Bagsideklummen

TEKST Thomas Müller, formand for Adventistkirken i Danmark Hvor tit er det et ord, du bruger? Hvor tit er det en værdi, du udlever? Generøsitet er en af de seks værdier, vi har identificeret i strategien som noget af det, der motiverer os og den kultur, vi gerne ser præge kirkens fællesskab og arbejde i disse år.

Synonymordbogen hjælper os med at forstå dybden af ordet: storsindet, ædelsindet, rundhåndet, large, uegennyttig.

Hvordan kommer disse værdier til syne i vores fællesskab? Det handler om, hvordan vi møder mennesker, hvordan vi tager os af dem, hvilke forventninger vi bevidst eller ubevidst kommunikerer til dem. At være generøs over for et andet menneske forbinder jeg med tålmodighed og respekt. Tålmodighed med deres opførsel, tanker og væsen. Respekt for deres meninger og holdninger.

Men betyder det, at vi ikke længere har noget på hjerte? Det håber jeg sandelig ikke. Min tro bliver ikke udfordret ved, at jeg tålmodigt anerkender en andens livsrejse og livssyn. Tværtimod er det her, den gensidige respekt opstår, og dialogen begynder. Alt for ofte har vi mødt og anset mennesker som projekter, der skal tilpasses vores skabelon og faste rammer.

At være generøs er at ødsle med godhed. Den måde, faderen i lignelsen om den fortabte søn opfører sig på, er et genialt billede på den usammenlignelige generøsitet, som Gud kalder nåde. Det er mit ønske, at hans nåde imod dig og mig må fremelske en større generøsitet hos mig og dig.

Om lidt står vi i ADRA klar til at møde vores uundværlige bagland til årsmødet på Himmerlandsgården. Det glæder jeg mig til på en helt særlig måde i år, fordi vi gennem to år har skullet finde os i coronasituationen med begrænsninger på antal forsamlede og forsøg på at forebygge spredning af virus. Det har forhindret os i at møde medlemmer og repræsentanter i de mange forskellige anledninger, vi normalt forsamles i. Vi har afholdt digitale møder og kun set hinandens smil gennem skærmen.

I år holder vi ADRA Danmarks første generalforsamling – som en konsekvens af sidste års vedtægtsændringer. Normalt holder vi et repræsentantskabsmøde, men i år er det generalforsamling, hvor både alle medlemmer af ADRA samt udpegede delegerede fra Adventistkirkens menigheder kan møde op og gøre deres indflydelse gældende. Det glæder vi os alle meget til – ikke kun på grund af de formelle punkter på dagsordenen, men også fordi årsmøde og generalforsamling er et forum for gode samtaler, inputs og ideer fra jer alle sammen.

Jeg glæder mig til vi ses!

Jens Vesterager

Forinden havde en blandet skare på omkring 17 gavmilde virksomhedsledere, kunstnere, designere og unge mennesker valgt at donere deres produkter og ydelser som effekter til auktionen. Her var alt fra naturkosmetik-produkter til græsfrø og malerier.

Faktisk blev vi så beriget med gaver, at vi satte flere af dem på auktion på Facebook i ugen op til showet.

Dorte Thyregod, som er en kendt person i ADRA Danmarks bagland - Adventistkirken, var vært på showet, der varede i omkring to timer. Alle effekter blev solgt, og særligt var ADRA Ung’s bidrag populært. De frivillige herfra tilbød sig selv en dag til forefaldende arbejde. Højeste bud nåede op på 2.200 kroner.

Resultatet af auktionen på Facebook og indtægterne fra aftenens auktion beløb sig til ca. 20.000 kroner.

Pengene går ubeskåret til ADRA’s arbejde i verdens brændpunkter, herunder Ukraine og Yemen.

Af hjertet tak til jer, der så med og bød på produkterne. Vi glæder os til at gentage succesen.

Det er muligt at se eller gense hele showet på Youtube: https://www.youtube.com/ watch?v=5D8chSyaREY

ADRA Danmark kan for 2021 præsentere solide resultater, både målt på forbrugte midler ude hvor behovet er og en fastholdt lav administration i Danmark.

ADRA Danmark har gennem mange år haft en målsætning om ikke at bruge mere end 10 procent på administration i form af kommunikationsmaterialer, lønninger, husleje, el, vand varme m.m. Jo flere penge, organisationen kan bruge på de mennesker, vi er sat i verden for at tjene, des bedre. Målsætningen er igen blevet overholdt. I 2021 har vi kun brugt lige under 9 procent på andet end vores projekter. overhovedet at kunne ansøge om midler til projekter fra vores store donor – EU. For at få støtte herfra til nødhjælpsindsatser, skal vi nemlig selv kunne lægge penge ud på bestemte tidspunkter, mens projekterne kører i fx Sudan og Syrien.

I 2021 lykkedes det ikke at få enkeltbevillinger fra Danida, som vi ellers har været hjulpet af tidligere år. I 2019 og 2020 fik vi ekstra penge fra Udenrigsministeriet til formål i Syrien og Yemen – penge som lå ud over, hvad vi havde budgetteret med. Vi vil gerne være skarpere på at ansøge om de ekstra midler, men allerede i indeværende år ser det bedre ud takket være ekstrabevillingen til vores indsats i Ukraine.

Administration 4,7 %

Kommunikation og fundraising 2,5 %

Udviklings- og nødhjælpsprojekter 91,4 %

Andet, ect. årets resultat 1,4 %

Vi ser en stigning på 49 procent i privat indsamlede midler i forhold til 2020. Vores bagland har simpelt hen ønsket at bidrage mere til vores arbejde. Vi er dybt taknemmelige. Stigningen er også hjulpet godt på vej af en flot arv, og hvis andre sidder med overvejelser om at tilgodese ADRA i deres testamente, er det altid muligt helt gratis og uforpligtende at kontakte vores advokat Josefine Elkjær.

(ex. fonde og Danmarks Indsamlingen)

En solid egenkapital er afgørende for, at vi overhovedet kan eksistere. I 2021 forøgede vi egenkapitalen med 1 million kroner, så vi nu har lige knap 12 millioner at tage fra til en lang række formål. Det er ikke fordi, vi polstrer os, men med egenkapitalen sikrer vi os muligheden for

Ordene kommer fra 60-årige Hatuna Rashid Athumani, som gennem de seneste to år har været med i en af ADRAs landbrugsgrupper lidt uden for byen Morogoro i Tanzania. Gruppen har deltaget i flere kursusforløb om landbrugsteknikker og markedskræfter. Ud over den konkrete viden er resultatet ofte, at småbønderne får mere tro på sig selv, og at de får mere status i lokalsamfundet.

Hatuna fortæller, at hun nu dyrker flere og bedre grøntsager end før, og at hun ved hjælp af simple greb nu tjener mere på sine afgrøder.

”Før tænkte jeg ikke på at producere til markedet. Der kom en opkøber og købte alle mine afgrøder direkte fra marken. Jeg stillede ingen spørgsmål til prisen. Nu tager vi i gruppen først på markedet og ser, hvad der er efterspørgsel på, og så går vi hjem og planter vores marker.”

Derudover ved Hatuna, at prisen per afgrøde falder, når det er høstsæson.

”Nu gemmer jeg min høst af majs fra juli til oktober/november, hvor jeg så sælger til en langt højere pris!” fortæller kvinden, der nu er blevet en ægte forretningskvinde.

Pengene, hun tjener, bliver brugt på familiemedlemmer og på at investere i dyr, så hun kan sikre sin alderdom.

”Jeg kan ikke fortsætte med det hårde arbejde i marken, når jeg bliver gammel. Så er det bedre at avle dyr,” fortæller handlekraftige Hatuna.

Fremtiden ser lysere end for to år siden.

”Før var vi i familien ikke altid sikre på at have mad nok, og jeg måtte låne penge til at købe fødevarer. I dag har vi et lager af mad, og vi kan endda købe mere mad og fornødenheder for de penge, jeg tjener på mine afgrøder. Livet er bedre nu,” slutter Hatuna og smiler stort.