DELFINEN #202 | FEBRUAR
STUDIEMAGASINET PÅ AARHUS UNIVERSITET
TEMA: FARVER
UFFE ELBÆK - AARHUS I FARVER - CIRKELØKONOMI - DELFINER GENBRUGSGULD- GØGLERSKOLEN - DET RØDE - STUDENTERRÅDET
delfinen#202.indd 1
25-01-2016 20:48:59
INDHOLD
# 2 0 2 | F E B R UA R
EN ALTERNATIV SJÆL: INTERVIEW MED UFFE ELBÆK - 6 NYHEDER FRA AU - 12 EN HYLDEST TIL AARHUS - 14 CIRKULÆR ØKONOMI ER DET NYE SORT - 18 LEGENDE LÆKRE DELFINER - 22 DEN ENE MANDS SKRALD, DEN ANDEN MANDS GULD - 24 AUKLÆDT - 28 MINDER FRA EN GØGLER - 30 BLODIG POESI - 34 VERDEN I FARVER - 36 UNDER COLORS INFLUENCE - 39 AUS- 42 STUDENTERRÅDET - 43
delfinen#202.indd 2
25-01-2016 20:48:59
TEMA: FARVER Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude, overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven som udi min abildgård St. St. Blicher
Ja, det er ret hvidt lige nu. Og mørkt. ”I er godt nok glade for at gå i sort tøj” kommenterer en udvekslingsstuderende, forundret. Og ja, vi har det måske med at foretrække de mørke toner, når vi vælger sko, bukser, jakker - ” jeg har da farver på”, indskyder du, og fremviser dine koksgrå handsker – og alright, godt ord igen! Men der er ikke desto mindre farver overalt omkring os – nogle bliver man glad af, andre bliver man trist af – nogle skærer i øjnene, andre beroliger dig. Din eksamensdug er grøn, så du ikke hyperventilerer, babytøj er lyserødt eller lyseblå alt afhængigt af kønnet, rød mand stå, grøn mand gå, og januarudsalget flyder af gule tilbud. Politik har farver, mennesker har farver og trafiklys har farver – med mindre man er farveblind. Farver er et universelt sprog, men ikke alle kan bære neonpink. Nyd dette nummer af Delfinen, hvor vi sætter kulør på din vintergrå hverdag. Læs interviewet med farverige Uffe Elbæk, der opfordrer til ungdomsoprør, læs hvorfor grønt er det nye sort, og hvorfor du skal lære ordene ”cirkulær økonomi”, læs om den kulørte gøglerskole og nyd to billedserier, der viser, at farver taler deres eget sprog, uanset om du er i Århus, Paris eller Berlin. Rigtig god læselyst!
Trine Møller Ansv. Chefredaktør
Anna Eva Heilmann Redaktionschef
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 3
3 25-01-2016 20:49:00
4 delfinen#202.indd 4
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:00
ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Trine Møller REDAKTIONSCHEF Anna Eva Heilmann LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Monica Senker WEBREDAKTØR Laura Lin Dueholm SKRIBENTER Karoline Kjær Hansen Susanne Christensen Emilie Louise Nielsen Emily Anderson Sille Kirketerp Berthelsen KORREKTUR Lisbet Rønnow Torp FOTOGRAFER Justin Yang Peter Kirkegaard Lise Balsby Frederik Jerløv Poul Ib Henriksen Søren Kjeldgaard Reuse Mew.dk Flickr ILLUSTRATIONER Aarhus Universitet MAIL delfinen@sr.au.dk WEB - FACEBOOK delfinen-magasin.dk facebook.com/delfinenmagasin OPLAG 5.000 eksemplarer TRYK Zeuner Grafik A/S ANNONCER Tom Poulsen Mobil: 28 99 23 17 tom@sr.au.dk Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Næste åbne redaktionsmøde er den 2. marts Næste deadline for annoncer er den 19. februar Næste deadline for artikler er den 21. februar Studenterrådets sider er selvstændigt redigeret og layoutet
delfinen#202.indd 5
25-01-2016 20:49:00
HVORNÅR KOMMER OPRØRET?
Tekst & Foto: Anna Eva Heilmann & Trine Møller
Den første tanke der poppede op i vores hoveder, da samtalen på Delfinens kontor faldt på farverige personer var Uffe Elbæk. Den innovative kraft som står bag Århus-projekterne Frontløberne og Kaospiloterne og partiet Alternativet. En mand med drivkraft og modet til at tænke utraditionelt og anderledes. Vi mødte ham til en snak om Århus, kreativ drift og behovet for forandring.
6 delfinen#202.indd 6
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:05
Delfinen møder Uffe Elbæk i en af Christiansborgs mørkebrune lædersofaer.
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 7
7 25-01-2016 20:49:07
Hvornår Kommer Oprøret?
„
Jeg kan ikke forstå, at I ikke sætter jer mod fremdriftsreformen, at I ikke siger nej. At I ikke bare siger, nu gør vi det på den her måde, nu laver vi eksaminer på den her måde.“ København er kold. Og smuk. Vi bevæger os mod Christiansborg, hvor vi har fået audiens hos Uffe Elbæk. Vi går forbi et sneklædt Thorvaldsens Museum, inden Borgen tårner sig elegant op. Vi trykker på dørklokken og melder vores glamorøse ærinde,og et øjeblik efter bliver vi lukket ind. Vi kommer sikkert igennem security, og bliver placeret i en lille ventehal. Alle er venlige og imødekommende. På trods af al sikkerheden og alvoren er stemningen munter og rar. ”Er I her for at snakke med Uffe?”, spørger en energisk ung mand. Småløbende viser han os gennem gange og små korridorer. Tingene går stærkt her. I forbifarten ser vi statsministerportrætterne. Især Simone Aaberg Kærns velkendte Anders Fogh portræt med flyet i baggrunden sætter sig i erindringen. Vi bevæger os ned af en trappe og hen af en gang. Det her er Liberal Alliances gang, fortæller vores guide os, og hilser hjemmevant på Simon Emil Ammitzbøll, der passerer os på gangen. Alternativets gang er meget passende grøn. Vi bliver ført ind i deres bibliotek, hvor et stort grønt stof-Å står i hjørnet. ”100 % økologisk”, lover en plakat, der står opmagasineret op af radiatoren. Vi bliver tilbudt the, kaffe og rundvisning, og energisk siger han, ”at vi
8 delfinen#202.indd 8
lige skal se udsigten fra tagterassen, mens vi venter.” Fem min. senere kommer Uffe. Han undskylder ventetiden, men vi forsikrer ham om, at vi har været i de bedste hænder. ”Tak fordi du havde tid til at se os.” Han griner lidt:” Det har jeg har faktisk næsten ikke. Vi har utrolig travlt. Det er nogle meget lange dage lige for tiden.” Han er iført grå sweatshirt og cowboybukser. Han tager et par hovedpinepiller. Han ser træt ud. Vi lover at køre lige hårdt og på. Trods trætheden skinner passionen og engagementet tydeligt igennem. Uffe Elbæk er utrolig venlig og imødekommende. Han smiler og kigger en direkte i øjnene, når han snakker. DEN ARTIGE UNGDOM En tydelig rød tråd i Uffe Elbæks liv er skabertrangen og iværksætteriet. Elbæks blå bog er præget af en kreativ drift. Han var en af initiativtagerne til iværksætterprojektet Frontløberne, en legeplads for iværksættere og faderen til lederuddannelsen Kaospiloterne. Og så er han medstifter af partiet Alternativet. Uffe mener, at denne kreative drift stammer fra hans opvækst i et højskolehjem. Ligeledes mener han, at tiden prægede ham:
”Jeg var fjorten år i 1968. Netop det var jo et specielt år. Et år med muligheder og plads til at tænke på nye måder.” Og er der noget Uffe er fortaler for, så er det andre og nye måder at gøre og tænke tingene på. En ny måde at tænke kærlighed på. En ny måde at tænke politik på. Og en ny måde at tænke uddannelser og universiteter på. Uffes øjne lyser. Han undrer sig over, at unge mennesker ikke har gjort oprør. ”Jeg kan ikke forstå, at I ikke sætter jer mod fremdriftsreformen, at I ikke siger nej. At I ikke bare siger, nu gør vi det på den her måde, nu laver vi eksaminer på den her måde”. Han reflekterer over, om det kan skyldes en individualistisk tendens i tiden. Han konkluderer, at folk i dag ikke evner at finde sammen i fællesskaber. Vi er så artige og 12-tals-pæne, konstaterer han. ”Dengang vidste vi, at hvis vi skulle skabe forandring, så skulle vi gøre det i fællesskaber. Så skal man finde sammen med dem, som tænker som en selv.” Vi tager opfordringen til os. Vi må hjem og lave noget oprør. KÆRLIGHED TIL ÅRHUS Uffe har tilbragt en stor del af sit liv i Århus. Han har været en vigtig del af det århusianske iværksættermiljø, og han nærer en stor kærlighed til byen. Elbæk ser byen som en sandkasse, en
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:17
Hvornår Kommer Oprøret?
Et kæmpe Å pryder et af bibliotekets hjørner
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 9
9 25-01-2016 20:49:18
Hvornår Kommer Oprøret?
kreativ legeplads, hvor mennesker kan eksperimentere. Dertil er miljøet så lille, at de innovative mennesker ikke kan undgå at støde ind i hinanden, og det giver et dynamisk miljø. Uffe sammenligner Århus med San Francisco-”og det er sagt med stor kærlighed”, siger han med et stort smil. Hvis han skal sammenligne Århus med storebroren København, synes han, at Århus kan noget særligt: ”Jeg boede en overgang i San Francisco i forbindelse med mit arbejde med kaospiloterne. Der er ting, der er mulige der, som ikke er mulige andre steder. Imod New York hvor der er lidt mere spidse albuer. Og det passer meget godt som et billede på Århus-København forholdet. Århus er mere afslappet, mindre højtideligt.” Han slutter med at konstatere, at man kan alt i Århus, hvis bare man vil. ”VI STÅR OVERFOR ET NØDVENDIGT SKIFT” Den kreative legeplads er også en gennemgående tendens i Uffes eget arbejde. Der er fokus på eksperimenter med alternative måder at gøre tingene på. Uffe snakker om nye
måder at tænke økonomi på og et opgør med hele den politiske kultur. Men for ham er det ikke bare leg og eksperiment, det er dødeligt alvor. Der er brug for et skifte, en omstilling. Der er brug for et velfærdssamfund 2.0. For ifølge Uffe kan vi ikke fortsætte som hidtil. Det kan ende rigtig galt, hvis ikke vi gør noget. Hvis ikke vi gør tingene radikalt anderledes. Klimaforandringer og flygtningestrømme vil præge fremtiden. Uffe påpeger, at de flygtningestrømme vi i denne tid ser fra Syrien blot er toppen af isbjerget. Hvis vi tænker på de fremtidige klimaflygtninge, så står vi overfor millioner af mennesker. ”Jeg ved godt, at I gerne ville have et farverigt interview, men det her er jo ganske seriøst.” Uffes ord er mørke og voldsomme. Han ser de to tendenser i vores samfund, som ifølge analytikere fører til civilisationers fald. En meget stor forskel på rig og fattig og et overforbrug af jordens ressourcer.”Tingene vil helt sikkert kollapse, hvis ikke vi finder en helt ny måde at gøre tingene på. En helt ny økonomi. Vi må ikke spilde nogen ressourcer. Hverken jordens eller de menneskelige.”
HÅBET SPIRER LYSEGRØNT Uffe ser to reaktioner på de voldsomme problematikker, verden står overfor. På den ene side er der dem, der vender indad. Dem der vender sig mod sig selv. Den ekstreme nationalisme med fascistiske tendenser, som han også ser i Danmark, hvor os og dem-retorikken hersker. På den anden side står en masse mennesker, som ønsker nye løsninger, nye måder at gøre tingene på. Partier der stiller spørgsmålstegn og radikalt ønsker at ændre tingene ses mange steder. Der er Piratpartiet på Island, Podemos i Sverige, Alternativets søsterpartier i Norge og Sverige og Bernie Sanders I USA. Sidstnævnte har Uffe Elbæk for nylig været ovre at snakke med. ”Der er de her to kræfter mod hinanden. Lidt ligesom i Star Wars med the dark force og the light force. Vi skal vælge hvilken vej, vi ønsker at gå. Det kan gå rigtig galt, men det kan også gå rigtig godt.” Så der er håb? ”Ja! Der er masser af håb. Der er masser af gode kræfter.
G
T
UFFE ELBÆKS BLÅ BOG: Født 15. juni 1954
K
Uddannet socialpædagog. Har derudover taget den journalistiske tillægsuddannelse fra Danmarks Journalisthøjskole. Lever i et registreret partnerskab med antropologen Jens Petersen, som han bor sammen med på Frederiksberg.
V v S
Stifter af projekterne Frontløberne og Kaospiloterne og medstifter af partiet Alternativet.
10 delfinen#202.indd 10
• • • • • • •
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:19
Hvornår Kommer Oprøret?
Vi ser initiativer som Venligboerne og folk der har taget imod flygtninge på Hovedbanegården. Og som jeg skrev i mit åbne brev til Lars Løkke, ser vi græsrodsbevægelser, og folk der tager initiativ til løsninger, når politikerne ikke kan finde ud af det. ” Vi slutter af med at tage nogle billeder, mens vi snakker lidt om det forestående oprør. Uffe spørger, hvad unge mennesker som os egentligt snakker om i dag? Vi indskyder, at der trods alt er kræfter i ungdommen, som tager kampen mod pænhedskulturen og den voldsomme individualisme op. Han siger, at han godt ved det. Han ser træt ud. Du er ikke færdig endnu? Han griner lidt:” Nej. Nu skal jeg først lige have lidt aftensmad og så skal jeg afholde en workshop fra 19-22”, smiler han træt.
AN SØ 1. GNI ap NG ril S 20 FR 16 IS T
GRIB MULIGHEDEN!
Tag din kandidatuddannelse i
KINA
www.sinodanishcenter.com
Vælg blandt syv spændende kandidatuddannelser ved det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center i Beijing: • • • • • • •
Water and Environment Neuroscience and Neuroimaging Innovation Management Public Management and Social Development Omics Nanoscience and Technology Chemical and Biochemical Engineering
KONTAKT OS FOR NÆRMERE INFORMATION: contact@sinodanishcenter.dk Hjemmeside: www.sinodanishcenter.com
FØLG OS PÅ: www.facebook.com/sinodanishcenter www.instagram.com/sinodanishcenter
Alle uddannelserne er udarbejdet af et af de danske universiteter og University of Chinese Academy of Sciences i Beijing.
AU
delfinen#202.indd 11
AARHUS UNIVERSITY
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
25-01-2016 20:49:34
HVAD SKER DER PÅ AU REVOLUTIONERENDE COMPUTERSIMULERINGER BRINGER AU-KEMI PÅ VERDENSKORTET AU-Nyheder 13.01.2016
Foto: Lise Balsby / AU Kommunikation
På Institut for Kemi har en forskningsgruppe under professor Poul Jørgensen ændret strategien for højnøjagtige computersimuleringer af store molekyler som f.eks. insulin, så en beregningstid på to milliarder år bringes ned til én dag. Strategien vil blive testet på verdens største computer, der er under konstruktion og vil være køreklar i 2018. Dette vil i langt højere grad muliggøre, at bl.a. nye lægemidler og nye materialer til fremtidens energilagring kan designes på computeren frem for i et traditionelt laboratorium.
man – i første omgang i samarbejde med AU Uddannelse – gennemgår en række mulige scenarier og udarbejder et forslag til, hvordan universitetet håndterer ændringerne. Det forslag drøftes i marts måned med fakulteter, studienævn og studenterorganisationer, inden en endelig model forventeligt skal besluttes af Uddannelsesudvalget den 19. april.
økonomiske sanktioner mod universiteterne er de samme, er det stadig begrænset, hvor meget mere frihed, de studerende kan forvente”, siger hun med henvisning til, at det i 2020 kan koste AU op til 239 mio. kroner, hvis de studerende ikke kommer hurtigt nok igennem uddannelserne. En bøde, som vil have store konsekvenser for kvaliteten af uddannelserne.
”Af hensyn til især de studerende mener vi i Uddannelsesudvalget, at reglerne så vidt muligt skal fortolkes på samme måde over hele universitetet. Hovedreglen skal være, at man som studerende ikke pludselig skal forholde sig til nogle helt andre regler, hvis man f.eks. skifter uddannelse i sit studieforløb. Lige som man ikke skal opleve, at man kan noget på en uddannelse, som ikke er muligt på en anden”, forklarer prorektor Berit Eika, der ser frem til at arbejde videre med de input, der kommer fra studerende og medarbejdere i løbet af processen.
”Derfor handler den her proces i høj grad om at finde frem til nogle regler, der er gennemskuelige for alle. På den måde sikrer vi, at studerende til enhver tid er bevidste om, hvilke konsekvenser det har for det samlede uddannelsesforløb, hvis man for eksempel udskyder en eksamen. Samtidig vil de også kunne få klar og tydelig vejledning, hvis de af den ene eller anden grund kommer i problemer undervejs i deres studieforløb”.
REGLER SKAL VÆRE GENNEMSKUELIGE
AU TRÆFFER FÆLLES BESLUTNING OM FREMDRIFTSREFORM I APRIL AU-Nyheder 12.01.2016 I april bliver det afgjort, hvordan AU implementerer de seneste ændringer af fremdriftsreformen. En fælles model fastlægges på baggrund af dialog med fakulteter, studenterorganisationer og studienævn. Aarhus Universitets fire fakulteter skal finde en fælles model for, hvordan man overordnet implementerer de ændringer af fremdriftsreformen, som et flertal i Folketinget indgik forlig om inden årsskiftet.
REGION MIDTJYLLAND SÆLGER DET TIDLIGERE ÅRHUS KOMMUNEHOSPITAL Foto: Søren Kjeldgaard
AU-Nyheder 05.01.2016
Berit Eika ser gode takter i de seks reform-ændringer, men hun understreger, at den økonomiske ramme stadig er den samme:
I dag bliver der sat underskrifter på en historisk stor ejendomshandel i Aarhus. Region Midtjylland har solgt hospitalsbygningerne på Nørrebrogade - det tidligere Århus Kommunehospital – til Forskningsfondens Ejendomsselskab A/S (FEAS) for 807,5 mio. kr. FEAS vil i samarbejde med Aarhus Universitet udvikle et helt nyt campusområde på 110.000 kvm
”Det er fornuftigt, at man f.eks. lemper kravet om automatisk eksamenstilmelding, men i og med, at de
Det besluttede Uddannelsesudvalget i begyndelsen af det nye år. Derfor har udvalget nu igangsat en proces, hvor
12 delfinen#202.indd 12
Lovarbejdet om ændringerne af fremdriftsreformen er endnu ikke afsluttet, og det ventes, at de nye bekendtgørelser tidligst er klar i sommeren 2016. Bekendtgørelsernes endelige udformning kan få betydning for, hvordan AU kan implementere det nye regelsæt, men arbejdet sættes i gang nu for at være så godt forberedt som muligt.
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:35
af nogle af de aktiviteter, der nu er spredt på forskellige lokaliteter. Men universitetet ser også store muligheder for udvikling af forsker- og studieboliger samt udvidet samarbejde med nye og etablerede virksomheder.
Foto: Poul Ib Henriksen
Med salget står Region Midtjylland rustet til at tage hul på et helt nyt kapitel, når Det Nye Universitetshospital i Skejby står klar i 2019: ”Region Midtjylland har fået den rigtige pris. For præcis et år siden solgte Region Midtjylland det tidligere Amtssygehus på Tage Hansens Gade til Aarhus Kommune for 400 mio. kr. og en stor grund i Skejby. Nu er turen kommet til det tidligere kommunehospital på Nørrebrogade. Med den nye handel er vi et syvmileskridt nærmere målet om at kunne lægge den anseelige sum, der er regionens del af de nye sygehusbyggerier”, siger regionsrådsformand Bent Hansen. Køberen FEAS er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond (AUFF), som siden sin etablering i 1987 har understøttet universitetets trinvise udvikling af campusområdet i Aarhus. Selskabet ejer i dag ca. 115.000 kvm på forskellige lokaliteter i Aarhus, heriblandt Nobelparken og adskillige bygninger i Katrinebjerg-området. Nu tilføjes endnu 110.000 kvm til porteføljen. ”Vi har haft et rigtig godt forhandlingsforløb med regionen, og er meget tilfreds med den endelige købsaftale. FEAS er sat i verden for at understøtte udviklingen af Aarhus Universitets aktiviteter, og med denne handel har vi nu sikret universitetet en fantastisk ramme for det”, udtaler formand for FEAS Bent Müller. SAMLING OG UDVIKLING Med købet får Aarhus Universitet mulighed for at samle og styrke en række af sine forskningsaktiviteter. Både gennem udvidelse af de eksisterende aktiviteter og gennem flytning
„Med overtagelsen får Aarhus Universitet unikke rammer for at udbygge og fastholde sin stærke position som en by-integreret campus. Det giver på lang sigt muligheder for at fortsætte udviklingen af et forsknings- og undervisningsmiljø af høj international klasse“, siger rektor Brian Bech Nielsen. Region Midtjylland har i forbindelse med aftalen desuden ønsket at fortsætte som lejer i dele af ejendommen. Som minimum vil regionen leje 16.000 kvm i 4,5 år. I TRÅD MED KOMMUNEPLAN Fra Aarhus Kommune bakker man fuldt op om salget, der er helt i tråd med kommuneplanen. Borgmester Jacob Bundsgaard er overbevist om, at de nye planer for området vil få afgørende betydning for byens udvikling, og lægger ikke skjul på, at forventningerne er høje:
Aarhus Universitet og FEAS skal nu i gang med at aftale de nærmere vilkår om udviklingsmuligheder, indflytningstakt og huslejebetaling m.m. Når lejeaftalen er forhandlet på plads, skal aftalen først godkendes af universitetets bestyrelse og herefter af Folketingets finansudvalg. Ifølge den seneste tidsplan for det nye hospitalsbyggeri i Skejby forventer Region Midtjylland at flytte de sidste aktiviteter ud af bygningerne på Nørrebrogade i maj 2019. Her overdrages bygningerne til FEAS. Aftalen mellem regionen og FEAS skal godkendes endeligt på regionsrådsmødet i januar 2016.
”Aarhus Universitet er en markant institution i Aarhus og en vigtig part i den store udvikling, byen undergår i de her år. Kampen om at tiltrække viden og talent er benhård, og de nye muligheder for universitetet vil styrke
FAKTA OM EJENDOMMEN Det samlede bygningsareal inkl. tunneler og kældre under jord er på ca. 143.000 kvm. Fraregnes tunneler og kældre, forventes fremadrettet en bebyggelse på minimum 110.000 kvm. Det samlede grundareal er på 99.400 kvm. Den solgte ejendom består af tre matrikler: Nørrebrogade 44, Peter Sabroes Gade 10-12 og Nørre Boulevard 5. Hospitalet blev taget i brug første gang i 1893. De første bygninger er tegnet af arkitekt Thomas Arboe, og efterfølgende bl.a. af arkitekterne C. F. Møller og Kay Fisker.
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 13
byens position som en af Nordens førende uddannelses- og forskningsbyer. Salget af Kommunehospitalet er således helt afgørende for byens vækst og udvikling”.
13 25-01-2016 20:49:36
Foto: Peter Kirkegaard Tekst: Trine Møller & Monica Senker
AARHUS I FARVER
14 delfinen#202.indd 14
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:39
Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 15
15 25-01-2016 20:49:41
Aarhus I Farver
„
Vi kører vildt
Flyder sammen og overfor rødt, snildt Hver dag du der trofast står Og når bakkerne gør nas i mine lår er du den, der undlader at jeg går Du er min cykel Jeg er din rider Gennem Aarhus gader vi glider
16 delfinen#202.indd 16
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:47
Aarhus I Farver
„
De gule mure rummer
Uendelige summer Af ungt mod
Rislende ungdoms blod Ambitionernes legeplads Statsbiblioteket Du lærdommens palads
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 17
17 25-01-2016 20:49:59
BRUG OG SMID VÆK ER SO LAST YEAR
Tekst: Susanne Christensen Foto: Peter Kirkegaard, Mew.dk
Grøn er det nye sort. I takt med at vi er blevet opmærksomme på jordens begrænsede ressourcer, har krav om bæredygtighed og genanvendelse vundet indpas. I December 2015 vedtog Kommissionen en pakke, der skulle omstille den nuværende lineære økonomi til cirkulær økonomi. Det startede som et buzzword i Bruxelles’ korridorer. Cirkulær økonomi. Hurtigt bredte det sig som løbeild på en varm savanne og blev til noget, man talte om i frokostpausen. Buzz’et fik Christel Schaldemose, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokratiet til at spidse ører. ”Er det her virkelig en ting?” tænkte hun, ikke uden en vis undren. Men efterhånden som hun forhørte sig rundt omkring, gik det op for hende, at det ikke blot var en ting. Men oven i købet lige netop hendes ting. Overordnet er idéen bag cirkulær økonomi at gøre produktion og forbrug bæredygtig, både kommercielt og miljømæssigt. Den er inspireret af naturens cyklus, hvor intet, der dør, går til spilde, men derimod omdannes til næring.
18 delfinen#202.indd 18
Ansporet af klodens voksende befolkning på snart syv milliarder mennesker, der alle efterspørger fødevarer, forbrugsgoder, brændstoffer og energi, samt af de voksende mængder af affald, der ikke kan nedbrydes naturligt, gør den op med det klassiske
ved køb af materialer, skabe flere jobs i genbrugsindustrien og give forbrugere mere bæredygtige produkter. Det kræver selvfølgelig bare, at Kommissionen, Ministerrådet og Parlamentet kan blive enige om en fælles lovgivning.
”Producer, brug og smid væk”-princip, en såkaldt lineær økonomi. I stedet bygger cirkulær økonomi på et ”Cradle to Cradle”-princip, hvor produkter bliver designet, så de let kan skilles ad og genanvendes. De biologiske komponenter indgår herefter i et kredsløb, hvor de bliver nedbrudt, og de teknologiske komponenter i et, hvor de bliver renoveret eller forbedret, så de kan genanvendes i nye produkter.
BUSINESS AS USUAL
Ved at danne et lukket kredsløb for produktion og forbrug åbner muligheden sig for at nedsætte mængden af affald, reducere CO2-udledning, sænke virksomheders omkostninger
Det her er hendes passion: at lave lovgivning, der har en betydning for mange menneskers hverdag. Når hun udtaler ordene, ved hun godt, det lyder lidt højtragende, men det er
Christel Schaldemose har kurs imod plenarsalen. Her skal dagens første udvalgsmøde finde sted. Som medlem af Udvalget for Det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, var det helt naturligt også at få foden inden for i Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvor lovforslag om cirkulær økonomi debatteres og behandles.
Delfinen #202
25-01-2016 20:49:59
virkelig noget, hun brænder for. Hun har allerede gjort det hårde benarbejde. Lovforslaget er læst, alliancerne er i hus, partilinjen fra hendes gruppe S&D er klar. Christel Schaldemose er klar. Med sine næsten ti år på bagen, er udvalgsmødet bare business as usual. Plenarsalen er pakket med 70 medlemmer og 70 suppleanter, sammen med et hav af assistenter, tolke, pressefolk, lobbyister, repræsentanter for de relevante NGO’er og medlemmer af Kommissionen. Selv om Kommissionen formelt set kun har initiativretten til at stille lovforslag, slipper kommissionsmedlemmerne det sjældent fuldstændigt, når det bliver sendt videre til Parlamentets udvalg, Ministerrådet og medlemslandene. Christel Schaldemose sætter sig på sin faste plads og tager høretelefonerne på. I første omgang er tonen formel. Medlemmerne taler efter tur og hovedsagligt bliver kun de store partilinjer trukket op. Også debatten er klassisk. Den går på, hvor meget indflydelse EU skal have over medlemslandene, hvor stram eller lempelig lovgivningen skal ende med at være, hvor lang implementerings-
perioden skal være, om lovforslaget er ambitiøst nok. Som Christel Schaldemose rækker hånden i vejret for at stille et spørgsmål ud i forsamlingen, mærker hun alligevel et par sommerfugle i maven. Det sker, når debatten falder på et emne, hun ikke er 100 procent sikker på. Hvad hvis nu, hun spørger om noget, hun kunne have læst sig frem til? Hvad hvis nu, hun falder igennem? Og kommer til at lyde dum? Dørene bliver lukket. Lidt af formaliteten forsvinder. Det er nu, de egentlige forhandlinger går i gang. ”Paragraf 25, 26 og 27 har nogenlunde samme ordlyd. Hvis vi nu kan blive enige om at slå dem sammen,” lægger Christel Schaldemose ud. Det er forhandlingerne, hun nyder mest. For det er her, hun sidder med fingrene nede i noget helt konkret, sit håndværk. De tørre paragraffer, der i fremtiden vil få en betydning. For forbrugere, for miljøet, for virksomheder. ”I så fald skal ordlyden ændres fra ’skal’ til ’bør’,” lyder svaret fra oppositionen. Det er ikke altid, hun får lovgivningen udformet på den måde,
hun vil have det. Men sådan er det, når man laver lovgivning på vegne af 500 millioner europæere. FRA BLØD BUZZ TIL HÅRDE PARAGRAFFER Hvad europæerne i sidste ende vil få, afhænger ikke blot af Kommissionens udspil og Parlamentets forhandlinger. Det afhænger i lige så høj grad af medlemslandenes implementering af lovgivningen. Ifølge en analyse udarbejdet af The Ellen MacArthur Foundation og konsulentfirmaet McKinsey vurderes det, at en omstilling til cirkulær økonomi i Danmark frem mod 2035 vil kunne øge BNP med op til 45 milliarder kroner, give en øget arbejdsindkomst svarende til 13.000 ekstra job, reducere dansk CO2-udledning med 3-7 procent, og ressourceforbruget med på til 50 procent. Herudover er Christel Schaldemoses to kæpheste at få reduceret madspild markant og give virksomheder et økonomisk incitament til at fremstille langtidsholdbare og bæredygtige produkter til forbrugerne. ”Det er ret vildt at tænke på, at cir-
„
Grøn er det nye sort. I takt med at vi er blevet opmærksomme på jordens begrænsede ressourcer, har krav om bæredygtighed og genanvendelse vundet indpas.
19 delfinen#202.indd 19
25-01-2016 20:50:01
Brug Og Smid Væk Er SO Last Year
kulær økonomi er gået fra at være et buzzword til noget, vi faktisk laver lovgivning om,” filosoferer hun. Men det kræver, at hun overbeviser sine kollegaer i Parlamentet. LEJE ELLER EJE PARLAMENTET ”I dag lever virksomhederne af at producere fysiske varer, som for eksempel et fladskærms-tv, der skal smides væk, hvis rammen går i stykker. Hvis vi i stedet kan forpligte producenten til at vedligeholde tv’et, altså reparere rammen, så bliver det muligt at forlænge levetiden på det produkt, forbrugeren har købt.” Christel Schaldemose øver talen til debatten i plenarsalen med sine assistenter. Mange politikere øver sin retorik foran spejlet, men det er meget længe siden, hun har måttet øve foran spejlet. ”Det er et økonomisk incitament til at producere som hidtil. Vi må finde nye bæredygtige løsninger. Dels fordi vi også har en voksende middelklasse i lande som Kina, der jo også gerne vil have de samme produkter, som vi har i Vesten.”
Den ene bærer titlen politisk konsulent, den anden presserådgiver. De har begge en uddannelse i kommunikation. De sparrer med hende, giver hende feedback, så hendes budskab kommer til at stå stærkere. ”I stedet bør vi give virksomheder et økonomisk incitament indrette vores forbrug på en måde til i højere grad at levere en serviceydelse. Så produktet består i dét, forbrugeren ser i fjernsynet – ikke hvordan fjernsynet ser ud... Frem for at have det nyeste udstyr, skal man have den nyeste serviceydelse.” Den sidste sætning er den vigtigste. Hendes punch line. Den kerer hun særligt om, for den er vigtig, hvis hun vil have sit budskab igennem så tydeligt som muligt og vinde den opbakning der skal til for at hendes forslag bliver stemt igennem. Ekviperet med sit papir med stikord, rejser hun sig endnu en gang i plenarsalen. Hun vil helst ikke læse op. Derfor er stikordene i punktform. Hun skal nå rundt om alle sine pointer så kort og præcist som muligt. Hvis hun taler for længe, risikerer hun, at mikrofonstikket bliver trukket. Eller at hun er nødt
FAKTABOKS: Kommissionen gennemfører: Finansiering på over 650 mio. EUR fra Horisont 2020 og 5,5 mia. EUR fra strukturfondene En indsats for at reducere madspild, bl.a. fælles målemetoder, forbedret datomærkning og værktøjer til at opfylde det globale mål for bæredygtig udvikling om at halvere madspild senest i 2030 Udvikling af kvalitetsstandarder for sekundære råstoffer for at øge tilliden blandt de erhvervsdrivende i det indre marked Foranstaltningerne i arbejdsplanen for miljøvenligt design 2015-2017 for at fremme reparationsmuligheder, holdbarhed og genanvendelsesmuligheder for produkter foruden energieffektivitet En ændret forordning om gødning, som skal lette anerkendelsen af organisk og affaldsbaseret gødning i det indre marked og understøtte betydningen af biologiske næringsstoffer En strategi for plast i den cirkulære økonomi, som tager hånd om spørgsmål vedrørende genanvendelighed, bionedbrydelighed, farlige stoffer i plast og målene for bæredygtig udvikling om at reducere havaffald mærkbart En indsats på en række områder angående genbrug af vand og herunder et lovgivningsforslag om mindstekrav for genbrug af spildevand. Kilde: eu.europa.eu Kilde: ec.europa.eu
20 delfinen#202.indd 20
til at halse igennem den sidste del af sin tale, så hun ikke når at levere sin punchline. Det eneste, hun bestræber sig på, er at kigge op. Selv om hun ved at ingen vil vende sig om i plenarsalens halvcirkel. Men hun hader at læse op. Og så er der jo kamera på. Det er langt fra som at overvære Parlamentets store personligheder, ALDE-gruppens Guy Verhofstandt med de vanvittige gestikulationer eller EFDD-gruppens satiriske ordsmed Nigel Farage. Christel Schaldemose er sig selv, når hun holder tale. Efterfølgende sætter hun sig. Ingen kigger. Debatten fortsætter. Hun ved ikke, hvad udfaldet af hendes bestræbelser bliver endnu. Men hun er altid fortrøstningsfuld. ”Når det lykkes, så tænker jeg jo: Yes! Men det er jo ikke noget, jeg laver alene. Det er jo en opgave, vi løfter i fællesskab,” siger hun.
Christel Schaldemose (S) i Europaparlamentet
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:18
S a A i
SOMMER aarhus AU SUMMER UNIVERSITY 2016 i Mangler du ECTS? Tid til fordybelse?
KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY
DEADLINE: 15 MARTS
se (S) et
ww w.au.dk/summeruniv ersity delfinen#202.indd 21
25-01-2016 20:50:20
DELFINER Delfiner er lækre, delfiner er smækre. Delfiner er smidige, himmelblå, strømlinede havbamser. Delfiner er afsindigt intelligente og nysgerrige, er symbolet på hurtighed og dygtighed. Delfinen er navnet på bladet, du sidder med i hånden, og nedenunder kan du læse lidt om hvorfor. Og tænk, måske også du kunne blive inspireret til at blive delfin!
Tekst: Redaktionen Foto: Flickr, AU UNIVERSITETETS SEGL: Ankeret i universitetets segl fremhæver universitetets forbindelse til Århus by, idet det er vartegn for Skt. Clemens, byens skytshelgen, og delfinerne er symboler for hurtighed og dygtighed. Seglet er omkranset af universitetets motto: Solidum petit in profundis („Søger i dybet den faste grund“).
VIDSTE DU: at delfiner er små hvaler, og at de er udbredt over hele verden. Deres hjerner er meget store, og de bliver anset som yderst intelligente. at delfiner ligesom flagermus bruger ekkolokation til at navigere og jage - de udtrykker høje lyde, og det resulterende ekko bruges til at tolke omgivelserne og navigere rundt.
Seglet, der meget vel kan tænkes at være inspireret af den italienske bogtrykker Aldus Manutius’ bogmærke fra 1502 hvor en enkelt delfin snor sig om et anker blev tegnet af Gudmund Holme i 1934 og er siden i flere omgange blevet moderniseret. Hvad angår dets elementer og sammensætning er der dog ikke sket ændringer
at delfiner er sociale dyr, der knytter tætte bånd og udviser forskellige former for hjælpeadfærd over for flokkens medlemmer, der tæller alt fra fem til flere hundrede. at delfiner er kendt for at være legesyge og smidige, og at alle delfinarter kan springe med hele kroppen ud af vandet. at delfiner kan blive op til 2,5 meter lange, 300 kg tunge, og 80 år gamle og at udover spækhuggeren har delfiner kun få naturlige fjender.
22 delfinen#202.indd 22
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:20
Bliv en fin del af Delfinen SVØM SAMMEN MED OS! Uanset om du har erfaring eller ej, fisker Delfinen altid efter nye, søstærke studerende. Studerende, der interesserer sig for at skrive, fortælle, formidle, for grafik, illustration, fotografering og video. Vi faciliterer det hele, og giver dig mulighed for at vokse med opgaven. Delfinen leder altid efter nye aspiranter, så har du en artikelidé eller bare lyst til at stikke til havs, er du velkommen til at: Sende os en mail på delfinen@sr.au.dk Finde os på facebook.com/delfinenmagasin Møde op til redaktionsmøde d. 3. februar eller 2. marts kl. 19.00. Alle er velkomne til møderne, og det er ganske uforpligtende! Tage kontakt til redaktørerne: Trine Møller tlf: 50564033 Anna Eva Heilmann tlf: 26331295
DER ER FLERE GODE GRUNDE TIL AT BLIVE SKRIBENT FOR DELFINEN! Du får et bredt netværk af studerende fra andre uddannelser på universitetet. Du får din artikel distribueret rundt på AU’s campus i 5.000 eksemplarer samt på Delfinens digitale platform. Du får praktiske erfaringer og kvalifikationer til CV’et fra Danmarks største studiemagasin.
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 23
23 25-01-2016 20:50:21
DEN GENTÆNKTE GENBRUGSSTATION
PÅ GODSBANEN
sen Han Reuse r æ e Kj d& olin kegaar r a Kir st: K Tek : Peter Foto
24 delfinen#202.indd 24
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:23
Hvordan formår Aarhus Kommune at skabe opmærksomhed om storskraldsordningen, som tilbyder private husstande gratis afhentning af deres storskrald? Og hvordan formår de samtidig at bibeholde eller forlænge de herigennem afhentede materialers værdi og lade dem indgå i direkte genbrug? Det er med baggrund i nogle af disse spørgsmål, at AffaldVarme Aarhus søsatte projektet Reuse, som i april sidste år åbnede en genbrugsbrugsstation på Godsbanearealet. Genbrugsstationen har gennemsnitligt 200 besøgende om dagen og defineres som en gentænkt genbrugsstation, der samtidig arbejder mod og ytrer et stort ønske om at være meget mere end en traditionel byttecentral.
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 25
25 25-01-2016 20:50:25
Den Gentænkte Genbrugsstation På Godsbanen Går man langs den rå Godsbanebygning og fortsætter gennem det lidt tilgroede og eksperimenterende område foran kulturplatformen Institut for (X), kommer man til en åben asfalteret plads, der mest af alt minder om en parkeringsplads. På pladsens modsatliggende ende tårner et stort, hvidt plastiktelt sig op, hvis gavltop er påklistret et neutralt sort skilt, hvorpå der med hvide bogstaver står REUSE. På en nærliggende telefonmast er der fastspændt et slukket, men dog stadig synbart lysskilt formet som en bred nedadgående pil, hvori der ligeledes står REUSE. Her står jeg en kold torsdag eftermiddag i januar og skuer ud over den asfalterede plads mod det hvide telt, som er en del af Aarhus’ forholdsvis nye, centrale og gentænkte genbrugsstation. Alle mine omgivelsers farver og nuancer synes på grund af dagens tætte skydække på dette sted kun at spænde sig over det grå felt af farvespektret. Men jeg tager ikke mange skridt mod teltet, der er placeret næsten helt henne ved Ringgadebroen, før jeg opdager, at det hegn, som omringer det store telt og dets omkringliggende grund, er pyntet med utallige både klare og falmede
farver manifesteret i alle mulige forskellige materialer. Da jeg kommer nærmere, ser jeg, at der er med store bogstaver står GENBRUG på hegnet. Hvert bogstav har hver sin farve og er lavet af affaldsmaterialer såsom kraftige snører, aflagte cd’er og tomme konservesdåser, som er flettet ind i eller påsat hegnets kvadratiske struktur. Derudover hænger der et gammelt bildæk, som er malet både blåt, hvidt og gult, og et cykeldæk, som er blevet malet hvidt og med indflettet grønt materiale mellem egerne og orange materiale i midten ligner en falsk blomst. Jeg er allerede her imponeret over den kreativitet, som stedet allerede her emmer af. Længst ude i hegnets side ser jeg en trekantlignende plastikskulptur konstrueret af tomme plastikbeholdere for f.eks. vaskemiddel, og i midten ses forskelligt farvede små plastiklåg, der tilsammen danner ordet ”Plastik” og understreger den pågældende skraldespands materialetilegnelse. Da jeg sætter kurs mod indgangen, fanges mit blik af både en stor trækasse med et aflangt hul og påklistrede papstykker og en bred beholderlignede figur tildækket af
fastpåsatte tomme øl- og sodavandsdåser. To skilte bekræfter min formodning om, at der er tale om afsætningsmuligheder for henholdsvis pap og tomme dåser. Netop ved siden af står flere af Røde Kors’ tøjcontainere opstillet, og jeg er uden at have bevæget mig ind gennem genbrugsstationens indgangsportal positivt overrasket over den overskuelighed, der er skabt til gavn for de aarhusianere, som ønsker at affaldssortere. Reuse er ikke blot på grund af dens centrale beliggende fysisk lettilgængelig, men gør også selve affaldssorteringen på stedet for den enkelte bruger væsentligt lettere. Jeg er imponeret over den kreativitet og inspiration, som stedet allerede her emmer af - og netop ”inspiration” er et vigtigt nøgleord for arbejdet på Reuse. EN INSPIRATIONSKILDE TIL AT ÆNDRE DEN UDBREDTE AFFALDSOPFATTELSE Da jeg går gennem indgangen og befinder mig på den anden side af det udsmykkede hegn, lader jeg blot hurtigt blikket glide ind gennem åbningen til det telt, som rummer mange større møbler, og som havde været mit
Sara fra Reuse fremviser genbrugsguld.
26 delfinen#202.indd 26
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:36
Den Gentænkte Genbrugsstation På Godsbanen mål indtil nu. Jeg stopper ikke, men fortsætter min gang mod to gule containere, som med deres farve, glasvinduer og skilteteksten ”Udstilling” øjeblikkeligt har fanget min opmærksomhed. I udstillingscontaineren står bl.a. en standerlampe med en støvgrøn robust skærm, der minder mig om den klassiske værkstedshængelampe, og på containerens vægge hænger indrammede billeder, hvoraf et motiv af The Beatles med en skovgrøn baggrund bider sig særligt fast i min hukommelse. Udstillingscontainerne er med Reuses egne ord forbeholdt noget ”pralværdigt”, som er kreeret efter en indsamling på pladsen og dermed en del af den inspirationsproces, som de på pladsen ønsker at igangsætte. Aktuelt er således også det rum, som jeg ser på min venstre hård, hvorfra der kommer arbejdsstøj, og som jeg senere finder ud af er stationens værksted. ”EN MANDS TRASH, EN ANDEN MANDS TREASURE” Jeg bevæger mig forbi de gule containere og ind i ”Tingfinderzonen”, som består af fem containere i farverne orange, grå, grøn, blå og rød. Sara Kjær Kroager, som er stedets daglige leder, og som har indvilget i et interview, fortæller mig senere, at containerne er indrettet, som de forskellige funktionsrum, der er at finde i et alment hjem: ”Vi har bl.a. vores containere, der såvidt muligt er indrettet som de forskellige rum i vores hjem, men kun med ting, som folk har afleveret hernede. Altså skrald; noget, som folk har smidt ud, og som man kan tage gratis. I con-
tainerne har man en chance for at se det i funktion. På den første container, som bærer farve orange, er ”stuen” og indeholder bl.a. en sofa, et sofabord og en reol med en god samling bøger. På containerens udvendige side læser jeg ”En mands bøger, en anden mands litteratur”. Jeg bemærker, at et sådant ordsprog pryder alle containerne, og jeg tænker instinktivt og smilende på sætningen ”One man’s trash, that’s another man’s come-up” fra Mackelmore-hittet ”Thrift shop”. Personligt synes jeg særlig godt om ”køkkenets ordsprog”: ”En mands blender, en anden mands milkshake”. Herinde registrerer jeg både et egentligt køkken i form af en bordplade og køkkenskabe, men også et spisebord og utallige funktionelle glas, tallerkner og øvrige køkkenredskaber. Sara fortæller mig ligeledes i interviewet, at der er en stor opgave i at lære den aarhusianske befolkning, hvad der kan bruges på et sted på Reuse. Men hun uddyber, at opgaven også består af at lære dem, hvordan man genbruger: ”For mange kan det umiddelbart være noget bøvl, fordi man synes, at det er nemmere at tage i Ikea og købe nye møbler, eller fordi man ikke ved, hvad man skal gøre for at få lavet det, som man har eller finder, om til noget godt. Eller bare det at kunne se, at det vil kunne passe ind i ens hjem. Det er for nogle svært, og det er en af de opgaver, som vi har hernede.”Hun fortæller mig også om nogle af de mange arrangementer, som Reuse afholder. Fælles for alle arrangementerne er, at de handler om at lave nyt af brugt: ”For på den måde får man spredt ordet eller idéerne. Og måske kan man også
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 27
inspirere til noget nyt. Og det er det, som det handler om. ET MANGFOLDIGT SAMARBEJDE Tilbage blandt de farverige containere bemærker jeg store plantekasser med visne og forfrosne planter, men som jeg ikke har svært ved at forestille mig bidrager med endnu mere farve og liv på pladsen om sommeren. Derudover spotter jeg også et cykelstativ med flere cykler, som helt sikkert vil tage sig godt ud på cykelstierne efter en kærlig, opstrammende hånd. Jeg sætter kurs mod det hvide telt, som var det allerførste, der optog min opmærksomhed. Herinde har man mulighed for at aflevere sine egne ting og samtidig se nærmere på de større genstande, som man kvit og frit må tage med sig videre, der på den denne dag bl.a. indbefatter et nyere, knaldrødt lavt skab, en hvid sengeramme, en mørkerød kontorstol og et ældre, fint skab i farven lyseblå. Jeg ser ud af min øjenkrog, at en kvinde forlader pladsen med sin favn fuld af gode fund, og jeg beslutter mig på grund af den bidende kule at gøre hende efter. Da jeg igen krydser den grå, asfalterede plads er det med en overvældelse af de mange indbydende farve- og sanseindtryk, som pladsen har givet mulighed for, men også med en overvældelse af den mangfoldighed, som stedet rummer, og dens varme opfordring til samarbejde og inspiration til kreativ tænkning. Besøg selv den farverige genbrugsplads, som har åbent alle ugens dage kl. 12-17.
27 25-01-2016 20:50:44
AUklædt
I hvert nummer sætter Delfinen fokus på en studerende eller en underviser ved Aarhus Universitet, og prøver på at gå under huden på dem.
Foto: Justin Yang
Navn: Jesse Beentjes Alder: 23 Land: The Netherlands Jeg er i Danmark fordi: I’m Studying: MA Erasmus Mundus Journalism, media and globalisation THE THEME OF THIS ISSUE IS “COLORS”, COULD YOU PUT DOWN SOME WORDS SPRINGING TO MIND WHEN YOU HEARING THIS WORD? The first that that comes to mind, I would say, are colorful people, that I like to surround myself with. People that dare to differ, are honest to themselves and that are open for other people’s ideas, opinions and cultures. DO YOU THINK OF DENMARK AS PARTICULARLY “COLORFUL”? (TAKE THAT AS YOU WANT ;) ) It depends a bit on what you define as colorful. If it’s the colorful houses in Aarhus, then yes. If it’s the way people dress, then absolutely no. I haven’t seen so many people dressed in the same, very stylish, grey and black combinations in one place ever in my life. I have the idea that people here are very conformist, in that sense that they are afraid of being different from the rest, which might be part of a strong Danish group moral, the wish to do everything together. I think that’s why all houses have the same kind of design lamps and furniture, that people dress so alike and that there are around four haircuts for each gender that you see constantly. IS THAT DIFFERENT FROM THE NETHERLANDS? Yes. The Netherlands is a very individualistic country, in which people do not seem to care too often about what other people think. This results in very strong personal opinions (to which all Dutchies always say they have the right) and sometimes very nasty public statements, but on the other hand it also results in people trying to be original and not bothering whether people like the way they behave and dress or not. I don’t know which one is better, it’s just what you’re used to I guess. YOU’RE SO AMAZINGLY COLORFULLY DRESSED - WHAT IS THE SIGNIFICANCE OF THIS TO YOU? Haha, I think I explained it already a bit. The way you dress is part of your identity, I think, which would in my case be an open-minded person. But, honestly, I only thought about this now, while answering the question. The more realistic answer would be that I just really love putting different colors in the same outfit. It has always been like that, but now I don’t have my mom around who tells me I cannot wear this or that, because I would look like a clown then.
28 delfinen#202.indd 28
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:46
Velkommen til forårssemesteret! Vi fratrækker
20% rabat
på alle skriveredskaber i hele februar
Kopipapir Plano Universal Pakke med 500 ark 29,95 3 pakker for
79,95
Reststr. T-shirts med lange ærmer både herre og dame
25,-
Masser af søde, sjove, pæne, praktiske bogmærker 1 stk. 15,3 stk.
30,-
Stakbogladen - Viden i stakkevis
Studenternes Hus
Fredrik Nielsens Vej 4 Studiemagasinet på Aarhus Universitet 8000 Aarhus C. tel 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.dk
delfinen#202.indd 29
25-01-2016 20:50:47
At lave tid til Gøgl Tekst: Emilie Louise Nielsen
Danske unge bliver mødt med et konstant pres fra omverdenen. Et pres i form af fromme stemmer. Stemmer der hvisker en ting i øret som: ”Nu har du sørget for at finde en uddannelse, der kan sikre dig en plads på arbejdsmarkedet, ikke?” Kan man tage en beslutning, man er helt sikker på, kommer en selv til gode, helt uden at behøve at tænke på konkurrencestaten Danmark? Det gjorde Emilie, som Delfinen har interviewet, og hun har aldrig fortrudt det.
30 delfinen#202.indd 30
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:49
Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 31
31 25-01-2016 20:50:52
At Lave Tid Til Gøgl
Emilie Morgenfrue Larsen var egentligt begyndt på gymnasiet, lige efter at hun var blevet færdig på efterskole. Men hun fandt ud af, at hun ikke rigtig var klar til 1.G. Evnerne manglende ikke, men motivationen for en uge med tavleundervisning og skriftlige afleveringer manglede. Så i stedet for bare at gå i stå valgte hun derfor at se sig om efter noget andet at lave og valget faldt, efter anbefaling fra hendes søster, på Gøglerskolen. ET ANDERLEDES ALTERNATIV Gøgler Produktionsskolen – eller ’Gøgleren’ – er et tilbud til unge under 25, som ikke har en ungdomsuddan-
nelse og gerne vil prøve kræfter med udfordringer af den mere kreative art. På Gøglerskolen modtager man undervisning i andre ting end man normalt ville i en almen skole – såsom mediefag, dans og teater – samtidig med at man, i det år man kan gå der, modtager løn for undervisningsdeltagelse. Den fantasifulde fagvifte virker tillokkende på mange, og som Emilie selv udtrykker det: ”Den varierede undervisning inden for linjefaget tiltalte mig meget, og jeg havde lyst til at udforske noget, hvor jeg fik lov til at bruge min krop noget mere, frem for mit hoved”. Hun valgte danselinjen, hvor hun fandt sig en ny hylde. ”Dans viste sig at være noget,
„
jeg faktisk var god til, og det var en vild oplevelse bare at springe ud i det,” fortæller hun. HVERDAGEN På Gøglerskolen er dagligdagen noget anderledes opbygget end på andre ungdomsskoler. En typisk hverdag for Emilie begyndte med timer klokken 9. Afhængig af hvad dag det var på ugen, havde hun forskellige danseinstruktører, og ellers kørte timerne hele dagen, kun afbrudt af en kort frokostpause. Dagen var færdig 15:00, og så tog hun hjem efter en dag, hvor hun havde gjort sig i et væld af forskellige dansestilarter såsom hip hop/
Gøglerskolen har lært mig at tro på mig selv og mine projekter, og at jeg kan meget mere, end jeg selv tror, hvis bare jeg tør kaste mig ud i det.
32 delfinen#202.indd 32
Delfinen #202
25-01-2016 20:50:57
ok_ann
At Lave Tid Til Gøgl street, balletteknik, waacking, house, funk og breakdance. Jævnligt fik de i løbet af deres forløb besøg af internationalt anerkendte instruktører, som kørte temaer med dem. De fremviste også shows i mange forskellige anledninger for at vise, hvad de havde lært. HVAD GØGLERSKOLEN GAV EMILIE ”Gøglerskolen er et sted, hvor mange forskellige typer går, og jeg var rigtig glad for det sammenhold, som der var på min årgang. Jeg fik nogle fantastiske venner ud af det”. En af de vigtigste ting for hende er, at Gøglerskolen gav plads og opfordrede til
personlig udvikling hos den enkelte, styrkede selvtilliden og åbnede op for selvstændighed. Eksempelvis fik Emilie lov til selv at stå for et arrangement, hvilket stadig er en kilde til stor stolthed hos hende og et af hendes bedste minder. Gøglerskolen gav hende en masse minder og et spark til at komme videre fra et svært sted. Og som hun selv udtrykker det: ”Gøglerskolen har lært mig at tro på mig selv og mine projekter, og at jeg kan meget mere, end jeg selv tror, hvis bare jeg tør kaste mig ud i det”.
Breakdance til Gøglerskolens juleartistshow.
>_gå nye veje. Sæt dine spor. Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg. Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.
>_læs mere på www.cand-it-vest.dk
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
ok_annonce_210x120_2014.indd 1 delfinen#202.indd 33
33 24/01/14 09:05 25-01-2016 20:51:00
Det røde Tekst: Sille Kirketerp Berthelsen Foto: Frederik Jerløv Det er en pigeting. Jeg har damemave. Det er lady days, du ved. Vi må nøjes med at snave. Tivoli holder lukket. Forlystelsen er slukket. Kun de røde lamper lyser. Mit skød er porten til en gyser. Kom, sømand, på Det Røde Hav. Ej sikkelej sikkeladetus. Man renoverer i uterus. Har min fisse fået klø? Der er blod i Søndersø. Tante Rød er på besøg. Der er russere, ja, og malere i min opgang. Kommunister i mit lysthus. I min kusse er der grus. Uindbudte gæster helt fra Rødby. Santa Claus er i min kælder, hvor en lille nisse driller. Ingen andre slikker, kilder eller piller… På mit skamben ku der stå: Tilgås kun med sikkerhedsbriller på! Der drypper blod fra min appelsin. Ingen rører ved min rosin. Den er blevet til en by i Rusland. Ingen mand vil have blodpølse. Det’ en virkelig klistret følelse. Kvinde, de behov må du selv ligge og rode med. Men vi har holdt for rødt i flere dage. Der må være en instans, et sted at klage? For en ung Ole Sohn er på visit. Der er blodbad i mit skridt. Jeg hælder saften fra rødbeden. Udskiller væske gennem skeden. For jeg har smoothie i min blender. Jeg har rød blæk i min patron. Jeg har rust i undervognen. Det er en klovnemund, bare uden klovnen. Jeg har spyt i klarinetten. Der er det røde nede ved spætten. Benzinen i min karburator har de hentet i Moskva. Jeg serverer rødgrød uden fløde, rød remo til fileten. Jeg har sovs i sovseskålen. Der er Heinz i min hot dog og tomater i min dåse. På min rundtenom rugbrød er der russisk salat. Super Brugsen (som jeg kalder min fisse) holder lukket hele dagen. Der er pletter (de er brune) på mit lagen. Min livmoder kaster op. Jeg har klister nede i kussen. Og jeg lugter lidt af jern. Jeg er i løbetid på en meget passiv måde. Det er et stockholmsk blodbad, et skandinavisk Niagara Falls, en kirsebærlavine, røde glenter i en stime. En ganske hyppigt forekommende naturkatastrofe. Min mis den er lidt fedtet. Det’ noget gris. Hvad gør vi ved det? Det er en blodstraf, ja faktisk Herrens hævn. Sådan har det været i mands minde. Det er mit lod i livet. En konsekvens. Synd! Dit navn er kvinde. Stalin, Lenin og Marx holder møde. Fat det nu! Jeg har det røde.
34 delfinen#202.indd 34
Delfinen #202
25-01-2016 20:51:02
Sille Kirketerp Berthelsen med rødt om munden.
Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 35
35 25-01-2016 20:51:09
FROM CULTURE TO THE LAWS OF THE UNIVERSE, COLOR IS UNIVERSAL LANGUAGE Foto: Justin Yang
36 delfinen#202.indd 36
Delfinen #202
25-01-2016 20:51:11
Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 37
Tissus Lionel, 5 Rue Seveste, Paris
37 25-01-2016 20:51:13
Berlinmuren, Berlin
38 delfinen#202.indd 38
Delfinen #202
Statens Museum for Kunst, København
25-01-2016 20:51:20
nmuren, n
Under COLOR’s Influence A facile inquiry into color’s effects on our everyday lives. Color makes everything better- most of the time- and depending on the desired image. A guy wearing purple sunglasses might be the life of the party at a summer music festival, but he probably shouldn’t wear those same sunglasses to his monthly business review luncheon. Maybe he could get away with it, but most of us would rather be safe than sorry and instead make a confident entrance in our black or brown pair. Likewise, those shiny, purple shades might be the hit at a festival while the neutral pair would simply blend in with all
the other boring ones. If you’re trying to look sleek at an electronic music festival, you’ve probably got the wrong idea, and some people might even judge you because of it. Color means fun and playful while black means sharp and sophisticated. It’s the reason professionals would tilt their heads and question the seriousness of a colleague wearing excessively wild accessories. Fashion, including cut and dye, is an undeniably superficial judgment of character but heavily shapes thoughts and actions in our
Tekst: Emily Anderson Foto: Justin Yang
society, as it has for centuries. Kings wore purple; businesspeople wear black. A white dining set emits elegance. A grey accent is all you need. In modern style, the simplicity of lack of color denotes a distinguished image whereas too many colors change it into an animated and frivolous party; however, it used to be the opposite. Sophistication in clothes was reliant on rare dye, but it lost its value due to the invention of easily-made chemicals similarly to how fat meant wealthy until it became easy to get fat.
useum Studiemagasinet på Aarhus Universitet
n
delfinen#202.indd 39
39 25-01-2016 20:51:22
Under Color’s Influence
Color psychology as a phenomena is usually studied in regard to the role colors play in branding, but it can be seen in a variety of areas in everyday life, even if we fail to acknowledge it. For example, when thinking of the colors red and green, much of the Western world thinks of Christmas. It might even be difficult to think of those colors together in relation to anything else. Say that while strolling through a student-led art show, your eyes glaze over while looking at a painting of scenery containing sections of complementary colors: yellow and purple, blue and orange, and red and green with the last pair being the largest. At first glance, the brain would be tempted to register it as a Christmas landscape even though the artist’s intention had nothing to do with the holiday. You might not even catch your own mistake and subconsciously label it as a Christmas scene. The artist’s purpose of emphasizing contrasting hues would be lost to one onlooker because of an immediate assumption. In mainstream Western culture, red and green commonly means Christmas. The two shades simply as a complementary pair has been, dare I say, tarnished for now with overriding thoughts of Santa Claus. It doesn’t stop at Christmas. Most people know the standard emotions attached to each pigment: red is passion- anger or love, blue is serene,
40 delfinen#202.indd 40
yellow is cheery, and green is energetic or earthy. Discount signs are often in red or orange, causing buyers to act impulsively. The red and yellow in the McDonald’s sign let us know that we can get food fast and with a merry smile. McDonald’s recently has switched some of their logos to a dark green and yellow, giving the appearance that they’re jumping onto the health bandwagon and their food is more nutritional now too. Visa uses blue and orange, telling customers that not only is their card quick, but it’s trustworthy as well. The rainbow colors in Google and Microsoft mean diversity, openness and fun. Sometimes Microsoft uses a silver and black design, signifying serious computer business, as does Apple. Some scholars argue color branding is purely a random selection of designer preferences, and maybe this is true. However, it’s also easy to see that most health food and environmental companies rely on green, and many companies, like FedEx and Exxon Mobil use a balance of warm and cool, creating a vibrant but relaxed presentation. Throughout most of the corporate capitalist world, color means exciting and neutral means serious, as it usually does in daily life. Instead of saying color makes everything better, maybe it’s safer to say color makes everything more amusing. Consider the annual Aarhus and Copenhagen Color Run- how does the addition of colorful powder
make running so much more fun (for some people)? Somehow it does. Why are the seemingly multicolored rays of the sun passing through the atmosphere at longer and horizontal distances more romantic than the vertical rays coming through at midday? A conglomeration of hues emits extravagant emotion. Attending a gay parade exuberating with rainbow flags and banners is irresistibly joyful. Blue hair dye makes a bold statement. Red lips attract attention. Color, or lack thereof, is everywhere, causing us to react consciously or unconsciously in one way or another. The receptors in our eyes spark activity in our brain, and it’s very difficult, if not impossible, to escape from this instinctual (or learned?) construct. Unless humans evolve beyond this mental entrapment of color, we are stuck in a society succumbed to its control. We will continue wearing black and grey suits. We will save our glittery sunglasses for the park with friends. We will avoid the mud in our white tennis shoes for fear of delineating we are a dirty scumbag who never showers. But however much of slaves we are, the cage of color isn’t that bad. Compared to a world full of monochrome, it seems to be the more exciting option, and humans have survived for this long within the vibrant array of rainbows and its affect on our psyche.
Delfinen #202
25-01-2016 20:51:25
Under Color’s Influence
Studiemagasinet pĂĽ Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 41
41 25-01-2016 20:51:27
SKAL DU HAVE HJÆLP TIL DIT NYTÅRSFORSÆT? Aarhus Universitets-Sport er AU’s officielle sportsforening. Vi tilbyder studerende alsidige sports- og idrætsmuligheder gennem vores 18 forskellige medlemsklubber. Af Sportsansvarlig Nikolai Andersen Foto: Katrine Hviid Vi kender det alle. Datoen nærmer sig den første december, og mens vi kæmper med de sidste eksamensafleveringer, hopper vi på toget hjem til forældre og bekendte. Dels for at søge omsorg midt i den hårde eksamensperiode, dels for at nyde den dejlige hygge, som julen bringer. Forelæserens vise ord bliver skiftet ud med julefrokostens ”haps haps haps…”-salmer, og den ofte kedelige studentermad skiftes ud med julens skønne retter.
som Aarhus Universitets-Sport kan hjælpe dig med at indfri, skal du endelig ikke tøve med at kontakte os eller vores medlemsklubber. Vi kan kontaktes på aus@aus.dk, på telefon 86 15 39 59 eller indenfor vores åbningstider på vores kontor ved Fred-
erik Nielsens vej 4. Du kan finde mere information om Aarhus Universitets-Sport og vores medlemsklubber på vores Facebook-side eller på aus.dk. Vi glæder os til at se dig i 2016!
Få dage senere går det så småt op for os, at vi endnu engang blev fanget i julens fælde og endte med at tage lidt for meget på henover julen. Men det er jo lige meget! Et nyt år står alligevel for døren, og netop dette år bliver i sporten og sundhedens tegn. Således har mange nytårsforsættet, at de vil tabe sig og komme i bedre form. Aarhus Universitets-Sport elsker julen! Den giver nemlig endnu en grund til at dyrke mere sport og en god anledning til at møde en masse ligesindede mennesker. Aarhus Universitets-Sport kan gennem hele 18 sports- og idrætsforeninger tilbyde en række alsidige sportsgrene til dig, der søger sport, idræt, samt nye fællesskaber i hyggelige omgivelser. Vi hjælper dig med at indfri og overholde dit nytårsforsæt. Har du et nytårsforsæt
42 delfinen#202.indd 42
Delfinen #202
25-01-2016 20:51:28
Studenterrådets leder
viSiO
i e g a B l i t ner
u d da n n e l S
Af: Bertil Moe sgaard An
dersen, næst formand for St udenterråde
eSPOlitikke
t ved Aarhus Universitet
n!
Den nye regering har nu siddet i trekvart år. I Studenterrådet er vi
I Studenterrådet har vi eksempelvis ført kampagne for at forbedre
desværre ikke imponeret over Uddannelsesminister Esben Lunde
mulighederne for feedback på Aarhus Universitet, da feedback er
Larsens start. Til at begynde med indkaldte han til genforhandlin-
en essentiel del af læringsprocessen. Det har flere af vores søster-
ger af Fremdriftsreformen og talte om, at “vi skal turde dyrke eliten”
organisationer på andre universiteter (fx Københavns Universitet og
(Politiken, 01.08.15), uden at det dog førte konkret handling med
Roskilde Universitet) også. Det har desværre fyldt betydeligt mindre
sig. Dette blev imidlertid hurtigt afløst af de altoverskyggende og
i medierne, fordi Uddannelsesministeren ikke har ønsket at blande
massive nedskæringer i både uddannelse og forskning, som siden
sig i debatten. Så hør, Esben: I 2016 er vores største ønske, at du
da har tegnet det uddannelsespolitiske billede for 2015. Nedskærin-
dropper retorikken og målet om at skabe billigere uddannelser og i
gerne blev forsvaret med, at uddannelsesinstitutionerne landet over
stedet forsøger at skabe bedre uddannelser!
var “kornfede”, en påstand vores rektor Brian Bech Nielsen heldigvis var hurtig til at skyde ned (Stiften, 01.09.2015). Derfor kom debatten i uddannelsessektoren således til at handle om, hvorvidt man kunne få lige så gode uddannelser ved at skære i uddannelsesinstitutionernes bevillinger. Det mener vi i Studenterrådet er en politisk falliterklæring. Ministeren havde med regeringsskiftet en gylden mulighed for at præsentere sit syn og sine visioner for, hvordan vi sikrer den højeste kvalitet i fremtidens universitetsuddannelse. I stedet blev uddannelsessektoren i 2015 syndebuk for en (indtil videre) visionsløs regering. Derfor er det altafgørende, at vi i 2016 kommer tilbage på sporet og turde tale om, hvordan vi kan forbedre vores universitetsuddannelser snarere end, hvordan vi kan skære mest muligt ned på dem.
HveM er Studenterrådet Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet. Vi arbejder aktivt for at sikre de studerendes
gældende. Vi er desuden en del af Danske
rettigheder og forbedre vilkårene på Aarhus
Studerendes Fællesråd, der arbejder for de
Universitet. Studenterrådet er dit talerør, og vi
studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet
er repræsenteret på alle niveauer for at sikre
er endvidere arrangør af Danmarks Største
størst mulig indflydelse for de studerende. Vi er
Fredagsbar og Idrætsdag og tilbyder kurser,
repræsenteret i fagrådene på alle uddannelser,
retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og
Studienævn, Akademisk Råd og Aarhus Univer-
andre services, der er med til at hjælpe dig godt
sitets bestyrelse, hvor vi gør vores indflydelse
igennem din studietid. Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 43
KONTAKT OS Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C Tlf.: 8715 3864 Fax: 8715 3876 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00
43 25-01-2016 20:51:28
Studenterrådets sider
Sådan gik univerSitetSvalget Universitetsvalget på Aarhus Universitet er en begivenhed, som går over hovedet på de fleste studerende. I hvert fald hvis man ser på stemmeprocenten, hvor mindre end en femtedel af de studerende brugte deres demokratiske indflydelse. Gik du glip af valget? Eller ønsker du at blive klogere på, hvordan det gik? Vi forsøger her at ridse de væsentligste pointer op. Af: Jesper Munk Jakobsen, kommunikationsansvarlig Studenterrådet
Den 23-26. november afholdte vi Universitetsvalg på Aarhus Universitet. 18,52 pct. af de studerende valgte at stemme til universitetsvalget i år. Det er en stigning med 0,1 procentpoint i forhold til 2014, hvor 18.43 pct. havde afgivet deres stemme. Studenterrådet har en ambition om at få en højere stemmeprocent, og vi er opmærksomme på at valgprocenten som udgangspunkt er lav i forhold til andre demokratiske valg. Da diskussionen om Fremdriftsreformen var på sit højeste i 2013, fik studenterpolitik en renæssance i de studerendes bevidsthed. Flere studerende blev opmærksomme på betydningen af, hvorfor det er vigtigt at have organer, som taler deres sag, når der skal træffes store uddannelsespolitiske beslutninger, der påvirker deres daglige studieliv. Det medførte at stemmeprocenten steg fra 13,8 pct. i 2012 til 20 pct. i 2013. Siden har Studenterrådet kæmpet for at bibeholde den positive udvikling i stemmeprocenten, som vi oplevede i 2013. Der er delvist lykkedes, men dog er der sket et mindre fald. Dog har vi stadig oplevet en stigning af valgdeltagelsen siden 2012. Studenterrådet bibeholder begge pladser i bestyrelsen I Universitetsbestyrelsen sidder i alt elleve medlemmer, hvor af to er reserveret til studerende, som vælges til Universitetsvalget. Begge pladser er fortsat besat af Studenterrådet. 25-årige Sarah Junge, der læser Statskundskab, fortsætter et år mere i bestyrelsen, imens Andreas Birch Olesen siger tak for denne gang, og overlader pladsen til Lieve Vermeulen, som læser Human Security. Studenterrådet fik 80 % af alle gyldige stemmer, som blev afgivet til valget af bestyrelsesmedlemmer. Medlemmerne i universitetsbestyrelsen sidder med ved bordet, når der skal træffes beslutninger på øverste niveau på Aarhus Universitet. Lieve og Sarah vil fremover være med til blandt andet at fastlægge budgetter og træffe de overordnede strategiske beslutninger. Studenterrådet sidder fortsat tungt på de akademiske råd På Aarhus Universitet er der i alt fire akademiske råd Science and Technology, Health, Arts og BSS. De fire fakulteter består hver af omkring 19 medlemmer, hvor mellem 4-5 medlemmer er studerende, og resten er forskere og administrative ansatte. Sidste år var alle pladserne i de akademiske råd besat af
44 delfinen#202.indd 44
44
studerende med tilknytning til Studenterrådet. I år oplevede vi en tilbagegang på en plads i Akademisk Råd på BSS, som i stedet er gået til Frit Forum. Vi har fortsat de øvrige pladser i samtlige fire råd. Arbejdsopgaverne for Akademisk Råd er primært at rådgive fakultetsledelsen/dekanen, som er den øverste beslutningstager på fakultetsniveau. Medlemmer af akademisk råd er kun rådgivende, og har derfor ikke direkte indflydelse på beslutningerne, som medlemmer af Universitetsbestyrelsen og Studienævnet har. I stedet rådfører dekanen sig det akademiske råd om blandt andet ledelsesbeslutninger, ansættelser og tildeling af ph.d. og doktorgrader. Studienævnet Fagråd som er under Studenterrådet har fortsat langt de fleste studiepladser, og sammenlagt har vi kun mistet en plads i forhold til sidste år, som Frit Forum har fået på Institut for Kultur og Samfund på Arts. Studienævnene er tildelt de enkelte uddannelser, og medlemmerne har direkte indflydelse på, hvordan den konkrete uddannelse er skruet sammen. Eksempelvis vil det betyde, er man som medlem af studienævnet kan være med til at beslutte og drøfte om, et nyt fag skal godkendes, en ny eksamensform skal indføres eller om pensum lever op til de studierelaterede krav. Studienævnet ser også på evalueringerne fra undervisningen, som underviserne obligatorisk skal gennemføre. De enkelte Studienævn er opbygget forskelligt, men der er et Studienævn tilknyttet hvert fag, hvor den ene halvdel består af studerende og den anden af undervisere. Underviserne kan derfor ikke træffe beslutninger uden om de studerende, hvilket giver de studerende mulighed for at kontrollere deres uddannelse. Overordnet set er Studenterrådet tilfreds med Universitetsvalget 2015. Vi har fortsat to pladser i bestyrelsen, vi har alle pladser i akademisk råd undtagen en enkel, og vi er stadig stærkt repræsenteret i de enkelte studienævn. Vi vil gerne sige tak for et godt valg, og sige tak til dem, som tog sig tid til at bruge deres stemmeret. Vi ser frem til et år med masser af udfordringer indenfor uddannelsespolitik. Vores arbejde og arrangementer kan løbende følges her bagerste i studiemagasinet Delfinen, på sr.au. dk og ikke mindst på vores Facebook-side ”Studenterrådet ved Aarhus Universitet”.
Delfinen #20200
25-01-2016 20:51:29
Studenterrådets sider
MOrten ØStergaard:
FEDT AT VÆRE TILBAGE I MIN » GAMLE FREDAGSBAR Af: Jesper Munk Jakobsen, kommunikationsansvarlig Studenterrådet
Den 27. november var Studenterrådet på fredagsbarsrundtur med Morten Østergaard. Den tidligere AU-studerende fik sammen med de øvrige gæster et par grønne til næbbet og diskuterede EU- og uddannelsespolitik med både studerende på statskunstskab og kommende biologer. Morten Østergaard har selv studeret statskunstskab på Aarhus Universitet. Studenterrådet hev ham til side for få en kort reaktion på, hvordan det var at være tilbage i fredagsbarsmiljøet, og hvordan han oplevede at tale om EU- og uddannelsespolitik med de studerende i nogle alternative omgivelser. Hvordan var det at tale politik med de studerende på en fredagsbar? ”Det var en hyggelig og sjov måde at være sammen med de studerende på. Når man står overfor hinanden med en øl i hånden, får man talt om politiske emner på en anden måde, end eksempelvis i en politisk debat med andre partier, hvor vi er 8-10 forskellige politikkere, som kører hinanden op i en spids. I den slags debatter bliver publikum ofte sagesløse tilhængere, der sjældent får lov til at stille et spørgsmål. Når man møder de studerende i en fredagsbar, foregår den politiske diskussion lidt mere som en almindelig dialog og samtale mellem mennesker.” Hvordan oplevede du, at de studerende reagerede, da du trådte ind i deres fredagsbar? ”Jeg oplevede for det første, at folk var lidt overrasket over at se mig. Men ellers oplevede jeg generelt, at de studerende var positive og imødekommende. Men det er klart, at der var mange, som gerne ville diskutere det, jeg var med til at gennemføre på uddannelsesområdet, da jeg sad i regeringen. Blandt andet Fremdriftsreformen, men det gør jeg med glæde. Jeg synes heller ikke, at jeg var ked af at møde mennesker og diskutere politik dengang, jeg sad i regeringen som minister. På bundlinjen synes jeg faktisk, at en fredagsbar er en bedre måde at snakke om politik med folk på, end i andre sammenhænge, hvor folk i højere grad er passive, og derfor ikke får svar på de spørgsmål, som de brænder for at få svar på. Hvis man lader folk stille de første spørgsmål i stedet for, at vi politikkere altid selv kommer marcherende med emner. Så kan vi få et bedre indtryk af, hvad der rør sig på nethinden hos folk. Hvilke politiske emner, går de studerende egentlig og taler om?”
Er du blevet overrasket over nogle af de bekymringer, som ligger de studerende på sinde? ”Jeg er grundlæggende overrasket over, at mange studerende, også på sådan en samfundsfaglig fredagsbar(statskundskab), synes, at folkeafstemningen den 3. december er kompliceret. Jeg har mødt mange som synes, at der både er gode argumenter for og imod, og derfor er uafklarede. Jeg tror, at for mange unge er EU ikke et enten eller. Nu synes jeg jo selv, jeg er lidt ung i det med mine 38 år, men for de unge i dag, er EU et vilkår, der har været der altid. Vi er derfor lige så kritiske overfor EU, som vi er overfor vores egne politikkere. Det betyder, at vi som synes, at EU er meget følelsesladet og fredens projekt måske skal komme ned af træet og tale i øjenhøjde til folk, så vi diskuterer de reelle ting, som de studerende forholder sig til. På samme måde som de vil forholde sig til en hvilken som helst lov fra Folketinget.” Hvordan var det ellers at være tilbage på Aarhus universitet? ”Det var fedt at være tilbage i min gamle fredagsbar, men bestemt også i den biologiske fredagsbar. Bare at gense de gamle gule mursten bragte minder frem. Da jeg gik derfra, talte jeg med sin sekretær om, at det kunne være sjovt at gøre fast for at få en fornemmelse af, hvad studerende synes, om det der foregår og bliver diskuteret i vores samfund. Jeg vil gerne komme igen og møde de studerende på den her måde, også i perioder hvor der ikke er noget på spil, som der er med folkeafstemningen lige nu.”
Studiemagasinet på Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 45
45 25-01-2016 20:51:29
Repræsentanter i bestyrelsen
FREMDRIFTSREFORMEN BESVÆRLIGGØR MULIGHEDEN FOR
STUDIEJOB
Af: Bertil Moesgaard Andersen, Næstformand ved Studenterrådet på Aarhus Universitet
Implementeringen af Fremdriftsreformen har betydet, at
mangler erhvervserfaring,” siger Christoffer Vigen medstifter
flere studerende har mindre tid til at have et studierelevant
af Opia Headhunting og forklarer, at de kan gøre vejen til et
arbejde ved siden af bøgerne. Det er problematisk, da
studiejob nemmere for andre studerende.
studierelevante jobs ofte kan være et nyttigt, og praktisk supplement til et ind i mellem teoretisk universitetsstudium.
”Vi arbejder på, at hjælpe de studerende som har tid til stu-
Derudover er hele SU-systemet, som det er nu, baseret på,
diejobs med at sammensætte dem med de rette virksomhe-
at man skal have 10 timers lønnet arbejde ugentligt for at
der. Men studiejobs er svære at finde, og hvis de studerende
kunne leve af sin SU. Samtidig er det blevet sværere for
endelig finder dem, får de at vide, at de andre kandidater er
studerende at få erhvervserfaring, inden de har færdiggjort
mere kvalificerede, hvilket konkret betyder, at mange stude-
deres uddannelse.
rende er vant til at skulle se langt efter et studierelevant arbejde,” siger Christoffer Vigen, som også mener, at de med
Det har fået tre studerende på Aarhus Universitet til at sprin-
deres ide imødekommer et ønske fra mange virksomheder
ge ud som iværksættere. Christoffer, Anders og Mathilde
om at komme nemmere i kontakt med studerende.
er blevet opmærksomme på problematikken blandt deres medstuderende og har derfor startet Opia Headhunting.
”Vi oplever, at små- og mellemstore virksomheder ikke har ressourcerne til at finde og udvælge de rette studerende til
”Mange studerende står i det dilemma, at de har begravet
studiejobs. Derfor prøver vi at forene de to grupper, så godt
næsen i bøgerne i flere år for at få gode karakterer. Når
som vi nu er i stand til”, forklarer Christoffer Vigen. Opia blev
de så kommer ud på arbejdsmarkedet, får de at vide, at de
etableret i 2014 og har hjulpet over 30 virksomheder.
46 delfinen#202.indd 46
46
Delfinen #202
25-01-2016 20:51:32
Studiemagasinet p책 Aarhus Universitet
delfinen#202.indd 47
47 25-01-2016 20:51:35
Besøg os pü: www.delfinen-magasin.dk www.facebook.com/delfinenmagasin
delfinen#202.indd 48
25-01-2016 20:51:35