at studere Brasilianske Studier. Jeg kunne ofte relatere direkte til de forskellige emner, vi havde studeret hjemmefra, så det var skønt at kunne diskutere nogle af dem med brasilianerne selv. Det kunne for eksempel være emner som, hvordan de skal nå at blive klar til VM i fodbold i 2014 eller deres politiske situation. 10

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

Jeg fornemmede, hvor meget brasilianerne holder af deres land, og hvordan de med glæde og tålmodighed vil fortælle om det. Det var utrolig givende, og det gav mig samtidig et indblik i, hvad det vil sige at begå sig på et fremmed sprog. Jeg rejste noget af tiden alene og måtte derfor flere gange kaste mig ud i et forsøg på at gøre mig forståelig over for de lokale.

»Jeg fornemmede, hvor meget brasilianerne holder af deres land, og hvordan de med glæde og tålmodighed ville fortælle om det« Der gik ikke lang tid, før jeg næsten ikke kunne huske, hvilke forventninger jeg havde haft, inden jeg tog af sted. For selvom jeg har studeret landet et godt stykke tid, måtte jeg hurtigt sande, at det, jeg har kunnet læse mig til, kun har været en lille og meget begrænset del af det store billede. Det blev først skabt, da jeg selv stod på brasiliansk jord og oplevede alt fra de hyggelige små markeder og den vilde trafik til, hvordan militæret beskytter regnskoven og dem, der bor i den. Vores tur til Brasilien har i høj grad givet mig blod på tanden og et stærkt ønske om at rejse tilbage til landet, når chancen igen byder sig - en rejse, som jeg med længsel kan gå og dagdrømme om herhjemme i regnvåde Danmark.

MØDET MED YANOMANI-INDIANERNE OG BRASILIANERNE

Et militærfly fra det brasilianske luftvåben

En landsby dukker op på en af regnskovens smalle stier.

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

BÆREDYGTIG SHOPPING - SHOP MED GOD SAMVITTIGHED

Bæredygtig shopping - shop med god samvittighed Høj puls, klirrende mønter og en glad summen af kvidrende kvinder møder mig, da jeg træder ind på spillestedet Train en tidlig tirsdag aften, hvor dørene er slået op til hvad nogle vil betegne som et ”Paradis for kvinder”.

TEKST OG FOTOS Cilia Thybo Andersen

I aftenens anledning har Train og Kupé forvandlet sig fra diskotek og koncertsted til et modemekka. Jeg er taget til Mega Kup! – et mekka af tøj, sko, tasker og smykker. Modebevidste unge, hovedsageligt studerende, sælger ud af deres garderobe, når Mega Kup! slår dørene op til, hvad der minder om en fest, hvor der er mellem 500-700 besøgende og 75-80 stande. Alle sælgerne har betalt for at få et stykke bord og plads til et stativ, hvor de anretter deres tøj og accessories. Nogle har valgt at sætte priser på tøjet, mens andre sælger efter byd-nu-metoden. Rundt omkring er der en livlig summen af glade kvindestemmer. Både sælgere og købere smiler og griner. Her bydes, pruttes om priser, og mønter går fra pung til pung. Købernes plastikposer bliver større og større, de er fyldte med bløde bluser, jeans, øreringe, striktrøjer, stiletter og T-shirts med print. Alverdens farver og glimmer blander sig med stoffer af silke, bomuld, pels, læder, cowboy, akryl.

»Alverdens farver og glimmer blander sig med stoffer af silke, bomuld, pels, læder, cowboy, akryl« En perle bliver fundet Ida Liltorp Iversen, Nordisk- og Engelskstuderende på Aarhus Universitet, havde en stand til Mega Kup!. Vi mødtes til en snak om dét at sælge ud af sin garderobe, købe ”nye” brugte ting og om, hvordan secondhand-shopping gavner miljøet. 12

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

Fordi Ida både har arbejdet i en tøj- og en skobutik, havde hun rigtig meget tøj og mange sko i skabene, hvilket var én af årsagerne til, at hun meldte sig som sælger til Mega Kup! En anden grund var, at hun rigtig godt kan lide tanken om, at tøj cirkulerer, og at hun på samme tid får lidt ekstra til SU’en. Ida smiler og fortæller om en helt særlig oplevelse, hun havde med en køber, der gjorde et kup: ”Jeg havde en sort læderjakke til salg til kun 100 kr. I løbet af aftenen var der mange, der både kiggede og prøvede den, men den sad ikke rigtig godt på nogen. Et par piger så til sidst jakken, og bad mig holde den til deres veninde, der igennem længere tid havde ledt efter netop sådan en jakke. Den sad bare så fint på hende, og hun svævede ud derfra! Tanken om, at jeg engang fandt en perle, som jeg har været rigtig glad for, og som nu bliver en perle i en andens garderobe, er bare skøn,” fortæller Ida. Ida forklarer også, at en bonus ved at sælge til Mega Kup! er, at hun får lidt supplerende til SU’en, så hun også har råd til at shoppe ”nye” perler: ”Jeg havde længe ønsket mig en Mulberry-kalender, men som studerende er det virkelig svært at få råd til ægte mærkevarer. Jeg både køber og sælger på Trendsales, og hér fandt jeg en ægte, som godt nok var lidt slidt, men til en pris, som jeg på SU kunne være med til. Efter en lille kærlig hånd er den nu fin og lækker.” Ida understreger, at det bedste ved genbrugskøb er, når tøj og sager skifter hænder, og man bliver glad for noget, som nogle tidligere har ejet. ”Hjælp miljøet – køb secondhand” Sådan hedder det på megakup.com, hvor man kan

Ideer til Secondhand shopping: • MegaKup! Sted: Train, hjemmeside: megakup.dk • Secondhand Bazar! Sted: Stakladen • Loppemarked ved Mølleparken • Loppemarked ved Harald Jensens Plads Og så selvfølgelig byens mange genbrugsbutikker!

BÆREDYGTIG SHOPPING - SHOP MED GOD SAMVITTIGHED

Tasker og sko i lange baner.

Prisvenlige varer og god mulighed for at prutte om prisen.

læse om konceptets bæredygtige fordele. Hver dansker køber i gennemsnit, hvad der svarer til 13 kilo nyt tøj om året. Til skræmmende sammenligning ejer en verdensmedborger i gennemsnit kun ni kilo tøj i alt. En anden mærkesag for Mega Kup! er at belyse blandt andet forbrug, CO2-udledning og genanvendelse af tøj. Arrangørerne af Mega Kup! håber, at de velbesøgte arrangementer vil synliggøre, hvor meget lækkert og næsten ubrugt tøj mange kvinder har i skabene, og dermed gøre opmærksom på de mange bæredygtige fordele ved secondhandshopping.

»det bedste ved genbrugskøb er, når tøj og sager skifter hænder, og man bliver glad for noget, som nogle tidligere har ejet« Jeg spørger Ida, om hun har gjort sig nogle tanker om den bæredygtige faktor ved secondhand-shopping. Hun nikker ivrigt og siger, at det for hende nogle gange er med en dårlig smag i munden, at hun shopper i billige tøjbutikker og low-budget-huse, fordi hun udmærket er klar over, at der undervejs

i produktionen er nogle, der bliver underbetalt. At fordelingen af tøj er skæv i verden, kommer næppe som nogen overraskelse, men som det hedder på megakup.com, kan man ved secondhand-shopping ”gøre et godt køb i genanvendelsens og bæredygtighedens ånd”. Småmønter og pris-prutning hitter De fleste af de købere, jeg har snakket med, har ikke på forhånd overvejet de miljømæssige og bæredygtige fordele, men alle istemmer, at de er et stort plus. De fleste er her, fordi det er en anderledes og impulsiv måde at shoppe på, og fordi det er en sjov udfordring at få meget godt for få penge. Da jeg spørger en pige, hvad det bedste ved Mega Kup! er, holder hun sine fyldte bæreposer i vejret og griner: ”Den enes skrald, den andens guld!” Midt i det tætpakkede tøjmekka mærker jeg en følelse af fællesskab. Et eksklusivt kvindefællesskab. Her er mange mennesker, og jeg sveder en smule i min vinterjakke. Foran os gør en kvinde et kup, og jeg kan se, at både sælger og køber smiler. Jeg smiler ved tanken om den win-win-situation, der gennemsyrer rummet: Ikke blot hjælper studerende andre studerende. Studerende hjælper også til en mere bæredygtig verden. #177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

Flair for fitness eller mangel på samme? Det er december. Vinteren er kommet. Nu er det koldt at dyrke motion udenfor. På Delfinen har vi derfor testet et udvalg af indendørs fitnesstilbud i Aarhus.

TEKST Camilla Palmann

r du typen, som skal motiveres for at få snøret kondiskoene og slæbt dig selv ud af døren? Eller ønsker du blot at komme i lidt bedre form, så du har en god undskyldning for at indtage lidt flere julegodter samt juleøl i anledning af diverse kommende julefrokoster? Så læs endelig med her. Delfinen har begivet sig ud i det aarhusianske fitnesslandskab, hvor et væld af underholdende muligheder for træning gemmer sig. ‘Flow yoga’ hos Fitness World på Nørrebrogade: I Fitness World på Nørrebrogade er der rig mulighed for variation blandt de forskellige typer holdtræning, stedet udbyder. For undertegnede står programmet på en times ’flow yoga’, som efter sigende skulle byde på styrkelse af muskulaturen og træning af smidighed. Begge dele lever træningen op til, da den følgende dag byder på en øm ryg og meget trætte skuldre og arme. Da jeg ankommer til træningslokalet breder sig en hyggelig, men også seriøs stemning, hvor en imødekommende instruktør tænder stearinlys i det mørke rum for at skabe den rette yogastemning. Samtidig får vi andre med lidt besvær sat os i skrædderstilling på vores lånte måtter. Vi bliver herefter af instruktøren introduceret for et messende ritual: en hyggelig summen, der skal medvirke til at skabe indre ro. Roen er kortvarig, og vi bringes ud i forskellige atletiske stillinger, der kan gøre det lidt svært for en komplet nybegynder at følge med. Men med en venlig og hjælpende instruktør bliver stillingerne mulige, og pulsen kom14

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

FOTO Michelle Kaster

mer hurtigt i vejret. Og her taler vi om stillinger, jeg ikke troede var mulige for min stive krop. Med en varme i kroppen, som følge af træningen og en nu forkastet teori om, at ’flow yoga’ skulle være ”a walk in the park” (for blot at blive i fitnessverdenen), går jeg fra Fitness World med en følelse af, at det ikke er sidste gang, jeg vil til sådan en yogatræning.

Fakta: PRIS: Ubegrænset holdtræning kan erhverves for 199 kr./mdr. Ubegrænset styrketræning og holdtræning kan købes for 249 kr./mdr.

FOTO Fantomfoto

‘Zumba in the circuit’ hos DGI-huset: Til tonerne af latinamerikanske rytmer, amerikanske mainstream pophits samt instruktionerne af en meget entusiastisk og energisk instruktør, bliver min følgesvend og jeg hovedkulds kastet ud i zumbaens dansetrin. ’Zumba in the circuit’ er en effektiv træningsform og en videreudvikling af den originale zumbadans, da den skiftevis kombinerer lynhurtige dansetrin, herunder at ryste en vis legemsdel ud af bukserne, samt hård muskeltræning. I løbet af denne time, hvor vi lærer adskillige forbudte dansetrin, der gør det muligt at vinde enhver dancebattle, må flovheden lægges på hylden for at få det optimale ud af træningen. Dette sker automatisk, da man med zumbaen og en instruktør, der sprudler af liv, har en fest. Og en høj puls! Dansetrinene kan for folk med en elendig koordinationsevne mellem arme og ben synes lidt svære at gå til, men de tillæres hurtigt, fordi de i løbet af timen gentages flere gange. Gentagelserne gør dog ikke træningen kedelig. Den er derimod meget underholdende og kan den følgende morgen mærkes i hele kroppen. Jeg er sågar næsten fristet til at sige, at træningen er så sjov, at man glemmer, man rent faktisk motionerer. Og dog. For her kommer den såkaldte træningsstick ind i billedet: En vægtstang på små 10 kilo, der (hvilket bestemt ikke må undervurderes efter adskillige biceps curls). Vægttræningen medfører meget tilsyrede, men derefter pumpede overarme. Den eneste finger, jeg kan sætte på træningsoplevelsen hos DGI-huset, er den manglende modtagelse i stedets reception. Denne var lukket, da vi kom på besøg. Fakta: PRIS: Ubegrænset holdtræning: 275 kr./mdr. for studerende

FOTO Sanne Aabo

’Body combat’ hos Fitnessdk i Busgaden: Hos fitness.dk kan man, ligesom hos Fitness World, benytte sig af det brede udbud af holdtræning. Valget er for undertegnede faldet på træ-ningsformen ’body combat’. Til dig, der er i tvivl om, hvad ’body combat’ går ud på, kan jeg fortælle, at det er en træningsform, der er målrettet dem, som ønsker hård konditionstræning og sved på panden. Ydermere er ’body combat’ et godt alternativ, hvis du ikke ønsker at blive knockoutet i en boksering, men blot vil lære trinene fra kampsportens verden. Træningsformen består nemlig af et mix af forskellige kampsportsgrene, herunder boksning, karate og taekwondo. Det smarte ved Fitnessdk’s ’body combat’ er, at det er en del af Les Mills-programmerne, hvilket betyder, at det samme program køres i tre måneder, og at du kan besøge andre Fitnessdk’ere, og der så vil føre det samme program i deres centre. Således kan du øve dig i trinene og tage til ’body combat’, uden du behøver at gemme dig i det bagerste hjørne af salen. Man bliver hurtigt grebet af boksetrinene, som er enkle og lette at gå til. Selv for nybegyndere. Dog må man nok erkende, at det så lidt bedre ud for de øvede ’body combat’-udøvere oppe forrest i salen. Endvidere blev der under træningen delt ud af gode råd fra en dygtig og meget energisk instruktør (læs: lækker – so call me maybe), der gjorde det lettere og mere motiverende at træne. Det eneste minus ved Fitnessdk var stedets reception. Der var manglende service. Men bortset fra det var træningen i top. Så hvis du er til hård fysisk træning og efterfølgende meget ømme overarme, er ‘body combat’ lige noget for dig! Fakta: PRIS: Ubegrænset hold- og styrketræning, koster 299 kr./mdr. for studerende.

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

KUNSTEN, LITTERATUREN OG PASSIONEN FOR DEN GULE TRØJE

Kunsten, litteraturen og passionen for den gule trøje Han er manden, der med sin selvbiografi Det uperfekte menneske – scener fra mit liv gik danskheden på klingen. Han er kendt både som digter, filmmager, journalist og ikke mindst som den uundværlige stemme, når TV 2 om sommeren viser Tour de France. Delfinen er taget til København for at møde Jørgen Leth til en snak om litteratur, kunst – og naturligvis: passionen for den gule trøje.

TEKST Rasmus Bach Frandsen FOTOS Anne Ranegaard Clausen

Jeg har aftalt at mødes med Jørgen Leth på Cinematekets restaurant, SULT, klokken 20.00. Da jeg ankommer, er der fyldt med mennesker, og det er hverken til at få plads eller ørenlyd. ”Her er for meget larm,” konstaterer Jørgen Leth som det første, da vi har præsenteret os for hinanden: ”Vi må finde et andet sted at være!”. Vi får fat i en af Cinematekets ansatte, der leder os gennem husets snoede gangsystem. Det er kulturnat i København i aften, og derfor er de fleste af husets lokaler optaget. Pludselig står vi foran en lille dør. ”Det er det bedste, jeg kan skaffe jer,” siger den ansatte, idet han åbner døren ind til et lille, tætpakket depotlokale. Vi kigger rundt i lokalet og får øje på nogle klapstole ovre i hjørnet. Dem tager vi frem og sætter os på. Jeg kan ikke lade være med at finde situationen lettere komisk: Her sidder jeg i et rodet depotlokale – omgivet af koste, fejebakker, papkasser og diverse rengøringsartikler – og skal interviewe en kunstner, hvis værker er kendetegnet ved rene linjer og stor æstetisk bevidsthed. Jeg ved ikke, om det er et tilfælde, vi er endt her? Måske er det en tilfældets gave? Da vi begge har fundet os til rette i rummet og de slidte klapstole, kan interviewet så småt begynde. I oktoberudgaven af Delfinen bragte vi et interview med litteraten Dan Ringgaard, der i juni måned udgav bogen Stoleleg – Jørgen Leths verdener om dit værk. Hvordan er det at kunne læse en samlet fremstilling om sit kunstneriske værk? Hvis det er en god læsning, så er det naturligvis en ønskedrøm. Og i det her tilfælde er det en ønskedrøm, for Dan Ringgaard har lavet en fantastisk læsning, som har dét, en god litterær kritik skal have: en intuitiv indsigt. Jeg har altid ønsket, at der var nogen, der kunne se forbindelserne mellem mine værker, – for eksempel fra film til digt – men det er 16

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

ofte gået skævt. Derfor er jeg også meget glad for og imponeret over den måde, hvorpå Dan Ringgaard forbinder mine værker i sin bog. Han har haft lyst til at se sammenhænge i mit værk og er lykkes med det. Får du ligefrem nuanceret blikket på dit eget værk, når du læser Dan Ringgaards bog? Jeg synes, det er sjældent, man oplever, at litterær kritik kan fortælle forfatteren noget nyt om sit værk. Men flere steder fortolker Dan Ringgaard mit værk på en måde, der er nærmest synsk, og som i høj grad udvider både mit syn på og forståelse af min kunst. Det er imponerende, og det har været en god oplevelse for mig at læse bogen. Dan Ringgaard skriver i bogen, at du er et barn af sentressernes avantgardekunst. Hvilken betydning har avantgarden haft for din kunstneriske metode? Den har haft stor betydning. Jeg begyndte som journalist på Aktuelt i 1959, og derefter på Politiken fra 1964. Og i det tiår, 1960’erne, skrev jeg meget om avantgarden - om teatre, digtere, jazzmusikere, happeningskunstnere, popkunsten. Jeg blev meget inspireret af Andy Warhol og hele hans generation af kunstnere.

»Jeg blev meget inspireret af Andy Warhol og hele hans generation af kunstnere.« I samme periode fik jeg også forbindelse til nogle kunstnere i Danmark, som jeg kunstnerisk set trivedes bedre med end modernisterne fra den forrige generation. Også mødet med disse folk – og her tænker jeg specielt på Per Kirkeby – inspirerede

KUNSTEN, LITTERATUREN OG PASSIONEN FOR DEN GULE TRØJE

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

KUNSTEN, LITTERATUREN OG PASSIONEN FOR DEN GULE TRØJE

mig meget og har på mange måder været med til at forme min kunstneriske metode. Jeg føler stadig en stor trofasthed overfor tresserne som generation. Jeg føler, jeg har mine rødder dér. Hvad var det avantgardekunsten gjorde, der fascinerede dig? Det, avantgardekunsten gjorde, var først og fremmest at rive vægge ned – forsøge at udviske grænsen mellem liv og kunst. Det skete blandt andet med de såkaldte readymades (fra engelsk: ’færdiglavet’), hvor kunstnere udstillede objekter, der traditionelt set ikke hørte til i kunstens sfære, men derimod i dagliglivets. Det tvang folk til at overveje, hvad kunst er. Traditionen for at udstille readymades har rødder helt tilbage til den franske kunstner Marcel Duchamp, der så tidligt som i 1917 udstillede en pissoirkumme på et museum i Paris. Men Duchamp var også exceptionelt moderne. Kan du pege på nogen kunstnere fra tresserne, som du føler dig særligt beslægtet med? Først og fremmest Andy Warhol. Og her mener jeg ikke kun Warhol som billedkunstner, men også som filmmager. Den sensibilitet, der ligger i hans film og hans værker har inspireret mig meget. Warhols værker er også et billede på det opbrud mellem trivialkultur og højkultur, som kendetegner tressernes kunst og popkunsten i det hele taget. Min digtsamling Sportsdigte fra 1967 kan ses som et parallelt billede på det opbrud. Her transformerer jeg noget trivialkulturelt, nemlig sport, til kunst ved at digte om sporten. Du bringer ofte dig selv og din person i spil i dine værker, og særligt fra og med filmen De fem benspænd fra 2003 bliver selvinddragelsen markant i din kunst. Hvilke tanker gør du dig om denne selvinddragelse? Jeg opfatter mig selv som et billede på det liv, jeg har levet og lever. Derfor er alt det personlige, krop og sjæl, interessant, og derfor jeg har gjort mine person18

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

lige oplevelser til objekt for en kunstnerisk undersøgelse. Det falder mig fuldstændig naturligt at drage mig selv ind i mit værk. Men der er mange måder, man kan bringe sig selv ind i et kunstværk, for der er altid flere lag i en selvinddragelse og en vis grad af fiktion i de skikkelser, man tegner af sig selv. Og det var her, mange, synes jeg, gik fejl af min selvbiografi Det uperfekte menneske – scener fra mit liv.

»der er altid flere lag i en selvinddragelse og en vis grad af fiktion i de skikkelser, man tegner af sig selv.« Men er der ikke også en stor personlig udfordring i at kaste sig selv så markant ind i kunsten? Jo, bestemt. Men så længe man er seriøs og bevarer sin integritet og synes, at man laver værker, hvor det er alvor, når man sætter sig selv på spil, så kan man sagtens leve med de omkostninger, der er forbundet med at være eksponeret. Det bliver man simpelthen nødt til. Noget andet, du er kendt for, er din kosmopolitiske tilværelse. Du rejser meget og har tilknytning til mange forskellige steder på jorden – særligt, selvfølgelig, til Haiti. Der tegner sig et billede af en mand, der kan lide at være i bevægelse. Hvad skyldes denne rejselyst? Eller rejsetrang? … Eller rejsetvang! Den skyldes selvfølgelig først og fremmest min nysgerrighed. Og det er for mig nysgerrigheden, der driver værket. Det er også derfor, jeg laver dokumentarfilm, hvor jeg ofte har som udgangspunkt, at jeg ikke ved noget om emnet, når jeg begynder arbejdsprocessen. Men jeg vil gerne lære noget og gerne vide noget og bruger så filmene som proces til at forstå og beskrive verden.

KUNSTEN, LITTERATUREN OG PASSIONEN FOR DEN GULE TRØJE

Rejsetrangen, tror jeg, hænger dybt sammen med denne indstilling. Jeg har ikke lyst til at sælge budskaber til folk, for jeg har ikke noget, jeg er overbevist om er sandt eller godt for andre mennesker. Men jeg er nysgerrig, og jeg vil gerne lære verden at kende. Det er drivkraften bag alt, hvad jeg laver.

»Jeg har ikke lyst til at sælge budskaber til folk, for jeg har ikke noget, jeg er overbevist om er sandt eller godt for andre mennesker.« Rejsetrangen hænger altså sammen med en antropologisk nysgerrighed? Ja, netop. Jeg vil gerne vide, hvordan verden virker, og hvordan den hænger sammen. Og det er derfor, jeg altid har følt en trang til at rejse og opleve verden. Rejsen som fænomen repræsenterer på den ene side en ankomst til et nyt sted, men på den anden side også et opbrud fra det sted, man forlader. Hvordan har du det med afstanden? Ser du et kunstnerisk potentiale i den? Ja, afgjort. Som eksempel vil jeg nævne min film om Aarhus, hvor jeg vender tilbage til min gamle barndomsby efter at have været væk fra den i mange år. Hvis jeg stadigvæk havde boet i Aarhus, tror jeg ikke, jeg kunne have lavet en film om byen. Det er vigtigt, at jeg har været på afstand og har fået et – om du vil – i nogen grad nostalgisk forhold til Aarhus. For afstanden det vækker igen den antropologiske nysgerrighed og føder et nyt både undersøgende og undrende syn på byen. Faktisk interesserer jeg mig meget mere for Aarhus i dag, end jeg gjorde, da jeg boede der. Så der ligger bestemt et stort kunstnerisk potentiale i afstanden.

Du er efterhånden en kendt kunstner i store dele af verden. I Danmark er du imidlertid også kendt som cykelkommentator under Tour de France. Her til sidst, vil jeg derfor lige nå at spørge dig: Hvad er det, der i dine øjne gør cykelsporten så unik? Det er selvfølgelig i første omgang noget, jeg selv gør den til. Men jeg synes, den har en myteskabende og billedskabende evne, der gør den fantastisk at se. Det er for mig en evig fascination, at cykelsporten udfolder sig i et åbent landskab og derfor er underlagt geografien, naturen og klimaet. Det er for mig at se cykelsportens største kvalitet, at den foregår i en naturlig kulisse. Men også gentagelsen er et afgørende og fascinerende aspekt ved cykelsporten. Det er vigtigt, at det er de samme mytologiske landskaber, de samme bjergmassiver og de samme bjerge, man år efter år vender tilbage til, for så er det eneste, der forandrer sig, mændenes handlinger. Og jeg elsker denne vekselvirkning mellem landskab og action. Selvom cykelsport er en holdsport, handler den i høj grad også om éneren. Ham, der vinder, er ham, der kan gøre forskellen - skille sig ud fra det store felt, skille sig ud fra mængden. I et af dine gamle tresserdigte, Fausto Coppi, der er et hyldest-digt til cykellegenden Fausto Coppi, fornemmer man, at det også i høj grad er denne éner, du interesserer dig for og lader dig fascinere af. Ja, meget. Og da jeg skrev Sportsdigte i 1967, var jeg udmærket klar over, at den var provokerende. Tresserne var et politisk set enormt ladet årti, og jeg vidste, at jo flere gange jeg sagde ’éneren’, jo mere ville jeg blive stenet af venstrefløjen og de marxistiske litteraturkritikere, der i de år nærmest herskede på universiteterne. Det måtte ikke handle om éneren. Det skulle handle om kollektivet. Men sådan var det ikke for mig. For mig var det éneren, der lyste på baggrund af de andre. Og sådan har jeg det stadig.

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

FOTOREPORTAGE | GUL PÅ HJUL I BERLIN

Fotoreportage

Gul på hjul i Berlin FOTOS Rasmus Bach Frandsen og Marie Lundorff Kristensen

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

FOTOREPORTAGE | GUL PÅ HJUL I BERLIN

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

FOTOREPORTAGE | GUL PÅ HJUL I BERLIN

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

FOTOREPORTAGE | GUL PÅ HJUL I BERLIN

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

TEMA: Fordomme om aarhusianske boligområder

En betonoase i Gellerup Delfinen har mødt formand for Hejredalskollegiet, Søren Jensen, til en rundvisning på kollegiet samt en snak om livet midt i en ghetto. FOTOS OG TEKST Thomas Schumann

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

Søren Jensen (til venstre), formand for kollegiet og beboer igennem fire år. Viceværten Leif (til højre).

et er køligt, men solen skinner, da jeg ankommer til et højt grønt hegn og nogle træer. Inde bag træerne kan skimtes nogle grå bygninger. Havde jeg ikke været her før, havde jeg næppe gættet, at Hejredalskollegiet gemte sig bag træerne. Jeg skal møde Søren Jensen, der er formand for kollegiet og beboer på stedet gennem fire år. Han vil vise mig rundt derinde. Jeg sender ham en sms. Imens jeg står uden for porten og venter på at blive lukket ind bag det høje hegn, kommer to somaliske teenagere hen og spørger mig ”Can you open the door for us”. Jeg svarer nej. Det er almindeligt kendt, at der, før hegnet kom op omkring Hejredalskollegiet, blev solgt stoffer derinde. Kollegiet var en slags varmestue for de rødder, der uvægerligt er en del af Gellerup. Det fortæller Søren mig også om, da han kommer og lukker op for porten. ”Dem skal man bare svare nej til,” siger han til mig, da vi har givet hinanden hånden.

Hegnet På den anden side af porten, spørger jeg Søren om betydningen af lige præcis det, der adskiller Hejredalskollegiet fra resten af Gellerup: Hegnet. ”I begyndelsen var der selvfølgelig nogen, der var meget imod hegnet.

»I begyndelsen var der selvfølgelig nogen, der var meget imod hegnet« Det var jeg faktisk også selv. Men efter det er kommet frem, så er her meget rarere at være. Før hegnet kom op, var der ligeså beskidt herinde, som der er uden for hegnet. Hejredalskollegiet var et gennemgangsområde, hvor folk, efter at have købt ind, gik og smed deres affald. Ellers så sad der nogen på vores brandtrapper.De kunne sidde og råbe ad os, lige fra vi kom ud af døren. Det var ikke særlig behageligt. Nu har man ligesom afstand. Nu har man en følelse #177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

Det store fællesrum, med køkkenet centralt placeret.

af at have et område, der kun er til beboerne, så vi kan sidde udenfor og holde grillfester, uden at der sker noget.” Fællesrummet Inde bag hegnet ligger de grå kollegiebygninger som øer i en skærgård. Tidsånden, de er bygget i, er ikke til at tage fejl af – funktionelle betonboliger fra sidst i 60’erne. Søren er lige ved at gå galt af bygningerne, da vi er på vej over til hans gang. Mit billede af Hejredalskollegiet er noget i retning af uvedligeholdte, beskidte gange med tungt forskansede døre til beskyttelse af de studerendes sparsomme inventar. Men da vi kommer til Sørens gang, er det et helt andet billede, jeg får. En lang stor gang med en tv-stue i den ene ende og en spisestue i den anden. I midten ligger køkkenet. Der er ryddeligt, og på spisebordet står der en gammel B&O-radio. Søren tilbyder mig en kop kaffe og et stykke chokolade, og vi begynder interviewet. Ikke så underligt står det hurtigt klart, at lige præcis dette store fællesrum, med køkken, tv-stue og spisestue er noget af det, Søren fremhæver som det positive ved Hejredalskollegiet: ”Jeg kan godt lide, at der er sådan et stort fællesrum her. Det er der ikke mange kollegier, der har. Inde på Parkkollegierne, der er det bare et værelse, som de har lavet om til et køkken. Herude har vi masser af plads. Det er fedt.” Delfinen: Får i brugt fællesrummet? ”Ja, det gør vi. Vi ser film af og til. Derudover bliver 26

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

det også brugt til fester” Fællesskabet Den hyggelige kollegiestemning, som jeg kender den fra andre kollegier, er også at føle, da vi sidder over en kop kaffe og laver interviewet. Men billedet af Hejredalskollegiet er ikke rosenrødt, og kollegiet står over for store udfordringer:

»Det største problem er gennemstrømningen af personer. Det er ikke særligt spændende at lære folk at kende, når det kun er for en kortere periode« ”Det største problem er gennemstrømningen af personer. Det er ikke særligt spændende at lære folk at kende, når det kun er for en kortere periode. Det bliver man altså træt af. De mange fraflytninger er ikke særlig gode for kollegiet, for det betyder, at vi ikke kan få noget fælles op at køre. Og hvis man hele tiden skal lære nye folk at kende, så taber man sgu modet til sidst. Så gider man ikke engagere sig i andre menneskers liv længere, når man ved, at de flytter to måneder senere. Så bliver man mæt på et tidspunkt, og det er lidt problematisk. Hvis ikke jeg havde nogle faste holdepunkter herude, så var jeg godt nok også flyttet for længst.”

TEMA | FORDOMME OM AARHUSIANSKE BOLIGOMRÅDER

Delfinen: Hvad kunne være en løsning på det problem? ”Hvis vi bare kunne styre sammensætningen af beboere på gangene, således at langtidsbeboerne, både udlændinge og danskere, boede sammen, så kunne man jo hurtigt starte noget, fordi folk kendte hinanden internt. Nu er vi spredt udover det hele. Det er jo Ungdomsbolig Aarhus, der styrer, hvem der bor hvor, og de er ligeglade. Der skal være en styring, i hvert fald hvis vi skal have en chance herude. For de andre kollegier er der ret stor tilflytning, og der vil folk gerne bo, så de har ikke samme behov, som vi har” Søren og jeg bliver afbrudt af Teodor, en rumænsk studerende der kommer ud i fællesrummet. Han og Søren taler om nogle kvitteringer for en fest, og da de er færdige, spørger jeg Søren, hvad det drejede sig om: ”Det drejede sig om festforeningen. Vi har lige startet den. Jeg snakkede med de andre beboere for et par måneder siden, og vi var egentlig ret enige om, at det var noget lort, at der ikke skete noget herude. Vi har en gammel festforening, der hedder ‘Hejren’ fra 1970’erne, men den er gået i sig selv igen for syv-otte år siden. Foreningen eksisterer stadig formelt, men der er ikke nogen medlemmer eller nogen bestyrelse. Der var imidlertid nogle penge, der var strandet i den forening, som vi egentlig godt kunne bruge til nogle nye fester,” fortæller Søren. Delfinen: Så der sker også noget i forhold til fester? ”Ja helt sikkert,” siger Søren og inviterer mig med et smil til deres næste fest: JailHouse Rock Party.

Vi går ned ad brandtrappen lige uden for spisestuen. Her ligger kollegiets volleyballbane. ”Den bliver faktisk brugt rigtig meget, specielt om sommeren,” fortæller Søren og tilføjer, at han og viceværten sammen med de andre beboere fik gjort den brugbar op til sidste sommer. Den nystartede festforening har allerede arrangeret en fest i et af Hejredalskollegiets kælderlokaler. Søren viser lokalet til mig. Umiddelbart ser der ud til at ligge et hårdt arbejde imellem den kælder, jeg ser, og det festlokale, rummet gerne skulle blive til. Rummet er mørkt, og det eneste inventar er et cykelstativ og nogle enkelte cykler. Kælderen rummer også viceværten Leifs kontor. Han har været vicevært i tre år på kollegiet og gør en stor indsats for at hjælpe til med det sociale liv: ”Det er ærgerligt, at stedets status ikke er bedre. Stedet er jo en oase,” fortæller Leif og fortsætter: ”Hvis der bliver holdt nogle flere fester, så kan folk tale noget mere sammen. Det er med til at skabe en positiv spiral, for hvis folk hører om, at der er gode fester herude, så tiltrækker det flere, der gerne vil bo på kollegiet.” Leif, Søren og jeg står i kælderen og taler om kollegiet og Gellerup. Det er tydeligt, at der her er tale om to dybt engagerede mennesker, der vil deres kollegium det bedste. Og det lader til at gå fremad. De er nogle af de ressourcer, som Hejredalskollegiet har brug for.

Er du bange for at gå til eksamen, usikker på dig selv, psykisk udmattet eller har lignende udfordringer foran dig, er hypnose et fantastisk værktøj til at komme videre.

Angst? Usikker? Stresset?

Læs mere og bestil tid på snakkeriet.dk

Snakkeriet tilbyder målrettede forløb med hypnose.

Hypnosepakke Forsamtale 3 x hypnose Opfølgende samtale

Tilbudspris

2950,-

Normalpris 4800,-

v/ Karen Kjær Andersen Nørrebrogade 18 B, st th 8000 Aarhus C

AARHUS FILMFESTIVAL 2012 Det er ikke hver dag, Den Gamle By virker lige tillokkende. November måneds udbud af regn og blæst samt det faktum, at det først er i december, man kan få gratis æbleskiver, gør, at man som kulturel aarhusianer må se sig om efter alternativer. Et af novembers tilbud i år var Aarhus Filmfestival, der præsenterede sig selv med ordene: ”aarhus filmfestival viser

hvert år internationale kort- og dokumentarfilm fire-seks dage i november. Skæve, sjove, rystende og tanke-vækkende film, der gør verden, kunsten og livssynet større. ” Tre af Delfinens skribenter sneg sig ud fra læsesalen og rundt til de mange steder i byen, hvor festivalen udfoldede sig.

LET ENGLAND SHAKE

TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen P.J. Harvey udgav i 2011 sit ottende album med titlen Let England Shake. Et album, som krigsfotografen Seamus Murphy i sommeren 2011 fik til opgave at lave en række film til. Albummets tolv numre resulterede i tolv film. Både P.J. Harveys album og Murphys film fik gode anmeldelser. På årets filmfestival kunne man med selvsyn opleve og bedømme album/film-konstellationen. Begivenheden fandt sted en tirsdag aften på spillestedet Radar en del af Godsbanen. Beliggende i skyggen af ARoS finder man Godsbanen, der med sine mange scener og kreative værksteder er et godt løft til byen. Med sine skæve vinkler er bygningen ligeså svær at finde rundt i, som den er fascinerende. Det er endnu ikke lykkedes undertegnede at gennemskue, om der er en egentlig indgang. Det lykkedes dog at finde indgangen til Radar, foran hvilken 2030 sværdkæmpende mennesker var i færd med at udkæmpe en blodløs kamp. Hvorfor de gjorde det, og i hvilken sammenhæng, er stadig en gåde - men dramatisk så det ud.

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

Foran Radars lille hyggelige scene var der godt fyldt op, hvilket i høj grad skyldtes tilstedeværelsen af to gymnasieklasser, der hujende bifaldt konferencierens opfordring til at få en øl i baren efter filmen. Efter en kort præsentation begyndte fremvisningen af filmen. Konceptet var enkelt, men virkningsfuldt: Hver film indledtes med forskellige briteres gengivelse af et vers eller omkvæd fra P.J. Harveys sange, hvorefter den egentlige musik gik i gang til billederne af landskaber, mennesker og stilbilleder. Mellem hver film var indsat et par sekunders sort skærm, hvor det formentligt var meningen, at folk skulle klappe. Det var der imidlertid ingen, der gjorde, hvilket nok i højere grad skal tilskrives almindelig forvirring end ses som et udtryk for, at folk ikke kunne lide, hvad de så. I stedet gav tavsheden plads til, at en enkelt lettere beruset herre fik mulighed for at udbryde sætninger som ”Skal vi snart være nøgne?” og ”Hvorfor helvede er folk så stille?” mellem hver film. På trods af disse indfald var det undertegnedes indtryk, at de fleste den aften forlod Radar med en god følelse og en lyst til at gå mere i dybden med P. J Harveys musik.

SHE MALE SNAILS

TEKST Sille Kirketerp Berthelsen ”Skal jeg vise dig, hvordan snegle boller?,” spørger pigen drengen. Han samtykker og tager det meste af sit tøj af. På maven lægger han sig med bøjede ben, så hans fodsåler peger mod loftet. På ryggen lægger pigen sig – oven på drengen. Deres fodsåler mødes. Sådan ligger de i barnlig harmoni, mens verden forsvinder omkring dem. Sneglens androgynitet bliver et gennemgående symbol i portrættet af den transkønnede Eli Leven – eller Pojktanten, som han kalder sig selv. Ideen til filmen kom fra Ester Martin Bergsman – Elis kæreste. Målet var at lave en dokumentar om transseksualitet. Alligevel er dokumentar ikke det første, man tænker, når man ser filmen. Filmen er snarere en række poetiske billeder af transseksualitet. Der klippes mel-

lem Esters og Elis samtaler, rekonstruktioner af Elis barndom, en nøgen mand i den svenske natur – han ligner en kvinde, men han har en pik. Og sidst men ikke mindst snegle i massevis. Specielt samtalerne mellem Eli og Ester gør indtryk. De to sidder gennem alle samtalerne i et badekar. Som tilskuer får vi indblik i en fortrolig intimitet. De vasker hinanden, barberer hinanden og hjælper hinanden i forvandlingen fra mand til kvinde. Intimiteten viser sig at have rod i en fælles melankoli over ikke at passe ind, snarere end den er af seksuel karakter. Som Ester tørt konstaterer efter en af Elis beretning-er: ”Vi er bare to lesbiske drenge.” Filmen viser sig dels som en æstetisk konstruktion med skæve personer som omdrejningspunkt dels som et portræt af transseksualitet. Men allervigtigst viser den sig som en universel fortælling om konflikten mellem trangen til at være unik og trangen til at passe ind.

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

VISION

TEKST Sille Kirketerp Berthelsen Vi er ikke mange, der har valgt at bruge søndagen med kortfilm på Aarhus Filmfestival. Ti personer er mit bud. Stole er stillet op på rad og række i lokalet, som rummer siddepladser til i hvert fald 70 mennesker. Et yngre kærestepar sidder med hinanden i hånden og kigger undersøgende rundt i lokalet. Antageligt er ingen af de to særligt velbevandrede i filmfestivalskredse. Udover dem og et andet engelsktalende par er resten af os kvinder, som har bevæget os alene ud i filmfestivalens (vid)underlige verden. Festivalens kunstneriske leder, Karen Rais-Nordentoft, introducerer programmet. Seks film skal vi se. Vi behøver ikke at kunne lide dem alle, får vi at vide. Og der drages en lettelsens suk i den lille forsamling. Så starter en collage af mærkelige billeder. Malaysiske gadedrenge, som ryger og gør gadedrengeagtige ting. Andre malay-

siske gadedrenge, som med stor omsorg retter på hinandens tøj, tænder hinandens cigaretter. Slut. Et svensk plejehjem får besøg af alt for voksne mennesker i alt for barnligt engletøj. Vi tror, det er Lucia – og så er det stump. Slut. Finske trolde? Den ene hedder Big Mama, den anden er hendes datter. Eller kæreste. Den ene drikker, den anden piller bussemænd, og til sidst eksploderer det hele. Troede vi, men det gjorde det ikke alligevel. Slut. Og denne gang bliver lyset tændt. ”You’re actually supposed to be clapping between the movies”, fortæller den kunstneriske leder os. Collagen fortsætter. Et virvar af forstærket reallyd, nordisk natur og selvmordstrusler. Vi klapper på livet løs. Børn sat i relation til sex, mafia og prostitution i en norsk komedie. Satan, porno, film og organer, der flyver over lærredet. Klap, klap, klap. Jeg havde tænkt mig at blive til det næste arrangement, men mættet, overrumplet, næsten chokeret og - hvem ved - måske endda klogere bevæger jeg mig ud af fremvisningslokalet. Bedre klædt på til filmfestival end nogensinde før.

SWIM THE FILM

TEKST Emilie Lukman Nielsen Efter det obligatoriske brusebad før indgangen til svømmehallen, står vi med gåsehud og klaprende tænder og prøver at forberede os på den anderledes oplevelse, der venter os: Vi skal ind og svømme en film. Da vi åbner svingdørene ind til svømmebassinet, bliver vi mødt af et psykedelisk virvar af farver og lyde i samspil med de sædvanelige svømmehalsplask og klordampe. På vandoverfladen vugger en masse hvide balloner i takt til svømmernes svømmetag. Blandt ballonerne titter hist og her nogle hårtoppe frem, og livredderne har fået deres sag for med at holde øje med, hvad der foregår i og under vandet. De er måske de eneste, som ikke lader til at nyde den udsmykning og forandring, som Aarhus Filmfestival har bragt med ind på badeanstalten. Vi beslutter os for pligtskyldigt at snuppe et par baner i det store bassin. Midt i det hele bliver der projekteret et billede op på en storskærm, alt imens lyden af jetmotorer transporteres rundt i 30

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

svømmehallen. Det syrede sanseindtryk forstærkes af festivalens leg med elementernes sammenspil: Pludselig kan en svømmetur forenes med bevægelser i luftrummet. Kortfilmen erstattes kort efter af en animeret tegnefilm. Hovedpersonen er en forknyt figur, indhyllet i post-its. Små gule sedler med to-do-lister og gøremål. Nedtynget af andre menneskers byrder bevæger denne udmattede skikkelse sig rundt, imens flere post-its klistres på ham. Filmen skifter. Vi befinder os i en dansk bøgeskov, invaderet af mountainbikeryttere. Billedet skifter igen. Svømmehallens gæster har efterhånden fundet sig til rette rundt omkring i bassinets hjørner og tager sig et hvil ved kanterne. Alles opmærksomhed er rettet i højere eller mindre grad mod kortfilmsfremvisningen. Nogle er dybt optaget af filmen, andre dybere optaget i hviskende samtaler om andre ting. Men Swim the Film er uden tvivl en anderledes måde at opleve en film på. Med vitaminer til hele sanseregistret, viste Swim the Film sig at være en opløftende nyfortolkning af begrebet ’at se en film’.

HIGH TECH LOW LIFE

TEKST Emilie Lukman Nielsen Det er sidste dag på Aarhus Filmfestival, og lyset i Øst for Paradis’ sal A er netop blevet slukket. Da vores øjne langsomt har vænnet sig til mørket, bliver hele salen oplyst i grønt. På skærmen foran os ser vi i skarpe farver billedet af en frodig rismark, midt i hvilken der står en ung kineser i bar overkrop. I hånden holder han en iPad. Hans stemme lyder klart ud i salen: ”Jeg plejede at være ubetydelig. Men så opdagede jeg internettet.” Under hovedoverskriften ’Struggle’ portrætterer dokumentaren ’High Tech Low Life’ to af Kinas første såkaldte mikrobloggere. 27-årige ’Zola’ og 57-årige ’Temple Tiger’ har viet deres liv til at trænge igennem ’The Great Firewall of China’ - regeringens censurinstrument, der kontrollerer hvilke nyheder, der bliver videregivet til omverdenen og den kinesiske befolkning. I dokumentaren følger vi deres kamp for at berette om en anden virkelighed end den, det officielle Kina forsøger at vise. Filmen sætter spørgsmålstegn ved de, i vestlig forståelse,

grundlæggende værdier som menneskerettigheder og ytringsfrihed og formår at skildre den underrapporterede kinesiske virkelighed samt de vilkår, mikrobloggere må lære at navigere under i et censurstyret Kina. Delfinen talte efter filmen med en 22-årig kinesisk studerende fra Beijing. Filmen vakte frustrationer hos den unge kineser, som tydeligt genkendte det billede, som dokumentaren tegnede af Kinas censurforhold: ”Jeg nød virkelig filmen, fordi den giver mig en bedre forståelse for mikrobloggernes arbejdsvilkår og de risici, de løber. Jeg har hørt deres navne og dele af deres historier før, men fordi deres blogs og hjemmesider er blokerede af den kinesiske regering, har min viden været begrænset. Jeg er vred over vores regerings opførsel, men jeg tror samtidig på, at vi, med hjælp fra mikrobloggere som disse, der kæmper for at gøre en forskel, går imod lysere tider i Kina.” Filmen blev første gang vist i Danmark under CPH:DOX i år og har vakt stor begejstring til filmfestivaler verden over, hvor den har vundet adskillige prestigefyldte priser.

INTERVIEW | DIREKTØREN I ØST FOR PARADIS

INTERVIEW | Direktøren i Øst for Paradis

”Her får man det uventede, det nuancerede, det sorte, det dunkle, det perverse og det sjove” Øst for Paradis. Vi kender den som den hyggelige lille biograf i Paradisgade, der gennem årtier har fyldt en stor plads i det aarhusianske kulturliv. Delfinen har mødt biografens direktør, Line Daugbjerg Christensen, til en snak om Øst for Paradis’ fremtid.

TEKST Christina Svendsen FOTOS Øst for Paradis

De fleste aarhusianere har en plads i hjertet reserveret til den hyggelige biograf Øst for Paradis, der ligger i Paradisgade. Jeg havde selv mit allerførste besøg i 2007, da var jeg endnu ikke flyttet fast til byen. Biografen var derfor et af mine første møder med Aarhus’ kulturliv. Jeg kan ikke længere huske, hvilken film jeg så, men jeg husker stadig følelsen af glæde og ro, da biografmørket sænkede sig. Og efter jeg efterhånden er begyndt at anse Aarhus som min hjemby, har Øst for Paradis også fået en stor og fast plads i mit hjerte. Delfinen satte Øst for Paradis’ direktør, Line Daugbjerg Christensen, i stævne for at finde ud af, hvordan det går for den lille biograf i Paradisgade, der har været lukningstruet ad flere omgange.

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

Hvad er status for Øst for Paradis lige nu? Status for Øst for Paradis er, at det går rigtig godt. Men når en kulturinstitution siger, at det går godt, så betyder det ikke nødvendigvis, at der er et kæmpe overskud, når året er omme. Snarere betyder det, at hver gang vi står over for en udfordring, så lykkes det at overvinde den. Lige nu oplever vi for eksempel, at vi kan sætte flere store titler på lærredet – blandt andre Pi’s liv, der er en filmatisering af Yann Martels roman af samme navn. Det ville vi ikke have kunnet for et år siden. Det er en god udvikling, for de store titler kan man faktisk tjene ret mange penge på. Og vi skal jo tjene penge for at overleve. Det kan vi ikke ved alene at vise østrigske, svenske og ungarske film. Vi bliver nødt til at have noget, der også

INTERVIEW | DIREKTØREN I ØST FOR PARADIS

kan sørge for et lidt bredere kundegrundlag. For selvom det er de små film, vi brænder mest for, skal hjulene jo køre rundt på den ene eller anden måde. Men en film som Pi’s Liv kan I vel stadig stå inde for rent kvalitetsmæssigt, selvom det er en ’stor’ film? Ja, lige præcis! Det handler om kvaliteten, og en ’stor’ film kan sagtens være god. Og når den er det, hvorfor skulle vi så ikke vise den og tjene penge på den? Må vi ikke også tjene på kulturen, selvom vi er en lille biograf? Det bliver vi jo nødt til! Digitaliseringen har været en kæmpe udfordring for alle biografer i verden. Der er rigtig mange, der er lukket i USA og over hele Europa. De små biografer skulle selv betale for digitaliseringen, og den var nødvendig, fordi 35mm film simpelthen ikke laves mere. Man kunne enten digitalisere eller dø, som Kim Skotte fra Politiken har sagt. Øst for Paradis fik heldigvis en masse penge fra Sallingfonden, Mærsk og flere andre steder til at foretage digitaliseringen, hvilket var fantastisk. Aarhus Stiftstidende støttede os også med 100.000 kroner. Hvis du helt selv kunne vælge, hvilke film ville I så vise i Øst for Paradis? Og er der nogle film, I helst ikke ville vise? For at tage det sidste spørgsmål først: En film som Klovn ville jeg ikke have lyst til at vise i biografen, selvom det var en mulighed. Den er for kommerciel og slet ikke vores stil. De film, der i mine øjne er allermest fantastiske, er de helt små og meget æstetiske film. Dem synes jeg, det er ekstremt vigtigst, vi viser. Det er på mange måder dem, der giver Øst for Paradis sin identitet og skiller biografen ud fra andre biografer.

»En film som Klovn ville jeg ikke have lyst til at vise i biografen, selvom det var en mulighed«

Så er der de film, der placerer sig mellem de gennemført kommercielle film og så de mere æstetiske og smalle. Disse film er vigtige for biografen, fordi det økonomisk set er dem, der får hele foretagenet til at hænge sammen. Men vi må aldrig gå på kompromis med kvaliteten for at tjene penge. Det synes jeg heller ikke, vi gør, når vi for eksempel viser Woody Allens film, der netop er kommercielle film af høj kunstnerisk kvalitet. Hvor ser du Øst for Paradis i fremtiden? Jeg ser Øst for Paradis som en biograf, der stadig er dybt rodfæstet i det aarhusianske kulturliv. Jeg har selvfølgelig også forhåbninger om, at biografens økonomi bliver mere stabil, end den er nu, men vi må nok leve med en del usikkerhed på netop det område. Og så er det selvfølgelig et ønske for fremtiden, at det forbliver ligeså relevant og spændende at gå ind og se film i Øst for Paradis, som det er nu. Hvorfor skal de studerende på Aarhus Universitet komme ned til jer og se film? De studerende skal komme ned til os for at se nogle af de film, de ikke anede, de havde brug for at se. Når man går på en universitetsuddannelse og er i gang med at udforske og undersøge livet og verden omkring sig, så er Øst for Paradis en biograf, der kan bruges til at nuancere sit perspektiv. Her får man det uventede, det sorte, det dunkle, det perverse og det sjove – alt sammen på en måde, der skærper og udvikler ens tankevirksomhed.

DU HAR VALGT EN LANG UDDANNELSE.

NU SKAL DU IKKE NØJES MED EN HVILKEN SOM HELST A-KASSE.

ma-kasse.dk

Vi kender vejen til dit drømmejob Vi ved, at vores medlemmer har helt unikke kompetencer, og at du bliver drivkraften på fremtidens arbejdsmarked. Og så sikrer vi dig selvfølgelig økonomisk, hvis du bliver ledig. Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis.

Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr. Send en sms med teksten MA til 1277 så ringer vi til dig. (Det koster normal takst). Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

Scan og bliv ringet op af MA

POETRY SLAM

Få det hele på én gang med det levende ord

Poetry slam Dilemmaet indfinder sig. Hvad skal der ske i aften? Hvis du ikke vil nøjes, men have lidt af det hele skulle du prøve poetry slam. Du får et godt grin, en aha-oplevelse og en wauw-effekt inklusiv barstemning og caféhygge. Tilsammen bliver det til en rigtig god oplevelse.

TEKST OG FOTOS Claus Linddahl Hansen

oetry slam er groft sagt et møde mellem Dan Turéll, Thomas Blachmann, Lasse Rimmer og Eminem. En masse folk der kan snakke fanden et øre af, men hvis man lytter efter, siger de rent faktisk noget. Og det gør de alle på deres egen unikke måde. Poetry slam er simpelt, en mikrofon, en konferencier, et publikum og to håndfulde såkaldte ’slammere’, der både har stort og småt på hjerte. Men der er kun én vinder. En legestue for dem, der kan jonglere med ord, dem der skrev de længste stile i folkeskolen, og dem der er modige nok til at dele deres tanker, følelser og ideer med os andre.

»Poetry slam er groft sagt et møde mellem Dan Turéll, Thomas Blachmann, Lasse Rimmer og Eminem«

Men hvad er det? Poetry betyder poesi, og er det ikke en smule langhåret og humanistisk? Jo, det er jo en digtoplæsningskonkurrence, men jeg har været til digtoplæsning før, og poetry slam adskiller sig markant. Nærmere end at være poesi er poetry slam en dyst på ord. Deltagerne, eller slammerne, har hver tre minutter og ti sekunder til at fremføre, hvad end de nu vil. Det eneste de må bruge er sig selv, en mikrofon og deres tekst, som de selv skal have skrevet. Alt andet er ikke tilladt, ingen rekvisitter og ingen udklædning, men der skal dog bæres tøj. Der er to runder og en finale, hvor de tre bedste slammere konkurrerer. Hvem vinderen er, bestemmer publikum. Fem tilfældige dommere får en tavle, hvor de skal vurdere hvert slam på en skala fra 0,0 til 10,0. Den bedste og dårligste karakter bliver trukket fra for at tage højde for kæreste- og ekskærestekarakteren. 34

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

Næste poetry slam events i Aarhus: • 6. december 2012 på Headquarters. Den anden kvalifikationsrunde til DM i poetry slam. •

Poetry slam er, hvad du gør det til. Og lad da bare det være en opfordring. I tre minutter og ti sekunder har du et publikums ubetingede opmærksomhed. Endelig har du nogen, der gider lytte til dig. Denne frihed skaber en masse gode og forskellige optrædener, og det er dét, som gør poetry slam særlig fedt. HAPS og HQ står bag Poetry slam i Aarhus er HAPS (Hele Aarhus’ Poetry Slam). En frivillig forening, der arrangerer poetry slam events. Det event jeg var til foregik på Headquarters, der er en blanding mellem bar og café. Den befinder sig i en kælder, som en lang trappe fører ned til, og over døren lyser et HQ-skilt indgangen op. Et umiskendeligt sted. Headquarters er undergrund både i bogstavelig forstand, men også billedligt talt. Der er masser af livemusik af varierende art, og så er der poetry slam. Denne aften er der kvalifikationsrunde til DM i poetry slam, som også bliver holdt i Aarhus til januar på Teater Svalegangen. Vinderen af denne poetry slam og vinderen af den næste kvalifikationsrunde, som er den 6. december, skal gå efter titlen som Danmarks bedste poetry slammer. Moderne retro Poetry slam og Headquarters passer rigtig godt sammen. Stedet emmer af hyggelig stemning og afslappethed. Møblerne er antikke, der er sofaer med

26. januar 2013 er der finale i Danmarks Mesterskaberne i Poetry slam på Teater Svalegangen.

POETRY SLAM

Peter Dyreborg er i ilden. Men det ser ud til at passe ham fint.

læder og andre med nitter, sofaborde med klinker, pladespillere og gamle fjernsyn. Lp’er formet til lamper og masser af gamle gulvlamper med store lampeskærme lyser rummet op til et varmt og indbydende sted. Væggene er dækket af orange filtpuder, som skal sikre den optimale lyd i et kælderrum, hvor både betonsøjler og rør, der løber langs loftet, udgør en stærk kontrast til den bløde og varme indretning, som ens bedsteforældre så hyggeligt kunne havde indrettet det. Ét ord kan beskrive Headquarters indretning: Retro. Og det passer rigtig godt til det poetry slamevent, som HAPS har arrangeret. Digtoplæsning i en helt ny indpakning. Folk sidder klar på det sparsomme møblement, som står spredt rundt i det overskuelige lokale. De fleste sidder på gulvet mellem baren og scenen, og stemningen er nervøs både blandt publikum, hvor mange ser deres første poetry slam, og blandt slammerne, som jeg har placeret mig strategisk tæt op af. Dirrende læber Lænet op af en gammel og robust pladespiller, der kunne være en kommode, står jeg ved siden af slammerne, der sidder omkring et lille sofabord i nogle dybe betrukne sofaer og lænestole. Én sidder bøjet dybt koncentreret over sit papir, mens han prøver at indøve sin tekst igennem læberne, der bevæger sig hurtigt. Stemningen og atmosfæren er trykkende og varm. Der bliver trukket lod om, i hvilken rækkefølge slammerne skal optræde. Et par Ceres Top bliver knappet op for at holde de værste knuder på tungen væk.

Aftenens vært introducerer konceptet poetry slam og sin ’kategorina’, der i sin skjorte, slips og pullover holder styr på pointene. Ja, det er en mand. Efter en opvarmnings-slammer har givet en forsmag på, hvad poetry slam er, går konkurrencen i gang. Lad mig sige det med det samme, feltet er bredt.

»Én sidder bøjet dybt koncentreret over sit papir, mens han prøver at indøve sin tekst igennem læberne, der bevæger sig hurtigt. «

Fra fødselsdagslam til leverpostejsslam I første runde er der ti slammere, som skal blive til seks, hvoraf tre skal i finalen. Den første på den ti centimeter høje scene er en slammer, som deler oplevelsen af, hvordan det er at spise et stykke rugbrød med leverpostej og agurk. Det er meget levende fortalt, men det får dog ikke min mund til at løbe i vand efter et stykke med spæk og lever. Det er tydeligt at mærke, hvem der har prøvet det før. Peter Dyreborg er en af dem. Han har intet papir at støtte sig til, og hans tale og kropssprog er meget levende og medrivende. Andre vælger den mere dybsindige og monotone kunstnerstemme, der minder en om, at det trods alt er digtoplæsning, man i bund og grund er til. En af finaledeltagerne, spoiler alert, fremfører et både humoristisk og velklingende digt til sin storesøster, som har fødselsdag. Det bliver også lige #177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

POETRY SLAM

kvitteret med en fødselsdagssang fra en besøgende efterskole. Storesøsteren befinder sig blandt publikum sammen med deres forældre. Hun bliver både ristet, men også hyldet. Og ifølge digtet hører hun for første gang de tre små ord fra sin lillebror. Det får tårerne frem hos den stolte søster. Det viser den dobbelthed, poetry slam besidder. Det kan både være underholdende, men også meget følelsesladet og autentisk. Ligesom Kamal Ahmane, en ældre mand med tyk accent, der fortæller om ensomheden, men også lettelsen af at være med i et fællesskab som HAPS. Vekslingen mellem det underholdende og seriøse, samt sammenblandingen af de to, er befriende. Og vinderen er… Deen Diab slammer på engelsk med et sprog, der kun mangler et beat, for at Headquarters bliver omdannet til en scene fra 8 Mile. Med snicks og cap får han det på det rene, at han er mere ”rapper than poet”, som han så rammende selv for udtrykt det. Inden den indledende runde slutter med en debutant, som også ryger i finalen, får vi et noget anderledes slam. Nu er der både blevet slammet på dansk og engelsk, og minsandten om der ikke kommer et på fransk også. Det lyder i hvert fald sådan. Meget vredt bliver der råbt ind i mikrofonen, og det eneste jeg forstår af det, er ’camembert’, ’croissant’ og slutningen, og jeg kan ikke vurdere, om der er tale om rigtig fransk eller Joey-fransk.

»Meget vredt bliver der råbt ind i mikrofonen, og det eneste, jeg forstår af det, er ’camembert’, ’croissant’ og slutningen«

Det ender med, at slammeren tager sit papir og krænger det ned over mikrofonen, idet han råber: ’penetration’. Den lader jeg stå ukommenteret. Min placering lige ved siden af slammerne har resulteret i nogle skjulte blikke fra begge sider. Jeg undrer mig over, om de har luret mig. Forholdet mellem kunstner og anmelder er jo noget anspændt, ligesom forholdet mellem Israel og Palæstina. Men der opstår ingen konfrontation. De tre finalister bliver den erfarne Peter Dyreborg, debutanten Regitze Jensdatter og den søde lillebror Jacob Lykke. Blandt publikum synes der at være en favorit, og der er også en af disse slammere, som har skilt sig ud. Inden finalen bliver afgjort, er flere gæster kommet til. Det er svært at bevare roen under finalen, og flere gange må der tysses på publikum. De tre finalister bliver kaldt op, men der kan ikke være megen tvivl. Jacob Lykke bliver suveræn vinder med karakterer mellem 9,5 og 10.0, og vinder dermed en plads til DM i poetry slam og en lille flaske snaps. Så skulle der også være baggrund for mere tekstproduktion. Det er en skam, man ikke kan lægge lydklip ind over en artikel, for Jacob Lykke har et flow, der er værd at lytte til. En insider fortæller Men har jeg nu også forstået poetry slam rigtigt? Det må aftenens vært og den ene del af duoen bag HAPS, Maj Oerskov, kunne opklare for mig: ”Poetry slam er ikke kun for poesiinteresserede. Slet ikke. Poetry slam er uforudsigeligt, frit og afhæng-igt af et medlevende publikum”. I samme omgang får hun også forklaret, at interessen for poetry slam er stigende, og at det nogle gange kniber med pladsen til folk, der vil opleve det. Og det har Maj en forklaring på: ”Det er formen, som er så afgørende. Det er helt op til publikum, hvad der er godt, og derfor kan poetry slam i princippet blive til hvad som helst”. Så var jeg måske ikke helt ved siden af.

Det er udelukkende op til de tilfældigt udvalgte dommere blandt publikum at bedømme et slam.

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

POETRY SLAM

Punchlines fra poetry slam (frit efter eget øre): ”Fakta. Der er mellem 80 og 120 kilometer fra markerne til rummet. Det tager kun en time i bil” - Peter Dyreborg ”Nu vil din møg lillebror bare sige tillykke for nu er du fucking halvvejs til 60” - Jacob Lykke ”For du kan kun trippe i skoene og krumme tæerne, mens alle andre får anekdoter forærende” - Jacob Lykke “Why are you the illest, because I spit rhymes like a semiautomatic” - Deen Diab ”Jeg kunne da sikkert finde noget meget bedre at bruge min tid på. Dyrt er det jo også. Og jeg får at vide, hvordan de også gjorde det dengang, men for længst er stoppet, og aldrig har de haft det bedre siden. Jeg har det med kærlighed, som jeg har det med cigaretter” - Anders Ingeman ”Du har vigtige ting at tage dig til. Ting der skal googles, og valuta der skal veksles” - Regitze Jensdatter

BEDRE END SÆDVANLIG - MEDICINERREVYEN 2012

Bedre end sædvanlig – Medicinerrevyen 2012 Så blev det november: Gråvejr, sure miner og gennemtrængende irritation. Hos de medicinstuderende opfattes november imidlertid anderledes. Måneden indebærer både fest, grin og satire. Hvorfor? Fordi der hvert år i november udspiller sig den største studenterrevy i Aarhus: Den traditionsrige Medicinerrevy, som i år løb af stablen den 6.-9. november i Stakladen, Studenterhus Aarhus.

TEKST Bonnie Hvillum og Adam Isaksen

Vi får med nød og næppe kæmpet os ind i Stakladens kantine, som i dagens anledning er blevet tryllet om til en spændende revysal med neonlys og farverige flag. Næsten alle pladser er allerede besatte, og salen emmer af gode forventninger, spændinger og nervøsitet. På halvanden time bliver vi og det omgivende publikum trukket igennem en bredtfavnende kavalkade af sketches og musikalske indslag, der indeholder emner som eskimoer, pølsevogne og kærligheden til den røde pølse, busstoppesteder, Lance Armstrong, dubstep og dyr. Repertoiret er omfattende, og revyens udvalg af kendte melodier som underlag for sangteksterne spænder fra både Michael Jackson og Disney til Outkast samt vores højtelskede Djämes Braun. ’Udkantsdanmark’ – altså: uden for Aarhus Efter en dramatisk intro i kostumer, der ville gøre Arcade Fire stolte, introduceres publikum for en ubehageligt nærgående optæller, og inden tredje nummer har den gravide dreng på forreste række allerede fået sparket. En sang begynder og erindringen om de gode gamle Linkin Park-dage spreder sig. Dog går det snart op for tilskuerne, at vi er langt fra den glamourøse amerikanske rockscene. Faktisk befinder vi os i ’udkantsdanmark’ – altså: uden for Aarhus. Vores tragiske hovedpersons liv dikteres af hans besværlige busplaner, og hvis ikke dét skulle være et pompøst rap-metal udbrud værd, hvad skulle så? Men der er håb! X-bussen kommer. Dagen synes reddet, men snart viser der sig en ændring i køreplanen, og buschaufføren må knap så formelt bede vores 14-årige fregnedreng om at: ”Tag dit zonekort, 38

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

FOTO PRESSE

BEDRE END SÆDVANLIG - MEDICINERREVYEN 2012

PÅ [GODS] BANEN

50% RABAT TIL STUDERENDE BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK //8620 2699

»På halvanden time bliver vi og det omgivende publikum trukket igennem en bredtfavnende kavalkade af sketches og musikalske indslag«

og stik det op i røven”. Bum, slut. Næste nummer. Skulle du ikke vide det, er medicinere desuden til dyr. Både hamstre, fjollede ænder og genbrugsrejer er populære. I et særligt vellykket indslag drages vi ned mod havets bund, hvor en tragikomisk, vidunderligt udbrændt genbrugsreje deler ud af lyssky erfaringer involverende al slags skidtfisk. Nej, det er bestemt ikke gratis at pille rejen! Sød musik Revyens musikere kan der ikke sættes en finger på. Som baggrundsband er deres job at understøtte skuespillerne og ikke tiltrække sig for megen opmærksomhed. Det lykkedes dem til perfektion. Men skuespillerne kan også uden musikernes hjælp. På et tidspunkt træder de ind på scenen, pingvinklædte og fint opstillet, og synger en dubstep-acapella. Det er vildt, men velorganiseret – fedt! Frivilligt arbejde, når det er bedst Vi fanger medinstruktør Morten Lykke, 8. semester, fluks efter forestillingen. Han er tydeligvis høj af eufori: ”Det her er frivilligt arbejde, når det er bedst,” udbryder han. Det er Morten Lykkes debut med revy, og han giver os et lille indblik i Medicinerrevyens skabelsesproces: ”Vi startede faktisk først i september, så det har været nogle pressede måneder, som har været fyldt med højskolestemning og stor gensidig respekt for hinandens kreativitet. En kontinuerlig proces, hvor vi lavede meget af materialet fuldstændigt om! Det har været en vild oplevelse!”. Igen i år takker vi Medicinerrevyen for gode grin, fantastiske kostumer og originale sangtekster.

POLITIKEN

GREGERSDH

»STIK IMOD ALLE »OM STYKKET ODDS FÅR FORESSKAL SPILLES? JA TILLINGEN FAKTISK SELVFØLGELIG.« RYKKET OS ET GODT - GREGERS DIRCKINCKSTYKKE IND I MØRKET HOLMFELD OMKRING BREIVIK«

METROXPRESS »...GØR 100 GANGE MERE ONDT END AT SE ENDNU EN OPSÆTNING AF MACBETH.« - METROXPRESS

Manifest 2083 29. nov. – 1. dec. + 3. – 8. dec.

Få r e billettge! tilba TORSDAG D. 29/11: UDSOLGT FREDAG D. 30/11: FÅ BILLETTER LØRDAG D. 1/12: MANDAG D. 3/12: TIRSDAG D. 4/12: FÅ BILLETTER ONSDAG D. 5/12: UDSOLGT TORSDAG D. 6/12: FÅ BILLETTER FREDAG D. 7/12: LØRDAG D. 8/12: KATAPULT PÅ [GODS] BANEN SKOVGAARDSGADE 3-5 · 8000 AARHUS C

ANMELDELSE | BOG

Alan Hollinghurst Den lange afsked Forlaget Gyldendal Bogen er udkommet

I Alan Hollinghursts nye roman Den lange afsked er der masser af intriger, kærlighed, lyst og hemmeligheder. Historien spænder over flere generationer, hvor en weekend på landet i 1913 får vidtrækkende konsekvenser, der strækker sig helt ind i det 21. århundrede.

Inden Cecil tager af sted skriver han et digt i Daphnes autografbog om besøget. Digtet bliver efterfølgende berømt, og både Daphne og George mener, at det er skrevet til dem. Da Cecil dør i 1. Verdenskrig er kimen lagt til en myte, der vil mystificere og fascinere generationer.

TEKST Christina Svendsen

Mister pusten Historien er forskellige punktnedslag i en periode på næsten 100 år. Gennem historien følger man den effekt, weekenden har haft på de forskellige familier og de personer, der er blevet draget af myten omkring digtet og digteren. Første spring kommer lidt abrupt og med en følelse af ærgrelse, fordi man lige har lært karaktererne at kende. Historien spænder meget bredt, hvilket gør, at man til tider mister pusten en smule. Det er svært at lære alle karaktererne lige godt at kende, og flere gange er man egentlig ligeglad med deres skæbne, da de ikke får ordent-lig plads til folde sig ud. Selve idéen bag bogen er god, den fungerer bare ikke helt i praksis. Jeg ville have foretrukket en hel bog om begivenhederne på ”Two Acres” i tiden før 1. Verdenskrig. Det er der, hvor historien har allermest flow og er mest interessant. I fortsættelsen af historien var jeg mest interesseret i de hints, der blev givet om, hvad der var sket med dem, der var direkte involveret. Grundlæggende er Den lange afsked en udmærket bog, men da den til tider har potentiale til at blive en vaskeægte klassiker, er det irriterende, at den snubler så kort før målet.

Alan Hollinghurst havde meget at leve op til efter succesen med The Line of Beauty fra 2004, der vandt den prestigefyldte Man Booker-pris. Her otte år efter er opfølgeren endelig udkommet på dansk. En skæbnesvanger weekend Historien begynder på et mindre gods kaldet ”Two Acres”. Godsejersønnen George Sawle tager sin Cambridge-kammerat, Cecil Valence, der er spirende digter, med hjem på weekend. Specielt hans 16-årige lillesøster Daphne glæder sig til at møde den karismatiske unge mand, der hurtigt får fortryllet de fleste af husets beboere – både herskab og tjenestefolk. Daphne bliver forelsket i Cecil på en måde, som kun teenagepiger kan, og hun bruger megen tid på at forsøge at blive inkluderet i de to mænds tætte venskab. Familien er glade for, at den ellers så indelukkede George endelig har fundet en god ven, men venskabet mellem de to mænd er tættere, end nogen har anelse om. 40

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

StudieMAD | Månedens Opskrift

Nem mad til dagen efter julefrokosten: Tortillapizza FOTOS OG TEKST Christina Holm Hansen December er traditionelt måneden for julefrokoster og lignende festivitas. Dagen efter ligger man ofte med ømt og tungt hoved og drømmer om (dyr) fastfood. Drømmen brydes brat i erkendelsen af, at aftenens bytur slugte en god del af ugens madbudget. Samtidig skal der også bruges penge på julegaver. Kan du genkende scenariet, og er du ikke udpræget fan af frysepizzaer, vil denne opskrift være som sendt fra himlen. Pizzaopskriften er god til at få ryddet op i køleskabet med. Der er næsten ikke grænser for, hvad man kan få brugt af grøntsager og kødpålæg. Du skal bruge (til én person): • 1-2 tortillapandekager alt efter, hvor sulten du er • En lille smule tomatpuré • En pakke frisk mozzarella • Kødpålæg (for eksempel hamburgerryg, salami, chorizo, tun, skinke, kylling) • Grøntsager (for eksempel champignon, kartofler, tomater, squash, ananas, jalapeño, peberfrugt) • Olivenolie • Hvidløg • Salt og peber

Sådan gør du: 1. Læg pandekagerne på en rist med bagepapir over. Smør et tyndt lag tomatpuré på dine pandekager. 2. Læg kødpålæg på. 3. Skær grøntsagerne i fine skiver. Pizzaen er i ovnen kort tid, så de skal kunne nå at blive gennemvarme. 4. Fordel grøntsagerne på pizzaen. 5. Smuldr mozzarellaen i små stykker og fordel den over pizzaen. 6. Brug eventuelt tørret chili, oregano eller lignende til at krydre med. 7. Bag pizzaen i ovnen ved 180 grader i tre-fire minutter. Hold øje med den, så bunden ikke bliver alt for sprød. 8. Imens pizzaen er i ovnen presser du hvidløg ud i lidt olivenolie og smager til med salt og peber. 9. Når bunden begynder at bukke lidt i kanten og osten er smeltet, tager du den ud. 10. Voilà! Lækker pizza med sprød og tynd bund i ægte italiensk ånd. Dryp hvidløgsolien ud over pizzaen. Har du en rest rucola eller icebergsalat, kan du også pynte med det.

Ønsker du tips til at undgå madspild, kan du tjekke Forbrugerrådets app ”For Resten”.

KULTURKALENDER TEKST Emil Nikolajew Rasmussen

15. november – 15. december: Mediekunst på Godsbanen Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5 (kl. 8-23)

7. december: Julekoncert for velgørenhed Sankt Pauls Kirke, Sct. Pauls Kirkeplads (kl. 19.30)

Hvis du trænger til at blive afledt fra eksamenskriverierne, så er en super high tech mediearkitektonisk udstilling, måske hvad du har brug for. Prøv de interaktive bænke, der kommunikerer via laser, brug din smartphone til at interagere med lygtepæle eller gå på opdagelse i det 50 meter lange kunstværk Spine, som indretter sig personligt efter dig. Godsbanen præsenterer over 60 forskellige kunstværker, som kan give dig et indblik i, hvordan det offentlige rum muligvis ser ud i fremtiden.

Julestemningen (og den gode samvittighed) skulle gerne kunne sikres med Marie Carmen Koppel, der synger denne velgørenhedskoncert til fordel for Julemærkehjemmene. En lang række klassiske amerikanske julesange, såsom ”Silent Night” og ”White Christmas”, krydres med smukke gospelsange og godt humør, når den danske sangerinde synger julen ind i smukke omgivelser i Sct. Pauls Kirke.

Entré: Gratis 30. november – 21. december: Julestand i Ridehuset Ridehuset, Vester Allé 1 (kl. 12-18) Julen er traditionernes tid, og derfor slår Ridehuset igen i år dørene op for det stemningsfulde julemarked, der holder åbent det meste af december måned. 80 stande med kunsthåndværk bliver endnu engang sat op, og kunstnere fra hele Danmark kommer og sælger deres inspirerende værker. Kom ned og bliv grebet af stemningen, når eksamenspresset tynger.

8. december: Secondhand bazar Studenterhus Aarhus, Stakladen, Nordre Ringgade 3 (kl. 12) Der bliver i alt 25 stande til årets secondhand bazar i Stakladen, hvor man kan komme og gøre et kup og finde inspiration til opdatering af garderoben. Spar penge på julegaveindkøbene eller forkæl dig selv med endnu et lag tøj i kulden. Entré: Gratis 13. december: Aarhusianske forfattere underholder

Entré: Gratis

Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3 (kl. 20)

6. december: Upcoming band tager scenen Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3 (kl. 20)

Et helt nyt kuld spændende forfattertalenter fra Aarhus samles til denne event, hvor flere prisvindende bøger vil blive læst op og diskuteret. Gruppen bag arrangementet, Mama Natural, er forfattere, der alle har en tilknytning til Aarhus: Mads Eslund, Bjørn Rasmussen, Thomas Hasle Månsson, Camilla Nicole Bitsch, Christian Djurhuus, Christoffer Ugilt Jensen, Mads Mygind og Hanne Højgaard Viemose. Kom og oplev byens nye forfattergeneration i al dens mangfoldighed.

Ghost of Belle Starr er et spændende, ungt aarhusiansk band, som ved siden af studierne, skriver dybe og dynamiske sange inspireret af blandt andre Wolf Parade og Arcade Fire. Hvis du har brug for et energiboost og ny musik, så oplev Ghost of Belle Starr inden de for alvor slår igennem, og billetpriserne stiger til det femdobbelte. Entré: 40/20 (alm./medlem)

Entré: 182 kr.

DELFINEN | #177 DECEMBER 2012

studenterhus aaRhus events

deceMBeR

BuMsestilen

hip hop

suppoRt: veRB ink + aRosei

01 lør

døR: kl. 21.00 foRsalg: 40/60 (MedleM/alM)

puB quiz

03 man

- danMaRks Måske svæReste! døR: kl. 20.00 pRis: gRatis

RetRo paRty

04 tirs

døR: kl. 20.00 pRis: gRatis

newBees night

Rock

ghost of Belle staRR

06 tors

døR: kl. 20.00 foRsalg: 20/40 (MedleM/alM)

fRedagsBaR

07 fre

- Både i caféen og i BaRen kl. 12 - 03

secondhand BazaR

08 lør

døR: kl. 12.00 pRis: gRatis

digtoplæsning

13 tors

MaMa natuRal

v. BjøRn RasMussen, thoMas hasle Månsson, caMilla nicole Bitsch, Mads eslund, chRistoffeR ugilt jensen, Mads Mygind, hanne højgaaRd vieMose og chRistian djuRhuus

MeRe info på www.studenteRhusaaRhus.dk

fRedagsBaR

14 fre

- Både i BaRen og i caféen fRa kl. 23-03 kl. 12 - 03

viavaR fRost fest

studiefest

the eclectic MonikeR

15 lør

+ Resident dj’s

døR: kl. 20.00 pRis: 50/70 (MedleM/alM)

puB quiz

17 man

- danMaRks Måske svæReste! døR: kl. 20.00 pRis: gRatis

julefeRie i studenteRhuset fRa og Med toRsdag d. 20. deceMBeR til og Med onsdag d. 3. januaR

glæd dig til foRåRet 2013

Det kigger de efter på dit CV! TEASER

Ledigheden blandt nyuddannede akademikere er højere end nogensinde før. Derfor er konkurrencen om de få pladser på arbejdsmarkedet også blevet skærpet. Hvorfor fik du ikke stillingen? Hvad kunne du lægge vægt på i din næste ansøgning? Tæller udlandsophold, et godt karaktergennemsnit og erhvervserfaring lige meget, når erhvervslivet skal ansætte en akademiker? Læs med i næste nummer af Delfinen, hvor en af magasinets skribenter har sat tre erhvervsfolk i stævne og spurgt dem, hvad de kigger efter på CV’et og til jobsamtalen.

kæRligehedsfestival panaMah tøMMeRMandsBanko vinteRjazz 10 åRs juBilæuM

31.01 - 02.02 02.02 03.02 07.02 01.03 - 08.03

og Mange Mange fleRe!

hold fest i caféen

• MangleR du et lokale til fest Med dit studie? • lån voRes café gRatis og slip foR opRydning! følg os på eller www.studenterhusaarhus.dk Hovedsponsorer:

Øvrige sponsorer: #177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

Aarhus Kommune

AAR AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

________

____________________________________________

Studenternes hus, Ndr. Ringgade 3, Byg. 1420, 8000 Aarhus C, Tlf. 87 15 39 59 www.aus.dk, E-mail: aus@aus.dk

Nyt til fødder, ører og pengepungen i AUS Motionscenter. Nyt gulv!

Aarhus Universitets-Sports Motionscenter har i den seneste tid fået renoveret gulvet i det ene af rummene. Det har selvsagt betydet lidt mindre plads til træning i de 10 dage det tog at lægge det nye gulv, men til gengæld er generne ved det gamle, slidte og ødelagte gulv væk. Det nye gulv vil vi gerne passe ekstra godt på og derfor har vi investeret i nogle store måtter der kan aflaste gulvet, der er udsat for stor belastning fra de mange kilo der dagligt sættes, tabes og smides i forbindelse med styrketræningen.

Ny Ipad!

Ja, så blev AUS Motionscenter også et offer for den verdensomspændende æble-influenza! Med indkøbet af en spritny Ipad kaster AUS Motionscenter sig hovedkulds ud i det teknologiske fremskridt. Ipad’en er tænkt som en musikafspiller, hvorfra vores medlemmer kan streame lige præcis den musik, der gør deres træningsoplevelse endnu bedre og som et lille plaster på såret for de gener, anlæggelsen af vores ny gulv måtte have medført.

Nye medlemsmuligheder! Det lyder måske mere kompliceret end det egentligt er. AUS Motionscenter har i lang tid arbejdet med et semestermedlemskab (½ år) til kr. 600,- og et årsmedlemskab til kr. 950,-. Disse medlemskaber var dog en smule ufleksible for de af vores medlemmer, der ønskede medlemskaber af en anden længde. Vi er derfor gået bort fra semestermedlemskaber og tilbyder i stedet månedsmedlemskaber til kr. 100,- pr. måned. Den skarpe læser vil allerede nu have gennemskuet at det betyder at prisen for ½ år stadig er kr. 600,-. Fleksibiliteten er dog øget betragteligt eftersom det nu er muligt at købe medlemskaber af en længde på alt mellem 1-12 måneder til kr. 100,- pr. måned. Der er dog stadig rabat på årsmedlemskaber således de fortsat koster kr. 950,-. AUS kontoret har åben for tilmeldinger hele året så længe der er ledige pladser i Motionscenteret. Kontoret åbningstider kan findes på www.aus.dk.

Fuldtidsmedlemskab 07.00 – 22.00 – Alle dage 1 måned

100,-

1 år

950,-

Deltidsmedlemskab 07.00 – 13.00 – hverdage 07.00 – 22.00 – weekend 1 måned 1 år

60,600,-

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

Til februar kommer brugerbetalingen på universiteterne! Af Simon Østergaard Chievitz

Nu truer de os sgu igen! Til februar har

samfund må værne om.

den forrige regering, hvor det gang på gang,

uddannelsesminister Morten Østergaard

Det er derfor med stor forundring, at vi

igennem store mobiliseringer kombineret med

sagt at der skal komme en reform for

hører om planerne om en SU-forringelse

solidt lobbyarbejde, er lykkedes at få stoppet

uddannelsesområdet der skal spare 2 mia. Det

fra regeringen. Når vi kigger nærmer på

forestående nedskæringer. Jeg håber alle er

lyder til at politikkerne har udset sig SUen som

de modeller der arbejdes med, er det ikke

villige til at kæmpe og gå med i de aktiviteter

det sted pengene skal findes.

blot små justeringer der tales om. Særligt

Studenterrådet vil gå i spidsen for.

SU er et helt centralt punkt til at sikre, at vi

to planer er på bordet: fjernelse af det 6

studerende kan præstere på vores studier.

års SU eller indføring af brugerbetaling på

At vores levevilkår sikre os de bedst mulige

kandidatuddannelsen!

rammer for at vi kan tage vores uddannelse, er

Vi har lige set at de i Norge, med en enkelt

med til at skabe den tryghed der ikke alene gør

SU-reform, har omlagt deres SU-system til

at vi kan fordybe og hengive os til vores fag,

en lånefinansieret kandidat. Når vi lytter på

men er også et vigtigt værktøj til at sikre en høj

vandrørene herhjemme og kigger udover hvad

grad af social mobilitet i samfundet.

der sker rundt omkring i Europa, så er der

I studenterrådet betragter vi SU som et af

grund til bekymring.

de væsentligste karakteristika for vores

Kampen er dog langt fra tabt, men hvis vi

uddannelsessystem, og som noget af det vi

skal vinde den, må vi forpligte hinanden på at

ikke bare som studerende, men også som

handle. SU er gentagne gange blevet truet af

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekratariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

#177 DECEMBER 2012 | DELFINEN

En bred vifte af uddannelser var repræsenteret på weekendens politikkonference.

Studenterrådets nationale arbejde Af Bo Tranberg

I weekenden d. 9-11. november var 30 af Studenterrådets aktive i Aalborg. Var det

“

Danmark. En af de ting DSF laver er at afholde to

mon for at feste i Gaden? Festet blev der,

Det betyder alt for os at der på AU findes

politikkonferencer om året. På konferencen

men ikke udelukkende. Hovedformålet var at

så mange studerende, der bakker op om

i november i år blev der valgt et nyt

deltage i en politikkonference sammen med

Studenterrådet og altid hjælper os når der er

forretningsudvalg for DSF i år 2013. Blandt

studenterpolitisk aktive fra hele landet.

brug for det!

de valgte er Jakob Lindell Ruggard, tidligere næstformand i Studenterrådet ved Aarhus

Politikkonferencen finder sted to gange om

Universitet, der blev valgt som formand, og

året i april og november. På disse konferencer

Rasmus Markussen, tidligere formand for

mødes studenterrådene fra de forskellige

Artsrådet på Aarhus Universitet, der blev valgt

medlemsorganisationer en hel weekend.

som næstformand og uddannelsespolitisk

Programmet er fyldt ud med studenterpolitiske

ordfører for DSF.

debatter, workshops, sociale aktiviteter og

Ud over at afholde politikkonferencer laver

selvfølgelig også fest. Der er altså tale om en

DSF en stor mængde lobbyarbejde overfor

weekend hvor man både bliver opkvalificeret

politikerne på Christiansborg. Derudover

som studenterpolitisk aktiv og samtidig har

kører de hvert år en række kampagner. Den

mulighed for at socialisere sig med ligesindede

seneste kampagne var et samarbejde med Danske Studerendes Fællesråd

medlemsorganisationerne, hvor DSF på

Studenterrådet ved Aarhus Universitet

skift besøgte uddannelsesstederne landet

Delegationen fra Aarhus bestod som

blander sig ikke kun i den politik der foregår

over. Der blev indsamlet en lang række input

tidligere nævnt af 30 personer der tilsammen

indenfor de gule mure i Aarhus. Vi er jævnligt

og synspunkter om hvad god uddannelse

repræsenterede en bred vifte af uddannelserne

i den lokale presse især i forbindelse med

er. Alle disse forslag til forbedring af

på Aarhus Universitet. Vi oplevede en hel særlig

kampagnearbejde. Desuden er Studenterrådet

uddannelserne i Danmark bliver givet videre til

gejst og sammenhold delegationen imellem,

en del af landsorganisationen Danske

uddannelsesminister Morten Østergaard i en

som også har været tilfældet på tidligere

Studerendes Fællesråd (DSF). Det er en

video.

konferencer. Fra Studenterrådets side vil vi

organisation der ligner SR, men bare på

takke alle de mange engagerede studerende

landsplan. DSF udgøres af en lang række

der pillede en weekend ud af kalenderen for at

medlemsorganisationer der repræsenterer

tage med os til Aalborg.

størstedelen af de videregående uddannelser i

studerende fra andre dele af landet.

VIGTIGE DATOER

NY MEDARBEJDER

Juleafslutning på Studenterrådet 14. december

Camilla Engel er pr.

AUPUS møde 17. december

som grafiker ved

Læs mere på sr.au.dk

Camilla har en bachelor i

1. november ansat

Studenterrådet.

Æstetik og Kultur.

MåNEDENS AKTIVIST

Hvorfor blev du aktiv i studenterpolitik?

og fordi jeg blev udfordret i arbejdet.

Jeg blev som ny russer i 2008 taget med af

Derudover kan jeg kun sige, at konceptet er

den daværende chefdirigent i Fællesrådet,

mega fedt, og at jeg er stolt over at kunne

Jonas Elsborg, til et Statsrådsmøde.

sige, at jeg har været med til at arrangere

Jeg bed på krogen og fik engageret mig

det.

rigtig meget i Statsrådet og siden blev jeg mandatbærer i Fællesrådet, og ja nu er jeg

Hvordan er det at være Chefdirigent?

så chefdirigent.

Jeg kan godt lide at være lidt af en bureaukrat, så tingene skal køre efter

Som noget nyt kårer Studenterrådet månedens aktivist, som har ydet en særlig indsats for Studenterrådet. I denne måned har vi valgt Troels Ilsø Mahneke, der til daglig læser statskundskab og er chefdirigent i Fællesrådet.

Hvad er det fedeste ved at være aktivist

en stram snor, det kan jeg sørge for som

i Studenterrådet?

Chefdirigent. Jeg er også vild med at alle

Man er altid velkommen hos Studenterrådet

lytter på mig, når jeg taler.

og ens arbejde bliver påskyndet. Man bliver

Men derudover var jeg også glad for at

også altid mødt af personer med en masse

blive spurgt, det er et tillidshverv og jeg er

energi, og det er fedt, at når man har givet

stolt over, at Studenterrådet har den tillid

lillefingeren så tager Studenterrådet hele

til mig.

kroppen. Hvor er du om 10 år? Du har hjulpet en del med Danmarks

Forhåbentlig udlever jeg min

Største Fredagsbar og Idrætsdag -

bureaukratdrøm i en kommune et sted

hvorfor?

langt ude i vestjylland, gift og har to børn

Jeg har været med til at arrangere 3

der forsøger at lære vestjysk.

fredagsbarer, og det har jeg gjort, fordi jeg har syntes, at det har været spændende,

LÆS OM STUDENTERRåDETS ARBEJDE På:

WWW.SR.AU.DK

#166 AUGUST 2011 | DELF!NEN

macBook Air

Nu endnu hurtigere, end den ser ud.

rensdyrtempo og eventyrlig Western digital my passport lyd til din

juleaften ...

microsoft office Home 2011

Elegant og kompakt ekstern harddisk, ideel til at have dine filer med overalt.

Skab dokumenter som yder fuld retfærdighed til dine ideer. Spar kr. 200,- (1 brugerlicens).

Fra kr. 799,-

nu fra kr. 899,-

70215353 / humac.dk / shop.humac.dk København: Vesterbrogade 12 / Gl. Mønt 12 / Magasin Hillerød: SlotsArkaderne 231 / Frederiksberg: Åboulevard 15 lyngby: Lyngby Hovedgade 19A / Aarhus: Fredens Torv 2 odense: Vestergade 94 / Aalborg: Bispensgade 15 / vejle: Bryggen

Få mass er af fo rdele Meld dig in d i dag på hu i mac.dk /me dlem

Humac tager forbehold for trykfejl, prisændringer samt svigtende leveringer.

Fra kr. 8.099,-