SkovhusNyt nr. 2/2015 - 33. årgang.

Page 1

SkovhusNyt 310. udstilling 1. marts 2015 Nr. 2/2015 33. årgang

7. marts - 19. april 2015

“Realism & Beyond version 3.0”


Foto: Niels Plum

Klummen

2014 blev på mange måder et frugtbart år for Skovhuset: Med Jorn-udstillingens over 3000 besøgende, fin pressedækning af både musikarrangementerne, Skolen for Kunst, Arkitektur og Design, og især udstillingerne, er Skovhusets gode ry som et spændende sted med mange kulturelle aktiviteter yderligere cementeret. Det var følgelig også et travlt og udfordrende år for alle, som især måtte lægge sig ekstra i selen da 100års fødselaren huserede! TV2 Lorrys indslag, hvor både Jornudstillingen og Skovhuset generelt - herunder de frivilliges indsats - blev omtalt, medførte stor interesse. Med kommunens ekstrabevilling er undertegnede nu fuldtidsansat, og der er masser at tage fat på. Det mobile klimaanlæg ankommer i marts måned – pengene hertil har vi generøst fået bevilliget fra henholdsvis Aage og Johanne Louis-Hansen Fond og 15. Juni Fonden. Vi får dels en affugter til den (alt for) fugtige ”stensal”, dels to befugtere til stuen og førstesalen, hvor der jævnligt er problemer med for tør luft. 2

Ved hjælp af små dataloggere, vil luftfugtigheden fremover kunne registreres og anlægget indstilles i henhold hertil. Vores igangværende registrering af hvilke byer vores besøgende kommer fra ønsker vi udvidet med en større brugerundersøgelse, så vi kan få en bedre fornemmelse af hvem der gæster Skovhuset, og især hvorfra eller hvordan de har hørt om huset. Det er dog ingen hemmelighed, at det især er det unge publikum som museums- og udstillingshusene generelt har vanskeligt ved at tiltrække. Med husets skole og skoletjeneste har vi heldigvis mange glade, unge kulturbrugere, men undersøgelsen vil formentlig vise, at vi har få gæster blandt de 20-40-årige. Nu hverken kan, eller skal, man tvinge folk til at se på kunst, men vi vil i de kommende år arbejde henimod at formidle udstillingerne bedre, og få flere yngre samtidskunstnere til huset. Kombineret med èn, årlig fyrtårnsudstilling vil vi forhåbentlig kunne nå ud til et bredere publikum bl.a. aldersmæssigt og geografisk set. Vores (næsten) nye hjemmeside, 3D-præsentationen af huset, som kan ses på Google, mv. er gode tiltag i retning af at udbrede kendskabet til Skovhuset yderligere. Anne Cathrine Wolsgaard Iversen

Kalender Marts

Lørdag 7. marts kl. 15.00 Fernisering på gruppeudstillingen ”Realism & Beyond version 3.0” med ni kunstnere. Åbning ved Anne Cathrine W. Iversen. Gratis adgang. Skovhusets Venner byder på en forfriskning. Tirsdag 17. marts kl. 19.30 Musikudvalget byder på ORDKLANG - ”Digtere møder Jazztrio og Strygetrio”. Læs mere om dette spændende arrangement på Musiksiden - side 15. Tirsdag 18. marts kl. 10.30 Tur til ”Place de Bleu”. Turen er udsolgt - evt. ny tur senere. Søndag 22. marts kl. 15.00 Kunstcafé med Anne Cathrine W. Iversen og nogle af de udstillende kunstnerne, der fortæller om værkerne.

April

Tirsdag 14. april kl. 17.00 Koncert med Michala Petri og Lars Hannibal - se mere på Musiksiden - side 15. Søndag 19. april kl. 17.00 Udstillingen ”Realism & Beyond version 3.0” slutter Lørdag 25. april kl. 15.00 Fernisering på udstillingen ”UNIVERSET LYTTER” med Nulle Øigaard og Josephine Bergsøe.

Maj

Søndag 31. maj kl. 15.00 Kunstcafé med Nulle Øigaard og Josephine Bergsøe.

Juni Forside: Thor Lindeneg, Sommer, 2014, olie på lærred, 100 x 100 cm.

Tirsdag 2. juni. Skovhusets Venners bustur til Nordsjællands kunstverden.


version 3.0

Realism & Beyond

Fernisering på “Realism & Beyond version 3.0” lørdag 7. marts 2015 kl. 15.00 Skovhusets Venner byder på en forfriskning

Knud Odde, Chinese Whispers, 2014, akryl på lærred, 140 x 160

Realism & Beyond version 3.0 Som udstillingstitlen indikerer, er det tredje gang de deltagende kunstnere viser værker i Skovhuset med en motivkreds og teknisk udførelse, som spænder fra det realistiske til det surrealistiske. Dorthe Abildgaard fremhævede bl.a. i sine artikler i forbindelse med de to forrige ”Realism and Beyond” udstillinger (se SkovhusNyt nr. 6, 2007 og nr. 6, 2009) at der er tale om nyrealistiske værker, men med gradbøjninger: Figurativt maleri og skulptur med surreelle undertoner, fanatisk realisme,

fotorealisme, magisk realisme, superrealisme etc. De mange kunsthistoriske betegnelser og ismer er et forsøg på at indkredse og definere, hvad de enkelte kunstnere repræsenterer inden for spektret. Det gør ikke nødvendigvis forståelsen af værkerne lettere, da begreberne dels ikke er udtømmende, dels vil mere end èn isme, eller èn betegnelse kunne referere til samme kunstner. Endelig er der diskussionen om, hvad de enkelte begreber dækker, og om den pågældende betegnelse overhovedet kan være præcis? Realisme eksisterer ikke som andet end begreb, ej 3


heller fotorealisme. Ingen gengivelse af virkeligheden, om det er i form af eksempelvis et maleri eller et foto, herunder dokumentarfotografi, vil nogensinde være 100 % objektiv. Kunstneren eller fotografen foretager altid et subjektivt valg: Af motiv, udsnit, vinkel etc. At skabe en minutiøs, ”virkelighedstro” gengivelse af et valgt udsnit af ”virkeligheden” er heller ikke intentionen bag de udstillede værker. Om end størstedelen af motiverne vil være genkendelige for beskueren, er det den enkelte kunstners strengt personlige fortolkning af verden som vi præsenteres for: Både den genkendelige verden, med hverdagslige objekter og situationer, såvel som den

verden, der ligger bag det umiddelbart synlige: Tankernes, erindringens, drømmenes og magiens univers. Indimellem en tilnærmet ”virkelighed”, men kombineret med alt det, der ligger bag, over, mellem, under og udover. Nedenfor uddyber flere af kunstnerne deres inspirationskilder, teknikker og motivvalg. For de øvrige, deltagende kunstnere - Bent Hedeby Sørensen, Carsten Krogstrup, Knud Odde, Thor Lindeneg og Erik Mortensen, henvises til kunsternes websites, som kan findes på Skovhusets website: www.skovhus-kunst.dk

Hjördis Haack, De grønne bjerge

Hjördis Haack

”I mine malerier spiller refleksionen en stor rolle. Et af de gennemgående temaer er genspejlingen: Den forvrængede genspejling af virkelighedens fænomener – som rum og personer. Det tomme rum der ydmygt, men i stort format, indkredser skæringspunktet mellem på den ene side den genspejlede men synlige og derfor tilsyneladende virkelige realitet, og på den anden side den fysiske ting, hvori lyset og billedet aftegner sig. Små forskydninger skaber nuancer i de billedserier, hvori hvert enkelt tema undersøges. 4

De seneste år har jeg malet en serie malerier med landskaber og blomster i guldrammer. Malerierne spiller på det bekendte, trivielle og banale, men samtidig distancerer de sig fra motivets umiddelbare eller oprindelige udsagn. Der er skubbet en ambivalens ind i billedfeltet, så resultatet ikke bare bliver en romantisk stemning af noget mystisk og gådefuldt, eller noget uendeligt smukt og uforgængeligt. Det er dobbelttydigheden i billedet, derfor ligger det mystiske ikke kun i motivet, men også i den form eller det udtryk jeg har valgt”.


Håkan Nyström

sker/ved menneskelig indgriben) og miljøer. En slags sjælelig arkæologi. Malerierne er malede snapshots af erindringer fra Det Ukendte. Tiden i ”City of Mysteries” er ikke lineær, som den er i vor almindelige hverdagsvirkelighed, men cirkulær: Det som er, var, og vil komme, er til stede i ét eneste NU. Jeg maler i en klassisk, lagdelt clairobscur (lys-mørke) teknik, som forstærker lyset gennem kontrasten til det mørke. Mørket definerer lyset – og omvendt”.

Håkan Nyström, Canalhouse II, olie på lærred, 90 x 100 cm.

”Mine malerier på udstillingen ”Realism and Beyond version 3.0” indgår i en suite af malerier, som jeg har malet på siden 2001, med titlen ”City of Mysteries”. Titlen refererer til navnet på den pompeianske, romerske ”mysterievilla” – stedet for hemmelige indvielsesritualer. ”City of Mysteries” er også en hemmelig og ukendt moderne storby, mennesketom, men med spor og tegn efter menneskeligt liv. Denne usynlige, menneskelige tilstedeværelse prøver jeg på at beskrive med forskellige objekter, artefakter (red: objekter fremstillet af menne

5


Bente Olesen Nyström

Bente Olesen Nyström, Mellem nat og dag, gouache på papir, 2012. 34 x 53 cm.

Kunsthistoriker lic. phil. Viveka Bosson om Bente Olesen Nyström: Bente maler sine fantastiske verdener og svimlende visioner på en meget virkelighedstro måde. Med stor dygtighed former hun tingene, med tynde mårhårspensler, i fotografisk skarphed, ”broderer” underfundige rebusmalerier med mikroskopiske ”sting”. Med gennemtrængende iagttagelsesevne og humor, henter Bente det fantastiske ned til hverdagsniveau, gennem at sætte

6

små, prosaiske forløb ind i gådefulde sammenhænge. Hun prøver på at formidle den magiske mulighed, som kan findes bagved det umiddelbart synlige. En bevidst fokusering på det konstruktive, som modgift mod de alment destruktive kræfter. Hendes billeder er eventyr, de fortæller historier fulde af gåder og mystifikationer. De handler om forandring, metamorfoser. Hun skaber sin egen nutidsmytologi ud fra de gamle kulturer – vores arkaiske rødder i dybet af vores ubevidste.


Hans Pauli Olsen

Hans Pauli Olsen, I hestens år, 2014. Gips Jeg har altid været optaget af forholdet mellem realitet og irrealitet: Mellem det faktisk værende og billedet, som blot kunne være en luftspejling, et optisk bedrag. Jeg vil skabe skulpturer af det imaginære. Give form til skygger og spejlinger, perspektiviske forskydninger og spor efter nærvær. Bortset fra mine portrætbuster og monumenter, er mine værker ikke portrætter af faktiske mennesker, men anonyme figurer – kroppe, som myter kan bo i. Det er skulpturen som billede, jeg søger. Jeg bruger formelle greb, som ex. det serielle, hvorved den enkelte skulpturs patos undermineres, fordi den bliver en del af et større

billede, en større struktur. Ligeledes er figur og sokkel ofte uadskillelige: Figuren hviler ikke længere som den ophøjede skulptur på soklens faste fundament, men har opsuget soklen i sig, og er i stedet som en hjemløs og nomadisk gestalt. Jeg forholder mig til det givne; kroppen og menneskefiguren, men jeg er ikke interesseret i at gengive virkeligheden ”an sich”. Det er de skæve billeder og skalforskydninger, som et blik gennem vand kan give, eller som en spejlings absurde fordobling, som interesserer mig.

7


8

Erik Mortensen, Sort plastic, 120 x 150 cm. Bent Hedeby Sørensen, Træer, 65 x 67 cm., olie på lærred

Bent Hedeby Sørensen

Erik Mortensen


Kunstsiderne skrevet af Anne Cathrine W. Iversen.

Carsten Krogstrup, Burnt Car, olie på lærred, 120 x 170 cm.

Carsten Krogstrup, Racing, olie på lærred, 160 x 115 cm.

Carsten Krogstrup

999


Årstidens Hvedekorn Som adskillige danske digtere fik Peter Laugesen sin litterære debut i Hvedekorn. Det var i 1962, hvor han var 20 år gammel. ”Alder” er fra Hvedekorn nr. 1, 1972. Listen over hans tekster er omfattende og rummer først og fremmest prosalyrik, altid af eksperimenterende art. I 60’erne og 70’erne var han sammen med Dan Turell blandt de markante sproglige fornyere herhjemme. Siden 1997 har han været medlem af Det danske Akademi. ”Alder” er karakteristisk for Laugesens tro på at verden kan ændres gennem sproget, og

at det kræver en anderledes brug af sproget, hvis verden skal forandres. Røre, se, høre – mangfoldigheden og muligheden for forandring er til stede. I mange år har Laugesen også dyrket kombinationen af oplæsning og eksperimenterende, rytmisk musik. Denne ”Ordklang” kan opleves i Skovhuset tirsdag d. 17. marts, hvor de to digtere – Cia Rennes og Peter Laugesen – går i clinch med både en jazz- og strygetrio. Det lyder som et festfyrværkeri. Se omtalen senere i SkovhusNyt - på Musiksiden - side 15. Finn Søholm

Alder Åbn hænderne og rør tingene Der er mange Åbn ørerne og hør Der er mange flere end maskinerne Åbn øjnene og se Verden er blevet en anden Peter Laugesen 10


Rejs med Skovhusets Venner til Tallinn 5 dages rejse fra onsdag 9. til søndag d. 13. september 2015

1. dag: Tallinns Bymuseum Vi starter besøget med en god frokost. Derefter besøger vi Tallinns Bymuseum, der er indrettet i en gammel købmandsgård fra middelalderen. Her skildres Tallinns historie fra 1200-tallet til i dag. Fin samling af kunsthåndværk. Efter besøget er resten af dagen fri.

Herefter aflægges besøg i Kadriorg Slottet fra 1718, der har været benyttet som bolig for de estiske præsidenter. I dag huser slottet et kunstgalleri som vi besøger. Efter besøget tager vi sporvognen retur til vort hotel. Vi spiser dagens middag på en spændende restaurant.

2. dag: Byrundtur og Viru Hotel og KGB-museum Efter morgenmaden er der bytur. Vi passerer Parlamentet og besøger den russisk-ortodokse kirke. Videre gennem den middelalderlige bydel bag den intakte bymur. Her er domkirken (dansk til 1346), Helligåndskirken med Bernt Notkes altertavle og Nordeuropas eneste rådhus i gotisk stil. Vi slutter med fælles frokost. Herefter besøges Viru Hotel og KGB Museum, som rummer mere end blot ét hotel og KGB. Det er en guldgrube af historier om to forskel- Den russisk-ortodokse domkirke Catedral de Alejandro Nrvsky lige verdener. Resten af dagen er til egen disposi4. dag: Fri formiddag og tion. Okkupationsmuseet Formiddagen er programfri. Om 3. dag: Kumu Museet og Kadriorg eftermiddagen besøger vi OkkupaSlottet tionsmuseet, et moderne museum Vi kører langs Finske Bugt forbi der åbnede i sommeren 2003. Det sangfestivalpladsen slotsparken er landets første museum dedikeret Kadrioru med Kadriorg Slottet og til perioden 1940-1991. Gennem det estiske kunstmuseum KUMU. video, fotos og lyd illustreres en æra Museet viser klassisk kunst fra det af undertrykkelse og folkelig mod17. århundrede til i dag, estisk kunst stand, og vi får et indblik i hvordan frem til Anden Verdenskrig og i den folk klarede hverdagen i denne svære sovjetiske besættelsesperiode. tid. Mulighed for frokost i museets Fælles middag i en af Tallinns spæncafeteria. dende restauranter.

5. dag: Rocca al Mare. Hjemrejse Sidst på formiddagen forlader vi vort hotel, på vej til lufthaven besøger vi frilandsmuseet Rocca al Mare. Det er en tro kopi af en landsby fra det 18. og 19. århundrede. Landsbyen byder på alt, hvad der hører til kirke, værtshuse, vandmøller samt fuldt udstyrede landejendomme, cafeer m.m Pris: Pris pr. person i dobbeltværelse 6.875,- kr., tillæg for enkeltværelse 1000,-kr., sygeafbestilling 415,- kr. Prisen inkluderer: Bus fra Værløse til Kastrup og retur. Fly Kastrup-Tallinn og retur. 4 hotelovernatninger med morgenmad. 2 x frokost (1. og 2. dag) 2 x middag (3. og 4. dag). Entreer til museerne. Bus til udflugter. Dansktalende lokalguide til bytur i Tallinn. Dansk turleder på hele rejsen. Rejsefakta: Afrejse Værløse stationsplads kl 07.00. Ank. Tallinn kl.12.15. Afrejse Tallinn lufthavn kl. 18.15. Ankomst Kastrup kl. 18.50 Tilmelding på blanket der kan hentes i Skovhuset eller på mail til Peter Paulsen pmp@vitus-rejser.dk PS. En mere omfattende beskrivelse af rejsen kan hentes i Skovhuset eller ses på hjemmesiden www.skovhus-kunst.dk Troels Raadam 11


Skolen for Kunst, Design & Arkitekturs Elevudstilling med uddrag af Furesøs Borgmester Ole Bondo Christensens åbningstale

Alle foto: Niels Plum

“Når man ser udstillingen er det tydeligt, at vi har mange talentfulde unge mennesker i Furesø. Det er dejligt, at vi med Skovhusets skole kan udvikle dissse unge talenter. Når unge mennesker lærer at udtrykke sig nuanceret gennem kunst, er der håb om, at de går ud og gør verdenen til en bedre verden. Kunst, design og arkitektur er vigtige byggekloder i en rigere verden, en mere mangfoldig verden og - tror jeg - en mere tolerant verden”. Ole Bondo Christensen

12


Foto: Kaja Pihl

Foto: Kaja Pihl

Julekoncerten. Vi åbnede de 24 låger i julekalenderen sammen med de 2 tenorer Thomas Peter Koppel, hans søn Jonathan og Irene Hasager. Portvin og lodtrækning om CDer var blandt julegaverne. Et rekordstort publikum blev bugseret sikkert ind i julestemningens trygge havn. En dejlig aften.

NytårsSurprise: Eventpuljen havde givet tilskud til “Kontrapunkt”. Niels Pihl hældte gætteleg med sjove ideer ud til det veloplagte publikum og spillede firhændigt klaver med Irene Hasager, når hun ikke måtte fjerne ham for at kunne akkompagnere sangerne Kaja Pihl og Jan Flemming Jensen.

Foto: Niels Plum

Siden sidst

På Skovhusets Jule-værts-aften blev Knud-Erik Trondhjem hædret for sin meget store forståelse og hjælpsomhed især i forbindelse med værternes brug af kasseapparatet.

Foto: Niels Plum

Foto: Niels Plum

“M59” Ferniseringen: Skovhusets kunstneriske leder Anne Cathrine fortalte inspirerende om de mange udstillende kunstnere og deres meget forskellige værker. En rigtig god begyndelse på udstillingsrundgang.

“M59” Kunstcaféen blev en spændende dag. De mange kunstnere blev først præsenteret af Anne Cathrine W. Iversen. Derefter gik kunstnerne til deres værker og fortalte hvorfor de gør tingene på den ene og anden måde, hvordan de prøver sig frem for at opnå den rette stemning i det enkelte værk Og da mange af kunstnerne var i rigtig godt humør - blev det en meget interessant og lærerig dag. Igen fine indtryk at tage med hjem fra en Kunstcafé.

Foto: Kaja Pihl

Carl Nielsen koncerten: Carl Nielsen trioen gæstede Skovhuset med et meget smukt program. Kendte sange blev fornyet respektfuldt af moderne fantasifulde komponister, og publikum tog de dygtige, sympatiske og udadvendte kunstnere til sig med begejstring. 13


Skovhusets økologiske Café

Foto: Niels Plum

Caféen er åben i Skovhusets åbningstid

Skovhusets Økologiske Café er altid et besøg værd før eller efter udstillingen.

Skovhusets kunstmarked 27. - 28. juni 2015

Musikudvalget mangler hænder

I weekenden 27. -28. juni er der kunstmarked i Skovhuset.

Vores koncerter har været kolossalt velbesøgte i denne sæson, og successen er ved at give os praktiske problemer.

Markedet finder sted hvert andet år, og tilbyder en vifte af kulturelle arrangementer for hele familien.

Er der nogen der har lyst og tid til at hjælpe os med opstilling og ned tagning af stole osv.?

Forskelige kunstnere udstiller kunst og kunsthåndværk, som er til salg. Der vil være åbne værksteder, mulighed for at se Skovhusets grafiske værksted og lokalerne som huser Skolen for Kunst, Design og Arkitektur, og meget andet. Læs mere herom senere på Skovhusets hjemmeside www.skovhus-kunst.dk Birthe Bisgaard

14

Hvis I har lyst, så henvend jer venligst til Kaja.pihl@gmail.com Med venlig hilsen Musikudvalget

Skovhusets Venner Kontingent: 300 kr. årligt (pensionister og unge under uddannelse: kr. 200). Indmeldelse og betaling ved Skovhusets skranke eller Netbank kontonr. 5472 15 84 340. Spørgsmål kan stiles til Gitte Blom mail: gblom@dadlnet.dk

Skovhusets Skoleservice

Skovhusets Skoleservice tilbyder daginstitutioner, folkeskoleelever og elever fra ungdomsuddannelserne undervisning i Skovhusets skiftende udstillinger. Formidlingstilbuddet i Skovhuset er en lærerig oplevelse for både store og små. Formidlerne i Skovhusets Skoleservice fokuserer på at give børn og unge en analytisk tilgang til samtidskunst. Tilbuddet indeholder omvisning i aktuel udstilling med mulighed for efterfølgende workshop. Formen er en dialogbaseret undervisning i udstillingen, hvor børnenes egen fantasi og erfaringer inddrages. Der er endvidere mulighed for at børnene kan tegne i Skovhuset efter endt undervisning. Der udkommer en ny brochure, der udsendes til skoler og institutioner, til hver udstilling. Brochuren er en invitation til omvisning/workshop i aktuel udstilling i Skovhuset. Skoleservice formidlergruppen består af Addi Gervin-Andersen, Lone Andersen, Birgit Brandt, Karen Kofoed, Nethe Olesen, Dot Boye og Ingrid Barsballe. Ingrid Barsballe Næste tur for Skovhusets Venner bliver en bustur 2. juni til Nordsjællands kunstverden. Nærmere herom i næste SkovhusNyt. Beth og Britta


M u s i k i Skovhuset Tirsdag 17. marts kl. 19.30

Tirsdag 14. april kl. 17.00

ORDKLANG

MICHALA PETRI LARS HANNIBAL

“DIGTERE MØDER JAZZTRIO MØDER STRYGETRIO” Musik beskrives ofte som et sprog, der kommunikerer på tværs af grænser og kulturer. Ofte hører man også, at musikken er den kunstform, der kan udtrykke alt det, der ikke kan siges med ord. Alligevel er de to uløseligt forbundet; musikken er fyldt med ord. Om det er opera, pop, jazz, dødsmetal er der ord. De to understøtter, de forstærker og de inspirerer hinanden. Og ord kan have musikken i sig, endog være musik. Musikerne der har fundet sammen om dette projekt er jazzsaxofonisten Christian Vuust og kammermusikeren violinisten Birgitte Bærentzen Pihl.

De har fundet plads i deres travle kalender til at besøge os igen - glæd jer, og husk hellere at reservere jeres billetter i god tid !!

Cia Rinne, der med sine multisproglige digte i den grad har markeret sig i litteraturverdenen.

Ordklang bliver en performance, hvor Cia Rinne og Peter Laugesens tekster bliver eksponeret gennem musik af bl.a. Schnittke, Webern, Pärt og Vuust. Jazztrioen består af Christian Vuust, saxofon, Søren Dahl Jeppesen, guitar og Klaus Nørgaard, kontrabas og på strygerne har vi Birgitte Bærentzen på violin, på bratch Mina Luka Fred og på cello Brian Friisholm.

Foto Peter Olesen

Den aarhusianske digter Peter Laugesen, Danmarks jazz and poetry-digter par excellence, en solist på instrumentet ord.

Sidste gang vi havde besøg af den fantastiske duo, var huset så fuldt at væggene var ved at vælte.

BILLETBESTILLING på mail: kaja.pihl@gmail.com eller telefon 72 35 61 41 til Camilla mandag, onsdag eller fredag kl. 10 - 12 - evt. resterende billetter sælges ved døren PRIS: Kr. 100 - dørene åbnes ½ time før koncerten. 15


Skovhuset ved Søndersø Ballerupvej 60 DK 3500 Værløse

Modtagerfeltet: I modtageradressen er det første tal (et til fire cifre) dit medlemsnr. i Skovhusets Venner (SV) eller dit abonnementsnr. Det andet tal (et ciffer) er et servicegruppenr. (1 er medlemmer af SV, 2-5 er ikke medlemmer af SV). De to sidste tal er interne koder. Meld adresseændring til SV (husk af anføre medlems- eller abonnementsnr.). Ved adresseændring el.lign.: skriv til Gitte Blom, gblom@dadlnet.dk

med kunstnerne Josephine Bergsøe (guldsmed) og Nulle Øigaard (billedkunstner) SkovhusNyt

Skovhuset ved Søndersø

ISSN 0108-4828 SkovhusNyt udkommer 6 gange i 2015 Redaktionsudvalg: Anne Cathrine Iversen, Birthe Bisgaard-Liljestrand, Finn Søholm og Niels Plum. Redaktionel og grafisk tilrettelæggelse samt produktion: Niels Plum. Tryk: PE Offset Varde. Oplag 1500 stk. Næste nr. Udkommer medio aptil 2015. Deadline: 14. marts 2015 Stof modtages digitalt: plum.photo@get2net.dk Billedmateriale i jpg-format - 300dpi.

Kunstnerisk leder Anne Cathrine W. Iversen Tel. 72 35 61 40 - Mail: acwi@furesoe.dk Administrations- og kommunikationsansvarlig Camilla Kjelds Tel. 72 35 61 41 - Mail: cak@ furesoe.dk Skovhuset adresse: Ballerupvej 60, 3500 Værløse. Telefon: 72 35 61 40 - www.skovhus-kunst.dk E-mail: skovhuset@furesoe.dk - CVR: 86488116. Facebook: www.facebook.com/skovhuskunst

Bestyrelsesformand: Henning Bek. Kunstnerisk leder: Anne Cathrine W. Iversen.

Foreningen Skovhuset Venner c/o Troels Raadam, Søndersø Park 25 3500 Værløse. Bank: 5472 15 84 340. Bestyrelsesformand: David Holst.

Fri entré for medlemmer af Skovhusets Venner samt børn og unge under 18 år. Øvrige kr. 30.-. Større grupper kan besøge udstillingerne udenfor åbningstid efter forudgående aftale og mod betaling. Skoleservice tilbyder omvisninger og workshop, kontakt Dot Boye - mail: dotboye@mail.dk eller Ingrid Barsballe-mail: ingridbarsballe@get2net.dk (gratis for Furesø kommunes skoler og daginst.) Café -økologisk - i åbningstiden.

Josephine Bergsøe, Kaviar 02

Næste udstilling: “UNIVERSET LYTTER” fra 25. april til 21. juni2015

Handicapvenlige forhold og kunstog varelevering: P-plads ved huset. Kør ad Søndergårdsvej, Mosevej og ad Stien til venstre ind i skoven.

Ballerupvej 60, 3500 Værløse Udstillingsåbent onsdag, lørdag, søndag og helligdage kl. 11-17. S-tog linie A og H, 12 min. gang fra Værløse Station. Bus 152, 154 E og 500.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.