FUK - Kornyt 2/2016

Page 1

k rnyt F O L K E K I R K E N S U N G D O M S KO R

2 | 2016

NU SPRINGER LUTHER-ROSEN UD | KIRKEKOR KAN BYGGE BRO SOLMISATION | KALENDER 2016-2017 | DEN NORDISKE KLANG


2

MERE KOR! Du bestemmer, hvad din kirke kan! Det er overskriften for Menighedsrådsvalget 2016. Valget afholdes d. 8. november, men når KorNyt udkommer, vil det mange steder være afgjort ved aftale- eller fredsvalg med opstilling af kun en enkelt liste. På den liste står de 5-15 mennesker, der i de kommende år får størst indflydelse på, hvad der skal være af liv i den lokale kirke.

SARA NØRHOLM Sekretariatsleder

Forhåbentlig vil der fortsat i menighedsrådene ­sidde mange mennesker, der ser korene som en vigtig del af folkekirkens arbejde. Mennesker, der ved, hvad det betyder for børn, unge og voksne at synge i kor – og hvad korsangen betyder for folke­ kirken. Folkekirkens medlemmer ved det nemlig godt. En undersøgelse foretaget for Kirkeministeriet viser, at 14% på spørgsmålet om, hvad de ønsker mere af i deres lokale kirke, svarer: KOR! Det lyder måske ikke af meget, men omregnet betyder det, at mere end 600.000 mennesker vil have mere korarbejde i deres lokale kirke. Dertil kommer de 7%, der godt kunne tænke sig flere arrangementer målrettet børn – fx babysalmesang – og hvad med de 18%, der ønsker uformel stemning? Her kan kor så ud­ mærket være med! Og lad os bare runde op ved at sige, at i hvert fald en del af de 34%, der svarer, at de er tilfredse med udvalget af aktiviteter, bestemt må have kor i deres kirke! En folkekirke uden kor er lige så svær at forestille sig som en gudstjeneste uden salmesang. Det er to sider af samme sag. Og som Marlene Borst Hansen, formand for korstøttegruppen i Vesterbro sogn, skriver inde i bladet, kan koret både i og uden for

Folkekirkens Ungdomskor – FUK Sekretariatet Farvergade 27 D, 2. sal 1463 København K Tlf. 21 79 35 31 Mail: fuk@fuk.dk Web: www.fuk.dk KorNyt KorNyt udkommer to gange årligt og udsendes til alle medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor. Enkeltmedlemmer modtager ét eksemplar. Kor-kirke-medlemmer modtager som udgangspunkt to eksemplarer, hvoraf det ene er til­ tænkt menighedsrådet. Ønsker man flere eksemplarer af KorNyt, kan de bestilles på sekretariatet.

gudstjenesten være med til at bygge bro imellem folk og kirke. Lige nu er godt og vel 430 menighedsråd ­landet over medlemmer af Folkekirkens Ungdomskor. Igennem medlemskabet får kor og korleder a­ dgang til et landsdækkende korfællesskab, der giver ­sangerne musikalske og sociale oplevelser og kor­ lederne mulighed for faglig dygtig­gørelse og net­ værk. I denne udgave af KorNyt finder man en arrange­ mentskalender for 2016-17, der giver et overblik over de mange aktiviteter, vi tilbyder vores med­ lemmer samlet set. Et medlemskab af Folkekirkens Ungdoms­kor er en direkte støtte til kor­arbejdet – både lokalt og på landsplan. For alle menighedsråd over hele landet gælder – uanset medlemskab – det gratis tilbud om at få en af vores tre korkonsulenter ud med gode råd og inspiration til korarbejdet. Må der på baggrund af det udtalte ønske om mere kor i kirken blive bud efter korkonsulenterne i de kommende år – til gavn for det lokale korarbejde og til glæde for hele ­folke­kirken.

Redaktion Sara Nørholm Grafisk layout WindfeldtDesign ApS Tryk Tarm Bogtryk A/S ISSN 0903-014X (trykt udgave) ISSN 2245-6821 (online udgave) Forside Lucas Cranach den Ældre: Portræt af Martin Luther, 1532 Statens Museum for Kunst

Om Folkekirkens Ungdomskor Folkekirkens Ungdomskor er landsorganisationen af børneog ungdomskor i og omkring folke­kirken og er med 11.000 korsangere og korledere Danmarks største kor­organisation. Folke­ kirkens Ungdoms­kor varetager kor­sangernes og korledernes interesser gennem en lang række aktiviteter og er dermed en aktiv medspiller i folkekirkens korarbejde og i forhold til at tilbyde børn og unge i Danmark et liv med sang og musik. Læs mere om Folkekirkens ­Ungdomskor og om medlemskaber på www.fuk.dk


3

4

16

NU SPRINGER LUTHER-ROSEN UD!

SOLMISATION - EN INTRODUKTION Af Kristine Vad

21

2016 8 2017

FEST OG FARVER I SPIREKORET Anmeldelse af Thomas Lennert: Kom tral med mig

ARRANGEMENTSKALENDER 2016-2017

 







  

  

          

       

       

3

  

      

           

      

                

3

  

5

10



 

  



       

11 

 

15

 

    

23

SEKRETARIAT, KONSULENTER, STIFTSKREDSE, HOVEDBESTYRELSE

    

 

  

   

     

       

 KAN KIRKEKOR BRO IMELLEM  BYGGE      FOLKEKIRKEN OG FOLKET              Af Marlene Borst Hansen

                    

NYE SANGERE TIL LANDSKORET

 

SATS: NU BEDE        VI DEN HELLIGÅND Af Birgitte Agerskov Buur

      

22



        

        



BYGGESTEN TIL SPIREKORET OG      SKOLE-KIRKE-INSPIRATIONSDAG 

      

         5

Melodi: Førreformatorisk leise/Johann Walter 1524 Sats: Birgitte Agerskov Buur

               

24

DEN NORDISKE KLANG Af Marianne Christiansen


4

Lutherrosen

NU SPRINGER

UD!

AF OLE BRINTH REKTOR PÅ SJÆLLANDS KIRKEMUSIKSKOLE OG INITIATIVTAGER TIL PROJEKT LUTHER-ROSEN

V

i har vidst det længe – også i Folkekirkens Ungdomskor. 2017 er et særligt år.

Det er et særligt år, fordi vi kan fejre 500-året for reformationen. Det er et særligt år for kirken. Og det er også et særligt år for musikken i den forstand, at Luthers interesse for og kærlighed til musik blev afgørende for musikkens plads i gudstjenesten bl.a. gennem salmesangen. Luther fremhæver mange steder i sine skrifter musikkens betydning og musikkens virkning, og talrige er de steder, hvor der henvises til dette. På dansk grund ses dette i reformationsårhundredet fx i forordet i Thomissøns Psalmebog fra 1569, hvor en af de mange versioner af Luthers forord til salmebøger (gen)optrykkes

mere end en snes år efter Luthers død. Thomissøn giver Luthers forord en fremskudt plads i sin salmebog og sætter ­beskedent sit eget forord efter Luthers. Luther henviser i forordet til Bibelens ord om musik og sang, salme og klang og belyser og giver dybde til ­forståelsen af, hvordan musikken står som det egentlige fuldtonende udtryk for glæde og sorg, anråbelse og bøn. Betydningen strækker sig udover 1569 og frem til i dag, hvor det gudstjenestelige liv i den danske luthersk-evangeliske folkekirke på bedste vis stadig bærer præg af Luthers tanker såvel i salmesangen som i korenes medvirken og derudover i de tanker, der gøres om musik i kirken ud fra teologiske og musikalske vinklinger. Som refor-

mationsfejringsprojekt sætter Luther-­ rosen derfor fokus på såvel salme­ sangen som korsangen.

NYE SALMER OG KORSATSER

Med udgangspunkt i Luthers egen tilgang til at skrive salmer har nulevende danske salmedigtere ladet sig udfordre til at skrive salmer til Luther-rosen. På tilsvarende vis har nulevende danske komponister ladet sig inspirere til at komponere melodier til de nydigtede salmer, således at alle salmer – på en enkelt nær – bringes med en eller flere nykomponerede melodier. Salmerne spænder vidt fra nye s­ almer med direkte afsæt i Luthers egne salmer, over salmer, der i lighed med nogle af Luthers egne salmer henter inspiration fra Davids salmer, til en serie af salmer, der knytter sig til kate­


kismens enkelte led, sådan som det også kendes fra Luthers egen hånd. Melodierne knytter sig på smukkeste vis til de enkelte tekster og udgør samlet set en meget bred vifte af musikalsk-stilistiske udtryksmåder. Salmesangen belyses tillige gennem nykomponerede korsatser til fem kendte Luther-salmer. Med meget forskelligartede satser af vekslende sværhedsgrad for såvel ligestemmigt som blandet kor sender Luther-rosen nyt lys ind over salmerne ’Vor Gud han er så fast en borg’, ’Lovet være du, Jesus Krist’, ’Behold os, Herre, ved dit ord’, ’Nu fryde sig hver kristen mand’ samt ’Nu bede vi den Helligånd’, der følger med denne udgave af KorNyt. I det forord, der aftrykkes i Thomissøns Psalmebog, fremhæver Luther steder i Bibelen, der på indlysende og naturlig måde giver musikken og lovsangen alibi i kirken og i kristenlivet. Han giver en samlet henvisning til Davids salmer og refererer derudover til følgende skriftsteder: 2. Mosebog kap. 15, der går under navnet Mirjams sang; 1. Korintherbrev kap. 14, vers 26: ”Hvad da, brødre? Når I kommer sammen, har den ene en salme, en anden en belæring, én har en åben­ baring, én har tungetale, en anden har tolkningen. Alting skal være til opbyggelse”; Kollosenserbrevet kap. 3, vers 16: ”Undervis og forman med al visdom hinanden med salmer, hymner og åndelige sange, syng med tak i ­jeres hjerte til Gud” og 1. Korintherbrev kap. 2, vers 13: ”Og om dette taler vi ikke med ord, som menneskelig visdom har lært os, men med ord, som Ånden har lært os.” I Luther-rosen sættes disse c­entrale skriftsteder i musik af danske nu­ levende komponister. Luthers forstå-

else af musikkens og salmesangens hjemstedsret i gudstjenesten, som Luther ser den udtrykt i Bibelen, kommer hermed i klang til gavn for en kommende, bredere forståelse af Luthers tanker.

ESSAYS TIL EFTERTANKE

Luther-rosens nydigtede tekster skriver sig sammen med de nykomponerede melodier og korsatser ind i en lang, luthersk tradition. Med udblik til, at Luther-rosen er tænkt som bidrag til fejringen af 500-året for reformationen, har alle bidragydere på opfordring taget den yderligere opgave på sig at sætte ord på tilgangene til at digte og/eller komponere ind i den lutherske tradition. Disse essays indgår som en del af Luther-rosen og udgives sammen med tre større artikler om ’Luther og musikken’ af lektor emeritus og komponist Nils Holger Petersen, ’Luther og gudstjenesten’ af formand for Folkekirkens Ungdomskor, biskop Marianne Christiansen og ’Luther og salmesangen’ af under­ tegnede. Folkekirkens Ungdomskor er meget taknemmelige for at så mange gode kræfter har villet medvirke til projektets realisering og for den økonomiske støtte fra Præsidiet for Reformationsjubilæet uden hvilken projektet ikke kunne realiseres. Det samlede materiale er nu i udgivelsesfasen og vil udkomme i løbet af de kommende måneder med salmerne i slutningen af september, korsatserne i november og samlingen af essays i januar 2017. Vi håber, at Luther-rosen vil finde anvendelse i alle de sammenhænge, hvor reformationsjubilæet skal fejres med sang og musik i 2017. Det kan ikke blive andet end et g­ anske særligt år!

FOTO: MAJ-BRITT BOA

5

Salmetekster

Lisbeth Smedegaard Andersen Arne Andreasen Iben Krogsdal Niels Johansen Sten Kaalø Holger Lissner Jens Simonsen Inge Hertz Aarestrup

Salmemelodier og korsatser

Arne Andreasen Michael Bojesen Birgitte Agerskov Buur Willy Egmose Hans Dammeyer Phillip Faber Jesper Gottlieb Bo Gunge Merete Kuhlman Erling Lindgren Jakob Lorentzen Christian Præstholm Erik Sommer Åshild Watne Merete Wendler

Bestilling og køb Benyt bestillingssedlen der følger med KorNyt. For yderligere oplysninger, bestilling og køb kontakt Aarhus Musik: info@noder.dk / 86136655.


6

Lutherrosen

NU SPRINGER

Inspirationsdag Inspirationsdag med præsentation af salmer og korsatser i Luther-rosen i samarbejde med kirkemusikskolerne. Kom og bliv inspireret til korets, menighedens og kirkens fejring af Luther og reformationsjubilæet i 2017, når Luther-rosen præsen­ teres på en dag med spændende oplæg, samtale og masser af sang. Det musikalske udtryk og sværhedsgraden i Luther-rosen spænder vidt, og kursusdeltagerne vil opleve og blive vejledt i, hvordan salm­ er og korsatser kan anvendes både i forhold til kor- og menigheds­ sang. Deltagerne får også eksempler på, hvordan Luther-­rosen kan bruges i musikgudstjenester og til arrangementer i forbindelse med reformationsfejringen. Endelig bliver der mulighed for at spørge til og drøfte Luthers og reformationens tanker bl.a. om musikkens rolle i kirke og gudstjeneste,

Mandag d. 16. januar 2017 kl. 10-15

Vejgaard Kirke, Aalborg Underviser: Doris Kjærgaard Vestervig Kirkemusikskole – tilmelding inden 3.1.2017

Fredag d. 20. januar 2017 kl. 10-15

UD!

Udgivelsesfest Kom og vær med, når Luther-rosen springer ud lørdag d. 4. februar 2017. Kirkeminister Bertel Haarder byder velkommen til en festlig eftermiddag med fællessang og korindslag fra børne- og ungdomskor vekslende med korte oplæg ved salmedigter Lisbeth Smedegaard ­Andersen, komponist Bo Gunge, formand for Folkekirkens Ungdomskor og biskop Marianne Christiansen, lektor emeritus og komponist Nils Holger Petersen samt rek­ tor og initiativtager til Projekt Luther-rosen Ole Brinth.

Stenløse Kirke, Odense Underviser: Povl Chr. Balslev Løgumkloster Kirkemusikskole – tilmelding inden 5.1.2017

Der serveres kransekage og bobler til store og små.

Fredag d. 27. januar 2017 kl. 10-15

Arrangementet er et samarbejde med Grundtvigsk Forum og afholdes i Vartov, Farvergade 27, 1463 København K.

Sjællands Kirkemusikskole, Roskilde Underviser: Povl Chr. Balslev Sjællands Kirkemusikskole – tilmelding inden 13.1.2017

Pris og tilmelding

Deltagerprisen er inkl. let frokost og kaffe Pris: 575 kr. inkl. Luther-rosens salmebog (FUK 139), antologi for blandet kor (FUK 141) og antologi for ligestemmigt kor (FUK 142). Pris: 450 kr. for deltagere, der selv medbringer egne eksemplarer af udgivelserne fra Luther-rosen. På selve dagen kan yderligere eksemplarer af Luther-rosen – sam­ let eller enkeltvis – bestilles til kor/menighed med 10% rabat. Tilmelding og betaling til den kirkemusikskole, der står for den enkelte inspirationsdag. Kontaktoplysninger på www.kirkemusik­ skole.dk For yderligere information kontakt korkonsulent Hanne Korsgaard Sundbøll: korsyd@fuk.dk / 21207056

Pris og tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig senest den 23. januar 2017 pr. mail til Grundtvigsk Forum: tilmelding@vartov.dk

Tag koret med!

Har du som korleder lyst til at bidrage til festlighederne? Så tag koret med til en spændende dag i Vartov. For yderlig­ ere oplysninger om dagens program og ­tilmelding kontakt Lene Martinsen: lene@fuk.dk / 60411146.


7

I efteråret 2017 fejres reformations­jubilæet over hele landet, og bør­ ne- og ungdomskorene skal naturligvis være med! Folkekirkens Ung­ domskor indbyder derfor alle medlemskor til korstævne i en række af landets domkirker. Repertoiret består af salmer samt lettere to- og trestemmige satser fra Luther-rosen. Stævnerne arrangeres i samar­ bejde med de ­lokale stiftskredse, og der kan komme ­flere korstævner til. En opdateret oversigt og information om tilmelding, deltagerpris og indkøb af noder følger på fuk.dk og i næste udgave af ­KorNyt. Sæt allerede nu kryds i kalenderen!

Aalborg Domkirke

Lørdag d. 30. september 2017 Instruktør: Carsten Seyer-Hansen

Haderslev Domkirke

Lørdag d. 30. september 2017 Instruktør: Henrik Skærbæk Jespersen

Roskilde Domkirke

Lørdag d. 30. september 2017 Instruktør: Lotte Smith-Petersen

Ribe Domkirke

Lørdag d. 11. november 2017 Instruktør: Henrik Skærbæk Jespersen

Koncert i Odense Domkirke

Lørdag d. 23. september 2017 kl. 15 afholdes koncert med repertoi­ re bl.a. fra Luther-­rosen som optakt til Fyns Stiftskreds’ ­korrejse til­ Witten­berg.

FOTO: LARS AARØ

Korstævner


8

A RR A N G EMEN T S­K AL OKTOBER

LØRDAG 1.10.2016 KL. 10-16 Stævne for øvede sangere (fra 7. kl) Instruktør: Jakob Lorentzen Lutherkirken Arr. København-Helsingør Stiftskreds LØRDAG 1.10.2016 KL. 10-17 Børnekorstævne (fra 3. kl.) Instruktører: div. komponister fra FRIKs udgivelse Salmer i natten Skjoldhøj Kirke Arr. Aarhus Stiftskreds og Forum for Rytme i Kirken 7.10.2016-11.3.2017 Korlederstemmen – efteruddannelse Silkeborg og Horsens Arr. Folkekirkens Ungdomskor, Løgum­ kloster og Vestervig Kirkemusikskoler LØRDAG 8.10.2016 KL. 10-16.30 Børnekorstævne (3.-6. kl.) Instruktør: Mia Engsager med band Antvorskov Kirke Arr. Roskilde-Lolland-Falster Stiftskreds LØRDAG 8.10.2016 KL. 9.30-17 Børne- og ungdomskorstævne Instruktør, yngre/begyndere: Dorthe Græsborg Frederiksen Instruktør, ældre/øvede: Ole Faurschou Viborg Domkirke Arr. Viborg Stiftskreds LØRDAG 29.10.2016 KL. 10-16 Ungdomskorstævne (fra 6. kl.) Instruktør: Ulrich Klostergaard Vor Frue Kirke, Svendborg Arr. Fyns Stiftskreds LØRDAG 29.10.2016 KL. 10-17 Voksenkorstævne Instruktør: Hans Christian Hein Tyrstrup Kirke Arr. Haderslev Stiftskreds

LØRDAG 29.10.2016 KL. 13-16 Spirekorstævne (1.-3. kl) Instruktør Thomas Lennert Tyrsted Kirkes Sognehus Arr. Aarhus Stiftskreds

LØRDAG 12.11.2016 KL. 10-15.30 Børnekorstævne (3.-5. kl.) Instruktør: Christa Hauser Sanderum Kirke Arr. Fyns Stiftskreds

LØRDAG 29.10.2016 KL. 9.30-15.30 Byggesten til spirekoret – kursusdag for korledere Undervisere: Mirjam Lumholt og Nadja Schmedes Enevoldsen Søndermarkskirken, Vejle Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Løgumkloster Kirkemusikskole

LØRDAG 12.11.2016 KL. 9.30-16.30 Adventsstævne (fra 4. kl) Instruktør Lotte Bille Glæsel Ribe Domkirke Arr. Ribe Stiftskreds

NOVEMBER

FREDAG 4.11.2016 KL. 9.30-15.30 Byggesten til spirekoret – kursusdag for korledere Undervisere: Mirjam Lumholt og Nadja Schmedes Enevoldsen Skt. Lukas kirken, Aarhus Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Vestervig Kirkemusikskole LØRDAG 5.11.2016 KL. 9.30-16.30 Børne- og ungdomskorstævne Instruktører: Erling Lindgren (3.-6.kl.) og Thomas Berg-Juul (øvede kor) Haderslev Domkirke Arr. Haderslev Stiftskreds LØRDAG 5.11.2016 KL. 9.30-16.30 Voksenkorstævne Instruktør: Morten Ahti Lyng Øster Brønderslev Kirke Arr. Aalborg Stiftskreds LØRDAG 5.11.2016 KL. 9.30-15.30 Byggesten til spirekoret – kursusdag for korledere Undervisere: Mirjam Lumholt og Nadja Schmedes Enevoldsen Enghave Kirke, København Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Sjællands Kirkemusikskole

LØRDAG 12.11.2016 KL. 10-15.30 Børne- og ungdomskorsstævne Instruktør: Henrik Skærbæk Jespersen Gistrup Kirke Arr. Aalborg Stiftskreds

JANUAR

FREDAG 13.1.2017 Inspirationsdag for korledere Arr. Viborg Stiftskreds MANDAG 16.1.2017 KL. 10-15 Luther-rosen. Inspirationsdag Underviser: Doris Kjærgaard Vejgaard Kirke, Aalborg Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Vestervig Kirkemusikskole FREDAG 20.1.2017 KL. 10-15 Luther-rosen. Inspirationsdag Underviser: Povl Chr. Balslev Stenløse Kirke, Odense Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Løgumkloster Kirkemusikskole LØRDAG 21.1.2017 KL. 10-16 Voiceworkshop for unge sangere (fra 7. kl.) Underviser: Kristine Vad Pedersborg Sognegård Arr. Roskilde-Lolland-Falster Stiftskreds FREDAG 27.1.2017 KL. 10-15 Luther-rosen. Inspirationsdag Underviser: Povl Chr. Baslev Sjællands Kirkemusikskole, Roskilde Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Sjællands Kirkemusikskole


9

LEN DE R 2016 - 2 0 17 LØRDAG 28.1.2017 KL. 10-14 Spirekorstævne (0.-2. kl) Instruktør: Clara Smedegaard Esajaskirken Arr. København-Helsingør Stiftskreds

LØRDAG 11.3.2017 KL. 10-14.30 Spirekorstævne (1.-3. kl) Instruktør: Nina Rask Andersen Vesterkær Kirke Arr. Aalborg Stiftskreds

LØRDAG 28.1.2017 KL. 9.30-16.30 Ungdomskorstævne – piger (fra 7. kl.) Instruktør: Christian Ronsfeld Hasseris Kirke Arr. Aalborg Stiftskreds

LØRDAG 11.3.2017 KL. 10-16.30 Megastævne Instruktør – begyndere: Martha Fyrstenborg Instruktør – fortsættere: Line Groth Arr. Aarhus Stiftskreds

FEBRUAR

LØRDAG 4.2.2017 Workshop for børnekor (1.-6. kl.) Instruktør: Lotte Smith-Petersen Tønder Kristkirke Arr. Ribe Stiftskreds LØRDAG 4.2.2017 Workshop for børnekor (1.-6. kl) Instruktør: Mirjam Lumholt Tarm Kirke Arr. Ribe Stiftskreds LØRDAG 4.2.2017 KL. 14-17 Udgivelsesfest for Luther-rosen Vartov, København Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Grundtvigsk Forum SØNDAG 5.2.2017 KL. 14-16.30 Spirekorstævne (1.-3. kl.) Arr. Aarhus Stiftskreds FREDAG 24.2.2017 KL. 9.30-15 Kirke og korsang i den nye folkeskole – inspirationsdag Christianskirken, Fredericia Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Løgumkloster Kirkemusikskole

MARTS

FREDAG 10.3.2017 Inspirationsbrunch med generalforsamling Tema: Medbring dit eget yndlings-kor-hit Gl. Haderslev Kirke Arr. Haderslev Stiftskreds

FREDAG 17.3.2017 KL. 11 Korlederdag med oplæg, frokost og generalforsamling Arr. Fyns Stiftskreds FREDAG 17.3.2017 KL. 9.30-15 Inspirationsdag og generalforsamling Oplæg om Luther-rosen v/Hans Christian Magaard Folkekirkens Hus Arr. Aalborg Stiftskreds LØRDAG 18.3.2017 Børnekorstævne (3.-6. kl) Instruktør: Bjarne List Nissen Rønnevang Kirke, Tåstrup Arr. København-Helsingør Stiftskreds FREDAG 24.3.2017 KL. 9.30-13 Generalforsamling med fagligt oplæg Arr. Ribe Stiftskreds

MAJ

ONSDAG 24.5. - SØNDAG 28.5.2017 Norbusangfestival Os, Finland Arr. Norbusang

JUNI

FREDAG 9.6.2017 KL. 12-21 Årsmøde Kannikkegården, Ribe Arr. Folkekirkens Ungdomskor MANDAG 12.6. - FREDAG 23.6.2017 Studiedage ved Nodebiblioteket Løgumkloster Arr. Folkekirkens Ungdomskor og FUV LØRDAG 24.6. - FREDAG 30.6.2017 Sangen har vinger – korkursus for voksne Instruktør: Erling Lindgren Rønde Højskole Arr. Folkekirkens Ungdomskor og Rønde Højskole

JULI

LØRDAG 22.7. – FREDAG 28.7.2017 Sommerskole for sangere og korledere Rønde Højskole Arr. Folkekirkens Ungdomskor

APRIL

FREDAG 28.4.2017 Korlederdag og generalforsamling Oplæg om ro og motivation i korlederens hverdag v/Ulla Munch Brønshøj Kirke Arr. København-Helsingør Stiftskreds LØRDAG 29.4.2017 Spirekorstævne (0.-2. kl.) Instruktør: Anne Lise Quorning Vissenbjerg Kirke Arr. Fyns Stiftskreds

Ret til ændringer – og tilføjelser! – for­ beholdes. Kontakt arrangøren for yder­ ligere information bl.a. om deltagerpris og tilmeldingsfrist. Find kontaktoplysninger på fuk.dk, og tjek kalenderen på hjemmesiden for opdateringer.


10 BYGGESTEN TIL SPIREKORET

Kursusdag med fokus på korprøven i spirekoret Hvordan får jeg hørelære og stemme­ dannelse med i korprøven? Hvordan kan man kombinere leg, bevægelse og sang med koncentration, fokus og selve dét at synge i kor? Kom og få inspiration til alt det herlige, der kan fyldes i korprøven med de små korsangere fra 0.-3. klasse – og ideer til, hvordan du samtidig kan tackle uro og øve kordisciplin. Undervisere: Mirjam Lumholt, organist og korleder ved Kristkirken i Kolding og Nadja Schmedes Enevoldsen, musik­ pædagog og korleder ved Aarhus Dom­ kirke og Aarhus Musikskole.

Kursusdagen arrangeres i samar­ bej­ de med landets kirkemusikskoler og henvender sig til organister, korledere, folke- og musikskolelærere samt kirke/ kulturmedarbejdere.

Lørdag 29. oktober 2016 kl. 9.30-15.30 Søndermarkskirken, Vejle Tilmelding og betaling inden 15. oktober 2016 til Løgumkloster kirkemusikskole tlf. 74 74 40 70 / lkms@km.dk

Pris: 800 kr. inkl. forplejning.

Fredag 4. november 2016 kl. 9.30-15.30 Skt. Lukas kirken, Aarhus Tilmelding og betaling inden 15. oktober 2016 til Vestervig kirkemusikskole tlf. 97 94 16 85 / bhn@km.dk

Byggesten til spirekoret er støttet af Statens Kunstfond.

Lørdag 5. november 2016 kl. 9.30-15.30 Enghave kirke, København Tilmelding og betaling inden 15. oktober 2016 til Sjællands kirkemusikskole: tlf. 46 32 03 08 / sjkms@km.dk

FOTO: PELLE PEDERSEN

KIRKE OG KORSANG I DEN NYE FOLKESKOLE – inspirationsdag

Få inspiration til korarbejdet i en ny skolevirkelighed, der mange steder har indflydelse på kirkekorets aktivitet – og få en række konkrete idéer med hjem. Igennem oplæg, konkrete e­ ksempler og er­ faringsudveksling giver inspirations­ dagen deltagerne indblik i de mulig­ heder, der ligger i et samarbejde med den lokale skole, og sætter fokus på, hvordan skole­ reformens princip om en åben ­ skole, der inddrager lokale samarbejdspart­nere, kan være et aktiv for kirken og kor­lederen. Inspirationsdagen er for alle, der har lyst til og brug for at blive klogere på samarbejdet med den nye folkeskole – organister, korledere, kirke- og kultur­

medarbejdere, menighedsrådsmedlem­ mer – og arrangeres i samarbejde med Løgumkloster Kirkemusikskole. Oplægsholdere:  Else Marie Okkels, lektor på lærer­uddannelsen ved UC Syd, Haderslev  Lene Thiim, Folkekirkens Skole­tjeneste, Haderslev  Dorthe Kodal, organist og korleder, Eltang Kirke  Hanne Korsgaard Sundbøll, korkonsulent i Folkekirkens Ungdomskor

Fredag 24. februar 2017 kl. 10-15 Ankomst og kaffe fra kl. 9.30 Christianskirken, C-caféen, Christiansvej 4, Fredericia Pris: 450 kr. inkl. let frokost og kaffe Tilmelding og betaling inden d. 9. februar 2017 til Løgumkloster Kirkemusikskole: lkms@km.dk / tlf. 74 74 40 70

KORSANG I DEN NYE FOLKESKOLE Muligheder for og idéer til samarbejde mellem kirke og skole

For yderligere information kontakt korkonsulent Hanne Korsgaard Sundbøll: korsyd@fuk.dk / 21207056. FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

Folkekirkens Ungdomskor har udarbejdet en folder til menighedsrådet med information om de nye muligheder for samarbejde med skolen om korsang. Folderen kan hentes i en printvenlig version på fuk.dk eller bestilles på sekretariatet.


 







  

Melodi: Førreformatorisk leise/Johann Walter 1524 Sats: Birgitte Agerskov Buur

  

          

       







 

          

      

  

      

        

                

3

  

5

           

  

 

    

        

        

5

  



 

 

      

        

   

       

3

  

    

 

 

  

   

    

   

     

       

      

          

    

 

 

               




 

7



            

       

  

      

      

                     

7

         

9

       

  

9

       

         cresc.

        

      

                  

      

       



     

       

                                   

11



   

11

      cresc.

        

            cresc.      

      

        



     

        

               




                            

13

        



     

        

               

        

      

15

      

        

                   

13

      

  

     

      

      



     

      

                                            

15



17

     cresc.

     

   

17

     cresc.     

      cresc.

     

    

    

     

     



           

    

   

   

 





 




 



19



   

   

         

19







 

  

   

       



dim.





  

  

   

  

     

  

  

   

 



dim.

dim.

  

   



   

21



           

                

      

21

Tekst: Tysk 12. årh. Martin Luther 1524. (Dansk 1529). Ove Malling 1798. N.F.S. Grundtvig 1836.


15

KIRKEKOR KAN BYGGE BRO imellem folkekirken og folket AF MARLENE BORST HANSEN

Når min datter på 13 år mandag morgen tager afsted hjemmefra kl. 7.15 har hun en dag foran sig, hvor hun først er hjemme igen 12 timer senere. Men aldrig h­ ører vi et suk eller beklagelse. For det er jo kordag! Hun synger i Kammerkoret i Enghave Kirke på Vesterbro i Køben­havn. Det er ikke vores sogn, men det er det bedste kirkekor i København – siger hun! – og hun har sunget her, siden vi flyttede til byen for fem år siden. Gennem både hendes og mit eget engagement i ko­ ret, har vi begge oplevet at blive en del af nye fælles­ skaber, og særligt har min datter fået dybe venskaber uden for skolen. Vi er ikke en familie, som kommer i kirken ret mange gange om året, men i kraft af vores datters korengagement besøger vi nu relativt ofte kir­ ker rundt omkring i København. Og den skepsis, der blandt nogle af familiens medlemmer tidligere har væ­ ret i forhold til folkekirken, er nu erstattet af, at kirken ses som et hyggeligt og rart sted at komme, og at præ­ sten opfattes som en rigtig ’guttermand’. I løbet af den periode, min datter har sunget i kirke­ kor, er jeg også blevet involveret i korarbejdet, da jeg er blevet formand for den korstøttegruppe, som menig­ hedsrådet har nedsat for at styrke korarbejdet. Støtte­ gruppen skal fungere som sparringspartner for korle­ deren, men skal også være ambassadører for ­koret og hjælpe med at få udbredt kendskabet til koret og kirken – både inden for og uden for sognets grænser. Korarbejdet er en utrolig vigtig del af folkekirken, og jeg arbejder for, at kirken i endnu højere grad bruger koret til at komme i kontakt med mange flere menne­ sker – børn som voksne. Sang er – og har altid været

– et omdrejningspunkt i kirken, og alle kirkelige hand­ linger gennemføres ledsaget af sange og salmer. Når vi synger sammen i kirken, mærker vi tydeligt det fællesskab, vi er en del af – både det konkrete her-ognu-fællesskab og det historiske. Når vi synger sammen, trækker vi vejret sammen og samtidig og bliver fast­ holdt i en fælles praksis. På den måde er korarbejdet stærkt fællesskabsdannende på tværs af almindelige inddelinger som socialklasse, alder og holdninger. Rigtig mange mennesker oplever ikke det kirkelige fællesskab, fordi de ikke kommer i kirken. Det kan der være mange grunde til, at de ikke gør. Men uanset hvor ofte – eller sjældent – vi kommer i kirken, har folke­ kirken en betydning for de fleste danskere. Og min påstand er, at korene kan være vigtige brobyggere mellem folke­kirken og folket. Kirken er folkets, og kirken bør være nærværende for folket. Derfor bør kirken være tilstede der, hvor folket er. Det kan være ved at give en koncert ved byfesten, det kan være ved at optræde med jazz-numre i en ­pause til et større aftenarrangement. Det kan være som luciaoptog på plejehjem, sygehuse eller lokale virk­ somheder. Det kan være sammen med julemanden, når han kommer til byen. Det kan være i rigtig mange sammenhænge, store som små – lokale i sognet og større i provstiet. For hver gang korene optræder, bliver kirken nævnt som et fællesskab, der er åbent for alle – og det er med til at fastholde folkekirken netop som folkets kirke.

Deltag i Luciastafetten

MARLENE BORST HANSEN

Formand for Korstøttegruppen, Vesterbro Sogn, formand for FORA og tidl. MF og kirkeordfører for Radikale Venstre

– OG VIND EN KORWORKSHOP

Alle kor indbydes også i år til at deltage i Luciastafetten, der er en del af Danmissions juleindsamling til fordel for projektet Fremtidsbørn. Koret deltager i Luciastafetten ved at tilmelde sig og lade entré, indsamling eller overskud fra en jule­ koncert eller et andet musikalsk arrangement gå til projektet, der hjælper børn fra fattige familier i ­Afrika, Asien og Mellemøsten til at få adgang til bl.a. mad, tøj, medicin og skolegang. På den måde bliver der i koret og kirken sat fokus på, at hjælpen til børn med andre livsvilkår end dem, vi kender herhjemme, er en vigtig del af folkekirkens arbejde – og at vi som korsangere altid er en del af en større verden. Samtidig deltager koret i en lodtrækning om at vinde en workshop til en værdi af 10.000 kr. Er I de ­heldige vindere, vælger I selv den instruktør, som I synes kunne være spændende at få besøg af for at få ny inspiration, idéer til nyt repertoire – eller noget helt tredje. Tilmelding til Luciastafetten inden 1. oktober 2016 på Danmissions hjemmeside danmission.dk/lucia, hvor der også er yderligere information om indsamlingen og projektet.


16

ILLUSTRATION: MUSIKIPEDIA.DK


17

SOLMISATION – en introduktion

AF KRISTINE VAD, KORKONSULENT I FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR

Over de sidste 10 år er solmisation blevet et almindeligt anvendt begreb blandt korledere, og mange har med begejstring taget metoden til sig. For mange korledere er solmisation dog stadig et værktøj, der kun delvist er blevet en del af egen korlederpraksis. Jeg vil med denne introduktion skitsere solmisation som metode og give en række eksempler på, hvorfor og hvordan metoden er ­an­vendelig i korprøven.

 Tonika-do:

Hvad er solmisation?

 Relativ solmisation: Solmisationsstavelserne be­tegner to-

Solmisation – også kaldet solfège eller solfa – er et musik­ pædagogisk værktøj og en metode, hvor tonetrin i en skala knyttes til en stavelse og et håndtegn. Solmisation har udviklet sig gennem mange stadier og former gennem de sidste 1000 år. I dag findes tre anvendte former:

 Absolut solmisation: Solmisationsstavelserne er betegnel-

ser for faste toner: do = c, re = d, osv. Lidt firkantet sagt kan man lige så godt synge på tonenavnene. Denne metode kan være anvendelig for de, der har absolut gehør.

Solmisationsstavelserne svarer til trin i en skala: do = grundtonen/1. trin i både dur og mol. Dette giver en velkendt durskala (do-re-mi-fa-so-la-ti-do), men en mere udfordrende molskala, hvor både stavelser og håndtegn er ændret for at passe til de ændrede toner i skalaen (do-re-me-fa-so-le-te-do). Denne metode giver en stærk grundtone- og trinbevidsthed, men er sværere at lære og anvende pga. de ændrede stavelser og håndtegn i mol. nernes indbyrdes relation i skalaen: do = durskalaens 1. trin og molskalaens 3. trin. Denne metode er lettere at lære, da det er de samme syv stavelser og håndtegn, der anvendes uanset toneart eller dur/mol – og en ændring i solmisationsstavelserne er her ensbetydende med en decideret modulation eller evt. en mere udsvævende eller avanceret harmonisering. Metoden øger forståelsen for tonernes indbyrdes relation og forklarer på en enkel måde harmoniske strukturer og funktioner. Den relative solmisation er den foretrukne solmisationsmetode inden for tonal musik i Danmark i disse år, og det er denne metode, jeg giver en introduktion til i artiklen her.


18

I studier af, hvordan den kulturelle udveks­ ling med de arabiske lande har influeret vestlig musikkultur, nævnes det, at solmi­ sation sandsynligvis stammer fra et middel­ alderligt arabisk system kaldet Durar Mufassalāt eller ’adskilte perler’. Illustrationen er fra et manuskript fra 1274, der opbevares på Biblioteca ­Ambrosiana, Milano. En grundigere gennemgang findes i ­artiklen muslimworld­musicday .com/files/music.pdf

Hvorfor anvende solmisation? Solmisationsmetodens kombination af øre og krop, samt muligheden for selv at være udøvende med sang og bevægelse giver en meget musikalsk tilgang til hørelæren, og der er derfor mange argumenter for at benytte metoden i dette fag. Men argumenterne for at benytte solmisation i korprøven er om muligt endnu flere, for i arbejdet med syngende børn, unge og voksne med ofte ganske lille musikfaglig viden, er det afgørende, at hørelæren kan integreres i korprøven ved hjælp af sang og bevægelse. Her er de vigtigste af mine argumenter for at anvende solmisation i korprøven:

 Solmisation tilføjer

kropslighed til musikken: Når vores krop er med, bliver vores forståelse dybere. For de fleste af os – og især for yngre børn – hænger bevægelse, tanke, handling, sang, musik og krop uløseligt sammen. Med solmisation ledsages musik­ kens melodilinje af håndbevægelser, der følger tonernes bevægelser op og ned. Både solmisationsstavelserne og håndtegnene viser tonens relation til de andre toner i skalaen: Man véd hele tiden, hvor man er.

 Solmisation støtter

Det bliver en ren instinktiv handling at finde ’grundtonen’ i en melodi: Grundtonen i dur er do, og den solmiserende sanger kan knapt nok nå at tænke 'do', før kroppen har sendt signal om tonehøjden og den tilhørende håndbevægelse.

 Solmisation støtter musikteori gen-

en god intonation: Stavelsernes vokalfarver og de tilhørende håndtegn støtter kroppens forståelse af tonernes indbyrdes relationer. Syng og vis: so-la-ti-do. Mærk det melodiske træk mod grundtonen, og hvordan ti løftes og lysnes op mod do. Det er nærmest umuligt at synge ti for lavt, når fingeren peger opad, og vokalen er et ’i’. nem praksis: Arbejdet med solmisa­ tion giver en klar bevidsthed om skalaer, deres indbyrdes forskelle og trinenes placering i forhold til hinanden. Dette kan ret enkelt overføres til


tonenavne, tonearter og modulationer, sam­klange (tre-, fire- og femklange) og andre melodiske og harmoniske emner.

ser eller simpelthen noget så elementært som forskellen på sangens tekst og ­sang­ens melodi.

Hvis det virker uoverskueligt at integrere musikteori i korprøven, så prøv med enkle emner fx at synge tre- og firklange eller de tre variationer af en molskala (ren/ melodisk/harmonisk) på solmisation. Det behøver ikke føles tungt, hvis det blot handler om et par minutters sjov og behagelig sang med håndtegn – og den viden, der følger med, vil de fleste korsangere finde spændende og inspirerende. Solmisations­ arbejdet danner under alle omstændigheder grundlag for, at de teoretiske emner kan introduceres ubesværet på et senere tidspunkt.

Solmisation kan anvendes til kanons ­eller mere avanceret flerstemmighed på et senere niveau: Fx kan en skala synges i to-, tre-, og evt. firstemmig kanon med smukt resultat – især med skalaer som harmonisk mol. Flerstemmighed gennem ­arbejde med treklange giver også et smukt musikalsk forløb. Korlederen kan vise, hvornår én af de tre stemmer skal bevæge sig op eller ned: do-mi-so, do-mi-la, do-fa-la, re-fa-la, refa-ti, osv. Dette er eksempler på avanceret flerstemmighed og viser, at solmisation kan bruges til at lege med og samtidig øge korsangerens musikalske forståelse og bevidsthed fra begynder- til eliteniveau.

 Solmisation støtter

hørelære gennem en kropslig forståelse: Som beskrevet ovenfor højnes trinbevidstheden gennem solmisation. Intervaller, harmonier, avancerede molskalaer, tonearter og modulationer bliver nemt gennem­ skuelige ved brug af solmisations­ stavelser og håndbevægelser. Kroppen afkoder musikken, og sangeren siger: Det er jo bare so-do, jeg hører – så er det en kvart! – eller senere – så er det en dominant-­tonika-bevægelse! Hørelære på avanceret niveau simplificeres og bliver tilgænge­ligt!

 Solmisation

støtter og giver flere mulig­heder for flerstemmighed: At synge én stemme, mens andre synger en anden, er ikke nemt, og flerstemmighed bør gemmes, til koret er klar til denne krævende udfordring. Men en enkel l­ille solmisationsoverstemme kan alle kor overkomme. Sangeren støttes til at ­holde egen stemme ved at bruge hænderne og se tonerne foran sig i kor­lederens håndtegn, og solmisationssproget hjælper til at huske og ubevidst forstå musikalske sammenhænge – fx forskellen på høj/lys og lav/mørk tone, forskellen på trinvis bevægelse/skala/trappe over for tone­ gentagelser eller springende bevægel­

 Solmisation giver variation

i korprøven: Et ofte overset, men ikke mindre afgørende argument for solmisation i korarbejdet er simpelthen variation: tricks i ærmet til at holde opmærksomheden oppe! Når sangerne bliver fjerne i blikket eller lidt urolige, er det tid til et skift. Hvis man har brug for 10-30 større og mindre skift i løbet af korprøven, er det godt med nogle forskellige kort på hånden: Overstemmer, leg med toner/stavelser/håndbevægelser, solmisation kombineret med en lille rytme osv.

 Solmisation kan tilpasses

korprøven: Det er afgørende, at korprøven først og fremmest handler om korsang. Solmisation kan benyttes intensivt og fokuseret til hørelære på et hørelærehold, men kan også integreres i en korprøve som en del af ritualer og korsatser og som variation. Når solmisation sammensmeltes med korets repertoire, behøver det ikke tage tid fra den stramme sæsonplanlægning.

Marlene Lollike korleder i Rosenvænget Sogns Korskole Hvordan kom du i gang med solmisation? »Jeg lærte det først som voksen, hvor jeg fik det introduceret på et kursus. Jeg var solgt fra starten, da jeg kunne fornemme de mange lag: Jeg hører, jeg ser, jeg gør.« Hvad vil du sige til en korleder, der skal i gang med at bruge solmisation? »Start med enkle solfasange, og sørg for at øve dig godt i starten, så det føles rigtigt og let, når du skal formidle det videre til børnene.« Hvordan bruger du solmisation i korprøven? »Jeg bruger solmisation i stort set alle dele af min korprøve. Den er med årene blevet et meget dyrebart og givende redskab i min undervisning, som jeg ikke ville være foruden. Jeg bruger solmisation i opvarmningen i form af enkle solfa kanons, som jeg bliver ved med at vende tilbage til med forskellige vinkler: stumme solfa-tegn (indre gehør), klang mm. Jeg bruger den til svære passager i musikken til små såvel som store sangere, da den kropslige bevidsthed melodien gennem solfategn fremmer forståelsen. Den er en stor del af hørelæredelen – som eksempelsvis introduktion til dur- og molskala eller som tavleøvelse, hvor en melodi skrives på tavlen, og opgaven er at finde de manglende solfategn. Jeg indstuderer hele sange på solfa og bruger ofte både solfa over- og understemmer, som jeg gerne uddelegerer til sangerne og dermed træner et medansvar samt direktion. Den er desuden et uundværligt klangredskab – særligt til ­legato. De sidste år er jeg også begyndt at bruge solfa som koreografi, da jeg synes tegnene er smukke og let kan omformes til forskellige bevægelser, som understøtter musikkens udtryk.« Har du gode tips og ideer til andre korledere? »Som tidligere nævnt: Start enkelt, og bliv ved med at øve dig. Det virker kun, hvis det er en fast integreret del af dig!«


20

Solmisation i korprøven Solmisation i korprøven kan være alt fra en lille overstemme i ny og næ til et længere, indgående forløb af sange, lege og læring med solmisation som tema. Her er en række forslag til, hvordan solmisation kan anvendes i korprøven på en enkel og tilgængelig måde:

 Overstemmer.

Der findes et bredt repertoire af sange med små enkle solfa-overstemmer. Korlederen kan desuden selv lægge en overstemme til en enkel sang eller salme, men vær opmærksom på, at det kræver øvelse ­at lave en velfungerende stemme.

 Musikpædagogiske sange

VIL DU VIDE MERE

og sanglege: Solmisation i forbindelse med sanglege og mere musikpædagogisk undervisning virker godt som v­ ariation i korprøven i spire- og børne­ koret. Skift scene, læring, tilgang, musikalsk stemning – det samler børnenes opmærksomhed.

Solmisation vil indgå som ét element blandt flere i under­ visningen på kursusdagen Byggesten til spirekoret – se omtale s. 10 i KorNyt. Du er altid velkommen til at kontakte én af korkonsu­ lenterne med uddybende spørgsmål – se kontaktoplys­ ninger b ­ agerst i KorNyt eller på www.fuk.dk

 Rytmekort:

Kombinationen af solmisation og rytmekort er et glimrende forstadie til nodelæsning: Skriv S for so og M for mi under rytmerne på rytmekortene. Denne tilføjelse giver helt nye muligheder og udfordringer, så start gerne med nemme rytmer, og vær bevidst om at gøre melodi og rytme musikalsk og logisk. Rytmekort og solmisation er velegnet til korprøve med sangere i alle aldre, så prøv også at lade de unge og voksne korsangere løse opgaver med disse metoder. Kom godt i gang

Det kræver megen koncentration at lede en korprøve og samtidig forsøge at huske stavelser og bevæge hænderne i sære skemaer. For at solmisation kan indgå i korprøven, behøver kor­ lederen på ingen måde at være solmisationsekspert, men det er vigtigt at opøve egne færdigheder og kendskab til stavelser og håndtegn til et niveau, der giver overskud til, at man kan fremstå afslappet og nærværende i korprøvesituationen.

Efterhånden som korlederen føler sig mere hjemme i metoden, kan der ’dryppes’ med solmisation i alle dele af korprøven som en ekstra variation. Det kan være dryp af 10 sekunder til fem minutters varighed. Mange varie­ rede metoder og forskellige tilgange til musikken er med til at gøre kor­ prøven spændende. Kombinationen af små overstemmer og en sangleg eller opgave kan løfte korprøven og give sangerne et nyt, alsidigt kendskab til musikkens elementer uden at gøre korprøven tung af teori. Solmisation er en oplagt metode til at udvide og løfte korprøvens musikalske niveau på en sjov og meningsfuld måde. God fornøjelse!

TIPS TIL LÆSNING OG REPERTOIRE  Bille, Lundbak, Rosenberg & Smith-Petersen. 2007. Kormetodik. Dansk Sang  Enevold & Boysen. 2010-2014. Børnekor med poesi og bevægelse 1-4. Dansk Sang  Hegyi, Erzsébet. 1975. Solfege According to the Kodály-Concept. Zoltán Kodály Pedagogical Institute of Music  Lundbak, Smith-Petersen & Vad. 2010. Spirekor – Kormetodik. Dansk Sang  Marstal, Inge. 2014. Hørelærebogen for børn og unge. Edition Wilhelm Hansen  Marstal, Inge. 1991. Musikpædagogik på basis af Kodálys pædagogiske filosofi. Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Forskning og Pædagogisk Udviklingsarbejde, Publikation nr. 3  Pratt, George. 1998. Aural Awareness. Oxford University Press


F

m An

s e af T l e d l e

homas Lennert: Kom tral

AF HENRIETTE MARIEGAARD, KORLEDER I MØRKHØJ KIRKE

siden på et spirekorstævne opleveFførsteorde trejeggang.årThomas Lennerts fængende sange for Der var god energi, sjov og ballade, men også fængende tekster med lidt at tænke over. De sange, jeg lærte på stævnet, har været et hit igen og igen i mit spirekor, og jeg har tit ønsket mig mere af samme skuffe. Derfor er det en stor glæde for mig, at de nu er udkommet – endda i en flot samling af bøger, som burde dække de fleste korlederes behov.

dgivelsen omfatter U både partitur med flotte rytmiske klaver­

akkompagnementer og en udgave kun med becifring – og som noget nyt er der også udgivet hæfter til de alleryngste korsangere uden noder, men med tekster og billeder. Det er måske ikke så mange, der bruger tekster til spirekorprøven, men det er en oplagt 'tag med hjem-gave' efter sæsonen, så man kan synge løs derhjemme. Tegning­erne i hæfterne åbner for tekstforståelsen på en rigtig fin og humoristisk måde. Der er mulighed for at farvelægge enkelte af dem, og der vises fagter og solfa-tegn, så børnene kan bruge bogen aktivt. om tral med mig begynder med et fest­ K fyrværkeri af kom i gang-sange med bevægelser og energi, så selv den mest efter­

middagstrætte korsanger bliver vækket. Og i midten af det hele gemmer sig en smuk venskabs-sang: ’Jeg åbner døren til mit venskab’, der går rent ind og opfordrer til at åbne op for nye venskaber i koret. Så kommer et afsnit med årstidssange, som der jo findes masser af

med mig

i forvejen, men det er dejligt med nye billedrige tekster, som lægger op til fagter og sjov. De to sommersange er dog af en tekstmæssig sværhedsgrad, så de lidt ældre korsangere eller endda et amatørvoksenkor vil få mest glæde af dem. e sjove sange er, hvad D jeg umiddelbart har forbundet med Thomas

Lennerts stil. Men i Kom tral med mig ligger vægten faktisk på de kirkelige tekster, som fylder mere end halvdelen af hæftets i alt 53 sange. Det ­starter med sange fra høst til ­pinse, og derefter kommer sange til forskellige bibelske fortællinger. Thomas Lennerts arbejde som organist og hans kendskab til kirkens budskab viser sig i både tekst og musik. Jeg er især glad for sangene til allehelgen, fastelavn og påske, for det kan godt være en udfordring at finde passende sange til spire- og børnekor til disse højtider, og nu har vi fået et rigtig godt bud, hvor teksterne er forståelige og samtidig ikke går på kompromis med de vigtige pointer. eg glæder mig til i den kommende kor­sæson Jtilgiver at tralle løs med mit spire- og børnekor og lynhurtigt, at sangene ofte ligger lidt

dybt, og man kunne ønske flere solfastemmer. For melodik og harmonik er så enkel, at man uden det store besvær selv kan tilføje det man synes, man mangler! Thomas Lennert: Kom tral med mig, Partitur, 2016. Teksthæfte 1: 40 kr., teksthæfte 2: 60 kr., nodehæfte (spiralryg) med klaversatser og melodi: 290 kr., nodehæfte (spiralryg) med becifret melodilinje: 180 kr.

Aarhus Stiftskreds afholder spirekorstævne med Thomas Lennert som instruktør 29.10.2016. For yderligere information kontakt Brian Stenger Poulsen: b_stenger_poulsen@hotmail.com / 86215534

et

!

t s e

r i e s v p r i a reko f g o r

21


22

Nye sangere til

LANDSKORET Landskoret har lige nu plads til nye sangere og afholder optagelsesprøver d. 30. oktober i Storvorde Kirke og d. 13. november i Sejs-Svejbæk Kirke. Optagelsesprøven afholdes i forlængelse af en koncert med Landskoret, så der samtidig er mulighed for at opleve koret, der er blandt landets bedste! Landskoret er et elitekor for piger og drenge i alderen 12-22 år. I 2015 vandt Landskoret fem guldmedaljer samt Grand Prix ved European Choir Games i Magdeburg. Korets dirigent er pt. Jonas Rasmussen som i sæsonen 2016-2017 vikarierer for Sigrid Damsager. Landskoret optager sangere fra hele landet og samles til seks korweekender om året og en uge i løbet af sommerferien.

For at kunne søge om optagelse i Landskoret, skal sangeren • være aktiv i et kor • være imellem 12-22 år • synge sopran eller alt • kunne holde sin egen stemme i koret • kunne orientere sig så meget i et nodebillede, at det er muligt at øve hjemme vha. øvefiler • kunne sætte tid af til korweekender seks gange om året samt til et sommerprojekt af ca. en uges varighed • kunne rejse uden voksenledsagelse – eller have mulighed for at tage en voksen med Læs mere om optagelsesprøven på landskoret.dk og få et indblik i, hvordan det er at synge i Landskoret på instagram@landskoret og facebook.com/landskoret. Overvej som korleder, om der er sangere i dit kor, der kunne have lyst til og evner for at synge i Landskoret – det giver et løft også til koret som helhed. Yderligere information og tilmelding til liv.lund.poulsen@gmail.com

FUK-puljen

Når der i kirken samles ind til Folkekirkens Ungdomskor, går midlerne først og fremmest til den såkaldte 'FUK-pulje'. Puljen kan både søges af kor og sangere med behov for økonomisk støtte til en rejse, d­ eltagelse i et stævne eller til et særligt projekt, der kan udvikle korarbejdet. Vil du søge om tilskud igennem FUK-puljen? Send en kort ansøgning vedlagt budget til fuk@fuk.dk inden 1. marts 2017. Har du spørgsmål, eller ønsker du at søge i løbet af året, kontakt da sekretariatet.

Årsmøde 2017

Årsmødet afholdes i Ribe d. 9. juni 2017 kl. 12-21, hvor de nye, smukke sognelokaler i Kannikke­ gården lige ved siden af Ribe Domkirke vil danne ramme om en god fælles oplevelse for alle i Folkekirkens Ungdomskor. Programmet følger, men sæt allerede nu kryds i kalenderen, og glæd jer til en spændende dag med fagligt oplæg, kollegialt samvær, repræsentantskabsmøde, koncert og festmiddag. Vel mødt!


23 KONTAKT FOLKEKIRKENS UNGDOMSKOR Sekretariatsleder Sara Nørholm, fuk@fuk.dk / 21 79 35 31 Korkonsulent Nord Doris Kjærgaard, kornord@fuk.dk / 21 20 70 51 Korkonsulent Syd Hanne Korsgaard Sundbøll, korsyd@fuk.dk / 21 20 70 56 Korkonsulent Øst Kristine Vad, koroest@fuk.dk / 21 20 39 17 Nodebibliotekets faglige konsulent Gitte Preussler, nodebiblioteket@fuk.dk / 21 68 82 36

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS STIFTSKREDSE Fyns Stiftskreds Kredsformand Anne Buch Hansen Organist og korleder, Næsby Kirke annebuch@outlook.com Haderslev Stiftskreds Kredskontaktperson Thomas Berg-Juul Organist og korleder, Haderslev Domkirke thomas@haderslevdomsogn.dk København/Helsingør Stiftskreds Kredsformand Heidi Buch Klemmen Organist, Smørum Kirke heidibuch@doks.dk Ribe Stiftskreds Kredsformand Anne Marie Stidsen Organist og korleder, Tarm Kirke annemariestidsen@raakjaer.dk Roskilde/Lolland-Falster Stiftskreds Kredsformand Signe Bech Schnedler Organist og korleder, Nørrevangskirken signebechschnedler@hotmail.com Viborg Stiftskreds Kredsformand Jørgen Kleon Jeppesen Organist og korleder, Struer Kirke organist@struer-kirke.dk Aalborg Stiftskreds Kredsformand Stinne Øllgaard Andersen Musikmedarbejder, Skalborg Kirke korleder@skalborgkirke.dk Aarhus Stiftskreds Kredsformand Brian Stenger Poulsen Korleder, Skt. Peders Kirke b_stenger_poulsen@hotmail.com Yderligere bestyrelsesmedlemmer findes på fuk.dk.

FOLKEKIRKENS UNGDOMSKORS HOVEDBESTYRELSE Marianne Christiansen - formand Biskop over Haderslev stift mch@km.dk / 74 52 20 25 Lene Martinsen - næstformand Musikmedarbejder og organist, Birkerød Kirke lene@fuk.dk / 60 41 11 46 Lone Frederiksen Organist og korleder, Brønderslev Kirke lforganist@gmail.com / 61 78 67 80 Jelena Heiberg Organist og korleder, Ibsker og Svaneke Kirker jelena@heiberg.net / 21 93 08 95 Hans Christian Hein Rektor, Løgumkloster Kirkemusikskole hch@km.dk / 74 74 40 70 Inger Krarup Tidl. musikskoleleder krarupsmail@gmail.com / 29 61 58 05 Kirsten Buskbjerg Lübker Organist, Padesø Kirke buskbjerg@gmail.com / 26 68 50 44 Hans Christian Magaard Organist, cand. phil. hcmagaard@gmail.com / 26 36 51 23 Per Damgaard Pedersen Sognepræst, Kristkirken, Kolding pdp@km.dk / 24 40 48 28 Anne Lise Quorning Organist og korleder, Fredenskirken, Aarhus alq@fredenskirken.dk / 51 24 47 54 Torben Rauh Organist og korleder, Tamdrup Kirke torbenrauh@gmail.com / 25 39 17 04 Hanne Margrethe Tougaard Sognepræst, Sakskøbing Kirke hmt@km.dk / 54 70 42 02


k MARIANNE CHRISTIANSEN Formand for Folkekirkens Ungdomskor

Den nordiske klang

å snart man synger, er man i S fællesskab med andre. Når man synger i kor, erfarer man det helt

konkret. Men også når man s­ynger helt alene i mørket eller under dynen. Så synger man noget, som man har hørt af andre eller hemmeligt håber, at nogen en dag vil høre. Og i hvert fald hører man sin egen stemme og hører, at man er til og har ­noget at sige og synge i verden. Også sammen med andre. Sangen åbner for et fællesskab.

olkekirkens Ungdomskor er et F landsdækkende korfællesskab, der omfatter mere end 800 kor og over 11.000 sangere og korledere, der mødes til stævner og korlederdage og danner et stærkt netværk med det formål at fremme og højne kirkekorsangen i Danmark.

M

en vi er også en del af et nordisk fællesskab. Det er vi igennem medlemskabet af Norbu­ sang, der er sammenslutningen af de nordiske landes kororganisationer for børn og unge. Hvert år afholdes en korfestival med deltagere fra hele Norden, og i år har det været

med Folkekirkens Ungdomskor som ­arrangører. En stor tak skal herfra lyde til arbejdsgruppen, der gjorde det muligt at indbyde korsangere fra Sverige, Norge, Finland, Island, Færøerne og Grønland til fire så vellykkede majdage med sang og fællesskab på tværs af sprog og lande­ grænser.

festival i Odense i Kristi Himmelfartsdagene 2018 er i fuld gang – også her takket været engagerede kor-mennesker, der har øre for den særlige klang, der er i det nordiske korfællesskab.

2017 afholdes festivalen i Os i Idanske Finland – forhåbentlig også med børne- og ungdomskor som

taler ordene helt mærkeligt, men alligevel viser sig at være skikkelige mennesker. Det er en god erfaring i vores globaliserede tid, hvor vi kan blive overvældede af, hvor stor verden er og blive bange for at miste vores egen stemme, hvis vi skal være sammen med nogen, der taler og tænker anderledes.

deltagere. For det nordiske samarbejde er vigtigt. Vi har et særligt fællesskab i Norden. Vores sprog er i familie – og når vi bare taler langsomt og tydeligt nok, kan vi godt forstå hinanden. Vores historie er vævet sammen. Vores musiktradi­ tion er også i familie, så vi kan tale om en nordisk klang, uden at vi nok helt ved, hvad den består af. Men vi kan høre den, når den er der.

olkekirkens Ungdomskor er F også en del af et nordisk fællesskab igennem Nordisk Kirkesangs-

fest, der afholdes hvert fjerde år som en festival for nordiske blandede kor. Næste gang er det os, der er værter, og planlægningen af en storstilet

et er en stor gave at kunne synD ge sammen og at møde ­nogen, der er forskellige fra en selv og ud-

t synge i kor er den store øvelse A i at leve og glæde sig sammen over, at stemmerne er forskel­ lige, lige­som sprogene er det – for det er netop grunden til, at sangen lyder af mere end én selv.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.