Nuancer #1 by Heart Talk Kommunikation

skæve

NUANCER

alt behøver jo ikke være sort/hvidt

#1 - september 2012

skæve

NUANCER ’Skæve NUANCER’ henvender sig samarbejdspartnere i den socialpædagogiske branche, men magsinet kan også have relevans for unge, forældre og andre, der har fået æren af at være ’klient’. Navne på børn er altid opdigtede navne. Billeder af børn og forældre forekommer kun hvis der udtrykkeligt er givet tilladelse. Der kan forekomme modelfotos. ’Skæve NUANCER’ er et elektronisk magasin, der udkommer fire gange årligt.

Ansv. redaktør: Flemming Nim Holm, Heart Talk Kommunikation

Heart Talk Kommunikation Godthåbsvej 262 2720 Vanløse

Alt vedrørende tidskriftet sendes til Heart Talk Kommunikation. Skæve Nuancer er et Quarterlymagasin fra HeartTalk Kommunikation. Derfor findes en del af materialet også i andre magasiner.

www.hearttalk.dk htk@hearttalk.dk 2

Billede fra ”Butikken” på Godthåbsvej. Plads til film og anden hygge.

Skæve NUANCER i dette nummer: Leder: Den skæve streg på gulvet.................4 Skal du nu skifte job?...........................6 Fra UDSAT til VÆRDSAT............................8 Unge på egne ben - Voksne skal hjælpe...........10 FBU ForældreLANDSforeningen.....................15 En god snak om følelser.........................16 Blandet samvær..................................22 Skolegang har betydning for alle forældre.......27 Kaffeklubben - fagligt netværk..................31

Fremtrædende nuancer - leder:

Hvis du vil til ortopædkirurgisk afdeling, skal du følge den blå streg, der er malet på gulvet. Den type analog geo-caching fungerer i hospitalsverdenen. Men det vil aldrig fungere fuldt ud i det sociale arbejde.

forvaltning til for borgerens skyld, men alligevel har borgere svært ved at manøvrere i systemet.

Jeg taler ikke mod, at der skal laves aftaler mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Jeg taler heller ikke i mod, at Det ville være så fantastisk arbejdstageren skal beskyttes hvis borgeren ’bare’ forstod mod dårlige arbejdstider og budskab og målsætningen - Og i psykisk nedslidning. øvrigt gjorde som der blev sagt: Jeg taler for, at borgeren Hvis du passer dit barn, som vi mødes, der hvor borgeren har ville have gjort, vil du kunne brug for det. Og i denne sammenfå mere samvær. hæng taler jeg ikke om almindelige borgere, men om de Det er ikke den type budskaber, borgere, der ikke helt kan der sendes til borgere, men det aflæse de imaginære streger i kan være sådan borgeren forstår forvaltningsgulvet. budskabet - Gør som os… ellers… Det sker, at jeg får opgaver, En anden ting, der gør det svært der har en meget fleksibel for borgeren, er at hele karakter og hvor opgavesystemet er bundet op på, at det beskrivelsen er lidt rodet, men er en arbejdsplads, der skal forsøger at møde borgerens og være funktionsdygtig og forvaltningens behov. omkostningsbevidst. Nok er en 4

Borgeren har måske ikke tiltro til møder, sagsbehandlere eller lange tidsperspektiver. Borgeren synes måske ikke at stregen skal være så lang og i den samme farve. Min opgave bliver at tegne en streg, som borgeren kan lide, og som er inden for forvaltningens gangareal… Om jeg bliver nedslidt? Nej, tvært i mod… Det er meget livsbekræftende, når der tegnes en brugbar streg i fællesskab.

Oftest handler det om, at arbejdstiderne skal være fleksible. Der er forventninger om, at jeg er tilgængelig. Der er forventninger om, at jeg bruger min tid på at støtte borgeren mod et lidt rodet mål. Det kommer næsten til at lyde som om, at man forsøger at slippe for at beskrive opgaven - Men sådan er det ikke. Hovedopgaven - som jeg tolker det - er at definere opgaven løbende sammen med borgeren. Det kunne sagsbehandleren måske gøre på et møde, men i nogle tilfælde er det ikke muligt 5

”Skal du nu skifte job?” Når man er ung tænker man på uddannelse som noget der giver identitet. Det gør det jo også. Når man er midaldrende er der andre behov der indfries ved at komme på skolebænken

Mange kollegaer er begyndt på terapeutiske uddannelser, men den retning er ikke lige mig. Til gengæld har jeg i mange år håbet på, at der ville komme én, der ville beskrive det socialpædagogiske felt nuanceret. De mennesker, der kaldes klienter, er nogle af de sødeste mennesker, jeg har mødt.

I mere end 25 år har den pæda-gogiske verden været omdrejnings-punktet i min hverdag. Det har været en hverdag med udfordringer og mange De fortjener en ordentlig glæder. beskrivelse i medierne! Undervejs har jeg også fået lov at uddanne mig - Et kursus, en Når jeg bliver fagjournalist, efter-uddannelse osv. Altsammen håber jeg, at jeg kan være dén, noget der har hjulpet i daglig- der kan beskrive nuanceret. dagen. Jeg vil ikke skifte job, men jeg Alle disse uddannelser har været vil gerne supplere. med til at holde gejsten oppe og gøre hverdagen spændende. Og Dette magasin - Nuancer - er aller-mest vigtigt: Det har tænkt som et sted, hvor jeg kan gjort at jeg har kunnet udføre skrive om de ting, der sker i mit arbejde og bringe lidt viden mit job. til alle de gode læsere. Uddannelse er simpelthen nødvendigt for at fastholde gejst, engagement og udvikling. 6

Midt i april holdt De 4 Årstider og SPUK reception for den nye bog om den mentoruddannelse, som de sammen har skabt.

tider, har fået. De er blevet uddannet i at være mentorer og tanken er, at de fremover skal hjælpe anbragte unge med deres genvordigheder.

Reception foregik i Cirkusbygningen midt i København og var som receptioner ofte er Taler og pindemadder. Intet galt i det. Begge dele var gode og det betyder rigtigt meget for både mentorer og andre anbragte unge, at deres liv og viden tages alvorligt med et godt arrangement.

Mentorerne kunne fortælle, at uddannelsen havde betydet meget for deres måde, at se sig selv på. Det lød det som om, at de unge havde fået perspektiveret deres viden, så den er brugbar for andre. Der er brug for viden om dette område og de unge mentorer giver et helt særligt bud. I dag er tilbudet kun i København, men idéen er så god, at den fortjener udbredelse til resten af landet - det er god viden, den kommer med.

Bland talerne var Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen, der også havde fulgt projektet tæt. Det var tydeligt, at de unge fandt hendes engagement særligt værdifuldt.

Bogen ’Fra Udsat til Værdsat’ www.de4aarstider.com bygger på en uddannelse som 8 unge fra projektet De 4 Års- www.spuk.dk

◄ Talere ved receptionen: Borgmester Mikkel Warming, leder af De 4 Årstider, Terese Mersebak og formand for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen

Dagens hovedpersoner: De unge mentorer

illustration fra pdf-materialet

Det er svært for alle unge at flytte i egen bolig. Der er mange ting, man skal være opmærksom på og man kan let tabe overblikket. Socialstyrelsen har lavet et ’startsæt’ for unge, der har været anbragt. Alle voksne kan

dog have glæde af, at læse sættet, så man er forberedt på mange af de udfordringer, de unge skal have hjælp til. af Flemming Nim Holm, Heart Talk

På tærsklen til voksenlivet kan mange unge glæde sig til, at de får deres egen bolig. Drømmen er, at de slipper for voksne, der blander sig og håber, at der bliver plads til gode fester, hygge med kæresten, smukke møbler osv. Alt det bliver der forhåbentligt også plads til, men virkeligheden rummer også mange andre ting – Det er faktisk ikke helt let, at tage ansvar overfor alting i sin egen bolig.

Startsæt fra Socialstyrelsen Socialstyrelsen har udarbejdet materiale til unge, der flytter fra institution, opholdssted eller plejefamilie. Materialet kommer omkring emnerne: Dine penge, Uddannelse og job, Bolig, Sex og sundhed, Rengø-ring og tøjvask, Fritiden og Kontakter. Startsættet er først og fremmest materiale i pdf-format, som man kan downloade. Den fulde pakke fylder 24 sider, så det er ikke voldsomt stort. Stilen er ►

Hjemmesiden har små videoer, der forklarer om de forskellige emner. Screenshot fra hjemmesiden.

korte overskrifter, med en beskrivelse af emnet og eventuelt hvordan man klarer et problem. Videoer på hjemmesiden Startsættet har fået plads på Socialstyrelsens hjemmeside, hvor der også er lagt seks videoer, hvor en ung mand fortæller om indholdet af materialet. Det er fint, hvis man ikke læser så godt, men omvendt fortæller han så hurtigt, at man skal holde tungen lige i munden.

Hjemmesiden har også links til søgeord man kan google på og en liste over relevante sites, der kan hjælpe med et emne. Hjemmesiden fungerer udmærket som appetitvækker for de enkelte områder. Ikke uden en voksen Startsættet giver en indføring i de ting, man skal være opmærksom på, når man flytter i egen bolig. Det er dog meget få ord, der bliver brugt om de forskellige ting, og hvis man er

uden erfaring, kan man let miste overblikket. Hvis materialet skal blive rigtigt brugbart, kan forældre eller andre voksne læse materialet og hjælpe den unge. Mange unge bliver helt optaget af nogle enkelte ting, f.eks. møbler og indretning, og det kan være godt, hvis voksne hjælper med de lidt kedeligere emner. Budget er ikke spæn-dende, men ofte er det nødvendigt.

Startsæt med mangler Socialstyrelsen har lavet et sæt materiale, der kommer langt omkring på kort tid, og det kortfattede er vel materialets største problem, for forfatterne forudsætter, at de unge ved meget. Men ved alle unge hvad f.eks. Borgerservice er? Jeg er sikker på, at de fleste unge vil have godt af, at voksne hjælper. Biblioteket har bøger, der kan supplere sættet. Min favorit er

►

Den store flyttehjemmefra bog af Jan Wejp-Olsen 3. udgave Hæftet , 176 sider ISBN: 9788770630023 Documentas, 2007 Bogen er udsolgt fra forlaget men kan købes antikvarisk eller lånes på biblioteket

Den Store Flyttehjemmefra Bog, Og så er det jo en stor hjælp, der har humor og stor viden – hvis man kan komme hjem til mors Lån den på biblioteket. Bogen er frikadeller sidst på måneden. ved at være lidt gammel, men sammen med Socialstyrelsens startsæt er man godt på vej til en god tid i egen bolig.

LINKS m.m.

Socialstyrelsens Startsæt: http://www.servicestyrelsen.dk/bornog-unge/kort-fortalt (i højre side er der link til hele sættet i pdf)

Andre sites om at flytte hjemmefra: www.flytte-hjemmefra-guide.dk www.flyttehjemmefra.info www.farvelmor.dk

Der er mange følelser forbundet lige var svingende og betød flere steder. med, at ens barn FBU-ForældreLANDSforeningen: er anbragt. anbringelser Ikke alle forstår disse Undervejs var der fagfolk, der FBU erAlice en forening af forældre til anbragte børn. var i antydede, at problemet følelser, men gør. Foreningen har mere end 500 medlemmer. Alice Sørensen er landsformand familien. for FBU ForældreLANDSforening- ”Det jeg vidste om min egen søn FBU giver rådgivning til forældre. Denne rådgivning sker en og har prøvet på egen krop at – det var der ingen interesse i ofte gennem FBU - LINIEN (se annonce på side 20) pr. at høre” skulle anbringe sit barn. telefon, mail eller brev. I dag er det år siden, af Flemming Nim Holm, Heart Talk FBU’s lokalforeninger har frivillige, dermange kan støtte og at Alice’s søn var anbragt, men vejlede forældre. Lokalforeningerne afholder arrangementer, følelserne husker hun stadigt Gågaden i Herning ligner mange hvor forældre har mulighed for at møde andre forældre. og andre gågader med tøjstativer, når hun i dag taler med forældre til for anbragte børn, kan de let få tilbud, bænke og FBU familier afholder på kurser forældre. shoppingtur. Men en opgang har en god snak om, hvor svært det et tilbud,FBU mandriver ikke finder mange kan være.i Danmark: FBUto rådgivningscentre andre stederForældreStøtten i Danmark: FBU i Herning og i Roskilde. ForældreStøtte. Det er i disse Mødte andre mødre www.fbu.dk lokaler på 1. sal, at Alice Sørensen arbejder med at hjælpe På et af sønnens opholdssteder forældre til anbragtewww.fbuforældrestøtte.dk børn. Det lærte Alice om FBU og gennem er her jeg kan få en god snak foreningen kom hun i kontakt med andre mødre, der også havde med hende. behov for at tale om de svære Ingen ville høre hvad mor vidste følelser. Denne gruppe udviklede sig og om søn Dette magasin vil jævnligt bringe viden og problematikker kvinderne begyndte at rådgive fra FBU. De kommende sider bringer et interviev med ”Jeg er mor til to børn og den andre forældre. landsformand Alice Sørensen yngste var en dreng, som var et anderledes barn.” Sådan starter I 1969 var FBU startet for at Alice beretningen om de år, hvor skabe opmærksomhed om, at der hun og hendes mand måtte kæmpe manglede døgninstitutionspladfor at hjælpe sønnen bedst ser, men i dag er foreningens muligt. Hjælpen fra det offent- fokus helt anderledes og 15

En god snak om følelser

Der er mange følelser forbundet med, at ens barn er anbragt. Ikke alle forstår disse følelser, men Alice gør. Alice Sørensen er landsformand for FBU ForældreLANDSforeningen og har prøvet på egen krop at skulle anbringe sit barn.

andre steder i Danmark: FBU ForældreStøtte. Det er i disse lokaler på 1. sal, at Alice Sørensen arbejder med at hjælpe forældre til anbragte børn. Det er her jeg kan få en god snak med hende.

Ingen ville høre hvad mor vidste af Flemming Nim Holm, Heart Talk om søn Gågaden i Herning ligner mange andre gågader med tøjstativer, tilbud, bænke og familier på shoppingtur. Men en opgang har et tilbud, man ikke finder mange

”Jeg er mor til to børn og den yngste var en dreng, som var et anderledes barn.” Sådan starter Alice beretningen om de år, hvor hun og hendes mand måtte kæmpe

Et lille skilt fortæller hvor man kan ringe på, når man skal til FBU-ForældreStøtten

”det jeg vidste om min egen søn, var ingen interesseret i at høre” for at hjælpe sønnen bedst muligt. Hjælpen fra det offentlige var svingende og betød anbringelser flere steder. Undervejs var der fagfolk, der antydede, at problemet var i familien. ”Det jeg vidste om min egen søn – det var der ingen interesse i at høre”

en god snak om, hvor svært det kan være. Mødte andre mødre

På et af sønnens opholdssteder lærte Alice om FBU og gennem foreningen kom hun i kontakt med andre mødre, der også havde behov for at tale om de svære følelser. I dag er det mange år siden, at Denne gruppe udviklede sig og Alice’s søn var anbragt, men kvinderne begyndte at rådgive følelserne husker hun stadigt og andre forældre. når hun i dag taler med forældre til anbragte børn, kan de let få 17

Plads til forældre Alice mener ikke at anbringelsesområdet giver plads nok til forældrene. På papiret burde inddragelsen af forældrene være blevet meget bedre, men det er Gågadens ikke det hun hører, når hun bedste taler med forældre og fagfolk. tilbud At få forældrene inddraget bedre, er blevet en del af Alices kamp gennem FBU og forældre har ret til at blive inddraget. Både fordi de er forældre, og fordi forældre har stor betydning for deres børn, også når de er anbragt. Derfor I 1969 var FBU startet for at skal der være meget mere plads skabe opmærksomhed om, at der til forældre. manglede døgninstitutionspladser, men i dag er foreningens Når hun møder forældrene kan de fokus helt anderledes og snakke om de svære følelser rådgivning af forældre er blevet bl.a. sorg, vrede eller leten central del af foreningens telse. virke. Det behov for samtale, Mødet med en anden forælder, der som Alice følte, da hendes søn kan genkende følelserne, kan var anbragt, er blevet noget af betyde, at man ikke behøver at det vigtigste, selvom forening- kæmpe hele tiden. ”Man kan en også arbejder på et politisk snakke med nogle, der ikke plan - F.eks. har Alice og FBU bestemmer en skid - Jeg ved, at medvirket til, at forældre kan det har stor betydning,” forfå en støtteperson. tæller Alice.

Hjælpen til forældrene FBU har forskellige veje til foreningen, men langt de fleste finder vej via FBU LINIEN, der er en rådgivnings-telefon som forældre, pårørende og fagfolk kan søge hjælp hos. Telefonen er bemandet med fagfolk, der har stor viden om anbringelser og forældres situation. FBU LINIEN kan også modtage mails og breve, hvilket en del også benytter sig af.

forældre-kompetencer), deltage i temagruppe og erfaringsgrupper. Alice er ikke i tvivl om, at forældrene har nogle hårde, men spændende dage, hvor særligt mødet med ligesindede har betydning. ”For mange forældre har det stor betydning at erfare, at det godt kan lykkes,” fortæller Alice. Kurserne har plads til 100 deltagere og den eneste udgift er transporten. Nogle kommuner yder hel eller delvis betaling af denne udgift.

FBU driver desuden to støttecentre, hvor forældre kan snakke med medarbejdere eller andre Den store viden og indsigt forældre. Det kan godt være at Alice ikke Når man er medlem af foreningen er faguddannet, men hun ved kan man deltage i arrangementer alligevel mere end en gennemi lokalforeninger, der drives på snits socialrådgiver og der ud frivillig basis. over kender hun til de følelser, som forældre til anbragte har. Forældrekursus FBU er et tilbud til forældre, To gange årligt arrangerer FBU der kan hente god viden, forældrekurser, hvor medlemmer forståelse og netværk til andre kan få ny viden om anbringelser, forældre. Og for de mennesker, lære om forskellige relevante der har brug for det tilbud, er emner (næste gang bl.a. om det nok gågadens bedste.

Rådgivning til forældre på telefon eller mail FBU - LINIEN er en åben, anonym rådgivning for familier, der er i kontakt med kommunen, fordi deres børn og deres familie har behov for særlig støtte. FBU - LINIEN kan benyttes af støttepersoner for forældre og af f.eks. sagsbehandlere, pædagoger og plejefamilier. Der rådgives bl.a. om lovgivning på området, om forældre og børns rettigheder og pligter og om kommuners opgaver og sagsbehandling. Der ydes vejledning og støtte i forbindelse med mere følelsesmæssige problemstillinger, f.eks. i forbindelse med børns anbringelse uden for eget hjem. Rådgivningen drives af FBU ForældreLANDSforeningen og varetages af socialrådgivere. Læs mere på www.fbu.dk

FBU - LINIEN Tlf. 70 27 00 27 Telefontid: Mandag:

10:00 - 13:00 16:00 - 20:00

Tirsdag:

10:00 - 13:00

Onsdag:

10:00 - 13:00

Torsdag:

10:00 - 13:00 16:00 - 20:00

Skriftlig vejledning sker ved at sende spørgsmål til: FBU Bernstoffsvej 20 2900 Hellerup eller brevkassen@fbu.dk

ForældreLANDSforeningen Du er ikke alene - i fællesskab kan vi mere 20

kaffeklubben —se side 31–-

Blandet samvær når kasketterne bliver blandet med fordel

Dette er en lille historie om de gode ting, der kan komme, når man gør noget andet, end det man plejer. Når de vedtagne dogmer bliver udfordret af en anden måde, at se tingene på. Mere af den slags :-)

► 23

Blandet samvær Samværskonsulenter laver samvær - støttet eller overvåget. Familiekonsulenter (eller tilsvarende) taler med forældrene om udvikling. Den type opdeling er stadig almindelig, men oftere og oftere ser og hører jeg om en sammenblanding. af Flemming Nim Holm

Samtaler om mangt og meget På et tidspunkt blev opgaven ændret, så der nu er to dele: Når børnene er sammen med forældrene, er jeg samværskonsulent, som jeg hele tiden har været. Men dagen før et samvær, har jeg samtale med forældrene. Formålet er, at samværene skal blive ’bedre’.

En af mine yndlingsopgaver er Det er en noget speciel opgave, med en familie, hvor børnene bor da vores samtaler når vidt på opholdssted og skal se omkring… familien hver anden uge. Vi taler om naboer, om musik, om TV, om madlavning osv. I flere år var det en almindelig Umiddelbart banale emner. samværsopgave for mig, men der Vi taler om helbred, lægebesøg, skete desværre ikke rigtig nogen naboers helbred, alkoholvaner. udvikling, hvilket var lidt Knap så banalt. ærgerlig, da man ind i mellem Og vi taler om deres alkoholkunne se rigtig gode kompetancer forbrug sammen med naboerne og hos forældrene. de konsekvenser det har på Kompetencer, der dog forsvant helbred og muligheder for at se når modløshed og alkohol trådte børnene lidt mere. til. Det er ikke hver gang, at samtalen bevæger sig mod ”de 24

tunge emner”, men efterhånden kender vi hinanden så godt, at vi kan tale om alkoholmisbrug uden at forældrene tænker, at jeg er dyneløfter. Tillid til udvikling På mange måder er jeg blevet en ven af huset, og jeg tror ikke, at forældrene tænker mig som en del af kommunens overvågning. Ind i mellem må jeg påpege, at jeg har en funktion, som de ikke bryder sig om. Vi har en god relation, der i vid udstrækning er venskabelig, men omvendt skal vi jo ikke være ’bon-kammerater’, for på selve samværs-dagen er min rolle entydig - Jeg skal tilse, at børnene ikke lider overlast. Jeg skal være klar til at afbryde samværet, hvis jeg finder det nødvendigt. Ændret relation til børnene I takt med, at jeg har fået en god og konstruktiv relation til forældrene, er min relation til børnene også blevet ændret. Jeg henter altid børnene og bringer dem til forældrenes hus og i

bilen har vi mange gode snakke om løst og fast, stor og småt. Bilturene rummer også samtaler om forældrenes alkoholforbrug og mine besøg i forældrenes hus bringer mig i stand til at sætte billeder på og snakke om forældrenes naboer og venner. Mit kendskab til forholdene i forældrenes hjem er blevet et omdrejningspunkt for vores snakke i bilen og børnene fortæller om hvordan de bedre kan forstå de ting, der sker.

Forældrene drikker stadigt, men de har fået et større fokus på bagsiderne af deres alkoholforbrug og mit indtryk er, at det generelle forbrug er faldet, at perioderne med stort forbrug er blevet kortere og færre og at forældrene har fået en bedre forståelse for, at børn skal beskyttes mod alkoholens virkninger (også hos naboer og venner).

Normalt siger man, at man skal passe på med at blande ”kasketter”. I denne opgave har jeg flere funktioner: Støtteperson, kontaktperson og samværskonsulent. Det kan være svært at holde styr på funktionerne og det koster en del supervision… Men vigtigst er, at jeg først og fremmest skal tænke på børnene. Fokus på udvikling

Ikke lutter lagkage Situationen er ikke kun idyl og jeg tænker ikke, at børnene er på vej til en hjemgivelse. Men når tingene får mere ro og længere perioder uden problemer, får børnene bedre mulighed for at fokusere på deres egne behov, ønsker og tanker. Og da de er på en dejlig institution, er jeg ret sikker på, at der vil være voksne, der kan hjælpe dem i deres udvikling. Inden for de sidste måneder har børnene overnattet hos forældrene - det var første gang i 7 år.

Jeg kender ikke paragrafferne, men ved, at jeg ofte får andre funktioner i takt med at min relation udbygges. Når borgeren får tillid til mig, får jeg mulighed for at tilbyde en hjælp, der ikke er præget af systemet, men målrettet til borgeren. Måske kan en sagsbehandler se hvordan man kan holde fokus på udvikling og alligevel skabe sikkerheden for børnene. Tænke kreativt uden at slippe hovedmålet.

skolegang har betydning for alle forĂŚldre PS-foreningen giver et indspark til eftertanke

skolegang har betydning for alle forældre Skoletasken er pakket i god tid. Penalhuset bugner af nyspidsede blyanter. Digitalkameraet har nyopladede batterier... Første skoledag er en stor dag for børn og for-ældre. Også i de familier, hvor børnene bor på institution.

En stor dag med dilemmaer

Et barns første skoledag er en stor begivenhed, i både barnets og forældrenes liv. I en familie, hvor man bor samme sted, er det en dag, der planlægges længe og forberedelserne er både hyggelige og vigtige for det barn, der skal træde ud i skoleverdenen og være forberedt på og i stand til at absorbere læring og nye sociale færdigheder. Det ved vi alle sammen.

Som barn er man stolt og glad denne dag, og hvem vil ikke gerne have sine forældre med til første skoledag? Der er mange følelser på spil og sårbarheden er næsten til at se, hos de små.

Lad os lige et øjeblik tage det perspektiv der hedder, at barnet bor et andet sted end hjemme hos forældrene: Det kan være på et opholdssted, i familienetværket eller i en plejefamilie. Så opstår der flere dillemmaer af Mona Kjærulff Hansen, formand - mest for barnet, men osse for for PS Foreningen. forældre og opholdsstedet.

Som forælder synes man næsten, at det er en ret, at få lov til at opleve denne dag og måske burde det være sådan. I dag er det dog ikke altid sådan: Nogle gange beslutter

forvaltningen, at det er bedre for barnet at forældrene ikke er til stede. Det kan forstyrre barnets oplevelse og skabe uro. Sådan kan det jo være nogle gange, men hvordan kan man så skabe de bedste betingelser for, at forældrene får muligheden for at opleve den første skoledag?.

Brug teknologien Der er i nutidens mediesamfund nogle muligheder, så man som forældre alligevel kan få del i oplevelsen. Jeg vil tillade mig at komme med et par fif: Dels kan man i så god tid som muligt, snakke med sagsbehandleren og opholdsstedet eller plejefamilien om hvor vidt

det er muligt at deltage - altså fysisk være til stede – så det kan planlægges og barnet kan forberedes på at mor og/eller far er der, men ikke skal blive bagefter. Og bliver det gjort i god tid kan for-ældre nå at klage hvis forvalt-ningen siger nej til del-tagelsen. Hvis det ér afgjort, at forældre ikke må deltage, bør opholdsstedet optage dagen på video eller tage masser af fotos, så barnet kan fortælle forældrene om det bagefter. Sidst, men ikke mindst, er det en mulgihed, hvis forældre ikke har mulighed for at del-tage, at forældrene, sammen med barnet, udpeger en anden i barnets netværk som kan være repræsentant for familien. Det betyder rigtig meget for et barn, at familien er repræsenteret, osse når det ikke kan bo hjemme.

Støtteperson, foreningen:

§54

Forældre, der er far eller mor til et anbragt barn, har ret til en støtteperson i hht Lov om Social Service §54. PS-foreningen er for professionelle støttepersoner - det vil sige fagpersoner, der har en relevant grunduddannelse samt foreningens grundkursus. PS-foreningens hjemmeside rummer en liste over støttepersoner i hele Danmark. I hver udgave af ’Skæve Nuancer’ vil et medlem af PS-foreningens bestyrelse skrive om forskellige problemstillinger. Problemstillingerne har ikke nødvendigvis direkte relevans for alle læsere, men indirekte beskriver det ofte elementer, der er vigtige for alle forældre. www.psforening.dk

PS-

kaffeklubben et fagligt netværk

Det handler om at få viden. Ikke at opfinde den dybe tallerken igen. Få inputs og lære af andres kreativitet, dilemmaer og tanke-rækker.

jeg snakke med andre koordinatorer. Det er vel investeret tid :-)

Min største glæde er dog Kaffeklubben, som jeg startede for lidt over to år siden. I Det handler om at blive bedre… øjeblikket er vi 13 medlemmer og vi mødes seks til otte gange af Flemming Nim Holm årligt. En af mine veje til viden, er at Dagsorden er normalt meget løs, deltage i alle mulige kurser, men der kommer altid noget erfa-dage osv. For eksempel brugbart ud af vore snakke. deltager jeg altid i Socialstyrelsens dage for Grundlæggende har vi det samme udgangspunkt, ungdomssanktions koor- arbejdsmæssige alligevel er der stor dinatorer. Så kan jeg høre om men udfordringer, nye variation blandt medlemmerne. undersøgelser, lovgivning - Der er selvstændige og ansatte, listen er lang. I pauserne kan der er ledere, koordinatorer,

konsulenter, kontakt-personer… udfordringer. Det behøver der er kvinder og mænd… nødvendigvis ikke at ske i en Kaffeklub, men det kan ske i en Der er mange nuancer, der fagforening, en forening for hjælper når forskellige pro- kollegaer, ved fyraftensmøder blemstillinger skal belyses fra og særlige foreninger som f.eks. forskellige sider. PS-foreningen eller FBUForældreLANDSforeningen. Alle medlemmer har selvfølgelig tavs-hedspligt, så vi taler jo ikke om navngivne personer, men der i mod om udfordringer, ny viden, kurser og mange andre ting. Nu er Kaffeklubben blevet præsenteret og i fremtidige udgaver vil jeg trække nogle af klubmødernes emner frem. Et emne kunne være ”Samarbejde med forældre”, ”Erfa-dage” osv. Det kan i øvrigt anbefales at mødes med mennesker, der kæmper med de samme dilemmaer og

næste udgave af Skæve Nuancer 32 kommer december 2012