Skovhusnyt nr. 4/2017 35. årgang

Page 1

SkovhusNyt Nr. 4 / 2017 - 35. årgang - udstilling nr. 323

STREG, FARVE VÆRK OG VRIMMEL 14. oktober - 17. december 2017


Klummen

Kalender

At komme gående ad Ballerupvej med Værløse Station i ryggen, dreje ind til højre og følge den bugtede og bakkede sti gennem skoven til Skovhuset er en ganske særlig oplevelse. Det smukke hus åbenbarer sig mellem træerne som en fortryllende overraskelse for mig, hver eneste gang jeg nærmer mig. Lidt ligesom en dejlig drøm, man håber vender tilbage - men man kan ikke være sikker på det.

OKTOBER

Sådan var det måske også for kunsthistorikeren Annette Lindroos, da hun første gang ankom til Skovhuset ved Søndersø. Og dette første møde blev skæbnesvangert for både hende og huset i skoven. 1. august i år trådte hun til som kunstnerisk og administrativ leder af et udstillingshus med en årtier lang historie som mødested for borgere og besøgende. En historie om ildsjæle, kunstnere, kunstinteresserede – og ledere med forskellige idéer og profiler. En historie, som I, der læser dette blad, sikkert kender bedre end jeg. Annette Lindroos har også en historie bag sig. Gennem den har hun bevist, at hun både kan kuratere udstillinger inden for murene – Gl. Strand, Statens Museum for Kunst og Museum Amager – og skabe magiske kunstoplevelser der, hvor man mindst venter det. På stranden, i byen, i svømmehallen, i radioen og på caféen, bare for at nævne nogle

2

Lørdag 14. oktober kl. 15 Fernisering ”Streg, farve - værk og vrimmel”

NOVEMBER Torsdag 2. nov. kl. 15.30 (14.30) Kunstudflugt med Skovhusets Venner til Panum. Se side 17 eksempler. Kort sagt i det offentlige rum, som er vores fælles eje og mødested. Takket være Annettes indsats i Dragør, har samtidskunsten fået lov at gribe ind i alle borgeres hverdag og påvirke den – og åbne en verden, der (måske) ikke var der før. Tillykke til Annette Lindroos og tillykke til Skovhuset ved Søndersø. Jeg er sikker på, jeres historier vil flette sig sammen og få store, nye tanker og kunstværker til at gro frem og gribe ind. Både i skoven, ved søen, i gaderne, i stuerne og i klasseværelserne rundt om i Furesø Kommune, så alle kan få del i de fortryllende overraskelser, der gemmer sig mellem træerne. Jeg glæder mig. Af Cecil Bojsen Haarder Mag. art. i kunsthistorie og Kulturkonsulent i Furesø Kommune

Forside: Jens-Peter Kellermann "Artemis III, Venedig", 2017 Bronze og tegl, 30 x 22 x 17 cm

Søndag 12. november kl. 15 Kunstcafé Streg, farve - værk og vrimmel Onsdag 15. nov. kl. 19.30 Teaterkoncert ”Kys og Vinyl Da Beatles kom til byen”

DECEMBER Søndag 17. december kl. 17 Udstillingen ”Streg, farve værk og vrimmel” slutter Mandag 18. december 2017 fredag 6. januar 2018 Juleferielukket Begge dage inklusive

JANUAR Lørdag 6. januar 2018 kl. 11 Fernisering Skolen for Kunst, Design & Arkitektur udstiller elevernes værker fra 2017 Udstillingsperiode Lørdag - søndag 6. - 7. januar Kl. 11-17 Se side 15


Fernisering

STREG, FARVE - VÆRK OG VRIMMEL Lisbet Groth-Jensen, Jane Nielsen-Hansen Jens Haugen-Johansen og Jens-Peter Kellermann

Lørdag den 14. oktober kl. 15 Åbning ved kunstnerisk leder Annette Lindroos

Jens Haugen-Johansen, “Uden titel”, 2005. Akvarel. 60 x 80 cm. Lisbet Groth-Jensen, ” På vej gennem mosen”, 2017. Farvetræsnit. 30 x 40 cm. Jane Nielsen-Hansen, “Uden titel”. Akvarel /Tempera 15 x 22 cm

Jens-Peter Kellermann “Bronzekaryatider, Athen”, 2015 Bronze og marmor 29 x 14 x 7 cm

3


STREG, FARVE VÆRK OG VRIMMEL Lisbet Groth-Jensen, Jane Nielsen-Hansen Jens Haugen-Johansen og Jens-Peter Kellermann

Udstillingen ”Streg, farve – værk og vrimmel” viser et mangfoldigt udvalg af værker og kunstneriske processer, der udtrykker dialog og kontraster mellem de klassiske materialer som tempera, grafik, skulptur og maleri. De fire kunstnere, der alle har studeret på Det Kgl. Kunstakademi, har arbejdet i fælles værksteder ligesom de har haft en række fælles udstillinger gennem årene.

4


Lisbet Groth-Jensen Til udstillingen i Skovhuset viser Lisbet Groth-Jensen træsnit, linoleum, raderinger og enkelte malerier.

fra antikke myter det kan fx være Æneas, der flygter fra Troja, bærende sin far på skulderen.

Daglige cykelture gennem mosen inspirerer GrothJensen til de første skitser på tegneblok eller grafiske plader. Hun arbejder direkte overfor de emner der optager hende dvs. foran motivet, på stedet. Det kan være ellesumpen mellem birketræer i sne, visne siv, stengærde der holder skoven inde eller grå høje bøgestammer. Disse motiver skubber hende i gang til at befolke landskabet med gående, liggende figurer, der bevæger sig igennem træerne bærende på andre mennesker i følgeskab med hunde eller kaniner. Figurerne kan ligge i siv eller sidde og spejle sig i vandet. Ofte stammer figurerne

I værkstedet overføres skitser til de medier, der arbejdes videre med. Groth-Jensen laver mange prøvetryk. Især med træsnit, hvor der ikke er nogen fortrydelsesret, hvis der skæres for meget træ væk. Til selve trykket foretrækker hun at rive tryksværten selv af farvepigmenter. Derved opstår forskelle i farvenuancer og gør alle farvetryk en smule forskellige.

Lisbet Groth-Jensen: ” Råb i mosen”, 2016. Radering. 17 x 23 cm

5


Jane Nielsen-Hansen Jane Nielsen-Hansen udstiller temperamaleri på lærred og papir samt akvareller. Temperateknikken går tilbage til 1400-tallet og er en teknik, hvor farvepigmentet blandes med æg og olie. Resultatet på lærred bliver en tør fløjlsagtig overflade, hvorimod papiret suger farven til sig og efterlader forskellige udtryk alt efter blandingen af emulsion og farvelag. På et tidligt stadium af maleprocessen står resultatet nærmest som akvarel, og ved et gennemarbejdet værk vil resultatet stå skinnende og fremtræde som oliemaleri. I sine temperabilleder arbejder Nielsen-Hansen oftest med form og farve i store runde former, som placeres på billedfladen ud fra små skitser. I starten med en tynd farveblanding indtil billedet tager langsomt form og

6

genererer nye udtryk. Værket er således foranderligt, og i processen ændres komposition og udtryk konstant, dvs. at billedet hele tiden bygges op og brydes ned indtil slutfasen vedtages. Der er derfor ofte lang vej fra skitsen til det færdige værk. Billederne er stærkt koloristiske med komplementære kontraster, som presser farven til det yderste og kalder pauser og nye farveopsætninger frem til et væld af nuancer og abstrakte stoflige variationer. Nielsen-Hansens akvareller tager udgangspunkt i skitser fra Europas museer. Fra skitsebøgerne hentes forskellige scenerier frem og kobles til narrative udtryk sat sammen med abstrakte elementer fra temperamaleriet. Universet er en blanding af naturalistiske og abstrakte former.

Jane Nielsen-Hansen: “Rytter”, 2016. Tempera. 23,5 x 29,5 cm


Jens Haugen-Johansen Også Jens Haugen-Johansen udstiller malerier og akvareller, og som den eneste af kunstnerne, en række tuschtegninger. Værkerne er befolket af springende dyr, mennesker og fugle, der danner en mosaik på billedfladen med farver fra sarte grønne nuancer over rød og gul til det mørkeblå.

linolie. Afhængig af mængden af linolie kan kunstneren styre processen og mæthedsgraden inden oliemalingen påføres. Skitser bruges af og til som opvarmning, men ellers maler Haugen-Johansen efter hukommelsen enten i fællesatelieret på Classengade eller i friluftsatelieret, som er levende beskrevet på hans hjemmeside.

Det er et varemærke for Haugen-Johansen at benytte hjemmepræparerede, det vil sige grundede, lærreder efter en gammel opskrift, der består af benlim, kridt og

I tidens løb har mange spurgt om Haugen-Johansen maler hulemalerier, måske fordi værkerne har elementer af oprindelighed og uspoleret natur.

Jens Haugen-Johansen: “Palme i blåt”, 2016. Oliemaleri. 55 x 60 cm

7


Jens-Peter Kellermann Jens-Peter Kellermanns skulpturer er fantasifulde og underfundige i overraskende materialesammensætninger. Ædelt bronze blandes med tegl, skifer, granit, marmor og til tider korkpropper.

Der fortælles historier om forfængelighed, indbildskhed og kærlighed på en rå og rustik måde, som giver en sanselig og ekspressiv fortælling fyldt med humor og indlevelse.

Figurerne består hovedsageligt af dyre- og menneskefremstillinger med referencer til antikkens myter, bibelske fortællinger og til kulturhistorien. Således kan man møde fortolkninger af Adam og Evas fordrivelse fra Paradisets Have, pestramte budbringere og Skrydstruppigen.

Arbejdsprocessen er lang og tung. Først forarbejdes stenene i København, herefter tilføjes voksen i Venedig, Rom, Athen eller Prag. Tilbage i Danmark færdiggøres værkerne med støbningen af bronzen og monteringen på basen.

8

Jens-Peter Kellermann: “Fra en pesttid, budbringerne”, 2012. Bronze og skifer. 12 x 25 x 14 cm


“Skovhuset er en overset perle” ……siger Annette Lindroos, Skovhusets nye kunstneriske og administrative leder, i en samtale med Finn Søholm fra Skovhusets Venner.

Foto: Camilla Kjelds

Tillykke med stillingen, Annette. Hvorfor netop Skovhuset? Mange tak, Finn. Da min forgænger blev kunstnerisk leder i 2014 kan jeg huske at jeg tænkte, at det jo var det job jeg skulle have haft, men på daværende tidspunkt var jeg optaget af at kuratere mine egne udstillinger i Dragør, hvor jeg bor. Faktisk har jeg ventet på at stillingen skulle blive ledig, og da kulturkonsulenten på kommunen i december lavede et Facebookopslag ifm. Soile-udstillingen, gav jeg mig til kende med lynets hast. Jeg har i mange år haft lyst til at arbejde i en mindre kunstinstitution med varierede opgaver af både akademisk og praktisk karakter, hvor beslutningsprocessen er kort og ikke så bureaukratisk. Skovhuset ligger fantastisk smukt og huset har sjæl og historie, som tiltrækker mig ligesom skoven og søen har et stort udstillingspotentiale. Ja, og så ligger det i overkommelig afstand fra min bopæl. Fortæl lidt om hvad du tidligere har beskæftiget dig med? Når jeg ser tilbage har jeg været involveret i mange spændende projekter, men jeg kan give nogle eksempler, som har været med til at puste til ilden. På Københavns Universitet var mit hold det første i 1998, der fik tilbudt et kurateringsforløb med udstilling i det tidligere

Zoologiske Museum i Krystalgade. Jeg inviterede billedkunstneren Iben Dalgaard, som i øvrigt har lavet dugene i caféen, og sammen med lyd- og videokunstneren Eva Koch lavede de et interaktivt værk med tørrede griseører. Dem påtog jeg mig at skaffe og det blev min første sponsoropgave. Jeg ringede til et firma i Esbjerg, talte lidt mere jysk end jeg plejede og fik uden sværdslag sponsoreret en kubikmeter tørrede griseører til installationen. Det var med til at booste min lyst til iværksætteri. Året efter var vi otte studerende og kunstnere, der stiftede foreningen OMSTILLING og inviterede 25 nordiske kunstnere til at udstille. Det blev til fire store udstillinger på tre år, hvoraf jeg var hovedkurator på de finske på Jyväskyla Kunstmuseum og Rovaniemi Kunstmuseum ved polarcirklen. Det var meget lærerige år og det var her jeg fik tilnavnet ”økonomiministeren” af kunstnerne – det har hængt ved lige siden. På Statens Museum for Kunst førte jeg bla. tilsyn med værker i centraladministrationen og lavede udsmykningsforslag til fx ministerkontorer og mødelokaler. En sjov opgave var udsmykningen af PETs nye lokaler med store Richard Mortensen malerier. Jeg glemmer aldrig, da den tidl. PET-chef Bonnichsen hentede mig på museet i politibil, og så blev der ellers trykket hårdt i speederen på vej til Søborg. En anden særlig opgave var at registrere dronningens værker i gæstefløjene på Fredensborg Slot. På SMK var jeg også involveret i særudstillinger med ”Store Robert” (red. Robert Jacobsen), Jørgen Haugen Sørensen og videokunstneren Ann Lislegaard i X-rummet, hvilket har givet mig godt indblik i processerne på store institutioner. I 2012 stiftede jeg så samtidskunstforeningen REFLEKSIONER i Dragør med visionen om at udstille kunst i byens rum. Når jeg ser tilbage har jeg fået sat hak ved alle de kompetencer jeg gerne ville blive bedre til: kommunikation, fundraising, netværk, frivillighed, markedsføring og ikke mindst lokalpolitisk arbejde. Det sidste har jeg lært på den hårde måde. Så nu siger jeg at jeg har erfaring fra den største institution i Danmark til den mindste. Og det er ikke helt lyv. 9


Tv: Kunstværket KUGLEN af OP Arkitekter, 2014-15, Dragør. Opført ifm. udstillingen REFLEX på havnen, fortet og stranden. Foto: Annette Lindroos. Nederst: “Art to Go”-omvisning i KUGLEN med 4. klasse. Foto: Monica Nielsen.

samtidig ville ansættelsesudvalget have en fornemmelse af, hvad de i givet fald ville vælge fra. I dag er jeg, af indlysende grunde, kisteglad for at stillingen blev slået op. At have fået jobbet betragter jeg som en kæmpe gave. Officielt er du jo først tiltrådt 1. august, men du har været igang inden, bl.a. som kurator på den markante Soile-udstilling. Hvad fik du ud af denne måde at starte på? Det har været den allerbedste måde at begynde på. Dels kunne jeg i projektperioden se Skovhuset an, lære huset, bestyrelsen og de frivillige bedre at kende og ikke mindst afprøve et samarbejde med de ansatte. Dels kunne alle involverede i Skovhuset få en fornemmelse af, hvordan jeg arbejder og agerer. På den baggrund havde jeg mulighed for at skrive en kvalificeret ansøgning og

10

Hvor ser du Skovhusets styrkesider? Det er Skovhusets styrke at det ikke ligger klods op af kunsthallerne i København, men i et naturstærkt og enestående område, fordi det kan bringe forskellige udstillingsformater og tematikker i spil. Jeg har siden teenageårene været frivillig i forskellige sammenhænge og kan godt lide frivillighedstanken. Det at caféen fx ikke er forpagtet til en restauratør med profit i blikket, men styres af engagerede værter er med til at give de besøgende en særlig oplevelse af nærvær og


miske konsolidering af Skovhuset, som det forventes jeg kan bidrage til, er en altafgørende faktor. Jeg mener vi skal investere os til bedre tider forstået på den måde, at for at øge chancerne for sponsorater og fondsstøtte skal vi vise vilje til forandring. Et visionskatalog kan nemt fremstå som tom luft, hvis ikke man også handler og tager ansvar for processen. Siden vinter har jeg lavet Skovhus-faktor-testen hos personer jeg har mødt i forskellige sammenhænge. Det er mit indtryk, at Skovhuset i forhold til et københavnsk kunstsegment og yngre kunstnere er en overset perle. Det billede vil jeg gerne sætte aftrykket på. Jeg arver jo en udstillingskalender, der stort set er fyldt op frem til 2020. Min gulerod bliver så de udstillinger jeg får mulighed for at præge. Jeg vil introducere andre tilgange til kunsten end dem der er set de senere år. Fx vil jeg bruge gulvet noget mere og appellere til andre sanser end blikket fx lydkunst. Og så er det oplagt, at Stensalen bliver et undersøgende og eksperimenterende rum med særudstillinger fx af studerende fra kunstakademiet, der kan vises uafhængigt af de ordinære. Det vil også tiltrække et yngre publikum.

“Art to go”-omvisning med 4. klasse: Nanna Gro Henningsen: “Observatorium for ubetydelige hændelser”, 2014, REFLEX. Foto: Annette Lindroos.

intimitet. At terrassemøblerne hen over sommeren er blevet shinet up af frivillige, kan man kun være stolt af, ligesom alle de øvrige funktioner de frivillige er involveret i. Så vil jeg nævne billedskolen for børn og unge. I en tid hvor de kreative fag i folkeskolen, helt uforståeligt, reduceres til fordel for dansk og matematik er det vigtigt med kunstfaglige tilbud. Hvem ved om et kunstforløb her i huset er med til at puste liv i morgendagens kunstner? Den økologiske café og muligheden for intimkoncerter er i høj grad også Skovhusets brand, synes jeg. Og hvor er der plads til forbedringer? I en kunstinstitution vil der altid være plads til forbedringer, uanset størrelse og gørelse. Men den økono-

I den gældende udstillingsprofil nævnes ønsket om at nedtone passive udstillinger baseret på indkomne ansøgninger og fremhæve aktive udstillinger, der er kurateret af Skovhuset. Det vil sige, at vi inviterer samtidskunstnere til at udstille ud fra et givent koncept. Det er helt i tråd med den vej, jeg også mener vi bør gå. En model kunne være, at de passive udstillinger får en ny identitet fx at vi kalder dem Forårs- og Efterårsudstillingen og at optagelseskravene skærpes. Det tror jeg vil hæve det kunstneriske niveau for den kategori af udstillinger. Den visuelle kommunikation ligger mig meget på sinde. Skovhusets navn og logo inviterer ikke til, at man kommer til at tænke på kunst. En tidligere kollega fra Arken spurgte ufrivilligt morsomt i foråret hvornår jeg skulle ud i ”mosehuset”, navnet havde slet ikke bidt sig fast. Jeg synes det vil være spændende at begynde at vænne sig til tanken om en ny grafisk profil, som afspejles i vores digitale og trykte medier. De fleste kunstinstitutioner med respekt for sig selv skifter logo. Det viser dynamik og nytænkning. Og det vil der blive lagt mærke til, tror jeg. 11


Jeg har også en anden mærkesag, der kræver vældig gode argumenter og velvilje hos myndighederne. Hvis vi skal sælge en unik kunstoplevelse til vores besøgende og ordet Søndersø indgår i navnet, så er det essentielt at man rent faktisk får fornemmelsen af, at udstillingshuset ligger VED en sø. Det får man ikke nu. Vi kunne lige så godt hedde Skovhuset ”nord for alperne”. Mere lys på terrassen vil forlænge caféens herlighedsværdi med flere måneder ligesom jeg mener, det er vigtigt for bearbejdningen af kunstoplevelsen, hvis der er et forsvindingspunkt fra huset og ud over søen. Følelsen af uendelighed frisætter tankerne. Hvad kræves der i vore dage for at kunne stable seværdige udstillinger på benene? Opskriften er egentlig enkel: timing, et godt koncept, fængende titel, reflekterende kunstnere, spændende udstillingsopbygning /ophængning, nærværende formidling, opmærksomhed fra kunstskribenter og penge selvfølgelig. Det er så noget mere komplekst at få det hele til at gå op i en højere enhed, for der er mange aspekter der afhænger af hinanden. Ofte må man hugge

en hæl og klippe en tå, og det er derfor klogt at helgardere sig med drøm A, succes B og plan C. Er det muligt at bibeholde Skovhuset på det kunstneriske landkort, således som f.eks. Cobra-udstillingerne har gjort det? I min optik vil en ambitiøs udstillingsprofil, ny visuel identitet, interessante kunstnere, god markedsføring og utrættelig ihærdighed automatisk fastholde Skovhuset på et kort - måske endda et større og mere nuanceret et. Hvad tænker du om fordelingen af udstillinger med værker og brugskunst, der ikke er så dyre at erhverve ift. dyre udstillinger med markante navne? Jeg har været lidt inde på det i et tidligere svar, men foretrækker at vi skal vise begge formater. De passive udstillinger, som jeg mener vi bør reducere, hvor værkerne ikke er så dyre vil oftest være mest salgsbare. Satser man derimod på det Skovhuset kalder ”Fyrtårnsudstillinger” med markante navne, forudsætter det et større budget og flere ressourcer, men her vil fondsmidler og sponsorater potentielt kunne overstige det provenu en passiv udstil-

Katja Bjørn: “Looking at fishermen looking at you”, 2014, REFLEX. Video med lokale fiskere som skuespillere. Foto: Monica Nielsen.

12


ling typisk vil inkassere. Og sælger vi bare eet dyrt værk til fx en kunstsamler eller et museum, så er det positive regnestykke til at få øje. Det er en svær balance mellem visioner og økonomi. Vi kan spørge os selv. Vil vi have have ”feel good” udstillinger, som jeg mener Skovhuset har vist de sidste mange år, der ikke rykker voldsomt hos fonde og pressen? Eller tør vi tage kontroversielle spørgsmål op, udfordre os selv og de besøgende og være mere offensive ift. at rejse kapital? I forskningen er der evidens for, at kunst og farver på hospitalerne fremmer sårheling og har en gavnlig effekt på vores immunforsvar, ligesom kunst, der virker provokerende kan frigive stressrelaterede stoffer. Et interessant aspekt, synes jeg. Sponsering af udstillinger kan man vel ikke komme udenom? Nej, det kan man ikke. De faste bevillinger til kunsthaller og museer fra stat og kommuner er faldende. Samtidig er renten historisk lav, og det mærker fondene i høj grad, der er mindre at dele ud af. Dette virkelighedsscenarie skaber en enorm konkurrence om kulturmidlerne og her må man tænke i samarbejder med det lokale erhvervsliv. Kunst skaber merværdi og kan bidrage til at styrke en virksomhedsprofil både for medarbejderne og udadtil, så det er en vigtig opgave at få dem til at kigge i vores retning. Vi er udfordret af at sport ofte får Projekt “Stjerneskud” i Dragørs tørlagte svømmehal, 2013. Dragørs børn blev inviteret til at smide et ønske i ønskebrønden. Der blev ønsket alt fra en ny svømmehal, en legeplads til islandske geysere. Foto: Annette Lindroos.

topprioritet. Kunst er jo motion for hjernen, vores sanser og tankevirksomhed, så det ene udelukker jo ikke det andet. Vi har jo også den samme minister. Når vi har udbygget vores sponsorportefølje kunne det være sejt at få taletid i aviserne, hvor man står foran et kæmpe skilt med logoer - ligesom til de store sportsstævner. Det er den bedste eksponering af virksomhederne. Måske skal kulturproducenter også øve sig i at kommunikere på et nyt sprog. Er der kunsthistoriske genrer eller perioder, som du gerne vil prioritere? Jeg er som sådan hverken optaget af genrer eller ismer, men snarere af kunstneriske praksisser og koncepter. Og her er samtiden vældig interessant, fordi den er i proces og endnu ikke blevet evalueret. Det gør, at man kunstnerisk kan stille nogle andre spørgsmål. Spørgsmål, som måske ikke er forsøgt besvaret, ej heller har fundet konsensus i kunstverdenen eller er blevet mainstream. Picasso har sagt ”All art has been contemporary”. Og det er en god huskeregel, når man kuraterer kunst. Ligesom i moden er alt faktisk tilladt i kunsten. Den er mangfoldig ligesom menneskeheden. Jeg synes også det er spændende, når samtidskunsten går i dialog med kunsthistorien, det kan være en historisk begivenhed, et motiv eller en bestemt kunstner. Hvis du kunne vælge og bestemme din drømmeudstilling! Hvad ville den bestå af? I år, to dage før jeg sendte min jobansøgning, postede jeg en aprilsnar på min private Facebook side, hvor jeg skrev, at nu var aftalen faldet på plads mellem REFLEKSIONER (red. kunstforeningen som Annette har stiftet), Skovhuset og kunstneren Olafur Eliasson og at Søndersø fra 2018 ville blive omdannet til varmtvandsbassin om vinteren og skøjtebane om sommeren! Tanken er selvfølgelig utopi (eller er det?), men opslaget er et mentalt billede på, at man bliver nødt til at sætte barren højt. Og når man halvvejs, er det stadig en stor succes. Mange erhvervsfolk laver budgetter ud fra den antagelse. Min drømmeudstilling som jeg kalder #langtudeiskoven 13


GarnGRAFFITTI, Dragør Lokalarkivs have, 2013 Annettes datter Johanne. Foto: Lokalarkivar Henning Sørensen

ville være at vise skulpturer, installationer, lyd, video mv. i skoven omkring udstillingshuset. Det er så oplagt at tænke Skovhuset i et udvidet perspektiv. Louisiana har en skulpturpark, Ordrupgaard og Gl. Holtegaard har i de senere år inddraget udendørsarealerne. Nu er ARKEN også begyndt. Og Skovsnogen mellem Herning og Sdr. Omme i midtjylland er Danmarks største kunstpark etableret af samtidskunstnere, og de har stor succes. Hvorfor ikke også Skovhuset? Det forudsætter en lang, vedvarende og konstruktiv dialog med myndigheder, lokalpolitikere, forvaltninger, det lokale erhvervsliv, fonde og alle backstage i Skovhuset. Visioner er jo ikke mere værd end det papir de er skrevet på. Der skal handling, engagement og refleksioner til og her kan interessenter i Furesø for alvor være fælles om at sætte kommunen på samtidskunstens landkort. I de år jeg kuraterede udstillinger i Dragør havde jeg et go´card på væggen bag min computer for at give mig styrke. Statementet på kortet har jeg har lært uendeligt meget af og som jeg mentalt har taget med mig i Skovhuset: ”If you never try, you will never know”. 14

FAKTA Nominering: Dragør Kommunes Initiativpris i 2014 for udstillingerne TØRST og REFLEX. Uddannelse 2005 Mag. art i kunsthistorie Erfaring (udvalg) 2016 - 17 Museumsassistent, ARKEN 2015 - 16 Assistent for billedkunstner Lisa Rosenmeier 2014 - 15 Konsulent, ny hjemmeside Iben Dalgaard 2014 Museum Amager 2012 Samtidskunstforeningen REFLEKSIONER 2009 - 10 Assistent for billedkunstner Iben Dalgaard 2010 Kunstforeningen GL. Strand 2000 - 08 Statens Museum for Kunst 1999 - 01 OMSTILLING, nordisk kunstprojekt 1997 - 99 Museumsbygningens Kunstauktioner 46 år og gift med Søren, der er selvstændig arkitekt. Børnene Andrea & Johanne i hhv 7. og 3. klasse.

Privat: http://annette676.wixsite.com/lindroos REFLEKSIONER: http://www.refleksioner.org/


Elevudstilling

Skolen for Kunst, Design & Arkitektur Udstilling af billedskolens elevværker den 6. - 7. januar 2018. Fernisering lørdag den 6. januar kl. 11.00. Gratis entré begge dage. Åbent: kl. 11-17.

Elevudstillingen 2017. Foto: Mladen Cipek Jørgensen.

Udvidelse af Skovhusets bestyrelse Skovhusets bestyrelse har i mange år bestået af 7 medlemmer. Det er et ønske at udvide med 2 personer til 9 medlemmer. Ræsonnementet for udvidelsen er et ønske om at få flere kompetencer ind, bl.a. ser vi gerne en styrkelse af sponsorarbejdet og markedsføring, men også musikken skal styrkes. Der vil på det årlige julemøde for de frivillige i december gennemføres valg af 2 nye bestyrelsesmedlemmer. Mvh. Henning Bek Skovhusets bestyrelsesformand

Skoleansvarlig Dot Boye, billedskolemedhjælper Berit Borre Larsen; undervisere - Jane Maria Petersen, Karen Serena og Birgit Brandt; skoleansvarlig Ingrid Barsballe; og politiker/ bestyrelsesmedlem Lene Munch-Petersen. Foto: Jesper Christensen.

Musikudvalget i Skovhuset

Skovhuset mangler friske kræfter, der vil binde an med at arrangere koncerter og andre musikalske indslag i Skovhuset. Der vil være tale om 4 - 6 koncerter om året. Kunne du tænke dig at være med til at præge musikken så tøv ikke med at henvende dig til: Annette Lindroos anli@furesoe.dk

Skovhusets økologiske café

Tag familie og venner med en tur om Søndersø, se kunsten i Skovhuset, nyd husets kaffe og kage efterfølgende - eller spis din medbragte mad i caféen. Vi ses snart i Skovhuset. Læs om åbningstider og priser: www.skovhus-kunst.dk/ om-skovhuset/besøg-skovhuset 15


Årstidens Hvedekorn Henstilling til servitricen Tag ikke glas og tallerkner af bordet! Rens ikke pletten af dugen! Godt at jeg ved det: Andre var før mig på jorden. Jeg køber sko, som har siddet på andres fødder. Min ven har sine egne tanker. Min elskede er en andens kone. Min nat er brugt af drømme. På mit vindue er malet regndråber, i min bog har andre skrevet noter. På planerne til huset, jeg vil bo i, har arkitekten tegnet fremmede ved porten. På min seng en pude med mærke af et hoved, som er borte.

For udvælgelsen af grafik i Hvedekorn stod i disse år to senere sværvægtere indenfor dansk kunst: Poul Gernes og Per Kirkeby. De har også været fælles om forsiden til dette nummer. Det er vist ikke svært at se, hvem der har stået for hvad! / Finn Søholm

Derfor, tag ikke af bordet! Godt jeg ved det: Andre var før mig på jorden. Yehuda Amichai Amichai (1924 – 2000) regnes for en af de store israelske digtere i det 20. århundrede. Han præger poesien med dagligdagens ord og begreber, som i dette digt, der rummer både hverdagspoesi og evighedsperspektiv. Han blev præsenteret for præcis 50 år siden i Hvedekorn nr. 6, 1967, hvor litteraturredaktøren hed Knud Holst.

Skovhusets Venner Kontingent: 300 kr. årligt (pensionister og unge under uddannelse: 200 kr.) Indmeldelse og betaling ved Skovhusets skranke eller Netbank kontonr. 5472 15 84 340. Spørgsmål kan stiles til Pia M. Jensen - mail: pmj68411@gmail.com - tlf. 29 89 63 43. 16


Kunstudflugt

Vægmaleri 1981. Udsnit.

Kunstudflugt til Panuminstituttet. Nørre Alle 20 - 2200 Kbh. N. Torsdag d. 2. nov. kl. 15.30 - ca. 16.30 Panuminstituttet er Det lægefaglige institut og Københavns tandlægehøjskole slået sammen til Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Det er bl.a. arkitekterne Eva og Nils Koppel, der har tegnet instituttet, som er udsmykket af et stort antal kendte kunstnere. Vi har ekstraordinært fået mulighed for at få gennemgået alt dette af kunstkender Erik Dabelsteen. Efterfølgende bliver der mulighed for et cafébesøg (for egen regning). Skovhushilsner fra Beth og Britta

Tilmelding Fra d. 20. okt. kl. 9. Til Beth: hippe@dadlnet.dk Pris 50 kr., som betales på konto: 5472 1040278 straks efter ok fra Beth. Max antal deltagere: 20 (først til mølle) Transport S-tog til Emdrup og bus 42 til Panum. Vi tager toget kl. 14.30 fra Værløse st.

Skulptur af Bjørn Nørgaard

Bygningerne er tegnet af Eva og Nils Koppel. Udsmykning af bl.a. Bjørn Nørgård, Per Kirkeby, Mogens Andersen, Niels Macholm, Poul Gernes, Tom Krøyer, Peter Bonnén, Egon Fischer m. fl. 17


Skoleservice & billedskole Skovhusets Skoleservice

Inviterer din klasse/børnegruppe til omvisning og workshop i udstillingen:

Streg, farve, værk og vrimmel 14. oktober - 17. december 2017

Tilmelding pr. mail hos: Ingrid Barsballe: ingridbarsballe@get2net.dk eller Dot Boye: dotboye@mail.dk Værk af Jane Nielsen-Hansen

Skolen for Kunst, Design & Arkitektur forår 2018

Fotos: Mladen Cipek Jørgensen

Mix Media

Tegneholdet

Maleholdet

HOLD 4: Start tirsdag 9. jan. 2018 i alt 10 tirsdage kl. 16.00 –18.25 (undtagen uge 7 vinterferien).

HOLD 3: Start onsdag 10. jan. 2018 i alt 10 onsdage kl. 16.00 – 18.25. (undtagen uge 7 vinterferien).

HOLD 2: Start mandag 8. jan. 2018 i alt 10 mandage kl. 16.00 – 18.25. (undtagen uge 7 vinterferien).

“KREATIVITET” Ved billedkunstner Karen Serena. Mobil: 26 78 56 22.

”TEGN” Ved billedkunstner Jane Maria Petersen Mobil: 26 33 11 13.

“MAL” Ved billedkunstner Birgit Brandt Mobil: 22 88 30 44.

Læs mere på www.skovhus-kunst.dk Hvert hold undervises i 10 moduler á 2,25 timer. Pris kr. 1.000, som inkluderer materialer. Målgruppe: Elever mellem 8 - 16 år. 18


Grafisk Værksted & Folkeuniversitetet Forårets grafikkursus 2018

Kurset foregår 6 lørdage med opstart 24. februar. På værkstedet arbejdes der med trykplader af kobber; teknikken fotogravure; og fotopolymertryk og vandbaserede trykfarver. Grafiker Gunnar Nielsen er kursusansvarlig og har undervist gennem mange år i Skovhuset. Udover at undervise er Gunnar udøvende kunstner. Forårs-kurserne udbydes ultimo 2017. Læs mere på: www.skovhus-kunst.dk/undervisning/grafisk værksted

Foto: Gunnar Nielsen

Forårets kurser i kunsthistorie 2018 Kurserne foregår 10 tirsdage formiddag eller eftermiddag med opstart primo februar. Skovhuset udbyder kurser forår og efterår i kunsthistorie, i samarbejde med Folkeuniversitetet i København. Kurserne varetages af mag.art og ph.d. Niels Marup, der er en efterspurgt foredragsholder med mange års forsknings- og undervisningserfaring. Forårs-kurserne udbydes ultimo 2017. Læs mere på: www.skovhus-kunst.dk/undervisning/folkeuniversitet og www.fukbh.dk

Foto: Peter Bilby

Siden sidst

Pinsejazz

Foto: Jesper Christensen

2. pinsedag spillede Mads Hansen Group for fulde huse. Den talentfulde og charmerende kvartet, der spillede for første gang i Skovhuset, sørgede for god stemning med groovy musik. Senere på året udgives næste plade i rækken. /Annette Lindroos, Skovhuset

Kunstudflugt

Foto: Britta Mørkeberg

7. juni til Attelierhusene med Skovhusets Venner. “Dejlig tur i Atelierhusene med besøg bl. a hos Poul Agger incl. lækker frokost.” / Britta Mørkeberg, Skovhusets Venner 19


Siden sidst

Om Søndersø. Foto: Jesper Christensen

Billedskolens workshop. Foto: Niels Plum

Picnic-Festival

Meny havde opstillet en række boder med lækre smagsprøver rundt om Søndersø. De professionelle butiksfolk fra Meny fik hjælp af et antal værter fra Skovhuset, som herved også fik lejlighed til at reklamere for Skovhuset.

Over 600 gæster besøgte huset i løbet af weekenden, hvor kaffemaskinen kørte på højtryk begge dage. Det var en træt forsamling (ca. 30 personer) af frivillige fra Skovhuset, der kunne lukke ned søndag aften efter at have serviceret og talt med det store antal glade og tilfredse gæster, hvoraf mange besøgte Skovhuset for første, men efter eget udsagn ikke sidste gang. / Helle Kasarab, Skovhusets Venner

Efter smageturen rundt om søen bød Skovhuset på en gratis kop kaffe og adgang til husets udstilling. Billedskolen sørgede for kunstnerisk aktivitet på P-pladsen foran Skovhuset og Musikskolen stod for skøn musik.

Helle (værtskoordinator); Pia, Karin og Ella (caféudvalget) stod for festivalen, og holdt møder med Meny og koordinerede værterne i forløbet. / Camilla Kjelds, Skovhuset

Lørdag-søndag den 10. og 11. juni deltog Skovhuset i samarbejde med Meny Værløse i Furesø Picnic-Festival 2017.

Musikskolen. Foto: Niels Plum

20

Pia og Helle. Foto: Jesper Christensen


Siden sidst

Sommerferieaktiviteter

Grafik. Foto: Niels Plum

Ved Skovhusets sommerferieaktiviteter i uge 26 i juni, arrangeret af Furesø Kommune, underviste de fire kunstnere Birgit Brandt (Maleri), Karen Serena (Grafik/ Maling), Jane Maria Petersen (Tegning) og Christa Julin (Keramik). Aktiviteterne var for skoleelever fra 4.-9. klasse. Billedskolens tilbud i Skovhuset er meget efter-

Fernisering

Foto: Niels Plum

Lørdag den 8. juli var der fernisering på Skovhusets årlige sommerudstilling, hvor Skovhusets bestyrelsesformand Henning Bek bød velkommen (th.) og præsenterede de fem udstillere - Lone Andersen, Olav Johannisson, Karen Serena, Birgit Brandt og Rikke Heinecke (fra venstre). / Camilla Kjelds, Skovhuset

Maleri. Foto: Niels Plum

tragtede. 40 elever fik plads på skolens fire hold, og 30 kom på en venteliste. Der var kreativitet og livsglæde fra stueetage til kvist - der blev tegnet, malet og lavet grafik i selve Skovhuset - og arbejdet med keramik i Hareskoven. Skoleleder Ingrid Barsballe stod for arrangementet. / Camilla Kjelds, Skovhuset

Foto: Bent Hansen

Terassen shinet op

Foto: Helle Kasarab

Stor tak til husets frivillige - Jesper, Bent, Helle, Nana, Ellen og John, som i juli og august rensede stole, borde og borde-bænkesæt for alger og olierede det hele bagefter. Flot resultat! Og tak til kommunen for at terrassen står så fint efter at den fik en omgang maling i juni. / Camilla Kjelds, Skovhuset 21


Siden sidst

Fernisering

Foto: Jesper Christensen

Lørdag den 12. august var der fernisering på udstillingen Farvevandringer med kunstnergruppen “4 med farve”. Skovhusets nye kunstneriske leder Annette Lindroos åbnede udstillingen og præsenterede de fire kunstnere (fra venstre): Johanne Foss, Egon Bjerg Nielsen, Hanne Sejrbo og Morten Skovmand. / Camilla Kjelds, Skovhuset

Kunstudflugt

Foto: Britta Mørkeberg

Den 4. september gik kunstudflugten til Schæffergården. En meget karismatisk guide – Marianne Asmussen– førte Skovhusvennerne rundt i det stilfuldt indrettede jagtslot med malerier og litografier af den danske kunstner Sven Havsteen Mikkelsen. Den fine rundvisning afsluttedes med kaffe og kage i caféen. / Beth Hippe, Skovhusets Venner 22

Skoleservice

Foto: Ingrid Barsballe

“30.8.2017 Besøg af 0. A - sikken spændende dag’ At lave collager af farvet papir - det er vist det rene svir Forskellige børn i hver sin alder De flotteste værker fremkalder.” / Tina Porsbak, Skovhusets Skoleservice

Kunstcafé

Foto: Jesper Christensen

Søndag den 17. september var der sædvanen tro kunstcafé, der denne gang var et interview mellem kunstnerisk leder Annette Lindroos og de fire kunstnere. Fra venstre: Egon Bjerg Nielsen, Johanne Foss, Hanne Sejrbo og Morten Skovmand. / Annette Lindroos, Skovhuset


Annonceside

§

Juridisk rådgivning til alle livets forhold Det kan være svært at få fat i hvad der bliver sagt, 1 selvom man godt kan høre at der bliver talt

Få en gratis høreudredning og lån 2 sæt høreapparater til afprøvning. Book tid på 4448 4445

Rådhustorvet 3 - 3520 Farum

Kirke Værløsevej 38 - 3500 Værløse

Ret&Råd er et serviceorienteret advokatkontor med specialer inden for både privat- og erhvervsjura. Vores specialer indebærer blandt andet: • Arv og testamente • Boligkøb, -salg og -leje • Ægteskab og ægtepagt • Pengegaver • Spanske retsforhold • Ugifte samlevende

• Selskabs- og erhvervsret • Persondataloven • Skat • Entreprise og ejendom • Ansættelse og kontrakter • Fødevareret

Kontakt os i dag på 43 43 43 61, og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig. Ret&Råd Glostrup Banegårdsvej 1 2600 Glostrup glostrup@ret-raad.dk www.ret-raad.dk/glostrup

Ussing & Co har opskriften på en god fest Andet end barbecue. Selvfølgelig leverer jeg mad til fester på min store amerikanske BBQ. Men også til arrangementer med buffet’er og festmiddage. Alt sammen hvor jeg står for tilberedningen og anretning af maden. Ikke noget med en kasse mad stillet uden for døren. Gennem tiden har jeg sørget for mad til nattergaleturen i Skovhuset, og sørget for at gøre runde fødselsdage, jubilæer og andre fester til madoplevelser. Ring til mig, hvis I skal holder fest. Så taler vi om, hvordan festen bliver en madsucces. Festlig madhilsen Lise Ussing – 40 60 83 99 – ussing@ussing.dk

23


Skovhuset ved Søndersø Ballerupvej 60 DK 3500 Værløse MODTAGERFELTET: Modtagerfeltet, 1. linie: De første cifre er medlemsnummer, det andet en intern postfordelingskode. Adresseændringer meldes til Pia M. Jensen: pmj68411@gmail.com (husk at anføre medlemsnummer).

Værk: Birgitte Ramskov, “SOL ER OPPE”, 2012, akvarel og grafit 14,7 cm x 21 cm

Besøg Skovhuset

Foto: Mladen Cipek Jørgensen.

Kommende udstillinger

SKOVHUSET VED SØNDERSØ

Billedskolens elevudstilling 6. - 7. januar 2018

Skæringspunkt 13. januar - 4. marts 2018

Kontakt

SKOVHUSET VED SØNDERSØ - Udstillingshus Ballerupvej 60, 3500 Værløse Kontor: 72 35 61 41 Telefontid: Man., ons- og fredag kl. 10-12. Mail: skovhuset@furesoe.dk Udstilling: 72 35 61 40 Telefontid: Ons., lør., søn- og helligdage kl. 11-17 Skovhusets bestyrelsesformand: Henning Bek Mail: sikahb@gmail.com Kunstnerisk og administrativ leder: Annette Lindroos. Mail: anli@furesoe.dk Kommunikationsansvarlig: Camilla Kjelds. Mail: cak@furesoe.dk

Skovhusets bank: 2310 319 0049 603. Skovhusets CVR: 86488116.

SKOVHUSETS VENNER

Støtteforeningens formand: David Holst. Foreningens næstformand og kontaktperson: Lars Mathiesen, Egekrogen 10 D, 3500 Værløse. Mail: lama72@outlook.dk Støtteforeningens bank: 5472 15 84 340. CVR nr. 34784760.

ÅBNINGSTIDER Ons., lør., søn- og helligdage kl. 11-17. Åbningstider for café og butik følger udstillingerne. ENTRÉ Ordinær udstilling: 50 kr. pr. ps. Medlemmer, børn og unge under 18 år, og skoler i Furesø Kommune har fri adgang. Særudstilling: 70 kr. pr. ps. Medlemmer halv pris. TRANSPORT S-tog linie A og H, 12 min. gang fra Værløse Station. Bus 152, 154 E og 500.

Handicapparkering og varelevering på parkeringspladsen foran Skovhuset. Kør ad Søndergårdsvej, Mosevej og ad Stien til venstre ind i skoven.

UNDERVISNING I SKOVHUSET

Skolen for Kunst, Design & Arkitektur (for børn)Tilmelding til skolens kurser hos: Ingrid Barsballe: ingridbarsballe@get2net.dk eller Dot Boye: dotboye@mail.dk Skovhusets Skoleservice (for skoler og dagsinst.) Bestilling af omvisning og workshop hos: Dot Boye: dotboye@mail.dk eller Ingrid Barsballe: ingridbarsballe@get2net.dk (Gratis for skoler og daginst. i Furesø kommune) Grafisk Værksted (for voksne) Tilmelding til grafikkurser hos: Grafiker Gunnar Nielsen: gunnargrafik@hotmail.com

Folkeuniversitetet i Skovhuset (for voksne) Tilmelding til kurser i kunsthistorie hos: Folkeuniversitetet i København: www.fukbh.dk

www.skovhus-kunst.dk - www.facebook.com/skovhuskunst

SKOVHUSNYT

24

ISSN 0108-4828.

DEADLINE Tirsdag DEADLINE: 21. november 2017

Udkommer: 4 gange i 2017. Tryk: PE Offset Varde. Oplag 1.200 stk. Næste nummer: Udkommer primo januar 2018

Redaktionsudvalg Annette Lindroos, Finn Søholm, Birthe Bisgaard-Liljestrand og Camilla Kjelds.

REDAKTØR Camilla Kjelds: Tlf. 72 35 61 41. Telefontid: Man., ons- og fredag kl. 10-12. Stof modtages digitalt: cak@furesoe.dk Billedmateriale i jpg-format - 300 dpi. NB: En SkovhusNyt-side er 25 cm høj - A4 er 29,7.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.