Skovhusnyt 5 - 2018

Page 1

SkovhusNyt Nr. 5 / 2018 - 36. ĂĽrgang - udstilling nr. 328

Mine Rejser

VĂŚrker fra Jens Olesens samling 13. oktober - 16. december 2018


Klummen Kære læser Når du læser dette SkovhusNyt, vil det være det sidste nummer af dette kunstmagasin som trykt blad. Det er altid vemodigt at sige farvel til et velkendt format, men Skovhuset skal følge med tiden og tænke på både økonomi, ressourcer og miljø. I forvejen udsendes et månedligt nyhedsbrev via mail til ca. 1.000 modtagere, men per 1. januar 2019 udkommer det elektroniske nyhedsbrev med ny grafisk profil under navnet ”SkovhusNyt”. En kunstomtale vil fortsat blive produceret til hver udstilling. Det trykte SkovhusNyt udgives i år på 36. årgang. Bladet hviler således på en lang tradition omkring et stort fælleskab. For selv i svære tider har man valgt at udgive det. Bladet sendes i dag til mere end 800 medlemmer i Skovhusets Venneforening foruden en række kulturinstitutioner. På Skovhusets vegne vil jeg sige 1000 tak til alle jer, der i tidens løb har bidraget med idéer, tekster, fotos, layout, korrektur, labellering samt uddeling – også kaldet ”duerne”. Det har i høj grad bidraget til at holde ud gifterne nede og bladets berettigelse oppe. Jeg vil hermed opfordre de af jer, der ikke i forvejen abonnerer på Skovhusets nyhedsbrev til at tilmelde jer, således at I fortsat kan modtage invitationer til ferniseringer og holde jer orienteret om stort og småt. Ny visuel identitet Behovet om at føre SkovhusNyt ind i den digitale tidsalder hænger også sammen med ønsket om at styrke Skovhusets visuelle profil. Sammen med en grafiker er vi påbegyndt ud2

vikling af en ny visuel identitet, der omfatter logo, plakater, invitationer og flyers mv. Det nye visuelle udtryk lanceres i det nye år - og vi glæder os. Årets særudstilling Få dage efter min entré i Skovhuset hørte jeg om udstillingen ”Mine Rejser – værker fra Jens Olesens samling”, der skulle vises i efteråret 2018, og her spidsede jeg ører. Jeg har derfor store forventninger til årets særudstilling. Sammen med kunstsamlerens tvillingebror, kunsthistoriker Lars Olesen, og KunstCentret Silkeborg Bad har vi fået adgang til Olesens private magasiner og har udvalgt mere end 50 værker af 36 kunstnere med vidt forskellige kulturelle, politiske og samfundsmæssige baggrunde til udstillingsturnéen, der fortsætter i Silkeborg fra 19. januar til 22. april i 2019. Mange af de asiatiske værker har aldrig tidligere været vist eller formidlet før, og at Skovhuset er de første i Danmark til at vise nordkoreansk kunst, er helt usædvanligt. I forbindelse med udstillingsturnéen udgives et flot katalog til kun 125 kr. med billeder samt et interview med kunstsamleren af Mads Damsbo, direktør for Brandts i Odense, der også er inviteret til at holde åbningstalen. Ny ferniseringsdag fredag Fra 2019 flyttes ferniseringsdagen fra lørdag kl. 15 til fredag kl. 17-19, så vær opmærksom på de ændrede tider, der vil blive annonceret i nyhedsbreve og i pressen. Inspireret af biografernes motto vil jeg sige på gensyn og ”Kunst skal opleves i Skovhuset”. Efterårshilsner Annette Lindroos, kunstnerisk leder Værk på forside: Zeong Fang, Kina. Uden titel, 2010, olie på lærred, 105 x 66 cm

Kalender OKTOBER Lørdag 13. oktober kl. 15 Fernisering. Fri entré (Skovhuset åbner først kl. 14.30) SÆRUDSTILLING Mine Rejser - Værker fra Jens Olesens samling. Se side 3-9

MEDLEMMER ENTRÉ

70 kr.

35 kr.

NOVEMBER Søndag 4. november kl. 15 Kunstcafé MINE REJSER Torsdag 8. november kl. 10 Kunstudflugt med Skovhusets Venner til Kgl. Sølvleverandør Claus Bjerring. Se side 10 DECEMBER Søndag 16. december kl. 17 Slutter MINE REJSER Man. 17. dec. - fre. 4. jan. 2019 JULEFERIE. Udstillingslukket JANUAR 2019 Lørdag 5. januar kl. 11 Fernisering ”Billedskolens Elevudstilling”. Se side 12 Torsdag 17. januar kl. 15.50 Kunstudflugt til Lærerstandens Brandforsikring med SV. Side 10 Fredag 18. januar kl. 17-19 Fernisering Keramiske Konstruktioner Torsdag 9. februar kl. 19.30 Jazzkoncert. Magnus Hjort Trio Fredag 12. april kl. 17 Fernisering Nulle Øigaard & Georg Metz. Åbningstale: Ghita Nørby 13. april - 19. juni


FERNISERING LØRDAG 13/10 KL. 15

Mine Rejser Værker fra Jens Olesens samling Velkomst Annette Lindroos, kunstnerisk leder i Skovhuset Åbningstale Mads Damsbo, direktør på Brandts Indvielse Preben Sandberg Pettersson, 1. viceborgmester Jens Olesen vil være til stede Skovhuset ved Søndersø 13. oktober - 16. december 2018 KunstCentret Silkeborg Bad 19. januar – 22. april 2019 Støttet af Knud Højgaards Fond, Justitsraad J. F. Møllmanns Legatfond og A. P. Mortensen og Hustrus Legat

SKOVHUSET VED SØNDERSØ Ballerupvej 60, 3500 Værløse - www.skovhus-kunst.dk

TILMELD DIG NYHEDSBREVET SKOVHUSNYT send en mail til cak@furesoe.dk skriv ”tilmeld SkovhusNyt” i emnefeltet

3


MINE REJSER

Værker fra Jens Olesens samling

13. oktober - 16. december 2018

Xu Bing, Kina • Bram Bogart, Holland • Alexander Calder, USA • Minsheng ”Huxian” Cheng, Kina • Zeong Fang, Kina • Arman Fernandez, Frankrig • Günther Förg,Tyskland • Andreas Golder,Tyskland • Wang Guangyi, Kina • Svend Wiig Hansen, Danmark • Ignacio Iturria, Uruguay • Kim Hyon Jung, Nordkorea • Per Kirkeby, Danmark • Kan Kulak, Indonesien • Michael Kvium, Danmark • John Kørner, Danmark • Chen Liangjie, Kina • Fang Lijung, Kina • Alexis Leiva Machado (Kcho), Cuba • Feng Mengbo, Kina • Gao Guang Ming, Mongoliet • Kehnet Nielsen, Danmark • Albert Oehlen, Tyskland • H. Park, Nordkorea • Tal R, Danmark • Anselm Reyle, Tyskland • Chimeddorj Shagdarjav, Mongoliet • Wu Shanzhuan, Kina • Xiaotong Shen, Kina • Qiu Shihua, Kina/Hongkong • Hwang Bong Song, Nordkorea • Erik Thommesen, Danmark • Zhang Xiaogang, Kina • Xie-Jiande, Mongoliet • Chai Xinchun (Xinjiang), Kina • Ho K.Y. Zhiang, Kina

4


Xiaotong Shen, “Reflection”, 2001, Kina. Olie på lærred, 150 x 240 cm

Vis mig din kunstsamling ”Vis mig dit køleskab og jeg skal fortælle dig hvem du er” hed et populært TV-program i 1990´erne. Kendte danske personers køleskabe blev åbnet til skue for enhver og man kunne sidde foran skærmen i sin comfortzone-sofa som en ægte voyeur og lade sig inspirere, dømme og gætte med. Køleskabet kunne blotlægge mange interessante trends indenfor sundhed. Om valg og fravalg. Og ikke mindst personens uddannelse, erhverv samt politiske observans. Vores hjem viser mere om os end vi skulle tro.

enorme kunstsamling på mere end 1000 værker? De officielle titler får vi forærende og de er mange, her kan nævnes goodwill ambassadør for København, kommunikationsmand, biennalepresident i Sao Paolo, olympisk attaché og investor. Og de uofficielle og selvopfundne er lige så mange. Således kan man læse i udstillingens katalog, at Jens også er aktiv tennisspiller, og dertil gemmer på følsomme sider som sangskriver og beundrer af DR´s Pigekor. Jens sætter ikke sit lys under en skæppe, men hvorfor skulle man også det, hvis man har meget Med Skovhusets store særudstilling ”Mine Rejser – værker at byde på? Bag alle titlerne og selvopfattelsen gemmer der fra Jens Olesens samling” fristes jeg nu til at sige til kunst- sig et menneske, der tydeligvis samler med hjertet. Kunstsamleren, kunstmæcenen og erhvervsmanden Jens Olesen: historikeren Mads Damsbo gengiver dette i kataloget fra ”Vis mig din kunstsamling og jeg skal fortælle dig hvem sin samtale med Olesen: ”Det handler om glæden ved du er”. Og hvem er han så, denne Jens, der på foranled- mennesker, ved at opleve verden. Og så om den følelse ning af tvillingebroren, kunsthistorikeren Lars Olesen, af utæmmet kreativitet, af vildskab og poesi, udtrykt i som også er medkurator på udstillingen, generøst har ladet form, farve og materialer, som Jens bliver sat overfor i Skovhuset og KunstCentret Silkeborg Bad vælge ud af den mødet med kunsten. Og som han gerne vil dele med os 5


andre..……Kunsten har været den tro følgesvend gennem årene. Den værdi, der har holdt ham i balance og givet ham inspiration undervejs i et arbejdsliv, der for det meste har handlet om resultater, om vækst, og om tal. Det er friheden til at tænke frit, til at rejse uden at ankomme..” 1 Fra rebel til superstjerne På udstillingen præsenterer Skovhuset og senere KunstCentret Silkeborg Bad et udvalg af malerier og skulpturer af danske kunstnere, som Jens Olesen har banet vejen for i udlandet og udenlandske kunstnere, som han har besøgt på sine mange rejser rundt omkring i verden. Et særligt fokus er asiatiske kunstnere – særskilt kinesiske. Som de store kunstmæcener i renæssancen er Jens kendt for at støtte upcoming kunstnere og jeg har ladet mig fortælle, at flere værker stadig ligger i ruller på magasinet, direkte som ankommet fra kunstnerens atelier og har således aldrig været vist for offentligheden. Hverken gallerister eller auktionshuse har fungeret som mellemled. Damsbo sammenligner Olesen med en sportsmand: ”Ligesom løberen i skoven, der både har friskheden i tøjet og småstenene fra gruset på stien siddende i skoene, sådan har Jens samlet på kunst gennem årene. Den er ligesom hvirvlet op omkring ham i mødet med kunstnerne og undervejs på hans mange rejser……... Men det er mødet med verden, med mennesker og med kunstnerne, det hele handler om.” 2 Man får det indtryk, at Jens oprigtigt kærer sig for kunstneres vilkår uanset kulturelle og politiske sam6

fundsstrukturer, men det er navnlig lukkede lande, hvor kunstscenen har udviklet sig meget gennem de seneste årtier, Olesen drages imod. Sammen med sin gode ven, den kinesiske kunstekspert Chang Tsong-Zung, har han besøgt akademier i Kina og Mongoliet og været i direkte kontakt med nogle af de kunstnere, hvis værker nu er repræsenteret i hans samling. Under et besøg i Beijing i forbindelse med OL i 2008 blev det til et intenst tredages besøg i et af verdens mest lukkede samfund, Nordkorea. Jens har brugt sin indflydelse til at åbne døre for en hel generation af kunstnere. Selv siger han: ”Det er jo denne her vekselvirkning mellem ude og hjemme, der har drevet mig gennem årene. Jeg er meget optaget af at trække internationale verdenskunstnere og forfattere her hjem til Danmark – og af at skabe muligheder for danske kunstnere ude i verden”. 3 Tilbage i 1994 banede an vej for Per Kirkeby og kinesiske kunstnere på den 22. Sao Paulo-biennale og i 1999 var det Michael Kvium, Erik A. Frandsen og Christian Lemmerz´ tur på Havana-biennalen. I Havana oplevede Michael Kvium at få et maleri af en hund censureret på udstillingen og man

Zhang Xiaogang, (Uden titel), 1998, Kina. Olie på lærred, 63 x 55 cm


kan næsten forestille sig Jens’ mimik mens han beretter om den pudsige historie, der også er gengivet af Damsbo: ”Så måtte jeg jo en tur på politistationen… Det var midt om natten, men i Cuba kan man snakke sig fra det meste. Det gik jo ikke, at billedet ikke var med på udstillingen. Så det endte med, at politiet accepterede, at vi byggede et særligt rum. Så kunne folk selv vælge om, de ville gå ind og se det.” 4 På ”Mine Rejser” vises et værk af den store kunstner Kcho, som Jens Olesen besøgte i Cuba, der i 1990´erne stadig var et meget lukket land, og hvor private skibe og både en overgang var helt forbudt. ”Folk forsøgte jo at krydse til USA i badekar i de der år……Folk ville bare væk, og mange døde under forsøget på det. Så selvfølgelig var skibe og både et gennemgående motiv for Kcho og andre kunstnere”.5 Kcho, der var Fidel Castros yndlingskunstner, fik sit store gennembrud på biennaler rundt omkring i verden i de følgende år og blev den vigtigste eksponent for ny kunst fra Cuba. Olesen genkalder et helt særlig oplevelse: ”Fidel var jo en stor kok. Han kom engang på besøg i Kchos atelier, mens jeg var der. Og så lavede de to mad til os og

drak som svampe undervejs. Det er både første og sidste gang, jeg har været beruset en hel uge i træk.” 6 Fælles for mange af de kunstnere, Jens Olesen har krydset på sine veje er, at de ad åre har udviklet sig fra ungdommelige rebeller til frygtindgydende superstjerner. En særlig egnsret Jens Olesen markerede i foråret sin 75 års milepæl og det kan være nærliggende at tillægge kunstsamleren et ønske om en markering retrospekt. Direkte adspurgt om udstillingen handler om at sætte et monument, er svaret nej. ”At samle på kunst handler hverken om udødeligheden, om at skrive kunsthistorie eller om at sætte monumenter over sig selv”.7 Efter at have læst udstillingskataloget og nærstuderet fotogengivelser af værkerne spørger jeg nu mig selv, om jeg kender personen bag kunstsamleren. Svaret er langt fra entydigt. Som medkurator er det langt vigtigere at have fået muligheden for at blive inviteret ind i studiet og blive præsenteret for et kæmpe køleskab fyldt til randen med verdenskunst. At blive udfordret i sin kunsthistoriske comfortzone og få lov til at vælge frit på hylderne blandt `produkter´ man aldrig har lagt mærke til og `produkter´ man ikke har haft økonomi til. Allermest glæder jeg mig over samarbejdet med alle involverede og at Skovhuset, som de første i Danmark, kan give en smagsprøve på en helt særlig egnsret: nordkoreansk kunst.

Xu Bing, “Mao”, 2008, Kina. Olie på lærred, 66 x 62 cm

7


Flere smagsprøver Skovhuset har grebet udstillingens præmis omkring rejsen og de fortællinger, der er vokset ud af rejserne. Hvis læseren ønsker at høre mere om værkerne på udstillingen vil jeg varmt opfordre alle til at deltage i den omvisning, som Lars Olesen og jeg holder 4. november i Skovhuset. Alternativt kan mindre grupper booke en særomvisning. God appetit med årets særudstilling. Af Annette Lindroos Kunstnerisk leder, Skovhuset

Andreas Golder, “Mädchen im Rock”, 2007, Tyskland Olie på lærred, 200 x 180 cm Note 1-6: Rejse uden ankomst. Samtale mellem kunstsamler Jens Olesen og kunsthistoriker Mads Damsbo, pp 9-17: Udstillingskatalog ”Mine Rejser - værker fra Jens Olsens Samling”, KunstCentret Silkeborg Bad, 2018.

Tal R, (Uden titel), 2000, Danmark. Olie på lærred, 76 x 67 cm

8


Redaktionen har bedt Lars Olesen, mag. art i kunsthistorie og medkurator på ”Mine Rejser”, om at berette fra sin rejse til Nordkorea – et af verdens mest lukkede og kontrollerede samfund: Nordkorea – En mærkelig oplevelse Besøget i Nordkorea kom først i stand i sidste øjeblik, et par timer før flyafgang, på grund af visa problemer. Min broder, Jens Olesen, havde en officiel invitation fra Nordkorea i 2008 til at besøge landet for at undersøge muligheden for at organisere Nordkoreas første kunstudstilling i udlandet på biennalen i Sao Paulo, verdens største kunstbiennale. Jens, der er præsident international for biennalen i Sao Paulo, havde introduceret kinesisk kunst i 1994 til verdenskunstmarkedet, og det var meningen, at han skulle gøre det samme for nordkoreansk kunst. Jens, hans hustru Renata og jeg befandt os i Beijing under olympiaden i 2008, så vi ville kunne rejse med timers varsel til hovedstaden Pyongyang i Nordkorea.

Det nordkoreanske kunstakademi lå i en tung, men statelig bygning med parketgulve overalt, hvor de enkelte kunstnere havde deres eget studio. Vi var omringet af venlige, men kontrollerende personer fra akademiet, så det var næsten umuligt at stille direkte spørgsmål. Men kunstkvaliteten var stor. Vi så både figurativ, abstrakt og ekspressionistisk kunst. De enkelte kunstnere var interesserede og positive – men alligevel var det en mærkelig kunstoplevelse. Det hele var totalt kontrolleret, da vi gav en gave af den kendte brasilianske kunstner Jõao Rossi, var der heller ikke nogen hjertelighed. Næste dag afrejste vi fra Pyongyang uden kontrol, men vi følte først at få vores frihed tilbage, da flyet lettede fra lufthavnen. Udstillingen af nordkoreansk kunst blev desværre aldrig til noget på biennalen i Sao Paulo, Brasilien. Af Lars Olesen Medkurator Kunsthistoriker mag. art

Efter et par timers flyrejse ankom vi til Pyongyang med sommerfugle i maven. I lufthavnen blev vi modtaget af tre turistguider, venlige og på overfladen imødekommende, men de veg ikke fra vores side de tre dage, vi var i Pyongyang. Det var som om, vi blev frataget vores frihed. Vi blev indlogeret på det internationale hotel ved Taedongfloden med vagter alle steder. De obligatoriske ture i dette særdeles lukkede land brugte vi næsten to dage på. Turen på hovedvejen til grænsen til Sydkorea varede flere timer, og vi mødte næsten ikke et menneske – en mærkelig oplevelse. På landets store stadion oplevede vi det gigantiske og imponerende show med titusindvis af optrædende. Emnet var som altid Nordkoreas revolution og sejr. Den sidste dag var helliget nordkoreansk kunst, og det blev en god oplevelse. Om morgenen besøgte vi et kunstcenter for yngre kunstnere, og helt ekstraordinært fik vi lov til at købe kvalitetsværker. Det er de værker, vi kan fremvise i Skovhuset og senere på KunstCentret Silkeborg Bad i 2019.

H. Park, “Soldat på lokomotiv”, 2005-06, Nordkorea Olie på lærred, 114 x 98 cm

9


SV - Kunsttur til Kgl. Sølvleverandør Claus Bjerring

Torsdag d. 8. november 2018

Kunsttur til Kgl. Sølvleverandør Claus Bjerring. Østerbrogade 49. Claus Bjerring åbner sit atelier for Skovhusets venner. Vi bliver introduceret for hans interessante sølvarbejder - både smykker og korpus. Kunstneren har før udstillet i Skovhuset. Vi afslutter besøget med en forfriskning

Tilmelding: (antal deltagere 20) Fra 22.10. kl. 9 til Britta: arnebrittamoerkeberg@gmail.com Når du har fået ok, bedes beløbet indbetalt på konto 5472 1040278. Husk navn.

Efter introduktionen besøger vi en restaurant i området, hvor vi får en let og lækker frokost med et glas vin. Skovhushilsener fra Beth og Britta Pris: Alt dette kan opnås til en pris på 225 kr. Mødested: Værløse Station kl.10.00 (tog kl. 10.10) SV - Kunsttur til Lærerstandens Brandforsikring-LB Tidspunkt: Torsdag d. 17. januar 2019 Mødested: Kompagnistræde 39 Kbh. K. Ved den grønne port kl. 15.50. LB har gennem 129 år opbygget en enestående kunstsamling - primært danske kunstnere. Værkerne er ophængt i smukke gamle rum, hvor vi får en guidet rundvisning på ca. 2 timer incl. lidt at drikke og snacks. Vi kan efterfølgende finde en cafe for dem, der måtte have lyst. Pris / tilmelding: 40 kr. Max. 25 deltagere. Fra d. 7.1. kl. 9 til d. 11.1 til Beth: hippe@dadlnet.dk. Når du får ok, bedes beløbet indbetalt på konto 5472 1040278. HUSK NAVN. Med Skovhushilsen Beth og Britta 10


SV - Prisoverrækkelsen

Årets Skovhuskunstner. Årets Skovhuslyriker Søndag d. 16. september blev årets to Skovhuspriser på hver 5.000 kr. uddelt.

Ved et velbesøgt arrangement holdt Finn Søholm tale for årets kunstner Jens-Peter Kellermann: ”Ingen tvivl om valget af dig. Der var publikumsvrimmel omkring de figurer, du udstillede i efteråret 2017. I titler og motiver er der anelser om alle tider, med overvægt på den antikke verden og den nære orient. – Du rammer noget der er eviggyldigt. Hvad mere kan man ønske sig end dette strejf af noget, der gælder til alle tider.” Årets lyrikdebutant var blev fundet blandt 6 unge digtere, udvalgt af redaktøren af Hvedekorn, Lars Bukdahl. Skovhusets Venner pegede entydigt på Katinka Bukdahl Søby, som havde optrådt under pseudonym: Anatolija Elg, og hvis identitet og famillie-slægtskab først blev afsløret efter valget.

Katinka Søby (til venstre) med veninder

Katinka fik markante ord med på vejen af Lars Bukdahl. Tre af de udvalgte lyrikere gav prøver på deres digte og Lars læste udpluk af de fraværendes tekster. Det blev – som sædvanligt – en oplevelsrig 1 ½ time ved bredden af Søndersø. Begge taler og billeder fra dagen kan ses på skovhuskunst.dk under Skovhusets Venner/ Kunstner og Lyrikpris 2018. / Finn Søholm

Fra venstre Finn Søholm, Katinka Søby, Jens-Peter Kellermann og Lars Bukdahl. Fotos: Peter Bilby

Skovhusets Skoleservice - omvisning og workshop Inviterer din klasse/børnegruppe til omvisning og workshop i udstillingen:

Mine Rejser

Værker fra Jens Olesens samling 13. oktober - 16. december 2018 Tilmelding: Dot Boye: dot@boye.us John Kørner

11


Billedskolens elevudstilling

Skolen for Kunst, Design & Arkitektur

Elevudstilling lørdag d. 5.1. - søndag d. 6.1. 2019 - begge dage kl. 11-17 Fernisering: lørdag d. 5. jan kl. 11.00 • Muhammed Bektas åbner udstillingen. Muhammed er næstformand for Kultur-, Fritids- og Idrætsdvalget i Furesø Kommune • Kl. 11.30 spiller og synger Claudia og Lucille - pigerne er et purungt blik på livet, kærligheden og ungdommen • Kl. 12-14 er der workshop i skolens lokaler, ved de to af skolens undervisere Birgit Brandt og Karen Serena

Gratis adgang begge dage - alle er velkomne. Vi ses i Skovhuset. Stort tillykke til billedskoleeleverne Klara og Astrid KLARA BLAUENFELDT var blevet inviteret til at udstille i Atriet på Furesø Rådhus i august måned efter at Klara havde vundet Furesøs Kommunes Ung talent pris 2018. Det var en meget flot udstilling og alle Klaras grafiske værker præsenterede sig flot og der var fine taler og et stort fremmøde til ferniseringen. Klara fik næsten solgt alle sine værker. Skovhuset ønsker stort tillykke med den fine udstilling. / Karen Serena, Mix media ASTRID HAUGLAND vandt en pris ved den internationale Grafik Biennale for børn og unge 2018 arrangeret af Fyns Grafiske Værksted. Emnet var et eventyr af H. C. Andersen. Astrid valgte at arbejde med eventyret “Skyggen “ i teknikken ætsning og koldnålsradering. Skovhuset ønsker stort tillykke med den flotte pris. / Karen Serena, Mix media

12


Billedskolens forårskurser 2019

Annika Engkilde

“Uglen “ af Anna Højgaard 13 år

Anna Aabye Galløe

Mix Media “KREATIVITET” Ved billedkunstner Karen Serena Mobil: 26 78 56 22

Tegneholdet ”TEGN” Ved billedkunstner Jane Maria Petersen. Mobil: 26 33 11 13

Maleholdet “MAL” Ved billedkunstner Birgit Brandt Mobil: 22 88 30 44

HOLD 4: Start tirsdag 22. jan. 2019 i alt 10 tirsdage kl. 16.00-18.25 (undtagen uge 7 vinterferien)

HOLD 3: Start onsdag 6. feb. 2019 i alt 10 onsdage kl. 16.00-18.25 (undtagen uge 7 vinterferien)

HOLD 2: Start mandag 25. feb. 2019 i alt 10 mandage kl. 16.00-18.25 (undtagen uge 7 vinterferien)

Hvert hold undervises i 10 moduler á 2,25 timer. Pris kr. 1.000, som inkluderer materialer. Målgruppe: Elever mellem 8 - 16 år. Læs mere på www.skovhus-kunst.dk Grafisk Værksted Skovhusets grafiske værksted udbyder 3-dages grafikkurser. På værkstedet arbejdes der med teknikkerne: koldnål, ætsning og fotogravure/fotopolymer. Grafiker Karen Serena er kursusansvarlig og har undervist gennem mange år i Skovhuset. Udover at undervise er Karen udøvende kunstner. Forårs-kurserne udbydes ultimo 2018. Læs mere på: www.skovhus-kunst.dk/undervisning/grafisk værksted

Folkeuniversitetet Skovhuset udbyder kurser forår og efterår i kunsthistorie, i samarbejde med Folkeuniversitetet i København. Kurserne foregår 10 tirsdage: formiddag eller eftermiddag med opstart primo februar. Kurserne varetages af mag. art og ph.d. Niels Marup, der er en efterspurgt foredragsholder med mange års forsknings- og undervisningserfaring. Forårs-kurserne udbydes ultimo 2018. Læs mere på: www.skovhus-kunst.dk/undervisning/folkeuniversitet og www.fukbh.dk 13


Årstidens Hvedekorn

OM DE DER REJSTE UD TIL FARER Sammenpresset på gulvet lutrende hylende storm eller blid sne sammenpressede apsis og de døde og kom hjem og berettede på gulvet om farerne og ak så banalt om kødkonservesens velsignelser og året efter klappede bræen kæben i og åd fem og tyve amerikanere og en postglacial coca cola aflejring. Per Kirkeby

Billedtekst: Per Kirkeby . Independence fjorden, Pearyland. 1963. Koldnål i zink. 15,6 X 19,1.

14

Per Kirkeby døde i en alder af 79 år her i foråret. Han var en markant skikkelse i dansk kunst og er også repræsenteret på den kommende udstilling i Skovhuset. Vi mindes ham her med et af hans mange rejsedigte, endda fra det nummer af Hvedekorn, hvor han debuterede som digter i 1964. Som uddannet geolog fra Københavns Universitet deltog han i flere ekspeditioner på Grønland og i de arktiske egne. Digtet her beretter om en sådan rejse, i en stil der er inspireret af amerikansk popkunst fra disse år. Men det var som billedkunstner han for alvor slog igennem i 60-erne og 70-erne, og efterhånden blev et internationalt navn i europæisk kunst. Han var Billedredaktør af ”Hvedekorn” fra 1966-1970, et par af årene sammen med Poul Gernes. / Finn Søholm


Skovhuset søger flere frivillige Det var positivt at opleve de mange tilbagemeldinger, da vi efterlyste frivillige i sidste SkovhusNyt. Mange tak. Vi mangler nogle flere som har lyst til at give en hånd med i nedenstående udvalg. Der er selvfølgelig oplæring. Venlige hilsner fra Skovhuset ved Søndersø Kontakt: Annette Lindroos, mail: anli@furesoe.dk

MUSIK

LEJE

• researche musik • koordinering med musikere og Skovhuset • oprette event på www.billetto.dk • opsætning af koncert-plakater • praktisk hjælp til koncerter

• koordinering med lejere, frivillige og Skovhuset • udfærdige lejekontrakter • besvare praktiske spørgsmål angående borde, stole, service mv.

Musikudvalget består pt. af: kunstnerisk leder Annette Lindroos og Torben Keis, der er lærer og musiker med godt kendskab til kulturlivet.

Lejeudvalget koordinerer udlejning af Skovhuset til virksomheder og privatpersoner - til receptioner, frokoster, møder og lignende arrangementer.

HANDY MAN

PLAKAT

• udbedring af fejl og mangler • ad-hoc-opgaver fx skifte pærer, feje terrasse, hente pakker • ca. 2-4 timer månedligt

• koordinering med Skovhuset • kortlægning af steder • opsætning af plakater • ca. 4 gange årligt Plakatudvalget koordinerer og opsætter udstillingsplakater omkring huset, Furesø Kommune fx biblioteker, kulturinstitutioner og lign.

15


Skovhuset ved Søndersø Ballerupvej 60 DK 3500 Værløse MODTAGERFELTET: Modtagerfeltet, 1. linie: De første cifre er medlemsnummer, det andet en intern postfordelingskode. Adresseændringer meldes til Pia M. Jensen: pmj68411@gmail.com (husk at anføre medlemsnummer).

Kommende udstilling

SKOVHUSET VED SØNDERSØ Kommende udstilling: Keramiske Konstruktioner Fernisering fredag 18. januar kl. 17-19

ÅBNINGSTIDER Ons., lør., søn- og helligdage kl. 11-17. Åbningstider for café og butik følger udstillingerne. ENTRÉ Ordinær udstilling: 50 kr. pr. pers. Medlemmer, børn og unge under 18 år, og skoler i Furesø Kommune har fri adgang. TRANSPORT S-tog linie A og H, 12 min. gang fra Værløse Station. Bus 152, 154 E og 500.

Udstillingsperiode 19. januar - 3. april 2019 Nanna Andersen: skål

SKOVHUSET VED SØNDERSØ Ballerupvej 60, 3500 Værløse

Kontakt

Besøg Skovhuset

Kontor: 72 35 61 41 Telefontid: Man., ons- og fredag kl. 10-12 Mail: skovhuset@furesoe.dk

Skovhusets bank: 2310 319 0049 603. Skovhusets CVR: 86488116.

Udstilling: 72 35 61 40 Telefontid: Ons., lør., søn- og helligdage kl. 11-17

SKOVHUSETS VENNER

Skovhusets bestyrelsesformand: Hanne Rude Petersen: hanne-rude@hotmail.com Kunstnerisk og administrativ leder: Annette Lindroos: anli@furesoe.dk Kommunikationsansvarlig: Camilla Kjelds: cak@furesoe.dk

Støtteforeningens bank: 5472 15 84 340. CVR nr. 34784760.

Foreningens formand og kontaktperson: Lars Mathiesen: lama72@outlook.dk Egekrogen 10 D, 3500 Værløse.

Handicapparkering og varelevering på parkeringspladsen foran Skovhuset. Kør ad Søndergårdsvej, Mosevej og ad Stien til venstre ind i skoven.

UNDERVISNING I SKOVHUSET

Skolen for Kunst, Design & Arkitektur (for børn) Tilmelding til skolens kurser hos: Dot Boye: dot@boye.us Karen Serena: kontakt@karenserena.dk Birgit Brandt: birgitbrandt@hotmail.com Skovhusets Skoleservice (for skoler og dagsinst.) Bestilling af omvisning og workshop hos: Dot Boye: dot@boye.us (Gratis for skoler og daginst. i Furesø kommune) Grafisk Værksted (for voksne) Tilmelding til grafikkurser hos: Karen Serena: 26 78 56 22. kontakt@karenserena.dk Folkeuniversitetet i Skovhuset (for voksne) Tilmelding til kurser i kunsthistorie hos: Folkeuniversitetet i København: www.fukbh.dk

www.skovhus-kunst.dk - www.facebook.com/skovhuskunst

SKOVHUSNYT ISSN 0108-4828. Udkommer: 5 gange i 2018 Tryk: PE Offset Varde. Oplag 1.200 stk.

16

Redaktionsudvalg Birthe Bisgaard-Liljestrand, Hanne Gry, Annette Lindroos, Finn Søholm og Camilla Kjelds

Redaktør Camilla Kjelds: Tlf. 72 35 61 41. Telefontid: Man., ons- og fredag kl. 10-12.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.