SkovhusNyt nr. 5/2014 - 32. årgang.

Page 1

01

4

ud As va ge 27 rJ l .s g ep t o e rn .v ĂŚr 2. no k er v. 2

SkovhusNyt Nr. 5/2014 - 32. ĂĽrgang - 23. sep. 2014 - 307. udstilling


Klummen

Kalender September

Lørdag 27. september kl. 15.00. Fernisering på særudstillingen Asger Jorn - ”Udvalgte værker”. Entré kr. 50. Gratis for SV medl. Ved Fernisering er der gratis adgang.

Oktober

Søndag 5. oktober kl. 15.00

Velkommen til kunst i Verdensklasse Det er med stolthed og glæde, at vi i Furesø nu kan åbne dørene for “vores egen” Asger Jorn udstilling. Udstillingen her i Skovhuset rummer ca. 25 af Jorns værker inden for maleri, grafik, collage, keramik/ skulptur, plakater mv.

De tidligere Cobra-udstillinger i Skovhuset har været meget velbesøgte, og jeg er sikker på, at også denne udstilling vil trække fulde huse og lokke publikum hertil fra hele hovedstadsområdet.

Udstillingen understreger Skovhusets betydning som Skovhuset kommer dermed i toneangivende udstillingssted i selskab med Statens Museum Nordsjælland, med betydningsfor Kunst og Museum Jorn, der ligeledes fejrer 100-året for fulde værker og udstillinger. Asger Jorns fødsel med særud- Der er grund til at takke husets professionelle ledelse og de stillinger. mange frivillige for, at SkovhuUdstillingen er gjort mulig gen- set endnu engang er med til at nem enestående velvillighed fra sætte Furesø på Danmarksprivate samlere. Skovhuset kan kortet med en meget spændermed åbne dørene for den 4. dende udstilling. Cobra-udstilling inden for en Ole Bondo Christensen relativ kort årrække. Borgmester Forsiden: Akvarel på papir. Signeret Asger J. Før 1944. 15,5x12,0 cm. 2

hvor Anne CathrineW Iversen fortæller om Asger Jorn og viser rundt på udstillingen.

Søndag 19. oktober kl. 15.00

Foredrag ved mag.art. i kunsthistorie Lars Olesen om Asger Jorn.

Torsdag 30. oktober kl. 17.00 Syng Dansk Dagen med DANIA KORET.

November

Søndag 2. november kl. 17.00 Asger Jorn udstillinger slutter. Lørdag 8. november kl. 15.00 Fernisering på udstillingen PROCES med 7 kunstnere. Onsdag 19. november.

Kunstudflugt til Litografisk Atelier - se side 18 her i bladet.

Tirsdag 25. november kl. 17.00 Sangaften med kgl. kammersanger Stig Fogh Andersen.

December

Torsdag 16. december kl. 19.30 JULEKONCERT - se Musiksiden side 23.

Skovhuset er juleferielukket fra 15. dec. til 2. jan. 2015 - begge dage incl.


Asger Jorn

A Midsummer Daydream. 1970. Signeret Jorn. 79x 68 cm. Olie på lærred.

”Udvalgte værker”

Fernisering lørdag 27. september kl. 15.00 Skovhusets Venner byder på en forfriskning 3


Det betyder ikke, at Jorn var en beskeden kunstner der overlod alt til 4

Asger Jorn i 1969 beskuerens sanser – tværtom. Han var en særdeles selvbevidst og selvpromoverende kunstner, som livet

Jorn hører blandt de mest kendte, danske kunstnere i Danmark såvel som i udlandet, og hans værker er højt skattet blandt samlere samt naturligvis i museumsregi: Jorn var en ener og en enestående kunstner. Dette er på ingen måde ensbetydende med, at han er en ubetinget elsket kunstner – mange finder hans værker svært tilgængelige, visse værker decideret menigsløse eller slet og ret uskønne. Jorns samlede værk er kolossalt, det tæller bl.a. over 2.500 oliemalerier, og udgør ikke altid et univers, der er let at træde ind i.

Spanien-Vision, 1937. Gouache og fiksativsprøjte på papir. 220 x 304 mm.

Foto Gunnar Jespersen, 1969 ©Donation Jorn, Silkeborg 2014 er 100-året for Asger Jorns fødsel hvilket er blevet markeret med stort anlagte, forskningsbaserede udstillinger - i sig selv lidt af en modsigelse, eftersom Jorn slet ikke brød sig om, at hans værker skulle fortolkes (af kunsthistorikere): Kunst skulle opleves, ikke dissekeres. ”Akademisk uddannelse i skønhed er forloren. Vi er blevet bedraget, men så godt bedraget, at vi knap kan få så meget som en skygge af sandheden tilbage. Skønheden i Parthenon, Venus, nymfer og Narcisusser er den rene skære løgn. Kunst er ikke anvendelsen af en kanon af skønhed, men det, som instinktet og hjernen kan udklække ud over nogen kanon”(1936).

igennem dokumenterede og publicerede såvel sin kunst som sine tanker og idéer i bøger, tidsskrifter og manifester, på plakater mv. Jorn udgav flere bøger om æstetik, filosofi, politik og historie og var den første, som oversatte Franz Kafka til dansk med fortællingen ”Familiefaderens bekymring”, trykt i Helhesten i 1941.


Asger Oluf Jørgensen (kunstnernavnet Jorn tog han i 1945) blev født 3. marts 1914 i Vejrum ved Struer. I 1929 flyttede familien til Silkeborg, hvor Jorn påbegyndte en 5-årig seminarieuddannelse. Interessen for maleriet havde ligget latent hos Jorn siden barndommen, og han var en flittig bruger af Silkeborg Bibliotek, hvor især bøger om Bauhaus, specielt reproduktionerne af Kandinskys værker, gjorde stort indtryk. Jorn ville være maler, og stilede direkte efter Paris for, som han lettere humoristisk formulerede det: ”Jeg kunde jo ligesaa godt tage til Paris som til København. Der er jo saadan set lige langt fra Silkeborg, og saa er Paris jo trods alt kunstnerisk set mere betydningsfuld end København”. Jorn blev elev hos Fernand Léger, da favoritten Kandinsky ikke underviste, og drev ifølge Jorn sin skole med streng disciplin, men han lærte det grundlæggende: Sikkerheden overfor billedfladen gennem fastlagte kompositioner, den virkelighedsnære gengivelse af alskens motiver og objekter: ”Jeg tegnede ogsaa hænder og ører og ogsaa fyldepenne, planter og alt hvad

Décollage. Uden titel. 1963. Signeret Jorn 63. 525 x 640 mm.

Hvor en Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen eller Ejler Bille i høj grad dyrkede det abstrakt-dekorative, og især førstnævnte er kendt og elsket af børn som voksne, var Jorns agenda en anden: Som også forbilledet Picasso, var Jorn en usædvanlig vital og eksperimenterende kunstner, altid skabende og konstant i færd med at finde nye veje, medier, udtryk.

jeg kunde faa fat i. Det var for at lære alle enkeltheder at kende, alle former, og for at lære, at jeg kunne gengive det saa klart som muligt – fuldstændig koldt og nøgternt, ufølsomt”. Studierne i 1930’ernes Paris blev skelsættende for Jorn: Hér kunne han suge til sig fra bl.a. kubismen og surrealismen og afgørende for hans kunstneriske udvikling blev Verdensudstillingen i 1937, hvor han så Picassos ”Guernica” i den spanske pavillon. ”Guernica” - Picassos mesterværk som skildrer rædslerne i den spanske borgerkrig - blev en væsentlig inspirationskilde til et af Jorns hovedværker:

”Stalingrad, stedet som ikke er eller modets gale latter” som han påbegyndte i 1956 og malede på til december 1972 – få måneder før sin død. Jorn mødte først Picasso i 1946, hvor han besøgte mesteren i Antibes. Jorn ”kopierede” ikke Picasso mere end Picasso ”kopierede” sine forbilleder, al kunst bygger uundgåeligt - om end mere eller mindre bevidst – på fortidens kunstfrembringelser, men de var begge forankret i bl.a. mytologiens univers. Jorn var samtidig med studierne på Légers skole indskrevet på Akademiet i København, under professor Aksel Jørgensen. Påvirkningen herfra var dog ikke væsentlig. 5


Uden titel, 1946. Olie på lærred. 58 x 54.5 cm.

6


undervisning. 1937 var ligeledes året, hvor Jorn blev optaget i gruppen ”Linien” hvis øvrige medlemmer talte bl.a. Richard Mortensen, Ejler Bille, Carl-Henning Pedersen, Egill Jacobsen og Sonja Ferlov Mancoba. ”Linien” arrangerede samme år en udstilling af høj, international standard og med deltagelse af adskillige af Jorns inspirationskilder - Klee, Mondrian, Kandinsky, Miro, Max Ernst m.fl. ”Linien” opløstes i 1939 efter deres sidste udstilling, da der var flere uoverensstemmelser blandt kunstnerne om hvilken retning gruppen skulle følge. 7

Maskebillede, ca. 1944. Olie på masonit. 9x6 cm.

Ukoko. 1938. Signeret Asger J. 38. Olie på lærred., 66 x 49,5 cm. Fascinationen af ikke-europæisk kunst, heriblandt afrikanske masker, havde været voksende blandt europæiske kunstnere siden århundredeskiftet – med Picasso som foregangsmand - og i 1937 åbnede ”Menneskets Museum” (Musée de l’Homme) i Paris. I Jorns skitsebøger fra 1939 er flere aftegninger af museets skulpturer, og Jorn delte interessen for bl.a. masker med Ejler Bille og Egill Jacobsen. I 1938 opholdt både Jorn og Bille sig i Paris, og Billes legen og eksperimenteren med former og farver gjorde stort indtryk på Jorn, som begyndte at frigøre sig fra Légers mere akademiske


Udbruddet af 2. verdenskrig satte også en stopper for kunstnernes bevægelsesfrihed og Jorn var tilbage i Danmark. Hans inspiration og skaberkraft var trods omstændighederne intakt, og èt af resultaterne blev etableringen af tidsskriftet ”Helhesten”, som udkom fra 1941-1944.”Helhesten” var på én og samme gang et tidsskrift, hvori de tilknyttede kunstnere kunne publicere eksempelvis grafiske arbejder, artikler mv. men ligeledes et organ, som på sin egen måde udtrykte modstanden mod tyskernes besættelse. Navnet refererer inden for nordisk mytologi til den sagnomspundne, trebenede hest som varsler død, den gamle kunst, verden eller ideologi, skal dø før den nye kan fødes, men ”helvedeshesten” kendtes også blandt vikingerne – og netop Danmarks fortidige kunstfrembringelser blev et emne for kunstnerne: Artikler om helleristninger, middelalderens kalkmalerier mv. optrådte side om side med abstrakt-ekspressionistiske grafiske arbejder af bl.a. Jorn – nationalfølelsen var i fokus. Jorns billeder fra 1940’erne var mangefacetterede: Nogle var bygget op af et kubistisk mylder af mere eller mindre geometriske former, iblandet fantasilignende dyr, andre havde masken som hovedmotiv, eller gengav menneske- eller dyreskikkelser med undertoner fra nordisk mytologi, undertiden i et tilnærmet surrealistisk formsprog. Perioden var frugtbar for Jorn: Fra 1943 begyndte han at publicere artikler om samspillet mellem kunst og arkitektur, der for Jorn var centralt, i tidsskriftet ”A5- Meningsblad for unge arkitek8

En kunstig kamel. 1948. Olie på lærred. 59 x 45,5 cm. Signeret Jorn.

ter”: ”Mennesket skal have mulighed for at fantasere, ellers lever det ikke. Der skal i omgivelserne være støttepunkter for menneskets fantasi”.

Et af Jorns mange på én gang filosofiske og samtidig jordnære udsagn, der tillige viser hans intelligens og menneskeforstand.


I 1948 stiftedes i byernes by COBRA – en sammenslutning af ”surrealist-revolutionære” fra Holland, Belgien og Danmark, med deltagelse af bl.a. Constant Nieuwenhuijs, Corneille, Karel Appel, digteren Dotremont samt naturligvis Jorn. Gruppen holdt det efterfølgende år den nærmest sagnomspundne kongres i Bregnerødhytten, Kunstakademiets weekendhytte, hvor hytten bemaledes fra gulv til loft. Den hol-

landske fraktion deltog ikke - angiveligt i protest mod, at Jorn havde fundet sammen med Constant Nieuwenhuijs hustru. Bregnerødhytten eksisterer ikke længere, men det pragtfulde loft med bemalede felter har i dag til huse på Sophienholm. COBRA eksisterede kun i 3 år, men efterlod samlet et stort og rigt værk, hvis motiver og formsprog bl.a. var inspireret af eventyr, børnetegninger, afrikansk kunst og mytologi. Vær-

kernes figurer og skikkelser repræsenterede i Jorns øjne mennesket: ”I eventyrerne og myterne taler man om uhyrer, fantastiske dyr og tegn. De er altid symboler for mennesker, for virkelige fænomener”. Og videre ”Man kan (kan!) ofte bedre beskrive kampen mellem mennesker, det essentielle, med fantastiske dyr, enkle, primitive, de nøgne instinkter” (brev til Constant Nieuwenhuijs, 1950).

Uden titel. Oliekridt på papir. Signeret Asger Jørgensen 1942 (fra 1945 Asger Jorn). 34x40,5 cm. 9


I 1951 afholdes den sidste COBRA-udstilling i Liège - uden Jorns tilstedeværelse. Dødssyg af underernæring og tuberkulose, han levede med familien i Paris under kummerlige forhold, var han blevet indlagt på Silkeborg Sanatorium. Han fik i vinteren 1951-52 selskab af Dotremont, og trods deres sygdom arbejdede de fortsat: Jorn fik ”atelier” i ligkapellets tilstødende lokale, og malede med enorm energi, nær sagt dødsforagt, på billedserierne ”Årstiderne” og ”Den stumme myte”. Tre 10

af værkerne skænkede Jorn efterfølgende til Silkeborg Bibliotek serierne var tiltænkt sanatoriet, men de afviste gaven. Med Dotremont blev også ”ordmalerierne” genoptaget – en serie tegninger og tekster, spækket med ironi og (sort) humor, som i 1961 publiceredes under titlen ”La Chevelure des choses” (”Tingenes hårvækst”). Jorns fine, lille bog om æstetik, ”Held og Hasard”, illustreret med linoleumssnit, blev også til på sanatoriet. At Jorn under det 18 mdr. lange ophold kunne skabe så fremragende kunstværker og

skrifter fortæller mere end ord, om hans kolossale vitalitet og viljestyrke.

Vignet, 18x18 cm. Linoleumstryk. 1952. Fra Jorns bog ”Held og Hasard”,

Store Claus og lille Claus, 1945. Signeret Asger. Olie på lærred, 14,5 x 28, 5 cm.


Bodille (Månepigen). 1953. Keramik 25,5 x 14 x 13 cm.

Efter udskrivelse fra sanatoriet i 1952 blev Jorn stærkt interesseret i keramik, og Silkeborg Museum (nu Museum Jorn) betalte Jorn for at arbejde sammen med keramikeren Knud Jensen, mod at museet frit kunne udvælge 30 værker til samlingen. Keramikken var ligeledes et varemærke for den italienske by Albissola nær Genova (Ligurien), hvortil Jorn flyttede i 1954, og fortsatte med de keramiske eksperimenter: Huset, han i 1957 købte sammesteds, blev gennem årene restaureret og rigt udsmykket med bl.a. relieffer. Kunst, keramik og arkitektur indgik her i et veritabelt gesamtkunstwerk. I Albissola skabtes også Jorns gigantiske, keramiske relief (3 meter højt, 27 meter langt) til Århus Statsgymnasium på blot 4 måneder i 1959. Jorn kørte bl.a. på scooter henover det våde ler for at opnå den rette, dybe reliefvirkning. Relieffet var den første, officielle bestilling Jorn modtog fra fædrelandet.

Jorn arbejdede nu fast i Paris i vintermånederne og i Albissola om sommeren. I 1959 kom de første ”modifikationer” til verden: Jorns ofte misforståede bemalinger mv. ovenpå gamle trommesalsmalerier. Humoren var livet igennem en vigtig medspiller for Jorn, og i kataloget til udstillingen af ”modifikationerne” skrev han: ”Har De gamle malerier, så fortvivl ikke. Bevar Deres minder, men fordrej dem, så de svarer til Deres tid. Hvorfor forkaste det gamle, hvis man kan modernisere det, med nogle få penselstrøg?”. Mange af Jorns værker i 50’erne var dog også præget af mørke og tungsind – et fællestræk for især efterkrigstidens intellektuelle malere. Den kolde krig havde meldt sin ankomst og frygten for atombomben var allestedsnærværende. Jorn malede en serie krigsvisioner, hvor snerrende og bidende dyrelignende væsener er i centrum – heriblandt ”Ørnens ret”. Ørnen symboliserer det ophøjede men er ligeledes ”magtdyret” og var symbolet for Odin, men i Jorns titel ligger formentlig ligeledes en henvisning til nazismen og den tyske ørn, samt mere generelt til krigens evige tilbagevenden. Også storværket ”Stalingrad” påbegyndtes i 1950’erne og blev i 1967 udstillet på dets foreløbige stadium i Paris. Jorn kommenterede selv motivet således: ”Stalingrad er et umuligt, mislykket billede, fordi det jeg vil male er umuligt at male. Kampen mellem liv og død”. Som nævnt indledningsvis, gav Jorn også sit syn på bl.a kunst, æstetik, historie, politik mv. til kende gennem publikationer og hans kunstneriske oeuvre er uløseligt forbundet hermed. Allerede fra omkring 1950 arbejde han sammen

med den anerkendte forhistoriske arkæolog P.V. Glob på et planlagt kæmpeværk (28-32 bind) om olddansk og oldskandinavisk kunst. Der blev taget over 25.000 fotos hertil, i dag i Museum Jorns arkiv. Projektet blev udgangspunkt for Jorns dannelse af ”Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme” (SISV): ”Vi har brug for et ministerium for forstyrrelse, en reguleret kilde til irritation, en ødelægger af rutine, en underminering af selvtilfredshed eller med andre ord et ministerium for æstetisk virksomhed”. Jorn opgav projektet i 1966, men fortsatte skribentvirksomheden med mindre publikationer. Jorns internationale gennembrud kom på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958, hvor ”Brev til min søn” (1956) blev udstillet på en fremtrædende plads, og hans første retrospektive udstilling blev på skift vist i Basel, Amsterdam og Danmark (Louisiana) i 1964. Samme år præmierede Guggenheimmuseet i N.Y. ham med Guggenheimprisen for ”Døddrukne danskere”, der var udstillet sammesteds. Jorn afviste prisen med et vredt telegram, kunstværker kan ikke hierakiseres ! Jorn havde næppe sat pris på, at ”Stalingrad” i dag indgår i den danske kulturkanon. Også Statens Kunstfonds livsvarige ydelse blev tildelt Jorn, i 1972, og afvistes. Den ”rastløse rebel” havde med tiden opnået anerkendelse, også fra det kulturparnas, der var ham så meget imod: Om end mange af især Jorns skrifter umiddelbart kan synes vanskelige at forstå, ønskede han faktisk at skabe kunst tilgængelig for ”folket” – ”Helhesten” var et forsøg herpå, fremfor det mere intellektuelle tidsskrift tilknyttet ”Linien”. 11


Revolutionsplakater. Paris 1968. Litografier. M책l samlet74x112,5 cm.

12


Uden titel. Signeret Jorn 61. 50, 5x45,5 cm. Olie på lærred. Jorn hører blandt de enere, som det af samme årsag er umuligt at sætte et prædikat eller en ”isme” på, dertil er hans samlede værk for komplekst og mangfoldigt – i ordenes mest positive betydning. Men hans rolle i og for efterkrigstidens abstrakte maleri kan

næppe overvurderes. Jorn døde som 59-årig af lungekræft 1. maj 1973 i Århus, og ligger begravet på Grötlingbo Kirkegård på Gotland. Før sin død sikrede han sig, at huset i Albissola blev overdraget byen.

Anne Cathrine Wolsgaard Iversen

Alle Asger Jorns værker side 1 + side 3 til 13 - foto Niels Plum.

13


Asger Jorn, Vild Hvede og Hvedekorn af Finn Søholm

Og der er forbindelse – endda en righoldig repræsentation. Fra 1932 til 1954 er der 9 tryk, tegninger og en enkelt litografi af Jorn gengivet i Vild Hvede og Hvedekorn. Af uransaglige grunde er ”Vild Hvede” ikke repræsenteret i Jorn-arkivet i Silkeborg, og derfor kender man ikke til denne side af Jorns produktion. Af alle Cobra-kunstnerne er Jorn den eneste som leverer tryk og tegninger til Vild Hvede i 1940’erne. Først i 60’erne kommer Carl-Henning Pedersen og Mogens Balle med som bidragsydere til Hvedekorn.

Landsdebut i Vild Hvede 1932 ?

I december-nummeret 1932 finder man på s. 39 et lille linoleumsnit – nærmest en vignet – og betegnet A.J. Asger Jørgensen. Sådan hed han indtil 1945.

I SkovhusNyt har vi i de senere år bragt digte og grafik fra kunsttidsskriftet ”Hvedekorn”. Både fordi tidsskriftet ofte har været udklækningssted for lovende og debuterende digtere og kunstnere, og fordi Skovhusets Venner i mange år har udloddet en årlig debutantpris til en ung lyriker fra Hvedekorn. Hvedekorn fik sit navn i 1952, men var en fortsættelse af ”Vild Hvede”, som forfatteren og redaktøren Viggo F. Møller startede i 1930 for den unge lyrik og grafik. I tilknytning til den kommende Jorn-udstilling i Skovhuset har jeg derfor undersøgt Jorns forbindelse til de to tidsskrifter, især fordi denne ikke kan ses i litteraturen om Jorn. 14

Illustrationen er bragt til et digt af den socialrealistiske forfatter Knut Becker, som den 18 årige Asger beundrede på denne tid. Begge gik de ind for retten til børnebegrænsning og prævention , hvilket vakte stor furore i tiden. Asger deltog ivrigt i diskussionerne herom på seminariet i Silkeborg, og det var også her han fik trykt sine første linoleumsnit i spejder- og skoleblade.


Men Vild Hvede var en københavner-udgivelse, som købtes af kunstnere og intellektuelle. Har dette været Asgers debut på landsplan?

De frodige år 1945 – 47

I de følgende mange år er Asger J. ikke i Vild Hvede.

Han er i Paris og rundt omkring, og knytter uophørligt kontakter. Så kommer krigen. Men i februar 1945 kort før Befrielsen dukker han op igen i tidsskriftet med en af de pragtfulde automattegninger han har udviklet i disse år. Tegningen bringes sammen med nogle korte lyriske tekster af broderen Jørgen Nash.

15


I disse år efter Befrielsen har Asger Jørgensen i alt 7 tegninger med i Vild Hvede. De bringes alle sammen med digte af samtidige poeter, heriblandt broderen. Sidenhen udgives tre af tegningerne i de bøger af Nash, som Asger illustrerer: ”Salvi Dylvo” fra 1945 og ” Leve Livet” fra 1948. I sidstnævnte er det tegninger, som har været bragt i Vild Hvede i 1946. Så Asger har formodentlig skelet lidt til skitse-bunken, da broderen skulle have sin digtsamling ud.

16

Men det er også et karakteristisk træk, at Asger ofte stod parat med bidrag, hvis der var brug for det. Han holdt ikke på sine ting. Fra marts 1946 ses en karakterfuld, næsten Picassoagtig figur til et digt af Nash ”Elskovstyven”, og som siden blev bragt i ”Leve Livet”. Her ser vi også for første gang i Vild Hvede ændringen fra Jørgensen til Jorn.


Ud i Europa Efter 1947 har Asger Jorn travlt med sine europæiske forbindelser og projekter. Cobra-tidskrifter og utallige bogplaner udover det kunstneriske virke står på programmet. Hans sidste markering i vores sammenhæng bliver en karakteristisk, gul farvelitografi, trykt til Hvedekorn nr. 2 i februar 1954. Vild Hvede har to år før fået navneforandring, og billedredaktøren Ernst Clausen vil gerne slå et slag for en original farvelitografi som del af hvert nummer. Også her træder Asger til med det samme , og det bliver hans sidste optræden i Vild Hvede/ Hvedekorn. Litografiet kan helt passende afslutte historien om et måske hidtil overset hjørne af Jorns virke. 17


Besøg Litografisk Atelier i Valby og bliv udøvende “kunstner”. Hostrup-Pedersens & Johansens litografiske atelier ligger i et byhus i Valby, nærmere bestemt Valhøjvej 13 C. Huset danner rammerne for hundredvis af kunstnere fra ind-og udland, som gennem 30 år er kommet der for at lave original grafik. Her er også et galleri med udstillinger af de nyeste editioner. Dette har Skovhusets Venner mulighed for at besøge d. 19 november kl. 15 - 17 Vi mødes på adressen kl. 14.55. Ateliet ligger 600m. fra Valby St. Program: Først bliver teknikken vedr. litografi gennemgået. Dernæst fortælles om samarbejdet med kunstnerne. Hver deltager tegner på en sten og trykker 1-2 tryk, som må tages med hjem. Senere gennemgås forskellen mellem litografi og reproduktion. Til sidst ser vi udstillingen af litografier af mange kendte kunstnere ( salg). Tilmelding til Britta på mail arnebrittamoerkeberg@gmail.com mellem d.20.10 og d.31.10 Turens pris er kr. 175 pr. person. Betal først, når du har fået ok. Betal til konto 5472 1040278 mærket Litografisk - HUSK NAVN og MEDL.NR. Venlig hilsen og på gensyn Skovhusets Venner v. Beth Hippe og Britta Mørkeberg NB: Har man efterfølgende lyst til et let måltid, vil vi til dagen finde et sted for egen regning til rimelige priser. Ved tilmelding bedes anført om man er interesseret i spisning.

Skovhusets Venner

Kontingent: 300 kr. årligt (pensionister og unge under uddannelse: 200) Indmeldelse og betaling ved Skovhusets skranke eller Netbank konto nr. 5472 15 84 340. Spørgsmål kan stiles til Gitte Blom mail: gblom@dadlnet.dk tlf. 44 97 24 28 18


Tag til Berlin og vær med til at fejre 25-årsdagen for Muren fald 07. 11. – 10. 11. 2014 Oplev festen omkring 25-årsdagen for Murens fald. På denne rejse skal vi opleve museerne der fortæller om tiden før og efter 09.11.1989. Bl.a. ”Historien om Berlin”, ”Mauermuseet” og DDR-museet. Turen tilbydes både Skovhuset Venner og Furesø Musikforenings medlemmer Hotel: Hotel Berlin Mark, Meinikestrasse 18-19, D-10719 Berlin, tlf. +49 30 880 020 1. dag, fredag d. 07.11. Rejsedag til Berlin. Morgenafgang og via Gedser – Rostock. Ankomst til Hotel Berlin Mark sidst på eftermiddagen. Middag på restaurant nær hotellet. 2. dag, lørdag d. 08.11. Museerne. Kl. 09.00 kører vi direkte til museet ”The story of Berlin”. Her følger vi Berlins historie gennem de sidste 800 år. Frokost på en hyggelig restaurant. Herfra til den nyrestaurerede Museums-Ø med de mange spændende museer, Pergamonmuseet, Neues Museum, Kulturforum, DDR-museet. Resten af dagen er til egen rådighed. Aften: Staatsoper Berlin, Barberen i Sevilla. 3. dag, søndag d. 09.11. Murens fald Vi starter dagen med besøg på de nye museer i forbindelse med Check Point Charlie og Mauermuseum, herefter besøg i Treptowpark, videre til festens centrum ved Brandenburger Tor. Hele byen er med i denne fest. Middag inden vi skal opleve ”Konzert zum Mauerfall” ved Brandenburger Tor. 4. dag, mandag d. 10.11. Hjemrejsedag. Efter morgenmaden kører vi til Rostock. Afgang kl. 15.30. Vi forventer at være retur først på aftenen. Rejsefakta: Færge: Gedser-Rostock - Afrejse: P-plads Værløse S-Station kl. 07.30 - Hjemkomst: Samme sted kl. 20.00. Pris: Pr. person på dobbeltværelse kr. 4.850. Tillæg: Enkeltværelse kr. 700 - Sygeafbestillingsforsikring Kr. 285.

Tilmelding: Mail til: pmp@65-ferie.dk Eller per brev til 65-Ferie, Sølvgade 15-17, 1307 København K - Att. Peter M. Paulsen

Foto: Niels Plum

Inkl.: Bus i 4 dage, alle lovpligtige skatter og afgifter - 3 x overnatninger med morgenmad - 2 x middage (1. og 3 dag) 1 x frokost (2.dag) - Forplejning på færge på ud-og hjemrejsedag. - Alle udflugter. Entre til Story of Berlin og Museumskort til alle statslige museer. Billetter til opera og koncert i god kategori. Der medfølger dansk turleder på hele rejsen.

19


Foredrag i Skovhuset om Asger Jorn Søndag 19. oktober kl. 15.00

Søndag 19. oktober kl. 15.00 holder mag.art. Lars Olesen foredraget ”Mennesket Asger Jorn”, hvor hovedværkerne ”Ørnens ret” og Stalingrad” vil blive analyseret og diskuteret. Lars Olesen er bl.a. uddannet mag.art i kunsthistorie fra Københavns Universitet, og skrev magisterkonferens om maskens betydning for COBRA. Det er på Lars Olesens foranledning, at Skovhuset dette efterår huser særudstillingen om Jorn. De udstillede værker er generøst udlånt fra Jens Olesens og Anne og Lars Olesens Samling. Pris kr. 50.00, som inkluderer adgang til særudstillingen.

Gave til Skolen for Kunst, Design & Arkitektur

Skovhuset venner har søgt og modtaget kr. 7.000 til indkøb af fotoudstyr fra Spejdernes Genbrug. Beløbet bruges til indkøb af fotoudstyr, der skal så fremover ikke lånes kameraer, men eleverne kan umiddelbart bruge skolens. Skovhuset og skolen er taknemlige over at det er blevet muligt i højere grad at inddrage foto i skolens aktiviteter. En stor tak til Spejdernes genbrug.

Besøg fra “Laketours” Caféen er åben i Skovhusets åbningstid

Foto: Niels Plum

”Laketours” v. John Mynderup arrangerer guidede cykelture i Furesø Kommune, der er optaget som miljøforstad i ”Sharing Copenhagen”. Søndag 27. juli fandt en vellykket cykeltur sted bl.a. rundt om Søndersø og på de gamle flyvestationsarealer. Der blev også gjort stop ved Skovhuset, som ellers havde sommerferielukket, og Ingrid Barsballe og Birthe Bisgaard stillede venligt op og fortalte de mange (ca. 50), tørstige cyklister om husets historie og aktiviteter. 20

Skovhusets Økologiske Café er altid et besøg værd før eller efter udstillingen. Også som afslutning på en smuk Søndersø-rundtur.


Sommerferieaktiviteter i Skovhuset

Foto: Ingrid Barsballe, Birgit Brandt, Karen Serena, Henning Bek og Niels Plum

Ved Skovhuset sommerferieaktiviteter, arrangeret for Furesø Kommune, underviste de fire kunstnere Birgit Brandt (Maleri), Karen Serena

(Grafik), Jane Maria Petersen (Tegning) og Christa Julin (Keramik). En af eleverne, Marie Milner Kock, sagde bagefter:” Jeg vil godt anbefale

disse sommerkurser for alle med interesse for kunst. man lærer rigtig meget”. Ingrid Barsballe stod for arrangementet. 21


Foto: Niels Plum

Siden sidst

Foto: Niels Plum

Ved Ferniseringen på udstillingen “Naturligvis” præsenterede Anne Cathrine de fem kunstnere og fortalte inspirerende om deres mange, meget forskellige værker. Bagefter underholdt den kendte og dygtige jazzpianist Carsten Dahl (med den meget karakteristiske foroverbøjede stil) med mange herlige bluesmelodier - rigtig fint !!

Ved KunstCafé’en fortalte de fem kunstnere om deres værker og spændende arbejdesmetoder - og bagefter var der mulighed for at få en mere uddybende forklaring hos de enkelte kunstnere. Her ses Anne Nielsen og Frank Hein. 22


Musik

Musik

Musik

Torsdag 30. oktober 2014 kl. 17.00

Tirsdag 25. november 2014 kl. 17.00

Tirsdag 16. december kl. 19.30

SYNG DANSK DAGEN med DANIA KORET

SANGAFTEN med kgl. kammersanger STIG FOGH ANDERSEN

JULEKONCERT

DANIA KORETs ca. 25 medlemmer har den fælles baggrund, at de er vokset op med Danmarks Radios Pigekor og den musikalske opdragelse og de store kunstneriske ambitioner, som korets daværende dirigent Tage Mortensen gav dem.

Sideløbende med sin verdenskarriere som Wagnersanger har Stig Fogh Andersen altid dyrket den mere intime liedgenre. Og aftenens program er et værk som står hans hjerte særlig nær: Brahms sangkreds om ”Den skønne Magelone”.

En julekoncert skal have et indhold der passer til anledningen - og det sørger tenoren Thomas Peter Koppel og pianisten Irene Hasager for.

Deres koncert er en julekalender, hvor de pakker 24 sange ud til os ikke bare julesange, men også andet, der kan lune om ørerne i den kolde tid. Kendte toner fra operaens, operettens og musicalens verden.

De har været med både på korets store Danmarksturneer, og de årlige sommerturneer til det nære og fjerne udland. De har sunget ved væsentlige royale begivenheder - og optrådt i radio og TV gennem alle årene. De mange store oplevelser og udfordringer, der er med i den fælles bagage, er af stor betydning for det arbejde og den energi, som er en væsentlig del af alt korarbejde.

Teksten er hentet fra en af komponistens yndlingsbøger, Ludwig Tiecks gendigtning af en kærlighedsroman fra middelalderen. For at man fuldt ud kan forstå sangene, skal de suppleres med lidt kendskab til romanens smukke og spændende handling - og det er netop hvad Stig Fogh vil gøre.

BILLETBESTILLING på mail: cak@furesoe.dk eller telefon 72 35 61 41 evt. resterende billetter sælges ved døren PRIS: Kr. 100 - dørene åbnes ½ time før forestillingen

Og det skal jo være rigtig jul, så muskken bliver garneret med portvin, pebernødder, fællessang, udlodning af cd’er ... og sikkert også andre overraskelser. Kom og vær med til at synge julen ind med manér !

OBS NYTÅRSEVENT RESERVER ALLEREDE NU Søndag 4. januar 2015 KL. 19.30 Hvor Niels Pihl lukker op for godteposen !

23


Skovhuset ved Søndersø Ballerupvej 60 DK 3500 Værløse

Modtagerfeltet: I modtageradressen er det første tal (et til fire cifre) dit medlemsnr. i Skovhusets Venner (SV) eller dit abonnementsnr. Det andet tal (et ciffer) er et servicegruppenr. (1 er medlemmer af SV, 2-5 er ikke medlemmer af SV). De to sidste tal er interne koder. Meld adresseændring til SV (husk af anføre medlems- eller abonnementsnr.). Ved adresseændring el.lign.: skriv til Gitte Blom, gblom@dadlnet.dk

Morten Skovgaard, Interiør 2, 2014

Næste udstilling: PROCES fra 8. november til 14. december 2014.

På udstillingen PROCES udstiller billedkunstnerne Morten Skovmand, Magda Høgh og Winnie Meisler, tekstildesigner Helene Vonsild, Skulptør Trine Brix, keramiker Jac Hansen og væver og designer Merete Erbou Laurent

SkovhusNyt

Skovhuset ved Søndersø

ISSN 0108-4828 SkovhusNyt udkommer 6 gange i 2014 Redaktionsudvalg: Anne Cathrine Iversen, Birthe Bisgaard-Liljestrand, Finn Søholm og Niels Plum. Redaktionel og grafisk tilrettelæggelse samt produktion: Niels Plum. Tryk: PE Offset Varde. Oplag 2000 stk. Næste nr. udkommer ca. 29. oktober 2014. Deadline: 2. oktober 2014. Stof modtages digitalt: plum.photo@get2net.dk Billedmateriale i jpg-format - 300dpi.

Kunstnerisk leder Anne Cathrine W. Iversen Tel. 72 35 61 40 - Mail: acwi@furesoe.dk Kommunikationsmedarbejder Camilla Kjelds Tel. 72 35 61 41 - Mail: cak@furesoe.dk

Bestyrelsesformand: Henning Bek. Kunstnerisk leder: Anne Cathrine W. Iversen.

Foreningen Skovhusets Venner c/o Troels Raadam, Søndersø Park 25, 3500 Værløse. Bank: 5472 15 84 340. Bestyrelsesformand: David Holst.

Adresse: Ballerupvej 60, 3500 Værløse. Telefon: 72 35 61 40 - www.skovhus-kunst.dk E-mail: skovhuset@furesoe.dk - CVR: 86488116. Facebook: www.facebook.com/skovhuskunst

Fri entré for medlemmer af Skovhusets Venner samt børn og unge under 18 år. Øvrige kr. 50.forhøjet entré p.g.a. Jorn-særudstillingen. Større grupper kan besøge udstillingerne udenfor åbningstid efter forudgående aftale og mod betaling. Skoleservice tilbyder omvisninger og workshop kontakt Dot Boye - mail: dotboye@mail.dk eller Ingrid Barsballe-mail: ingridbarsballe@get2net.dk (gratis for Furesø kommunes skoler og daginst.) Café i åbningstiden.

Handicapvenlige forhold og kunstog varelevering: P-plads ved huset. Kør ad Søndergårdsvej, Mosevej og ad Stien til venstre ind i skoven.

Ballerupvej 60, 3500 Værløse Udstillingsåbent onsdag, lørdag, søndag og helligdage kl. 11-17. S-tog linie A og H, 12 min. gang fra Værløse Station. Bus 152, 154 E og 500.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.