Delfinen #205 by Delfinen

DELFINEN #205 | MAJ

STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET

TEMA: FUGLE

TROELS KLØVEDAL - PARRINGSDANS - TEKNIKFRIHED TEST - VÆDDELØB I FUGLEPERSPERSPEKTIV - STUDENTERRÅDET

INDHOLD #205 | MAJ

INTERVIEW MED TROELS KLØVEDAL - 6 AUKLÆDT - 12 PARRINGSDANS - 14 RETSHJÆLPENS BREVKASSE - 17 NYHEDER FRA AU - 18 VREDE FUGLE - 20 TEKNIKFRIHED - 22 TEST: HVILKEN FUGL ER DU? - 24 BILLEDSERIE - 26 EN SINGLE OM LANGE DISTANCER - 32 JUTLAND STATION - 40 AARHUS UNIVERSITETS-SPORT - 42 STUDENTERRÅDET - 43

TEMA: FUGLE

De første bøgetræer springer nu ufortrødent ud, selvom vi åbenbart stadig er i overhængende fare for at blive snigangrebet af lumske haglbyger. Ned fra himlen kommer der hagl og regn, men heldigvis snart også sommersol og solsortesang. Fjerpragten skal pudses, for vinterdragten skal smides, og der skal snart svæves i formation i aftensolen til takterne af Prince’s When Doves Cry - alle bliver vi natugler, når nætterne bliver lysere. Trækfuglene vender tilbage for at nå Kapsejladsen. Der skal flyves om kap for hæder og ære, og vi skal være fulde som alliker. Eksamenerne kommer også flyvende ind fra venstre, men hvis man er en ørn til det, så kommer ferien hurtigt - med al dens frihed og mulighed for at sprede de små, underudviklede studievinger ud, sætte af, lette og flyve ud i verden… Ud af reden skal vi alle på et tidspunkt, ud for at skyde papegøjen. Ikke altid nemt er det. Nogle gange skal man ud dér, hvor kragerne vender, men blind høne finder også korn, og man behøver vel ikke altid synge med de fugle, man er i blandt. Er en fugl i hånden i grunden altid bedre end ti på taget? Temaet for Majnummeret er fugle: Fri som en fugl, en enlig svale, at plukke en høne med nogen, ugler i mosen - kær fugl har mange navne! Læs interviewet med Troels Kløvedal, der som ganske ung, besluttede sig at leve fri som fuglen og flyve ud i verden på eventyr, men alligevel altid er vendt tilbage med næbbet rettet mod Danmark. Læs om brevduen Grå, lær hvordan du “påfugler” den, og tag testen, og find ud af, hvilken fugl du er. Læs derudover også artiklen fra Jutland Station, hvor du kan høre om droner i Aarhus. Så, flyv ind i bladet og god læselyst!

Anna Eva Heilmann Ansv. Chefredaktør

Trine Møller Redaktionschef

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Foto: Justin Yang

Delfinen #205

ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Anna Eva Heilmann REDAKTIONSCHEF Trine Møller LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Monica Senker WEBREDAKTØR Laura Lin Dueholm SKRIBENTER Susanne Christensen Lasse Yde Hegnet Anne Sophie Saugbjerg Vassili Stroganov Anja Woelker KORREKTUR Lisbet Rønnow Torp Maria Ødgaard Nielsen FOTOGRAFER Lise Balsby Dronops Poul Ib Henriksen Søren Kjeldgaard Timothy Tolle Justin Yang Flickr ILLUSTRATIONER Jake Inlove MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste åbne redaktionsmøde er den 26. maj Næste deadline for annoncer er den 8. juli Næste deadline for artikler er den 24. juli Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet

FRI SOM FUGLEN Tekst & Foto: Anna Eva Heilmann

Delfinen #205

Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet

fri som fuglen

“Vil du ikke være sød at sige, hvornår vi er i Kolind?” spørger jeg forsigtigt buschaufføren, efter jeg har opgivet at orientere mig om, præcis hvor på Djursland, vi er nået til. Vi er så langt ude af Aarhus, at stoppestederne vist ikke rigtig hedder noget mere. “Kolind,” retter han mig med hævet bryn, og nikker ud mod forruden, hvor vi suser afsted i imponerende fart, “vi er der lige om lidt, jeg har speedet lidt op, så du kan nå din næste bus.” Marker, træer og tung himmel så langt øjet rækker, vi flyver videre gennem det regnfyldte landskab. Troels står som smilende velkomstkomité, da jeg lander en time og en bus senere. “Hej!” hilser han hjerteligt og viser mig hen til sin bil - for vi skal længere ud på landet. Pladsen og roen har han nemlig brug for, forklarer han mig, “og en klar stjernehimmel,” tilføjer han smilende og svinger ind på gårdspladsen til en vidunderlig smuk, firelænget gård. “Vil du have kaffe?” Jeg nikker distraheret, min opmærksomhed stjålet af det rum vi er trådt ind i. Store reoler fyldt med bøger, smukke møbler, kunst på væggene og en masse unikke ting rundt omkring, der vidner om et liv fyldt med oplevelser - ikke mindst den kinesisk drage, der farvestrålende hænger ned fra loftet. Troels sætter sig ned ved bordet, der er fyldt med bøger, billeder, noter og en udstoppet søpapegøje. Bagved ham hænger et stort verdenskort, som jeg under interviewet bruger til at rejse med ham rundt i verden. Han undskylder på forhånd, at han er hæs, fortæller at han har problemer med lungerne og faktisk for tiden ikke giver så mange interviews. Jeg forsikrer ham om, at han absolut ikke skal være bekymret, at jeg kommer til at hænge ved hvert et ord, for Troels Kløvedal er en født fortæller. Den type fortæller man kun kan blive, når man er en vanvittig berejst søulk, foredragsholder med over 2000 foredrag bag sig, og forfatter af adskillige bøger. I vinduet ved siden af mig står en prægtig udstoppet rovfugl. På stolperne over os, ved siden af den kinesiske drage kigger to ænder med malede øjne ned på os.

Vores tema er fugle, og da vi skulle tænke på nogen, der var “fri som fuglen” så tænkte vi straks på dig “Jamen, jeg har ofte tænkt, at hvis jeg skal reinkarneres, så skal det være som en fugl! Lige fra jeg var helt lille, var min mor bange for at jeg skulle gå ud og hoppe ud et sted, for at se om jeg kunne flyve,” Troels klukker ved tanken. “Jeg har altid været vildt fascineret af det at se en fugl flyve lige deroppe over mig, så sent som i går så jeg to ørne omme i baghaven, det er en af mange grunde til, jeg bor her. Jeg har tit tænkt på at det var underligt at sådan noget som duer, holder sig inde på den beskidte Rådhusplads, når man nu kan flyve ude i skoven.” Hvilken fugl ville du så reinkarneres som? “Ja, det er egentligt lige meget, men jeg har skrevet ned i min lommebog, hvilken dato gøgen kommer, og jeg har tjek på, hvornår svalen kommer - jeg har en masse svaler - og jeg bruger timer hver dag på at kigge på fugle. Nogle af de smukkeste billeder jeg har set - nu er de blevet så små, de kameraer, og så spænder man dem på gæs og svaner, og så ser man fandme billeder taget, hvor de flyver deroppe, det er så fantastisk.” Måske en albatros? Har du på dem på dine lange rejser? Det er jo den uovertrufne havfugl - den kan tilbringe flere år uden at se land, bare havet og luften. “Jeg har kun set en enkelt albatros på Nordkaperen, men da jeg var med flåden på Antarktis for at lave dokumentaren om den danske flådes historie, så jeg mange.” Troels kigger ud af vinduet et øjeblik. “Ja, det handler om at være fri som fuglen! Jeg tog ud og sejle allerede som 19-årig, da jeg var udlært på Helsingørs skibsvæft og da kan du også tro jeg så mange fugle, og der besluttede jeg mig for, at jeg kun ville beskæftige mig med det jeg syntes var interessant, og det har jeg faktisk gjort lige siden. Penge er Delfinen #205

underordnet, jeg fandt ret hurtigt ud af, at der skulle ikke ret meget til for at blive mæt, og man kan kan jo sagtens gøre sig fri af den materielle verden, og det gjorde jeg helt, da jeg var ung, lige indtil jeg købte gården her, - men det var også fordi jeg efterhånden havde fået så mange børn,” griner han, “indtil jeg var 38, ejede jeg ikke mere, end jeg kunne have i en plastikpose. og så havde jeg Nordkaperen sammen med mine venner. Hvor kom den trang til frihed og udlængsel fra, tror du? “Jeg tror det at stå i lære på et møgbeskidt skibsværft - og grunden til at jeg sidder og mangler luft nu, er at jeg fik asbest i lungerne dengang - og når jeg var lukket nede i bunden af sådan et jernskrog 8 timer mens, solen skinnede, så besluttede jeg mig, at den dag jeg fik mit svendebrev, da ville jeg ikke lave andet, end det jeg havde lyst til!” Og så købte du Nordkaperen i 1967, det havde vel noget med tidsånden at gøre også? “Når man står i lære dér på værftet - og jeg boede på sådan et lille KFUM-værelse eller også på en gammel jernbanevogn- så kunne man se ud over sundet. Og hver gang der et skib var bygget færdigt, så kom der jo en hel besætning, og så sejlede de ud af havnen skulle så til karneval i Trinidad eller Brasilien. Skibene stod ud af sundet, og ud i den store, frie verden, det var derude fremtiden lå. Og så skal du tænke på, at det jo også var tiden før charterrejser og backpacking, så hvis man ville ud i verden, så stod man til søs.” Der fandtes vel ingen guidebøger heller? “Ha! Nej, der var overhovedet ingen guidebøger. Når vi sejlede til Tahiti så læste vi Pierre Loti og Gauguin, ikke, og Robert Louis Stevenson.” Troels rejser sig fra stolen, og går hen og hiver en Lonely Planet ud af reolen og vifter med den “Alt sådan noget her fandtes slet ikke.”

Han sætter sig tilbage foran verdenskortet. “Der findes to måder at rejse på, den ene er, at man er velforberedt; man ved, at man vil se dét og dét og dét, den anden måde er, at du kommer til et sted, som du ikke ved en høstblomst om, du tager det bare ind. Jeg elsker at rejse med en stor historisk viden, men det er også dejligt at rejse som med et blankt stykke papir.” Her stopper Troels talestrømmen et øjeblik for at spørge, om han allerede har sendt nogle af sine optagelser fra Grækenland. Jeg svarer, at det mener jeg ikke, og han får mig til at skrive min mail ned og lover at sende dem. Nu vi snakker Grækenland og dine optagelser fra Grækenland,

så har jeg læst i et andet interview, at du talte om Odysseus - at du som ung var meget optaget af den historie om denne her græske sagnhelt, der begiver sig ud på fantastiske rejser, for til sidst at vende hjem - og så kom jeg til at tænke på trækfugle, som måske nok tilbagelægger tusindvis af kilometer sydpå, men så alligevel vender hjem igen. “Nu skal du høre, jeg sidder med en ny bog, og i den forbindelse ringede jeg til en fugleforsker, som har gjort det spændende, at han har spurgt sig selv, ‘hvordan fanden er det, at gøgen kan finde ned til Afrika?’ Så har han sat små sendere på dem, det viser sig, at den f lyver alene derned, og den møder ingen andre de steder den mellemlanderder er jo ikke nogen, der lærer den Studiemagasinet på Aarhus Universitet

hvor den skal f lyve, så det vil sige, at det er rent genetisk - er det ikke fantastisk? Altså fugles navigation, det interesserer mig virkelig Jeg har ti-tolv svaler, og de f lyver helt til og fra Sydafrika, men til allersidst lander de altså her på gårdspladsen igen, sådan “det er dér jeg er født” .” Er det, det samme for dig? Nu har du rejst hele verden rundt i mange år, men du lander her igen? “Der er ingen tvivl om, at der er nogle sanser i os - jeg har engang fået tilbudt et job i en lillebitte øgruppe, de manglede et skib, men mit skib var uegnet, for det var nemlig tit, at man skulle sejle et lig hjem, fordi f.eks en mand i Australien havde drømt om at skulle hjem og begraves - så der er ingen tvivl om, at det ligger dybt nedfældet i os.

fri som fuglen

Og der er også noget i dig, der drages hjem? “Nu har jeg jo det sådan med Danmark, at jeg griner af jyder og københavnere, der begynder at skændes, for jeg synes landet er så lille, og nu har jeg holdt 2000 foredrag her i hver en flække, og der er jo ikke noget sted, jeg ikke kan køre hen på fire timer. Så jeg er hjemme, bare jeg er i Danmark. Men jeg har aldrig haft lyst til at bosætte mig udlandet. Jeg har det fint med at sejle og rejse jorden rundt, men jeg kunne aldrig tænke mig at bo andre steder, jeg bor her. Det er jo også en del af rejsen, det at komme hjem.” Tror du man måske også lærer meget om netop det derhjemme, når man rejser ud? “Altså, skåret helt ind til benet - der er det at rejse ud, når man er ung, det er at rejse ud og se, at livet kan leves på en anden måde, end man er opdraget til. At der er andre guder, andet musik, anden mad, at man kan tænke tilværelse på en anden måde, at der er andre måder at være mand og kvinde, søskende, forældre på. Jeg synes også at det er fascinerende den måde FNs menneskerettigheder beskriver de ting mennesket har brug for i verden, om du er inuit eller bor på Bali, så er der nogle ting, der er elementære; du skal have et sted at bo, en far og mor, du skal adgang til skole, adgang til forsørgelse, ret til arbejde - det er meget sjovt, at lige så forskellige vi er, så er det det samme, vi har brug for, for at leve det gode liv.” Troels kommer her i tanke om nogle af de fugle, han har mødt på sine sejlture, ikke mindst dem, der slog sig ned i længere tid på Nordkaperen fordi de var trætte, og tilbragte dagevis på bommen for at lade op. En overgang havde skibet en tam papegøje, der hvilede sine trætte vinger i mange dage, før den, i et stræde mellem Malaysia og Singapore pludselig kunne høre andre papegøjer, og tog sin afsked. Bliver man ikke også selv træt? “Nu handler det gode sømandsskab et langt stykke hen ad vejen om, at

du undgår storme. Det er blevet meget nemmere, end da vi startede. Nu kan man jo få 5-dages vejrmeldinger, det kunne vi slet ikke dengang, der anede vi ikke, hvad vi sejlede ud i. Nu kan du sejle 600 sømil på en 5-døgns vejrmelding, det er blevet meget sikrere, Men efter at have været ude i hårdt vejr, så bliver man træt.

var, at se den ø, man havde regnet ud skulle ligge fem grader om styrbord kl. 10, komme til syne. Som han siger med et stort smil:

Bliver man træt af at det går så langsomt, eller er der noget særligt over netop den form for slow travelling?

“Jo! det kan det, man skal være ude af sig selv, for at blive sig selv. man skal fare lidt vild nogle gange for at finde vej.

“Sejlsport interesserer mig slet ikke, jeg sejler da mest langsomt, og jeg har jo været vant til at ligge vindstille i flere dage. Jeg er også dybt fascineret af de danske digtere som f.eks Holberg, de gik jo til Paris, og så gik de jo fra Paris til Rom. Som Holberg siger: Når man er ung, så har man kviksølv i støvlerne.” Han overvejer et øjeblik “Ja, man skal sgu rejse langsomt, i virkeligheden rejser du jo slet ikke, når du rejser i en flyvemaskine. Det er jo som at sætte sig ind i en raket og så lande i en lufthavn, hvorefter du kører rundt i otte rundkørsler, og ikke aner, hvad der er nord og syd og øst og vest, så er du er ikke ankommet på nogen som helst måde. Det er en syg måde at rejse på, hvorimod når du sejler - så anduver du på en helt vidunderlig måde, hvor bjergene kommer langsomt imod dig. Du kan se klipper og vandfald - eller en by, der står måske to minareter, eller en kirke. Du har et fuldstændigt billede af byen før du sejler ind til den, så når du går i land, så har du helt tjek på det hele. Men altså, nu er jeg jo den sidste generation, der sejler jorden rundt udelukkende på astronomisk navigation, det er der jo ingen, der kan mere, det kan jeg godt sige dig.” Troels forklarer hvor stor en intellektuel tilfredsstillelse netop sådan en form for navigation var før GPS’en. Han fortæller, hvordan han uden søkort, kun via solen, stjernerne og et hvidt stykke papir, kunne plotte og udregne sin rute, sømil for sømil, og således hvor fantastisk en følelse det

Delfinen #205

“Det er ligesom at opfinde verden.” Kan det ikke også være rart at fare vild, nogle gange?

Når du rejser, bliver verden større eller mindre? “Den bliver større! Det er helt forkert, det der med at man har et billede af at på grund af fjernsyn og mere kommunikation, at så bliver verden mindre. Jo mere du ved om polynesisk kultur, desto større bliver den, jo mere du ved om kinesisk kultur, desto mere udvider den sig! Det er en gammel historie om, at hvis du kommer til et fremmed sted og du ikke ved noget om det, så sætter du dig og skriver tre artikler, når du har været der et år, så skriver du en bog, og når du har været der fem år?” Han griner, “så holder du din kæft!” Nu ved jeg godt, at vi har snakket om at man ikke nødvendigvis behøver rejsebøger og guidebøger, men hvis du alligevel skulle give nogle rejsetips eller rejseråd? “Jeg ville jo nok slet ikke kunne sige et specifikt sted - for lykke er jo ikke geografisk, det er en sindstilstand. Men når man er på et skib, lever man jo tæt op af hinanden, og der er meget larm, så det at kunne lægge sig i græsset et sted, der er grønt og stille og bare ligge der en hel formiddag med et strå i munden! Jeg oplevede dog engang, lige før jeg sådan skulle til at lægge hovedet ned i græsset, at jeg var ved at lægge hovedet ned på en kæmpestor skorpion.” Ja, det er jo heller ikke uden fare at rejse altid? “Nej, og det at begive sig ud på havet, det er jo farligt, hvis du gør det forkert. Én fejl og så ligger du oppe på

fri som fuglen

koralrevet - men det er der jo også en udfordring i.” Det står måske også i kontrast til livet herhjemme, hvor vi måske ikke er så udfordrede i vores lille, fredelige andedam? “Jeg skal lige vise dig noget,” siger Troels og går ind og henter et billede inde ved siden af. “ Det er den 27-årige pige, der har lånt Nordkaperen lige i øjeblikket, hun er på vej til Galapagos fra Panama lige nu.” Troels låner Nordkaperen ud til folk, mod at de afleverer den i den samme stand som de modtager den i. Som han siger, har han altid fået et fint skib tilbage. “Noget af det Nordkaperen kan,” siger han, og peger på billedet af de smilende unge mennesker på billedet, der sidder solbrune på dækket af Nordkaperen med vind i håret, “det er at forandre rigtig mange menneskers liv. Det har noget at gøre med, at du kommer ud i noget totalt uvant. Et togt med Nordkaperen er et break ned i din tilværelse, en ny måde at leve tilværelsen på, også i forhold til

at lære at samarbejde.Det har hjulpet mange med at komme i gang med en uddannelse, gøre en uddannelse færdig, eller komme ud af et dårlig parforhold.” Hvor mange tror du der har sejlet på Nordkaperen gennem årene?“ Til næste år er det 50 år siden jeg købte den, jeg vil tror det er en 8-900, der har været med på et længere togt, mange flere, hvis jeg skulle tælle alle med, der har været med en enkelt dag eller nogle timer - og det var det, jeg ville med den, da jeg købte den. Vi boede i kollektiv, og jeg ville ligesom prøve at overføre det til søsiden, og det må man sige lykkedes!” Her til sidst, ville jeg egentlig spørge dig om dine yndlingsdestinationer, men jeg har fået på fornemmelsen, at det jo mere er rejsen i sig selv, der er vigtig for dig? “Man kan jo stå i en møgbeskidt del af Venezuela på et skibsværft, der er grimt og beskidt og flyder med affald, og vi er sorte i hovederne hver aften og har det dødhamrende skægt, og vi bor oppe i byen hos de lokale og vi går hjem og spiser med dem om aftenen. Og så kan du være på verdens smuk-

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

keste sted på Bora Bora, hvor der er hul i pengekassen, og der er nogen, der er sure og en kæreste, der er rejst hjem, og så kan der være lige så smukt - det er jo ikke stedet, vel? Så nej, jeg kan ikke sige noget sted, det er jo hvordan du har det indeni hovedet.” Det er stadig lyst, selvom vi sniger os ind på aftentimerne. Regnen er også holdt op, og mens jeg står og fumler med kameraet bliver Troels og jeg enige om, at bøgen nok snart springer ud. Han kigger ud af havedøren, hvor der er grønne marker så langt øjet rækker, og stiller sig så ved siden af den udstoppede rovfugl, så jeg kan tage nogle billeder. Han skæver lidt til den og griner; “Ja, jeg er fri som fuglen, det kan jeg godt sige dig!” Jeg bliver kørt til bussen og Troels vinker farvel. “Er du sikker på, du er på den rigtige bus,” spørger buschaufføren, da jeg stiger ombord og beder om en billet tilbage til Aarhus. Jeg svarer, at jeg nok skal finde vej. Ellers må jeg ty til stjernerne.

AUklædt

I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem. NAVN: Laura Boysen Dall ALDER: 24 STUDIE: Medicin HVOR OG HVORNÅR SYNGER DU? Jeg synger rigtig mange steder, men allermest på mit kollegieværelse, hvor jeg kan spille guitar eller klaver til. Det er en fantastisk overspringshandling, men går tit galt, når timerne pludselig flyver afsted. Tidligere sang jeg altid i badet, men nu bor jeg på kollegium med fællesbad, og er desværre lidt for blufærdig. Der er ellers god akustik. Jeg elsker også at synge sammen med folk, og har sneget mig med i Musikstuderendes Kor, selvom jeg læser Medicin. Jeg synger også tit udenfor, imens jeg cykler, og har udviklet en sangteknik, hvor jeg ikke bevæger munden, så folk ikke tror, jeg er tosset. På det seneste har jeg dog fået en vane med at give den højlydt gas som Tom Waits, når jeg sent om natten cykler hjem fra byture, det passer ligesom lidt til stemningen. Jeg håber ikke, at jeg vækker nogen, men hvis jeg gør, får de sig nok et godt grin. HVILKEN FUGL VIL DU SANGMÆSSIGT KARAKTERE DIG SELV SOM? En hybrid mellem nattergalen, som sang så smukt for kejseren i eventyret, og en gråand nede fra Unisøen. Min stemme kan changere i spektret fra skønsanger til rusten jazzsanger, alt efter humør, opvarmning, vejrforhold og andre mystiske faktorer. HVAD ER DET BEDSTE VED AT SYNGE? At der findes en sang til ethvert humør, og at man altid har mere energi efter man har spillet. Er man i dårligt humør kan det virke helt terapeutisk, og er man i godt humør kan det gøre én endnu mere glad i låget. Det er da ret fantastisk. Jeg tror, at verden ville

være et bedre sted, hvis alle fik ordineret mindst 20 minutters spil eller sang hver dag. HVEM ER DINE FAVORIT SANGFUGLE? Jeg er stor fan af Anohni (tidligere Antony Hegarty), som har en fantastisk blød, inderlig og androgyn

Delfinen #205

stemme. Hun har samarbejdet med andre skønne kunstnere som Lou Reed, Björk og CocoRosie, og hendes stemme klæder så mange forskellige produktioner. Joni Mitchell er også et stort forbillede for mig. Jeg har sunget en del af hendes sange tidligere, og det hun får til at lyde så let, er i virkeligheden utrolig svært.

FISKER DU EFTER ET STUDIEJOB MED SPRÆL I?

DELFINEN SØGER

LAYOUTER Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger ny layouter, der skal stå for den grafiske udformning, udvikling og redigering af magasinet i samarbejde med Delfinens redaktører. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er layouterens opgave at designe og sætte magasinet op, samt stå for billedredigering og kontakten med trykkeriet. Du skal regne med at arbejde i omegnen af 25 timer om måneden - koncentreret omkring opsætningsweekenden (typisk sidst på måneden). Du skal have: indgående kendskab til programmerne InDesign, Photoshop og Illustrator, et godt øje for grafiske løsninger samt lyst og tid til at arbejde koncentreret op til deadlines. Jobbet er lønnet. GENERELT OM MAGASINET DELFINEN Delfinen er de studerendes gratis magasin på Aarhus Universitet. Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Delfinen er uafhængig. Delfinen skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. Delfinen kan findes rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus. Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitets-Sport står for én side af magasinet, mens Studenterrådet disponerer over de sidste fem sider i magasinet. Delfinens uafhængige redaktion disponerer frit over de øvrige sider. Delfinen udkommer otte gange årligt og har et oplag på 5.000 stk. DET PRAKTISKE Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på grafisk arbejde. Ansøgningsfrist: 12. juni 2016. Samtalerne finder sted i juni måned. Yderligere oplysninger – kontakt: Chefredaktør Trine Møller, tlf. 50 56 40 33 www.delfinen-magasin.dk www.facebook.dk/delfinen-magasin

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

„PÅFUGLE“

DEN

Tekst: Lasse Yde Hegnet, Foto: Flickr.com

Nu er det så småt ved at være forår - en tid med kærlighed i luften, siger man. „Nå“, siger jeg. Bevares, jeg kan da godt lide foråret. Faktisk er det min yndlingsårstid. Men det der med, at der er mere kærlighed i luften end ellers, den køber jeg ikke helt. Måske er det, fordi pigerne er begyndt at finde sommertøjet frem, og det kan få blodet i kog hos drengene, at man siger sådan? Hos dyrene er der oftest et andet ord for den slags tid på året: Parringssæson! Her er både hanner og hunner i brunst, hvilket er en mere videnskabelig term for at være liderlig. At være i brunst lyder så kønsløst, og bruger man det om mennesker, lyder det, som om vi ikke er andet end de dyr, vi var, før nogle fandt på kulturen. Måske er det derfor, at Sune Wagner siger således om de piger, der gik i seng med de tyske soldater under Anden Verdenskrig: /Du viser/for alle/så skamløst/din brunst/ - de var ikke længere på et menneskeligt stadie, når de knaldede fjenden. Hunnerne vil have store ... Lad os blive i dyreverdenen - denne udgave af Delfinen handler trods alt om fugle, og jeg vil gerne over de næste sider reflektere over påfuglene, deres parringsstrategier, og hvordan man som mand kan „påfugle“ den i sin jagt på kærligheden her i den skønne maj måned. Hos påfuglene er der stor forskel på hanner og hunners udseende. Ifølge Givskud Zoos hjemmeside kan fuglene takke evolutionen for dette. Påfugle er nemlig ikke monogame - de holder sig på dansk ikke til én partner - og så handler det ganske enkelt om for hannerne at kunne tiltrække så mange hunner som muligt. Og hvordan gør man bedst det, når man er en overdimensioneret blå fasan? Jo, man udvikler nogle voldsomt store og smukke halefjer, som skal tiltrække de brunstige hunner. Men halefjerene må heller ikke være for store, for så forringer det hannens bevægelighed, og gør den til et nemmere bytte for rovdyr. Det minder om de tidlige mennesker. Her gjaldt det som mand om at have et stort forplantningsorgan hængende frit til skue. Det er som sådan heller ikke et problem i Afrika og andre sydlige egne med behagelige temperaturer. Til gengæld kan det være en smule ærgerligt

i et koldt Europa. Dingleværket risikerer simpelthen at fryse af. Det er lidt det samme koncept for påfuglene - de store haler giver dem noget på den dumme, men kan også være en trussel mod deres liv og vel. Derfor er deres haler opbygget på snedig vis. Halerne består af 100-150 overhaledækfjer, som har de karakteristiske øjne for enderne. Disse fjer understøttes af ca. 20 stive „ægte“ halefjer. Overhaledækfjerene falder af efter parringstiden, så hannen igen er mere mobil og ikke er i livsfare. Så hvor hannerne er blå, store og flotte, er hunnerne små, grå og lidt kedelige at se på. Til gengæld har de det, som hannerne gerne vil have, og det er nok til, at hannerne har udviklet sig til store prydfugle. Når det er parringssæson for påfuglene, samler hannerne sig i grupper, hvor de skriger et parringskald for at tiltrække hunnerne. Når hunnerne nærmer sig, bliver hannerne territoriale og markerer nu hver deres område. Ind imellem kommer det til fysisk kamp mellem hannerne. Når de har markeret deres territorier, svinger de deres store, smukke halefjer ud og vifter med dem for at lokke hunnerne til og få dem til at vælge sig en partner. Påfugle-strategien For nogle år siden introducerede en ven mig til bogen „The Game“, som kort fortalt handler om, hvordan man som mand kan score kvinder i byen. Overordnet set drejer det sig om, at der er mange forskellige strategier, og den som er bedst til „spillet“, er den, som behersker mange af disse og forstår at skifte mellem dem på de rigtige tidspunkter. Eksempelvis må man bruge én strategi for at tiltrække kvinderne og en anden, når scoringen skal køres hjem. Mennesket er trods alt en lidt mere kompleks størrelse end påfuglen, og derfor er det ikke nok bare at kunne lokke kvinderne til. En af strategierne i “The Game” er det såkaldte „peacocking“ eller at „påfugle“ den. Mange af strategierne i “The Game” handler om, hvordan man kan gå hen til en kvinde og score hende ved selv at tage kontakten. “Peacocking” vender det på hovedet - som virkelighedens

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

påfuglehanner, som tiltrækker kvinderne med deres fjerpragt. Da vi mænd ikke længere har klokkeværket hængende frit fremme som en alternativ og måske knap så kunstfærdig halefjer, må vi ty til andre metoder. Det man som mand nemlig kan gøre for at være “peacocken” i flokken er at gøre noget drastisk ved sit udseende. Noget som er så aparte eller underligt, at det får kvinder til at komme hen og spørge „hvad sker der lige med det der?“, og derfra gælder det selvfølgelig for manden om at have en kæk kommentar eller en så spøjs forklaring, at han kan få kvinden til at blive hængende - og her kommer resten af strategierne så i spil. Eksempler på typer af halefjer Men hvad er så aparte eller iøjnefaldende, at kvinderne kommer vrimlende med åben mund og mange spørgsmål? Lad os prøve at tage nogle eksempler på “peacocking”: 1. I “The Game” er en af de såkaldte „pick-up artists“ en fyr, der hedder Mystery. Han “peacocker” den så meget, han kan. Han har sorte negle, og altid en eller anden super mærkelig hat, briller, ringe, læderbukser eller noget lignende, som ingen andre kunne overveje at tage på en normal aften i byen. Så peacock-strategien fra “The Game” handler om at være så ekstrem som muligt, men personligt vil jeg påstå, at “peacocking” også kan gøres mindre åbenlyst. Konceptet er jo stadigvæk bare, at man skal kunne få en kvinde til at opsøge en for at kommentere på ens „halefjer“. 2. Man kunne binde en anden slipseknude end den klassiske windsor. Eldridge-knuden tiltrækker opmærksomhed især hvis ens slips har en frisk farve. Med frisk farve menes der ikke brun, sort, beige, grå, marineblå eller lignende. Der menes rød som Green Days forsangers slips, limegrøn, gul, turkisblå, lilla, guld, orange... 3. En tredje mulighed er at farve sit hår i en lige så aparte farve. Det har det med at tiltrække opmærksomhed eller sjove spørgsmål. 4. Et sidste eksempel er at få sig en spøjs tatovering på et synligt sted. Det kunne være bag øret. Har du eksempelvis en spand tatoveret bag øret, er det tilpas iøjnefaldende til, at en

kvinde kunne finde på at spørge: „Hvad har du bag øret?“, og så er det derfra at skifte til en ny strategi. For så er opmærksomheden i hus. Menneskelig parringsdans Jeg så engang et sjovt billede på internettet. Du ved, sådan et billede med en tekst på. Det her sagde: „Der findes ingen søde drenge til en fest, kun forskellige strategier“. Jeg morede mig lidt over det. Nu kan det jo også være muligt som fyr at være til fest uden at have score-brillerne på. Også selvom man er single. Omvendt er jeg ikke i tvivl om at billedet har ret - har man score-brillerne på, så er der ganske givet en strategi bag. Og før du, kære læser, siger at strategier ikke virker, må jeg simpelthen sige, at du tager fejl. Strategierne virker. Men det gør de kun, hvis man er autentisk i dem. Jeg blev klogere af at læse “The Game”, fordi jeg nu bedre kan gennemskue, hvad der foregår i den mærkelige dans, der foregår, når mennesker finder sammen. Til gengæld ved jeg også godt, at jeg ikke nødvendigvis scorer en pige, jeg møder i byen eller til en fest, heller ikke med de strategier jeg behersker, hvis jeg ikke bruger dem rigtigt. For at gøre det så uromantisk som muligt, så må vi se på den menneskelige parringsdans som en jagt - både fra mandens og kvindens side. Og mennesker er lige så forskellige som

“påfugle” den

dyr, og det er klart, at en spækhugger ikke har en chance for at fange en abe i en regnskov - den er simpelthen ikke tilpasset til at jage i trætoppe. Sådan er det også for mennesker; hvis man ikke behersker alle strategierne, så scorer man ikke steder, hvor ens strategi ikke passer ind. Eksempelvis på en bar, hvor man ingen kender, er nogle strategier og evner bedre end andre. Jeg har snakket meget om strategier uden at nævne og gå i dybden med andre end “peacocking” - er jeg bange for at røbe alle mænds hemmeligheder? Næ, for selvom man kender strategierne kan de stadig virke. Så piger, kig efter: Alfahannen: Ham der altid er i centrum, ham der skal have de andre til at grine, ham der laver de dumme ting på dansegulvet. Igen er mennesker som dyr tiltrukket af dem, der virker som ledere - de må jo have de bedste gener! Selvom nogle vil afskrive det som et personlighedstræk, så kan det faktisk være en strategi. Pille-ned-og-byg-op: Ham der afleverer et par nedladende kommentarer, som slår pigen på selvværdet. Når hun så er blevet usikker, bygger han hende lige så stille op igen, så hun føler sig set og værdsat. Hiv-i-rottehalerne: Du ved, ham der altid driller dig. Skubber til dig. Prikker til

Delfinen #205

dig. Joker med dig. Er flabet, jeps. Det er den gode gamle „den man elsker, tugter man“-tanke. Han synes faktisk, du er sød. Den-søde-lytter: Ham der gerne vil snakke med dig og lytte til, hvad du har at sige. Ham der holder dine ting, og som du måske glemmer, fordi han ikke er alfahannen. Det skal som afslutning også siges, at det er sjældent, at strategierne bliver brugt alene, og at alt ikke er en bevidst strategi. Mennesker er også bare mennesker, der tilfældigvis er tilstede og agerer. Mange af de ovennævnte kan ligne personlighedstræk eller adfærd, men kan være scoringsstrategier. Scoring handler også om at opdage, hvor ens personlighed og adfærd er stærkest - det er jo der, man har bedst chance for at score! Netop fordi strategierne ligger så tæt op af ting, man kan karakterisere som personlighedstræk, kan de være svære at gennemskue. Var man nem at gennemskue, så ville man nemt blive sat i forlegenhed, fordi man er blevet afsløret som en simpel skørtejæger... Så puds jeres halefjer, farv jeres hår og gå så ud til Kapsejladsen og tiltræk jer en masse opmærksomhed, som de forkert-proportionerede påfugle, I er!

studenterrådets retshjælps brevkasse

RETSHJÆLPENS BREVKASSE

DELFINEN BYDER VELKOMMEN TIL STUDENTERRÅDETS RETSHJÆLPS BREVKASSE! DENNE SIDE VIL BYDE PÅ FACTS OG RÅDGIVNING FRA DEN JURIDISKE VERDEN. ”Hej Retshjælp. Jeg har lige fået mit første job, men jeg vil også gerne afsted på sommerferie. Kan jeg få løn under ferien? – Hilsen Globetrotteren”

”Hej Retshjælp. Jeg har lige været på ferie i Frankrig, men har i mellemtiden haft indbrud i min lejlighed. Hvad skal jeg gøre? – Hilsen den Ulykkelige”

”Hej Globetrotter Tillykke med jobbet! Der er lidt forskellige regler afhængigt af dit ansættelsesforhold. Ferieloven, som gælder alle lønmodtagere, giver krav på 25 dages ferie per ferieår. Ferieåret løber fra den 1. maj til den 30. april. For hver måned du er ansat, optjener du altså ret til godt 2 dages betalt ferie. Hvis du er omfattet af en overenskomst, vil du normalt ud over de 25 dages ferie have ret til et antal feriefridage, som er betalte fridage. Tag et kig i din overenskomst for at finde de præcise betingelser, så du ikke bliver snydt for en ekstra feriedag.

”Kære Ulykkelige Det er vi kede af at høre! Du skal først og fremmest ringe til politiet hurtigst muligt. Hvorvidt du kan få erstatning for det stjålne afhænger i høj grad af, om du har en indboforsikring. Hvis ikke du har det, er det desværre næsten umuligt for dig at få dækket dit tab. Har du derimod en forsikring, skal du melde indbruddet til forsikringsselskabet hurtigst muligt.

Hvis du derimod ikke er omfattet af en overenskomst, gælder alene reglerne i ferieloven. Vær dog opmærksom på, at hvis du er ansat som timelønnet, kan du ikke holde ferie med løn, men derimod med feriegodtgørelse (feriepenge). Dine optjente ferietimer vil blive udbetalt som en feriegodtgørelse, som er 12,5 procent af din løn. God ferie!”

Om Retshjælpendenterrådet har en retsVidste du, at Stu er, at du som studerenhjælp? Det betyd andre – kan få gratis jude – ligesom alle inden for stort set alle ridisk rådgivning en urimelig udlejer, skal områder. Har du resten, eller er du blevet du giftes med kæ is, så tag kontakt til os. snydt på Den Blå Av af 16 engagerede Retshjælpen består brænder for at hjælpe jurastuderende, som den til tider kringlede vmennesker gennem har hver måned en bre på paragrafjungle. Vi en r sva er giv vi or , hv kasse her i Delfin sp ørgsmål, som er oppe nogle af de juridiske denternes Hus, hvor vi Stu i i tiden. Mød os ent, eller send os en mail har dagligt har åb på ret@sr.au.dk k! P.S. Like os på Faceboo

Forsikringsselskabet vil bede dig om en udførlig liste med de stjålne og ødelagte genstande. Der gives som udgangspunkt fuld erstatning. Du får en tilsvarende ny genstand, hvis genstanden var ny ved indkøb, mindre end 2 år gammel og ubeskadiget. Hvis du fx købte et nyt bord til 2.000 kr. sidste år, og det ikke var beskadiget, vil du som udgangspunkt få erstatning på 2.000 kr. Hvis bordet derimod er købt for 5 år siden eller har et knækket bordben, vil de 2.000 kr. fratrækkes et beløb for værdiforringelse, altså for alder, brug, nedsat anvendelse mv. I dine forsikringsvilkår kan der også være angivet afskrivningstabeller, hvorefter erstatningen kun vil udgøre en procentdel af nyprisen. Derudover skal man ved de fleste forsikringsselskaber betale en selvrisiko, som vil blive fratrukket din endelige erstatning. Start dog med at få taget kontakt til politi og forsikringsselskab.”

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

HVAD SKER DER

PÅ AU

STUDIENÆVN KAN GØRE UDDANNELSERNE BEDRE Aarhus Universitet vil blive endnu bedre til at arbejde med uddannelseskvaliteten. Derfor havde prorektor Berit Eika indkaldt studienævnene til en dag i videndelingens tegn. Målet for konferencen var at få et fælles billede af studienævnenes rolle i kvalitetssikringen af AU’s uddannelser frem mod og i forlængelse af universitetets snarlige institutionsakkreditering.

Hun fortalte desuden, at Aarhus Universitet får besøg af et akkrediteringspanel, som skal vurdere universitetets kvalitetssystem d. 1.-2. juni 2016.

Prorektor, Berit Eika indledte dagen med at takke studienævnene for deres vigtige indsats med at sikre den lokale og studienære uddannelseskvalitet:

AARHUS UNIVERSITET SENDER CELLER I RUMMET Menneskeceller fra Danmark er med i lasten, når det næste amerikanske SpaceX Dragon-rumfartøj sætter kursen mod rumstationen ISS den 8. april. Forskningsforsøget skal undersøge, hvordan cellerne reagerer på vægtløshed, hvilket bl.a. kan komme astronauterne til gavn.

”Studienævnene er kerneaktører i arbejdet med uddannelseskvalitet – fx når de arbejder med ændringer af eksamensformer og fag, vurderer dispensationsansøgninger eller når de følger op på de studerendes undervisningsevalueringer. Studienævnene spiller derfor en meget vigtig rolle i vores kvalitetsarbejde,” sagde hun.

Foto: Poul Ib Henriksen

”I den forbindelse er det vigtigt at huske på, at det ikke er kvaliteten af vores uddannelser, som skal til eksamen, men derimod det bagvedliggende system til sikring af kvalitet,” fortalte hun. Newsroom AU 07.04.2016

Ny rumforskning kan komme til at hjælpe astronauter, der har tendens til at udvikle hjerte-kar-sygdomme under deres ophold i rummet. Årsagen er den manglende tyngdekraft, som bl.a. leder til for lavt blodtryk og forstyrrelser i hjerterytmen. ”Vægtløshed får vores celler til at opføre sig anderledes, end når de er påvirket af tyngdekraften. Ved forsøg på jorden med simuleret vægtløshed kan vi se, at de såkaldte endotelceller, som stammer fra blodkarrenes inderside og bl.a. regulerer blodtrykket, udvikler sig anderledes end under tyngdekraft. Derfor har vi ønsket at sende denne type celler

Delfinen #205

Foto: Søren Kjeldgaard

Foto: Lise Balsby / AU Kommunikation

afsted til ISS for at se, om det også sker i rummet,” fortæller Daniela Grimm, der er professor i rummedicin på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

land og en række fødevarevirksomheder, og som bl.a. Innovationsfonden har støttet økonomisk.

Raketopsendelsen er kulminationen på mange års arbejde med at få endotelceller til den internationale rumstation. Forsøget skulle have været udført af den danske astronaut Andreas Mogensen på ISS sidste år, men blev udsat af NASA. Cellerne kommer nu med, når det ubemandede SpaceX Dragon-rumfartøj sendes afsted fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida med forsyninger og nye forskningsprojekter til astronauterne på ISS. Newsroom AU 07.04.2016 FØDEVARER, SUNDHED OG VÆKST PÅ DAGSORDENEN Virksomheder, AU-forskere, region og fonde sætter hinanden stævne 13. april på AUH for at styrke den fælles indsats for forskningsstøttet fødevareudvikling i Danmark. Hvordan er sammenhængen egentlig mellem mad og helbred? Hvordan kan vi udnytte kosten som medicin for dem, der allerede er syge? Og hvordan kan forskerne hjælpe fødevarevirksomheder med på sigt at kunne levere skræddersyet mad – personalised nutrition – til udsatte grupper som børn, ældre og hospitalspatienter? Det er spørgsmål, der gennem nogen tid har ligget bag et voksende samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Region Midtjyl-

Onsdag 13. april bliver nogle af spørgsmålene belyst på et arrangement på AUH, hvor både industri, region, forskning og fonde er repræsenteret. Et program under Future Food Innovation, Sundhedsvisionen, står bag arrangementet. Formålet er på den ene side at vise industrien, at vidensamfundet kan støtte deres produktudvikling. På den anden side er det at vise vidensamfundet, at industrien kan give rum for forskning. ”Arrangementet skal afdække mulighederne for at udvikle et tættere samarbejde mellem vidensproducenter og industri. Fødevareforskning rummer nemlig tre elementer: Konkrete produkter, sundhedsaspekter for den enkelte og betydning for samfundet – også i form af arbejdspladser og vækst”, fortæller professor Kim Overvad fra Institut for Folkesundhed, der selv skal på talerstolen. Formålet med den fødevareforskning, som lige nu er i gang på Aarhus Universitet bl.a. i regi af det interdisciplinære forskningsnetværk Food4Being under AU Food Platform, er med andre ord både at gavne folkesundheden og samtidig at ruste industrien til at udvikle og markedsføre bedre produkter og skabe vækst i sektoren. Newsroom.au.dk 04-04-2016

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

ANGRY BIRDS

ER BLEVET TIL

ADDICTIVE BIRDS

Tekst: Vassili Stroganov

Delfinen #205

Da Angry Birds-spillet udkom i 2009, var der ingen, der havde regnet med, at det ville blive så stor en succes. Det finske firma Rovio Entertainment havde lavet spillet som en app, man kunne downloade til sin smartphone via Apples App Store, og dette var den perfekte platform for de vrede fugle. Herfra gik det stærkt for fuglene. Det hele startede dog i 2003, da Niklas Hed-den ene af Rovio Entertainments grundlæggere- sammen med nogle af sine studiekammerater vandt en konkurrence arrangeret af IT-firmaet Hewlett-Packard og Nokia, hvor det gjaldt om at lave det bedste multiplayerspil for mobiltelefoner. Dette gav Niklas Hed og hans team mod på og inspiration til at skabe et nyt spil. Det tog seks år og en masse forsøg, før man ved et ideudviklingsmøde faldt over et screenshot af en vred fugl. Ifølge Niklas Hed var de fleste medarbejdere helt vilde med den. Med dette ene screenshot kunne eventyret nu begynde. På bare fem år blev Angry Birds den mest

populære betalings-app nogensinde med mere end tre milliarder downloads. En af grundene til de mange downloads er, at spillet er så simpelt og samtidig meget let at blive afhængig af. Angry Birds, eller rettere sagt addictive birds, går ud på at skyde vrede fugle afsted mod de grådige grise, som har stjålet fuglenes æg. Man skyder fuglene afsted ved hjælp af en slangebøsse i de mange forskellige baner, der gradvist bliver sværere og sværere. I løbet af spillet får man kendskab til forskellige fugle, som hver især har sin egen baggrundshistorie og unikke egenskab. De karismatiske og lidt skøre figurer er med til at gøre spillet farverigt og spændende, men ifølge forfatteren Michael Chorost er der et andet element i spillet, der gør, at det er svært at lade være med spille Angry Birds, når man først er kommet i gang. Chorost mener, at vores hjerner udløser stoffet dopamin, hver gang vi affyrer en fugl. Vi er hele tiden nysgerrige

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

omkring, hvad der kommer til at ske, når vi har skudt fuglen af sted, og om vi nu rammer grisene og gennemfører banen. Så vi bliver ved med at affyre fugl efter fugl. Ved at gennemføre banerne, får vi hermed en ”instant feeling of satisfaction” på en meget nem og simpel måde. Selvom de vrede fugle er simple, så er faktum, at de nu for altid har skrevet sig ind i historiebøgerne. Angry Birds er efterhånden blevet et verdenskendt brand, der har ført til en animeret spillefilm, animeret tv-serie, computerspil, forlystelsesparker, merchandise, bøger, mad, energidrikke og endda en religiøs analogi bestående af et fem siders essay med titlen: “Angry Birds Yoga – How to Eliminate the Green Pigs in Your Life”. De vrede fugle har sandelig taget verden med storm, og det bliver spændende at se, hvad de ellers kan finde på i fremtiden. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Angry Birds er blevet til addictive birds.

I ET KOMPLICERET FORHOLD

MED TEKNIK Tekst: Trine Møller, Foto: Flickr.com

De er alle steder. Det er umuligt at bevæge sig rundt i bybilledet, uden at de sniger sig ind uanset, hvor øjet kigger hen. De fleste er små og sorte. Jeg taler selvfølgelig om mobiltelefoner, og i særdeleshed om smartphones. Nogle vil kalde det en velsignelse andre en forbandelse. Dette lille stykke teknik som giver dig behov, du ikke anede, du havde og som får dig til at undres over, hvordan folk holdt kontakt med hinanden, dengang far var knægt. Og jo, det er da rart for sådan en stedsansudfordet type som mig, at jeg altid kan tage et kort frem og få fortalt af en venlig omend lidt kold stemme, præcis hvor jeg skal placere mit næste fodtrin. Ligeledes giver det mig muligheden for altid at være til rådighed for verden og dertil en evig tilgang til at tage mig kærligt af min rødglødende mail. Og så kan jeg ovenikøbet tjekke, hvordan vejret er, uden overhovedet at bevæge mig udenfor! Hvis du ikke helt fornemmer, hvorvidt jeg er fan eller ej, er det fordi jeg selv er temmelig splittet. De to primære ting, som jeg finder problematiske, er for det første den stressfaktor, der ligger i, at jeg altid er tilgængelig. Folk kan altid ringe, skrive eller maile, og jeg føler, at jeg bør respondere indenfor en kort tidsperiode. Det gør, at jeg er mindre tilstede i det kliche-misbrugte og udnyttede nu. Dette bliver kun værre af mit andet kritikpunkt, nemlig det behov der skabes for konstant at fortælle hele verden, hvad man foretager sig. Snapchat, Facebook og

Instagram suger ens opmærksomhed, og behovet for at dele sin mad, sine træningsrutiner eller sine toiletbesøg er voldsomt. Udtrykket instagram-værdigt er efterhånden blevet integreret i mit vokabular, og hvor det til at starte med blev slynget ud med en så voldsom ironisk distance, at det var en statskundskaber værdig, er jeg bange for, at FOB(fear of missing out) og del-dit-lort med verden efterhånden er lidelser, som også har ramt mig. De muligheder som jeg tidligere anså som givende mig en frihed, er nu byrder. Byrder som forringer mit nærvær, min sociale kontakt og mit engagement i mine medmennesker. Dyder som jeg eller sætter meget højt. Og jeg er ikke alene. Kærestepar sidder på restauranter med hver deres smartphone foran sylten og dyrker samvær uden reel kontakt. Venindegrupper sidder på cafeer og er så dybt optagede af at putte billeder af deres mad på Instagram, at de ikke hører, hvad de andre egentligt siger. Vi har udviklet os til en like-kultur. En udvendig like-kultur, som er så optaget af at flashe vores glansbilleder, at vi glemmer, hvad der egentlig er vigtigt. Min mor sagde altid, at man skulle gå ind i trolden. Altså konfrontere problemet, og derfor satte jeg mig for at tage en kold tyrker fra min ituslåede Iphone i tre dage. Tre dage helt uden Snapchat, Instagram og konstant mulighed for selvekspornering. Ligeledes tre dage uden kronisk tilgængelighed og fingeren klistret til send-knappen.

Delfinen #205

Det første problem melder sig allerede aftenen inden første dag i forsøget, da det går op for mig, at det eneste vækkeur, jeg er i besiddelse af er alarmen i min telefon. Hvorfor ejer jeg ikke et helt almindeligt vækkeur? Jeg må stole på mit indre vækkeur og går i seng med en rugende utryghed i maven. Jeg føler mig allerede en smule nøgen og hjælpeløs uden mit lille stykke teknik i hånden. En følelse som kommer til at følge mig de næste par dage... Dag 1: Normalvis er det første jeg gør om morgenen at række ud efter min telefon. Facebook skal tjekkes – er der kommet epokegørende nye billeder af katte på cykler? Hvad får mine facebook-bekendte til morgenmad? Mailen skal også lige klappes lidt på maven. Der kan være kommet vigtige beskeder eller telefonopkald i nattens løb... Normalvis sker alt dette inden jeg overhovedet har nået at drikke min grønne the. Derfor føler jeg en tomhed, da jeg rent faktisk uden vækkeur vågner til tiden – jeg er humanist, så jeg skal heller ikke nå så meget. Min morgenmad indtages i stilhed – uden Justin Biebers dybe lyriske budskaber, som ellers plejer at kaste sig ud af min lille sorte teknikven. I det hele taget mangler lydsporet til min dag, mit livs soundtrack. Da jeg kommer udenfor, kan jeg høre fuglene synge. Mennesker sniksnakker. Bilerne dytter, larmer, brummer. Byens hjerte banker mig ind i ansigtet.

Endnu værre bliver det, da jeg stiller mig ved busstoppestedet og konfronteres med menneskelig kontakt. Ingen små dutter kan puttes i ørerne og skærme mig mod omverdenen. En ældre kvinder sætter sig og begynder at snakke. Havde min telefon ligget trygt i min lomme og de små hovedtelefoner været presset helt ind i øregangen, havde jeg næppe hørt hendes blide og forsigtige røst. Muligvis havde hun undladt at henvende sig til mig, da høj musik i hovedets lyttehuller er et af de mest effektive præventionsmidler mod socialitet. Hun spørger mig, hvad klokken er, og jeg fortæller, at jeg ikke ved det. Men vi snakker sammen de næste fem minutter, og afslutter med store smil, da min bus kommer. Dagens dont skal klares, og jeg sætter mig trygt til rette ved skrivebordet og støvet vælter op i hovedet, da jeg åbner min bog. Jeg gribes flere gange af trangen til at dele spøjse formuleringer eller ansigtsudtryk, der fortæller om min sindstilstand med veninder og andre mennesker, jeg kender. Ligeledes kribler det i mig for at tjekke facebook og få mit fiks. Men da muligheden ikke er der, ender jeg med at farvekoordinere papirclipsene i min skuffe. Et eller andet skal jeg jo lave, som kan afholde mig fra fordybelse og koncentration. Aftenen byder på venindebesøg, og jeg behøver slet ikke tage stilling til, hvor meget jeg kan tillade mig at sidde med krydderen nede i en skærm. Istedet kan jeg være til stede og lytte til min veninde. Jeg går i seng med tiltro til, at jeg godt kan stå op imorgen tidlig uden elektroniske hjælpemidler. Dag 2: Idag nyder jeg byens lyde, da jeg træder ud i morgensdisens forårsverden. Hånden søger stadig famlende ned i lommen, og tomheden får den til febrilsk at knuge sig sammen og blive liggende i stoffets bløde hule. Jeg føler mig endnu lidt blottet for verden. Udover det manglende lydspor, kan jeg heller ikke gå og læse artikler, mens jeg spadserer fra sted til sted. Istedet flakker mit blik rundt, og jeg mærker akavetheden, når mine øjne møder liv i form af mennesker. Jeg har intet at gemme mig bag. Men tilgengæld er det

ikke mange blikke, som møder mig. For når jeg ikke selv er skjult bag en skærm, registrerer jeg hurtigt, hvordan alle andre er skjulte bag deres skærme. Der er ikke flere clips at sortere. Tilgengæld kan jeg rydde op på min computer. Jeg savner mine snap-samtaler med mine veninder- endnu en tilføjelse til vokabularet, som jeg ikke er videre stolt af - fyldt med trætte ansigter og akademiske tåbeligheder. De plejer at vække glæde og morskab, og ensomheden begynder at spøge i maven som et lille men hårdført genfærd. Jeg kan heller ikke pleje mine daglige telefonsamtaler med min veninde, hvor vi drøfter mænd og verden. Da jeg kommer hjem på mit kollegium, kan jeg mærke et større socialt behov end ellers. Jeg har brug for at kommunikere med nogen. Jeg har været alene med mine bøger hele dagen, og de har aldrig været gode til det med humor. De mennesker, jeg møder på min kontaktjagt, er alle udstyrede med en skærm af den ene eller anden slags. Og selvom jeg godt kan snakke med dem, tager skærmen noget af deres opmærksomhed. Om aftenen er jeg atter sammen med en veninde, og jeg kan mærke irritationen i maven, hver gang hun finder sin mobilos frem. Er det virkelig nødvendigt at snappe billeder rundt af det mad, vi spiser? Og måske ville herrebekendtskabet overleve, at svaret på hans besked først kom senere? Dag 3: Jeg er ikke længere bange og føler mig nøgen i verden uden min elektroniske ven ved min side. Jeg føler mig i kontakt med min omverden på en måde, jeg ikke har gjort længe. Jeg registrerer en stor fed due, som kukkende flyver over mit hoved. Jeg opdager de krokus, der vokser lige nedenfor mit vindue. Dog savner jeg stadig min store kærlighed - musikken. Da jeg går en lang tur i skoven, hører jeg vinden i træerne og nyder lyden af stilhed. Stilheden fylder mig med fred. Et egern kigger ned på mig fra en gren. Jeg kigger rundt og trækker vejret dybt. På min videre vej krammer jeg sågar et træ.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Om aftenen har jeg ingen planer. Ingen veninder kommer og holder mig med selskab. Oftest ville sådan en aften ende med, at jeg satte mig til at svare på mails. Eller Facebook ville tryllebinde mig og logge min svage stalkerstjæl. Pludselig ville jeg sidde og glo på mennesker, jeg ikke kender, og have glemt, hvordan jeg overhovedet endte der. Istedet tager jeg mødommen på den litterære skønhed, som alt for længe har ageret bænkevarmer på mit natbord. Med en kop varm the lader jeg min sjæl berige af smukke ord og lader fantasien blomstre på egen hånd uden uafbrudt fodring med digitale billeder. Opfølgende tanker: Efter at de værste abstinenser havde lagt sig, begyndte ting at ske. Det var en øjenåbner at se, hvordan verden overvældede mine sanser med sine lyde, sin skønhed og sine skabninger, som jeg ikke har registeret bag mit tekniske panser. Lyden af skov er smuk! Det har været rart at kunne være tilstede i relationer med fuldt fokus. Dog problematiseret af en øget irritation af andres mobilbrug. Jeg har også måttet konstatere, at los mobilos er en tidsrøver af rang. Den manglende tilstedeværelse har givet tid og plads til ting, som jeg har lyst til og som rent faktisk betyder noget for mig. Det har også været en lettelse, at jeg ikke konstant har haft muligheden for at svare på mails. Dog har jeg savnet mine snakke og mine snapchat-samtaler, som bringer mig stor glæde. Jeg må også konstatere, at jeg er en overspringshandlingernes mester. At tage mobilen fra mig forhindrer ikke overspringshandlinger, det får mig blot til at skabe nogle nye. Når man selv er mobilløs opdager man i endnu højere grad, hvor meget de fylder i vores tilværelser. Hvor meget opmærksomhed de tager. De giver nogle muligheder. Jo jo. Også muligheder af social art, som jeg ville savne. Men de tager fokus fra det, der er ved siden af os, rundt om os, ovenover os. De suger blod af vores nære relationer. De lægger en dæmper på vores sanser og skaber en distance mellem os og verden. Og det er forbandet ærgerligt, hvis du spørger mig.

Test:

Hvilken fugl er du studiemæssigt? Er du lidt næbet? Eller pynter du dig med lånte fjer? Tag testen og find ud af hvilken fugl, du minder mest om og bliv klogere på dig selv og dine medstuderende. Vi er 45.000 studerende på Aarhus Universitet, og selvom vi er meget forskellige, så er der nogle typer, der går igen på tværs af fakulteterne. Delfinen har fundet fem fugle, som karakteriserer fem forskellige typer af studerende. Der er naturligvis langt flere muligheder end disse fem. Du kan derfor med fordel bruge testen som inspiration, så du studiemæssigt kan komme til at synge med dit eget næb.

Tekst: Anne Sophie Saugbjerg, Illustrationer: Jake Inlove

Delfinen #205

Din morgenrutine: Det er hverdag, og du skal i gang med studielivet igen. Hvordan ser din morgen ud? A) Jeg vågner på samme tidspunkt hver morgen, selvom jeg ikke har sat et vækkeur. Mit sidste morgenmadsprojekt gik ikke så godt, da mine bofæller både klagede over lyd- og lugtgener. Nu spiser jeg bare havregryn med mælk på.På mit ugeskema kan jeg se, hvad jeg skal foretage mig i dag. B) Jeg vågner og er i vild panik, da jeg igen har sovet over mig. Jeg farer ud af døren uden at spise morgenmad og kommer tidsnok til undervisning. Da går det op for mig, at det er lørdag. C) Jeg står typisk tidligt op for at træne. Dernæst spiser jeg en proteinholdig morgenmad.Mens jeg spiser morgenmad analyserer jeg mine studiekammerater. Hvem skal jeg arbejde sammen med til næste projekt, og hvordan sørger jeg for, at de ikke trækker mit niveau ned? D) Jeg har ikke et fast tidspunkt at stå op på. Jeg spiser lige, hvad end jeg har i køleskabet til morgenmad. Det er særlig luksus, hvis jeg har lidt kold pizza tilbage fra byturen i går (Jeg kan godt finde på at gå i byen om søndagen). Hvis jeg ikke spiser morgenmad, så tager jeg bare en kop kaffe og en smøg inden undervisning. E) Jeg står op, så jeg kan nå at være ved statsbiblioteket, når de åbner. Ind imellem kommer jeg til at sove over mig, men det er mest, når jeg har studeret et interessant emne til langt ud på natten. Jeg bliver let revet med af ideer, tanker og forskellige skoledannelser inden for mit fag. Jeg glemmer tiden, når jeg fordyber mig og ryger af og til ud af en tangent, hvor kun fagfæller forstår mig. Jeg kan lide at få en bolle med ost og en kop kaffe til morgenmad. Men ellers ernærer jeg mig med viden.

Gruppearbejde: godt eller skidt? En del studieretninger opfordrer til gruppearbejde som læringsmetode. På visse studier er det påtvunget. Hvordan har du det med at arbejde i grupper? A) Gruppearbejde kan være gavnligt. Jeg har altid nogle virkelig gode og originale ideer, men jeg er desværre ikke ledertype nok til at føre dem igennem. Jeg ville ellers rigtig gerne have undersøgt, hvordan koldblodede dyr reagerer på koffein. I stedet undersøgte vi osmose i en kartoffel fra Samsø. B) Tjoh. Jeg synes, det er svært at få det hele til at gå op i en højere enhed. Jeg har ikke styr på min egen kalender, hvordan skulle jeg så kunne holde styr på tre andres? Jeg kan heller aldrig finde det sted, som gruppen har aftalt at mødes. Jeg bruger i det hele taget meget energi på at være lidt forvirret. C) Jeg har den fordel, at jeg er min årgangs stærkeste studerende rent fagligt og socialt. Derfor kommer jeg typisk i en god gruppe, fordi jeg udvælger dem, der komplimenterer mine styrker og svagheder bedst. Gruppearbejde fungerer kun, når vi selv må danne grupper. Engang blev jeg tvunget i gruppe med tre svage studerende. Det var ikke kønt. De droppede da også ud af AU efterfølgende. D) Jeg kom ikke igennem uni, hvis ikke det var for gruppearbejde. Jeg lever for det sociale aspekt ved mit studium. Det faglige er sekundært. Det er bedst at komme i gruppe med folk, som er med på kageordning, men det er ikke et krav. Det er også klasse at komme i gruppe med stræbertyper, fordi de laver noget, så vi blive færdige hurtigere. E) Jeg kan godt lide gruppearbejde, når det fungerer. Det er fedt at få flere synsvinkler på samme emne, så man ikke ser sig blind på dumme detaljer. Jeg har også god erfaring med at skrive eksamen sammen med en studiekammerat. Jeg kan godt lide at få ekstra sider at skrive opgave på, så jeg kan udfolde min viden.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Selvstændigt arbejde: Man lærer at arbejde selvstændigt, når man tager en universitetsuddannelse. Hvad er din studiestrategi? A) Jeg kan godt lide at studere, og det er som regel ikke svært for mig at holde mig i gang. For det meste sidder jeg på en læsesal og studerer. Men det kommer sig ikke så nøje. Det vigtigste er, at den ydre ramme passer til det, jeg studerer – jeg har fundet ud af, at jeg kan optimere mit udbytte på den måde. Da jeg læste Freuds Det Uhyggelige sad jeg eksempelvis i min venindes kælderrum. Det gav mig en dyb forståelse af konceptet det uhjemlige. Jeg gad godt at have læst den færdig, men viceværten smed mig ud. B) Jeg finder ét emne, som jeg nørder hele semestret. Jeg går ikke så meget op i pensum, eller om emnet har noget med mit fag at gøre i øvrigt. C) Jeg følger pensum, læser det vigtigste og finder relevante kilder udenfor pensum også. En del af min studiestrategi består også i at networke og tage relevant studiearbejde. D) Jeg tager en dag ad gangen. Jeg har ikke en fast strategi, men mit mål dette semester er at se alle sæsoner af GOT. Jeg kommer ind imellem på uni og læser, men jeg ender tit på Facebook. Jeg kommer for det meste til undervisning, men jeg kan godt finde på at blive væk, hvis underviseren ikke er sjov. E) Jeg sidder på Statsbiblioteket fra de åbner, til de lukker. Derudover er jeg medlem af forskellige læsekredse. De fleste af dem, har typisk en lidt kritisk tilgang til koncepter, som man ikke normalt stiller spørgsmålstegn ved. Sidste semester diskuterede vi, hvorvidt Aarhus er en studieby med et drukproblem eller en drukby med et studieproblem? Jeg er stadig lidt i tvivl.

test: hvilken fugl er du?

Uden mad og drikke… Hvordan tackler du frokostpausen?

ØL Hvordan er du i fredagsbaren?

A) Efter at have siddet ned i nogle timer, kan jeg godt lidt at begynde frokostpausen med at bevæge mig lidt først. Jeg er god på rulleskøjter, men jeg er også en habil danser. Jeg har gerne min egen madpakke med bestående af forskellige kulinariske eksperimenter. Af princip spiser jeg ikke Samsø kartofler længere, men er ellers ikke så kræsen. Jeg kan lide at spise frokost med studiekammerater, men har intet imod at spise i mit eget selskab.

A) Jeg synes, det er sjovt at finde underlige fags fredagsbarer og så lade som om, at jeg er fra et endnu underligere fag og snakke med de indfødte. Det er faktisk en bedre diskussionsøvelse end man skulle tro. Jeg klæder mig gerne ud, for... Hvorfor ikke?

B) Jeg kender de fleste kantiner i byen. Jeg spiser i den, der er tættest på.

C) Fredagsbar..... Du mener vel vinbar.

B) Jeg drikker en masse øl og snakker endnu mere. Det er ligegyldigt, om nogen lytter. Jeg har et stærkt behov for at pitche mine ideer i et semi-offentligt rum!

D) PUUUB CRAAAAWL! C) Jeg bruger frokostpausen til at positionere mig selv. Derfor spiser jeg i kantinen sammen med en lille gruppe af fagfæller. Det er vigtigt, at man får øje på os, selvom vores gruppe er lukket for udefrakommende.

E) Jeg drikker et par øl og ryger nogle cigaretter, hvis jeg er til den slags. Derefter går jeg gerne til koncert med upcoming indie-bands, som går op i at skrive sangtekster.

D) Hvis jeg har madpakke med, så spiser jeg typisk i et frokostrum. Jeg skærer rugbrød, kommer makrel i tomat ovenpå og så ellers i mikroovnen med det. Jeg plejer ikke at tørre bordet af efter mig eller åbne et vindue. Så slem er lugten heller ikke. Jeg ser ind imellem i køleskabet, om nogen har mælk stående. Hvis det er tilfældet, så tager jeg gerne lidt til min kaffe – men naturligvis ikke det hele.

Alting har en ende Det er specialetid, og du skal så småt til at tage afsked med AU. Hvor ser du dig selv efter uni? A) Jeg er til en jysk reptilmesse med en håndfuld koffein-tabletter. Jeg kommer ikke videre, før jeg endelig får foretaget det forsøg. Jeg kunne godt forestille mig, at der er penge i reptilers kredsløb. Jeg tænker generelt i muligheder fremfor begrænsninger. B) Jeg er ikke så kræsen. Jeg tager, hvad der er. Ellers finder jeg bare på mit eget. C) Mit mål er at blive direktør eller på andenvis få en stilling med højt ansvars- og lønniveau. D) Der er heldigvis lang tid endnu, så det har jeg ikke tænkt over. Måske tager jeg lige et år eller to som bartender i Kroatien, før jeg rigtig beslutter mig. E) Åh, jamen jeg forlader slet ikke uni. Jeg fortsætter som ph.d.-studerende og påbegynder en forskningskarriere. Trickspørgsmål: Foucault? A) Uanset hvad du siger, så er jeg bare altid en mere Foucault, end du er! B) Prosit?

E) Jeg begynder med at være i dårligt humør, fordi nogen IGEN har taget størstedelen af min mælk. Jeg bliver dog hurtigt i bedre humør. Jeg kan godt lide at diskutere mit fag med fagfæller. Mine frokostpauser kan godt blive lange, fordi jeg ender i en god diskussion over et kantinebord.

C) Ayn Rand! D) ….... E) Ja, hvorfor ikke?

Delfinen #205

test: hvilken fugl er du?

HE R!

Big Bird: (flest A’er) Du er den store gule fugl fra Sesame Street! Du er den venligste af alle fuglene og indbegrebet af et misforstået geni. Nysgerrighed er omdrejningspunktet for din studieteknik, og du bruger dine egne spøjse midler til at nå dine mål. Andre kan misforstå din genialitet og tage dig for at være en særling, men Due: (flest B’er) selvom du ikke ved det, så er du for klog til AU. Du har en dues sind. Du er lidt Du er god til det meste, som du giver dig i distræt og virker meget forvirret og fortravkast med, selvom du somme tider fejler. let. Struktur er en by i Rusland for dig, så din stuDuen har nogle gode ideer. Måske i dieteknik er kendetegnet ved, at du opsøger den inforskulle teame op? mation der interesserer dig mest i øjeblikket. Det er dig heller ikke fremmed at crashe en forelæsning på et andet fakultet. Andre kan have svært ved at forstå, hvordan du er havnet på AU, og det forvirrer måske også dig selv indimellem. Din absolutte fordel er, at du modsat andre har virkelig mange ideer og mod på at føre dem ud i livet. Dine ideer kommer fra din ekstremt hurtige tankestrøm. Under bjerget af alle dine elendige ideer gemmer der sig nogle originale og geniale ideer, som kan blive indbringende, hvis du satser på dem. Hvis du ikke ved, hvad du skal efter studiet, så kan du overveje at starte virksomhed sammen med Big Bird.

Ørn: (flest C’er) Du er en målrettet ørn. Du ved, hvad du går efter og er god til at sætte din vilje igennem i alle livets forhold. Det gælder naturligvis også på studiet, hvor du har fundet en effektiv studieteknik, hvor du får det største faglige udbytte, men uden unødvendig spildtid. Du er indbegrebet af effektivitet og kvalitet, men mindre fuglearter kan frygte dig, da de ved, hvad du gør ved fugle som dem. Faktisk får du næring af at udslette mindre fugle, men skjuler det bag floskler som nødvendighed, fair fordeling og sund fornuft. Af kendte ørne kan nævnes: Patrick Bateman, Voldemort og Jafar.

E N R ATE T L U S E TR S Ugle: (flest E’er) TE Du er en klog ugle. Lang-

Måge:(flest D’er) Du er en menneskemåge. Du ved altid, hvor det er bedst for dig at være, hvilket typisk er steder med masser af fest og farver. Måske har du primært valgt dit studium, fordi du synes, Aarhus er en fed studieby, og ikke fordi du får alvor søger faglig udfordring. Du har ikke rigtig en studieteknik, men tilgengæld bliver du sjældent eksamensangst, da du alligevel ikke identificerer dig så meget med dit fag som med studielivet. Du er en glad og festlig person, men ligesom mågen, så larmer du på de underligste tidspunkter, og du præger byrummet på din egen kunstneriske mågemåde- kanelklynger, opkast og fadøl med cigaretskod i er blot få af dine mesterværker. Du sætter kulør på tilværelsen, men det ville klæde dig at blive voksen.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

somt og roligt bevæger du dig mod dit faglige mål. Du er den mest oldschool studerende blandt alle fuglearterne, og din studieteknik er præget af fordybelse, vedholdenhed og genuin undren. Du holder garanteret af udsøgte boller med ost og god kaffe, som du nyder, mens du har et fjernt blik i øjnene. Hvis din ph.d.-drøm ikke går i opfyldelse, så kan du overveje at tage et formidlingskursus på DMJX og blive blogger. På den måde kan du vise omverdenen, at din indsats på AU ikke var det rene spild af tid.

Peace, Love, Birds & Aarhus Foto: Justin Yang

VÆDDELØB I FUGLEPERSPEKTIV Tekst: Susanne Christensen, Foto: Timothy Tolle, Flickr.com

GRÅ Dagen er solrig og stille, som lastbilen triller ind på en rasteplads i det nordlige München. Kun en let vind får græstotterne, der har kæmpet sig op gennem asfalten, til at rasle. Inde bag lastbilens presenning foregår dog en anden tumult. Tap fra små kløer, ryst af fjerdragten og intens kurren fra tusind duer, der gør sig klar til at gå på vingerne.

sportsvæddeløb. Det går ud på, at duerne bliver kørt til en bestemt lokation, hvor de bliver sluppet løs. Herfra skal de hurtigst muligt finde hjem til deres dueslag. Fordi dueslagene er fordelt over hele Europa, måler man ikke tidspunktet, de vender hjem, men registrerer gennemsnitshastigheden via en elektronisk ring om duens ben. Duen med den højeste gennemsnitshastighed vinder.

De er installeret i små plastikbure, op til fem duer per bur. Hunner og hanner mellem hinanden. Fra Danmark, Tyskland, Holland, Belgien og England. De har adgang til foder og vand, og et ventilationssystem kører konstant, så de er friske og veludhvilede efter en flere timers lang kørsel til rastepladsen.

Faktisk er Grå ikke hans navn. Kapflyvningsduer får sjældent et navn, medmindre de har gjort sig bemærket som favoritter. Men hans fjer er grå. Samme grå som de vilde duer, der lever i byerne. Derfor betragter han sig selv som Grå. Han er heller ikke favorit. I Danmark foregår kapflyvning kun på hobbyplan. Andre steder, som i Holland og Belgien, er det en regulær sport. Her betaler entusiaster gerne sekscifrede beløb for en god due med den rigtige stamtavle. Mindst lige så mange penge bliver postet i de rigtige faciliteter, de rigtige diæter og de rigtige trænere. Disse nederlandske duer er klare favoritter. Det er dem, Grå skal konkurrere imod.

Iblandt duerne er Grå. Han er to år gammel, så han er et stykke inde i sin voksne levetid. Som alle de andre i lastbilen er han en kapflyvningsdue, også kendt som en brevdue. Tidligere brugte man denne art af tamduer til at bære vigtige budskaber over store afstande, svært fremkommeligt terræn eller endda bag fjendens linjer, som under Første Verdenskrig. I dag bruges de primært til luftens svar på

En mand stiger ud af lastbilens førerhus. Han trasker om til ladet, hvor

han stille og roligt begynder at fjerne presenningen. Han er både duernes chauffør og rejseledsager. Det er ham, der sørger for deres velbefindende turen igennem. Det er også ham, der sørger for at sende dem sikkert afsted. Kapflyvningen skal starte klokken tre, men hvis han mener, at der er noget til hinder for duernes sikkerhed på rejsen, udsætter han starten til alt er i orden. Her er det hovedsageligt vejrforholdene, han tager højde for. Hvis det ikke er rejsevejr, som det kaldes, udsætter han startskuddet. Lyset strømmer ind over plastikburene. Som et tegn på vitalitet og styrke puster Grå fjerdragten op. Han har før deltaget i kapflyvninger, men kun i Danmark, hvor han til daglig bor i Viby, lidt uden for Århus. Denne eftermiddag, den 12. august , skal han på én nat tilbagelægge omkring 1000 kilometer fra München i Tyskland til Viby. I dag er den store dag, der skal vise om vingerne for alvor kan bære. Om hans ene ben sidder en ring med ni cifre, adskilt to steder af en bindestreg. Det er hans registreringsnummer. Hvis han bliver væk under den lange tur, kan et menneske, der finder ham sørge for at få ham hjem. Hvis han bliver fundet.

væddeløb i fugleperspektiv

Ruten indeholder nemlig en lang række farer. Elkabler, der bliver usynlige i solen, kan stoppe hans hjerte på stedet. Pludselige skift i vejret kan slå ham ind i træer og buske, så hans vinger bliver skadede. Han kan slet og ret miste orienteringen og blive væk, dø af sult. Hunde, katte, ræve og mårer ligger på lur for at sætte tænderne i ham. Men den værste af alle farer, Grå kan møde på sin vej fra München til Viby, er vandrefalken. Vandrefalken lever naturligt over hele Europa, primært i bjergrige områder. Men op gennem 50’erne og frem til 70’erne blev bestanden kraftigt reduceret. Dels fordi æg og unger blev indsamlet til falkonérvirksomhed. Vandrefalken har med svingende popularitet været blandt de mest eftertragtede rovfugle benyttet af falkonerer. Dels på grund af insektbekæmpelsesmidlet DDT, der blev flittigt brugt af de europæiske landmænd. DDT medførte, at æggenes skal blev for tynd til, at unger kunne udruges. Flere steder, blandt andet i Danmark, forsvandt bestanden af ynglende vandrefalke fuldstændigt. Kun på grund af et omfattende redningsarbejde og et generelt forbud mod mange insektbekæmpelsesmidler og sprøjtegifte lykkedes det at stabilisere bestanden. Selv om vandrefalken ikke længere er en truet art, findes der stadig tiltag for at fremme den i Europa. Dens smukke fjerdragt og dens uforlignelige evner udi luftakrobatik har gjort den til et eftertragtet syn blandt ornitologer. Derfor bliver der sat redekasser op på steder, som er tilpasset vandrefalkens behov. Også steder, hvor den ikke tidligere har levet. Risikoen for at Grå møder en vandrefalk på sin vej er derfor overhængende. Med sit et-meters vingefang, sylespidse klør og en topfart på op til 390 kilometer i timen i dyk, er vandrefalken et kilos stensikker død. Og den har smag for mellemstore fugle som tamduer. Grå vil kun lige nå at sanse en skygge på himmelen, før det er for sent. Startskuddet lyder. Ikke i form af et pistolskud, men i form af manden, der hiver i et håndtag. På én gang åbner

alle lågerne i plastikburene sig, luften brøler af tusind duers vingeslag, en vanvittig sværm stiger imod himmelen. Et øjeblik maler de himmelen sort. Så er de væk. Fugleflugt Grå flyver i en stor flok af duer. De skal alle nordpå. En del af dem kender han i forvejen. Han har fløjet imod dem før. Nogle af dem er fra Danmark, som ham selv. Nogle af dem er konkurrenter fra andre lande. Senere vil deres rute skille dem. Men lige nu syner de som en stor, homogen masse, der alle følger den samme retning. De er alle i topform. Slanke og muskuløse som elitesportsudøvere. Allerede tre uger inden kapflyvningssæsonens start i maj, var det bestemt, at de skulle deltage. Derfor har de alle trænet ved kortere flyvninger i deres hjemland tre gange om ugen. Grå har ofte fløjet turen fra Langeland til Viby. Vingerne føles stærke, som han skiftevis basker, skiftevis glider igennem vinden. Under ham strækker et skakbræt af marker sig så langt øjet rækker. Mellem dem rækker byer hist og her sine tage imod himmelen. Som regel flyver han med 60 til 80 kilometer i timen. På en god dag, hvor vejrforholdene er gunstige, kan han nå op på omkring 120 i timen. Det har han brug for. En kapflyvningsdue, der ikke præsterer, bliver aflivet. Selv om konkurrencerne er en hobby for danskere, ser de færreste ejere en grund til at ofre penge på en due, der smøler eller holder for mange pauser under sin flyvning. Grå er resultatet af et ihærdigt avlsarbejde, der gennem generationer har raffineret tamduens udholdenhed og uovertrufne navigationsevne. Forskere er stadig ikke sikre på, hvordan det lykkes duer at finde vej. Man kender meget lidt til deres navigationssystem. Dog er der forsøg, der har peget på, at en due i et rum, hvor den ikke har mulighed for at se solen, vil søge nærmeste kunstige lyskilde. Som følge heraf, vil duen flyve i en anden retning end dens dueslag, når den bliver sluppet løs. Solens position kan altså have noget at sige for duens navigation.

Delfinen #205

Det tænker Grå nu ikke så meget over. Det eneste, der optager hans bevidsthed, er, at han skal nå sit mål. Dueslaget i Viby. Kunne man høre hans tanker, ville han formentlig tænke noget i retning af: ”Hjem, hjem, hjem, hjem, hjem…” Duen har, som andre fugle, et ekstraordinært veludviklet sanseorgan i hjernen. Det er det sanseorgan, der gør, at Grå kan udvælge sig de bedste stykker mad i skålen. Ydermere gør det, at han er i stand til at navigere i det 3D-rum, luften er. Modsat mennesker, der kun kan navigere på en 2D-flade, altså frem, tilbage og til siderne, kan Grå også navigere op og ned. Derfor opfatter han markerne under sig glide forbi meget langsommere end mennesker gør. Det er årsagen til, at han vil reagere meget senere end et menneske ville, når han står overfor en potentiel fare. Eksempelvis en bil der er på vej imod ham. Grå søger altid at optimere sin flyvning. Når han passerer over Tysklands store stykker skov, vælger han at følge en god opvind langs kanten. For ham er det bedre at glide end baske. Det sparer ham for værdifuld energi. Han kunne aldrig finde på at flyve ind over vand, hvor han ikke kan se bredden på den anden side. Det er meningsløst at kæmpe imod den hårde vind. Ser man Grå og de andre oppefra, kan man se, at de flyver i let zigzag-bane. De søger hele tiden at gøre flyvningen så afslappet for sig selv som muligt. Solen sænker sig i horisonten. Grå er efterhånden alene. Vinden er blevet kraftigere. Nogle af hans konkurrenter er stadig inden for synsvidde. Andre er drejet, fra efterhånden som målet for deres rejse trak dem i andre retninger. Grå er ikke så glad for at være alene. Han har det bedst i selskab med andre. Det betyder tryghed. Flere øjne spotter bedre en ræv eller en vandrefalk. Inden han blev kørt til München, tilbragte han et kvarters tid med en hun, han har dannet par med. Ud over fornødenheder som mad og læ, er hun også en vigtig del af det, der trækker.

væddeløb i fugleperspektiv

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

væddeløb i fugleperspektiv

I kapf lyvningsverdenen kalder man det ’Enkemandssystemet’. Man lader udelukkende hannen i et duepar deltage i f lyvningen. Rationalet er, at han vil f lyve lidt hurtigere for at komme hjem til sin mage. Tidligere var det en udbredt praksis, men i dag lader man ofte begge duer i et par deltage i konkurrencerne. Hvis de har unger, lægger man dem ind under en såkaldt ammedue. Duer har ikke noget imod at passe på hinandens unger, så ungerne lider ikke skade, mens forældrene er væk. Det har vist sig, at ungerne somme tider er en større motivationsfaktor for at få en due til at skynde sig hjem end magen. Grå skynder sig. Men inden solen er forsvundet helt, tanker han vand op til natten. Træfsikkert dykker han ned over den første å, han ser. Glidende langs vandspejlet, stikker han næbbet ned og suger vandet i sig. Så er han videre. Daggry Natten er stjerneklar. Grå flyver, men han flyver i modvind. Endnu en due er faldet fra. En hun, der er langt ældre. Syv år, i fin form, men ikke længere så ærgerrig efter at vende hjem så hurtigt som muligt. Hun har maksimalt et år tilbage, inden hun bliver permanent taget ud af kapflyvningen. Så Grå er snart alene. Han er træt og sulten. Og hans vinger mister deres udholdenhed og styrke. Han må ned. Han må hvile sig lidt. Grå sætter sig i et træ i en lille bevoksning. Han ryster sig og pudser fjerdragten. Hele tiden kigger han sig omkring. Nervøst. Han er ikke tryg helt alene. Lydene fra bevoksningen er ukendte. Han vil tilbage i sit dueslag. Han vil nå det mål, han er blevet sat ud for at nå. Nogen rasler i træet overfor ham. Sorte fugle lander på grenene. Vilde, sorte fugle. Kragerne kommer direkte imod ham. Grå tænker sig ikke om en ekstra gang, men tager flugten med det samme. Fordi krager har for vane at plyndre hinandens reder, er det helt essentielt, at de kan koordinere et forsvar. Ganske vist er august ikke den måned, hvor de

ligger på rede, men de er stærkt territoriale og hævder det gerne, hvis det bliver nødvendigt. Nu er Grå forfulgt af både hannen og hunnen, der vil have ham ud af deres bevoksning. Han basker og bakser og kæmper mod vinden det bedste, han kan. Kragers flyveteknik er anderledes end duers, og de skærer igennem luften med større hast. En klo i halefjerene advarer ham om, at han ikke skal vove at vende tilbage. Efter et stykke tid falder roen over Grå igen. Vinden har taget af. Men der er noget galt. Landskabet er ikke, som det skal være. Der er sket det, der ikke måtte ske; Grå er kommet på vildspor. Under forfølgelsen er han kommet væk fra sin rute. I det store billede syner det ikke af meget, men for Grå kan det vise sig katastrofalt. Det er nu, hans evner udi navigation for alvor skal komme ham til gode. Han sætter sin fulde lid til, at han er i stand til at finde sin vej, til trods for at han ikke med sikkerhed ved, hvor han skal hen. Gennem alle tider har mennesker haft tillid til duers evne til at finde vej. I Biblen kendes historien om den hvide due, Noa sendte ud for at søge efter land. Efter fyrre dage kom den tilbage til arken med en olivenkvist i næbbet. Dermed var Syndfloden overstået og en ny tid kunne begynde. Men også under både Første og Anden Verdenskrig blev brevduer brugt til at flyve budskaber igennem fjendens territorium. Duerne var netop opdrættet og sat i krigstjeneste, fordi man havde mere tillid til dem end til den teknologi, soldaterne havde med sig. Og ikke uden grund. Adskillige brevduer er blevet tildelt Dickin’s Medal of Honour for at have reddet liv under deres tjeneste. Selvfølgelig finder Grå vej. En omvej, der har kostet en del energi. Men han har fundet vej. Under den stjernespækkede himmel har han fløjet hele natten igennem. Nu ser han de rosa pletter af morgenen, der er ved at gøre sit indtog. Han er træt, udmattet, lidt sulten. Han stopper ikke med at flyve. Baske og glide, baske og glide. Hele tiden fremad. Tre-fire tag ad gangen. Et sted foran ham ligger

Delfinen #205

den dansk-tyske grænse. Grå er snart hjemme. Hunnen, der faldt fra i går aftes, indhenter ham. Hun har muligvis også fløjet hele natten. Bare uden omvejen. Langt mere erfaren end ham ved hun, at hun ikke skal hvile vingerne i nærheden af krager. Grå har det bedre nu. Han har fået selskab. Og han er snart i mål. Vejret er fint. Solen skinner og vinden er frisk. Op ad formiddagen vil han nå hjem til sit dueslag. Her vil den elektroniske ring om hans ben registrere, at han er hjemme. Den vil også registrere, hvor hurtig hans gennemsnitshastighed har været. Tallet i den lille ring afgør, om han fortsat er egnet som kapflyvningsdue eller ej. Den afgør hans fremtid. Og så sker det. En skygge for solen suser lydløst gennem luften. Fra sin højde har vandrefalken kastet sig i et dødsforagteligt styrtdyk. Klar til at torpedere ham med hele sin vægt. Hvis den rammer, vil kollisionen brække hans ryg. Grå har set den. Øjnene på siden af hans hoved gør, at han er i stand til at se næsten hele vejen rundt om sig selv. Han basker med vingerne, ramt af instinktiv frygt. Han søger nedad. Den eneste fordel han har. Grå beror på sin udholdenhed og styrke, på at få fart nok. Vandrefalkens høje hastighed gør derimod, at den må bero på splitsekunders præcision. Kløerne er allerede fremme. Grå har sat kursen imod nærmeste træ. Stadig nedad. Denne gang flyver han ikke bare for at undslippe knubs. Han flyver for sit liv. Han mærker den aerodynamiske krop hale ind på sig. Og så skifter han kurs. Lige inden vandrefalken når ham, tager han et skarpt sving opad. Undgår døden. Flyver ind gennem en trækrone. Så én til. Han er i sikkerhed. Kun tyve procent af alle vandrefalkens angreb resulterer i et bytte. Grås held. Han når dueslaget. Slutter sig til sin flok. Han er i god behold. Ikke nummer et. Ikke nummer chok. Han finder sin hun. Spiser sig mæt. Drikker. Hviler på en pind i slaget. Hviler ud for denne gang. Han kommer til at konkurrere i kapflyvning igen.

Kom og leg 20 spørgsmål til professoren! En række forfattere fra Tænkepause-serien kommer og fortæller om deres forskningsområder. Brænder du inde med et spørgsmål? Kunne du tænke dig at vide hvordan det er at skrive til lægmænd? Eller synes du bare det lyder spændende? - så kig forbi!

Onsdag den 4. maj kan du opleve: Mathias Clasen // Monstre

Mette Frisk Jensen // Korruption

Ditte Trolle // Sex

Onsdag den. 11. maj kan du opleve: Hans-Joachim Offenberg // Myrer

Carsten Bagge Laustsen // Terror

Hans-Jørgen Schanz // Frihed

Arrangementet starter kl. 19.00 – det er

GRATIS

Du finder Studiecafeen i Studenternes Hus på Nordre Ringgade 3, 8000 Århus C, lige over Stakbogladen.

Lyder det som noget for dig? Så kom til forfatterarrangement i Studiecafeen.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Delfinen has teamed up with Jutland Station, an online magazine aimed at expats in Aarhus and Jutland. Each month we will feature an article written by one of the affiliated writers. For more information about Jutland Station, visit jutlandstation.dk

DRONOPS: DRONE OPERATIONS MADE IN AARHUS Tekst: Anja Woelker, Foto: Dronops

How do a helicopter pilot and a logistical officer working in the Danish military fit to an Aarhus based startup company? The answer: drones. During a late hour beer in May 2015, Klaus Wolfsberg Kastrup and Christian Clemmensen Møller discussed how to use drones in the commercial market. This resulted in the founding of Dronops, a business that wants to venture into a new growing sector by providing aerial drone services. Other than for military purposes, drones have gained huge popularity worldwide nowadays, to find new and innovative methods for their use. The term itself has evolved into describing essentially all kinds of unmanned robots, to be used in

the air, the water and at land. Amazon, for instance, announced a futuristic plan of using aerial drones to deliver packages through the sky in December 2013, while two universities in the United States of America seek out what could be drone journalism, using drones for journalistic purposes. As Unmanned Aerial Vehicles (UAVs) that are preprogrammed for a specific f light path are mostly used by the military, there are also remotely controlled drones called Remote Piloted Aircraft (RPA), which people – like you – could operate. These are also used for Dronops’ services, taking pictures and filming for the Public Relations of a company, live-streaming a concert or to keep an event under

Delfinen #205

surveillance for the police or certain sponsor. Klaus and Christian saw they could tap into a new part of the market when they realized that single-person businesses might not be able to explain potential customers all security measures that are needed for a drone operation. During a public event for example, drone operations become very complex in close proximity to a lot of people. “You need to explain how you operate very precisely, both in order to uphold the law that we f ly under and to make sure that your customers are comfortable using you,” Klaus emphasizes. As venues are typically focused on a high degree of security, a drone should not just potentially crash into the people.

This is where Dronops wants to be unique in using the tools the founders use for flight safety in the military and explain it to customers accordingly. Moreover they understand themselves as safety consultants. “We are good in making drones fly safely,” Klaus puts it. When hired, they assess the regulations affecting a certain venue and then hire professional drone operators, who have the correct flying license and insurance and the right drone for a certain job. Although both Klaus and Christian have their own license to fly and own a Phantom 3, one of the currently most popular drones, Klaus explained that there is no best drone. A bigger drone might take higher quality pictures, but would also need a bigger safety area. It all depends on the venue.

Of course drone systems are developing further as time passes. In Denmark, UAS Denmark is an umbrella organization for different companies to assess the newest technology. A specific drone test center is located in Odense, but as Dronops is not a technology-based firm aimed at drone development, there is no essential need for them to be based close by. They are in dialog with ‘UAS Denmark’ but not actively part of it. More importantly, Dronops is situated in Aarhus so that both Klaus and Christian can pursue their jobs in the military in Central and Eastern Jutland. Klaus refers to his company as “a part-time startup” and from Aarhus he can manage both his professions. In their absence one permanent employee handles the everyday matters.

Studiemagasinet på Aarhus Universitet

Right now, Dronops is still in its infancy and hopes to start being profitable starting in 2017. This year they want to proof their business. Perhaps the startup can showcase their service at the biggest festivals in Denmark. Looking into the future, Klaus and Christian want to expand and might even offer their service in other parts of Northern Europe. While drone operations are nationally regulated, Klaus thinks the drone laws of many countries are probably going to merge into more or less the same. But what is more relevant is that drone operations have to be safe – and safety is identical everywhere. Dronops is part of the Aarhus StartupLab since Autumn 2015.

AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

FÅ LUFT UNDER VINGERNE OG KOM AFSTED! Tekst: Kommunikationsansvarlig Camille Pedersen

Aarhus Universitets-Sport (AUS) er AU’s officielle sportsforening. Vi er en paraplyorganisation med 18 forskellige, selvstændige medlemsklubber, og tilbyder derfor studerende et bredt udvalg af sport. Og vidste du, at AUS også har en aktivitetsforening, der giver dig mulighed for billig leje af haller? Et afbræk fra studiet En gammel talemåde siger, at ”enhver fugl synger med sit næb”, og sådan har vi det også hos AUS. Alle er forskellige, og derfor forsøger vi at have et så bredt udvalg som muligt af sportsklubber at tilbyde de studerende. Har du fundet den sport, der passer til dig? Hold nu fast, for vi tilbyder et væld af forskellige muligheder: badminton, fiskeri, f loorball, gymnastik, roning, ultimate, volley, skydning og mange f lere sportsgrene. Motion styrker kroppens kemi. Det løfter dit humør, giver mere overskud og gavner derfor både krop og sind. Selvom det er fakta, som vi alle sammen kender, så kan det alligevel være svært for nogen, at få slæbt sig selv afsted. Hos AUS mener vi bestemt ikke, at motion skal være en sur pligt

– tværtimod. Sport skal få dig til at føle dig fri. Den skal give dig et afbræk fra studiet, hvor du kan lade hjernen op. Om lidt banker eksamensperioden på døren, og selvom det kan betyde, at overskuddet til at dyrke noget sport er i bund, så er det måske netop i denne periode, at et pusterum er allervigtigst. Sport er en glimrende overspringshandling, så det er bare med at få fundet din sportsgren, få luft under vingerne og komme afsted! Aktivitetsforeningen Måske passer dit skema ikke lige til fodboldtræningen dette semester. Måske har du lyst til at dyrke fire forskellige sportsgrene samme aften. Måske vil du bare gerne have muligheden for selv at råde over en hal og dyrke den aktivitet, som du har lyst til med dem, som du har lyst til, hvor og når I har lyst. Lyder det velkendt? Så kunne Aktivitetsforeningen være noget for jer!

Delfinen #205

Aktivitetsforeningen giver studerende på videregående uddannelser i Aarhus mulighed for at booke kommunale haller til meget attraktive priser og dyrke idræt på egne præmisser – og der er masser af penge at spare, hvis AUS booker hallen for dig og dine kammerater. Der er både mulighed for at foretage enkelt bookinger, gentagende bookinger eller hvad der nu passer jer bedst.

Fra AUS s held og ly kal der lyde et kke med til alle je r studere eksamen nde. Du k finde me re an og Aktivit information om AUS etsforenin ge hjemmes ide: www n på vores .aus.au.d k

Studenterrådets leder

forsømte forår rammer nu gymnasierne Tiden flyver, når man har travlt med kæmpe mod fremdriftsreformen, ned skæringer og alle de andre forsømmelser af de studerendes interesser, regeringen står i spidsen for i dette forår. Nu er turen kommet til gymnasi erne, hvor regeringens gymnasiereform skaber en karaktermur, som hvis gennemført kan skade integrationen og skabe en regional skævvridning. Af Sana Mahin Doost, næstformand for Studenterrådet ved Aarhus Universitet

Uddannelses og forskningsminister Ulla Tørnæs har fremlagt en ny gymnasiere form, der vil have vidtrækkende konse kvenser for eleverne på landets gymnasie uddannelser. Selvom gymnasieområdet ikke er noget, som Studenterrådet arbejder med, så følger vi med og støtter vores venner i Danske Gymnasieelevers Sam menslutning (DGS) og Landssammenslut ningen af Handelsskoleelever (LH), der har kæmpet en brav kamp mod forringel serne, der sker på deres område. Man vil blandt andet sætte et karakterkrav på 4 i dansk og matematik for at blive optaget på gymnasiet og HF. Reformen får yderligere konsekvenser end ‘blot’ for adgangen til gymnasiet og gymnasieelevernes hverdag. Man lægger nemlig op til, at HF ikke længere skal være adgangsgivende til en lang videregående uddannelse. Udelukkelse og karaktermur er ikke vejen frem Regeringens udspil vil derfor også have stor betydning for studentermassen på landets universiteter. Udelukkelsen af HF vil have store sociale konsekvenser, der især vil ramme unge med indvandrer baggrund. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tal fra 2014, vil 50 pct. af eleverne med indvandrerbaggrund, der i dag er optaget på HF ikke kunne have været kommet ind, og udelukkes nu også

muligheden for at blive akademikere. Det er urimeligt, at man fratager disse unge en stor mulighed for at bryde den sociale arv og dermed sikre bedre integration i det danske samfund. HFelever har ofte en anden historie med sig i bagagen, der har enorm betydning for diversiteten på uddannelsesinstitutionerne. Selvom at mange af disse elever vælger mellemlange videregående uddannelser, så kommer der også fremragende universitetsstuderende ud af HF. Min egen søster tog en HF og afleverer sit speciale i jura om kort tid dette forslag havde udelukket hende og mange andre fra universitetet. Det samme gælder, når universite terne begynder at sætte høje karakter krav for optagelsen af studerende på bacheloruddannelserne. Københavns Universitet meldte for nyligt ud, at de vil sætte et karakterkrav på 6, hvilket vil udelukke rigtig mange potentielt dygtige og arbejdsomme studerende. Det er ikke urealistisk at tænke sig, at man også på Aarhus Universitet vil sætte urimelige karaktermurer op. Disse tiltag hvor man både afskærer HF-elever og gymnasieele ver med lavere karaktere, vil i sidste ende have konsekvenser for den sociale mobi litet, hvor især unge fra uddannelsesfrem mede hjem vil have svære ved at komme ind på gymnasiet og universitetet. Også integrationen vil lide under det, da færre

unge med indvandrerbaggrund vil have muligheden for at træde ind i uddannelses systemet og skabe et bedre liv for dem selv. Som noget andet, så vil karakterkrav med sandsynlighed også have en regional bagside, da unge fra udkanten ofte kom mer fra lavere uddannede familier end unge i byerne. Derfor vil man også risikere en regional skævvridning, der strider med regeringens egne mærkesager. Går de studerende så fri? Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der ikke nogen i uddannelsessystemet, der er gået fri for dårligdomme. Finansloven er et præmieeksempel på dette, hvor man sidste år sparede over 8 milliarder kroner på hele uddannelsessektoren. Derfor spørger vi også os selv om, hvad efteråret har i vente for os. Kommer der en ny SU reform, der vil trække tæppet væk under kandidatstuderende? Vi hører hele tiden om nye ekspertgrupper, tænketanke og politikere, der vil tage vores SU, men hvad er prognoserne for dette? Vi ved endnu ikke, hvad der kommer til at ske, men på nuværende tidspunkt frygter vi det værste, hvorfor forberedelserne er gået i gang. De studerende er ikke fredet, og vi tror ikke, at der går lang tid før, at vi igen skal kæmpe hårdt og aktivt mod nye tiltage, der vil forringe vores uddannelser og levevilkår som studerende.

HVEM ER STUDENTERRÅDET Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes

gældende. Vi er desuden en del af Danske

rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus

Studerendes Fællesråd, der arbejder for de

Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi

studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet

er repræsenteret på alle niveauer for at sikre

er endvidere arrangør af Danmarks Største

størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er

Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,

repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,

retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og

Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer

andre services, der er med til at hjælpe dig godt

sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse

igennem din studietid.

KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 24 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 EMail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: ManTors: kl. 9:0014:30 Fredag: kl. 9:00 13:00

Studenterrådets sider

institutionsaKKreDitering af au

aarHus uniVersitet til eKsamen

Af Emil Outzen, medlem af forretningsudvalget ved Aarhus Universitet

Tusindvis af studerende går til eksaminer hvert semester på AU. Nu skal AU selv til det grønne bord.

Da mine venner og jeg begyndte at gå i byen for mange år siden, havde vi heldigvis ikke vores forældre med under armen hele natten. Men ét var sikkert og vist: Både før og efter aftenen faldt spørgsmålene i en lind strøm. ”Hvad tænker du om antallet af øl, du skal drikke?”, ”Hvem ringer I til, hvis (når!) en af jer bliver for fulde?” og ”Hvad tænker du om dem, der gør dit og dat i byen?” Og et var sikkert. Blev der svaret utilfredsstillende eller uden gode bagvedliggende overvejelser, ja, så var man underlagt benhård administration fremadrettet. Mindre bytur. Mindre sjov. Med denne semisøgte analogi i baghånden, kan det siges, at AU netop er gået ind i en lignende proces. Fra april 2016 og frem til sommeren 2017 skal AU institutionsakkrediteres, hvilket er ens betydende med en grundig gennemgang af universitets praksisser

og systemer, som bruges til at sikre kvaliteten i vores uddannelser. Processen er officielt startet den 15. april og udfaldet af denne eksamination af universitetets kvalitetssystemer kan have stor betydning for i hvilken grad ledelsen selv må styre egen biks. Fra detail- til designstyring ”Institutionerne vil få fuldt fokus på deres egne kvalitetssystemer, frem for at en myndighed svinger forbi en gang imellem og ordner det for dem,” udtalte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard omkring den nye Institutionsakkreditering. Med både en fremdriftsreform og dimensionering i baggagen vil flere universitetsledelser nok bemærke: ”Det ville være dejligt, om det kunne lade sig gøre.”

Studenterrådets sider

afgørelse En institutionsakkreditering kan føre til tre mulige afgørelser: 1

Indtil 2013 var det nemlig ikke universitetet som helhed, der skulle akkrediteres, men i stedet de enkelte uddannelser. Kort sagt detail styring skrevet med versaler. Ud fra en turnusordning blev hver enkelt uddannelse endevendt. Den enkelte uddannelsesstruktur, kontakt til arbejdsmarkedet og antallet af forskere per studerende var alle blandt emner, der blev undersøgt til bunds. Uddannelsesakkrediteringen er nu erstattet med en akkreditering af hele AU. Og i dette nye format, får AU nu lagt hovedet på blokken, mens de bliver spurgt: ”Har I selv styr på at kvalitetssikre jeres egne uddannelser?” Fælles for alle falder svaret i fire dele. Akkrediteringsprocessen Som det første led i processen indsender AU en dybdegående selvevaluering, der skal give et førstehåndsindtryk til akkrediterings panelet, et panel bestående af eksperter samt en studerende der skal facilitere akkrediteringen. Rapporten beskriver, hvilke systematiske praksisser universitetet har for at sikre høj uddannelseskvalitet, og derudover finder man både ledelsesbetragtninger samt nøgletal i massevis, såsom det procentvise frafald, antallet af undervisnings timer og dimittendbeskæftigelse. ”Derefter får AU to besøg af akkrediteringspanelet. Det første besøg er en række panelmøder med ledelsen, ansatte og stude rende, der til daglig alle deltager i det overordnede arbejde omkring uddannelserne. Det andet besøg er en række audit trails. Som en anden mundtlig eksamen går de ud på, at akkrediteringspanelet udvælger en række specifikke emner, de vil høre nærmere om, f.eks. studievejledningen eller uddannelser udbudt på mere end ét campus. ”Som det sidste skridt i processen udarbejder akkrediteringspanelet en rapport på baggrund af AU’s selvevaluering, nøgletal og de to pa nelbesøg. Rapporten kommer først i høring hos universitetets ledelse, hvorefter en endelig rapport med Akkrediteringsinstitutionens indstilling til akkrediteringsrådet, et råd der træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt AU skal have en positiv eller betinget positiv akkreditering eller et afslag. Da denne artikel gik i tryk, havde to universiteter modtaget en positiv akkreditering, to havde fået en betinget positiv. Et nyt håb Afbureaukratisering bliver nævnt som den helt centrale årsag til skiftet fra akkreditering af enkelte uddannelser til hele institutionen. En stærk kontrast til politiske detailstyringsprojekter som fremdriftsre formen og dimensionering. Derfor giver skiftet til institutionsakkredite ring også et spinkelt håb om, at nye politiske tiltag kan give AU og de andre danske universiteter mere autonomi – og ikke kun frarøve den.

En positiv akkreditering er en blåstempling af at AU har sine kvalitetssystemer i orden, og dette giver retten til at oprette nye uddannelse og justere de eksisterende de næste 6 år, indtil akkrediteringen skal finde sted igen. Hvem: Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har begge fået en positiv institutionsakkreditering. 2

En betinget positiv akkreditering er det næstbedste udfald. Denne afgørelse bliver resultatet, hvis kvalitetssystemerne overordnet set fungerer, men med enkelte mindre velfungerende områder. En betinget positiv afgørelse giver næsten de samme rettigheder som en positiv men med den undtagelse at Akkrediteringsinstitutionen kigger forbi igen indenfor 2 år for at se, om problemerne er blevet rettet. Hvem: Copenhagen Business School (CBS), IT-Universitetet i København (ITU) har begge fået en betinget positiv akkreditering. 3

Et afslag på institutionsakkreditering er den tredje mulighed, og denne afgørelse falder, hvis kvalitetssystemet har mangler eller ikke fungerer i praksis. Et afslag på akkreditering sender hurtigt tankerne hen på en række fatale skrækscenarier, men i praksis betyder det, at man ikke må oprette nye uddannelser, og at dem man har skal akkrediteres enkeltvis, ligesom de er blevet det førhen. Hvem: Ingen universiteter har fået afslag på akkreditering.

Repræsentanter i bestyrelsen

EN OPLYST DEBAT ER VEL I ALLES INTERESSE? I starten af april var der stor debat i ﬂere landsdækkende medier om Aarhus Universitets myndighedsbetjening af Miljøministeriet. Aftalen om myndighedsbetjening indeholder en hemmelighedsklausul, der gør, at forskerne, der udfører myndighedsbetjeningen ikke må udtale sig om deres resultater og metoder. Den slags hemmelighedskræmmeri fremmer ikke den offentlige debat. Af Lieve Vermeulen og Sarah Yde Junge, medlemmer af universitetsbestyrelsen på Aarhus Universitet

Sagen om myndighedsbetjening, der har fyldt i medierne for nylig, udsprang af debatten om den såkaldte baselinerapport i forbindelse med landbrugspakken. Baselinerapporten er udarbejdet af forskere på Aarhus Universitet som en del af myndighedsbetjeningen af Miljøministeriet. Det er ikke selve rapporten, men kontrakten, der er interessant. Ifølge kontrakten kan ministeriet pålægge de for skerne ikke at fremlægge deres resultater før en given dato. Sagen i medierne har gået på, at forskerne bag landbrugspakkens baseline rapport blev pålagt at tilbageholde deres re sultater indtil en given dato, hvilket gjorde det muligt for regeringen at skaffe sig et flertal for landbrugspakken, før beregningerne bag pakken var offentligt tilgængelige. Myndighedsbetjeningen er en aftale mellem et ministerium og universitetet om, at uni versitetet skal have et forskningsberedskab, der kan afdække problemstillinger indenfor et givent område, og at universitetet skal levere forskningsbaserede undersøgelser til ministeriet, det har indgået kontrakten med. Aarhus Universitet har primært denne type kontrakter om myndighedsbetjening med Miljø og Fødevareministeriet og Energi, Forsynings- og Klimaministeriet. En sådan ”hemmeligholdelsesklausul” giver politikerne og deres embedsværk muligheden for at sætte sig ind i materialet og forberede, det de nu skal forberede, før alle og enhver kan tilgå forskningsresul taterne. Desværre giver den klausul også regeringen mulighed for at forhandle aftaler, uden at offentligheden har reel mulighed for at blande sig i debatten.

AU med på politikernes vogn Det er klart at regeringen gerne vil have den klausul, for det giver dem noget arbejdsro og en mulighed for at komme kritikere i forkøbet. Noget andet er, hvorfor vi som universitet går med til det. En af universite tets vigtigste opgaver er netop at dele viden og bidrage til en oplyst debat i samfundet. At indgå aftaler med hemmeligholdelses klausuler er derfor i direkte modstrid med, hvordan vi ellers gerne vil definere os. Spørger man ledelsen er deres svar, at hvis ikke vi indgår kontrakterne på de givne vilkår, risikerer vi, at kontrakterne går til en anden part, fx et konsulentbureau. Det vil være katastrofalt, fordi konsulentbureauer hverken har det samme vidensniveau på området eller den samme uafhængighed som universitetsforskere. Desuden vil der være risiko for, at offentligheden i endnu min dre grad vil kunne se metoder og resultater efter i sømmene (som de i det mindste kan i dag efter den af ministeriet fastsatte dato). Dette argument rejser dog to spørgsmål. For det første må man spørge sig selv, om det virkelig kan være universitetets ansvar? Er målet om en oplyst offentlig debat ikke så grundlæggende et formål, at vi som universitet kun bør indgå kontrakter, der som minimum ikke strider mod dette og tilsvarende grundlæggende forhold? Og for det andet burde det så ikke være i politikernes interesse at sikre sig solid uvildig rådgivning, samt en oplyst offentlig debat om lovgivningen? Hvis alt lægges offentligt frem før loven er så godt

som vedtaget, undgår politikerne også at blive mistænkt for at skjule noget for offent ligheden, og kan i stedet drage nytte af de mange perspektiver en offentlig debat kan bidrage med. Man kan købe forskning men ikke resultater Vi ønsker, at universiteterne fortsat skal levere forskningsbaseret myndighedsbetjening, for det sikrer uvildighed og faglig tyngde i lovforberedelsen til gavn for hele samfundet. Hos universitetet kan man købe forskning, men man kan ikke købe resultatet. Det er dog vigtigt, at universiteter nes forskning ikke bliver en brik i et politisk spil, der i sidste ende kan resultere i, at der sættes spørgsmålstegn ved forskningens in tegritet. Derfor mener vi også, at hemmelig holdelsesklausuler skal ud af kontrakterne, og at politikere og universiteter i stedet for at holde ting hemmelige skal tage ansvar for en oplyst offentlig debat. Det er forudsætningen for vores demokrati og vores samfund.

Nyt Månedens fra Studenterrådet aktivist

MÅNEDENS AKTIVIST Johanne er 24 år og læser jura på 4. semester. Hun har været aktiv i studenterforeningen, Moderate Jurister siden starten af studietiden. Derudover har hun været aktiv i Studenterrådet siden 3. semester, og så blev hun i efteråret valgt ind i Studienævnet på jura. Johanne har på kort tid vist stort engagement for studenterpolitik og arbejdet i Studenterrådet. Derfor har vi valgt hende til Månedens Aktivist.

VIGTIGE DATOER

Hvorfor blev du aktiv i Studenterpolitik? Jeg har altid haft et stort ønske om at kunne gøre nytte. Fra jeg var helt lille, har jeg altid bestræbt mig på at hjælpe omkring mig, lede an om nødvendigt, og på den måde være til gavn for andre mennesker. Jeg tror det udspringer af min opvækst i et hjem med fire søstre, hvor jeg altid har ageret storesøster, og derved altid fundet det naturligt at påtage mig ansvaret for dem. Derfor var det også nærliggende og oplagt for mig at engagere mig i studenterpolitik. Først i Moderate Jurister og dernæst i Studienævnet, samt foreningslivet på studiet. Jeg har et ønske om, at universitet er et sted, hvor der er plads til alle, og derudover anser jeg det som en vigtig sag at sikre de studerende de bedst mulige betingelser – specielt under fremdriftsreformen. Det essentielle er, at de studerende altid er involveret i processen. Som aktiv i studenterpolitik føler jeg mig som talerør for mine medstuderende.

Hvad er det bedste ved at lave studenterpolitik og være en del af Studenterrådet? Det handler for mig om at sætte fokus på opnåelse af de bedste uddannelsesvilkår og hele tiden sikre at de studerendes stemme bliver hørt. Lidt i forlængelse af dette tænker jeg, at det bedste må være følelsen af at gøre en indsats for ”holdet” og bidrage til, at vores holdninger og standpunkter bliver taget til efterretning. Jeg tror for mange kan det føles uoverskueligt og håbløst at sætte sig op mod ”de højere magter”, der umiddelbart bestemmer slagets gang for universitetet. Derfor ser jeg Studenterrådet som en vigtig spiller, der forener fakulteterne på tværs, og giver os en fælles gennemslagskraft, der kan mærkes i langt højere grad, end hvis hver enkelt studie skulle kæmpe for sig. Studenterrådet har givet mig utrolig meget gåpåmod til at engagere mig endnu mere i studenterpolitik, og samtidig finder jeg en vis tryghed i at vide, at jeg ikke står alene, men kan søge hjælp og støtte fra rådet. Hvor ser du dig selv om 10 år? Mit valg af uddannelse skyldtes min tanke omkring, at jeg først måtte vide noget om de grundlæggende principper/ regler for samfundet, for at være rustet og kompetent nok til, at kunne bidrage til at skabe forandring til det bedre i Danmark. Formentligt vil jeg gennem hele livet bibeholde denne tankegang, og derfor altid have et ønske om at fortsætte med at (ud)danne mig. På nuværende tidspunkt har jeg ikke fastsat en rute for, hvor jeg ”ender” om 10 år. Jeg tror, at de største eventyr starter ved køb af en envejsbillet – og ønsker vi ikke alle, at livet bliver et eventyr?

FÆLLESRÅDSMØDE 12. MAJ

Fællesrådet er studenterrådets øverste myndighed, som bestemmer studenterrådets retning. Alle studerende er velkommen.

DEBATTØRKURSUS 15.16. MAJ

På dette kursus vil vi opkvalificere vores aktives evner i skriftlige og mundtlige debat. Vi får her besøg af to lektorer i retorik og oplæg fra Danske Studerendes Fællesråd.

MØDE I STUDENTERPOLITISK Her mødes Studenterrådet og de øvrige studen terpolitiske organisationer med ledelsen, hvor vi FORUM får en opdatering fra rektor. Derudover vil vi kunne 20. MAJ præsentere et emne, som vi mener er særligt vigtigt på universitetet lige nu.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK FACEBOOK.COM/STUDENTERRAAD

FISKER DU EFTER ET STUDIEJOB MED SPRÆL I?

DELFINEN SØGER REDAKTØR

Aarhus Universitets største studentermagasin, Delfinen, søger ny redaktør, der skal stå for udformning, udvikling og redigering af magasinet i samarbejde med Delfinens nuværende chefredaktør. Delfinens team består af to redaktører, en layouter, frivillige skribenter og fotografer. Det er redaktørernes opgave at være tovholdere, koordinatorer og sparringspartnere for hele teamet. Vi søger en studerende med redaktionel interesse for at udvikle et magasin med fingeren på studiepulsen. Erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler er en fordel, men ikke et krav. Du skal dog have styr på diverse stave-, grammatik- og kommaregler. Du skal være parat til og indforstået med at arbejde i intense perioder op til udgivelse af magasinet (typisk sidst på måneden). Jobbet er lønnet. GENERELT OM MAGASINET DELFINEN Delfinen er de studerendes magasin på Aarhus Universitet. Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Delfinen er uafhængig. Det skabes af sine skribenter, fotografer og alle andre studerende, der er tilknyttet. Delfinen kan findes rundt omkring på universitetet og andre uddannelsessteder i Aarhus. Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitets-Sport står for én side af magasinet, mens Studenterrådet disponerer over de sidste fem sider i magasinet. Delfinens uafhængige redaktion disponerer frit over de øvrige sider. Delfinen udkommer otte gange årligt og har et oplag på 5.000 stk. DET PRAKTISKE Send din ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på journalistisk arbejde. Ansøgningsfrist: 12. juni 2016. Samtalerne vil finde sted i løbet af juni måned. Yderligere oplysninger – kontakt: Chefredaktør Trine Møller, tlf. 50 56 40 33 www.delfinen-magasin.dk www.facebook.dk/delfinen-magasin Besøg os på: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin