Delfinen #173 by Delfinen

DELFINEN #173 | MAJ 2012

VIND BILLETTER TIL ÅRETS ROSKILDEFESTIVAL

VIdste dU... - at NorthSide afholdes i hjertet af Aarhus, og at mere end halvdelen af de 16.000 gæster sidste år var på gå-ben til festivalen? At NorthSide igen i år indretter en camino langs Brabrandstien, hvor du kan få en masse oplevelser på vej ud til Ådalen, hvor festivalen afvikles? - at ca. 25 % af vores gæster tog cyklen til NorthSide sidste år, og at vi igen i år etablerer en stor cykelgarderobe, hvor du trygt kan parkere din cykel, få pumpet luft i dækkene og smurt kæden? - at NorthSide har en ambition om at blive Danmarks bedste til at håndtere skrald i forbindelse med større arrangementer?

- at NorthSide udvikles i dialog med dig? Vi har blandt andet skabt en udviklingsenhed, der består af 40 NorthSiders, der i løbet af de næste par år skal medvirke til at tegne fremtidens NorthSide.

- at NorthSide kommer til at byde på mange forskellige udsøgte madoplevelser – med fokus på kvalitet, sundhed, økologi og bæredygtighed?

få de bedste Nyheder først!

15.-17. JUNI 2O12 ÅDALEN //AARHUS

BY APPOINTMENT TO THE ROYAL DANISH COURT

Bliv ven med os på Facebook og følg os på twitter: twitter.com/Northside_DK

DELFINEN

#173 | MAJ 2012

INDHOLD

LEDER

KORT NYT FRA AU

OVERSPRINGSHANDLINGER

INTERVIEW: POLITISKE LIV

GODSBANEN

REVY

PARIS FOTOSERIE

DEN FRYGTEDE EKSAMEN

MINDFULNESS

MAD MEN

ANMELDELSER

KULTURKALENDER

TEASER

NYT FRA AARHUS UNIVERSITETS-SPORT

NYT FRA STUDENTERRÅDET

LEDER Forårssemesteret er nu ved at være overstået, og de fleste studerende – inklusive mig selv - skal i gang med den både berømte og berygtede eksamenslæsning. Jeg har altid haft det blandet med eksamensperioden. På en måde synes jeg, den er fantastisk, fordi der ingen undervisning er, og jeg derfor har helt frie hænder til at strukturere min tid og læsning, præcis som jeg vil. På den anden side kan perioden imidlertid også virke enormt stressende, fordi det hele tiden ligger i mit baghoved, at dommens dag nærmer sig med hastige skridt. Man kan spørge sig selv, om der overhovedet bør være tid til at læse et ma-

gasin som Delfinen, når eksamen banker så højlydt på døren, som tilfældet er for de fleste studerende i maj måned. Måske var det mere relevant at slå op i sine fagbøger og få læst de kapitler, man skal kunne for at bestå sine eksaminer? Og selvfølgelig er det vigtigt at få læst sit pensum og sine noter. Men ligeså vigtigt er det at holde pauser fra læsningen. Ingen kan holde ud at læse til eksamen hele døgnet - alle ugens syv dage, hele eksamensperioden. Det er umenneskeligt, og hvis man gør et forsøg på det, vil man sandsynligvis opleve at miste orienteringen. Nogle gange bliver man simpelthen nødt til at koble fra, trække stikket ud, for at ens hjerne kan

nå at følge med. Det siges, at pauser er det vigtigste i musik. Uden pauser vil instrumenternes forskellige lyde og betoninger miste betydning, og musikken vil blive til støj – et samsurium af lyde, der hverken kan fastholdes eller identificeres. Og sådan tror jeg også, det gælder for eksamenslæsningen. Man må huske pausen, værne om den. Og findes der en bedre pause end den, hvor man sidder med en kop varm kaffe og et helt nyt eksemplar af Delfinen i hånden? Jeg tvivler. Rigtig god læselyst! Rasmus Bach Frandsen Chefredaktør

REDAKTIONEN SKRIBENTER Anna Stegger Jacobsen, Bonnie Hvillum, Christina Svendsen, Helle Breth Klausen, Henriette Hammershøj, Jeppe von Tangen Sivertsen, Niklas Boel Kristensen, Pernille Melander Thorsen FORSIDEFOTO Anne Ranegaard Clausen LAYOUTER & BILLEDREDAKTØR Thomas Stabell REDAKTIONSCHEF Henriette Hammershøj CHEFREDAKTØR Rasmus Bach Frandsen

Delfinen udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet Frederik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C OPLAG 5.000 ex.

Delfinen redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet (SR) ved Aarhus Universitet. Meninger, der til-kendegives i bladet under andet navn end SR’s, kan ikke tages som udtryk for SR’s opfattelse. Aarhus Universitets-Sports (AUS) og SR’s sider er selvstændigt redigeret og layoutet af hhv. AUS og SR.

TRYK Zeuner Grafisk ANNONCER Tom Poulsen MOBIL 28 99 23 17 MAIL annoncer@sr.au.dk | #173 MAJ 2012 4 DELFINEN

MAIL delfinen@sr.au.dk WEB delfinen-magasin.dk FACEBOOK facebook.com/delfinenmagasin Næste deadline er den 22. juli 2012

Bliv skribent!

Hvad er Delfinen? Delfinen er det største studentermagasin på Aarhus Universitet. Delfinen er skrevet af studerende – for studerende. Delfinen sætter fokus på liv – studenterliv, natteliv, kulturliv og byliv. Magasinet har et oplag på 5.000 eksemplarer og udkommer otte gange om året. Netudgaven af Delfinen, delfinen-magasin.dk, opdateres løbende. Hvad indebærer det at skrive for Delfinen? At skrive for Delfinen giver praktisk erfaring med journalistisk arbejde. Som skribent får du ikke løn, men du får en læserskare på tusindvis af studerende og andre med tilknytning til Aarhus Universitet.

Det er godt for dit CV – og din personlige udvikling! Som del af Delfinens redaktion deltager du i redaktionsmøderne, der finder sted cirka en gang hver måned. Her beslutter redaktionen i fællesskab, hvad næste måneds magasin skal indeholde. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan du bliver skribent for Delfinen, kan du sende os en mail på: delfinen@sr.au.dk eller komme til næste redaktionsmøde, der finder sted: onsdag den 30. maj kl. 19:00 i ”Styrelsen” på Studenterrådsgangen, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C.

Delfinen har brug for dine idéer – og dit engagement! Læs mere på delfinen-magasin.dk

DELFINEN

KORT NYT FRA AU

Forskningens døgn på AU sætter Europas udfordringer under lup Institut for Matematik bliver forvandlet til en smeltedigel af sjove og tankevækkende præsentationer og demonstrationer af AU’s forskning til årets Forskningens Døgn under temaet EUROPA. Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Morten Østergaard kigger også forbi. Forskere fra Aarhus Universitet vil dele ud af deres viden om blandt andet vores religiøse rødder, vægttab, anti-doping, nanoscience, sædkvalitet, overgæld, kritiske råstoffer, og svare på spørgsmål som; Skal arbejdsmarkedet tilpasses seniorer? Er slankekur altid den bedste løsning for overvægtige? Hvad er fremtiden for Europas fossile brændsler? Kort sagt mange af de ting, som har stor betydning for vores hverdag, velfærd og sundhed som borgere i Europa.

Europæisk konference på Aarhus Universitet sætter fremtidens forskining øverst på dagsorden Hvorfor skal Europa satse på videnskabelig excellence, som det bærende princip i forskning og innovation? Det er et af de spørgsmål, der er øverst på dagsordenen, når danske og internationale frontløbere inden for forskning og innovation i dag mødes på Aarhus Universitet for at debattere, hvad videnskabelig excellence er, og hvordan vi sikrer den bedst mulige fremtidige vidensproduktion. Det sker, når en af de største konferencer i forbindelse med det danske EU-formandskab finder sted på Aarhus Universitet de næste tre dage; Excellence Revisited – The Value of Excellence. Samtlige konklusioner fra konferencen vil blive samlet i Aarhus Deklarationen, som bliver et direkte indspil til forårets forhandlinger om EU’s største forskningsprogram nogensinde Horizon 2020 på ca. 600 mia. kr.

Borgmestres netværk påvirker kommunernes politik Kommuner spreder gode løsninger og påvirker hinandens politik gennem borgmestrenes professionelle netværk og på tværs af partifarverne, viser ny forskning fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences. De danske borgmestres netværk har stor indflydelse på de politiske beslutninger i landets kommuner. Det viser ny forskning foretaget af adjunkt Anders Ryom Villadsen fra Aarhus Universitet, Business and Social Sciences, som er publiceret i det højt anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Public Administration Research and Theory. Resultaterne viser, at hvis borgmestre er forbundet med mange andre borgmestre i samme netværk, har deres kommuner større tendens til at ligne hinanden i de politiske beslutninger, end hvis borgmestrene ikke var forbundet via netværk. Dette resultat gælder på tværs af partifarver.

AU Nyheder, 20-04-12

AU Nyheder, 18-04-12

AU Nyheder, 17-04-12

Forskningsprojektet stiller skarpt på ligestilling Et nyt forskningsprojekt på Center for Forskningsanalyse har fået bevilliget 5 millioner euros. Projektet skal undersøge, hvordan udvalgte europæiske vidensinstitutioner kan indrette deres organisation, så de fremmer kvindelige forskere og lederes karriere. Kvinder i europæiske vidensinstitutioner er oftest i mindretal, men det har et nyt EU-finansieret projekt nu sat sig for at forbedre. Siden januar 2012 har forskere fra Center fra Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab således sat lup på ligestilling. De vil derfor undersøge, hvordan man kan øge bevidstheden omkring den lave repræsentation og indrette sin organisation så kvinders kompetencer benyttes fuldt ud.

Stort fokus på stress hos studerende på AU I en række medier har man de seneste dage kunne læse om stressproblemer og stressepidemi blandt studerende på universiteterne i Danmark. Omtalen bygger blandt andet på den studiemiljøundersøgelse, der blev udarbejdet på Aarhus Universitet sidste år. Allerede sidste efterår satte Aarhus Universitet ind med en intensiv indsats for at dæmme op for de stressproblemer, som studerende oplever. 11 procent af de mere end 11.000 studerende, som deltog i undersøgelsen, tilkende-gav, at de oplever stærke stresssymptomer i hverdagen, og 33 procent af dem oplever stærke stresssymptomer op mod eksamen. Det er tal, som Aarhus Universitet ønsker at medvirke til at bringe ned, og derfor satte universitetet gang i den målrettede stressbekæmpelse blandt de studerende.

Hvorfor dropper mange unge ud af universiteterne? Er de studerende ikke klædt fagligt godt nok på? Har de ingen penge? Eller er der bare andre attraktive tilbud? Det er nogle af de spørgsmål, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (DCU) ved Aarhus Universitet nu skal finde svar på i en ny stor forskningskortlægning om frafald på universiteterne. DCU forventer at præsentere resultater af analysen i slutningen af 2012. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning vil først og fremmest se på, hvad frafald egentlig er, dernæst hvorfor de unge dropper ud. Sidst men ikke mindst, hvad universiteterne kan gøre for at mindske frafaldet. DCU undersøger og vurderer den forskning, der på nuværende tidspunkt er gennemført inden for dette område.

AU Nyheder, 13-04-12

DELFINEN | #173 MAJ 2012

AU Nyheder, 04-04-12

AU Nyheder, 30-03-12

OVERSPRINGSHANDLINGER

VEN ELLER FJENDE? FOTO Daniele Pieroni KLUMME

Går lyset i mit køleskab ud, når jeg lukker lågen? (Og er det mon muligt at tjekke efter?) Hvor mange biler kører der forbi mit vindue på en gennemsnitlig torsdag eftermiddag? Er der egentlig sket noget på Facebook siden sidste login for 7 minutter og 52 sekunder siden? Nogle af livets store spørgsmål tænker du nok. Det kunne det have været, men der er nu i virkeligheden tale om et fænomen, der er udbredt blandt mange studerende: de famøse overspringshandlinger. TEKST Helle Breth Klausen

et er ikke altid, jeg lige vil indrømme det, men sidst jeg slog et smut forbi en boghandel, opsøgte jeg rent faktisk den selvudstillende (og/eller selvudslettende?) ’selvhjælpshylde’. Ikke fordi jeg ledte efter bøger á la Sådan overvinder du lavt selvværd (for den ejer jeg allerede), men fordi jeg var på jagt efter en gang velduftende, knasende papir med en håndfuld kloge ’aha-ord á la B.S. Christiansen’ gemt et sted på side 112 (som i 911-helpme). Jeg havde brug for en opsang, der skulle få mig ud af mine overspringshandlingers kløer. Jeg brugte ligeså lang tid på ærinder, der på ingen måde var presserende, som på den teoritekst, der faretruende blev ved med at smide sine kloge (og

lidt spidse) fremmedord efter mig. ”Først og fremmest skal man huske, at det er utroligt menneskeligt at lave overspringshandlinger,” forsikrer en klog dame mig om i bogen Travle kvinders guide til mere tid.

“

Først og fremmest skal man huske, at det er utroligt menneskeligt at lave overspringshandlinger

Men derfra og så til den klassiske devise om at jeg selv skal finde ud af, hvad der skyldes mine overspringshandlinger, er der altså langt. For så snart der går psykolog i den, og jeg aktivt skal til at soulsearche mig selv, så er det, at overspringshandlingerne sætter ind. Og når selvhjælpshyldelæsningen, til at starte med, faktisk var en overspringshandling, så er vi allerede ude i en overspringshandling i andet led i det øjeblik, jeg pludselig finder mig selv bevæbnet med ovnrens og skuresvamp. Ifølge diverse coaches skal man forsøge at komme sine overspringshandlinger til

livs ved at finde ud af, hvad der ligger til grund for den pludselige kaffehentning midt i en e-mail, eller hvad der skyldes den spontane vinduespudsning midt i eksamensopgavens problemformuleringsstadie. De samme coaches peger på, at det i manges tilfælde er lavt fagligt selvværd, der er skyld i de mange overspringshandlinger. Måske skulle jeg så alligevel genlæse Sådan overvinder du lavt selvværd? Eller også skulle jeg vende hele problematikken på hovedet og værdsætte, at jeg i overspringshandlingerne faktisk får nået meget af det, jeg ellers ikke ville have nået? Såsom at få skrevet denne klumme. Den ville aldrig være blevet til, hvis ikke det var fordi, jeg skulle læse et EU-direktiv på 27 sider med en skriftstørrelse på 8. Selvom overspringshandlinger ofte beskrives som irrelevante handlinger, der træder i stedet for det, man egentlig havde planlagt at udføre, så er vejen til helvede måske alligevel ikke brolagt med overspringshandlinger. For mon ikke de for det meste har en (halvpraktisk) gavnlig funktion? Du sidder sikkert lige nu og læser denne klumme som et led i din daglige (eksamens?)cyklus af overspringshandlinger – og det har jeg ikke noget imod. Faktisk vil jeg vove at påstå, at netop denne form for overspringshandling hører til de mere konstruktive af slagsen. Og så må man godt. Må man ikke? #173 MAJ 2012 | DELFINEN

INTERVIEW:

POLITISKE LIV FOTO Tim Bartel

her”. Kontoret er stort, flot og hyggeligt, bestående af et stort hæve/sænke skrivebord, et spisebord med rødternet dug og endelig en sofa. I den brede vindueskarm mellem potteplanterne står et stort grønt B, så der ingen tvivl om, at det er her, de radikale hører til. Vi vælger at sætte os ved spisebordet. Liv skænker kaffe og sætter en lille skål slik på bordet, iPhonen lægges til side, og interviewet kan starte.

FOTO Presse

INTERVIEW

24-årige Liv Holm Andersen lever et helt specielt studieliv. Hun er nemlig folketingsmedlem for Det Radikale Venstre og kombinerer dermed et studie på Statskundskab med et liv i magtens centrum. TEKST Jeppe von Tangen Sivertsen

n gråkold aprilmorgen tog Delfinen turen fra Danmarks midte til magtens centrum. 4 timer i tog og en lille bustur og pludselig var den der, Borgen, Christiansborg. Slottet der brændte, blev bygget op igen, så brændte for igen at blive bygget op. Hjemmet for de 179 folkevalgte, der dagligt værner om demokratiet. Her skal vi møde hende, en af de folkevalgte, den århusianske studerende Liv Holm Andersen. I bedste statslige stil havde vi aftalt en velkomst på trappen foran Christiansborg Men da Delfinens skribent ikke kunne kende forskel på den store flotte indgangstrappe, og den bagtrappe personalet benytter, opstod der en smule forvirring. Efter et telefonopkald og lidt

DELFINEN | #173 MAJ 2012

vejvisning lykkedes det dog at mødes, og Delfinen kunne træde indendørs. Delfinen indtager Christiansborg Efter af have passeret den dobbeltsikrede dør mødes vi af en lille storsmilende vagt, der spørger Liv, hvad det nu er, hun hedder, tydeligvis en smule flov over ikke at kunne huske navnet på samtlige folketingsmedlemmer. Delfinens skribent får udleveret et gæsteskilt, og Liv fører sikkert an mod sit kontor.

“

Ellers er det jo en historie, der aldrig ender

Hun er smart klædt i en sort kjole, sølvgrå bluse, turkisgrøn cardigan og kortklippet rødt hår. I hånden har hun sin iPhone, hvorpå hun hurtigt overskuer nogle mails, mens hun fortæller: ”Mit kontor ligger på ”Lyserød gang”, eller den hedder egentlig ”Ministergangen”, men der er nu ikke nogle ministre

At være i Folketinget er ikke en badeferie Det står hurtigt klart, at Liv ikke er kommet i Folketinget for at slappe af. Hun har mange bolde i luften og fortæller således om sin hverdag: ”En typisk hverdag er på 10-11 timer. Først har vi et ministermøde, som er et møde, hvor ordførerne mødes med ministrene og snakker de aktuelle ting igennem. Dette efterfølges af et gruppemøde, hvor partiet samles. Så går turen ned i Folketingssalen for at stemme, måske deltage i nogle ordførerdebatter. Flere møder følger, det kan være møder med forskellige interesseorgannationer. Herefter laver jeg noget værdipolitisk arbejde, og endelig skal jeg som regel snakke med pressen. Er der tid, arbejder jeg også lidt på nogle oplæg og taler,” remser hun op. Dog er det ikke alle dage, der ser ens ud. ”Mandagen er dog helt anderledes. Der er Folketinget nemlig lukket, så politikerne har mulighed for at rejse hjem til deres valgkreds og lave noget arbejde der. For nyligt var jeg eksempelvis på besøg på Risskov og Holmstrupgård,” fortæller hun Med så mange ting at skulle tage sig af, er det også vigtigt for Liv at holde en dag om ugen helt fri. ”Ellers er det jo en historie, der aldrig ender,” slår hun fast It’s learning by doing Solens stråler trænger problemfrit ind gennem de store vinduer og oplyser det i forvejen lyse rum. Liv snupper en miniskildpadde fra slikskålen, mens hun tålmodigt venter på, at Delfinens skribent får noteret færdig. Hun virker rolig og afslappet, men øjnene glider uvilkårligt mod telefonen. Liv har i skrivende stund fem ordførerposter: Kommuner, bolig, integration, psykiatri samt udsatte børn og unge. Derfor går der en del tid med debatter, møder og afstemninger i salen. Netop tiden i folketingssalen er noget af det Liv anser som værende rigtig hyggeligt i Folketinget og samtidig en hovedingrediens for det sunde danske demokrati. ”Sammenligner man den danske folketingssal med den græske, er der kæmpe forskel. I Grækenland kan

de ikke udstå hinanden og er nærmest ved at rive hovederne af hinanden, når der er debat. I Danmark er vi også ofte uenige under debat, men vi kan rigtig godt lide hinanden, og vi snakker tit sammen på tværs af partierne. Jeg spiser tit min frokost med folk fra både Socialdemokraterne og Venstre. Der er altså bred enighed om at bevare en god og saglig tone trods politiske uoverensstemmelser, og det tror jeg, er en vigtig kilde til et godt demokrati,” forklarer Liv smilende i et roligt og overskudsagtigt tempo. Netop den verbale fremtoning er noget af det, Liv har arbejdet med, efter hun blev valgt: ”De fleste af de evner man skal besidde som politiker, lærer man hen ad vejen. Vi har dog et pressekontor, hvor det er muligt at indhente gode råd og lignende. Det var også her jeg fik noget hjælp af en talepædagog til at blive mere tydelig i mit sprog. Især endelserne var jeg slem til at springe over, og det dur jo bare ikke, når man eksempelvis bliver interviewet til radio. Der har man kun én chance til at sige tingene ordentligt. Men ellers er det meget ”learning by doing” herinde. Man skal lære at håndtere pressen, og alle skal have en dårlig historie,” fortæller Liv, der også selv har en dårlig oplevelse med i kufferten. ”Jeg blev eksempelvis selv udsat for ”DR-update effekten” engang, hvor jeg blev interviewet omkring boligpakken. Journalisten blev ved med at spørge ind til det samme, og man vil jo helst svare noget nyt hver gang. Derfor havde vi til sidst kredset så meget om emnet, at han fik mig til at sige noget, der mindede om det, jeg egentlig ikke ville sige, og så var

det dét klip og den vinkel, han brugte til sin historie. Det skal man bare lære at håndtere,” fortæller Liv. Personsager gider vi ikke Generelt kan Liv berette om to forskellige billeder af Christiansborg: Det man får i TV og det en daglig gang på stedet giver. De mange personlige sager er ikke noget, politikerne lader sig mærke af eller bruger tid på i deres daglige arbejde. “Jeg kan have gået op og ned ad nogen hele dagen, for først at opdage at der kører en stor personlig sag om dem, når jeg kommer hjem og tænder mit tv.

“

Jeg spiser tit min frokost med folk fra både Socialdemokraterne og Venstre

Der er mange af de sager, som jeg synes, der er vigtige og fantastiske, man aldrig hører noget som helst om i medierne, højst en halv side et tilfældigt sted i avisen. Det er en skam, men vi laver jo ikke politik for mediernes skyld. Noget jeg synes, de ofte glemmer,” fortæller hun Kaffen og slikket er så småt forsvundet fra det rødternede spisebord, og Liv tilbyder Delfinens skribent en lille rundvisning. Et tilbud der straks takkes ”ja tak!” til. På vej gennem de fra tv velkendte rum fortæller Liv om de rundvisninger, hun til tider giver gymnasieklasser. ”Lige da jeg var startet herinde, havde jeg selv lidt svært ved at finde rundt.

Det skete nogle gange, at jeg pludselig kunne stå midt i en rundvisning og ikke vide, hvor jeg var,” fortæller Liv grinende, mens vi drager mod Folketingssalen, hvor hun fra den Kongelige Balkon udpeger sin faste plads i salen. Liv savner fordybelsen Liv savner til tider livet som studerende, især det sociale liv og muligheden for at fordybe sig i en meget konkret sag: ”Herinde er der aldrig rigtig tid til at fordybe sig så meget i sagerne, som jeg gerne ville. Jeg ser nogle gange mig selv for mig, hvor jeg løber ned ad gangen og forsøger at gribe alle de bolde jeg har i luften,” fortæller hun Blandt andet derfor har Liv, som en del af sit nye liv, fået en sekretær der kan hjælpe hende med de mere formelle ting som bestilling af rejser og udskrifter. ”Det var meget underligt at skulle overlade de ting til en anden. Jeg var ligesom vant til selv at stå for det hele, da jeg havde mit virke i det ungdomspolitiske,” siger hun. Så er der påskeferie Efter rundvisningen, der blandt andet indbefattede en tur forbi den radikale gruppes pressekontor, der af uransalige grunde var fyldt med balloner, hvortil Liv bemærkede: ”Dét der giver lige lovlig mange minder om valgkampen”, ender Liv og Delfinens skribent igen ved den lille vagtmand. Han er stadig mindst ligeså smilende, og vinker til afsked, mens vi passerer den dobbeltsikrede dør. Udenfor tages der afsked. Liv har overstået den sidste opgave som politiker i denne omgang og kan drage hjemad på en lille velfortjent påskeferie.

KÆRE STUDERENDE EFTER 5 ÅR PÅ SU ER DET VEL UNØDVENDIGT AT SPØRGE OM DU HAR HUSKET 14-DAGES REGLEN?

Hver måned d trækker vi lo d a iP om en nye blandt alle er. m m le d me

ma-kasse.dk/blivmedlem

Når du afslutter din uddannelse, har du 14 dage til at melde dig ind i en a-kasse for at få ret til dagpenge i op til to år. Kommer du for sent, er alternativet kontanthjælp.

Er du studerende, har du mulighed for at få medlemskabet gratis. Har du været medlem i ét år, når du dimitterer, slipper du for karensmåneden og tjener dermed 13.997 kr. Meld dig ind på ma-kasse.dk/blivmedlem eller send en sms med teksten MA til 1277, så ringer vi til dig. (Det koster normal takst).

Scan og bliv ringet op af MA

GODSBANEN

VIOLINISTER I VAND, DRØMMENDE DIGTERE OG KREATIVT KULTURFÆLLESSKAB ARTIKEL

”Det er Aarhus, når det er bedst!” udbrød en glad, forbipasserende gæst på Godsbanen d. 30. marts, da dørene blev slået op til byens nye kulturproduktionscentrum. Delfinen var selvfølgelig med. TEKST & FOTOS Anna Stegger Jacobsen Et sammensurium af indtryk: Beton, solskin, glas og fantasifulde isskulpturer kæmper om gæsternes blikke, mens fødderne navigerer blandt barnevogne, maling, seniorer og kørestole. Den farverige energi flyder fra keramik, fadøl og de mange scener. Midt i virvaret ligger et sammenklasket banankostume. Men øjet er ikke overrasket og accepterer det uden videre. En anseelig mængde gæster retter på skift det samme spørgsmål ned i deres mobiltelefon: ”Hvor er I?”. Man er nemlig ikke rigtigt til åbning på Godsbanens nye lokaler, hvis ikke man farer lidt vild. For det er ikke bare en snoldet fællesgarage, Aarhus Kommune har givet til kulturen. Det er snarere en labyrint af krea-oaser og kontorer, der skal være hjertet i det ambitiøse kulturliv i byen. Violinist i akvarium, elektronikskrald og gratis rødvin Denne dag er der fuld smæk på de krea-

DELFINEN | #173 MAJ 2012

tive pumper. I de mange rum, der har navne som Spor6 og Perron 1, møder gæsterne kunstneriske projekter som for eksempel Aquasonic, der eksperimenterer med violinlyd i vand. I et andet rum står 100 kasserede elektroniske apparater og skramler løs i et inferno af larm. I et af Husets nye lokaler sidder en enkelt keramiker, mens der på Projektdækket på førstesalen er digtoplæsning og gratis rødvin. En violinist i et akvarium. Det er kunst.

“

I et andet rum står 100 kasserede elektroniske apparater og skramler løs i et inferno af larm

Men hvad med dagligdagen? Når fanfarerne fra åbningsdagen er klinget ud, hvad så? Hvad skal så fylde de store, grå bygninger ud? Det skal du og jeg. Godsbanen er nemlig ikke en lukket fest for et fast, sammenspist klientel. Men ifølge projektleder Lars Davidsen er det desværre ikke alle, der ved det. ”Jeg har fået en del mails fra folk, der spørger, om man bare må gå rundt hernede. Selvfølgelig må man det,”

fortæller han. ”Det er faktisk hele pointen: At det skal være et åbent hus og et mentalt netværkssted,” fortæller han. Her kan man både komme og mingle med ligesindede eller sidde uforpligtende i caféen og læse og bruge det gratis WiFi. Lars Davidsen forklarer, at udover auditoriet samt møde-, projekt- og undervisningslokalerne, der naturligvis skal bookes i forvejen, huser Godsbanen også en del værksteder, hvor man i åbningstiden bare kan gå ind fra gaden og få vejledning. En rundvisning i mulighederne Lars Davidsen giver en grand tour, og allerførst kommer vi forbi Projektdækket, hvor Billedkunst-, Litteratur- og Scenekunstcentrene holder til. Herfra bliver der arrangeret alt fra digtoplæsninger, teater og kortfilm til rundvisninger og kurser. Vi går ned ad trappen og kommer til Byens Åbne Værksteder (det tidligere Huset), der byder på både metal-, træ-, tekstil- og formværksteder. Her kan man komme dumpende og prøve sine kreative evner af til kyndig vejledning. Vi går forbi caféen, Aarhus Folkekøkken, og Lars Davidsen giver et tip videre: ”Den Nordiske Salat er rigtig populær,” betror han mig, og vi slår et smut ud i solen, hvor chefkokken Johan von Bülow tager en pause med et par kollegaer. Han proklamerer et nyt tiltag: Sund Søndags-

mad for en 50’er. Og så får han også lige henkastet slynget ud, at det kunne være fedt at holde torvedag om lørdagen i den store Rå Hal. Anvendelsesmulighederne er altså endnu åbne og ikke blevet indsnævret af vaner. Vi trisser videre til en summende hær af kopimaskiner og computere, som Lars Davidsen præsenterer som det grafiske værksted. ”Her kan du få printet i storformat, bruge vores specialprogrammer og få trykt en bog,” forklarer han og virker selv helt imponeret. ”Og inden vi slutter, skal du lige se Filmværkstedet, hvor man kan få hjælp til redigering eller for eksempel lave en promotion-video. Man kan altså både udfolde sin egen kreativitet her, men også få hjælp til projekter, hvor man ikke selv er

“

Anvendelsesmulighederne er altså endnu åbne og ikke blevet indsnævret af vaner.

så stærk,” fortsætter han. Godsbanen huser også teatrene Katapult og Den Åbne Scene samt spillestedet Radar (det tidligere Musikcaféen). Her kan du i løbet af foråret blandt andet opleve både indie-, surf- og metalbands samt avantgarde teater fra New York. Det lille Christiania’ lokker unge i alle aldre. Delfinen siger tak for turen til Lars Davidsen og følger skinnerne ud fra de nyferniserede lokaler på Godsbanen. Her findes netop ’det lille Christiania’, som Asbjørn fra vox-pop’en så rammende kalder området. Mit øje mødes af en selvbygget træhule af en skurvogn, hvor der kan danses på taget til musik fra hjertet af konstruktionen, der ligner noget, Lille Virgil ville flytte ind i som 18-årig. I kassens underdel er placeret en ensom røgmaskine, der utrætteligt og utilstrækkeligt blæser tåge ud i den forvirrede vind. Et par kaniner hopper uforstyrret rundt i en træindhegning foran Institut for (X), hvor Broke Bar sælger øl, vin og håndmadder for en flad 10’er. ’Instituttet’ er en slags miniatureudgave af Godsbanen og en overordnet betegnelse for de kreative værksteder og udlejningslokaler, der ligger i banens ba-

ghave. Da mørket sænker sig over åbningsdagen, tiltrækker et olietøndebål dem, der ikke danser sig til varmen. Snakken går blandt nye og gamle venner, og bålcirklen fornyes løbende. Inde i baren gynger tung, glad reggae ud over aarhusianere i alle aldre, der overgiver sig til rytmen. Halstørklæder, uldsweatre og vanter må langsomt vige for varmen i dansen. Højtalerne er rigtignok ret smadrede efter premieredagen, men det skal ikke stoppe vibrationerne. Bas, toasts og vodka-juicegryde Festen fortsætter nemlig ufortrødent – også i baglokalerne. Selv i mørket er der aktivitet omkring basketnettet, og toastvognen sørger for at stille den lille

snaskesult. Den tunge dub-bas rammer én i brystet og blander sig med hjerteslagene, som ville bassen overtage kroppen, der ubevidst søger mod varmen fra det hverken nye eller store lagerlokale ved banen. Et psykedelisk lys rammer de graffitiklædte vægge og et bølgende publikum, der også rummer en gæst i en klods af en elektrisk kørestol. I den ene ende af lokalet står en mikserpult, hvorfra den pumpende energi strømmer ud. Få skridt væk, i den anden ende, en stor gryde. Heromkring samles også en væsentlig opmærksomhed; gryden er nemlig fuld af vodka-juice, og et plastickrus med sådan en eksotisk eliksir koster en 10’er – lige hvad man har brug for efter en dag med øl og støv i solen. #173 MAJ 2012 | DELFINEN

Aarhus Litteraturcenter

Kunstnerisk udfoldelse uden for Radar, det tidligere Musikcaféen

DELFINEN | #173 MAJ 2012

Området ved B-huset, D.A.K. og Institut for (X) var populært blandt især unge

Tango for tó

FAKTA

Ved Godsbanens åbning var der også plads til de mindste kunstnere

•

Godsbanen (godsbanen.dk)

•

Godsbanen råder over følgende faciliteter: Studiocenter og øvelokaler, Ridehuset, Den Rå Hal, mødelokaler, teaterscener, projektkontorpladser, gæsteboliger og værksteder.

•

Kulturproduktionscentret Godsbanen er en sammenslutning af flere organisationer og tiltag inden for kulturlivet i Aarhus:

•

Aarhus Billedkunstcenter (aabkc.dk)

• Aarhus Litteraturcenter (litteratur.nu) •

Aarhus Scenekunstcenter

• Aarhus Folkekøkken (aarhusfolkekøkken.dk) •

Teater Katapult (katapult.dk)

•

Den Åbne Scene

•

Filmværkstedet (afv.dk)

• Byens Åbne Værksteder (huset-aarhus.dk) åbningsdatoer vil fremgå af hjemmesiden •

Radar (Radarlive.dk)

•

Institut for (X) (institutforx.dk)

Huset er også flyttet på Godsbanen

#173 MAJ 2012 | DELFINEN

VOXPOP

GODSBANEN ’HVIS GODSBANEN VAR ET DYR, HVILKET DYR VAR DEN SÅ?’

Rasmus, 25-årig designstuderende foran tvivlsom kunst

Arkitekten Asbjørn

Rasmus, 25:

Asbjørn, 51:

”En blæksprutte. Med mange arme som har gang i alle mulige ting. Og så sprutter den jo blæk, det er også rimelig grafisk,” siger Rasmus og griner. ”Jeg er ret begejstret for arkitekturen her; for de store rum og de små, kreative værksteder,” begynder Rasmus, ”men jeg er overrasket over valget af udsmykning, når der nu er så mange dygtige mennesker i Aarhus,” siger han og peger på et par udstillede barnevogne fyldt med, hvad der ligner tilfældigt skrald. ”Lige nu summer stedet jo af liv, men jeg er spændt på at se, hvordan her kommer til at være i hverdagene, hvor de store åbne områder ikke er proppet med mennesker,” afslutter han.

”Hvis Godsbanen var et dyr, ville den være en kamæleon,” bestemmer Asbjørn sig for efter lidt betænkningstid. ”Én, der giver plads til mange af dem, der ikke passer ind andre steder. Og det har byen savnet.” Asbjørn, der er arkitekt og selv har gjort flittigt brug af Husets gamle snedkerværksted, kalder stedet en stor succes: ”Især ’det lille Christiania’ er helt fantastisk,” siger han med strålende øjne og hentyder til området ved B-huset bag selve hovedbygningen.

DELFINEN | #173 MAJ 2012

Nick, Asbjørn og Julie i maven på den store Rå Hal

Nick, 21, Asbjørn, 22 og Julie 23: Nick (prompte): ”Godsbanen er en blåhval! Fordi her er stort. Det var sådan her Pinocchio følte, da han var inde i hvalen.” ”Eller et tusindben,” foreslår Julie, ”på grund af de tusind rum.” De tre unge er generelt begejstrede for stedet, især det skæve tag, man kan gå oven på. ”Jeg måtte ned at se, hvordan her var, og om det kunne bruges til hverdag,” erklærer Asbjørn, ”men jeg må indrømme, at det virkelig er mega fedt hernede!”

#173 MAJ 2012 | DELFINEN

NORDISK REVY 2012

VIKINGERNES OPREJSNING INTERVIEW

Nordisk Revy 2012. ”Vikingernes Oprejsning”. Delfinen er gået bag scenetæppet hos humanistspirerne fra Nobelparken. TEKST Bonnie Hvillum

elfinen lader sig ikke tilfredsstille med alt, og lyserøde klicheer om en fantastisk revy er ingen undtagelse. Derfor er vi gået på jagt efter huller i kulissen: For kan det virkelig passe, at der intet drama, ingen konflikter eller skænderier finder sted, når lyset er slukket og manuskriptet lukket ned for dagen? Den slappe leder Vi fanger produktionsleder Jeppe Munksgaard, 22, en tilfældig mandag i Nobelbiblioteket. Wauw, leder. Hvilken ledertype er du? Magtliderlig eller underdanig? ”Altså, jeg synes ikke, jeg er særlig god til at slå i bordet. Så måske det sidste. Nogle af de andre roller, for eksempel kapelmestrene, er jo faktisk tidligere uddannet inden for deres felt, og har derfor erfaring på området – og det har jeg jo ikke. Hvilket jo nok fjerner mig fra den magtliderlige type. Men jeg synes, at jeg er en meget engageret leder. En ildsjæl måske?” Hvem tror du, har en anden tanke om dig? ”Instruktørerne. Tror de har en anden indstilling til min indsats.” Har du på nogle tidspunkter eller områder fortrudt, at du tog denne rolle? ”Ja, for fanden! Jeg har jo pisse travlt med studiet og eksamensopgaver. Jeg laver

DELFINEN | #173 MAJ 2012

næsten ikke andet end at fortryde det. Men jeg synes også, at jeg har det meget sjovt. Det, der gør det sjovt, er processen om at få skabt noget. Der er hele tiden et mål: Præmiereaftenen hvor det skal toppe. Men samtidig er det også frustrerende, fordi processen er så lang , og man får ikke prøvet sine ting af før på selve dagen.” De har bestemt ikke lavet penge En anden i den 30 mennesker store revy, som nok også har fortrudt rollefordelingen, må være kasserer og sponsoransvarlige Stine Aagaard Larsen, 21. Det kan

“

Jeg laver næsten ikke andet end at fortryde det.

ikke have været helt nemt at kontrollere pengekassen med glubske krea-hoveder gemt bag hvert hjørne, klar til at røve hendes moneter. Hvor belastende har det været for dig at styre økonomien? ”Det har været rimelig belastende! Altså forstået på den måde, at det har været svært at skaffe sponsorer, fordi vi er fra humaniora. Det er ikke der, de store pengekatte ser guldklumperne så at sige. Så det har været en hård udfordring. Dog er vi nu sponsoreret af både Dansk Magisterforening og Nordisk Institut. Og så har vi været rundt i byen og skaffe sponsorgaver, som vi solgte på auktion sidste fredag til revybar (d. 31 marts, red.)”

Hvem har været mest ivrig efter at røve din pengepung? ”Åh, scenografer og instruktører. Men nok mest scenografer. De vil gerne have flere penge, så de kan lave flot scenekunst.” Og kan du godt forholde dig til det (at de vil have flere og flere penge)? ”Eh, nej! Jeg har lidt svært ved at forholde mig til noget af det, de finder på, må jeg indrømme!” Hader du revyen? ”Kun når det er rigtig surt. Som for eksempel når man ikke har fået gennemtænkt sine ting ordentligt. Altså, egentlig mest mine egne fejl. Når jeg for eksempel ikke har fået gennemtænkt, hvordan billetsalget skal foregå: Hvad gør vi lige med fribilletter og salg generelt. Så hader jeg mig selv og revyen.” Det kreative kræver penge Ja, som kasserer Stine Aagaard Larsen meget fint formulerer, så kan sådan nogle sceneansvarlige være nogle ”bastards”. Derfor, efter lang og hård kamp, får vi omsider presset den sceneansvarlige Sarah Sophie Isaksen, 23, op i et hjørne efter et endt bestyrelsesmøde. Her får vi en klar og kort snak om indstillingen til revyen. Hvad er dine intentioner med revyen? ”Det er at lave en enkel og stilfuld scene, som der stadig er lidt sjov på. Vi prøver for eksempel at køre med to farver: sort og rød. Og så skal alt det sjove tingeltangel være på vores bagskærm (projektor), så alle rekvisitterne på scenen er helt simple. Og ikke for mange rekvisitter. Det er det vigtigste for mig. Det skal være et set-up, som ikke er forvirrende for publikum – det

er nok også derfor, vi kræver lidt ekstra penge. Fordi vi godt vil have det til at se godt ud. Prøv at beskrive dit kunstner-ego, og hvordan det skinner igennem i revyen? ”Jamen jeg er jo kunstner i min fritid – jeg maler for eksempel meget. Jeg er meget impulsiv, og jeg stoler meget på mig selv og mine intuitive evner. Jeg ved godt, at jeg er et geni, hehe.”

“

de har virkelig gjort et godt stykke arbejde

Hvem, synes du, fortjener blomsterne og bifaldet? Det er fandeme svært, synes jeg. Vi har jo alle samarbejdet om projektet. Ej, det synes jeg sgu instruktørerne gør – de har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Splittelse er den perfekte vej til succes Som du nok kan fornemme, kære læser, så kan det siges at være en noget splittet og dramatisk forestilling, Nordisk Sprog og Litteratur den 12. maj sætter op i Stakladen. Hvad foregår der produktionsleder og instruktører imellem? Og hvorfor lader egoet, Sara Sophie Isaksen, roserne passere videre til instruktørerne? Er der desuden seksuelle undertoner i titlen? Og hvilken rolle i revyen har personen bag denne artikel? Der er meget som er usagt og uvist. Måske du selv burde vurdere resultatet? Billetterne sælges i døren en halv time før forestillingens start til 50 kroner.

FAKTA •

Nordisk Revy 2012: Vikingernes Oprejsning

•

Forestillinger kl. 16.00 & 21.00. Pris: 50 kr.

•

Billetter sælges i døren en halv time før forestillingens start eller på mail: nordiskrevy@gmail.com

•

Læs mere på studenterhusaarhus.dk/Caféen.aspx

#173 MAJ 2012 | DELFINEN

PARIS FOTOSERIE

FOTOS Anne Ranegaard Clausen

DELFINEN | #173 MAJ 2012

#173 MAJ 2012 | DELFINEN

DELFINEN | #173 MAJ 2012

DEN FRYGTEDE EKSAMEN INTERVIEW

De fleste af os kender det. Kalenderen begynder så småt at snige sig nærmere på maj og med den en stigende bekymring. Familie og venner ryger lige så langsomt i baggrunden, mens de frygtede eksamensopgaver tager mere og mere tid. Men for mange af os er det ikke eksamen, der tager alt tiden men i stedet overspringshandlinger. TEKST Christina Svendsen

ludselig er det enormt magtpåliggende, at boligen skal være pinlig ren, ens bøger skal stå i alfabetisk orden eller at få genset alle afsnit af Lost. Alt imens bøgerne og computeren samler støv i hjørnet. Eksamenslæsningen bliver udsat til absolut sidste øjeblik, og man ender med at bruge endnu en lang nat, hvor man forsøger at indhente et helt semesters lærdom, mens man forbander sig selv og sin egen selvdisciplin ind i helvede, og lover sig selv, at næste gang begynder man at læse og forberede sig lang tid før. Din underviser overspringshandler også Hvis du kan nikke genkendende til dette, er du ifølge studenterrådgivningen ikke alene. De beretter, at ”op til 90 % af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en tilbøjelighed til udsættelse”. Det er egentlig meget betryggende at vide, at det ikke bare er de studerende, der har den slags problemer. Hvis du lider af overspringshandlinger, så vid, at du ikke lider alene. Selv din underviser lider med dig.

Hvofor overspringshandler du? Der kan være mange forskellige grunde til at eksamen bliver udsat i det uendelige. Ifølge studenterrådgiv-ningen er nogle af de mest almindelige årsager: • Personlige problemer • Præstationsangst • Negative Tanker: det går slet ikke, katastrofetanker, alt-eller-intet-tænkning • Urealistiske forventninger til sig selv • Angst for fiasko (jeg havde pludselig

DELFINEN | #173 MAJ 2012

• • • • •

for lidt tid – ellers var karakteren nok blevet højere) Angst for succes (nå, nu skal det gå godt hver gang fremover – ingen fred mere) Dårlig til at strukturere opgaven og tiden Angst for ikke at slå til som færdiguddannet At man undervurderer opgaven At man i virkeligheden slet ikke magter opgaven rent intellektuelt

Det er de færreste, der ikke kan nikke genkendende til en eller flere af ovenstående årsager. Det kan være svært at ændre Det kan være svært at ændre ens studiemønster fra dag til dag. Som studenterrådgivningen siger, er ”det faktisk noget der tager tid, for det er et mønster, som givetvis er indarbejdet gennem mange år”. Studenterrådgivningen anbefaler, at man forsøger at finde ud af, hvorfor man udsætter, og hvornår man gør det. Det gælder både for studierne og livet udenfor. Desuden skal man finde ud af i hvilke situationer, man ikke udsætter. Derfor er første skridt er at finde ud af, hvad ens mønster er og derefter forsøge at ændre det. Til det foreslår studenterrådgivningen, at man anskaffer sig en notesbog, hvori man nedskriver de tanker og reaktioner, man kan få undervejs. Når man har fået styr på mønsteret, er det nemmere at ændre, og efter en periode kan man begynde at lave delmål og en handlingsplan for at undgå den frygtede udsættelse. Forøget stress op til eksamen Overspringshandlinger er dog ikke de eneste problemer, man kan have op til eksamen. Mange studerende har problemer med stress. Ifølge en studiemiljøundersøgelse, som Aarhus Universitet lavede sidste år, oplever 11 % af 11.000 adspurgte studerende stærke stresssymptomer i hverdagen.

Op til eksamen bliver det naturligvis et større problem, og der oplever 33 % af de studerende stærke stresssymptomer. Universitetslivet kan være en stressfyldt tilværelse, men at en tredjedel af de studerende lider af stress op til eksamen må siges at være et foruroligende højt antal. I forbindelse med studiemiljø-undersøgelsen sagde leder af vejledningen på Aarhus Universitet Gitte Viftrup, AU Studie-administration: ”Stress hos studerende har altid eksisteret. Det afgørende nye er, at vi nu virkelig gør en samlet og målrettet indsats for at hjælpe de studerende med stressproblemer. Vi har bragt et tabu frem i lyset, og derfor kan det godt virke som et meget stort problem nu og her. Men uanset problemets størrelse så tager vi det alvorligt, for det er et stort problem for den enkelte studerende at stå med selv”. Universitetets hjælpemidler Hvis du har problemer med eksamen, er der flere ting at gøre. Husk at du altid kan henvende dig til din studievejleder, der er uddannet til at hjælpe dig med de problemer, du går og tumler med. Det gælder både eksamensangst og spørgsmål til universitetets – til tider forvirrende – eksamensregler. Der findes også flere glimrende redskaber, der kan hjælpe dig med den mere strukturelle del af eksamensskrivningen. Et af dem findes på scribo.dk, der er en interaktiv spørgeguide, der systematisk fører dig igennem overvejelser fra idé til problemformulering. Et andet uundværligt redskab er hjemmesiden studiemetro.au.dk. Her kan du finde svar på alle de spørgsmål, du kunne have om eksamensskrivningen, og hvordan du får et godt fagligt studieliv. Husk, hvis du har problemer med eksamen, er der ingen skam i at søge hjælp hos nogle af de mange ressourcer, universitetet stiller til rådighed. Delfinen vil ønske alle held og lykke til eksamen og håber at alle kommer helskindede og tilfredse igennem skærsilden, så sommeren kan nydes med god samvittighed.

Køb din billet pdåk roskilde-festival.

BJÖRK/ISL BON IVER/US THE CURE/UK MEW/ DK THE ROOTS/US BRUCE SPRINGSTEEN & THE E STREET BAND/ US JACK WHITE/ US

AMADOU & MARIAM/ MALI APPARATJIK/ INT BEHEMOTH/ PL RUBÉN BLADES/ PAN THE CULT/ UK SIVERT HØYEM/ N PAUL KALKBRENNER/ DE ALISON KRAUSS & UNION STATION feat. JERRY DOUGLAS/ US M83/ FR MAC MILLER/ US MACHINE HEAD/ US MAGTENS KORRIDORER/ DK MALK DE KOIJN/ DK JANELLE MONÁE/ US NASUM/S LEE RANALDO/ US REFUSED/S SANTIGOLD/ US THE SHINS/ US SPLEEN UNITED/ DK LARS WINNERBÄCK/S WIZ KHALIFA/ US 120 DAYS/ N THE ABYSSINIANS/JAM ADDISON GROOVE/ UK THE ALAEV FAMILY/ ISR/TJ SAM AMIDON/ US AMSTERDANCE feat. JESSE VOORN, DENNIS CHRISTOPHER and SAM O’NEALL/ NL ANALOGIK/ DK ARAABMUZIK/ US ARS NOVA/ DK A$AP ROCKY/ US BALOJI/ CD BARONESS/ US THE BARONS OF TANG/AUS BELLOWHEAD/ UK BERNHOFT/ N BIG K.R.I.T./ US BLITZ THE AMBASSADOR/ GHA BLONDES/US BOMBA ESTÉREO/COL BOWERBIRDS/US JAKOB BRO/ DK CEREBRAL BALLZY/ US DJ MILES CLERET/UK CLOCK OPERA/UK COLD SPECKS/CAN COMMIX/ UK CONJUNTO ANGOLA 70/AGO COPENHAGEN COLLABORATION/DK

CRIOLO/BRA MIKAL CRONIN/ US CROWBAR/US DALGLISH/US DAUGHTER/ UK DEAD SKELETONS/ ISL DEVILDRIVER/US DJANGO DJANGO/ UK DOMINIQUE YOUNG UNIQUE/US DRY THE RIVER/ UK EL PARAISO presents CAUSA SUI, EL PARAISO ENSEMBLE and PAPIR/ DK ELEKTRO GUZZI/A EVIDENCE/US FIRST AID KIT/ S NILS FRAHM/ DE LES FRERES SMITH/FR FRIENDLY FIRES/ UK GRIEVES & BUDO/US GURRUMUL/ AUS H2O/US HANK3/US JULIA HOLTER/ US HOSPITALITY/US I GOT YOU ON TAPE/DK JONATHAN JOHANSSON/ S JUPITER & OKWESS INTERNATIONAL/CD KELLERMENSCH/ DK KORALLREVEN/ S KRIGET/ S

LARSEN & FURIOUS JANE/DK LITURGY/US THE LOW ANTHEM/US MACKLEMORE AND RYAN LEWIS/US MAJOVCI GROUP/MKD MARTYN/NL THE MEGAPHONIC THRIFT/ N MODESELEKTOR/ DE R. STEVIE MOORE/US MOHAMMAD REZA MORTAZAVI/ IRN MUTINY ON THE BOUNTY/ LUX NIKI & THE DOVE/S OF THE WAND AND THE MOON/ DK ONEOHTRIX POINT NEVER/US ORQUESTA TÍPICA FERNÁNDEZ FIERRO/ARG OWINY SIGOMA BAND/ UK/KEN PENGUIN PRISON/US PERFUME GENIUS/US CELSO PIÑA/ MEX KIMMO POHJONEN / SAMULI KOSMINEN and PROTON STRING QUARTET/ FIN PRETTY LIGHTS/ US PUNCH BROTHERS/US RANGLEKLODS/ DK

WARM-UP 1. – 4. juli (Apollo Countdown / Pavilion Junior)

RED FANG/US ROCKWELL/ UK ROVER/FR ROYCE DA 5’9”/US SAGE FRANCIS/US SHLOHMO/US SON PALENQUE/COL SPECKTORS/ DK SPECTOR/ UK SPOEK MATHAMBO/ZA STAFF BENDA BILILI/CD DJ STATIC w/ TEMU, BLOOD SWEAT DRUM + BASS and GUESTS/ DK SUICIDE SILENCE/US TALK NORMAL/US JØRGEN TELLER & THE EMPTY STAIRS feat. LAZARA/DK/BEL TER HAAR/ DE TERAKAFT/MALI TODAY IS THE DAY/US THE TODDLA T SOUND/ UK TOUCHY MOB/ DE BOUBACAR TRAORÉ/MALI TRASH TALK/US TUNE-YARDS/US THE VACCINES/ UK MAÏA VIDAL/ FR WARBRINGER/US DANYEL WARO/ REU WEEDEATER/US YELAWOLF/US

ADRIAN LUX/ S THE BEARDY DURFS/ DK BEASTIE RESPOND/ DK BÄDDAT FÖR TRUBBEL/ S CEREKLOTH/ DK COPENHEAVY/ DK DANGERS OF THE SEA/ DK DEATHCRUSH/ N DIG & MIG/ DK THE ECHO VAMPER/ DK ELOQ/ DK F.O.O.L./ S THE FREDERIK/ DK FRENCH FILMS/ FIN FRITJOF & PIKANEN/ S GHOSTIGITAL/ ISL GIRLSEEKER/ DK GOVERNOR OF ALASKA/ DK HELSINKI POETRY/ DK ICONA POP/ S INDIANS/ DK DAWDA JOBARTEH/ GAM/DK KESI/ DK KHALAZER/ DK KLUMBEN & RASKE PENGE/ DK SANDRA KOLSTAD/ N KÚRA/ ISL/DK LINKOBAN/ DK MASH UP INTERNATIONAL/S NELSON CAN/ DK NORTHERN STRUCTURES/ DK REDWOOD HILL/ DK RUM 37/ DK MATHILDE SAVERY/ DK SHINY DARKLY/ DK SLENG/ DK SLOWOLF/ DK SPRUTBASS/ N JULIUS SYLVEST/ DK TEAM ME/ N ULIGE NUMRE/ DK SOFFIE VIEMOSE/ DK VAAGSBYGD HANDY/ N WAR FOR YOUTH/ DK/S

Watch the orange feeling

roskilde-festival.dk

MINDFULNESS FOTO Ha Noi

FOTO Cornelia Kopp

ARTIKEL

Som Delfinens psykologiske repræsentant må jeg påtage mig en vis form for terapeutisk ansvar og tilbyde noget medmenneskeligt overskud, når lokummet brænder (læs: når eksamenen nærmer sig). Valget faldt på emnet mindfulness.

på de buddhistiske traditioner, hvorfor ordet mindfulness er oversat fra pali og sanskrit (kan også betyde bevidsthed). I den nye tilgang har videnskaben dog afløst flere af de religiøse aspekter. Mindfulness bygger på syv grundlæggende værdier:

TEKST Pernille Melander Thorsen

• • • • • • •

indfulness, et ord, der for en psykologistuderende som undertegnede, lugter langt væk af høriklædte forstadskvinder og Hummels personaletoilet. Ikke desto mindre måtte emnet undersøges – måske er min fordom dybt fejlagtig. Hvad er mindfulness? Første skridt er selvfølgelig at vide, hvad fænomenet overhovedet bygger på. Ikke overraskende handler mindfulness om at øve sig i at være i nuet med alle sine vågne sanser frem for at være optaget af at be-arbejde fortiden eller planlægge fremtiden gennem endeløse tankerækker. Hurtigt går det op for mig, at fænomenet, såfremt teknikkerne virker, vil kunne hjælpe mod eksamensangst. Ydermere registreres følelser og tanker, som de er, men vurderes ikke. Derimod observeres de kun, hvilket giver en et indblik i, hvordan ens person er. Det er altså en personlig registrering af tankemønstre og reaktioner til opnåelse af bedre selvbevidsthed og nærvær i nuet. Den historiske baggrund for mindfulness er tusinder af år gammel og trækker

DELFINEN | #173 MAJ 2012

at at at at at at at

undgå stræben være ikke-dømmende have tillid have tålmodighed antage et begyndersind finde accept give slip

Ved at integrere disse værdier i sin dagligdag, kan man opnå større rummelighed og parathed til at håndtere udfordringer. “Det lyder jo helt ideelt for mig, der altid er ved at omkomme af eksamensstress. Hvad skal jeg nu gøre?” Det forholder sig sådan, at man træner mindfulness ved meditation, yoga og opmærksomhedsøvelser. Jeg har talt med autoriseret psykolog og mindfulnesstræner Jeppe Budde om, hvordan denne terapiform kan afhjælpe eksamensangst: “Mindfulnesstræning kan hjælpe i forhold til eksamensangst på i hvert fald to måder: gennem træning af metakognition, og gennem stimulering af det parasympatiske nervesystem. I mindfulness træner man dét at etablere en metakognitiv position, hvilket vil sige, at man øver sig i at iagttage tankeprocessen. Særligt

de invasive, negative, automatiske tanker,” forklarer han. For studerende kan mindfulness afhjælpe eksamensangst og stress, hvis man blot lærer sig nogle virkemidler. ”I forhold til eksamensangst vil det typisk dreje sig om skrækfantasier om, at man går i stå, ikke ved noget om det emne, man skal forholde sig til eller lignende. Ved at forholde sig metakognitivt til det, mister tankerne noget af deres ‘kraft’. Det vil sige, at man ikke på samme måde automatisk føres ind i emotionelle tilstande. For eksempel angst,” fortæller Jeppe Budde. Mindfulness er ikke blot tanker og abstrakte forståelser men kan også forklares rent fysiologisk. ”Stimulering af det parasympatiske nervesystem handler om en mere fysiologisk måde at forstå mindfulnesstræning. Det autonome nervesystem, der styrer flere af vores indre organer, kan overordnet deles op i to dele: det sympatiske og det parasympatiske. Førstnævnte aktiveres i situationer, hvor der er en oplevet trussel, uanset om den er reel eller ej, mens det parasympatiske nervesystem sørger for at genetablere en normal tilstand, I denne sammenhæng: en afspændt tilstand i kroppen,” forklarer Jeppe Budde. I en bestemt sindstilstand som eksamensangst kan man selv gøre noget: ”Ved fobisk angst, såsom eksamensangst, forestiller man sig en faresituation længe inden, man står i den, hvor-

“

I forhold til eksamensangst vil det typisk dreje sig om skrækfantasier om, at man går i stå

for man sætter sit system i unødvendigt højt fareberedskab. Derfor kan det være en god ide med aktiviteter, som sænker arousalniveauet og genetablerer den afspændte del af kroppen, altså stimulerer det parasympatiske nervesystem. Dette kan opnås ved eksempelvis at tage sig tid til meditation, en samtale med en god ven eller en gåtur,” afslutter Jeppe Budde med et konkret mindfulness-trick. Altså: Man gør sig selv en bjørnetjeneste ved at lade sit liv cirkulere om læsningen i eksamensperioden. Mindfulness hjalp en studerende I en stræben efter de gode resultater kan mentalt velvære dog virke for langhåret og ligegyldigt, for det er jo kun de svage, der bukker under? Sådan tænkte en anonym 8. semester-studerende, inden også hun blev overmandet af eksamensangsten:

”Jeg har altid fået gode karakterer på mit studie, men efter en dårlig eksamensoplevelse, der blev ved med at spøge i bevidstheden, begyndte jeg at dobbeltrepetere alt. Selv teorier, jeg havde godt styr på, genlæste jeg, så eksamenstiden blev meget uoverskuelig og stressende. Specielt de semestre, hvor der var mange eksaminer,” fortæller den studerende. I eksamensperioden i vinters tog stressen og presset tilsyneladende overhånd for vores studerende, og hun besluttede sig for at gøre noget ved det: ”I vinters var den helt gal. Jeg havde egentlig ingen bekymringer under semesteret, for emnerne var ikke så svære, men jeg følte mig nærmest syg af angst under læseferien. Jeg var nærmest mere tilbøjelig til at lade mig indlægge end til at gå op til eksaminerne. En veninde fra mit studie har været igennem det samme og opfordrede mig til at holde en dag fri om ugen, løbe nogle gode ture og lade være med at genlæse teksterne men kun læse mine noter. Efter opfordring tilmeldte jeg mig også et mindfulnesskursus, hvilket hjalp mig meget til at opnå ”klarsyn” i forhold til mit liv og studieliv. Et par dage efter, at jeg var gået over til mit nye ”liv”, kunne jeg sagtens mærke, at det var sådan et studieliv burde være. For i sidste ende er studiet jo ikke ligeså vigtigt som ens velvære,” fortæller den anonyme studerende. Stresset eksamensperiode = gode resultater? Man kan altså starte i det helt små med at arbejde for at blive mere mindful, og især i eksamenstiden er det en god idé for studerende. Nok er gode eksamensresultater rare at have, men skal man helt ud i de mentale ekstremer for at komme dertil, er det måske tid til en mere radikal forandring. For hvad vil man helst: Ligge på sit dødsleje og tænke: ”Gud, hvor har jeg scoret høje karakterer i mine 10-ECTSfag!”? Eller derimod tænke: ”Hvor har jeg været til stede i mit liv og sanset alle omkring mig!”? Det optimale er vel en god blanding af begge, men vid, at stress gennem en længere periode har tendens til at kickstarte depressioner og medudvikle hjertesygdomme, da stress påvirker immunforsvaret. Og følger dette med første dødslejestatement, kan jeg snildt leve med at være et nærværende menneske med normalt kortisolniveau. For umiddelbart tror jeg ikke, at stressen medfører en positiv (muligvis heller ikke negativ) effekt på eksamensresultaterne. Har man mod på at deltage i mindfulnesskurser, er udbuddet stort og med forskellige fokuspunkter. Jeg vil, i stedet for at nævne tilfældige udbydere, opfordre til, at man selv undersøger, hvor man finder det kursus, der passer bedst til ens interesser, behov og økonomi.

TEATERMINISTERIET // GÆSTESPIL

1.-2. + 9.-12. MAJ

DOPPLER

Erlend Loes bog er udgangspunktet. Totalt udsolgt på katapult i Festugen sidste år. Nu har Doppler repremiere på Katapult (på Godsbanen). Skynd dig at bestille billet!

APPETIZER!

TEATERIET APROPOS // URPREMIERE

21. MAJ - 2. JUNI

BJARNE & MONG

En moderne Romeo og Julie historie fra udkantsdanmark. En akavet genert mand finder sin thailandske drømmepige, Mong, på nettet. Hun ankommer til et fordomsfuldt lille lokalsamfund.

APPETIZER!

50% RABAT TIL STUDERENDE KATAPULT PÅ [GODS] BANEN SKOVGAARDSGADE 3-5 » 8000 AARHUS C · BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK 8620 2699

MAD MEN

SPILLER PÅ FLERE TANGENTER FOTO Presse

FOTO Presse

ARTIKEL

I Mad Men kan seeren gå ad flere forskellige veje uden for skærmen. Derfor har serien opnået en trendsættende popkulturel status TEKST Henriette Hammershøj

hakeren rasler. Is og andre ingredienser blandes sammen, og efter flere hurtige håndbevægelser stiller bartenderen en Old Fashion på disken. Det er fredag efter arbejdstid, og på Sidebar i Aarhus er der Mad Men tema for tolvte gang. Sidebar er hermed et levende bevis på den amerikanske tv-serie Mad Mens popkulturelle udbredelse i Danmark. Serien, som handler om mænd og kvind-er på et reklamebureau i 1960’ernes Manhattan, har også sat sine spor andre steder i kulturlivet. Blandt andet i modebilledet, hvor både italienske Prada, franske Louis Vuitton og amerikanske Michael Kors har ladet sig inspirere af de timeglasformede kvindeskikkelser. ”Det startede med, at Mad Men påvirkede moden på catwalken. Derfra bredte det sig i ekstrem grad gennem livsstilsmagasinerne til andre områder,” fortæller Iben Albinus Sabroe, cand. mag i Engelsk og Æstetik & Kultur, som holder foredrag om netop Mad Men som trendsætter.

DELFINEN | #173 MAJ 2012

Mad Men passer til tiden Dæmpet jazz summer i baggrunden af den opløftede stemning, der kendetegner snakken efter arbejdstid. Mænd og kvind-er sidder blandet rundt omkring i sofaer med korslagte ben. De vifter med farve-rige drinks i hænderne. Håret er på flere af mændene ved

“

Der er alt muligt, som knytter sig til livsstil: mode, frisurer, tøj, møbeldesign

hjælp af lidt gelé redt pænt tilbage i bedste Don Draper stil, mens et par cardigans hos kvinderne trækker tråde tilbage til 1960’erne. Også i cocktailglassene i hænderne er der drinks med stærke forbindelser til 1960’ernes Manhattan. En af mændene bag temaet på Sidebar er Brendan Boehning. Han står selv bag baren, når der serveres Old Fashion og andre drinks inspireret fra tiden i Mad Men. For Brendan Boehing tydede Mad Men på at være et godt timet og populærkulturelt tema. ”It just seems to be permeating the culture right now. Both in terms of style

and in terms of cocktail. It just seemed like the natural choice,” fortæller Brendan Boehning og tilføjer: “And it’s a catchy name”. Vi vil gerne være som Don Draper Når en bar som Sidebar i Aarhus arrangerer Mad Men tema, er det et tegn på, hvordan tv-serien lever videre uden for tv-skærmen. Det mener Jakob Isak Nielsen, lektor ved institut for Informations- og Medievidenskab ved Aarhus Universitet, og medforfatter af bogen Fjernsyn for viderekomne, hvor han har skrevet om Mad Men. “Serien kan få et efterliv i mange forskellige sammenhænge. Der er mange potentielle journalistiske hooks. Der er alt muligt, som knytter sig til livsstil: mode, frisurer, tøj, møbeldesign. Men der er også det her servicejournalistiske perspektiv i forbindelse med cocktailfester. På den anden side er der også alt det politiske stof,” fortæller Jakob Isak Nielsen. Der er med andre ord mange forskellige tangenter at gå ud af i Mad Men. Det er netop derfor, medierne igen og igen kan finde nye aspekter ved serien, som kan relateres til vores liv i dag. En vigtig pointe i forholdet mellem seer og serie er identifikationen. ”Cocktail-trenden er også et udtryk for

en lyst til at lege Don Draper, og hans yndlingsdrink, Old Fashion er på mode,” fortæller Iben Albinus Sabroe og markerer herved en måde, hvorpå vi som seere kan holde fast i serien. Vi er jo selv Betty og Don Draper Ifølge Iben Albinus Sabroe handler vores fascination af Mad Men altså i høj grad om muligheden for identifikation. Vi får muligheden for at spejle os i karaktererne i serien og reflektere over den måde, de lever deres liv på. Vi kan måske især spej-le os selv i deres bestræbelser på at opnå mål og succes, mener hun. ”Ligesom på Mad Mens tid har vi i dag en kultur, hvor den der har størst succes med at sælge sit produkt, er det brand, der kan sælge en succesrig historie om sig selv. I dag er fokus også på at sælge en succesrig historie om sig selv,” siger Iben Albinus Sabroe. Vores verden i dag har mange ligheder med den verden, der fremstilles i Mad Men, og det er en af grundende til dens popularitet. Don Draper er det ultimative billede på det, fordi han netop bygger en ny identitet op fra bunden og derved slipper helt ud af sin ”gamle” identitet som søn af en prostitueret og en fordrukken bonde. Det appellerer til os, fordi vi også lever i en verden, hvor branding af os selv, også gennem materielle goder, er den måde, vi kommer frem på. ”Markedskræfterne har formået at kapre denne arena, hvor man fortæller de her historier om succesrige produkter. Det er på det punkt, man kan tale om, at der er fællesstræk mellem Mad Men og vores tid. Vi er også enormt optagede af at sælge en historie om os selv som succeser,” fortæller hun. Forskellen på den gang og nu er blot nogle andre idealer. Desuden har vi i lyset af globaliseringen mange flere forskellige idealer at stræbe efter i dag. Mad Men spreder sin glans i mediebilledet Mad Men har ikke haft stor succes som tv-serie sendt på TV. Faktisk så kun 19.000 de to første afsnit af fjerde sæson på tv3 puls, som er den eneste dansk tilgængelige kanal, der har sendt serien. Men derimod har danskerne set Mad Men på dvd. Omkring 70.000 dvd’er er allerede solgt og mange ser tilmed serien på Internettet, hvor den lever i et udbredt netværk. Dens udbredelse hænger igen sammen med de mange tangenter i serien, som journalistikken og mediescenen kan tage afsæt i. ”Den kan filtres ind i alle mulige forskellige mediemæssige sammenhænge, og det gør, at den har fået meget mere omtale end andre hæderkronede tv-serier,” fortæller Jakob Isak Nielsen.

På den måde har serien i kraft af sine egne temaer og udtryksformer promoveret sig i medierne. Desuden fremhæver både Jakob Isak Nielsen og Iben Albinus Sabroe seriens kvalitetsbevidste æstetik. ”Karaktererne og deres stilfulde 1960’er miljø virker tilsyneladende ekstremt appellerende til os rent æstetisk,” siger Iben Albinus Sabro. På trods af Don Drapers noget tvivlsomme moral pointerer Jakob Isak Nielsen også: ”Én af indvendingerne mod serien har ligefrem været, at yngre kvindelige seere fæstner sig mere ved sexede Don og se-

“

Karaktererne og deres stilfulde 1960’er miljø virker tilsyneladende ekstremt appellerende til os rent æstetisk

riens stilfulde glans end ved dens frastødende mandschauvisme,” pointerer han. Rent æstetisk er der altså også en del at trække på i serien. Den er pæn, at efter-ligne. Hos Sidebar kan de sagtens mærke denne opmærksomhed omkring Mad Men på valgene af drinks. Især Don Drapers yndlingsdrink i serien, Old Fashion, har haft et stort opsving. ”The amount of Old Fashions we make now compared to two years ago has been exponential,” fortæller Brendan

Boeh-ning. Svaret er et reklamebureau Til optagelsesprøven på Danmarks Medie og Journalisthøjskole, 2011, var et spørgsmål om Mad Men: ”Hvor foregår tv-serien Mad Men mest?”. Jakob Isak Nielsen ser det som et tegn på, hvilken signalværdi Mad Men udstråler, hvis man kender til serien. ”Der er en eller anden idé om, at så er man kulturelt dannet. Der er en form for buzzværdi, der knytter sig til Mad Men,” fortæller han. Derved bruger vi Mad Men til at støtte os op ad, hvis vi gerne vil virke kulturelt dannede med indsigt i kvalitetsbevidste mediefænomener. Iben Albinus Sabroe mener også, at vi kan bruge karaktererne i Mad Men som identitetsmarkører. ”De har en aura af nostalgi, som vi gerne vil associeres med samtidig med, at det univers de tilhører, er stilfuldt i vores nutidige øje. På den måde har Mad Men i den grad forstærket retrotrenden. Der var i forvejen en vintagestil, som influerede moden, men den er blevet forstærket af Mad Men i forhold til dyrkelsen af 1960’erne,” fortæller hun. Derfor kan en del af Mad Mens kulturelle udbredelse også hæftes ved det, at det er smart at kende til serien. 1960’erne føres frem til det 21. århundrede Selvom Mad Men dermed har inspireret os tilbage til 1960’ernes mode, møbeldesign og cocktailtraditioner, fører nutidens journalist- og medieplatforme Mad Men og dens mange tangenter frem til det 21. århundrede.

FOTO John

#173 MAJ 2012 | DELFINEN

VIND BILLETTER TIL ROSKILDE! Gå ind og like Delfinens facebookside og upload det bedste billede du har fra en tur på Roskildefestivallen. De to billeder, der fredag d. 1. juni har fået flest likes, vil hver udløse en fribillet til årets Roskildefestival. facebook.com/delfinenmagasin

ANMELDELSE | BØGER

S.J. WATSON “Før jeg lukker øjnene”

(Forlaget ‘Lindhardt og Ringhof’) Er udkommet

Den engelske forfatter S.J. Watson har med krimien Før jeg lukker øjnene begået en hæderlig debutroman, der dog ikke er det rigtige sted at starte, hvis man er lidt forbeholden overfor krimigenren. TEKST Christina Svendsen

rimien Før jeg lukker øjnene af den engelske debutforfatter S.J. Watson handler om Christine, der en dag vågner ved siden af en fremmed midaldrende mand. Hun tror hun er vågnet op fra et uheldigt engangsknald og skynder sig at snige ud på toilettet. Hun forskrækkes, da hun kigger sig selv i spej-let. I stedet for at se en ung pige i tyverne er det en ældre dame nærmere de 50 år, der stirrer tilbage på hende. Rundt om spejlet hænger der billeder med denne ældre dame og manden, hun lige har efter-ladt i sengen. Hun bliver dybt chokeret, og manden kommer ud for at berolige hende. Han forklarer hende, at han hedder Ben, hun hedder Christine Lucas, er 47 år, og at de er gift.

Hun var ude for en ulykke for 20 år siden og har efterfølgende haft et noget specielt hukommelsestab. Hun mister hukommelsen hver nat og må starte forfra hver morgen. Senere på dagen da hendes mand er taget på arbejde, bliver hun ringet op af en psykiater, der fortæller hende, at han har behandlet hende, og at hun i den forbindelse har skrevet en dagbog hver dag, som ligger gemt i klædeskabet. Læsningen er i starten en mærkværdig oplevelse, da hun ikke kan huske noget af det, hun har skrevet. Det føles derfor som at læse en anden kvindes dagbog. Men hurtigt bliver hun klar over, at alt ikke er, som det skal være, og advarslen, hun øjensynligt har skrevet på første side, ”Stol ikke på Ben”, muligvis skal tages alvorligt. Før jeg lukker øjnene er en ud af rigtig mange krimier, som forlagene spytter ud i øjeblikket. Den har dog fået stor succes i England, hvor krimigenren er blevet det helt store, efter Stieg Larssons bøger er blevet filmatiseret. Før jeg lukker øjnene har en dejlig forfriskende

historie, der afviger fra den almindelige ”gammel sur mand opklarer et mord, som alle andre er for langsomme, almindelige eller inkompetente til at klare”. Her er der ingen politimænd eller nævenyttige skribenter. Det er en helt almindelig kvinde med et usædvanligt problem. Præmissen for bogen er god og original, men den bliver desværre hurtigt kedelig med de konstante påmindelser om hovedpersonens problemer med hukommelsen. Fordi hun ikke kan huske, hvad der er sket fra dag til dag, er der mange gentagelser, når hun opdager sandheden om hendes liv. Slutningen er ærlig talt skuffende og lidt for hurtigt gennemskuet. Jeg ved ikke, om det er mig, der er ved at blive gammel og har ældgamle referencer, men historien minder mest af alt om de Harlequinromancefilm, der blev sendt på tv for mange år siden. Hvis man er tosset med krimier, er Før jeg lukker øjnene absolut ikke en dårlig bog. Men hvis man er lidt forbeholden overfor genren, er den ikke det rigtige sted at starte. #173 MAJ 2012 | DELFINEN

HANNE ØRSTAVIK “Hyænerne” (Forlaget ‘C&G Forlag’) Er udkommet

Hanne Ørstavik har med romanen Hyænerne skrevet en udmærket bog om forfatterinden Siv, der forsøger at blive sig selv igen efter at have besluttet sig for at bryde med kæresten og vanerne. Det er en personlig og stærk skildring af vejen gennem en krise, der både byder på intense og knivskarpe iagttagelser af øjeblikke og fænomenologiske beskrivelser af ensomhed. Desværre samles alle de gode antrit ikke til en større helhed, hvilket kan opleves som frustrerende. TEKST Niklas Boel Kristensen

anne Ørstavik er et af de største nutidige forfatternavne på det norske litterære landkort, selvom hun nok ikke indtager helt samme glamourøse rockstjerne-status som Karl Ove Knausgård. Ikke desto mindre har hun gennem tiden også formået at skabe overskrifter og debat, samtidig med at hun har vundet mange priser og udmærkelser. I kølvandet på romanen Like sant som jeg er virkelig (1999) fulgte en diskussion om forfatterens ret til at anvende virkelige personer som forbilleder for de litterære. Det udsprang af en tidligere veninde, der følte sig udleveret og luftede denne utilfredshed i pressen. Grænserne mellem litteratur, sprog og virkelighed tematiseres også indenfor flere af hendes værker, især i forhold til identitet. Flere af hendes kvindeskikkelser har fællestræk: de er ofte kriseramte, de kæmper med tilværelsen og ikke mindst med at finde ord (for) og mening med det hele. De er ofte kendetegnede ved ikke at være handlende men tænkende, og der

DELFINEN | #173 MAJ 2012

opstår derved en distance til omverden. Samtidig er de idealistiske og søger frem for alt sandhed. Dette krav gælder også for kunsten. Det formuleres for eksempel i Uke 43 (2002), der opstiller det som en væsentlig fordring for romanen, at den er sand. Det kan være fristende at tolke forfatterens mange kvindeportrætter som selvportrætter, men der bør nok tages visse forbehold. Der indskrives nemlig ofte en vis distance mellem forfatteren og hovedpersonerne. I Hyænerne er der for eksempel en fortæller, der lægger sig imellem forfatteren og historiens hovedperson Siv. Der kan dog alligevel fremhæves ligheder mellem Siv og Ørstavik. Blandt andet er de jævnaldrende og begge forfattere. Transformationen fra levet liv til roman er også et tema i Hyænerne, selvom Siv her vil forsøge at leve sit liv uden at skrive. Hun vil lægge en kæreste bag sig, så hun flytter til England, hvor hun bor i forfatterkollegaen Sallys hus, mens hun er på skriveophold i Italien. Det er i midlertidig ikke kun forholdet, Siv vil rive sig fri af, selvom hun efterhånden også får afdækket dets problemer, hvor hun ikke føler sig værdsat eller set. Siv vil finde tilbage (eller frem) til sig selv. Hun vil forsøge at være til uden at skrive og vil bryde fri af de faste kategorier. Hun vil møde verden, som den er. Det er dette frigørelsesprojekt, der langsomt kommer til syne bagved Sivs indre afvejning af den verden, hun møder udenfor. Men ligeså meget er det hendes eget følelsesliv, der granskes. For som regel befinder vi os på klodshold af Siv og hendes tanker, der kværner derudaf og afsøger krogende i hvert eneste ord og følelse. Hun foretager sig ikke meget

andet end gåture og opfyldning af de mest basale behov, hvilket reducerer den ydre handling betydeligt. Verden er blot et sted, der i ny og næ slynger nye impulser ind i Sivs tankestrøm. Dette kan godt lyde lystfuldt og teoretisk, men i Sivs tilfælde er dette frigørelsesprojekt den positive side af den krise, hun tydeligvis befinder sig i. Hun oplever en paralysering og er ikke i stand til at rumme mere end små gåture. Hendes liv er blevet tømt for mening, og det hele fortoner sig i ufortolkelighed. Alting taber sin værdi, og stemningen sætter sit præg på den måde, hun oplever verden på. Tiden opleves som udstrakt, og som regel noterer hun den ikke. Hun sover om eftermiddagen, og om natten ser hun klip på YouTube af hyænerne, som jager og fortærer deres bytte i flok, mens de hyler uhyggeligt. De bliver et billede på meningsløsheden. Det er nulpunktet, hvorfra romanen begynder, og det er vejen væk fra hyænernes hærgen og til igen at fatte mening med sproget og livet, der er Sivs egentlige rejse. Det er på denne klangbund, hun foretager sin selvterapeutiske vandring, der blotlægger problematiske strukturer i forholdet til ex-manden samt i forholdet til moderen. Hun har svært ved at sætte grænser og oplever, at hun forsvinder i de personer, hun er knyttet til. Derfor vælger hun en isoleret tilværelse, hvor hun vender opmærksomheden mod sig selv og sine egne sansninger. Hun dissekerer de små emotionelle bevægelser, hun gennemgår, og lader intet stå uberørt af denne opsplittende gestus. Dette greb giver romanen en masse præcise iagttagelser, der flere

gange løfter sig og lader læseren få indblik identitetens og sprogets maskinrum. Man føler sig set i disse små overraskende glimt og skarpe formuleringer, hvor der hverken mangler eksistentielt stof eller sanselighed. Andre gange føler man sig som læser på en ørkenvandring i den indelukkede bevidsthedsstrøm af overvejelser og føleri, og det bliver simpelthen udmattende til tider. Men denne dobbelthed kan nok ses som en spejling af Sivs oplevelse af den langsommelige proces med at genopbygge hendes verden og arbejdet for at skabe sig et jeg, en krop og en identitet, hun kan være i. I løbet af de tre måneder, som romanen strækker sig over, udvides Sivs omverden gradvist. Hun starter med at arbejde i en tøjforretning og får kollegaer, som hun omgås med. Således tager hun større del i sine omgivelser og bliver mere og mere afklaret, så hun mod romanens slutning kan vende hjem med en ny idé til en roman i bagagen. Vejen ud af krisen er også vejen tilbage til litteraturen, hvilket også viser sig ved, at fortællingen åbner op og inkluderer flere personer i historien. Fortælleren, der hele tiden har lagt sig tæt op ad Sivs tankevirksomhed, bevæger sig her længere ud i historiens ringe og giver os fantastiske personskildringer af Sivs kollegaer: Pip og Leo. Det er som om, digtningen igen begynder, når fortælleren må gætte sig til forhold og ikke længere har autoritet til at udtale sig. Hele tiden fornemmer man dog, hvordan de andre personportrætter er filtret sammen med Siv og hendes måde at opleve på. Alt efter temperament kan dette opleves som både en styrke og en svaghed. Bogens brudte og fragmentariske form med små kapitler kan virke som en hæmsko for historien. Eller problemet er måske i det hele taget, at den ydre handling er så kraftigt reduceret og så almengjort, at den bliver abstrakt. Vi får ikke mange holdepunkter i form af mere specifikke angivelser om tid eller sted, og det kan give fortællingen et lidt fortænkt præg. Det kan forekomme at være en lidt tom ramme for de øjeblikke, hvor sproget slipper op eller tanken slår smut. Og det er ærgerligt. For denne lidt tomme fornemmelse kan være medvirkende til, at læseren bliver tilbøjelig til at opfatte tankestrømmen som navlebeskuende, hvilket giver irritation frem for identifikation. Og Siv fortjener faktisk bedre end det. Hun vil møde verden i øjenhøjde og mødes af den i forpligtende relationer. Hendes bestræbelser på det er både forførende, tankevækkende og sympatiske, men det er som om de ikke rigtig forløses og kommer helt til sin ret. Men bedøm selv; Ørstavik er altid en kvali-ficeret samtalepartner, og det er bestemt værd at indgå i en åben dialog om eksistentielle spørgsmål med hendes romaner. Også Hyænerne – selvom den har lidt ridser i lakken.

Bauman

Bauman 69,-

69,-

Bauman

Tilbuds-priserne gælder kun så længe lager haves

Bauman

Bauman 198,-

20%

rabat fratrækkes

225,-

Bauman 198,-

175,-

298,-

Studenternes Hus Frederik Nielsens Vej 4 8000 Aarhus C. tlf 86128844 books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com

KULTURKALENDER 5. maj – Danser med drenge Train, Toldbodgade 6, kl. 21.30 Dans med til gamle klassikere men også ny sange, når Danser med Drenge indtager scenen på spillestedet Train. Det bliver med garanti en vild aften. Entré: 275 kroner 6. Maj – Strikkecafé Fairbar, Nørre Allé 66, kl. 13.00

Lyden af blues, søde jazzballader og moderne indierock smelter sammen til en helhed af lutter vellyd, når Mija Milovic indtager scenen. Fri entré 31. maj – Oplæsninger på Godsbanen Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5, kl. 19.30

Tag venner, mødre, bedstemødre eller andre strikkeglade folk med til en hyggelig strikkedag på fairbar.

Kom og lyt med, når Bjørn Rasmussen, Kasper Nørgaard Thomsen og Alen Meskovic denne aften læser op af deres litteratur. Det bliver en hyggelig aften med masser af sproglig vellyd

Fri entré

Entré: 30 kroner

17. maj – Kunstakademiets afgangsudstilling Godsbanen, Skovgaardsgade 3-5

10. juni – Gypsy Jazz Jamsession Løve’s Bog- og Vincafé, Nørregade 32, kl. 13.30

Kom og sug til dig af den nyeste kunst, når Godsbanen denne dag lægger gulv og vægge til Aarhus Kunstakademis afgangsudstilling.

Der er dømt parisisk caféstemning anno 1930’erne og 1940’erne, når to aarhusianske gypsy jazz grupper denne søndag mødes

Fri entré

25. maj – Mija Milovic Løve’s Bog- og Vincafé, Nørregade 32, kl. 20.30

DELFINEN | #173 MAJ 2012

Fri entré

studenterhus aarhus concerts

maj

KaPsejlads

dj’s h ele

uofficielt afterParty dør: Kl. 18 Pris: gratis

19 TORS

natte n

newbees night

21 LØR

martin rude + trine jørch dør: Kl. 20 forsalg: 20/60 (medlem/alm)

Kites & Komets

19 LØR

oPiate+ e’nemia

26 LØR

eleKtr onisK + mr fish PoP dør: Kl. 21 forsalg: 50/70 (medlem/alm) + wecanwalKonwatertoo

dør: Kl. 21 forsalg: 40/60 (medlem/alm)

metal

newbees night

Klubhuset resident djs i caféen

28 LØR

dør: Kl. 20 Pris: gratis

events 8

gode råd til jobsamtalen dør: Kl. 16.00

02 OnS

arrangeres af dm & ma i samarbejde med

business fight night

02 OnS

studenterhusaarhus.dK

nordisK revy 2012 dør: Kl. 15.30

viKin 02 gerne s oPr ejsnin OnS g

KonfliKtfuld erindring litteraturforedrag

07 man

dør: Kl. 18.30 Pris: gratis

sustainability festival

16 - 18 maj

miss rePresentation

21 man

www.sustainabilityfestival.dK

filmvisning v institut for Kultur og samfund

dør: Kl. 19.00 Pris: gratis

manden der ville melde sig ud debat om at melde sig ud af samfundet.

dør: Kl. 18.00 Pris: gratis

23 OnS

i samarbejde med

comedy zoo

simon talbot mfl.

30 OnS

dør: Kl. 20.00 forsalg: 80/100 (medlem/alm)

international events

DELFINEN PÅ NORTHSIDE TEASER

et er ikke hver dag, Snow Patrol, Justice og James Blake kommer til Aarhus for at give koncert. Men det sker faktisk i år, når NorthSide festivallen løber af stablen 15. – 17. juni. Delfinen sender igen i år to skribenter af sted til festivallen. Så husk at se med i næste nummer af magasinet, hvor du kan læse om og se billeder fra den aarhusianske musiksucces.

- also for danes! 01 08 12 15 21 26

KaraoKe baltic Party Picnic heaven & hell Party Pub quiz in english eurovisioni on big screen

fredagsbar i caféen • hver fredag fra Kl. 12.00

Hovedsponsorer:

www.studenterhusaarhus.dk Øvrige sponsorer:

Aarhus Kommune

AUS Open Det er ingen hemmelighed at AUS står for det gode mix mellem sport og socialt samvær. Fredag d. 20. april løb AUS Open af stablen, hvor disse elementer blev forenet under den forårsblå himmel. Vi havde arrangeret bar og sportsplads i det fri på arealerne omkring vores motionscenter på Otto Ruds Gade. Som opvarmning mødte de fantastiske Cross-Fit instruktører op og tilbød én times gratis CrossFit træning til de friske. Derefter bød eftermiddagen på tovtrækning, Øl-bowling, street-basket, slå søm i, musik og selvfølgelig kolde øl i lange baner. Der var billige medlemskaber til skiklubben og motionscenteret og flere valgte at benytte tilbuddet til at påbegynde træningen frem mod strandvejret. Dagen var en mulighed for eksisterende AUS medlemmer til at mødes på en anden måde en normalt. Deltagere fra årets AUS skitur genoplevede stemningen fra de franske after-ski etablissementer og endnu flere studerende fik stiftet bekendtskab med AUS’ brede vifte af idræts- og fritidstilbud. Til dagen havde AUS’ jagtforeningen tændt grillen og ristede pølser til at skylle de mange øl ned med. Alt i alt en dejlig dag og det er uden tvivl ikke sidste gang AUS afholder AUS Open.

Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag Når vi nu er i gang med at tale om AUS og festlige arrangementer, så skal det selvfølgelig bemærkes at planlægningen af Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag 2012 er i fuld gang. AUS arrangerer som bekendt dette arrangement i samarbejde med Studenterrådet og i år fejres Studenterrådets 80 års fødselsdag. Vi har i denne anledning besluttet at skrue op for musikbudgettet og kan derfor love nogle virkelig fantastiske musikoplevelser. Navnene vil i den nærmeste fremtid blive offentliggjort på www.storfredag.dk og på Facebook, så skynd dig ind og tilmeld dig gruppen. Som altid er ambitionen at gøre det mindst lige så godt, sjovt, vildt, spændende og billigt som sidste år – og det lykkes igen! Igen i år er der masser af idrætsaktiviteter, konkurrencer og turneringer i fodbold, volleyball, håndbold, basketball og Ultimate. Sidste år deltog ca. 1.000 studerende i de forskellige turneringer og mere end 8.000 studerende var forbi Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag i løbet af dagen. Endelig skal vi have afgjort hvem der kan kalde sig uofficielle Danmarksmestre i Øl-bowling. Sidste år løb Chaos med titlen. Skal den lille festforening gentage pragtpræstationen eller vil nogle af de ”store drenge” lege med i år! Danmarks Største Fredagsbar & Idrætsdag er en festdag og et kæmpe arrangement. Der plejer at være rift om pladserne, hvad end du ønsker at deltage i en af turneringerne eller ønsker at hjælpe til som frivillig så skynd dig at tilmeld dig inden det er for sent. Har du nogen spørgsmål kan vi kontakts på aus@aus.dk

Ny hjemmeside AUS har efter lang tids tilløb besluttet at relancere www.aus.dk. I den nærmeste fremtid vil et nyt og mere brugervenligt design se dagens lys og det er håbet at de fleste af medlemsklubberne vil tage det nye design til sig således AUS profilen bliver tydeligere for alle. AUS har i den forbindelse ligeledes planer om at integrere online betaling for motionscenter og lignende på hjemmesiden således det i fremtiden bliver endnu lettere og fortsat billigt at dyrke motion ved Aarhus Universitets-Sport. Vi håber alle vil tage godt imod vores nye hjemmeside!

sr.au.dk facebook.com/studenterraad

UDDANNER VI OS TIL ARBEJDS - OG KOMPTENCELØSHED? For nogle uger siden sad jeg ude i Nør-

færdige på vores studie. Jeg synes vi bærer

arbejdspladser så der skabes et jobgrund-

rebrohallen i København sammen med

et ansvar for at råbe borgmester Jacob

lag for alle de kvalificerede nyuddannede på

unge fra fagforeninger, elev- og studenter-

Bundsgaard og minister Morten Østergaard

mødet i København. Arbejdsløshed har en

bevægelsen. Her stemte vi sammen for

op. Vi skal fortælle dem at udviklingen

ødelæggende effekt på mennesker, og det

en ungepagt der har til formål at skabe en

nu går den forkerte vej. Vi kommer som

er en dårlig forretning for samfundet.

fælles retning på tværs af organisationen

studerende længere væk fra de job, hvor

i kamp mod den stigende arbejdsløshed i

vi kan bruge vores kompetencer og vores

Derfor glæder jeg mig til i samarbejde med

Danmark. Grunden til jeg er rigtig glad for

muligheder for at skabe kvalifikationer

seje aktive studerende, at kæmpe for at

resultatet er at vi på tværs af bevægelser og

for os selv på arbejdsmarkedet gennem

sætte den stigende arbejdsløshed øverst på

organisationer sender et klart signal om at

erhvers- og organisationserfaring forrin-

den politiske dagsorden!

arbejdsløshed ikke er noget vi finder os i.

ges. I Studenterrådet mener vi at Morten

Det skader de unger vi knokler for til daglig

Østergaard skal give os tid til at skaffe erh-

Med venlig hilsen

og det skader samfundet!

vervserfaring gennem studiejob og at Jacob

Jakob Lindell Ruggaard

Bundsgaard skal stille studierelevante job Over resten af semestret, sætter Studenter-

til rådighed. Er det så nok med studiejob?

rådet fokus på den arbejdsløshed, der med

Det mener jeg ikke! Derfor var jeg også med

stigende sandsynlighed venter os, når vi er

til at stemme for krav om investering i flere

HVEM ER STUDENTERRÅDET

KONTAKT OS

Studenterrådet er din organisation på Aarhus Universitet.

Fredrik Nielsens Vej 2-4 8000 Aarhus C

Vi arbejder for at sikre de studerendes rettigheder og forbedre de studerendes vilkår på Aarhus Universitet og på landsplan. Studenterrådet er derfor dit talerør på universitetet og er repræsenteret på alle niveauer for at sikre størst mulig indflydelse for de studerende. Fra fagrådene på alle uddannelser, Studienævn og Akademisk Råd til Aarhus Univer-

sitets bestyrelse og Danske Studerendes Fællesråd, der arbejder for de studerendes vilkår på landsplan. Studenterrådet tilbyder derudover Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, studiekalender og andre services, der er med til at hjælpe dig godt igennem din studietid.

Tlf.: 8942 5464 Fax: 8642 5474 E-Mail: sr@sr.au.dk Sekratariatet har åbent: Man-Tors: kl. 9:00-14:30 Fredag: kl. 9:00 - 13:00

NAIVITETEN SOM ARVESØLV Når tegner og forfatter in spe, Ivar Gjørup, ser tilbage på sit ungdomsliv som aktiv i både Studenterrådets styrelse, og som redaktør på Studenterrådsbladet, er det med rørelse. Interview af Mie Copsø

Et akademisk billedmenneske

Tilblivelsen af Egoland

Undervejs gav den kreative, skabende del af Ivar sig imidlertid endnu engang til kende,

Da Ivar i 1977 endelig satte sidste punktum i det længe ventede speciale, var han stadig

hvorfor der også skulle gå hele 12 år, før han i 1977 færdiggjorde studierne. Efter en kort, og noget fejlslagen karriere som styrelsesmedlem i Studenterrådet ”Jeg har nok

usikker på, hvad fremtiden ville bringe. Han startede ”voksenlivet”, med en stilling som adjunkt ved Aarhus Katedralskole, men det stod dog allerede fra start klart, at Ivar ikke

aldrig været hverken en god politiker eller administrator”, engagerede han sig dybt, som redaktør for Studenterrådsbladet hvor han fik rig mulighed for, at videreudvikle sin

skulle blive pensionsmoden her. Langsomt begyndte han, på foranledning af hustruen Gunvor og andre, at tegne igen, en beslutning han aldrig har fortrudt. Endelig

kreativitet, som både tegner og smagsdommer.

i juni 1984 kunne Ivar Gjørup præsentere tegneserieren ”Egoland” for Dagbladet Information heriblandt Ivars tidligere Studenterrådskollega, Vibeke Sperling, som efter et par dages overvejelse ringede Ivar op med ordene: ”Vi vil have din tegneserie… men vi kan ikke give dig nær de penge du fortjener .” Og således startede et nyt kapitel i Ivars liv.

“

Vi vil have din tegneserie… men vi kan ikke give dig nær de penge du fortjener .

De efterfølgende år IVAR GJØRUP Foto: Privat Kreativitet på retræte Når man spørger ind til skaberen af den prisvindende tegneserie ”Egoland”, Ivar Gjørups, karriereskift fra akademiker til kreativ humorist, tilskriver han det livets tilfældigheder og benytter sig af devisen ”man planlægger kun delvist sit liv” – Det viser sig hurtigt, at være et gennemgående tema i Ivars liv, at intet er planlagt på forhånd. Har man allerede valgt, kan man jo bare vælge om igen. Og således gik det også til at Ivar, på sin mors foranledning, valgte universitet fremfor det mere ”kulørte” liv som bladtegner, trods det spirende talent ”Jeg tegnede altid som barn, og med stolthed vil jeg sige, at jeg altid har fået gode ideer, men min mor sagde nej”. Ivar påbegyndte således, i 1964, livet som studerende på Aarhus universitet med Græsk og Latin, et studie han havde valgt i direkte forlængelse af sin store interesse for Europas historie, ”Her kunne jeg jo læse om Europa helt fra begyndelsen”.

På et tidspunkt blev Ivars arbejde dog imidlertid forstyrret, da Styrelsen med magt indførte det han kalder ”en ræverød redaktion”, og de oprindelige ildsjæle måtte trække sig, heriblandt også Ivar. Det kom Styrelsen dog kort efter til at fortryde, hvorfor Ivar igen blev hentet tilbage som redaktør.

Egoland tog for alvor fart i 86, hvor Politiken tilbød Ivar noget nær det dobbelte af den oprindelige løn fra Information. Siden har Egoland delvist under Ivars navn, og delvist under synonymet Olfax, kørt over en periode på 25 år i Politiken. Serien sluttede pinsesøndag 2009, og kan med sin prisvindende sejr, tilskrive sig stor succes. Trods en vemodig afsked, er enden på Egoland en beslutning Ivar på ingen måde fortryder: ”Jeg vidste lige fra starten, at Egoland skulle få sin ende, og det virkede naturligt på daværende tidspunkt. Jeg ser det lidt som at livet har tre døre, og nogle gange er det den ene som åbner sig og nogle gange en af de andre, i 25 år var det altså Egolands døren som stod åben – nu er det en anden”.

Nu – og i fremtiden I dag skriver Ivar Gjørup på en bog om Platon. Han har alle dage været fascineret af Europas skabere, og har i den grad dedikeret sig opgaven, men som han siger bliver det ikke en typisk biografi: ”Det bliver en god og mærkelig og vild bog. Når man sætter

en tegneserie tegner til at skrive en bog, så får man altså ikke hvad man forventer. Ivar

projekterne.” Ivar er både kreativ og målrettet, han kan mange ting, og når han

kigger kærligt på sin kone Gunvor og siger: ”Jeg sender lige mit dejlige menneske et

skifter fra sprog til billedhjerne, og tilbage igen kan man ”næsten kan høre gearkas-

blik – Jeg tror det er generelt, at når man eksempelvis skriver en bog, er man måske

sen.”

ikke så tilstedeværende som ens kone kunne ønske”. Ivar og hans hustru Gunvor, som han driver virksomhed med, ser dog stadig frem til endnu flere spændende projekter. Ivar mødte faktisk sin kone allerede i studentertiden og de to, som sammen har fået både børn og børnebørn, har holdt tæt sammen lige siden. ”Gunvor har været med hele vejen, vi er lige meget med i alle

“

Ivar Gjørup Tidligere Adjunkt i Græsk og Latin på Aarhus Katedralskole Skriver i øjeblikket på en bog om Platon

Det bliver en god og mærkelig og vild bog. Når man sætter én tegnesserie tegne til at skrive en bog, så får man altså ikke hvad man forventer.

Gift med Gunvor, som han bor med i Aarhus Savner at tegne dagligt

I anledning af Studenterrådets 80års jubilæum hylder vi, i de kommende otte numre af Delfinen, 80 år med studenterdemokrati og medbestemmelse. Vi har i den forbindelse bedt en række prominente danskere, alle med en fortid i Studenterrådet, fortælle om deres tid med studenterpolitik, og om Studenterrådets betydning for deres liv. I denne udgave har vi talt med Ivar Gjørup.

EN HILSEN FRA STUDENTERRÅDETS RETSHJÆLP Behovet for juridisk hjælp er stigende. Studenterrådets Retshjælp kan således berette om 30% flere henvendelser i 2011/12 end det foregående år; ”det er en stor stigning” siger formand, Mikkel Fuglsang Larsen. Studenterrådets Retshjælp er bevidste om,

med utrolig mange henvendelser vedr.

vicere den almene borger, herunder også

at de ikke kan hjælpe med alle problem-

lejeretlige problemer som han mener,

stillinger, men de strækker sig så langt som muligt, for at hjælpe de studerende

blandet andet kan tilskrives det kaotiske

studerende, som normalvis ikke har råd til at betale for juridisk assistance, modsat

Århusianske boligmarked.

eksempelvis gratis lægehjælp.”

Juridiske Skadestuer

Kom forbi

Studenterrådets Retshjælp mener ikke, at der blot er tale om overdrivelse af problemerne, faktisk tværtimod ” ‘Det er kendetegnende, at folk ofte går og gemmer deres juridiske problemer og ikke vil ‘belemre’ andre med dem. For at tage et eksempel, var jeg i Ribe for at vikariere lidt på min gamle arbejdsplads for et par uger siden. Da jeg tredje dag begyndte at blive rastløs, spurgte jeg mine kollegaer, om de havde juridiske problemer, som de ønskede hjælp til. Og straks fik jeg 5-6 konkrete sager at gå igang med.’ På baggrund af de mange henvendelser, mener retshjælpen at der er et stigende behov for gratis retshjælp. ”Vi anskuer Retshjælpen som en slags ”juridisk skadestue”, som har til formål, at ser-

Studenterrådets Retshjælp opfordrer alle studerende med juridiske spørgsmål eller problemer, til at henvende sig.

med juridiske spørgsmål. Og der er i den grad behov for rådgivningen, faktisk får de henvendelser fra hele landet. ”Generelt er der mange, der går med juridiske problemer, og nedtoner dem ved at bilde sig selv ind, at det ikke er noget særligt, eller at det nok ordner sig. Det gør det ikke altid. Juridiske problemer forsvinder ikke af sig selv lige med det første, så kom ud med dem og inddrag os gerne. Det værste man kan få at vide er, at der ikke er så meget at stille op med det - og det havde man nok selv fundet ud af før eller siden alligevel, blot på en mere ubehagelig facon.”

Problemer på boligmarkedet Mikkel Fuglsang Larsen fortæller at de i retshjælpen har bemærket et boom i fogedretlige og insolvensretlige sager,

Træffetider og telefonnumre kan ses på hjemmesiden: www.sr.au.dk Sidste år holdte Retshjælpen åbent én dag om uden, eftersom juridiske problemer ikke holder sommerferie, hvilket de endnu engang bestræber sig på at gentage.

VIGITGE DATOER

10. MAJ Møde i forlængelse af et seminar i om konsekvenser af markedsgørelse af uddannelser afholdt af velfærdsnetværket som studetnerrådet er en del af.

21. juni Sommerafslutningsmøde som kommer til at handle om planlægning af studiestart og diskussion af DSFs udvalgsmøder lørdagen efter d. 23.

FØLG STUDENTERRÅDET PÅ FACEBOOK Hvis du har lyst til at følge med i, hvad der sker i Studenterrådet, kan du melde dig ind i Studenterrådets gruppe på Facebook. Som medlem af gruppen modtager du invitationer til arrangementer og opdateringer om, hvad Studenterrådet laver. Du kan også læse om Studenterrådets holdninger til, hvad der rør sig inden for det studenterpolitiske område samt deltage i debatter med studenterpolitikerne og de andre medlemmer af gruppen.

Læs mere på: www.facebook.com/studenterrad

FÅ EN GRATIS STUDIEKALENDER Som et gratis tilbud til alle studerende ved Aarhus Universitet udgiver Studenterrådet igen i år en fed og funktionel studiekalender, som kan hjælpe med at danne overblik over det travle studieliv. Du kan hente studiekalenderen på Studenterrådets sekretaritat.

LÆS OM STUDENTERRÅDETS ARBEJDE PÅ:

WWW.SR.AU.DK 4

JUSTICE SNOW PATROL THE STONE ROSES GARBAGE THE HIVES // JAMES BLAKE KASABIAN // MUMFORD & SONS NOEL GALLAGHER’S HIGH FLYING BIRDS The xx

EAGLES OF DEATH METAL // EMELI SANDé THE GASLIGHT ANTHEM // KASHMIR // THE KOOKS LUKAS GRAHAM // MALK DE KOIJN MARINA & THE DIAMONDS // OH LAND

THE ASTEROIDS GALAXY TOUR // BAT FOR LASHES BOMBAY BICYCLE CLUB // CHOIR OF YOUNG BELIEVERS // DúNé FREJA LOEB // LITTLE DRAGON // MILES KANE // NOAH & THE WHALE TURBOWEEKEND // WHEN SAINTS GO MACHINE Få DE BEDSTE NYHEDER FøRST! BY APPOINTMENT TO THE ROYAL DANISH COURT

15.-17. JUNI 2O12 ÅDALEN //AARHUS

NorthSide udvikleS i dialog med Sit publikum. læS mere på WWW.NORTHSIDE.DK, og bliv veNNer med oS på Facebook